Nationa Iregnska bet (labellerne )

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationa Iregnska bet (labellerne )"

Transkript

1 495 Nationa Iregnska bet (labellerne ) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester tilvejebragt gennem erhvervenes produktion eller via importen, dels afanvendelsen af disse varer og tjenester til rå- og hjælpestoffer, eksport, konsum og investering. Ved beregning af endelige nationalregnskabstal søges alle tilgængelige statistiske oplysninger inddraget, men det er dog nødvendigt for at opnå dette helhedsbillede at lade skøn indgå i beregningerne. Nationalregnskabet omfatter - i modsætning til betalingsbalancen - kun Danmark, idet Færøerne og Grønland i denne sammenhæng er behandlet som udland. Erhvervsgrupperingen (tabel ) er baseret på ISIC 1968 og er således sammenlignelig med den erhvervsklassifikation, der i øvrigt anvendes af Danmarks Statistik. I grupperingen er der, i overensstemmelse med de internationale anbefalinger, indført en sondring mellem markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet. Markedsmoessig aktivitet udøves i enheder, hvis formål det er at producere varer og tjenester til afsætning på markedet eller til egen anvendelse, normalt med den hensigt at opnå en fortjeneste herved. Produktionsværdien i disse enheder kan derfor opgøres som den markedsbestemte værdi af de fremstillede produkter. Konventionelt anses al fremstilling af varer for at være markedsmæssig. Ikke-marked.smssig aktivitet er karakteriseret ved, at den udføres af det offentlige, af organisationer og foreninger eller af private husholdninger med henblik på»eget forbrug. For de fremstillede produkter i disse enheder finder der således ingen markedsprisdannelse sted, og produktionsværdien i nationalregnskabet opgøres for disse konventionelt som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Produktionsværdi i basispriser opgøres som værdien ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto, der påhviler producenten. Rå- og hjælpestoffer beregnes som værdien i markedspriser (= køberpriser) af de varer og tjenester, der er anvendt ved produktionen i de enkelte erhverv, herunder medregnes erhvervenes udgifter til kontorartikler, advokater og andre indirekte produktionsomkostninger samt udgifter til reparation og vedligeholdelse. Bruttonationaiprodukiet i marked.spriser (tabel 413, 419) opgjort fra produktionssiden fremkommer ved fra produktionsværdien i basispriser plus varetilknyttede indirekte skatter, netto, at trække det totale forbrug af rå- og hjælpestoffer i køberpri- Ser. Dette begreb kan også opgøres fra indkomstsiden som lønninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst plus indirekte skatter, netto. Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer (c.i.f.) og tjenester. Brultofaktorindkomsten (tabel 414, 419) (= bruttonationalproduktet i faktorpriser) opgøres for det enkelte erhverv som produktionsværdien i basispriser minus forbruget af rå- og hjælpestoffer i køberpriser minus ikke-varetilknyttede indirekte skatter, netto, og er således også lig med lønninger og arbejdsgiverbidrag plus bruttorestindkomst. For samfundet som helhed kan bruttofaktorindkomsten tillige opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus indirekte skatter, netto. Bruttonationalindkom.sten i markedspriser (tabel 419). Dette begreb kan dannes på to måder; Ved fra bruttonationalproduktet i markedspriser at fradrage renter og udbytter Samt lønninger (netto) til udlandet. Begrebet kan også dannes som summen af de enkelte elementer i aflønningen af danske selskaber, det offentliges og enkeltpersoners deltagelse i produktionen her og i udlandet samt renteindtægter fra udlandet, netto, plus indirekte skatter, netto. Disponibel bruttonationalindkomst i marked.spriser (tabel 419) fås ved fra bruttonationalindkomsten i markedspriser at trække løbende overførsler m.v. (netto) til EF's institutioner og øvrige udland. Forbrug affast realkapital (tabel 418) skal angive værdien i genanskaffelsespriser af den fysiske og tekniske forringelse af kapitalapparatet. Tallet er beregnet med udgangspunkt i forudsætninger om levetiden for forskellige dele af kapitalapparatet, men har ikke nødvendigvis sammenhæng med de skattemæssige afskrivningsbeløb, der fremgår af virksomhedernes regnskaber og som normalt er baseret på de historiske anskaffelsespriser. Trækkes forbrug af fast realkapital fra nationalregnskabets bruttobegreber fremkommer de tilsvarende nettobegreber (fx bruttonationalprodukt/nettonationalprodukt). Markedspriser (= køberpriser). Dette værdibegreb anvendes i det danske nationalregnskab kun for totalstørrelser (fx bruttonationalproduktet i markedspriser). Til angivelse af værdiniveauet for et erhvervs samlede udgifter til køb af rå- og hjælpestoffer eller for de totale udgifter til en kategori af endelig anvendelse vil man normalt anvende det mere præcise begreb: køberpriser. (En markedspris«er nemlig afhængig af, hvor på en vares vej fra producent til køber den måles). Ba.sispriser er for indenlandsk produktion defineret som prisen ab fabrik eksklusive varetilknyttede indirekte skatter, netto. For import er basisprisen defineret som c.i.f.-værdien plus told. Også værditilvækst kan defineres i basispriser (s.d.). Faktorpriser. Dette værdibegreb anvendes kun i forbindelse med bruttofaktorindkomsten (s.d.) priser. Tallene i nationalregnskabet udarbejdes i det pågældende års prisniveau, men af hensyn til sammenlignelighed over tiden, hvor påvirkning af prisændringer ønskes elimineret, omregnes en del af tallene til et fælles prisniveau. For tiden anvendes 1975-prisniveau. Omregningen foretages principielt kun for de begreber, hvor værdien kan opfattes som sammensat af en pris ganget med en tilhørende mængde. Indkomster, renter mv. kan ikke opfattes på denne måde, og der beregnes derfor ikke tal for bruttonationalindkomst, opsparing m.v. i 1975-priser. Indirekte skatter (tabel 419) opdeles i varetilknyttede og ikkevaretilknyttede indirekte skatter. De første er karakteriseret ved at de varierer med produktionen eller salget af de varer eller tjenester, som de hviler på (fx punktskatter, told og moms), medens de sidste kun kan henføres til et erhverv som helhed (fx ejendomsskatter og vægtafgifter på erhvervenes motorkøretøjer).

2 Nationalregnskabet 496 Subsidier (tabel 419) opdeles i varetilknyttede og ikke-varetilknyttede subsidier efter samme kriterier som anført for de indirekte skatter (s.d.). Merværdiafgift (moms) udgør en del af de varetilknyttede indirekte skatter i det omfang de ikke kan fradrages som indgående moms. Det danske nationalregnskab følger således det såkaldte nettomomsprincip, hvor der helt bortses fra fradragsberettiget indgående moms. Det bemærkes, at den særlige momsrefusion i forbindelse med boligbyggeri er behandlet som et varetilknyttet subsidie. Import og eksport af varer og tjenester (tabel 413, 419). Ved opgørelsen af vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for nationalregnskabets konto for varer og tjenester og konto for trsnsaktioner med udlandet er Færøerne og Grønland behandlet som udland, mens disse områder er behandlet som indland i den egentlige betalingsbalancestatistik, som dækker hele valutaområdet. Endvidere er enkelte poster i nationalregnskabet betragtet som løbende overførsler, mens de i betalingsbalancestatistikken er opført under øvrige varer og tjenester. Disse forskelle betyder, at saldoen på vare- og tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgørelser. En anden forskel, som gør sig gældende på de to opgørelser, får derimod kun betydning for de samlede beløb for henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet de påvirker importen og eksporten ens. Denne forskel vedrører vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken er opgjort cif, medens den i betalingsbalancestatistikken er opgjort fob. Dette medfører, at også indtægterne og udgifterne vedrørende skibsfarten bliver forskellige i de to opgørelser. Renter og udbytter til og fra udlandet (tabel 419) omfatter renter af alle lån optaget i udlandet af danske enkeltpersoner, selskaber og det offentlige samt udbytter fra danske selskaber til udenlandske moderselskaber, aktie- eller anpartsindehavere olign. På tilsvarende måde fremkommer renter og udbytter fra udlandet som indtægt for danske långivere, moderselskaber osv. Ydelser vedrørende patenter og andre rettigheder medtages i nationalregnskabet under renter og udbytter, mens disse i betalingsbalancestatistikken er behandlet som import/eksport af tjenester. Lønninger og arbejdsgiverbidrag til/fra udlandet (tabel 419) omfatter lønninger til grænsearbejdere og andre (fx danske sæsonarbejdere i Grønland), der ikke bor i det land, hvor lønnen indtjenes, i et helt år. Løbende overførsler til og fra EF (tabel 419) består på den ene side af indirekte skatter samt andre løbende overførsler til EF og på den anden side af subsidier og andre løbende overførsler fra EF. Andre løbende overførsler til/fra udlandet (tabel 419) omfatter ensidige transaktioner mellem udlandet og den offentlige sektor, selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Endvidere er enkelte poster, der i betalingsbalancestatistikken er behandlet som eksport/import af tjenester, henført til denne gruppe. Kapitaloverførsler til ogfra udlandet (tabel 419) omfatter ensidige transaktioner af engangskarakter mellem udlandet og den offentlige sektor, private selskaber eller enkeltpersoner, der er hjemmehørende i Danmark. Der vil således især være tale om investeringstilskud til Grønland og Færøerne (hele u- landshjælpen er kodet som løbende overførsler) eller fra EF samt arv, gaver og erstatninger. Indenlandsk endelig anvendelse (tabel 413). Bruttonationalproduktet i markedspriser med tillæg af værdien af importen af varer og tjenester og med fradrag for værdien af eksporten af vafer og tjenester. Beløbet svarer til værdien af de varer og tjenester, som kan anvendes til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer). Hus/zoldningers konsum (tabel 417) består af danske husholdningers udgifter til varer og tjenester såvel i Danmark som i udlandet. Fratrækkes danskeres køb i udlandet (turistudgifter m.v.) og tillægges udlændinges køb i Danmark (turistindtægter m.v.) fås husholdningernes konsum på dansk område'. Privat konsum ialt (tabel 413, 417, 419) udgøres af summen af husholdningernes konsum i alt og gruppen Foreninger, organisationer m.v., der omfatter den endelige anvendelse af den ikke-markedsmæssige produktion i private konsumorienterede, ikke-udbyttegivende institutioner. Kollektivt konsum (tabel 413, 419) består af ydelser (undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar m.v.), som det offentlige stiller til befolkningens rådighed. Udgifterne, der er forbundet med disse ydelser, består hovedsagelig af lønninger og arbejdsgiverbidrag samt udgifter til køb af varer, fx skolebøger, medicin og militær udrustning. Udgifterne til opførelse af bygninger og anlæg, fx skoler og hospitaler, samt til køb af inventar indgår ikke i det kollektive konsum, men i investeringerne. En undtagelse udgør bygge- og anlægsarbejder med militært formål, der ikke regnes som investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom inventaret til kasernerne, køb af våben og militær udrustning i det hele taget placeres her. Bruttoinvesteringerne (tabel 413,418,419) består dels af de faste bruttoinvesteringer, dels af lagerforøgelserne. De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifter forbundet med opførelse af nye bygninger (herunder boliger) og anlæg samt køb af transportmidler, maskiner og inventar. Hertil kommer tilvæksten i landbrugets stambesætninger. Ved opgørelsen af erhvervsog sektorfordelte bruttoinvesteringer tages der hensyn til nettokøbet af eksisterende kapitalgoder. Lagerforøgelser omfatter rå- og færdigvarelagre i fremstillingsvirksomhed, engros- og detailhandelslagre samt lagerforøgelser af en række varer, der foreligger særlige oplysninger om, først og fremmest landbrugets lagre og øvrige besætningsforskydninger samt EF-interventionslagre i Danmark. Bruttoopsparingen (tabel 419) svarer til den disponible bruttonationalindkomst i markedspriser med fradrag af privat og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen bliver derved også lig med bruttoinvesteringerne plus kapitaloverførsler, netto, og fordringserhvervelse, netto. Lønninger og arbejdsgiverbidrag (tabel 415,419) omfatter lønninger af enhver art, det vil sige også akkord- og overtidsbetaling, tantièmer, lønmodtageres og arbejdsgiveres bidrag til pensionsordninger og andre sociale ordninger saint værdien af naturalydelser. Der medregnes alle lønninger, som udbetales ï Danmark uanset modtagerens nationalitet. Hvis lønninger fra udlandet tillægges og lønninger til udlandet fratrækkes, fås de lønninger, der er modtaget af lønmodtagere bosat i Danmark. (Danske residenter). Bruttorest,ndkomst (tabel 419) beregnes som bruttofaktorindkomsten minus lønninger og arbejdsgiverbidrag. Såfremt forbrug af fast realkapital fratrækkes fås nettorestindkomsten, der medgår til aflønning af selvstændiges arbejde i egen virksomhed og til forrentning af fremmedkapital mv.

3 497 Nationalregnskabet Antal beskæftigede (tabel 416) opgøres i antal personer uanset længden af den daglige arbejdstid. Grundlaget er oplysninger fra folketællinger, beskæftigelsesundersøgelser og registerbaseret beskæftigelsesstatistik samt de erhvervsspecifikke beskæftigelsesstatistikker. Det bemærkes, at direktrer, bestyrere o.!. i nationalregnskabet henregnes til funktionærer. Lønmodtagergruppen er således definitorisk afgrænset i overensstemmelse med»lønninger og arbejdsgiverbidrag» (s.d.). Imputeredefinansielle (jenester (tabel 414) er beregnet som forskellen mellem pengeinstitutternes renteindtægter og renteudgifter. I henhold til internationale rekommendationer fratrækkes dette beløb under et fra den erhvervsfordelte bruttofaktorindkomst med det formål at kunne medregne renteforskellen i produktionsværdien inden for finansiel virksomhed uden samtidig at behøve at foretage en skønsmæssig fordeling af beløbet på rå- og hjælpestoffer i erhvervene. Tabel 413. Bruttonationalproduktet og dets anvendelse. Gross domestic product by type of expenditure. Årets priser KILDE: Nationalregnskab. offentlige finanser og betalingsbalance 1984: 10, Slat. Efterr. TRANSLATION. - HEADING, Columns l-7: current prices; 8-14: 1975 prices; 1: GDP at market prices; 2: imports of goods and services; 8: total supply; 4: private consumption expenditure; 5: government consumption expenditure; 6: gross capital formation; 7: exports of goods and services. mill. kr priser Brutto. Import Eksport Brutto- Import Eksport nationalprodukt varer af I alt Bruttoaf national af Kollekiive i mar- og 1+2= 4 Privat in- varer produkt varer I alt Kollekcive Bruttoaf konsum veste- og 8+9= Il Privat in- varer i mar- og konsum veste- og kedspriseseer sier priser tjene konsum ring tjene. keds- tjeneseeseer konsum +14 ong tjene * * *

4 Nationalregnskabet 498 Tabel 414. Bruttofaktorindkomsten, opdelt på erhverv. (s ) Gross domestic product at factor cost, by industrial origin I 982 I98S I. Årets priser mill kr. 1 Landbrug og gartneri m.v Skovbrug Fiskeri og dambrug Landbrugm.v. i alt Råstofudvinding Nærings- ognydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling Træbearbejdning og træmøbelfremstilung Papirfremstilling og grafisk virksomhed Fremstilling af kemiske produkter mv Fremstilling af sten-, ler- og glasprodukter Jern- og metalværker og støberier Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj mv Fremstillingsvirksomhed i alt El-, gas-, varme, og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel 17 Hoteller og restauranter 18 Transportvirksomhed 19 Postvæsen og telekommunikation 20 Finansiel virksomhed og forsikring 21 Boligbenyttelse 22 Forretningsservice 23 Privat undervisning og sundhedsvæsen 24 Forlystelser, kulturelle aktiviteter. 25 Husholdningsservice inkl. autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass., private velfærdsinstitutioner m y 27 Offentlige tjenester Ikke-markedsmæssige tjenester i alt 28 Imputerede finansielle tjenester ± ± ll04ll445l3067 l-28 Brutlofaktorindkom.tt i alt KILDE: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1984: 10, Stat. Ef/en. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, I: current prices; II: 1975 prices; 1: agriculture, horticulture, etc.; 2: forestry and logging; 3: fishing; l-3: agriculture, forestry and fishing; 4: mining and quarrying; 5: manufacture of food. beverages, tobacco; 6: textile, clothing, leather industry; 7: manufacture of wood products, incl, furniture; 8: manufacture of paper, printing, publishing; 9: chemical and petroleum industries; 10: non-metallic mineral products; 11: basic metal industries; 12: manufacture of fabricated metal products; 13: other manufacturing industries; 14: electricity, gas and water; 15: construction; 16: wholesale and retail trade; 17: restaurants and hotels; 18: transport and storage; 19: communication; 20: financing and insurance; 21: dwellings; 22: business services; 23: market services of education, health; 24: recreational and cultural services; 25: household services, incl, auto repair; 16-25: market services, total; 26: other producers, excl, government; 27: producers of government services; 26-27: non-market services, total; 28: imputed bank service charges; I-28: gross domestic product, total.

5 499 Nationalregnskabet Tabel 414. Bruttofaktorindkomsten, opdelt på erhverv. (s ) Gross domestic product at factor cost, by industrial origin II priser mill kr i Landbrug og gartneri m.v 2 Skovbrug 3 Fiskeri og dambrug Landbrugm.v. i alt Råstofudvinding Nærings-ognydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling Træbearbejdning- og træmøbeifremstilling Papirfremstilling og grafisk virksomhed Fremstilling af kemiske produkter m.v Fremstilling afsten-, ler- og glasprodukter li Jern- og metalværker og støberier Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj m.v Fremstillingsvirksomhed i alt El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter i Husholdningsservice inkl. autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass., private velfærdsorganisationer mv i i i Offentlige tjenester Ikke-markedsmæssige tjenester i alt Imputerede finansielle tjenester -' ± ± ±6457 ±6051 ±6 303 l-28 Bruttofaktorindkomstialt

6 Nationalregnskabet 500 Tabel 415. Løn og arbejdsgiverbidrag i de enkelte erhverv. Compensation of employees, by industry * * mill kr. 1 Landbrug og gartneri m.v Skovbrug Fiskeri og dambrug Landbrug mv. i alt Råstofudvinding Nærings- ognydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilung Træbearbejdning og træmøbelfremstilung Papirfremstilling og grafisk virksomhed Fremstilling af kemiske produkter mv Fremstilling afjern-, ler- og glasprodukter Jern- og metalværker og støberier Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj mv Fremstillingsvirksomhed i alt El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros-ogdetailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikation Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter. 890 I Husholdningsservice inkl. autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass., private velfærdsinstitutioner mv I Offentlige tjenester Ikke-markedsmæssige tjenester i alt A//eerhvervsgrupperia/t KILDE: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1984: 10, Slal. Eflen. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, 1 through 27: see table 414.

7 Tabel 416. Antal lønmodtagere i de enkelte erhverv. Wage and salary earners. by industry. 501 Nationalregnskabet antal personer I Landbrug og gartneri m.v Skovbrug Fiskeri og dambrug l-3 Landbrug m.v. i alt Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelfremstilling Tekstil-, beklædnings- og læderfremstilling Træbearbejdning og træmøbeifremstilling Papirfremstilling og grafisk virksomhed Fremstilling af kemiske produkter m.v Fremstilling af jern-, ler- og glasprodukter Il Jern- og metalværker og støberier Fremstilling afjern- og metalprodukter Guld- og sølvfremstilling, legetøj mv Fremstillingsvirksomhed i alt El-, gas-, varme- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Postvæsen og telekommunikalion Finansiel virksomhed og forsikring Boligbenyttelse Forretningsservice Privat undervisning og sundhedsvæsen Forlystelser, kulturelle aktiviteter Husholdningsservice inkl, autoreparation Markedsmæssige tjenester i alt Husass., private velfærdsinstitutioner m y Offentlige tjenester Ikke-markedsmæssige tjenester i alt Antal lsnnzodtagere ialt Antal beskæftigede i alt KILDE: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1984:10, Slat. Eflerr. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, 1 through 27: see table 414; I-27: wage and salary earners, total; persons in employment (incl, self-employed), total.

8 Nationalregnskabet 502 Tabel 417. Det private konsum. Private consumption expenditure. I. Årets priser mill kr. 1 Fødevarer Drikkevarer og tobak Beklædningogfodtøj a Boligbenyttelse b Brændsel, el, gas, varme Boligudstyr, husholdningstj. mv Medicin, lægeudgifter m.v Transport og kommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester Hu.sholdningernes kon.sum på dan.,k område Tunstindtægter mv Turistudgifter mv (1-9)-i Hutholdningernes konsumialt Foreninger, organisationer mv II. (l-9)±l0+11+l2privatkonsumialt priser ' I Fødevarer Drikkevarerogtobak Beklædning og fodtøj a Boligbenyttelse b Brændsel, el, gas, varme Boligudstyr, husholdningstj. mv Medicin, lægeudgifter mv Transportogkommunikation Fritidsudstyr og underholdning Andre varer og tjenester l-9 Huthoidningernes konsum på dansk område Turistindtægter m.v Turistudgifter mv (l-9)10+11 Hnsholdningernes konsumialt Foreninger, organisationer mv (l-9)±l0+ll+l2privatkonsumialt KILDE: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1984: 10, Stat. Efterr. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, I: current prices; II: 1975 prices; 1: food; 2: beverages and tobacco; 3: clothing and footwear; 4a: gross rent; 4b: fuel and power; 5: household equipment and operation; 6: medical care and health expenses; 7: transport and communication; 8: recreation, entertainment, etc: 9: miscellaneous goods and services; l-9: consumption in the domestic market; 10: purchases in the domestic market by non-resident households; 11: purchases abroad by resident households; (1-9)10+1l: consumption by resident households; 12: consumption by private non-profit institutions; (1-9) : privat consumption expenditure, total.

9 503 Nationalregnskabet Tabel 418. Bruttoinvesteringer. I. Årets priser Gross capital formation * i 1 Boligbyggeri ! 50! Byggeri, ekskl, boligbyggeri Anlæg Transportmidler Maskiner og inventar ! Stambesætninger ± ±250 ±314 7 (1-6) Faste bruttoinvesteringer i alt ! KILDE: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1984: 10, Stat. Efteri'. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, I: current prices; II: 1975 prices; 1: residential buildings; 2: non-residential buildings; 3: civil engineering works; 4: transport equipment; 5: machinery and equipment; 6: agricultural breeding stock, etc.; 7: gross fixed capital formation, total; 8: stocks; 9: gross capital formation, total; 10: consumption of fixed capital; 11; net capital formation. mill kr ! ! 84 25! 8 Lagerforøgelser (7+ 8) Bruttoinvesteringer i alt ! Forbrug af fast realkapital (910) Nettoinvesteringer priser 1 Boligbyggeri Byggeri, ekskl. boligbyggeri Anlæg ! 4 Transportmidler ! 387! Maskiner og inventar Stambesætninger 60 ±139 ± ±148 ±190 ±154 ±143 ±177 7 (1-6) Faste bruttoinvesteringer i alt.. 5! ! Lagerforøgelser ± (7+8) Bruttoinvesteringer i alt Forbrug af fast realkapital ! (9±!0)Nettoinvesteringer

10 Nationalregnskabet 504 Tabel 419. Indkomstbegreber og indkomstanvendelse. Generation and disposition of income * 1983* mill kr. I Lønninger og arbejdsgiverbidrag Bruttorestindkomst (1-2) Bruttofaktorindkomst Indirekte skatter Subsidier ( ) Brustonationalproduks i marked.cjniser Lønninger og arbejdsgiverbidrag fra udlandet Lønninger og arbejdsgiverbidrag til udlandet Renter og udbytter fra udlandet Renter og udbytter til udlandet ( ) Bruttonationalindkomst i markedspriser Løbende overførsler mv. fra EF' Andre løbende overførsler mv. fra udlandet ± ±414 ± Løbende overførsler mv. til EF mv. til udlandet 15 Andre løbende overførsler (11-13(14-15)) Disponibel bruttonationalindkomsi i markedspriser Heraf2 i: 17 Private sektor Offentlige sektor Privat konsum Kollektivt konsum (16(19-20)) Bruttoopsparing Heraf2 i; 22 (17±19) Private sektor (1820) Offentlige sektor ±12091 ± Private bruttoinvesteringer Offentlige bruttoinvesreringer (21 (24-25)) Overskud på betalingsbalancens løbende poster ± ±12316 ±11185 ±8530 ±16330 ±13658 ±12456 ± Ensidige kapitaloverførsler fra udlandet Ensidige kapitaloverførsler til udlandet (26+27±28) Fordringserhvervelse, netto ±11474 ±8984 ± ±13382 ±20057 ±12039 KILDE: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1984: 10, S/at. Ellers: Inkl, alle udbetalinger fra FEOGA. Af opgørelsestekniske årsager stemmer summen af den private sektor og den offentlige sektor ikke med totalen. Se evt, nærmere herom i Statistiske Efterretninger 1982, nr. A 28. TRANSLATION. - FRONT COLUMN, I: compensation of employees; 2: gross operating surplus of the economy;3: gross domestic product at factor prices; 4: indirect taxes; 5: subsidies; 6: gross domestic product at market prices; 7; compensation of employees from the rest of the world; 8: compensation of nonresident employees; 9: property and entrepreneurial income from the rest of the world; 10: property and entrepreneurial income paid to the rest of the world; il: gross national product; 12: unrequited current transfers from the EEC'; IS: other unrequited current transfers from the rest of the world; 14: unrequited current transfers to the EEC; 15: other unrequited current transfers to the rest of the world; 16: gross national disposable income (of which2); 17: private sektor; 18: general government sektor; 19: private final consumption expenditure; 20: general government final comsumption expenditure; 21: gross national saving (of which2); 22: private sector; 23: general government sector; 24: private gross capital formation; 25: general government gross capital formation; 26: balance of payments, current account; 27:capital transfers from the rest of the world; 28: capital transfers to the rest of the world; 29: net lending of the nation.

Nationalregnskabet (tabellerne )

Nationalregnskabet (tabellerne ) 491 Nationalregnskabet (tabellerne 402-409) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester

Læs mere

Nationalregnskabet (tabellerne )

Nationalregnskabet (tabellerne ) 460 Nationalregnskabet (tabellerne 384-391) Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester

Læs mere

Nationalregnskabet (Tabellerne 322-329)

Nationalregnskabet (Tabellerne 322-329) 409 Nationalregnskabet Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og tjenester, tilvejebragt gennem

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance FLERE TAL Nationalregnskab og betalingsbalance Bruttonationalprodukt Privat forbrug og offentligt forbrug Investeringer Import og eksport Løn og beskæftigelse input-output

Læs mere

Nationalregnskabet (Tabellerne )

Nationalregnskabet (Tabellerne ) 364 Nationalregnskabstallene bygger på en række forskellige statistiske oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede dels af tilgangen af varer og, tilvejebragt gennem enes produktion og

Læs mere

4. Hovedkonti for den samlede økonomi

4. Hovedkonti for den samlede økonomi 78 Hovedkonti for den samlede økonomi 4. Hovedkonti for den samlede økonomi Tabel 4.1 Konto 0: Varer og tjenester 1989 1990 1991 1992 1993 1994 årets priser i mio. kr 1 Produktion... 1 332 335 1 390 114

Læs mere

345 Nationalprodukt og nationalindkoms t. Samtlige erhverv. Øvrige. Landbrug. erhverv. Mill. k r.

345 Nationalprodukt og nationalindkoms t. Samtlige erhverv. Øvrige. Landbrug. erhverv. Mill. k r. 948 95 952 956 Tabel 299. Nettofaktorindkomsten 870-952. Net domestic product at factor cost 870-952. Nettofaktorindkomsten' i løbende priser. Øvrige Samtlige 6 3 345 Nationalprodukt og nationalindkoms

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2001 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2001 6 5 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har igennem det

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning

Nationalregnskab. Nyt nationalregnskab 2009:1. Sammenfatning Nationalregnskab 2009:1 Sammenfatning Det nye produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem erhverv, husholdninger

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for Sammenfatning Nationalregnskab Input-output tabel for 2011 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller, som nu

Læs mere

Nationalregnskabet. Tema 6

Nationalregnskabet. Tema 6 Nationalregnskabet Tema 6 Nationalregnskabet Empirisk billede af det økonomiske kredsløb, Økonomien i fugleperspektiv, En helhedsorienteret beskrivelse, Grundlaget for økonomisk-politisk intervention Produktionsfaktorer

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser FLERE TAL Indkomst, forbrug priser Forbruger nettoprisindeks Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Ejendomssalgsstatistik Tvangsauktioner Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser: Indkomst, forbrug priser

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

5. Institutionelle sektorer

5. Institutionelle sektorer Institutionelle sektorer 9 5. Institutionelle sektorer 5. Institutionelle enheder Nationalregnskabets enheder Definition I nationalregnskabet arbejdes med to grundlæggende enheder: Institutionelle enheder

Læs mere

Nationalregnskab. Indledning

Nationalregnskab. Indledning Nationalregnskab 1# Indledning Formål: et helhedsbillede af økonomien i et land Hvorfor: økonomisk politik dvs regulere økonomien for at udglatte uønskede svingninger Midler: regnskabsprincipper europæiske

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1989 til 1999 Nationalregnskab og betalingsbalance Magre og fede år Dansk økonomi har igennem de sidste ti år bevæget sig fra en periode med stagnation

Læs mere

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166

Erhverv Industry. Erhverv (tekst) Industry (text) 165. A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 - A.11 164 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 165 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 166 størrelse

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1 Dansk økonomi 2000 til 2010 Økonomisk vækst i 2010 Bruttonationalproduktet steg med 2,1 pct. i 2010. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 3. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 30. november Nationalregnskab, 3. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,5 0,5 0,3 0,9 1,1 1,6 0,8 1,1 Privat forbrug 2,0 1,9 2,1 2,7 1,6 1,9 2,1 1,6

Læs mere

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 4. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 1. marts 2017 Nationalregnskab, 4. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 0,5 0,3 0,9 1,4 1,9 1,1 1,1 1,9 Privat forbrug 1,9 2,1 2,5 1,2 2,4 2,1 2,1 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2016: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 2,2 0,6 0,0-0,3 1,0 1,0 0,4 1,0 Privat forbrug 2,0 2,4 2,2 1,6 2,4 2,3 2,0 2,4

Læs mere

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller

Nationalregnskab, 2. kvartal 2017: Figurer og tabeller Dansk Økonomi Den 31. august Nationalregnskab, 2. kvartal : Figurer og tabeller Årlige vækstrater, faktiske tal, pct. BNP 1,4 1,9 2,9 3,5 1,9 1,7 2,7 1,9 Privat forbrug 2,8 1,1 2,4 2,7 1,9 2,1 2,3 1,9

Læs mere

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1

NA TIONALREGNSKAB 1994: 1 NA TINALREGNSKAB 994:. Undersøaelser fra Grønlands Statistik. Indledning. En sammenligning af priser i Grønland og Danmark På foranledning af 0konomidirektoratet i Grønland og Finansministeriet i Danmark

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170 Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Penge- og kapitalmarked Pengeinstitutternes balance Indlån og udlån Forbrugerkredit og leasing Børsnoterede obligationer Aktier og investeringsbeviser Renter og kurser

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån udlån,

Læs mere

1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying. 2 Industri Manufacturing

1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying. 2 Industri Manufacturing 204 Classification of industries Bilag 1 Erhvervsgrupperinger Grupperinger Dansk branchekode 9 27 53 130 1993 (DB93) 1 andbrug, fiskeri og råstofudvinding Agriculture, fishing and quarrying 0109 andbrug,

Læs mere

BENT THAGE TIM FOLKE IMPORT -, BESKÆFTIGELSES- OG ENERGIMULTIPLIKATORER 1979 DANMARKS STATISTIK 6: KONTOR NATIONALREGNSKABSNOTAT NR.

BENT THAGE TIM FOLKE IMPORT -, BESKÆFTIGELSES- OG ENERGIMULTIPLIKATORER 1979 DANMARKS STATISTIK 6: KONTOR NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. BENT THAGE TIM FOLKE IMPORT -, BESKÆFTIGELSES- OG ENERGIMULTIPLIKATORER 1979 1982 DANMARKS STATISTIK 6: KONTOR NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. 6 ' 2 MAJ 1983 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET F O R O R D "Nationalregnskabsnotater"

Læs mere

Offentlige finanser FLERE TAL

Offentlige finanser FLERE TAL FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor området offentlige finanser, der bl.a. omhandler den offentlige sektors finanser baseret på budgetter og regnskaber samt folkekirkens

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A)

(se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) 1 DFS, kapitel 2: Nationalregnskabet (se også T.M. Andersen m.fl., The Danish Economy. Appendix A) Formålet med nationalregnskabet/nationalregnskabsstatistik er bl.a. opstilling af et regnskab til brug

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Løn, forbrug og priser - A.13

Løn, forbrug og priser - A.13 Løn, forbrug og priser - A.13 178 Løn, forbrug og priser Wages, consumption and prices Nr. (No.) Side (Page) Løn, forbrug og priser (tekst) Wages, consumption and prices (text) 179 Løn Wages A 13.1 Fortjeneste

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi

Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Øvelse 2 - Samfundsøkonomi Nationalregnskab II Sidste gang... Vi så på...hvordan kan BNP udregnes vha. input-output tabeller...bnp kan opgøres fra forskellige tilgange: anvendelse, indkomst og produktion...3

Læs mere

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab

Nationalregnskab. Dansk økonomi 2000 til Nationalregnskab Nationalregnskab 1 Dansk økonomi 2000 til 2011 Økonomisk vækst i 2011 Bruttonationalproduktet steg med 1,0 pct. i 2011. Efter fire år med høje vækstrater i 2004-2007, økonomisk nedgang i 2008 og den historiske

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/647/EU)

RETNINGSLINJER (2014/647/EU) 6.9.2014 L 267/9 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 3. juni 2014 om ændring af retningslinje ECB/2013/23 om statistik over offentlige finanser (ECB/2014/21) (2014/647/EU) DIREKTIONEN

Læs mere

7. Privat konsum og investeringer. 7.1 Privat Konsum

7. Privat konsum og investeringer. 7.1 Privat Konsum Privat konsum og investeringer 161 7. Privat konsum og investeringer 7.1 Privat Konsum 7.1.1 Afgrænsning og definitioner Privat konsum er husholdningssektorens forbrug Det private konsum omfatter husholdningernes

Læs mere

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer

Dansk-kinesisk samhandel. Økonomiske udsigter for Kina. Trends og udfordringer Dansk-kinesisk samhandel Økonomiske udsigter for Kina Trends og udfordringer Mio. DKK (Løbende priser) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Source: Danmarks Statistik

Læs mere

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk

Nationalregnskab. Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013. Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nationalregnskab Produktionsbaseret nationalregnskab 2003-2013 Økonomisk tilbagegang andet år i træk Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,9 pct. i 2013 efter korrektion for

Læs mere

Penge og kapitalmarked

Penge og kapitalmarked Penge og kapitalmarked FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler likviditets-forhold, valutareserven, pengeinstitutternes balance, indlån og

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

N ational reg nskabsstatisti k

N ational reg nskabsstatisti k N ational reg nskabsstatisti k 1986 National Accounts 1986 DANMARKS STATSTK Kobenhavn 1988 . Tidligere publikationer om nationalregnskabet udsendt af Danmarks Statistik Statistiske Meddelelser og Undersegelser:

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Økonomisk Statistik. Erhvervsstatistik

Økonomisk Statistik. Erhvervsstatistik Annex 1 Personstatistik Kirsten Wismer Befolkning Anita Lange Uddannelse Karin Blix Arbejdsmarked Carsten Zangenberg Velfærd Carsten Torpe Personregistre Finn Spieker Interview og Markedsservice Isak Isaksen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Generel erhvervsstatistik og handel

Generel erhvervsstatistik og handel Generel erhvervsstatistik og handel Afsnittet giver oplysning om momsregistrerede virksomheder, herunder antal, omsætning, ejerforhold og branchetilknytning. Fra arbejdsstedsstatistikken bringes der opgørelser

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold FLERE TAL Byggeri og boligforhold Konjunkturbarometer for bygge og anlæg Beskæftigede i bygge og anlæg Byggeomkostningsindeks Omkostningsindeks for anlæg Byggevirksomhed Boligbyggeri Boligtælling 1 Bygningsopgørelse

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 172

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 172 - A.11 168 Industry Nr. (No.) Side (Page) (tekst) Industry (text) 169 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry and size 170 størrelse

Læs mere

Betalingsbalance. lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive

Betalingsbalance. lån i udlandet, eller danske værdipapirer kan blive Betalingsbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks betalingsbalance over for udlandet med angivelse af indtægter og udgifter på de enkelte delposter. Endvidere bringes oplysninger om Danmarks

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010

Nationalregnskab 2003-2010. Den reale vækst i BNP 2004-2010 Nationalregnskab 2011:1 Nationalregnskab 2003-2010 Sammenfatning Det produktionsbaserede nationalregnskab giver overblik over samfundsøkonomien. Samtidig giver statistikken et billede af samspillet mellem

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik NATIONALREGNSKAB. 1. Input-output tabellen

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik NATIONALREGNSKAB. 1. Input-output tabellen Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Undersøgelser fra Grønlands Statistik 1998:1 NATIONALREGNSKAB Input-output tabeller og multiplikatorer for Grønland 1992 Indledning Formålet med denne publikation

Læs mere

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer

Hovedrevision af nationalregnskabet. Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Hovedrevision af nationalregnskabet Nationaløkonomisk Forening Tirsdag 11. november 2014 Kirsten Wismer Disposition Revision2014 Overordnet om revisionen Effekter på forsyningsbalancen, løn og beskæftigelse

Læs mere

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser 11 Experian s konkursstatistik for 11 indeholder følgende: Regionale konkurser Konkurser fordelt på brancher Udvikling i det løbende gennemsnit Udviklingen i nyetablerede selskaber Nyetablerede selskaber

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003

EUROPA-PARLAMENTET C5-0078/2003. Fælles holdning. Mødedokument 2002/0109(COD) 12/03/2003 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0078/2003 2002/0109(COD) DA 12/03/2003 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Nationalregnskab og betalingbalance

Nationalregnskab og betalingbalance Nationalregnskab og betalingbalance Afsnittet omfatter oplysninger om Danmarks nationalregnskab og betalingsbalance. Nationalregnskab Der gives oplysninger om hovedstørrelserne såsom bruttonationalproduktet

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 276/32 Den Europæiske Unions Tidende 17.10.2008 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RETNINGSLINJER

Læs mere

Stikordsregister Tallene henviser til tabelnummer

Stikordsregister Tallene henviser til tabelnummer Stikordsregister Tallene henviser til tabelnummer A afgifter 12 aflønning af ansatte 3, 7, 11 aktieindeks 59 internationalt 81 aktivering 20 AMFORA 20 amtskommunale sektor beskæftigede 18 animalske anlægsarbejder,

Læs mere

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik

Grønlands Statistik. Arbejdsmarkedsstatistik Grønlands Statistik Arbejdsmarkedsstatistik Beskæftigelse Ny beskæftigelsesstatistik 2007-2010 udkom første gang i december Udkommer kvartalsvist fra slutningen af 2012 Beskæftigelse beregnes som Baseret

Læs mere

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher 25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Løn, forbrug og priser - A.13

Løn, forbrug og priser - A.13 Løn, forbrug og priser - A.13 186 Løn, forbrug og priser Wages, consumption and prices Nr. (No.) Side (Page) Løn, forbrug og priser (tekst) Wages, consumption and prices (text) 187 Løn Wages A 13.1 Fortjeneste

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i maj måned 20 været 542 konkurser. Sammenlignet med maj 20, hvor der var 5 konkurser, svarer det til en stigning på

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere