- Professionel hjælp kan være det, der skal til for at redde forholdet.

Transkript

1 Parterapi Er I mere utilfredse end glade i deres forhold? Synes I, at I har forsøgt, men går det alligevel i hårdknude, hver gang I taler sammen og prøver at rede trådene ud? - Professionel hjælp kan være det, der skal til for at redde forholdet. Ved at gå i parterapi kan I, udover at få indsigt i jeres individuelle konfliktmønstre, blive bedre til at kommunikere og forstå hinandens behov og de konfliktmønstre, der præger jeres forhold. En forudsætning for den fornødne opmærksomhed, der ofte skal til, for at genfinde kærligheden. At få et parforhold til at fungere er ikke altid det nemmeste i verden. Det er nærmest uundgåeligt som selvstændige og uafhængige individer ikke at støde ind i uoverensstemmelser og konflikter, efterhånden som vi lærer hinanden at kende. Og når vi først flytter sammen, bliver det nødvendigt at forhandle om alt lige fra graden af rengøring til, hvad vi skal lave i vores fritid. Større og mindre uenigheder er faktisk det mest karakteristiske kendetegn ved langvarige forhold selv for harmoniske par. Når vi alligevel vælger parforholdet, skyldes det for de flestes vedkommende, at vi tror på kærligheden, på fællesskabet og nærheden med et andet menneske. Vi tror på familien i alle dens mulige former, og på at vi ikke bliver lykkeligere af at leve vores liv alene. De fleste af os har desuden erfaret, at konflikter ikke behøver skille os ad, og at de endda kan bringe os tættere sammen, når vi forsøger at nå hinanden konstruktivt. De færreste af os oplever større problemer i nye forhold. I starten, når vi er nyforelskede, glider det hele, og vi gør alt, hvad vi kan for at gøre et godt indtryk på hinanden. Det er vigtigt for os, at vores nye partner føler sig så godt tilpas som muligt, og bekræfter os i vores oplevelse af, at vi er et godt match. Når der skal træffes beslutninger, tilpasser vi os. Vi giver os tid, og tager hensyn til den andens behov og ønsker. Denne form for bekræftelse udvandes imidlertid for de fleste, i takt med at forelskelsen aftager. Par, der har været dårlige til at forme og definere rammer for deres forhold, som de kan efterleve i praksis, oplever ofte at blive mere og mere utilfredse, efterhånden som tiden går. Det samme gælder par, der er dårlige til at kommunikere og løse deres konflikter. Vi ved alle, at utroskab, mangel på tillid, nærhed og intimitet er ting, der sætter vores forhold på prøve. Men det er som regel symptomer på problemet snarere end problemets egentlige kerne. 1

2 Det der tærer mest på forholdet, er som oftest de daglige, mere trivielle spørgsmål, som fordelingen af arbejde i hjemmet: Kunne du ikke bare for én gangs skyld tage og rydde op efter dig? Eller konflikter i forbindelse med børneopdragelse, som: Lad nu være at skælde ud på dem igen. På samme måde som uenigheder om familiens økonomi, ofte giver anledning til gnidninger - f.eks. i forbindelse med partnerens helt unødvendige impulskøb: De der sko kan vi jo ikke spise, vel! I virkeligheden handler det om, hvordan vi prioriterer os selv i forhold til hinanden, hvor loyale vi er overfor det fælles projekt, og hvor gode vi er til at samarbejde jævnbyrdigt og støtte op om hinanden i fællesskabets orkanøje. Det er utroligt vigtigt, at vi som par kommunikerer og tilpasser os hinanden i de daglige konfliktsituationer, og tager problemerne i opløbet, inden de vokser os over hovedet. At vi deler byrderne og giver plads til hinandens behov for at balancere mellem arbejdsliv, familieliv og private behov. Potentielle igangsættere af konflikter Manglende fokus på hinanden gennem længere tid Savn af nærvær og bekræftelse Små børn og deraf manglende overskud til hinanden Manglende deltagelse i praktiske gøremål i hjemmet Børneopdragelse For meget arbejde For mange fritidsaktiviteter i forhold til hvad den anden synes er okay Problemer med svigerfamilier eller andre familiemedlemmer Utroskab og mangel på tillid Jalousi Læs også artikel om jalousi på af Pernille Sohngaard og Tobias Bodelsen. Misundelse Den ene er meget negativ 2

3 Økonomi Manglende sexlyst over længere tid Kedsomhed Behov for selvrealisering Ændret værdigrundlag vi vokser fra hinanden Årsager Ofte er det eksempler som de ovenfor nævnte, der udløser konflikter i parforholdet. Skønt vi som udgangspunkt er fleksible og indstillede på at løse problemet, bliver vi ofte både mere stædige og sårede i diskussioner med vores partner. Konflikterne udvikler sig let til primitive, ukonstruktive sammenstød, fordi forskellige interesser, livsværdier og parternes personlige sårbarheder blandes sammen. Ofte selv om de ikke har noget med den konkrete problemstilling at gøre. Vi bliver stædige; fordi vi i parforholdskonflikter lettere kommer til at træde ved siden af den saglige problemstilling med personlige angreb. Det medfører typisk, at vores partner svarer igen med tilsvarende personlige angreb, og dermed gør det endnu sværere for os at finde en løsning. Vi hentyder til hinandens svagheder, og måler hvilke mangler, der er de største, hvilket blot intensiverer og optrapper konflikter. Vi bliver sårede; fordi konflikten og vores ringe evner til at kommunikere konstruktivt, udpensler problematikken og minder os om den samhørighed, vi savner. Jo længere tid vi er om at tage vores problemer op, jo mere overfladisk og utilstrækkeligt vi behandler dem, desto større er risikoen for, at vores forhold vil komme til at lide overlast. Når stemningen tit bliver anstrengt, skyldes som regel, at vi lever side om side med vores uløste konflikter. Det er de samme gamle travere der dukker op igen og igen, fordi den gode løsning på problemet - den der tilgodeser begge parters behov - aldrig er blevet fundet. Typisk fordi begge har stærke individuelle behov, som de hver især ikke vil give køb på. Det medfører ofte, at vi havner i et dødvande. Et ukonstruktivt mønster af gentagende undvigelser eller evindelige skænderier om det samme, uden at vi nogen sinde kommer nærmere en løsning. 3

4 Vi kører fast i et dødvande; fordi vi er kamptrætte vi tilkendegiver vores utilfredshed, men uden at lave om på noget som helst. Vores motivation til problemløsning er ringe, fordi vi har svært ved at se samarbejdsmulighederne. Vi undviger; ved at undlade at tage kontroversielle emner op, fordi vi ved det vil afføde en konflikt med vores partner. Som f.eks. hvorvidt vi kan tillade os, at se en bestemt person, vores partner ikke bryder sig om. I stedet for at tage konflikten op, resignerer vi fra at diskutere emnet, og vælger i stedet at se personen i smug. Vi gør det med god samvittighed, fordi vi synes det er vores ret. Det føles umiddelbart som en lettelse, at undgå konflikten, uden at vi lader os begrænse af, hvad vi ser som vores partners urimelige krav: Og hvad vi ikke ved, har vi ikke ondt af. Men er det i virkeligheden ikke, at springe over, hvor gærdet er lavest? I hvert fald er det vigtigt at holde sig for øje, at vi ved at undvige konflikten risikerer at gøre forholdet en bjørnetjeneste. I det de komfortable undvigelser nok kan være med til at sikre husfreden her og nu, men på sigt medfører en stigende grad af distance imellem os. En distance der kan ende med, at vi lever i en form for tålt sameksistens som praktiske bofæller. Sårbarhed Det varierer meget, hvor sårbare parforhold er over for konflikter. Hvad vi hver især bærer med os ind i forholdet, og hvordan vores individuelle personligheder påvirker hinanden, medvirker til at gøre forholdet mere eller mindre sårbart. Vores personligheder er resultatet af medfødte personlighedstræk og opvækstvilkår. Tidlige oplevelser har skabt de briller, vi hver især ser os selv, verden og andre igennem. Den kærlighed og omsorgen vi modtog som børn - eller manglen på samme, den tryghed eller utryghed der prægede vores barndomshjem; troen på os selv og vores evner, eller mistilliden til egen formåen, er alle faktorer der har medvirket til at forme os til dem vi er. Vi kan således have personlighedstræk med hver især, der gør os til et særligt sårbart match. Jo mere ressourcestærke vi er, desto bedre er vi rustet til at takle de problemer, der opstår i et parforhold. Er vi belastede af personlige forhold i vores opvækst, og har vi færre ressourcer med i bagagen, vil vi typisk være mere sårbare, og have sværere ved at løse de problematikker vi støder på i parforholdet. Vi kan desuden være mere eller mindre kritikfølsomme, indesluttede eller opfarende, og tilbøjelige til at se farer og problemer alle vegne. 4

5 Specifikke situationer, der spidsbelaster vores forhold, gør os i perioder mere sårbare, og det er ofte i forbindelse med disse særligt udfordrende perioder, at kimen til skilsmisse bliver lagt. Særligt belastende er perioder, der vender op og ned på den dagligdag, vi lever med hinanden i, og kræver omstilling, som f.eks.: Tiden efter første barns fødsel. Når børnene flytter hjemmefra. Når de voksne har deres egne udviklingskriser. Hvis der er sygdom i familien eller i den nære vennekreds. Når projekter udenfor forholdet tager meget tid for den ene part. Endelig er medierne gode til at fastholde billedet af, hvad vi skal kunne forvente os af det perfekte forhold. Et ofte utopisk billede, som hverken vi selv eller vores partner realistisk set vil kunne opfylde. Men i en jordnær virkelighed er det ofte disse ideelle billeder, vi drømmer om, og idealet kommer ofte til at stå i vejen for vores evner til at værdsætte hinanden midt i livets mere eller mindre trivielle realiteter. Og når vi oplever, at vores forventninger ikke bliver indfriet, er det ofte nærliggende, at vi stiller os spørgsmål som: Er det her virkelig det? Er det godt nok? Burde jeg ikke være lykkeligere i mit parforhold? Kan vi finde hinanden igen? I første omgang bør vi spørge os selv, om vi tager den andens behov og signaler alvorligt nok. Der kan være mange undvigelsesmanøvrer, som gør, at vi ikke engang når frem til forhandlingsbordet. Eller også foregår forhandling på et tidspunkt, hvor vi er trætte, ukoncentrerede eller i tidsnød. Synes vi, at vi har prøvet, men går det alligevel i hårdknude, kan professionel hjælp være det, der skal til for at redde forholdet. Ved at gå i terapi kan vi få ro, overblik og indsigt i vores individuelle konfliktmønstre såvel som de konfliktmønstre, der specifikt præger vores forhold. Med de værktøjer vi har i dag, behøver kærlighed og konflikt ikke være hinandens modsætninger. Men I skal være indstillede på at ville yde en indsats og gøre det arbejde, der skal til, for at nedbryde de gamle mønstre og opbygge nye, mere frugtbare måder at være sammen på. Et tilfredsstillende og positivt forhold kræver, at I dagligt er opmærksomme på hinanden, og de ting der må ændres. I nogle tilfælde må det dog konstateres, at viljen og lysten til at indgå de kompromiser, der skal til for at løse problemerne i forholdet, ikke er til stede. Når det er tilfældet, må vi 5

6 acceptere, at vi er for langt fra hinanden, og gøre det klart, at det er bedre for begge parter, at vi går hver til sit. Er der børn involveret, er det her vigtigt, at vi erkender, at vi uanset om vi bringer parforholdet til ophør, vil være bundet af et livslangt forhold til vores tidligere partner gennem vores fælles børn. Det er derfor fortsat vigtigt, at forholdet fungerer under de givne vilkår, og at vi sammen er gode til at være skilt. Læs mere om dette i afsnittet om skilsmisse. Behandling For at kunne genoprette kærlighed og gensidig tillid må vi være meget opmærksomme på, at det er en proces, der kræver tid og tålmodighed, fordi efterdønningerne af sårede følelser hos begge parter ligger og ulmer og er let antændelige. Når vi går i gang med at pleje vores forhold, er det som udgangspunkt dialogens og konflikthåndteringens kunst, vi skal blive bedre til. Det lyder enkelt, men er ofte svært at praktisere, dels fordi vi har tillært os dårlige vaner, og dels fordi vi har mange følelser med i spillet. Ved at opnå indsigt i, hvordan vi reagerer, når vi står i en konfliktsituation, kan vi som det første blive bedre til at holde hovedet koldt, kontrollere temperamentet og bevare en konstruktiv objektivitet, så ikke konflikten løber af med os. Dernæst findes der dialogværktøjer, det vil sige metoder, sprog og handlinger, der åbner op eller lukker i for andre mennesker. Det handler i første omgang om at være omhyggelig med at sætte rammerne for, hvordan vi taler med hinanden. Udgangspunktet for en god forhandling er tid, imødekommenhed, ro, godt humør og humor. Dernæst er afsættet for en konstruktiv dialog tilliden til at begge stræber efter den samme gode løsning den som begge vil være glade for. Når vi møder hinanden med respekt, imødekommenhed og et oprigtigt ønske om at forstå den anden, kan vi begynde at åbne op for vores individuelle følelser og behov. Det bliver muligt at undersøge, hvilke følelser der er berettigede, og som bør tages alvorligt: F.eks. den ene parts forståelige misundelse over, at den anden har mere fritid. Den konstruktive dialog gør også, at vi bliver klarere på, hvilke følelser, der bunder i problematikker på egen banehalvdel, og som vi altså selv må forsøge at få styr på, i stedet for at skylde skylden på vores partner. Vi vil også bruge tid på at planlægge, hvordan I imellem terapitimerne selv kan blive bedre til at vise hinanden opmærksomhed og træne en dialog, der fokuserer konstruktivt på fremtiden. 6

7 Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen af dem, er et skridt på vejen. Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Tag konflikter alvorligt, også selvom kun den ene af parterne synes, der er et problem Vær modtagelige for hinandens følelser og tanker Konfronter i stedet for at undgå kritiske spørgsmål Kom hinanden hurtigt i møde, når der er begået en fejl og vær ikke bange for at sige undskyld Kommenter negative episoder, når de finder sted og ikke lang tid efter Vær bevidst om hvor stor tilliden i relationen er, og hvornår det er på tide at styrke elle genopbygge den Undgå at afvise hinanden i ord eller handling Tag imod og reflekter over kritik uden umiddelbart at gribe til forsvar Vær indstillet på at indrømme egne fejl og mangler i det mindste de største Vis overbærenhed overfor hinandens svagheder Betragt ikke ustandselig hinanden med et kritisk blik Forsøg at lægge bånd på dig selv, når du kan mærke, at negative følelser er ved at tage over i en konfliktsituation Udvikl din forhandlingskompetence og dine kreative evner i forhold til problemløsning Tag de uundgåelige hverdagskollisioner med et gran salt og en smule humor - i det mindste bagefter. 7

8 Konflikters sprog Optrappende sprog Du-sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Fokuserer på fortid Går efter personen Nedtrappende sprog Jeg-sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Konkret Fokuserer på nutid/fremtid Går efter problemet Jeg-sprog og du-sprog Vi oplever hver især verden omkring os og de relationer, vi indgår i, gennem vores individuelle briller. Vi kan forsøge at kommunikere sammen og forstå hinanden, men kun det enkelte menneske kender sit eget indre landskab og det endda kun delvist. Mange dårlige konflikter opstår, fordi vi prøver at gætte, hvad der er i den andens indre den andens tanker og gætter forkert. Vi forestiller os tit noget meget mere farligt eller negativt, end hvad der virkelig er. F.eks. kan jeg forestille mig, at hvis du ser sur ud, i det du kommer ind ad døren, så skyldes det, at du er sur på mig. Men i virkeligheden er du måske bare træt og har hovedpine, eller har oplevet noget irriterende på arbejdet. Eller måske tumler du med et helt andet, alvorligere problem, jeg overhovedet ikke kender til, og som intet har med mig at gøre. 8

9 Ikke alene gætter vi upræcist om den andens situation. Vi trænger også ind over den andens grænser uden at være inviteret - og det er du-sprogets funktion. Hvis du træder ind over mine grænser, vil det kun være naturligt, at jeg forsvarer mig. I konfliktmæssig henseende er det imidlertid ikke særlig konstruktivt, for i og med at jeg ikke får indviet dig i mit indre landskab, har du sværere ved at forstå mig. Og vi kommer derfor til at tale imod hinanden og komplicere konflikten yderligere. Hvis forståelse skal nås, må jeg forklare om landskabet bag mine grænser, om det der ligger mig på sinde, det jeg føler, og det jeg ønsker. - Det er jeg-sprogets funktion. I jeg-sprog taler jeg for mig selv. Jeg tager ansvar for mig selv, bliver på egen banehalvdel og undlader bebrejdelser, fortolkninger og diagnoser af den anden. Jeg sproget er nedtrappende, fordi det ikke forulemper den anden part, og fordi det åbner for forståelse, af mig for dig. Situationen bliver mere tydelig, når jeg bliver mere tydelig. Ikke nødvendigvis med lange forklaringer og betroelser, men netop knyttet til den aktuelle situation. Hvis vi ønsker at løse konflikter i parforholdet, er det således vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Der er mange parametre, der er vigtige, i forhold til at opnå en gensidig respektfuld, og frugtbar dialog. Prøv derfor at være opmærksom på, hvordan I taler sammen. Afbryder vi eller lytter vi til ende? Hvorfor afbryder vi? Måske for at fastholde og gennemtrumfe vores egen opfattelse af virkeligheden og ikke lade den andens i vores øjne forkerte synsmåde trænge ind. Men hvor ubærligt og pinagtigt det end kan være at lytte til den andens historie, er det nødvendigt, hvis konflikten skal åbnes. Det er bevidsthedsudvidende for begge parter, hvis det lykkes. Masser af konflikter bygger på misforståelser af den andens univers. Heldigvis er sandheden om, hvad den anden tænker og føler næsten altid mindre truende, end hvad vi forestiller os. Er vi ligeglade eller interesserede? Det er ikke alene det vi siger med ord, der opfanges af vores partner, faktisk meget langt fra. Vores holdning, vores kropssprog og øjenkontakt afslører vores interesse eller mangel på samme. Faktisk udgør det reelle indhold, af det vi siger med ord, under 10% af det samlede indtryk, vi giver videre til f.eks. en partner. Vi opfatter og hæfter os således: 9

10 7% ved ord og indhold 38% ved stemmeføring 55% ved kropssprog Stiller vi ledende eller åbne spørgsmål? De åbne spørgsmål er undersøgende, de ledende har vi selv svaret på i forvejen. De er led i verbale kamphandlinger om at sætte den anden til vægs. Ofte er det ikke selve spørgsmålet, men tonefaldet og dermed holdningen, der gør et spørgsmål ledende eller åbent: Hvad havde du forestillet dig, da du lod mig vente i tre timer? Kan være både et åbent og ledende spørgsmål. Bebrejder vi eller udtrykker vi? Ved at fortælle hvad jeg ønsker, tager jeg ansvar for, hvordan jeg gerne vil have det. Jeg bliver med andre ord på egen banehalvdel. Når jeg bebrejder, vækker jeg modstand og forsvar hos den anden og hører ikke dennes ønsker. Bebrejdelser er en udbredt form for kommunikation, men den er på ingen måde konstruktiv, og det er tvivlsomt, hvor meget den kan bruges til ud over at udtrykke afsenderens frustration. Formulerer vi os abstrakt eller konkret? I det abstrakte sprog bruger vi tit ordene man og bør, vi lader den anden tilflyde regler og betragtninger og lægger ansvaret ud til en sløret almenhed. I det konkrete sprog holder vi os til den afgrænsede sag med betegnelser som du, jeg og vil. Fokuserer vi på fortid eller fremtid? Det kan være nyttigt at rede trådende ud, men det kan også være optrappende for konflikten, at vade for meget i fortiden. Det gør vi, når vi vil vinde. Den anden skal tilstå og sige undskyld. 10

11 At tale fremsynet om handlemuligheder og løsninger nu eller i fremtiden er mere frugtbart og mindre forulempende. Går vi efter personen eller problemet? Det drejer sig om at skelne mellem den handlende og handlingen, og at gå efter at løse problemet, frem for at straffe personen vi har problemer med. Stop konflikten Træf en gang for alle beslutningen: Jeg vil kunne håndtere konflikter med værdighed. Vær meget opmærksom på dine følelser i en konfliktsituation, og når du bemærker negative følelser som vrede, irritation og frustration, er det et signal til dig om, at tingene er ved at løbe af sporet. Husk på du har et valg du kan lade dig rive med af dine følelser med fare for at skade parforholdet - jeres overordnede mål eller du kan prøve at lade være. Ved at komme med sårende og destruktive udmeldinger, du ikke kan tage tilbage, og som din partner med stor sandsynlighed vil parere og besvare med lignende sårende udmeldinger til dig, risikerer I at ende med mudderkastning og slå endnu flere skår i forholdet. Derfor gælder det om at kontrollere de negative følelser, så vi kan holde os til målet og håndtere konflikten frugtbart. Når du bemærker de negative følelser, så træk vejret dybt og tæl til 10. Visualiser dit indre STOP lys, og gå evt. ud og tag et glas vand, for at bryde situationen. Du føler dig temmelig sikkert trådt på, men spørg alligevel dig selv: Kan der være en anden forklaring på det jeg oplever, end at min partner bevidst ønsker at træde på mig. Behøver jeg forsvare mig eller gå til modangreb lige nu? 11

12 Holder jeg mig selv til den konstruktive dialog? Nedtrap situationen ved at anvende det konfliktnedtrappende sprog (forrige side). Kan du mærke, at du er ved at lade dig rive med, så bed om time out. Det er bedre, at trække sig end slå yderligere skår i forholdet. Aftal på forhånd med din partner, at det er en mulighed, I begge kan benytte, når tingene er ved at løbe af sporet. Omhandler konflikten et væsentligt problem, så aftal også på forhånd, at I vil tage problemet op på et senere tidspunkt. Når udgangspunktet for en forhandling er bedre. Kognitiv omstrukturering Bunder vores konflikter i problematikker der ligger på egen banehalvdel, er Kognitiv Omstrukturering en teknik der kan mildne og fjerne uønskede følelsesmæssige reaktioner og tillade os at se nye handlemuligheder. Omstrukturering af fejlfortolkninger (negative tanker). 1) Træn din opmærksomhed, og øv dig i at indfange de negative tanker, der går igennem hovedet på dig i stressende situationer. 2) Prøv så at tvinge dig selv til at korrigere disse tanker, og erstat dem med alternative, mere realistiske og positive tanker. Eksempler på negative tanker i forbindelse med parforholdsproblemer: Hun er altid utilfreds med mig, der er aldrig noget der er godt nok Hans arbejde kommer altid først, han er fuldstændig ligeglad med, hvordan jeg har det og værdsætter mig slet ikke. Ofte ser vi, at vi i forbindelse med negative tanker, anvender overdrivelser og generaliseringer. Vi formulerer os typisk med absolutter som f.eks. aldrig, ingen eller alle. Ord der i deres kompromisløse form er medvirkende til at fastholde et negativt billede af situationen. Vi tænker ca tanker om dagen. 12

13 Mange af dem forløber helt automatisk, som impulser og ubevidste indskydelser side om side med vores mere konkrete tanker. Disse automatiske tanker er ofte kortvarige og stikordsagtige som f.eks.: Typisk!! Som hovedregel er vi langt mere opmærksomme på de følelser, vores negative tanker er forbundet med, end de tanker der foranlediger dem. Derfor er første skridt i retning af, at ændre dine negative tanker, at du analyserer dig frem til, hvad du egentlig tænker, når du bemærker en ubehagelig følelse. Spørg dig selv: Hvad går gennem hovedet på mig nu? Hvad siger jeg til mig selv? Er tanken blot typisk!, må du sætte dig ned og finde ud af, hvad dette typisk! betyder. Når du har opdaget en negativ tanke, og du føler dig såret, svigtet med videre, er næste trin, at du sætter spørgsmålstegn ved denne tanke. Spørg dig selv: Er det nu også sandt, at det forholder sig, som jeg tænker eller kan der være en anden forklaring? Hvilket bevis har jeg for, at det er sandt? Hvad ville jeg sige til en ven, som kom til mig med samme problem? Når du undersøger tankens sandhedsværdi i forhold til virkeligheden, og svarer objektivt på spørgsmål som ovenfor, vil svarene næsten altid resultere i fødslen af en mere moderat tanke. Du vil mærke en positiv opmuntrende følelse, der automatisk vil bedre dit humør og lette din følelsesmæssige stress. Et eksempel på omstrukturering af en negativ tanke til en alternativ moderat, positiv en af slagsen kunne være: Negativ tanke: Hans arbejde kommer altid først, han er fuldstændig ligeglad med, hvordan jeg har det og værdsætter mig slet ikke. Alternativ tanke: "Han støtter jo faktisk altid op om mig, men er bare lidt ophængt, fordi han har rigtig meget på arbejdet lige i øjeblikket. 13

14 Det er vigtigt at være opmærksom på, at følelserne ændrer sig langsommere end tankerne, så selv ved omstrukturering af tankerne vil de ubehagelige følelser være tilstede i starten, men efterhånden vil de fortage sig. (Kilde; Center For Konfliktløsning, J.S.Beck; Kognitiv Terapi, Trainers Pocketbook & B.L. Axelson; Om konflikter) 14