Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj 2006."

Transkript

1 6. mødedag, tirsdag den 02. maj 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Mødet er åbnet. Redegørelse for dagsordenen. Efter anmodning fra Finansudvalget foreslås 2.behandlingen af tillægsbevillingsloven under punkt 10 fremrykket fra den 16. maj til den 9. maj Beslutningsforslaget om Landskassens regnskab 2005 ventes omdelt den 15. maj, hvorfor 1.behandling af punkt 11 foreslås udskudt til den 23. maj. 2.behandlingen sker som bekendt på efterårssamlingen med sædvanlig udvalgsbehandling henover sommeren. Og disse to dages ændring, det kan man gå ind for. Ja! Af praktiske hensyn foreslås punkt 67, forespørgselsdebatten om, hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund, flyttet fra den 23. maj til den 17. maj Dvs. fremrykkes. Der er heller ikke nogen, der har noget imod dette? Dermed er disse ændringer godkendt. Og nu er vi så nået til punkt 29: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om lægemidler. 1

2 Da Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø ikke er tilstede af vægtige grunde, så er det Landsstyreformanden, der skal fremlæge. 2

3 6. mødedag, tirsdag den 02. maj 2006 Dagsordenens punkt 29 Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om lægemidler. (Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø & Natur) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Forelæggelsesnotat 1. behandling Takker. Med ændringsforslaget til Landstingsforordning om lægemidler ønsker Landsstyret, at rette op på de problemer, der har vist sig at være ved godkendelse af lovlige lægemidler. Ifølge de nuværende regler er et lægemiddel lovligt, når Landsstyret i bekendtgørelsesform efter indstilling fra Lægemiddelkomiteen har optaget lægemidlet på listerne A, B eller H. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt at administrere, da der udgår ca. 200 lægemidler af produktionen om måneden. Disse lægemidler skal erstattes med andre lægemidler, der for de flestes vedkommende ikke er på listerne over godkendte lægemidler. En godkendelse i bekendtgørelsesform betyder således, at der skal udgives 8-10 bekendtgørelser årligt, og at Landsstyret ved Direktoratet for Sundhed i hastende tilfælde skal give tilladelser til anvendelse af lægemidler. Denne tunge sagsgang ønsker Landsstyret at ændre, således at Lægemiddelkomiteen bliver ansvarlige for godkendelsen af lægemidlerne, og at listerne A, B og H offentliggøres på sundhedsvæsenets hjemmeside På grund af denne simple procedure, bliver 3

4 listerne mere aktuelle, og Landsstyret fritages for at godkende lister over lægemidler, som de i realiteten ikke har faglig ekspertise til at vurdere. Ifølge bemærkningerne udvides Landsstyrets ved Direktoratet for Sundheds beføjelser til at give tilladelser til indførsel og brug af lægemidler i to forskellige situationer. Den første situation er i hastesituationer, når et lægemiddel ikke er på listen over godkendte lægemidler, men er godkendt i Danmark, som er det lands Lægemiddelstyrelse Grønland støtter sig til. Denne bemyndigelse vil kun blive brugt i få tilfælde, da Lægemiddelkomiteen vil godkende listerne løbende hver 14. eller 28. dag. Den anden situation er når et lægemiddel ikke er opført på listen over lovlige lægemidler og heller ikke er godkendt i Danmark. Her kan begrundelsen for anvendelsen af lægemidlet blandt andet være, at en patient har været til behandling på Rigshospitalet, og er sat i behandling med et lægemiddel, der endnu ikke er godkendt. Inden der gives tilladelser til indførsel og brug af disse lægemidler, skal Lægemiddelstyrelsen høres, om de i en given situation ville give tilladelse til anvendelse af lægemidlet. Den nuværende forordning begrænser Landsstyrets beføjelser til at give tilladelser til hastende tilfælde, hvor lægemidlet ikke er godkendt i bekendtgørelsesform. Det er imidlertid nødvendigt med disse særtilladelser, da lægemidlerne ikke vil blive optaget på listerne over lovlige lægemidler, hvor lægemidlet vil kunne bruges af alle. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så landsstyreformanden, der starter debatten. jeg vil gerne henvise til det omdelte, hvor der er et rettelsesblad og her er det så præciseringer med hensyn til lægemiddelkomiteens opgaver og enkelte rettelser til ordene og den er blevet omdelt den 26. april 2006 til samtlige landstingsmedlemmer. Og nu går vi videre til partiernes ordførere. Først Vittus Mikaelsen, Siumut. Værsgo! Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. Tak. Siumut vil komme med følgende bemærkning til forslag til : landstingsforordning nr. xx xx 2006 om ændring af landstingsforordning om lægemidler. Forslaget, der skal gøre det 4

5 nemmere at arbejde for godkendelse af lægemidler forstår vi fra Siumut, og uden at komme med yderligere bemærkninger vil vi fra Siumut godkende den. Og vi anbefaler, at den andenbehandles i den form, den har. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Vittus Mikaelsen, Siumut. Og nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Værsgo! Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. Demokraterne hilser som udgangspunkt alle tiltag til forenkling af administrative procedurer velkomne. Som følge heraf tilslutter Demokraterne sig Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø & Naturs forslag. Demokraterne skal - uden at kende årsagerne hertil - beklage, at så vigtige interessenter som Dronning Ingrids Hospital, Grønlands Lægekredsforening og Tandlægeforeningen ikke har afgivet høringssvar. Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne, at forslaget sendes i behandling i Sundhedsudvalget inden 2. behandling. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Fra Inuit Ataqatigiits side er vi tilfredse med, at Landsstyret har taget initiativ til, at lægemidler, der ikke er forbudte, i fremtiden søges godkendt, således man slipper for de problemer, der hidtil har været kendte indenfor området. Således mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at Landsstyret handler ansvarligt, således befolkningen kan serviceres bedre end det har været hidtil. 5

6 Vi mener, at når man i fremtiden kan fremvise, hvilke lægemidler, der er godkendte i Sundhedsdirektoratets hjemmeside, vil befolkningen blive mere tryg, idet folk selv kan konstatere, hvilke lægemidler, der er godkendte her i landet. Derfor må man også snarest tage initiativ til, at man med henblik på bedst mulig servicering af befolkningen, iværksætter en oplysningskampagne, og man sikrer sig, at oplysninger omkring lægemidler forefindes på 2 sprog til gavn for at flest mulige blandt befolkningen, således de også føler sig trygge.. Vi mener, at lægemiddeludvalget i fremtiden også bliver det organ, der tager stilling til, om bestemte lægemidler skal godkendes, da dette organ også vil kende bedst til de forskellige lægemiddeltyper. Til sidst vil vi fra Inuit Ataqatigiits side udtrykke vores ønske om, at såfremt det skulle vise sig, at visse lægemiddeltyper der ellers har været godkendt men viser sig ikke at svare til hensigten, at man også kan placere ansvaret. Forordningsforslaget indikerer, at nævnte lægemiddeludvalg, der ikke er bundet til et bestemt organ, dermed også vil blive pålagt et stort ansvar. Dette har vi som nævnt accepteret, men ikke desto vil vi gerne vide, at såfremt man i forhold til visse lægemidler skulle komme i problemer, hvem der så kan pålægges et evt. ansvar? Med disse ord bakker vi fuldt ud op omkring forslaget, og sender det viderebehandling i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. behandlingen finder sted. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. Værsgo! Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. Vi skal fra ATASSUT, efter at have nærlæst nærværende forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om lægemidler, fremkomme med følgende bemærkninger: Indledningsvis skal vi fra ATASSUT udtrykke vores betænkelighed over at en så rodet og uoverskuelig fremlægning overfor Landstinget, (især den grønlandske version) dette på trods af, at det er en meget væsentlig ændringsforslag. 6

7 For det fremstår ikke klart om hvilke dele af forordningen der ønskes bibeholdt og hvilke dele, der ønskes fjernet. Eksempelvis lægges der op til at 7 stk. 3 i den gældende forordning flyttes til 8, men det fremgår ikke i forslaget om Landsstyret ønsker at fjerne de eksisterende tekster i 8, dette på trods af at ordlyden i den eksisterende er meget væsentlige, også selvom Landsstyret kalder dem overflødige. Landsstyret er i dag, ved bekendtgørelser, fuldt ud ansvarlig for hvilke ordinations- og indberetningspligtige lægemidler, hvilke ordinationspligtige lægemidler og hvilke håndkøbsmedicin der må indføres til Grønland eller være forbudt at indføre til Grønland. Der lægges op til at det er Lægemiddelkomiteen der fremover skal have ansvar og kompetence over hvilke lægemidler der må bruges i Grønland. Landsstyret siger i sin begrundelse at en godkendelse i bekendtgørelsesform tager mindst 3-4 uger, og at der i mellemtiden udgår op til 200 lægemidler, der må erstattes af nye lægemidler. Vi mener i ATASSUT, at uagtet om Landsstyret må bruge tid, så har befolkningen ret til at blive betjent optimalt med hensyn til lægemidler. Når vi siger dette fra ATASSUT, er det ikke ensbetydende med at vi ikke stoler på Lægemiddelkomiteen, men vi mener, at det er og skal være Landsstyret der i sidste ende er de ansvarlige for hvilke lægemidler, der bliver indført til Grønland. Vi må erkende at vi i vort land, endnu ikke kan nå det meget høje kontrol med lægemidler, der er i Danmark og det øvrige Europa, og vi tror på i ATASSUT at administrationen af lægemidlerne kan forenkles, og at Landsstyret alligevel har det afgørende ansvar og kompetence for hvilke lægemidler, der må anvendes i Grønland. Derfor skal vi fra ATASSUT indstille nærværende Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om lægemidler til behandling hos Landstingets Lovudvalg, med henblik på at få sikret at der ikke er uregelmæssigheder, inden andenbehandlingen. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. 7

8 Det var Godmand Rasmussen fra Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti. Til Godmand Rasmussen skal jeg lige sige, at Landstingets Bureau henviser til det Du har lagt mærke til. (tolken: Nej, nu fik jeg ikke resten at vide, undskyld). Nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti. Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti s ordfører. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om lægemidler har jeg på vegne af Kandidatforbundets Parti gennemlæst og kan udtale, at der er behov for regulering på to punkter ikke mindst hvad angår forenkling af sagsbehandling og hvad angår mere smidig praksis i forbindelse med medicinering af patienter returneret fra Danmark. Hvad det andet punkt angår, kan vi sikkert kun koncentrere os om medicinering med medicin, som umiddelbart ikke er på den danske medicinliste, men da oplægget også omhandler konsultation af eksperter med henblik på godkendelse af medicin, for på den måde at undgå unødige bekymringer i relation til gængse medicindeklarationer. Videre finder Kandidatforbundets Parti væsentligt, at en anden vigtig regel bliver fulgt og det er, at politiet, toldmyndigheden og retsvæsenet sikrer, at reglerne bliver fulgt korrekt. Med disse korte bemærkninger anbefaler jeg, at punktet bliver genstand for behandling i Udvalget for Justits inden andenbehandlingen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti og nu er det landsstyreformanden. På vegne af landsstyremedlemmet for sundhed, miljø og natur. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Ja tak. Først så er jeg tilfreds med, at samtlige partier støtter forslaget ændringsforslag til landstingsforordning om lægemidler og det, der blev af fremlagt af Landsstyret. Og her selvfølgelig med hensyn til det, man ønsker oplyst, som f.eks. med hensyn til ansvarsplacering fra Inuit Ataqatigiit til slut og med hensyn til samfundsserviceringen, at lægemidlerne bliver affattet både på grønlandsk og dansk. Jeg mener, at det vil være 8

9 hensigtsmæssigt at stille dette krav, fordi det mest betryggende vil være, at såfremt disse lægemidler har en forklaring, som vi alle sammen kan læse og forstå. Og her med ændringsforslaget er, at der er en hel der er temmelig mange lægemidler, der udgår, og at man laver en forenkling af administrationen og med hensyn til strammere brug og her med hensigten af landstingsforordningen er, at man skal have nogle, der har erfaringer og god viden til at få godkendt dette. Og jeg mener, at der er grund til, at kunne fremlægge disse i fred og ro og selvfølgelig kan der også ske fejl med hensyn til, hvor ansvaret kan blive placeret. Jeg mener, der er grund til at få det debatteret seriøst i udvalget. Og hvis man fremsætter et ændringsforslag, så er landsstyret åbent for videre dialog. Med hensyn til Atassuts ordfører og det, han sagde, at der beklageligvis er en fejl. Og det er så blevet rettet. Jeg beklager, at grunden til, at man bruger 2 hovedsprog, så oplever man sådan nogle fejl. Og det er godt nok ikke nogen trøst. Vi skal så vidt muligt arbejde alvorligt for at få løst dette. Men disse fejl dem finder vi også meget beklageligt fra landsstyrets side. Og her med hensyn til det, der blev udmeldt af ændringer. Jeg mener, at da den blev støttet og de faldne bemærkninger skal man også henholde sig til i udvalgsarbejdet og så med hensyn til placering af ansvaret. Og vi kan så vende tilbage til det på et senere tidspunkt, også med hensyn til udvalgets meningstilkendegivelser. Og med hensyn til Demokraternes ordfører, hvor han bl.a. beklager, at man ikke har modtaget høringssvar fra høringen. Det er korrekt, at man ikke har modtaget høringssvar. Og det kan også have medført, at man ikke vil have kommenteret dette, fordi man støtter ændringsforslaget fuldt ud. Men i forbindelse med høringen, og at man så vidt muligt får høringssvar det er jo meget vigtigt i forbindelse med forordningsbehandling og organisationer og andre, som har stor viden på det område. Det er jo også vigtigt, at de kommer med et høringssvar. Og jeg vil gerne anbefale, at høringsparterne så vidt muligt skal afgive høringssvar, så vil det være fint. 9

10 Og med disse bemærkninger med hensyn til det videre arbejde i udvalget og den meningstilkendegivelse den vil vi afvente fra landsstyret og såfremt der stilles ændringsforslag, så er vi selvfølgelig parat til en dialog. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så landsstyreformanden. Dermed vil den blive behandlet i sundhedsudvalget inden 2.behandlingen. og dermed er dette dagsordenspunkt foreløbig færdig. Og vi vender tilbage til den på et senere tidspunkt. Og nu er vi nået til punkt 23: Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordnens 32, stk. 6, nr. 4, om, at Hjemmestyret tiltræder overenskomst om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land. 10

11 6. mødedag, tirsdag den 2. maj 2006 Dagsordenens punkt 23 Forslag til landstingsbeslutning, jf. forretningsordnens 32, stk. 6, nr. 4, om, at Hjemmestyret tiltræder overenskomst om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land. (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. 1. behandling Rigsombudsmanden i Grønland har på vegne af Justitsministeriet forelagt overenskomst om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land for Grønlands Hjemmestyre til udtalelse. Den danske regering ratificerede konventionen (Den Nordiske Sprogkonvention) den 17. december Da der ikke i forbindelse med ratifikationen blev taget forbehold for konventionens gyldighed i Grønland, er konventionen også gældende her i landet. Konventionen indebærer, at statsborgere i et nordisk land ved henvendelse til myndigheder og andre offentlige organer i et andet nordisk land i almindelighed uden særlige omkostninger kan anvende det danske, finske, islandske, norske eller svenske sprog. 11

12 Den 18. juni 2003 tiltrådte Danmark en overenskomst om ændring af konventionen som udvider Den Nordiske Sprogkonvention til også at omfatte de færøske, samiske og grønlandske sprog. For Grønlands vedkommende indebærer ændringen, at færinger og samer fremover kan henvende sig til grønlandske myndigheder på deres eget sprog. Samtidig sikrer ændringen, at grønlandsk talende danske statsborgere kan henvende sig til offentlige myndigheder i de andre nordiske lande på grønlandsk. Det er Landsstyrets opfattelse, at de forpligtelser, der følger af konventionen for så vidt allerede er gældende i Grønland som følge af sagsbehandlingsloven og almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincipper, således at der allerede med baggrund i disse retsprincipper gælder en forpligtelse for grønlandske myndigheder til at behandle henvendelser, der fremsættes på færøsk eller samisk. Landsstyret er ikke bekendt med, om de øvrige nordiske lande på samme måde er forpligtet til at behandle henvendelser fra grønlandsk talende. Er dette ikke tilfældet, sikrer overenskomsten om ændring af den nordiske sprogkonvention en bedre retsstilling for grønlandsksprogede borgere, når de kommer i kontakt med myndigheder i de andre nordiske lande. Landsstyret ser overenskomsten som et udtryk for den internationale officielle status som det grønlandske sprog er ved at opnå. En status, som Landsstyret sammen med mange andre har gjort meget for at opbygge. Beslutningsforslaget har været i høring hos SIK, GA, KANUKOKA og alle direktorater. Høringssvarene er sammen med et brev af 17. oktober 2005 fra Justitsministeriet oversendt til orientering for Kultur- og Undervisningsudvalget. Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne indstille, at Grønlands hjemmestyre tiltræder overenskomst om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land. 12

13 Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke og nu skal vi til partiordførerne. Og den første er Kim Kielsen, Siumut. Kim Kielsen, Siumuts ordfører. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke fremførte beslutningsforslag: En af Siumuts mærkesager er bevaring af vores grønlandske sprog samt anvendelse af dette i et hvert henseende og finder det naturligt, at enhver borger, som ønsker at anvende sit grønlandske modersmål ved henvendelse til offentlige organer også får denne mulighed her i Grønland og i Norden. Da vi i Grønland er danske statsborgere og den danske regering tiltrådte den Nordiske sprogkonvektion i 1986 uden der blev taget forbehold for dens gyldighed i Grønland gælder konvektionen også her i landet, hvorfor statsborgere i et andet nordisk land kan henvende sig til offentlige myndigheder i et hvert andet nordisk land ved brug af deres eget modersmål. Senere i 2003 blev en ændring af sprogkonvektionen foretaget hvorefter den også kom til at omfatte, færøsk, samisk og det grønlandske sprog. Nordisk råd ved kulturudvalget er ligeledes i færde med at behandle emnet og man har her foreslået, at det grønlandske sprog sammen med flere mindre sproggrupper i Norden bliver stadfæstet således vi grønlændere får samme rettigheder til anvendelse af vores modersmål som øvrige statsborgere i lande som har underskrevet sprogkonvektionen. Siumut er derfor enig med Landsstyrmedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, om tiltrædelse af overenskomst om ændring af sprogkonvektionen mellem Danmark og de øvrige nordiske lande. Tak! Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Kim Kielsen fra Siumut. Den næste er Palle Christiansen, Demokraterne. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. 13

14 Vedrørende dette punkt er det Rigsombudsmande i Grønland, der på vegne af Justitsministeriet forelægger overenskomsten om ændring af konventionen for Grønlands Hjemmestyre til udtalelse. Ændringen af konventionen udvider Den Nordiske Sprogkonvention til også at omfatte de færøske, samiske og grønlandske sprog. Færinger og Samer kan fremover henvende sig til grønlandske forvaltningsmyndigheder på deres eget sprog og de grønlandsk talende danske statsborgere kan henvende sig på grønlandsk til offentlige myndigheder i de andre nordiske lande. I den henseende er det rystende, at de grønlandsk talende i mange tilfælde ikke kan henvende sig på grønlandsk til en forvaltningsmyndighed i deres eget land. Demokraterne vil gerne have uddybende forklaring på, hvad der menes, når der i konventionen står: i almindelighed uden større omkostninger. Derudover er Demokraterne forundrede over, at ændringen ikke vil have nogen betydning for grønlandsk talende borgere i Danmark, og at ændringen ikke vil medføre konsekvenser for vores grønlandsk talende patienter, som er på midlertidigt ophold i Danmark. Med disse bemærkninger indstiller Demokraterne, at Grønlands Hjemmestyre tiltræder overenskomsten. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Palle Christiansen, Demokraterne. Og nu er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti. Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti s ordfører. Landsstyret mener, at Grønland allerede har implementeret de i konventionen nævnte forpligtelser i relation til sagsbehandlingsloven og generelle undersøgelsesprincipper i det offentliges regi Landsstyret skriver videre i Deres fremlæggelse: 14

15 Landsstyret tvivler på, at de andre nordiske lande har pligt til at behandle henvendelser fra grønlandsksprogede på deres eget sprog. Indledningsvis skal jeg udtale, at Landsstyrets usikre formulering i deres fremlæggelse ikke harmonerer med intentionerne om klar forvaltning. For det andet; Danmark har allerede den 18. juni 2003 tiltrådt overenskomst om ændring af konventionen. Hvad er årsagen til at grønlændernes tiltrædelse nu efterlyses næsten tre år efter at selve overenskomsten blev tiltrådt? Hvis man ikke er typen, der bare siger ja til alt kan man ikke undgå at konstatere procedurefejl i behandlingen af nærværende. Det er ikke særlig betryggende hvis tilslutning sker til spørgsmål som Landsstyret ikke engang har svar på. Jeg er på vegne af Kandidatforbundets Parti af den opfattelse, at den danske regering i rigsfællesskabets navn bør bestræbe sig på at opnå, at to befolkningsgrupper viser mere respekt for hinanden ikke mindst når talen falder på spørgsmål om grundloven, regler og konventioner, der har berøring med vort land. Kandidatforbundets Parti skal derfor anbefale, at Landstinget tiltræder et krav til den danske regering om fremtidig hurtigere orientering til den grønlandske landsstyre. Hvilke fordele vil det da have; hvis konventioner m.v. som allerede er besluttet i folketinget bare bliver videresendt til landstingets tiltrædelse. Det er at snigløbe i bedste kolonialistiske stil. Eller er dette mon et bevidst handling. Der vil opstå et ramaskrig, hvis Landstinget begynder at praktisere høringer efter at der er truffet beslutning til forslag om enten en landstingslov eller en Landstingsforordning. Nævnte fremgangsmåde er en skandale og harmonerer slet ikke med de demokratiske principper. Konventionen er i princippet god nok, men handlingen fra den danske regering er respektløst og skal rettes op. Vi ved, at den danske regering og den grønlandske landsstyre holder årlige møder. Jeg har derfor meget vanskeligt ved at forstå; hvorfor man bare sender en overenskomst om ændring 15

16 af konventionen til tiltrædelse efter at der er gået tre år siden konventionen blev tiltrådt i Folketinget? Det er derfor ikke underligt; at der hverken er hoved eller hale i Landsstyrets fremlæggelse. Ved nærværende praksis har man totalt lukket muligheden for, at de grønlandske myndigheder kan gøre sin indflydelse gældende på dette spændende emne. Handlingen harmonerer således slet ikke med bestemmelserne i grundloven om ytringsfriheden. Hvis man har beskæftiget sig med lovgivning og administration af love i næsten 30 år, er det ikke svært at konstante fejl af nævnte art. Jeg er ikke tvivl om, at andre landstingsmedlemmer også vil tilslutte sig mine udtalelser. Men der er vist ikke andet at gøre, nu da overenskomst om ændring af konventionen allerede blev tiltrådt den 18. juni 2003, eller har Landstinget andre muligheder? Men måske ikke andet end at tage punktet til efterretning. Med disse bemærkninger, tager jeg overenskomst om ændring af konventionen til efterretning. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundets Parti. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Ja, forslaget når den træder i kraft offentligt, så vil den være gavnlig for os alle sammen. Det er helt sikkert, for beskyttelsen af vores rettigheder vil blive større og vores samarbejde med de nordiske lande vil blive endnu stærkere. Grønlændere og grønlandsksprogede, og at man kan rette henvendelser til offentlige institutioner ved brug af det grønlandske sprog i de nordiske lande. Det er altså den bedst mulige virkning, man kan opnå. Og jeg kan se, at samtlige partier støtter dette forslag. Og derfor er det også glædeligt, at den konvention, som man har underskrevet i nordiske lande om samarbejde, det er noget, man kan være glad for. 16

17 Først med hensyn til Demokraternes spørgsmål om, om der ikke vil være nogen midler. Og her med hensyn til, at man selv træder loven. Hensigten er, som f.eks., at hvis vi fra direktoratet retter henvendelse til et andet nordisk land, både skriftligt og mundtligt, så er det ikke nødvendigt, at vi altid skal ansætte nogen, men at man kan have et samarbejde og få et forum, hvor man kan rette henvendelser, uden at ansætte nogen. Og i og med, at man opretter disse nødvendige henvendelsesfora, så vil man bruge dem mindre, så vil man bruge mindre økonomiske midler til administration. Og med hensyn til Atassuts ordfører med hensyn til koordinering, dem kan man gå ind for. Selvfølgelig er det meget vigtigt, at man får koordineret sagerne her. Og med hensyn til dem, der vedrører kun koordinering, de bliver udarbejdet i stort omfang i Nordisk Råd. Og især med hensyn til den implementering af de beslutninger, man har taget og fået dem implementeret i Nordisk Råd, så er det også nødvendigt med en koordinering. Og jeg er overbevidst om, at man i Nordisk Råd er opmærksom på det forhold. Og med hensyn til, at når man skal rette henvendelse ved at bruge vort eget sprog her i Grønland, så er det vigtigt, at når man retter henvendelse til hvilken som helst offentligt kontor, at vi altid kan rette henvendelse ved at bruge vort eget grønlandske sprog. Og når den, der retter henvendelse ikke kan grønlandsk, så skal vi stille krav om, at vedkommende kan rette henvendelse på et andet sprog. Selvfølgelig vil det være beklageligt. I landsstyrets hensigt det er, at man skal udnytte det bedst vil uddanne grønlændere bedst muligt. Og derfor er det hensigten fra landsstyrekoalitionens start, at man skal ansætte de veluddannede grønlændere. Og her er det så landsstyrekoalitionen, der på det område vil lave en fremgang. Og her med hensyn til Kandidatforbundets Parti sætter stort spørgsmålstegn ved, om man skal lade forordningen træde i kraft, efter at den er blevet godkendt næsten tre år efter. Og her skal jeg gøre opmærksom på, at konvention skal kunne være i kraft for alle lande, så er det man har behandlet sagen første gang i Nordisk Råd i og nu har Nordisk Råd haft et møde for kort tid siden og man skal lade konventionen fortsætte til sommer. Og derfor pågår der en hel masse forskellige sager på det område. 17

18 Og til slut at man vedtager denne konvention, og at man går videre med den, det siger jeg tak for. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det er så samtlige partier, at den overgår til 2.behandling i sin foreliggende form. Det indstilles. Og man vil så vende tilbage til sagen på et senere tidspunkt. Og nu er det Augusta Salling ud over partiernes ordfører. Augusta Salling, Atassuts ordfører. Ja tak. Det er med hensyn til landsstyrets besvarelse og fordi vi fra Atassut mente, at dem, der bor i de nordiske lande, når de retter henvendelse til det offentlige med kontorer ved at bruge deres eget sprog og hvis man skal opnå dette, så skal man have en koordinering, hvor man kan få hjælp ved henvendelser, som f.eks. i samtlige steder, så har vi ikke altid nogen, der kan forstå både norsk eller færøsk. Og derfor, at sagerne skal kunne behandles hurtigere uden forhaling, så skal man sikre, at man laver sådan en koordinering og hvis en grønlænder henvender sig i Nordnorge og så skal man også have sikret, at han skal have en hurtig behandling. Og her med hensyn til, at den er blevet vedtaget i det danske Folketing. Det står i forelæggelsen, at det er sket i og vi vil også gerne vide fra Atassut over for landsstyret og få det kommenteret, hvornår denne sag er kommet? For i vores kommissionsarbejde, så har vi efterlyst netop dette, som endnu ikke er blevet besvaret fra grønlandsk side. Og her vil vi gerne forstå lige præcis netop denne sag, hvornår denne sag er kommet til behandling her i Grønland til behandling hos landsstyret. For hvis det er korrekt, at vi først skal have modtaget den for kort tid siden, så må man påpege dette, fordi det er en meget alvorlig sag. Og hvis den så skal forhales efter godkendelse i Danmark, men hvis det er sådan, at man blot har ladet den ligge i en skuffe her i Grønland. selvfølgelig skal vi også påpege fra Landstinget, hvis man skal fremlægge sådan nogle sager hurtigt til Landstinget. 18

19 Og vi vil gerne ønske, at det bliver besvaret og hvis det ikke kan blive besvaret, så kan vi få besvarelsen i forbindelse med 2.behandlingen i udvalgsarbejdet. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så Augusta Salling, Atassut og nu er det Og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Som jeg allerede har sagt, så er formålet, at man uden at ansætte nogen i de nordiske lande, altså grønlandsksprogede medarbejdere og andre nordiske sprog, så kan man så etablere nogle kontaktorganer, som kan de nordiske sprog. Og jeg synes også, at det er væsentligt, at Grønland også koordinerer denne form for indsats, hvilke instanser, man kan henvende sig til i de andre nordiske lande. Og jeg er ikke i tvivl om, at så har vi en gruppe, som er meget årvågen over for disse problemer. Jeg er bekendt med, at dette forslag ellers har været fremlagt før valget og har været fremme her i Tinget. Men efter valget, så har vi måttet starte forfra. Med hensyn til undladelse af besvarelse. Det har jeg ikke nogen kendskab til. Sagen i sin foreliggende form, jeg henholder mig til. Og hvad angår de sager, der er pågået i de nordiske landes regi og dem har jeg kendskab til. Men med hensyn til en utvetydig besvarelse, så er der en mulighed for en skriftlig besvarelse. Det går jeg ind for. Som det også allerede er nævnt under fremlæggelsen eller forelæggelsen, at beslutningsforslaget er sendt til høring i SIK og arbejdsgiverforeninger og KANUKOKA og de har den 17. oktober 2005 fra Justitsministeriet oversendt til orientering fra Kultur- og undervisningsudvalget. Og derved skal vi orientere om, at sådan en konvention mellem staterne, når den er godkendt af samtlige parlamenter i de pågældende lande, så kan den først træde i kraft. Og sådan en sag kan vare længe. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Med de nuværende ord, der er faldet, så er den klar til 2.behandling og her kan vi så gå over til næste punkt 46: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med 19

20 behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse. 20

21 6. mødedag, tirsdag den 2. maj 2006 Dagsordenens punkt 46 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse. (Siumuts Landstingsmedlemmer) (1. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jens-Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Begrundelse: At integrere betyder at samle, at skabe en helhed. Mange forbinder nok integration med indvandring, med de udfordringer, som er knyttet til at indpasse udefrakommende i et lands kultur og livsform, og skabe forudsætningerne for, at de kan begå sig i samfundet på lige fod med andre borgere. De integrationsudfordringer Grønland står over for, knytter sig imidlertid ikke kun til de udefrakommende, til tilflytterne. Dette gælder ikke mindst på det sproglige område. Til trods for at grønlandsk er Grønlands officielle hovedsprog, er der en stor del af landets befolkning, som ikke behersker grønlandsk. Det gælder ikke blot tilflyttere men også grønlandskfødte. Ligeledes er der en stor del af befolkningen, som ikke behersker fremmedsprog - her tænker vi ikke blot på dansk, som er landets 1. fremmedsprog, men også på engelsk. Begge dele kan være hæmmende for den enkeltes deltagelse i samfundet, og dermed også for samfundets 21

22 udvikling. En meget stor del af KNR s TV- programflade er dansk- eller engelsksproget og uden grønlandske undertekster. Det gælder ikke blot underholdningsprogrammer, men også programmer som handler om samfundsforhold ude omkring i den verden, som Grønland er en del af. Den rent grønlandsksprogede del af befolkningen afskæres således i vidt omfang fra at orientere sig om væsentlige og vedkommende samfundsforhold. Omvendt afskæres den rent dansktalende del af befolkningen fra at orientere sig om grønlandske samfundsforhold, i det omfang KNR's grønlandsksprogede udsendelser ikke er tekstet. På samme måde kan det give en stor del af befolkningen praktiske problemer, når f.eks. reklamer, varedeklarationer og butiksskilte kun er skrevet på ét sprog oftest dansk. Muligheden for at gennemføre en uddannelse er også i meget vidt omfang afhængig af gode danskkundskaber, ligesom også kendskab til det engelske sprog efterhånden spiller en større rolle. Tilflyttere vil næsten altid savne kendskab til grønlandsk. Nogle få også til dansk. Hertil kommer imidlertid, at mange, der vælger at slå sig ned i Grønland - for en årrække eller permanent - har et utilstrækkeligt kendskab til landets kultur, historie og samfundsforhold. Også dette begrænser deres mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere, og er med til at skabe skel. Der er således behov for en særlig, fokuseret integrationsindsats, rettet mod tre grupper, som kan være delvist sammenfaldende: De, der har behov for at lære grønlandsk, de, der har behov for at lære dansk eller engelsk, og de, der har behov for en indføring i Grønlands kultur, historie og samfundsforhold. En sådan hovedsagelig sproglig integrationsindsats vil ikke alene forbedre mange medborgeres muligheder i samfundet, men vil også styrke den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet, og forbedre det grønlandske folks forudsætninger for at nå vort fælles mål: et selvstyrende og økonomisk selvbærende samfund. 22

23 Vi skal derfor foreslå, at Landstinget træffer beslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse. Hermed har jeg fremsat vores forslag. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var Jens-Lars Fleischer fra Siumutgruppen og nu er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Siumuts Landstingsmedlemmer fremhæver i deres forslag en række af de sproglige og kulturelle udfordringer, vi i Grønland står i. Siumut peger på to forhold i den forbindelse. For det første, at en stor minoritet i befolkningen ikke behersker det grønlandske sprog og har manglende kendskab til grønlandsk kultur og samfund. For det andet, at en stor del af den grønlandsksprogede del af befolkningen ikke behersker et fremmedsprog og derfor i vidt omfang afskæres fra at orientere sig om væsentlige og vedkommende samfundsforhold i vort samfund. Landsstyret har stor forståelse for de fremsatte synspunkter og kan uddybende nævne, at i Grønland tales det grønlandske sprog af 80 procent af befolkningen. Dette er påvist ved selvrapportering i årene frem mod årtusindeskiftet. Sprogforskningen viser i øvrigt, at det grønlandske sprog ikke længere er udryddelsestruet, og at man bør tage afsæt i denne situation ved at videreudvikle det grønlandske sprogs status i samspil med andre sprog i samfundet. Landsstyret forventer mere detaljerede oplysninger om Grønlands sproglige demografi, gennem udgivelse af SLICA- rapporten ved udgangen af dette år. Landsstyret byder derfor tanken om sproglig integration velkommen og vil i den anledning anføre, at en integrationslov vil afføde en del afdæknings- og udviklingsarbejde, herunder behov for udvikling og implementering af indlæringsmetoder for formidling af grønlandsk, dansk og engelsk, både som modersmål og som fremmedsprog for hvert af disse sprog. 23

24 udvikling af fælles sprogsyn og implementering af anbefalingerne fra Den Sprogpolitiske Redegørelse fra udvikling af videre muligheder for tolke og oversættere, samt opstart af translatøruddannelse med specifikt faglige specialeområder. - undervisning i anvendt sprog og sprognorm ved Grønlands Universitet. - åbenhed overfor sprogteknologiske initiativer både til dokumentation af leksikalske elementer og navnestof, samt til redskaber i undervisning af sproglige processer. - uddannelse af undervisere i fagene historie, kultur samt samfundsfag. I betragtning af opgavens størrelse og omfang vil Landsstyret foreslå, at der nedsættes en arbejdsgruppe med det formål at udrede, planlægge og opstille de nødvendige tiltag og regelsæt for det samlede projekt, til forelæggelse på Landstingets efterårssamling i Arbejdsgruppen skal i rapportform afdække følgende områder: 1. Kortlægning af initiativernes omfang, herunder de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser. 2. De juridiske, politiske og finansielle implikationer af den sproglige integration. 3. Forslag til planlægning af fagene historie, kultur samt samfundsfag. 4. Opstille forslag til samarbejdsmuligheder omkring implementering af de forskellige tiltag. Landsstyret vil i foråret udarbejde et kommissorium, som beskriver opgavens formål og indhold, arbejdsgruppens sammensætning, de økonomiske rammer for arbejdet samt deadlines og milepæle for gruppens arbejde, herunder afrapportering i forhold til Landsstyret og Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg i det kommende år. Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og nu går vi videre til partiernes ordførere. Først Ruth Heilmann, Siumut. 24

25 Ruth Heilmann, Siumuts ordfører. Vedr. punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse og Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan opnå en sproglig sameksistens i et tosproget Grønland, altså næste punkt, som vi skal behandle. Vi er i Siumut blevet enige om, at samordne disse to punkter. Derfor har vi villet kommentere disse under et. Jeg håber, at det vil blive accepteret. Vi har i Siumut med interesse drøftet Siumut landstingsgruppens beslutningsforslag, samt forespørgselsdebat af landstingsmedlem Palle Christiansen fra Demokraterne, derfor vil vi give en samlet besvarelse. Fra Siumut mener vi det er vigtigt at det grønlandske sprog her i landet fortsat skal være det centrale sprog som samlingspunkt på alle områder. Dette fremgår også af koalitionsaftalen, hvor det klart fremgår at Landsstyret agter at udforme en klar grønlandsk sprogpolitik. Heri skal vi fremhæve de aftalte klare retningslinier: En slankning af administrationen Anvendelse af grønlandsk uddannet personale Klare retningslinier for ansættelseskrav Tilbud til ikke grønlandsk sproget ansatte om at lære grønlandsk. Med disse målsætninger er det nødvendigt at tilpasse retningslinierne i uddannelser og efteruddannelser, Siumut mener samtidig, at det er vigtigt at man prioriterer herboende grønlandsk talende som udgangspunkt i disse uddannelser. Vi er i Siumut glade for at 80% af befolkningen er grønlandsk talende og at de ikke bliver færre, men i Siumut mener vi, at vi skal bestræbe os på at få flere til at tale grønlandsk. 25

26 Et tilbud om opkvalificering fra seminaret om en god og klar styrkelse af det grønlandske sprog, med henblik på styrkelse af sproget som sikrer en bevarelse af det grønlandske sprog, mener vi er i tråd med målsætningen. Derfor skal vi i denne anledning fra Siumut inderligt lykønske de 21 lærere der fornyeligt med succes gennemførte en 3-årig efteruddannelse i det grønlandske sprog. Dette styrker vor grønlandske sprog og er en berigelse for befolkningen. Dette giver forventninger om en god og kvalificeret undervisning i Atuarfitsialak og på de højere læreanstalter. Vi i Siumut er stolte af dette og ønsker dem en god arbejdslyst. Forslagsstilleren til forespørgselsdebatten har i forslaget fremført at især dansktalende skal have mulighed for at tilegne sig det grønlandske sprog på frivillig basis. I Siumut er vi bekendt med at man ikke kan tvinge nogen der ikke vil lære noget. Samtidig ønsker vi i Siumut at de som har mod og vilje til at lære sproget skal have en god og målrettet undervisning. Siumut mener at lysten til at lære hvilket som helst sprog skal gennemføres på en frivillig basis, samt at det er vigtigt i et land med 80% grønlandsk talende, at mulighederne for en grønlandsk administration er nødvendig. Ligeledes mener vi i Siumut at den der ønsker at arbejde i det grønlandske samfund også bør respektere dette og gøre sig bestræbelser for at lære det grønlandske sprog. Hvis grønlændere og danskere skal leve i fordragelighed skal vi væk fra at den ene part kun stiller sproglige krav, derfor at kravet også overfor den grønlandske befolkning, at bestræbelserne for at lære mere dansk og engelsk skal styrkes. Fra tidlig tid har mange grønlændere i åbningen af omverdenen og globaliseringen bestræbt sig på at lære dansk, ligeledes er der en stor øgning i ønsket om at lære det engelske sprog. Forældre er altid udgangspunktet i barnets grundsprog. Fra Siumut er vi stolte over at være grønlændere, at være grønlænder indebærer også beherskelse af det grønlandske sprog. Men vi accepterer også kun dansk talende som betragter sig som grønlændere. Samtidig mener vi at kunne forstå og bruge det grønlandske sprog er en 26

27 fordel her i landet for at komme i kontakt med befolkningen, samt at det er en fordel i arbejdet med den grønlandske befolkning at man fleksibelt kan arbejde uden at skulle vente på en tolk. I manglen af kvalificeret arbejdskraft i landet er det nødvendigt med tilkaldt arbejdskraft. Der stilles ikke krav til disse om at lære det grønlandske sprog, derfor er det nødvendigt i stor udtrækning at benytte sig af tolke for at få en forståelse for hinanden. Fra at komme væk fra denne situation er det nødvendigt med større politisk indsats på uddannelsesområdet, og det er vores alles ansvar at bestræbe os for at nå dette mål, således at vi kan erstatte den tilkaldte arbejdskraft med grønlandsk talende medarbejdere. Siumutgruppen ser med tilfredshed at Landstyret ser gruppens beslutningsforlag med velvilje. Endvidere er vi enige i, at Landstyret arbejder for at danne et udvalg. I den videre arbejde mener vi fra Siumut at følgende nævnes som vigtige punkter. At det tilsikres, at udefrakommende medarbejdere til den offentlige forvaltning der ikke kan bruge de grønlandske sprog, der skal behandle sager for den herboende befolkning sikres, at de tilegner sig grønlandsk, det er nemlig målet at de grønlandske sprog i den nærmeste fremtid bliver sagsbehandlingssproget i den offentlige forvaltning. At der arbejdes for en sprogskole i Nuuk, der skal fungere parallelt med sprogskolen i Sisimiut. At der i samarbejde med sprogskolen, udformes og sikres en internetbaseret grønlandsk undervisning. At det virkeliggøres at der ved siden af sprogundervisning undervises i vores kultur. At der arbejdes og virkeliggøres, at udenlandske udsendelser i KNR tekstes på grønlandsk For samtidigt at være åben for omverdenen er det en vigtig udfordring for ungdommen at tilegne sig andre sprog. Samtidig skal vi ikke glemme at det grønlandske sprog er et af det vigtigste kendetegn for vor identitet, som er en vigtig arv og gave fra vore forfædre. Med disse ord vil vi fra Siumut give vores støtte til Siumut landstingsgruppes beslutningsforslag. Og giver vores samtykke til Landstyrets pejling til den videre arbejde, fra 27

28 Siumut skal vi kræve, at før forslaget kommer for andenbehandling sendes den til udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke for udvalgsbehandling. Tak! Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Ruth Heilmann. Og jeg skal lige gøre opmærksom på, at formandskabet ikke har besluttet, at punkterne ikke skal behandles på engang. Og den næste er Per Berthelsen, Demokraterne. Per Berthelsen, Demokraternes ordfører. Og jeg vil også lige sige først: at det jeg skal læse op, er der lidt ændringer i det, jeg skal fremlægge. Demokraterne har med interesse drøftet Siumut Landstingsgruppes forslag om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov. Vi konstaterer med glæde, at formuleringen i modsætning til tidligere bombastiske udtalelser med krav om det ene og det andet nu er modererede, således at der nu hentydes til enhver i Grønland MED BEHOV HERFOR, gives ret til at kunne få undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk SAMT i grønlands kultur- og samfundsforståelse. Denne forsonlige tone, såfremt det er tilfældet, vil Demokraterne gerne bakke op om. For der er ingen tvivl om, at en veltilrettelagt undervisning på et frivilligt grundlag, hvilende på den enkeltes eget vurderingsgrundlag og baseret på en kulturformidling til alle sider, vil vække interesse hos en bred del af befolkningen, frem for en nationalistisk baseret tvang om samme. Vi mener, at dette så langt om længe ville kunne åbne op for en realbaseret grønlandisering, der tager afsæt i en globalisering, der som vi alle må erkende er en uundgåelig faktor i vor dagligdag i dag. Et tilbud, som er i tråd med den tolerance og smidighed på sprogproblematikområdet, som Demokraterne hele tiden har været fortaler for. Såfremt antagelsen hos Demokraterne er korrekt, nemlig at forslaget skal hvile på et eget vurderingsgrundlag, så vil Demokraterne tilslutte sig forslaget som den foreligger. 28

29 Men først ønsker vi udførligt besvaret om vores antagelse udfra forslagets formulering er korrekt eller om der er en skjult dagsorden bag formuleringen. Og først efterfølgende vil vi kunne tage en endelig beslutning om forslaget og vi finder meget interessant. Men skal sige det klart, at parterne og myndighederne lige som skal afveje balanceret spørgsmålet, således at vi kan undgå mindretals ønsker. Ja, hvis der nedsættes arbejdsudvalg, så vil finde det meget væsentligt, at det indgår i samfundets interesse. Agathe Fontain, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Per Berthelsen, Demokraterne. Nu er det Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit. Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Da Selvstyrekommissionens betænkning på efterårssamlingen blev forelagt for det daværende Landsting i 2003, var et af betænkningens anbefalinger at Grønland burde indføre en sproglig integrationslov. Inuit Ataqatigiit tilsluttede sig dengang anbefalingen og nu foreslår Siumut s Landstingsgruppe efterfølgende, at der træffes beslutning om, at det pålægges Landsstyret at udarbejde et konkret lovforslag. Jeg skal hertil udtale at vi er enige heri, idet vi er interesseret i, at enhver herboende i Grønland får mulighed for undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk og herudover får bedre muligheder for at tilegne sig grønlandsk kultur- og samfundsforståelse. Det er med glæde at Inuit Ataqatigiit kan konstatere, at Landsstyret hilser forslaget positivt med en meddelelse om, at nødvendige tiltag for at fremme sagen straks bliver igangsat efter forslagets endelige vedtagelse med henblik på forelæggelse på Landstingets efterårssamling Inuit Ataqatigiit er helt på det rene med, at der er tale om et omfattende arbejde, som skal forberedes grundigt, og netop derfor er vi godt tilfredse med udmeldingen om at Landsstyret vil tilsikre at Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg inddrages tæt i forløbet. 29

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 29. april 2010 FM2010/27 EM2009/88 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik. Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 26. april 2006 FM 2006/29 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Formålet med ændringsforslaget: Reglen, i 7, stk. 1, i landstingsforordning nr. 1 af 12. maj 2005 om lægemidler,

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

27. april 2007 FM 2007/132 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 27. april 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at sikre, at udviklingshæmmede unge skal kunne tildeles

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.

Læs mere

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende RETTELSESBLAD (Korrigeret tegnsætning i udvalgets indstilling) BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder ILOkonventionerne;

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 9. oktober 2008 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings efterårssamling, onsdag den 8. oktober

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 14. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, onsdag den 14. marts 2007.

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 88 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 20. marts 2007 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende

29. marts 2007 EM07/21 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg vedrørende Forslag til Landstingsforordning om boligfinansiering Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling Landstingets Infrastruktur-

Læs mere

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende

27. november EM2015/124 BETÆNKNING. Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget. vedrørende 27. november BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2015 om bekæmpelse af zoonoser og zoonotiske agens. Fremsat af Naalakkersuisoq

Læs mere

4. november 2008 EM 2008/10 (EM2007/39) BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. Vedrørende

4. november 2008 EM 2008/10 (EM2007/39) BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg Vedrørende Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge. (Hjemmelsbestemmelse til fastsættelse af regler

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til FM 2013 pålægges at fremlægge en redegørelse for Inatsisartut om de offentlige

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte 11-10-2004 EM 2004/39 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om uddannelsesstøtte Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende

11. november 2016 FM2016/47 EM2016/47 BETÆNKNING. Afgivet af Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en kommission, der skal evaluere indretningen af den samlede offentlige administration.

Læs mere

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de

Læs mere

Forslaget beskriver detaljeret mulighederne for andelsboliger og fungerer som et væsentligt supplement på boligmarkedet.

Forslaget beskriver detaljeret mulighederne for andelsboliger og fungerer som et væsentligt supplement på boligmarkedet. 10. mødedag, fredag den 25. april 2008. Dagsordens punkt 43 Forslag til landstingsforordning om andelsboliger. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) (1. behandling) Mødeleder: Vittus

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 62. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges om at tage initiativ til at gøre noget ved de grønlandske studerendes kollegieforhold

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

7. november 2008 EM2008/47 (FM 2008/105) RETTELSE BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende RETTELSE BETÆNKNING afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges tiltag for etablering af boliger til rejseledsagere, nære pårørende til

Læs mere

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering

Læs mere

23. mødedag, fredag den 10. november 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

23. mødedag, fredag den 10. november 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 23. mødedag, fredag den 10. november 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

24. april 2007 FM 2007/61 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vore unge - der flytter

Læs mere

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge.

Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Og så er det landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender, der skal fremlægge. 2. mødedag, onsdag den 5. marts 2008. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsbeslutning jævnfør forretningsorden 32 stk. 6, 2 om at de skattemæssige fradrag med mere for 2009 fastsættes således,

Læs mere

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

4. maj 2012 FM2012/58 og FM 2012/91 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 4. maj 2012 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende FM2012/58 Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til foråret 2013 fremlægger en landsdækkende strategi-

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 8. maj 2008 J.nr.: 415-0001 Indberetning vedr. Grønlands Landstings forårssamling, tirsdag den 6. maj Landstinget

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 150 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 26. september 2007 J.nr.: 415-0001

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at sikre, at døve har mulighed for at kontakte alarmcentralen 112

Læs mere

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende

24. november 2008 EM 2008/15 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Familieudvalg. vedrørende 24. november 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Familieudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til at iværksætte kurser til at uddanne samtalepersoner

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009 Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00 Landstingets Konstituerende samling 2009 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsorden. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Landstingets møde er åbnet.

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009

Punkt 34. 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 9. mødedag, tirsdag 13. oktober 2009 Punkt 34 Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om boligfinansiering. (Medlem af Inatsisartut, Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder:

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om efterskoler. 22. november 2008 EM2008/152 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om efterskoler. Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Kultur-

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57.

19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. (Landstingsgruppen

Læs mere

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab)

17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) 17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt,

Læs mere

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 19. oktober 2007 EM 2007/60,61 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg og Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under behandlingen bestået af:

Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under behandlingen bestået af: BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om kirken Afgivet til forslagets 2. behandling Udvalget

Læs mere

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende

26. marts 2015 FM2015/92 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. Vedrørende 26. marts 2015 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget Vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af yy 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. (Anvendelse

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Almindelige bemærkninger Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres

Læs mere

10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

10. november 2016 EM2016/33 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 10. november 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut til, at folkeskolens uvmaterialers

Læs mere

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende

26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg. vedrørende 26. april 2008 FM 2008/48 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af

Læs mere

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

11. november 2011 EM2011/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges, at udarbejde en national handlingsplan til at afhjælpe

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Afgivet til

Læs mere

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

20. oktober 2006 EM2006/39 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 20. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med Folkesundhedsprogrammet

Læs mere

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit

Mødeleder: Josef Motzfeldt, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit 19. mødedag, onsdag den 12. november 2008. Dagsordenens punkt 118 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre en officel fattigdomsgrænse i Grønland. (Landstingsmedlem Palle

Læs mere

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

31. oktober 2008 EM2008/23 (FM2008/68) BETÆNKNING. afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende () BETÆNKNING afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges til at arbejde for at få indarbejdet nye retningslinjer for at

Læs mere

14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008. Dagsordens punkt 66.

14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008. Dagsordens punkt 66. 14. mødedag, tirsdag den 6. maj 2008 Dagsordens punkt 66. Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at sikre optimal tilsyn med forholdene på alderdomshjem, herunder medicinering

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. september 2004 EM2004/29 Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn og unge er vedtaget på Forårssamlingen 2003. Anvendelsen

Læs mere

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende 20. marts 2003 FM 2003/40 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om frie grundskoler og undervisning i hjemmet m.v. Afgivet til 2. behandling

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 20. december 2005 VM 2006/13 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det nuværende regelgrundlag for udøvelse af havnemyndighed er 1 i Hjemmestyrets bekendtgørelse

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Tidspresset under Inatsisartutsamlingerne har i de senere år været stigende, ikke mindst under efterårssamlingerne. Dette vanskeliggør

Læs mere

Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak.

Jeg anmoder de ærede landstingsmedlemmer om at mindes Ingvar i stilhed. Tak. 5. mødedag, tirsdag den 20. marts 2007 kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Forinden vi starter vores arbejde i dag, skal jeg

Læs mere

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 10. Mødedag, onsdag den 4. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Læs mere

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling 24.04.2007 Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske

Læs mere

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117.

Som jeg har sagt er der 13 punkter vi skal behandle i dag. Punkterne er 117, 23, 8, 92, 41, 37, 49, 31, 87, 15 og 26, 32 og 147. Først punkt 117. 23. mødedag onsdag den 18. november 2009 kl. 13.00 Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. Mødeleder, Josef Motzfeldt, formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit I dag er der 13 punkter på

Læs mere

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87.

20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00. Dagsordens punkt 87. 20. mødedag, torsdag den 15. maj 2008, kl. 10:00 Dagsordens punkt 87. Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ind-føre lovgivning, der giver alle under 18 år ret til at have en

Læs mere

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33.

Dernæst behandles punkterne 112, 72, 76, 80, 108, 109, 125 og 33. 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand,

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 8.mødedag, tirsdag den 7. oktober 2008. Dagsordenens punkt 137 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at bane vejen for vandforsyning gennem vandvinding af grundvand. (Landstingsmedlem

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg 21. november 2008 EM2008/129 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg Forslag til Landstingslov om flyvepladser. (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer) Afgivet

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 126 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 19. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende

2. oktober 2006 EM 2006/52 BETÆNKNING. afgivet af. Landstingets Finansudvalg. vedrørende 2. oktober 2006 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag om Landstingets udtalelse til forslag til lov om pengesedler i Grønland Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg 30.oktober EM2008/111 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg Forslag til Landstingsforordning om planlægning og arealanvendelse (Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og

Læs mere

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

17. oktober 2011 EM2011/41 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 17. oktober 2011 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende forslag til Inatsisartutlov om fordeling af midler fra visse spil. (Medlem af Naalakkersuisut for Familie,

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) 19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Demokraterne

Læs mere

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende

28. marts 2011 FM2011/90 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget. vedrørende 28. marts 2011 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyre udtalelse til Anordning for Grønland om ikraftsættelse af ændringer af købeloven

Læs mere

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende

5. maj 2008 FM2008/43 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg. vedrørende 5. maj 2008 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning nr. xx af xx 2008 om andelsboliger Afgivet til forordningsforslagets 2. behandling

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Markedsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke.

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Markedsudvalg. vedrørende. Forslag til Landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. 24. oktober 2000 EM 2000/22 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Markedsudvalg vedrørende Forslag til Landstingslov om salg og udskænkning af alkoholholdige drikke. Afgivet til 2. behandlingen af lovforslaget

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 12. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/00076 Orientering til

Læs mere

Og det er vores sidste mødedag, som vi skal prøve på at færdiggøre.

Og det er vores sidste mødedag, som vi skal prøve på at færdiggøre. 18. mødedag, torsdag den 23. marts 2006, kl. 13:00 Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Og det er vores sidste mødedag, som vi skal prøve

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

27. april 2015 FM2015/32 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges senest på FM2016 at fremsætte forslag til ændring

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut til FM 2015 med udgangspunkt i behovet for uddannelse og opkvalificering af

Læs mere

22. maj 2015 FM2015/41 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

22. maj 2015 FM2015/41 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende 22. maj 2015 BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af 2, stk. 1, i landstingslov

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

27. oktober 2011 EM 2011/133 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut skal fremsætte forslag, der skal tydeliggøre forholdene omkring tilsynet med anbragte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt Beslutningsforslag nr. B 61 Folketinget 2016-17 Fremsat den 1. februar 2017 af Marie Krarup (DF), Søren Espersen (DF) og Martin Henriksen (DF) Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere