Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Transkript

1 Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I Kierkegaards tænkning er begrebet skyld en uomgængelig del af det at være menneske. Skyld hænger sammen med de valg, et menneske foretager sig, ligesom mennesket altid er skyldigt i at elske hverandre. Skyld hos Lundbye: Da J. Th. Lundbye er 23 år og ser tilbage på sine helt unge år som maler, finder han der en umiddelbarhed eller uskyld, som han har nu har mistet. Det er hans store ønske at genvinde denne umiddelbarhed, men læsningen af Kierkegaard gør det klart for Lundbye, at det kun er gennem troen på Gud, at han kan nå frem til en ny umiddelbarhed. J. Th. Lundbye, Stående hind og liggende hjort, 1836 Billedet, som Lundbye malte, da han var 18 år, har den renhed og umiddelbarhed, som Lundbye længes efter at opnå igen. Hvad betyder ordet umiddelbarhed for jer? Hvad er dets modsætning? Kan man sige, at billedet rummer en umiddelbarhed? Eller en uskyld? Hvorfor? Forholder de to dyr sig forskelligt til verdenen omkring dem? Beskriv holdning og blikretning. Lundbye kendte til følelsen af skyld, som han især mærkede, når han optrådte surt og gnavent overfor sine venner og tog ud for at male alene. Hvad betyder ordet uskyld for jer? Prøv at beskrive en tilstand af skyld? Hvordan har I det med begrebet skyld? Er det en følelse, som I kender fra jeres hverdag? 1

2 FRIHED Begrebet frihed hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard Frihed kan give den svimlende fornemmelse, der bunder i angst eller fryd og giver sig udslag i en følelse af tyngde eller lethed. Det ligger i den forlængelse lige for at tænke, at frihed og det at være bundet og begrænset er modsætninger, men hos Kierkegaard hænger det uløseligt sammen. Frihed hos Lundbye: Lundbye følte sig ofte bundet af omverdens krav både som kunstner men også i forhold til andre ting som f.eks. at følge tidens mode, at levere hurtige svar, være sjov og underholdende. Lundbye så godt ud, han var humoristisk og populær. Som maler kunne han oven i købet sælge sin kunst, men han blev med at tænke på, hvordan han kunne blive mere sig selv og mere fri. Indimellem oplevede Lundbye som kunstner at være fri. I billedet med en Opgående sol over havet har Lundbye gjort sig fuldstændig fri af sine læreres ideer om, hvad der er rigtig kunst. De var ellers af den mening, at et billede skulle vise et rigtigt sted, og det skulle fortælle noget om Danmark eller det danske folk. Billedet Den opgående sol over havet fortæller ikke noget; det viser mere den totale frihed, men det særlige ved billedet er, at der over den store frihed også hviler en tomhed og noget, der kan give fornemmelse af en vis angst. J. Th. Lundbye, Den opgående sol over havet, 1838 I hvilken side af billedet er det bedst at være i forhold til uvejr, lys, klipper, vand og strand? Bliver friheden her tom? Eller er friheden her både forbundet med noget positivt og negativt? Hvordan ser I på det at være fri og bundet, er det modsætninger eller hænger frihed og bundethed sammen? 2

3 ANGST: Begrebet angst hos Kierkegaard. Uddrag fra Kierkegaard-undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard For Kierkegaard er angsten eksistentiel og ikke nødvendigvis negativ. Angsten er bundet tæt sammen med begreberne: Frihed, mulighed og valg. Når den enkelte træffer et valg, træffer vedkommende også en række fravalg. Dermed indsnævrer man sine muligheder eller lever med sine ikke-muligheder. Angst hos Lundbye: Angst er en stemning, der viser sig i glimt og efterlader en følelse af uro. Sådan var det også for Lundbye. Bedst som Lundbye synes, alt var perfekt, sneg angsten sig ind som en skygge og han tænkte: Hvad var det? Måske åbnede den for en ny mulighed, dvs. for noget han også kunne vælge. Angsten var hos Lundbye en kraft, der holdt ham i gang både som menneske og kunstner. Angsten drev han til at stille spørgsmålstegn ved eksistensen og hele tiden overveje, hvilke muligheder han havde foran sig. Til sin nærmeste ven, maleren Lorenz Frølich skrev Lundbye i 1841: Jeg føler tydeligt, at jeg er et af de lykkelige Mennesker, som kan finde Ro og Tilfredshed i Livet, om jeg ikke selv vil forspilde dem; men ogsaa jeg har min hemmelige Brøst og hjemsøges af Tvivl og Uro. Dette Brev vilde jeg have skulde være muntert og venligt, som jeg selv er i disse Dage Naar Solen skinner deiligt... kan jeg munter og glad staa op... og græder endda ikke. Og det skal blive bedre. (Brøst: fejl eller brist) J. Th. Lundbye, Vinterbillede i nordsjællandsk karakter, 1841 Maleriet viser et skønt vinterlandskab, og samtidig er der et spil mellem lys og mørke. Hvor er kanen på vej hen? Hvilke muligheder er der: Går det godt, når den frem eller...? Rummer billedet både noget godt og noget der vækker angst - og efterlader uro? Det er et træk ved mennesket, at det ønsker at opleve, at det er i centrum. Hvad sker der her i billedets centrum? 3

4 TRO Begrebet tro hos Kierkegaard. Uddrag fra Kierkegaard-undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard Tro er i Kierkegaards tænkning primært udtryk for det forhold, der udspiller sig mellem Gud og menneske. For Kierkegaard er troen ikke en fornuftssag: Den er tværtimod paradoksal og absurd i sit væsen. Kierkegaard taler om tro som en øjeblikserfaring. Den kan opleves der, hvor man opgiver at skulle forstå kristendommen med sin fornuft. At Kristus død på korset skulle betyde, at vores synder er forladte, er grundlæggende en absurd tanke. Det vil mennesket aldrig kunne forstå med sin forstand, men mennesket kan vælge at lukke forstanden ned for en kort tid og sige, nu tror jeg på det uden at forstå det. Kierkegaard beskriver det valg som at springe ud i et hav, hvor man ikke kan bunde, ud på de favne dybt vand. Springet åbner for en ny verden i et kort glimt. Kierkegaard skriver i sin dagbog: Saa er Troens Mulighed for ham, om han nu i Kraft af det Absurde vil troe, at Gud vil hjælpe ham timeligt. Troen paa Syndsforladelse er at troe, at i Tiden er Synden af Gud glemt, at det virkelig er sandt, at Gud glemmer. Hvad mener Kierkegaard mon hermed? Tro hos Lundbye: Lundbye håbede meget, at han kunne foretage valget eller springet. Kunne han gøre det, kunne han også komme til at tro på, at han fik sine syndere eller sin skyld forladt. I et glødende Glimt ser han et nyt liv for sig, hvor han truffet det afgørende valg, som gør at han kan åbne sig for verden. Få måneder før Lundbye dør som 29-årig skriver han til sin ven Frederik Krebs:... maatte jeg i et blot eneste sandt og stort og glødende Glimt, der kunde forkynde mig en Seir over mig selv, ja, sandelig jeg tror jeg skulde med Taarer i Øinene ønske at kunne favne den hele erden, eg voldsomt havde stridt mig fra, eg tror at Mildhed og Menneskek ærlighed skulde atter, ikke blot findes hos mig, men blive Drivf edre for mine Handlinger n eneste saadan Selvovervindelse, og eg skulde være et gjenfødt Menneske. Ved at læse Kierkegaard bliver Lundbye klar over, at tro også betyder, at man ikke på samme måde går op i de ydre ting, dvs. det, der er populært eller det, der viser, at man har den rigtige stil eller profil. At tro betyder, at man vælger at sige, at kærlighed til Gud og næsten er det vigtigste. At træffe det valg er 4

5 uendeligt svært for Lundbye, fordi han som alle andre mennesker også er bundet til de ydre ting. Men Lundbye var overbevist om, at valget ville give livet en ny mening. Lundbye håbede særligt i sit sidste leveår, at han kunne vælge troen, kærligheden til Gud og næsten - eller vælge Evigheden, som han ofte formulerer det. J. Th. Lundbye, Vinterlandskab uden sne, 1848 Billedet er fra Lundbyes sidste leveår. Her viser han de ting, der har med det almindelige og ydre liv at gøre: en kold februar dag med det visne græs og det isblå hav. Se på vejene og læs, hvad han skriver til sin ven P.C. Skovgaard i februar 1848: Du kjender nok af Sørens Kierkegaards Opbyggelsesskrifter til at skjønne, at han deri viser Veie for Tanken og hele vor aandelige Stræben... Hvordan vil I tolke vejene i billedet? Hvor fører de mon hen? Udi det fjerne eller tilbage til det velkendte? Hvis tro er det, at man får sine synder forladt, hvordan vil I så beskrive det, at troen giver nye veje i tilværelsen? Lundbye var meget optaget af den religiøse verden eller Evigheden som også kaldes det forjættede land. Kan I få øje på noget i billedet, der fortæller om Evigheden eller det forjættede land? Har billedet noget af det glimt, som Lundbye skriver om eller øjeblik som Kierkegaard skriver om? Kan I evt. bedre se det i andre billeder af Lundbye? 5

6 KÆRLIGHED Begrebet kærlighed hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard Hvor kommer kærlighed fra? Er det kærlighed til at elske kæresten og bedstevennen, og er kærlighed handlinger eller ord? Det er nogle af de problemer Søren Kierkegaard behandler i sit forfatterskab. Kærlighed hos Lundbye: Lundbye trak sig tit tilbage i naturen og oplevede, at det gjorde ham både produktiv og lykkelig. Men Kierkegaards skrift Kjærlighedens Gjerninger mindede ham om, at han havde en pligt i forhold til sine venner, som han satte højt. Og ind imellem tænkte han på, at han måske skulle prioritere sine venner frem for at vælge at være alene. Han spørger i et brev til Svend Grundtvig, den 11. februar 1848: Er der ikke noget lumpent i saa lidt at savne Mennesker? og jeg vil paastaa at have havt Glæde af Sørens K ærlighedens G erninger der fast udelukkende indskærper K ærlighed til Næsten kan man ikke elske Næsten paa langt Hold, eller skulde man ikke vise det i Gjerning i de mangfoldige Forhold, hvori vi komme i det bevægede Liv? Her rejser Lundbye et centralt spørgsmål: Kan man elske næsten på afstand eller handler det at elske næsten om, at man viser det i handlinger? J. Th. Lundbye, Kunstnerpolitik på Kehlets Kaffehaus, J. Th. Lundbye, Huletanker i Neapel, 1846 Lundbye på café med sine venner Lundbye alene med sine egene tanker (i Italien) 6

7 Lundbye forelskede sig for alvor tre gange i sit korte liv. En af de tre udkårne var Louise Marie Neergaard fra herregården Ruds Vedby. Han besluttede sig til at fri, men turde ikke tage skridtet alligevel. I dagbogen skrev han i juni 1842 med Louise i tankerne: Kunde jeg aabne mig for en kjærlig Pige, vilde hun trøste mig i min Sorg og dele min Glæde, da vilde der opgaae et nyt Liv for mig. J. Th. Lundbye, Louise Marie Neergaard, 1842 P.C. Skovgaard, Louise Marie Neergaard, 1843 P.C. Skovgaard var én af Lundbyes nære venner, og han tegnede et år senere et portræt af Louise Marie Neergaard. Skovgaards tegning viser, at Louise ikke var udpræget køn, hvilket Lundbye også selv skriver i sin dagbog. Men det er samtidig også noget af det særlige ved Lundbye: Lundbye følte sympati for det, der ikke var udpræget smukt og flot. Piger, som andre overså, fordi de ikke var kønne, var Lundbye særlig opmærksom på. Som sådan havde han en klar forestilling om, hvad Kierkegaard mente, når han i bogen Kærlighedens Gjerninger siger, at kærlighed ikke handler om at elske f.eks. personer, som man har let ved at elske, men at man også skal elske det og de personer, som det kan være svære at elske. J. Th. Lundbye, Malkepladsen ved herregården Vognserup, 1847 Mens de andre malede storslåede landskaber eller billeder med vigtigt, historisk indhold, malede Lundbye en malkeplads, noget ubetydeligt fra hverdagen ude på landet. For Lundbye havde den en stor skønhed. Find på udstillingen andre billeder, hvor Lundbye har valgt at male noget, som er uden betydning og status. 7