40 DAGES REJSE DET GODE LIV ONLINE. TEMAHÆFTE 40 dages refleksioner og bønner til rejsen

Transkript

1 DET GODE LIV ONLINE TEMAHÆFTE 40 dages refleksioner og bønner til rejsen SJØLUNDKIRKEN - FORÅRET

2 Temahæftet DET GODE LIV - ONLINE Martin Højgaard Sjølundkirken Foråret 2008 Bibelcitater fra: Bibelen på hverdagsdansk, Scandinavia, Side

3 40. SENDT MED GUDS KÆRLIGHED Det fortælles om den store apostel Johannes, at han på sine gamle dage blev inviteret til at tale på et stort kirkemøde i Efesus. Folk forventede meget af den tale, de nu skulle høre fra den eneste overlevende discipel. Da han trådte frem, sagde han blot to ord: Elsk hinanden, derefter satte han sig. Dette var hans store tale, hans budskab efter et langt liv som leder i den kristne verden. Gud viste sin utrolige kærlighed over for os ved at sende sin eneste Søn til verden, for at vi gennem ham skulle få evigt liv. Den sande kærlighed blev altså demonstreret ved, at Gud elskede os nok til at sende sin Søn som soning for vores synder, ikke ved, at vi elskede Gud. Elskede venner, når Gud har elsket os med en så overvældende kærlighed, bør vi så ikke også elske hinanden? Ingen har nogen sinde set Gud direkte, men hvis vi elsker hinanden, så er Gud os nær, og hans kærlighed kommer til udtryk gennem os. Det er ud fra den Ånd, han har givet os, at vi kan vide, at vi hører ham til, og at han bor i os. Jeg kan personligt bevidne, at Gud Fader sendte sin Søn til jorden som verdens Frelser, for jeg har selv været sammen med Jesus. De, der vedkender sig troen på, at Jesus er Guds Søn, vil opleve, at Gud bliver hos dem, og de bliver hos Gud. Og vi har oplevet og tror på den kærlighed, som Gud har vist imod os. Gud er kærlighed, og de, der lever i kærlighed, lever med Gud, og Gud lever i dem. Hvis vi, mens vi lever i denne verden, elsker på samme måde, som han gjorde, så har han nået sit mål med os, hvad kærlighed angår, og vi kan være frimodige på dommens dag. Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed. Vi elsker, fordi han elskede os først. (1. Joh Brev 4, 9-19) Hvordan kan du dele Guds kærlighed med andre i dag? INTRODUKTION Vi bor i en dejlig by. Her er alt: liv, natur, nærhed, velfungerende skoler, kultur, et dynamisk erhvervsliv, gode arbejdspladser, tilbud til både børn, unge, familier og ældre. For få år siden var det budskabet i en reklamekampagne, som Næstved lancerede for at tiltrække tilflyttere og sætte Næstved-egnen på sjællandskortet som et dejligt sted at leve og bo. Sloganet lød: Det gode liv online. Vi har lånt sloganet, og vil dette forår i Sjølundkirken følge i byens fodspor på en fælles rejse. I 40 dage vil vi gå på opdagelse i livet som efterfølgere af Jesus. Vi vil udforske, hvad det vil sige at leve det gode liv i relation til Gud, hinanden og vores omverden. Visionen er, at vi med et fælles fokus må bevæge os nærmere Gud og hinanden, så vi samtidig med forårets komme ser livet i og ud fra kirkens fællesskab spire og blomstre. Vores formål med denne 40 dages rejse er at komme et skridt nærmere vores drøm for Sjølundkirken: at være en oase i byen, hvor mennesker kan opleve Guds kærlighed gennem en levende kirke. Det gode liv skal leves online i en levende relation til Gud, sammen med andre efterfølgere af Jesus, og engageret i forhold til vores omverden. REJSEPLAN Rejsen begynder efter påske på gudstjenesten søndag den 30. marts, og løber 40 dage frem til pinsen i begyndelsen af maj. Hver uge har sit tema og sætter fokus på hvordan vi som enkeltpersoner og fællesskab kan leve det gode liv - online. Det største udbytte får du, når du i de seks uger gør følgende: Ugentligt deltager i kirkens gudstjeneste søndag kl Ugentligt engagerer dig i en gruppe, hvor I udforsker ugens tema. Dagligt læser dagens afsnit i temahæftet: Det gode Liv. Dagligt bruger tid på bøn og personlig refleksion over dagens afsnit, enten alene eller sammen med en medvandrer. Side Side 3 3

4 INTRODUKTION 40 DAGES REJSE LIDT OM HÆFTET: DET GODE LIV Hæftet Det gode Liv sætter fokus på de forskellige temaer vi kommer igennem på vores 40 dages rejse. Hæftet indeholder et afsnit til hver dag, som kan bruges i din personlige tid med Gud eller i samtale med en medvandrer, som også deltager i de 40 dage. Hvert afsnit vækker til refleksion, bøn eller handling i det personlige liv. Livet skal opleves og deles med andre, og vi opfordrer alle der læser hæftet til også at være med i en gruppe, der mødes for at udforske ugens tema i løbet af de 40 dage. Vi tror at det, hvor dette sker over en seks ugers periode, vil sætte aftryk i livet, både for dig personligt på din livsrejse og i fællesskabet som helhed i Sjølundkirken. Velkommen på en 40 dages opdagelsesrejse i det gode liv online. Martin Højgaard Præst i Sjølundkirken TEMAER - 40 DAGE Uge 1 Det gode liv Uge 2 Levende tro Uge 3 Inkluderende fællesskab Uge 4 Engageret liv lokalt og globalt Uge 5 En oase i livet Uge 6 At dele Guds kærlighed 39. AMBASSADØR FOR GUDS RIGE David tjente sin egen samtid ved at udføre Guds planer (Apostlenes Gerninger 13:36) En ambassadør er et lands udsending til et andet land, hvortil det er vigtigt at have relationer. Ambassadører bruges til at kommunikere mellem landes regeringer og repræsentere et land overfor et andet land. Du er Guds udsending og ambassadør for Kristus i denne verden og taler på hans vegne. (2. Kor 5:20). Gud har i sit rige valgt at bruge personlige budbringere, som har en online-forbindelse til ham selv. Som Jesu ambassadører bringer vi Gudsrigets værdier med os og gør budskabet om fred, forsoning og fællesskab levende ved vores personlige tilstedeværelse. Vi er udsendt for at repræsentere Guds rige synligt og tydeligt i vores samtid. Budskabet om Jesus må genfortælles i hver ny generation, og det er Guds plan, at vi skal gøre det i vores tid ligesom David tjente sin samtid ved at udføre Guds planer. Derfor er vi kaldede til at være i verden og engagere os i den, som repræsentanter for en anden verden den virkelighed vi kalder Guds rige. Gud tilbyder gennem Jesus Kristus forsoning mellem sig selv og verden, og har givet os forsoningens tjeneste. Med dit liv og din tjeneste i denne tid kan du derfor være med til at nedbryde fordomme og fjendskab, som kommer af manglende kendskab til evangeliet hos mennesker. Fordomme nedbrydes gennem at opbygge relationer, og når du siger ja til det gode liv og andre ser din livsglæde nedbrydes fordommene. Jo mere vi griber det gode liv og vort nye lands værdier, Gudsrigets værdier, des mere vil vi blive gode ambassadører for Jesus, uanset hvor vi er. Med Helligåndens ressourcer og Jesu nærvær i os er vi udrustet til den opgave hvert enkelt af os har midt i hverdagens pulserende liv. Uanset om vi føler os alene eller frygtsomme, så har vi et helt land i ryggen og kan med frimodighed kaste os ud i at dele Guds kærlighed med mennesker i vores tid. Ser du dig selv som en Jesus ambassadør i vores tid? Side 4 4 Side 49 49

5 38. PÅ GUDS MISSION»Herrens Ånd er over mig, fordi han har udvalgt mig. Han har sendt mig for at bringe godt nyt til de afmægtige, forkynde frihed for de fangne, give nyt syn til de blinde, og rejse dem op, som er blevet trampet ned. Det bliver en tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham.«(lukasevangeliet 4: 18-19) Da Jesus læser disse ord i synagogen i Nazaret, begynder han sin mission til verden. Det er derfor jeg er kommet, siger Jesus. At Guds rige er kommet nær betyder helt konkret, at vi er trådt ind i en ny tid, hvor Herren tager imod alle, som kommer til ham. Jesus sætter her dagsordenen for sit eget liv og for enhver efterfølger, der fulgte ham dengang og følger ham i dag. Der er ikke en anden mission end denne. Det var derfor Jesus kom, og det er derfor, vi er her. Det er Guds formål med kirken, og vi inviteres til både at være modtagere af dette Gudsrige og til at være redskaber for det. Kirken er ét sted, hvor det kan udfolde sig, men det udfolder sig også overalt, hvor mennesker stiller sig til rådighed som et redskab for dette Gudsrige. Vi inviteres til at koble os på Guds kamp for, at hans vilje ikke bare sker i himlen, men også på jorden. Hvis dette samarbejde med Gud skal lykkes, må vi omvende os og kaste os ind i kampen for Guds rige. Vi må være et folk, som først søger Guds rige og hans retfærdighed. Et befriet folk, som søger at gøre Guds vilje og leve efter hans hensigt på vores arbejdsplads, i hjemmet, i fritidssfæren etc. Guds mission er at føre hele skabningen tilbage under sit herredømme, som hensigten altid har været. Her findes det gode liv som Adam og Eva var skabt til at leve i Paradisets have, inden de i ulydighed forsøgte at tage herredømmet over deres egne liv. Siden har Guds handlen i historien altid handlet om, at Gud ønsker sin skabning forløst under hans herredømme i et ret forhold til sin skaber, til sig selv og til sin omverden. Dertil er skabningen helt grundlæggende skabt - til at leve og blomstre under Guds kærlige herredømme. Det var det, Jesus forkyndte og demonstrerede, og det var derfor, at fattige flokkedes om ham. Derfor syge blev helbredt og besatte udfriet. Derfor undertrykte blev sat i frihed og mennesker fik nåde og en ny start i fastlåste situationer. Guds mission er at bringe Guds rige nær. Helt tæt på. Midt iblandt os. Ned på jorden! UGE 1 DET GODE LIV Du er sendt i samme kraft som Jesus med den samme mission som ham. Side

6 DAG 1. JAGTEN PÅ DET GODE LIV Jesus svarede:»jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. (Johannesevangeliet 14:6) 37. SENDT SOM JESUS Vi er alle pensler i Guds skrivende hånd, som sender kærlighedsbreve til verden (Mother Teresa) Det gode liv er noget, vi alle stræber efter. Men hvad er det gode liv og hvordan leves det? De næste 6 uger vil vi i Sjølundkirken gå på fælles opdagelse i det gode liv. Vi vil rejse sammen og gennem gudstjenester, gruppesamlinger og refleksionerne i dette hæfte sætte fokus på emnet. Det store spørgsmål er, om der findes en opskrift på det gode liv? Hvad vejer tungest for dig, hvis du skal beskrive, hvad det gode liv er for dig? Er det et sundt liv? Et langt liv? Et udfordrende arbejdsliv? Et nært og trygt familieliv? Eller noget helt andet? I Johannes Evangeliet kalder Jesus sig selv for vejen, sandheden og livet. Hvad vil han sige med det? Han er vejen. Der findes næppe nogen hurtig og letkøbt vej til et godt og lykkeligt liv, selvom reklamerne forsøger at overbevise os om det modsatte. Jesus sagde: Jeg er vejen og Følg mig. Han tilbyder efterfølgelsen, discipelskabet, som en vej at gå, og han tilbyder at være vores vejviser. Vi kan følge i hans spor, når vi sammen indleder vores fælles rejse i jagten på det gode liv. Han er sandheden. Jesus talte ikke bare sandheden. Han levede den ud! Han var et sandt og helt menneske. Han personificerede sandheden. Vi vil gerne sætte sandheden på formler og regler, men Jesus viste os, at sandheden må leves ud. Det gode liv er også det sande liv det liv som leves fuldt og helt i oprigtig kærlighed til Gud og til mennesker. Han er livet. At indlede jagten på det gode liv med at gå udenom Jesus er i bedste fald en omvej. I værste fald fører den vej os på vildspor. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig, siger Jesus til sine efterfølgere. Det gode liv begynder med kontakten til Gud. Vi må søge online-forbindelsen til vores himmelske far, og Jesus er din forbindelseslinie. Det er interessant at lægge mærke til, hvad Jesus siger til sine disciple i sine udsendelsestaler. Efter hans opstandelse møder han en forsamling frygtsomme disciple, som sad bag låste dørene af frygt for de jødiske ledere. Jesus sagde til dem: Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer. Derefter åndede han på dem og fortsatte: Modtag Helligånden. (Johannesevangeliet 20:21-22) På det nytestamentes græske originalsprog er ordet for ligesom kathås, som betyder på samme måde som. Disciplene bliver altså sendt ud i verden på samme måde, som Jesus selv er blevet sendt - nemlig i Helligåndens kraft med Guds rige, som det, de bringer med sig. Det selv samme Guds rige, som Jesus bragte med sig her på jorden. Evangeliet de gode nyheder som Jesus forkyndte og demonstrerede kan begrænses på mange måder, og er blevet det gennem kirkens historie. Det er ofte blevet indsnævret til det enkelte menneskes sjælelige og evige frelse, til kirkens sociale ansvar eller til en indre almenreligiøs følelse. Men Guds rige er multi-dimensionelt og rummer helheden af Guds herredømme, som er kommet nær og gør sig gældende i vores verden. Ordets forkyndelse, karismatiske kraftgerninger og barmhjertighedsgerninger er i Gudsrige-tanken integreret i hinanden uden indbyrdes konkurrence. Guds rige rummer hele evangeliet, men vi er selv begrænsede, og har svært ved at fatte omfanget af Jesu budskab. Ord eller gerninger, personlig frelse eller kollektiv kamp for retfærdighed, godt liv her på jorden eller evigt liv i himlen. Gudsrige-tanken rummer det hele, og kan hjælpe os til at tænke i helheder, frem for i opsplittede dele. Det er ikke enteneller, men både-og. Med dit liv kan du på nogle af disse områder, være med til at skrive og sende kærlighedsbreve til en verden, som sukker efter at høre om og erfare Guds kærlighed. Du er en pensel i Guds stadigt skrivende hånd. Det store kærlighedsbrev skrev hans Søn Jesus Kristus. Nu vil han bruge dig til at skrive små kærlighedsbreve til mennesker i vores tid. Hvad er det gode liv for dig? Du er sendt som Jesus. Side 6 6 Side 47 47

7 36. INVITATION FRA GUD En af gæsterne, som havde hørt, hvad Jesus havde sagt, udbrød nu:»det må være en stor velsignelse at blive inviteret med til festen i Guds rige.«jesus svarede med en historie:»der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. Da tidspunktet for festen var kommet, sendte han sin tjener af sted for at sige til de indbudte: >Nu må I komme, for alt er parat!< (Lukasevangeliet 14: 15-17) Vi lever i fastfood-tider, hvor måltidet ofte anses som en rent praktisk foranstaltning, der skal dække kroppens behov for mad. Om det er burger eller sandwich, så handler det om at blive mæt. I den bibelske verden har måltidet en langt dybere betydning. Måltidet har med fællesskab at gøre, og at spise sammen handler om fællesskab, ikke om maden og om at blive mætte. Et godt eksempel på dette er nadveren, hvor der næppe er nogle, som går mætte fra nadverbordet. Nadveren handler ikke om mængden af vin og brød, men om fællesskabet med Gud og fællesskabet mellem mennesker. Et andet sted, hvor måltidets betydning som fællesskab stadig har stærke rødder i vores kultur, er i forbindelse med større fester. Her er måltidet ofte rammen, men fællesskabet det væsentlige. Det gode liv er dybest set en invitation fra Gud. Du er inviteret til festmåltid og fællesskab i Guds rige. Du inviteres ind i det gode liv. Alting er gjort parat, og Jesus indbyder dig til at tage del i Guds rige. Jesu tjeneste og forkyndelse om Guds rige, der er kommet nær, er en invitation fra Gud til at sige ja tak til det gode liv. I historien, Jesus fortæller om festmåltidet, opsøger tjeneren alle de indbudte og siger nu må I komme, for alt er parat. Men de indbudte begynder alle som én af komme med undskyldninger. - Har ikke lige tid, skal arbejde, er lige blevet gift! Så beslutter festindbyderen, tjenerens herre, at invitationen skal gå videre ud til fattige, blinde, lamme og andre handicappede. - Overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så mit hus kan blive fuldt. (Luk 14, 23) Det gode liv er Guds vilje for hele skabningen, men kan gå os forbi, hvis vi vælger at siger nej tak til indbydelsen. Derfor kom Jesus for med sit liv at overbevise os om Guds kærlighed og kalde os til at vende om fra vore egne anstrengelser. I ham er Guds rige midt iblandt os, og det himmelske festmåltid allerede begyndt. Der er sagt værsgo! Nu er det op til os at sætte os ved bordet. Du er inviteret med i Guds rige Side DAG 2. MIT GODE LIV! Livet er den største gave. Bare kedeligt at så mange aldrig når at få den pakket rigtigt ud. (Poul Bundgaard, skuespiller) Livet er en gave, som vi hver især har fået. Hver ny dag er en gave fra Livets Skaber med muligheder og udfordringer, som kommer os i møde. En gave til os fra Guds hænder. Det gode liv er i dag i høj grad blevet et individuelt projekt. For mange handler det gode liv i højere grad om mit gode liv. Det personlige selvrealiseringsprojekt. Alle valgmuligheder ligger åbne for den, som skal bevæge sig frem i livet, og det er dit eget personlige ansvar at lykkes og vælge det rigtige. Hvis du mislykkes er det din egen skyld! Dit liv dit problem! Hvad nu, hvis livets store gave slet ikke er givet os, for at vi skal pakke det ud alene? Hvad nu, hvis det gode liv slet ikke kan realiseres som et personligt projekt, men skal pakkes ud i fællesskab med andre? Gud har skænket dig livet, for at du skal leve det sammen med andre. Formålet med din tid på jorden er ikke primært at opnå karriere, status, succes eller lykke. Det er sekundære mål. Livet handler om relationer, og det gode liv kan ikke opnås adskilt fra andres liv. Det gode liv skal findes i livet sammen med andre. Derfor gav Jesus os et nyt bud om livet med hinanden: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. (Joh 13:34-35) Kirkens fællesskab er et sted, hvor vi på konkrete måder kan praktisere hinanden -budet. Her lærer vi at elske hinanden, hjælpe hinanden, dele med hinanden, opmuntre hinanden, bede for hinanden og tjene hinanden. I bund og grund er vi alle mennesker på vej gennem livet, og vi holder hinandens liv i vore hænder. Du kan være medvirkende til, at andre får pakket livet rigtigt ud og oplever ægte livsforvandling ved at vandre gennem livet sammen med dig i efterfølgelse af Jesus. Men for at gøre det må du skifte fokus fra dig selv til de andre, fra mit til vores. Et af de steder, hvor vi kan øve os i at gøre det, er i de små grupper, hvor vi de næste 5 uger mødes med hinanden og går på opdagelse i det gode liv. Ser du livet som en gave, der bare venter på at blive lukket op og levet ud sammen med andre? Side 7 7

8 DAG 3. ONLINE - HELE TIDEN Hvorfor er samtalekøkkener så populære i vores tid, at man næsten får det indtryk, at vi ikke kan leve det gode liv uden et samtalekøkken? Måske er det en kættersk tanke, men den strejfer mig; at vi ikke længere har tid til at snakke henover spisebordet under måltidet, og derfor må kompensere med lidt samtale og nærvær, mens pizzaen får en tur i mikroovnen! For nogen tid siden havde jeg en samtale med en ældre dame her fra kirken. Hun mente nok, at hun altid havde haft et samtalekøkken endda før det blev opfundet! - Et ægte samtalekøkken er ikke et køkken med moderne interiør, men et køkken med tid til samtale. Tid til nærvær og tid til at lytte. Måske tror vi, at vi kan købe os til lidt tid og nærvær, mens vi fortsætter i samme tempo som altid. Men tidens hurtighed er svanger. Den føder rastløshed. Det er en udbredt opfattelse, at jo hurtigere vi bevæger os, des hurtigere vil vi kunne realisere det gode liv. Det handler om at være på, at være online, hele tiden. Mobiltelefonen tændt, altid på farten, på vej til et nyt job, et bedre sted, en større glæde. Der er noget forude, som altid er vigtigere end nuet. Med denne 40 dages rejse vil forsøge at sætte tempoet ned, give tid til hinanden og søge dybere ind i Guds plan for fællesskabet lige nu. Midt i det hastige tempo risikerer vi ellers at glemme hinanden og Gud i forsøget på at realisere det gode liv. Derfor vælger vi at gå den anden vej og sætte 40 dage af til at søge dybere sammen. Jeg vil gerne opfordre dig til at prioritere gudstjenesterne, gruppesamlingerne og refleksionerne i hæftet her i løbet af de næste 5-6 uger. Det vil give dig det størst mulige personlige udbytte, og det vil være med til at opbygge relationerne og bidrage til at livet kan blomstre i kirken. De bedste stunder i livet er ofte tidspunkter, hvor vi tillader os at blive opslugt af det, vi er i gang med. Øjeblikke, hvor tiden står stille, og vi opsluges af noget, der er større end os selv. Det vil vi gøre de seks uger. UGE 6 AT DELE GUDS KÆRLIGHED Hvem skal du tage tid at lytte til i dag? Side

9 35. SMÅ OASER I HVERDAGEN Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder - og jeg vil give jer hvile. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.«(matthæusevangeliet 11, 28-30) DAG 4. DET GODE LIV SKAL FINDES I KÆRLIGHEDEN Jesus svarede:»du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv og med alle dine tanker. Det er det første og største bud. Der er også et andet bud, som udtrykker det samme: >Du skal elske din næste som dig selv.< Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.«(mattæusevangeliet 22:37-40) En oase er tankstation i ørkenen. Et sted at puste ud og et sted at fylde op. Her er det ikke benzin, der tankes op, men ro og fred i sjælen. Her kan man sætte sig ned, komme af med den tunge bagage i livet og få en pause og et pusterum fra vandringen. Det giver nye kræfter til den videre færd frem. Vi lever i en tid, hvor mange oplever en presset og stresset hverdag. Hvor det kan være svært at finde overskud til andre, når det er en kamp i sig selv at få hverdagen til at hænge sammen med arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kirkeliv. Jesus siger kom til mig og kalder os til at finde hvile og ro hos ham. Han opfordrer os til at finde små mødesteder, små oaser i hverdagen, hvor vi aflægger vores byrder og tager imod freden fra ham. Små stunder af refleksion, bøn eller stilhed. Små tidslommer i hverdagen, hvor vi kommer til ham, som vi er og som vi har det. Det kan vi gøre på mange forskellige måder. I en gruppe som mødes, sammen med en fortrolig ven, helt alene i naturen eller med en kop kaffe på terrassen. Hvor og hvordan vi finder disse steder er ikke det væsentlige. Det afgørende er, at vi skaber plads og rum for det i livet. Gud Du, som har givet plads til os Lær mig kunsten at give plads til en anden Du, som er altings midte, tag plads midt i mig og bered mine rum for dem som behøver plads hos mig Amen Side Spørgsmålet om, hvordan livet leves på den bedst mulige måde, har optaget mennesket i århundreder. Vi lever i eksperternes tid, og bombarderes hver uge med nye bud på, hvordan livet skal leves, kriserne håndteres og lykken findes. Alle vil gerne fortælle, hvordan man opnår det gode liv. Få kan sige, at de har fundet opskriften på det hele. Jesu budskab er, at det gode liv skal findes i kærligheden. Kærligheden er det største af alt her i livet. Jesus leverer en ganske enkel opskrift på livet: Elsk Herren din Gud og din næste, som dig selv. Talen om det gode liv handler ofte om, hvad der er godt for mig, og hvordan jeg opnår lykke. Men i det kristne liv er Gud og din næste målgruppen for det gode liv, ikke dig selv. Det gode liv er udadrettet, og handler ikke kun om, hvordan man har det indadtil, men også om, hvordan vi lever og handler i forhold til andre. Her skal vi lade kærligheden være drivkraften, siger Jesus. Det gode liv er ikke nødvendigvis det nemme eller lette liv. Det er ikke altid et liv, der føles godt eller rart. Det gode liv kan være besværligt og hårdt. Kærlighedsbudet lyder måske umiddelbart som en simpel livsopskrift, men det tager hele livet at lære det. Gud har rakt dig dit liv som en gave, for at du skal lære at elske andre, som Gud elsker dig. Det gode liv handler om at lære at elske, for at vi mere og mere kommer til at ligne Gud, som han er. Gud er kærlighed (1. Joh 4:8). Gud bruger den smerte og lidelse, glæde og trøst, modstand og medgang vi møder, for at forvandle os til mennesker, som evner at leve og elske fuldt ud. Det gode liv skal findes i kærligheden, og kærligheden varer evigt. (1. Kor 13:8). Sikke et fantastisk udsigtspunkt ind i evigheden på vores fælles rejse i det gode liv! Vi elsker, fordi han elskede os først! (1. Johannes Brev 4:19) Side 9 9

10 DAG 5. LIV I OVERFLOD 34. JESU OMSLUTTER DIG Jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv. (Johannesevangeliet 10, 10) Bøn De seneste år har vi oplevet en stigende rigdom og overflod i vores land. Mange har fået mere og færre har nu for lidt. Vi lever i et overflodssamfund. Men at have materiel overflod er ikke det samme som at have liv i overflod. Den norske præst og forfatter Paul Otto Brunstad beskriver på en rammende facon den tomhed og følelse af melankoli, som ofte indfinder sig, når vi har det hele i materiel rigdom, og alligevel ikke er mætte og tilfredsstillede. Så sidder vi der som en postmodernistisk Job, ikke på vort livs ruin, men i den nye sofa, i det nye hus og skraber os med potteskår, mens vi ser det nye familieshow i det nye fjernsyn med det nye surround-system og spiser den nye pizza med den nye smag for at fejre den nye forfremmelse på arbejde. Sulten som før sad i maven, har flyttet sig til hjertet. Denne hjertets sult, eller appetitus på latin, gør os til triste bulimikere, som rastløst frådser i velfærdssamfundets varediske og kanaler uden på noget tidspunkt at blive mætte. Når Jesus talte om liv i overflod, mente han et liv, som udspringer fra relationen til ham. Et liv som kommer til den, der sætter alt andet til side for at tro og følge Jesus. Var lykken af denne verden, ville vi have haft den, for vi har alt. Men det gode liv, overflod af liv, har et andet ophav. Det har sit ophav hos Jesus Kristus. Han kommer os i møde. Han møder os med sin og vores himmelske Fars overflod af liv, kærlighed, håb og fred. Dette evige liv kan vi få en forsmag på allerede nu. Må Kristus være foran dig og vise dig vejen. Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig. Må Kristus være bagved dig og beskærme din ryg. Må Kristus være nedenunder dig og holde dig oppe, når du falder. Må Kristus være inden i dig og fylde dig med sin ånd. Må Kristus være omkring dig og bevare dig fra alt ondt. Må Kristus være oven over dig og velsigne dig. Således velsigne dig Gud Fader, Søn og Helligånd! (Sankt Patricks Brynje) Jeg er døren. De, der kommer ind i folden gennem mig, skal få det evige liv. De vil gå ud for at finde føde, og de vil komme hjem igen. Tyven kommer kun for at stjæle, slagte og ødelægge, men jeg er kommet, for at de skal have liv, ja overflod af liv. (Johannesevangeliet 10,9-10) Side 10 Side

11 33. JESUS GÅR MED DIG Jagten på det gode liv kan hurtigt drive os i mange forskellige retninger. For det moderne menneske er livet kort og tiden knap. Det kalder på hurtige løsninger og nemme svar på livets kampe og vanskeligheder. Men det gode liv er ikke altid det lette liv. En af Bibelens mest kendte læste afsnit er Salme 23 i Salmernes Bog. Salmen handler om, at Guds omsorg varer gennem hele livet. Herren er min hyrde, han sørger altid for mig. Han leder mig til grønne enge, og fører mig til det friske vand. Han giver mig mod på livet og viser mig de sikre stier, for han er en god og trofast Gud. Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal, har jeg dog intet at frygte, for du går ved min side, din kæp og din stav beskytter mig. (Salme 23, uddrag) Det gode liv er ikke et liv, hvor du kæmper på egen hånd, men et liv hvor Gud går ved din side. Han leder dig til grønne enge og fører dig til det friske vand. Hans nærvær ved Ånden er som en oase i ørkenen. Hos ham kan vi opsøge og finde nye ressourcer uanset indre og ydre omstændigheder. Guds godhed og trofaste nåde følger os gennem dødsskyggens dal. Han alene evner at give os nyt mod på livet og vise os de sikre stier på vejen, der ligger foran os. Jesus går med dig, hele livet DAG 6. LIVET I GUDS RIGE Far i himlen! Lad alle forstå at du er Gud, lad dit rige blive til virkelighed, og lad alting blive som du vil have det her på jorden ligesom det allerede er i himlen. (Fadervor i Den Nye Aftale, Bibelselskabet) I sig selv kan materielle goder aldrig give mening og fylde i tilværelsen. De må som brikkerne i et puslespil sættes ind i en større sammenhæng. At stirre sig blind på en enkelt brik giver ikke mening. Livet i dag leves i mange forskellige livsområder eller livszoner: Arbejdsliv, familieliv, privatliv og fritidsliv. Hertil kan vi måske tilføje: kirkeliv. Disse adskilte zoner splitter ofte i stedet for at give helhed i tilværelsen. De er som løse brikker, der kan være svære at sætte sammen. Det er en af de helt store udfordringer for mange i dag. Hvordan skal vi få personlig udvikling, familie, naboer, venner, arbejde og studie, økonomi, kirke og fritidsinteresser til at gå op i en højere enhed? Vi vil gerne nå det hele med det samme, men mærker hurtigt, at det er umuligt. Der må prioriteres. Fristelsen er at gøre Guds rige til endnu en zone, udover alle de andre vi har. Men Guds rige er en virkelighed, som rummer alle vore områder. At være bevidst om Guds rige er at leve et liv, som giver sammenhæng, fylde og helhed til livets mange små brikker. Ikke som endnu et område, der skal prioriteres ind i livet, men som en ny dimension, der omfatter alle de andre livszoner. Når Guds rige bliver en virkelighed, som kommer nær i vores liv, begynder livets brikker langsomt at falde på plads i den større sammenhæng. Da forstår vi, at hvis Gud virkelig er Gud, er han til stede overalt i vores splittede og travle liv. Da bliver vores primære opgave at genkende Gudsrigets tegn i de forskellige livszoner, vi lever i. At spørge Gud: Hvordan kan jeg tage troen med på arbejde? Hvad kan mine børn lære mig om kærlighed? Hvordan kan det, som jeg laver i min fritid være et udtryk for en lovsang eller bøn til Gud? Hvor møder Jesus dig i dag? Side Side 11 11

12 DAG 7. ET LIV VÆRD AT LEVE Det gode liv kan ikke leves på en øde ø! Allerede i skabelsesberetningen på Bibelens første sider siger Gud: Det er ikke godt for mennesket at være alene (1.Mos 2:18) Selvom om ord som netværk og familie høres ofte i dag, lever mange mennesker som moderne Robinson Crusoer, der kæmper en slidsom kamp for at (over-)leve på egen hånd. Vi vil så gerne klare os selv, og vil nødigt være afhængige af andre. Enhver er sin egen lykkes smed, siger ordsproget. Det står i skarp kontrast til, det liv Jesus modellerer for os. Det er vores relationer, der for alvor gør livet værd at leve. Det er her vi finder det gode liv. Vi har alle brug for venner og medvandrere i livet, uanset hvilken livsfase vi lever i. Det er også Guds idé med kirken. At den må være et redskab til, at vi må lykkes i livet. En har engang sagt: Mennesker kommer i kirke af mange grunde, men bliver kun af én - hvis de finder en ven. Kirken er ikke først og fremmest en bygning, et program eller en aktivitet, men Guds tanke med kirken er, at den må være et dynamisk netværk og levende fællesskab, hvor mennesker sammen kan dele livet og opdage livet med Gud. Kirke er ikke noget vi går i kirke er noget vi er. Jesu vision for kirken er et kirke-liv, hvor mennesker oplever livet i hele sin fylde, forbundet og forenet i relationen til Gud, hinanden og vores omverden. Med denne 40 dages rejse har vi her i den første uge sat fokus på, hvad det gode liv egentlig er. I de kommende uger bevæger vi os videre med dette vigtige afsæt; at det gode liv i virkeligheden udfoldes i og ud fra et fællesskab. Gud er den store fællesskaber! Han kalder os til at være med i hans store plan og dermed få del i det gode liv. Han har givet os kirken som en åndelig familie og fællesskab. Det er et liv, som er værd at leve! Det kommende 3 uger vil vi sammen fokusere på 3 værdier, som vi håber vil sætte præg på dit liv og livet i Sjølundkirken. Bibelske værdier for livet i Guds rige som sætter os på sporet af det gode liv, både som enkeltpersoner og som fællesskab. Overskrifterne er levende tro, inkluderende fællesskab og engageret liv - lokalt og globalt. Hvad gør dit liv værd at leve? 32. BLIV I MIG Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette. (Johannesevangeliet 15: 4-5) Du er udvalgt til at bære frugt. Ligesom en oase er et frugtbart område i ørkenen, er du udvalgt til at være en frugtbar vingren. Det gode liv er livet på vinstokken, hvor du, ligesom grenene på en vinstok, er indpodet på Jesus. Denne forbindelse og frugt er knyttet til din relation til Jesus. Saften og kraften går fra træets rødder frem til de enkelte grene, fra Jesus frem til dig og mig. Her bliver frugten til og vokser naturligt frem på de grene, som er på vinstokken. Frugt kommer ikke gennem præstation eller gerninger, men alene ved grenenes forbindelse til stokken. Bibelen beskriver den frugt, som vokser frem af forbindelsen til Jesus, som Åndens frugt. Når vi møder Jesus begynder en udvikling for alle de, som hører Jesus til. At komme til tro på Jesus er kun begyndelsen på en proces, hvor Gud vil noget med dig. Han har udvalgt dig og dit liv til at bære en varig frugt (Joh 15:16). Denne varige frugt er Åndens frugt, som sætter aftryk i din personlighed. Jesus skaber ved Ånden en frugt i os, så vi mere og mere får Faderens karaktertræk. Dermed vokser Åndens frugt - kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse - frem i den enkeltes liv. En nødvendig del af denne frugtproces er renselse og beskæring. Det beskrives også i Johannesevangeliet kapitel 15. Vi møder alle prøvelser og modgang i livet, og det kan være uforståeligt. Det kan gøre ondt, når vi på forskellige måder oplever at blive beskåret. Satan vil her gøre alt for, at du skal afbryde forbindelsen og visne hen. Derfor er din reaktion på det du møder vigtig. Når Gud gør noget, eller tillader at du møder svære ting, så husk på at Gud kun vil dig det godt. Vi vil gerne undgå beskæringen, men at blive beskåret er en mulighed for at udvikle sig og vokse. Lad ikke det som gør ondt føre til bitterhed overfor andre eller Gud, men mød det med tilgivelse og forbliv i forbindelse med Jesus. Du er udvalgt til at bære frugt Side 12 Side

13 31. LIVGIVENDE VAND På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte:»de, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem.«med det»livgivende vand«mente Jesus Helligånden, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få. Ånden var endnu ikke kommet, fordi Jesus endnu ikke var vendt tilbage til den himmelske herlighed. (Johannesevangeliet 7: 37-39) En maratonløber som sætter sig for at gennemføre de 42 km er afhængig af vanddepoter undervejs. Her står hjælpere klar flere steder på ruten med vand til de deltagende løbere. Uden friske forsyninger vil det være umuligt for kroppen at gennemføre et så fysisk krævende løb. I Bibelen sammenlignes det kristne liv ofte billedligt med et løb. Startskuddet lød, da vi mødte Jesus Kristus og kom med på Guds løbehold. Målet venter forude, når vi får livets sejrskrans, som aldrig visner det evige liv. I det løb er Helligånden det livgivende vand, som muliggør, at vi får kraft og energi til at fuldføre løbet. Men hvor maratonløberen må finde sine forsyninger på rutens små depoter, har du Åndens kildevand i dig. Kilden er indlagt. Oasen er ikke et vanddepot på ruten, men Jesus og hans Ånd er i dig. Vi behøver ikke længere begive os ud i ørkenen for at lede efter vand, for kilden findes i vort indre. UGE 2 LEVENDE TRO Hemmeligheden i Jesu liv var hans afhængighed af Helligånden. Han blev døbt med Ånden, fyldt med Ånden, ledt af Ånden og salvet med Ånden. Jesu liv viser os, at Helligåndens dimension ikke er en engangsoplevelse, men en kontinuerlig vandring i Åndens liv. At drikke af Åndens kilde er at komme til Jesus med vores tørst og længsel og bede ham: Kom og fyld mig med din Ånd. Da skal vand strømme frem over det tørre land, som der står i det Gamle Testamente. Hemmeligheden ved at blive fyldt med Ånden er derfor tro, ikke kamp. Vi skal ikke kæmpe og søge for at opleve Åndens liv, men i tillid overgive os til Jesus i vort indre menneske. Da åbnes adgangen til Åndens livgivende vand, og vi kan drikke levende vand fra Guds uendelige vanddepoter. Jesus, kom og fyld mig med din Ånd i dag Side

14 DAG 8. DET BEGYNDER MED GUD Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af. Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os. (Efeserbrevet 2:8-10) Det gode liv begynder med Gud. Gud har gjort os til det vi er, skriver Paulus til sine medkristne i Efesos. Ved troen går vi fra død til liv. Et helt ny liv gennem Jesus Kristus, hvor Gud i forvejen har lagt gode gerninger til rette for os. At komme til tro på Jesus er at begynde en spændende rejse gennem livet sammen med ham. Det gode liv bæres derfor af en levende tro. Hele livet har Jesu kald som centrum og omdrejningspunkt, og du må enten sige ja eller nej til Jesus. Han har allerede sagt ja til dig. Denne tro på Jesus er en tillidsfuld overgivelse til ham, som sætter dig i bevægelse ind i en helt ny livsdimension: Du bliver efterfølger af Jesus. Relationen til Jesus er ikke et religiøst trossystem eller stillestående medlemskab på en liste. Jesus sagde Følg mig, og vi inviteres til en hjerterelation og et dynamisk liv i troen sammen med andre, der følger ham. Denne nye Jesusdimension er en kærlighedsgave fra Gud. At tro er at vide sig elsket - og at besvare kærlighed med kærlighed. Det mest radikale vi kan gøre er at finde tilbage til denne relation til Gud gennem Jesus Kristus. På korset har Gud fjernet alt det, der adskiller os fra ham. Gud viser os, at han er på livets side. Han er for os. Der er intet, der skiller os fra Guds kærlighed, og den kærlighed giver os styrke til at gå igennem modgang og prøvelser i livet. (Rom 8:35-39). Når Gud er med os, hvem kan da besejre os? (Rom 8:31). Hvordan kom du til tro på Jesus? Side EN RUMMELIG OASE På et tidspunkt kom nogle forældre til Jesus med deres små børn for at han skulle velsigne dem. Da disciplene så det, ville de jage dem bort. Men Jesus kaldte på dem.»lad børnene komme til mig,«sagde han.»i må ikke hindre dem, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige. Det siger jeg jer: De, der ikke tager imod Guds rige på samme måde, som et barn tager imod, kommer slet ikke ind i det.«(lukasevangeliet 18:15-17) Jesus var sammen med alle mulige slags folk. Toldere og syndere, religiøse ledere, farisæere og kvinder. Alle kom de tæt på ham, og han blev provokeret af sine disciples forsøg på at forhindre børnene i at komme tæt på. Guds rige er ikke en lukket fest for voksne! Tværtimod, i hele sin væremåde var Jesus medmenneskelig og favnende. Han kunne rumme en mangfoldighed af mennesker, som var meget forskellige fra hans egen livsstil. Med sit imødekommende væsen viste han os på den måde Guds ubetingede kærlighed til sine skabninger. Når Jesus mødte mennesker, fik de nyt mod på livet. Mennesker blev forvandlede, fik tændt håbet og begyndte at blomstre op igen. Hos Jesus var der god plads til dem, som andre havde lukket udenfor. Omkring sig skabte han et rum med liv, glæde, åndelig sundhed og fællesskab. Jesus var folkelig i ordets bedste betydning, og hans budskab var for hele folket. Han trængte sig aldrig på, men gav folk muligheden for at vælge til og fra. En sådan holdning og mentalitet vil vi også gerne skal kendetegne os. Vi vil gerne være en kirke for folk af mange slags, fordi Gud har skabt og elsker mangfoldigheden. Men så er det vigtigt, at vi vover at være dem, vi er. At vi giver hinanden frihed til at udtrykke, hvem vi er, og hvordan vi har det. At vi møder hinanden med åbenhed og lader facader og fordomme falde. Jesus mødte mennesker, der hvor de var, på en ægte og ærlig måde. Han havde ikke en facade eller religiøse regler at skulle opretholde, og evnede derfor at møde mennesker frit i modsætning til fx farisæerne. De eneste gange, hvor Jesus vælger den hårde tone, er når han møder mennesker, der tror de ved bedre. Mennesker med en frelst og ekskluderende holdning overfor andre. Mennesker som vil trække et undertrykkende regelsæt ned over andre, hvor de og vi skal leve op til en hel masse for at fortjene Guds kærlighed. Han kaldte dem for blinde vejledere og hyklere! Hvis kirken skal være en frugtbar og rummelig oase og et træfpunkt, der rummer en stor mangfoldighed, begynder det med, at vi selv møder Guds ubetingede kærlighed. Det giver mod til at være ærlige og møde andre med respekt. Det skaber plads og rum i vore hjerter, fordi vi forstår, at Guds kærlighed er for alle. Side 39 39

15 29. KIRKEN - EN OASE I BYEN Når de fattige og hjælpeløse forgæves søger efter vand, og deres tunger tørster efter noget at drikke, så vil jeg svare dem, når de råber til mig. Jeg er Herren, Israels Gud, og jeg svigter dem ikke. Jeg lader bække strømme ned fra de golde bjerge og åbner kilder for dem i dalene. Jeg forvandler ørken til oase og det tørre land til kildevæld. (Esajas Bog 41, 17-18) De sidste 3 uger har vi sammen fokuseret på 3 værdier for livet i Guds rige, som satte os på sporet af det gode liv. Levende tro, inkluderende fællesskab og engageret liv, lokalt og globalt. Værdier som, når de leves ud, udfolder det gode liv, som Gud har skabt det til at leves. De sidste små to uger af vores 40 dages rejse stiller vi skarpt på Guds drøm for kirken og hans opgave til kirken: At være en oase i livet, som deler Guds kærlighed med mennesker i sin tid. En oase kender vi som et frugtbart område i en ørken. Et sted, hvor tilrejsende kan hvile ud, finde skygge for ørkensolens svigende varme og hente friske forsyninger. En sådan oase opstår omkring en kilde, hvor det, i modsætning til ørkenens knastørre sand, er muligt for planter og palmer at vokse, blomstre og gro. Den lokale kirke skal være som en oase i sin by. Ligesom oasen i ørkenen opstår omkring en kilde, opstår kirken omkring Jesus Kristus, kirkens kilde, hvor mennesker samles for at hente ny kraft og energi til livets rejse. Vi drømmer om, at kirken må blive en sådan kilde til liv og glæde i vores lokalsamfund, hvor tilrejsende kan få mulighed for at møde Jesus Kristus. Et frugtbart fællesskab i byen, hvor en mangfoldighed af mennesker kan møde Jesus, blomstre op og lykkes i at finde vejen til det gode liv. Hvor fattige og hjælpeløse og alle andre, der forgæves har søgt efter vand på egen hånd, kan give udtryk for at de har brug for Jesus. Kirken er et levende fællesskab med Jesus som kilden, hvor vi må og skal stå sammen i fælles vision og tilbedelse, hvis kirken skal være en oase i byen. En tilbedende kirke, som tilbyder levende vand til mennesker i alle aldre. Ikke en lukket ghetto, der har nok i sig selv, men en samling af mennesker, som gavmildt og uden fordomme vil betjene det omkringliggende samfund. En kirke, der peger på Jesus, som kan forvandle det tørre land til kildeværd i ethvert menneskes liv. En kirke, der uanset om vi bevæger os på livets golde bjergtoppe eller går nede i dalen, ønsker at åbne sig for Helligåndens kilder, så vandet fra Gud kan strømme ind i fællesskabet og den enkeltes liv. Den lokale kirke er verdens håb. (Bill Hybels) Side DAG 9. LIVET LEVES FORLÆNS Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. (Søren Kierkegaard) Vi er alle mennesker på vej i livet. At komme til tro er blot begyndelsen på rejsen med Jesus, hvor troen på Gud modnes, forandres og fordybes gennem hele livet. En af de bedste men ofte også sværeste ting er at sætte ord på denne livsrejse. Både over for sig selv, Gud og de mennesker, vi lever sammen med i hverdagen. Mange kan måske gengive hvordan de kom til tro, mens det kan være sværere at sætte ord på og fortælle, hvordan troen har udviklet sig herefter. I denne uge vil vi gerne udfordre dig til at sætte ord på din tro og reflektere over din tros historie og udvikling. At arbejde med sin troshistorie er en måde at forholde sig til hele livet på - med troens briller - både fortid, nutid og fremtid. Det er en refleksion med plads til livets lette og tunge bagage, og et redskab til at blive mere forsonet med Gud, mennesker, kirken og sig selv. Find et tidspunkt i løbet af ugen, hvor du sætter tid af til at tænke over og måske nedskrive din troshistorie om dig selv, f.eks. ud fra spørgsmålene nedenfor. I denne og næste uges gruppesamling, vil der så blive mulighed for, at du, hvis du vil, kan fortælle lidt fra et livsafsnit af din troshistorie til de andre i gruppen. Du kan også bede om forbøn, hvis der dukker tunge ting op i din trosbagage, som du har brug for, at de andre er med til at bære (Gal 6,2). Spørgsmålene her er tænkt som vejledende arbejdsspørgsmål, som kan bruges til at komme godt i gang. Hvad kendetegnede det miljø din tro voksede op i? Hvilke forbilleder har du haft i troens verden? Hvordan har troen udviklet sig frem mod i dag? I hvilken grad har troen været præget af tryghed, tvivl, kriser, vækst eller stagnation? Har du haft åndelige oplevelser, som har betydet noget specielt positivt eller negativt for dig? Hvad kendetegner dit personlige trosliv i dag? Har du nogle vigtige medvandrere på troens vej? Hvad kendetegner din relation til dem? Hvilke længsler og forventninger har du til dit trosliv i årene som kommer? Side 15 15

16 DAG 10. FRA PRÆSTATION TIL RELATION Til dig er jeg skabt, o Gud. Mit hjerte er uroligt indtil det finder hvile i dig. (Augustin) Det hele begynder med menneskets relation til Gud. Gud sammen med Adam og Eva i Edens have. De lever i tæt fællesskab i haven, men da Adam og Eva synder kommer blufærdigheden og skammen i mellem dem og Gud. Relationen brydes og skylden kommer ind. (1. Mos 3, 9-11). De bliver urolige og gemmer sig for Gud. De opdager de er nøgne og tildækker sig. Adam og Evas historie er også en historie, vi finder os selv i. Den er knyttet sammen med din og min troshistorie. Vi er skabt af Gud til relation med Ham. Men synden med sin rod i uafhængighed og oprør leder os til ensomhed, skam og afstand. En permanent indre tilstand af uro, som vi forsøger at dæmpe på mange forskellige måder i livet. Fx ved gode gerninger, ved at stræbe efter lykke, status og materielle værdier eller ved at tage religiøse masker på. Jesus har gjort det muligt for os at smide maskerne og finde vejen tilbage til Gud ved sin død på korset for vore synder. Han har fjernet alt det der skiller os fra Gud, så vi kan gå fra præstation til relation. Adam og Eva måtte forlade haven og det gode liv i Guds nærhed. Vi har ved Jesu død og opstandelse fået adgang til fællesskab med Gud igen. Her adskiller vores historie sig fra deres med et ord: Jesus! Når du i denne uge reflekterer over din egen troshistorie, så er det en god øvelse i at være et autentisk menneske. Ærlighed og oprigtighed er et stærkere vidnesbyrd end succesfulde vandrehistorier, hvor man aldrig fik lov til at kigge ind bag facaden. Det, at du sætter ord på din trosvandring, vil senere kunne blive til gavn for andre, som kommer tæt på dig og bliver beriget af din troshistorie. Ofte er vi blufærdige og tilbageholdende med at tage del i hinandens glæder og især problemer og sorger. Det gælder ikke mindst, når noget smertefuldt kommer frem. Vi har let ved at tale om vejret, arbejde og kirke, men sværere ved at tale om eksistentiel tro og tvivl og bringe Jesus ind i samtalen. Det kan være svært at tage sig frimodighed til at dele liv med hinanden, men det bringer os tættere sammen at kende hinanden. Fællesskab opstår og fordybes, fordi vi ganske enkelt kommer til at kende og forstå hinanden bedre, når vi deler livs- og troshistorier med hinanden. Ved selv at arbejde med at sætte ord på din troshistorie kan du tage små skridt i retning af større frimodighed i at dele din historie. Og små skridt er ikke altid så små endda især ikke hvis de går i den rigtige retning. Hvilke små skridt kan du tage til at dele glimt fra din troshistorie med andre i din hverdag Side 16 UGE 5 EN OASE I LIVET 16 37

17 28. DET LOKALE OG GLOBALE Men I skal modtage en ny kraft, når Helligånden kommer over jer, og så skal I bringe budskabet om mig til Jerusalem, til hele Judæa og Samaria, ja, helt til verdens ende.«(apostlenes Gerninger 1: 8) Verden er blevet betydeligt mindre på ganske få år. En tegning i en dansk avis, kan nærmest sætte hele Mellemøsten i brand. Det nære og lokale påvirker pludselig det fjerne og globale på helt nye måder. Med en mobiltelefon kan alle nu optage film og billeder, som få sekunder efter kan ses af alle mennesker på hele kloden via internettet. Et lille klik med en stor effekt. Både gode og dårlige nyheder kan sprede sig som ringe i mediefarvandet på nærmest ingen tid. Jesu vision var, at evangeliet skulle sprede sig, som ringe i vandet, helt til verdens ende. Fra den lokale kirke i Jerusalem til den globale verden, som vi kender det i dag. Med Helligåndens udrustning og kraft gik de tolv disciple ud i store dele af den daværende beboede verden i bevidstheden om, at Jesu vision først er opfyldt, når hvert folk og kultur har hørt de gode nyheder. Deres mission bevægede sig fra det lokale mod det globale. Fra Jerusalem og udad i stadig voksende cirkler. Jesus kalder os til at udvide vores cirkler ved at engagere os lokalt. Den største fare for evangeliet er disciple, som bliver optaget af sig selv, og en kirke som bliver en kristen ghetto. Hvis evangeliet skal bringes ud i miljøer, hvor andre værdier en evangeliets værdier dominerer, må vi være personlige vidner, der viser hans kærlighed i praksis. Vidner som handler efter Guds vilje og Guds ord, i en positiv ånd, i miljøer hvor Gud ikke sætter dagsordenen. Dit arbejde eller din frivillige indsats i samfundet er din mulighed for at udvide dine cirkler og være et lokalt, engageret vidne, der bringer budskabet om Jesus med dig, hvor du går. Jesus kalder os samtidig også til at koble os på det globale perspektiv som evangeliet har. Til at støtte mennesker og mission i andre kulturer og lande end her i vores eget land. Vi kan gøre det med forbøn, økonomisk støtte og praktisk hjælp. Der er brug for at vi står sammen i kirkens globale engagement. Du kan være med til at gøre en lille forskel i den store verden ved gribe mulighederne og engagere dig i et projekt eller nogle mennesker ude i verden. Dit engagement kan gøre en forskel i dag - lokalt og globalt Side DAG 11. TRO STAVES R-I-S-I-K-O Jesus sagde til Simon: Der er ikke noget at være bange for. Fra nu af skal du være menneskefisker. Efter at de havde trukket bådene på land, sagde de farvel til fiskeriet og fulgte nu Jesus på fuldtid som hans disciple. (Lukasevangeliet 5: 10-11) Man kan ikke rejse uden også at forlade noget. At følge Jesus er at flytte fokus fra dig selv og dine omgivelser - og i stedet begynde at se på Jesus. At flytte fokus fra hvad du kan gøre - til hvad Gud vil gøre gennem dig. Det er ikke kun disse 40 dage, som handler om det. Det gælder hele livet. Tro er at vove springet. Som en faldskærmsudspringer, der hopper ud af flyet, i tillid til at faldskærmen folder sig ud, når han trækker i snoren. Sådan kaldes vi til at træde ud og leve i troen på Jesus Kristus. I tiltro til at han folder sig ud og viser sig i vore liv i rette tid. Prøv et øjeblik at se tilbage på din troshistorie. Se og mærk efter, hvor Jesus har udfoldet sin kraft og kærlighed i dit liv? I Hebræerbrevet 11, 8-10 står der om Abraham, at han tog af sted uden at vide, hvor han kom hen, og i tillid til Gud vandrere han fra sted til sted i det land, han var blevet lovet. I en af de moderne salmer synger vi det med disse ord tillid til dig, uanset sted, det er det hjerte, jeg vil elske dig med. Det kræver både hjertets tillid og udholdenhed at nå målet og fuldføre troens løb i de mange forskellige livszoner, vi dagligt bevæger os i. Og ikke mindst også i de forskellige livsfaser, vi kommer gennem i et langt liv. I Bibelen er der imidlertid stadig både hjælp at hente og forbilleder at finde. Hos Jesus selv, men også ved at lade sig inspirere af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Abraham troede Gud og rejste mod det land, Gud ville give ham og hans efterkommere i arv og eje. Gud har også et stykke land, som du skal få i arv og eje. Et sted at komme frem til, en opgave at udføre, et menneske at tjene. I dine livszoner. I din livsfase. Er du klar til at vove springet og handle i tro? Tør du sige farvel til dit eget fiskeri i lykkens hav, og i stedet vove at følges Jesus med hele livet? Fra nu af skal du være menneskefisker! Du er min fred, mit tindrende håb Herre, jeg ved at du har hørt mine råb Tillid til dig, uanset sted Det er det hjerte jeg vil elske dig med. Side 17 17

18 DAG 12. TROENS LIVSSTIL Du er fra din tidligste barndom blevet oplært i de hellige skrifter, som hjalp dig til at forstå, at frelsen modtages ved tro på Jesus Kristus. Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret, så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode. (2. Timoteus brev 3: 15-17) Der er mange bud på, hvordan vi opnår det gode liv. Et af de mest anvendte er forbrug. Et andet voksende bud på det gode liv er at gå til en life-coach. Coaching-bølgen er over os, og vi søger råd hos eksperterne. En coach eller mentor kan være en brugbar relation og ruste dig til vigtige valg i mange situationer - ingen tvivl om det. Men hvis du ønsker at blive fuldt udrustet til at gøre det gode, så er Bibelen også et vigtigt redskab, du kan trække på, siger Paulus i brevet til sin unge ven Timoteus. Efter at have opstartet en kirke i Efesos efterlod Paulus sin medarbejder Timoteus, så han kunne hjælpe til og være kirke-leder blandt de kristne der. Paulus var netop som en mentor og far i troen til Timoteus, og opmuntrer i sine breve Timoteus til at bruge Skriften, som er inspireret af Gud. Vi lever i en vestlig kultur, hvor der også findes mange kristne eksperter og skrives en masse åndelig litteratur med livsvejledning. Her må vi ikke glemme opøvelsen i også at gå direkte til Skriften selv, og søge vejledning til troslivet i Guds inspirerende Ord. Her indblæses Ordet i vore liv ved Helligåndens pust, så vi forvandles indefra. Her berøres vi af Jesus Kristus, når han springer ud af Bibelen og ind i vore hjerter. Her bliver Ordet levende for os og skaber en levende tro i os. Bibelen giver stadig en velafprøvet og langtidsholdbar åndelig vejledning i at leve det gode liv i kærlighed til Gud og til din næste. For det gode liv er i lige så høj grad vejen, som det er målet. Det gode liv er ikke bare en slutdestination, vi skal stræbe efter at nå, men en troens livsstil, som udfoldes i vore relationer. I Skriften finder vi undervisning, som giver os træning og korrektion i at leve ret og tjene Gud med udholdenhed og trofasthed - hele livet. Er Bibelen din vejviser til det gode liv? 27. GUDSBÆRER Vi så ham med vores egne øjne, og vi rørte ved ham med vores egne hænder. Han bragte budskabet om evigt liv til os mennesker, og vi har selv lyttet til det. Vi fortæller jer om det, vi selv har set og hørt, for at I må opleve det samme fællesskab, som vi oplever, nemlig fællesskabet med Faderen og med hans Søn, Jesus Kristus. Vi skriver det her til jer, for at jeres hjerter må blive fyldt med glæde. (1. Joh Brev 1: 2-4) Da Jesus forlod denne jord, kaldte han sine efterfølgere for sine vidner. (ApG 1,8) Vidner, fordi de havde set, hørt og rørt ved Jesus, da de fulgte ham i hans tjeneste på jorden. Et særligt kendetegn ved at være Jesu vidne er glæden. Glæden som fylder hjertet, når vi berøres og forvandles af Jesu nærvær. Et godt eksempel på et sådant vidne i Guds rige er manden, Jesus fortæller om, som fandt en skjult skat på en mark og blev så glad, at han straks dækkede den til igen, solgte alt, hvad han ejede og købte marken med skatten. (Matt 13:44) Et vidne bliver dermed den, som har set og smagt skatten evangeliet om Guds rige. Vidne bliver man altså, når man har handlet, og solgt alt, for at få fat i den skjulte skat. Når man har involveret sig selv fuldt ud. Engageret sig i glæde over det, man selv har opdaget. Et vidne i kristen forstand er dermed meget mere end én, der blot har set noget ske. Et vidne er én, der har set, hørt og rørt ved Jesus. Én, der har smagt Guds kærlighed. Fået smag på Guds rige. Et sådant vidne er en Gudssmager, der så forvandles til en Gudsbærer. Du bliver, hvad du spiser! Et vidne, som er en Gudsbærer, bærer ikke alene på en viden om Gud, men ved Guds nåde bærer et sådant vidne Gud med sig i sit liv. En Gudsbærer bringer Kristi vellugt med sig overalt. Guds nærvær. En duft af liv, der fører ind i det evige liv (2. Kor 2:16). Det er derfor mere duften end ordene, der er et vidnesbyrd. Det er mere kærligheden end de rigtige svar. Det er mere glæden i Gud end viden om Gud. Det der gør et menneske til vidne, er ikke så meget det, vi siger, som det vi er. Gudsrigets skat skal ikke sættes i banken, men bæres med os, i det menneskelige, i menneskelivet, der hvor vi lever hver eneste dag. Da kommer Jesu liv til syne for verden. Side Side 35 35

19 26. GIV DET VIDERE Til refleksion og bøn: Der hvor jeg er: Herre, gør mig til redskab for din fred hvor der er had, lad mig så kærligheden. Hvor der er uretfærdighed, tilgivelse. Hvor der er mørke, lys. Hvor der er fortvivlelse, håb. Hvor der er sorg, glæde. O, guddommelige Herre, lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste. Ikke så meget søge at blive forstået som at forstå, ikke så meget søge at blive elsket som at elske. For det er ved at give, at vi modtager, det er ved at tilgive, at vi tilgives, det er ved at dø, at vi fødes til evigt liv. (Frans af Assisi) Side 34 DAG 13. LEVENDE TRO Jesus henvendte sig nu til Simon Peter:»Simon, Satan vil friste jer til fald, men jeg har bedt om, at du ikke skal miste troen. Når du senere hen angrer og omvender dig, da styrk de andre disciple.herre,«svarede Peter,»for dig er jeg villig til at gå i fængsel, ja, til at dø, om det skal være.det siger jeg dig, Peter, inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.«(lukasevangeliet 22: 31-34) Troshistorie er historien om din tro. Det er historien om Guds nærvær og tilstedeværelse i livet. Selve ordet troshistorie siger, at din tro er levende og har en historie. Det betyder ganske enkelt, at den har en begyndelse en gang i fortiden, at den lever i nutiden, og at den strækker sig mod fremtiden. Disciplen Peters troshistorie er fascinerende læsning. Det er ikke et glansbillede af en perfekt efterfølger, men et ærligt og hudløst bibelsk vidnesbyrd. En historien om troen hos et menneske, der inderligt ønsker at følge Jesus, men samtidig både svigter og fornægter ham, da det virkelig gælder. Peter begynder som en af de første at følge Jesus, da Jesus møder ham ved Galilæasøen. Han er den første, der får en åbenbaring af Jesus som Messias, den frelser, Gud har sendt. Han har en stor bekendelse og erklærer højlydt, at han vil følge Jesus, uanset hvad der sker. Men i sandhedens time fornægter han Jesus og bryder sammen i fortvivlet gråd over sin egen svaghed og fejhed. Da Jesus dør på korset vender Peter tilbage til livet som fisker ved Galilæasøen. Det sted hvor Jesus første gang kaldte ham. Jesus var død og alt det disciplene havde håbet på var forbi. Jeg tror, jeg tager ud og fisker siger Peter. Så tager vi med, sagde de andre disciple. Men det uventede og utrolige sker, da Jesus nu viser sig for Peter og disciplene igen på samme sted med samme kald: følg mig. Her står Peter nu fuldstændig nøgen og tomhændet foran Jesus. Han har intet at prale af og intet at komme med. Han har svigtet og fornægtet ham, men Jesus kendes alligevel ved ham og møder ham på ny med sin kærlighed. Den opstandne Jesus puster nyt liv i Peters kuldsejlede tro. Troen vækkes til live igen, og Peter skriver videre på sin troshistorie. Længslen efter at følge Jesus hele vejen kaldes frem på ny. Denne gang er Peter blevet forvandlet for altid af den kærlighed og tilgivelse, han har mødt. Der, hvor Peter første gang møder Jesus, mødes de nu igen, og Peter får nyt mod på fremtiden. Troen er blevet levende igen. Side

20 DAG 14. TROENS KLIPPE Du evige klippe, hos dig er der ly, Til dig fra al trængsel kan sjælene fly. Om fattig, uværdig dog gemmer du mig, Du, evige klippe, jeg hviler i dig. Hviler i dig, hviler i dig, Du evige klippe, jeg hviler i dig! 2. I glæde, i trængsel, i liv og i død, I armod og sygdom, i angst og i nød, Når ondskabens hære fremstormer mod mig, Da, evige klippe, jeg hviler i dig. 3. Hvor lyst er dog livet på klippeborgs tind, Hvor saligt, o Jesus, at jeg fandt derind! Om alting forandres, om alting forgår, Jeg hviler i klippen, som altid består. (Salme af Willian O. Cushing 1876, M. Hansen 1880) Evangelietoner nr. 288 Har du oplevet, at troen giver hvile midt i svære situationer? Side SAMMEN ER VI GUDS REDSKAB Kirken er det eneste samfund på jorden, der er til for at betjene dem, der ikke er medlemmer. (William Temple, anglikansk biskop) Kirkens omverden - og ikke kun kirken - er målet for Guds kærlighed. Som kirke har vi opdaget Guds kærlighed gennem Jesus, og er nu Guds redskab til at nå resten af samfundet. Du bliver derfor i kirken engageret i et fællesskab, som samles om noget større end sig selv. En kirke er nøjagtig lige så stærk som det antal mennesker, der er villige til at tjene. Det aftryk vi ønsker at sætte i samfundet er tjenerens fodspor. Vores vision er, at andre dermed må få en større chance for at møde Jesus. Kirke er bestemt til at være et fællesskab af mennesker, der vil betjene sin omverden. Bibelen kalder dette fællesskab for et legeme og understreger dermed, at en kirke altid er en dynamisk og bevægelig organisme. Kirken er ikke en institution eller bygning som man går i: kirke er noget man er. Kirke er en samling mennesker, der er kaldet sammen af Gud med et formål: at være Guds redskab, Jesu legeme på jorden. Kirkens funktionsdygtighed til at skabe en bedre verden og møde mennesker med det glædelige budskab om Jesus Kristus afhænger af enheden mellem de enkelte dele på legemet. Vi er mange forskellige dele af en større helhed med hver vores funktion på legemet. I udgør altså tilsammen Kristi legeme, men hver for sig er I kun en del af det, skriver Paulus i 1. Korintherbrev 12, 27. Foden hører sammen med hånden, øjet hører sammen med øret. Vi er på samme legeme, hører sammen og udgør tilsammen Jesu krop i verden. For at blive bevidste om denne samhørighed må vi også jævnligt høre det samme. Derfor er gudstjenesten stadigvæk 2000 år efter Jesu fødsel kirkens hjerte, der pumper det livgivende blod rundt til alle lemmer på legemet. Gudstjenesten er det åndelige pulsslag i kristenlivet. Her samles vi for at tilbede og ære Gud. Her mødes vi for at høre hans Ord sammen. Her fødes en fælles vision og et fællesskab af mennesker, der sammen engagerer sig i verden for at tjene. Her udrustes vi med Helligåndens fylde til at engagere os i samfundet og bringe Guds riges værdier med i hverdagen. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at der, hvor en åndelig vital og levende gudstjeneste bliver fejret, behøves der ikke så meget mere i en menighed. Alt andet får sin naturlige plads og funktion, når gudstjenesten er den sprudlende kilde i menigheden - det bæger, som flyder over af fornyelse til alle andre aktiviteter. (Peter Halldorf) Er gudstjenesten et ugentligt pulsslag Side i dit liv?