Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen

Transkript

1 Indhold 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Kapitelgennemgang Erkendelsesskema Tværfaglighed Afgrænsning Metodiske overvejelser omkring empiri Interview Casestudie Sekundær empiri og data Metodiske overvejelser omkring teori Videnskabsteoretiske overvejelser Teori Lobbyisme Definition af lobbyisme Interesseorganisationers brug af lobbyisme Demokrati Det repræsentative demokrati i Danmark Den parlamentariske styringskæde Den politiske beslutningsproces Sammenfatning af teorier Analyse Interesseorganisationers inddragelse i den politiske beslutningsproces. 45 1

2 4.1.1 Udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder Påvirkning af den politiske beslutningsproces Case: Lobbyisme i praksis med udgangspunkt i L Lov om røgfri miljøer Præsentation af case Beslutningsprocessen for L Lov om røgfri miljøer Lobbyisme i praksis Hvilke konsekvenser har lobbyisme for det repræsentative demokrati i Danmark? Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag Interviewguide Bilag Interview med Lars Lindskov Bilag Interview med Brian Mikkelsen Bilag Arbejdsdokument til casestudie

3 Politikere får jo informationer, de får ikke åbenbaringer - Lars Lindskov (lobbyist) 3

4 1. Indledning 1.1 Motivation Denne projektrapport tager udgangspunkt i vores interesse omkring fænomenet lobbyisme, og hvordan dette gør sig gældende i en dansk kontekst. Mere specifikt synes det relevant at udforske, hvorledes lobbyisme kan påvirke den politiske beslutningsproces. I forhold til en diskussion om demokratiske værdier er det således interessant at belyse, hvorvidt lobbyisme har konsekvenser i henhold til det repræsentative demokrati som gør sig gældende i en dansk kontekst. Ser man isoleret set på lobbyisme er det et begreb der gerne opfattes som værende negativt ladet. I forhold til den almene borger synes holdningen i hvert fald at være negativ, mens vi som undersøgere ikke nødvendigvis opfatter det som udelukkende negativt. Det er derfor mere end interessant for os, at belyse fænomenet. I et repræsentativt demokrati som det danske må man således formode, at åbenhed er et nøgleelement, hvilket lobbyisme ikke umiddelbart er indbegrebet af. En afdækning af emnet og en følgende diskussion om eventuelt tab af demokrati er således tidssvarende og relevant, da det i sidste ende vedrører os alle. Ingen kan således være interesserede i, at det danske demokrati svækkes. Der er dog mange interessenter i denne forbindelse, og vores fokus vil i denne forbindelse være på interesseorganisationer, der forsøger at opnå indflydelse gennem lobbyisme. Inddragelse af interesseorganisationer kan finde sted på flere måder, og dermed indtræder uigennemsigtigheden som gør dette emne til en kompleks problemstilling. Dette forhold alene gør emnet interessant, og som undersøgere vil vi forsøge at nå frem til en konklusion, der gør rede for lobbyismens nuværende og fremtidige plads i det danske demokrati. 4

5 1.2 Problemfelt Lobbyisme har i det seneste årti haft en kraftig opblomstring, selvom fænomenet oftest er omgærdet af en næsten mytisk forestilling om, at lobbyisme er udført af mørkemænd med skumle hensigter. Det er ofte blevet problematiseret, at lobbyisme kan give et demokratisk underskud, hvis ressourcestærke aktører har større mulighed for indflydelse end de ressourcesvage, og hvis gennemsigtigheden af en politisk proces er svær at klarlægge. Senest har debatten lydt på om hvorvidt lobbyisterne skal registreres når de besøger Christiansborg, frivilligt eller ej. Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om at branchen er i vækst, og på det seneste er også specialiserede lobbyvirksomheder begyndt at skyde frem. Hvor interessenter traditionelt har organiseret sig i brancheforeninger og interesseorganisationer for at blive hørt i politikken, er der nu blevet åbnet op for nye veje til magten. Det får os til at undre: er der sket et skred i dansk politik? Den meste litteratur vedrørende lobbyisme er at finde i EU og USA regi. I Danmark har der ikke på samme måde været tradition for lobbyisme, men derimod indflydelse gennem interesseorganisationer. På Folketingets hjemmeside finder man således lobbyisme i deres leksikon under interesseorganisationer og med kun en vag henvisning. De skriver således; Man kalder det også for lobbyisme, når organisationer forsøger at påvirke politikerne. (Folketinget.dk: Interesseorganisationer, ). Selve ordet lobbyisme stammer fra ordet lobby, hvor der tidligere i især det engelske parlament, var mulighed for befolkningen for at møde politikerne og møde op med underskriftsindsamlinger (Heywood 2007: 305). I moderne amerikansk forståelse er en lobbyist en person der er professionel i at overtale politikerne og repræsentere deres klienters interesser i en policy-proces, og ofte forbundet med det at købe sig til politiske støtte. I dansk politik drejer det sig i højere grad om, at virksomheder kan have spørgsmål eller strategier de ikke selv kan eller ønsker at varetage, og derfor tilknytter en specialist til formålet (Sonne Nørgaard og Munk Christiansen 2003: 20). Som førnævnt findes der hverken registre eller officielle opgørelser over udviklingen af lobbyister og antallet af lobbyvirksomheder, og viden om lobbyisme må derfor findes andetsteds. Altinget.dk og Dansk Journalistforbund gennemførte en undersøgelse i maj-juni 2011, hvor de spurgte de folkevalgte om deres brug af, og holdning til lobbyister. Ifølge denne, oplyste godt hver tredje politiker på Christiansborg, at de mødes med lobbyister flere gange om ugen, mens 49 % af politikerne mødes med lobbyister flere gange om måneden (Altinget.dk, 12. marts 2012). 5

6 Samtidig mener 90 % af politikerne, at tilstedeværelsen af lobbyister er godt for den politiske proces. Dette resultat bakkes op af specialet Lobbyisme et apolitisk emne af Signe Bast på Samfundsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet fra I specialet gennemgår hun samtlige folketingsdebatter siden 2005, og finder at politikerne oftest ikke ser påvirkningen som lobbyisme, men som indlæg fra det virkelig liv (Altinget.dk, 12. marts 2012) Samtidig betegner de oftest ikke lobbyisme som lobbyisme, men derimod som et udtryk for interesseorganisationers legitime mulighed for indflydelse. Ifølge politikere, bidrager lobbyisterne altså til at opfylde ønskværdige demokratiske idealer og kun en lille gruppe af især politikere fra Enhedslisten mener, at lobbyisme udgør barrierer for demokratiske beslutningsprocesser og skaber uigennemsigtighed (Bast 2011: 93). Lobbyisme er ifølge Signe Basts undersøgelse socialt konstrueret som et apolitisk emne, og fortællingen om mørke mænd bag lukkede døre ikke bredt accepteret. I 2010 har Ugebrevet A4 undersøgt den tidligere VK-regerings sammensætning af rådgivende udvalg og kommissioner. Her fandt de, at næsten halvdelen af alle medlemmer fra råd og kommissioner fra 2001 til 2009, repræsenterer særinteresser. Især banker, butikker og brancheforeninger var repræsenteret, idet 22 procent af alle poster var tildelt disse, mod fagforeningernes knap 6 procent (Ugebrevet A4, 12.marts 2012). Ifølge Peter Munk Christensen, professor ved Aarhus Universitet, skal man selvfølgelig vogte sig for særinteresser når det kommer til samfundsforhold, men det kan også være en god ting: Det er en god form, fordi du hører de vægtige interesser i samfundet, de repræsenterer, ligesom man i én eller anden grad får dem forpligtet på resultatet. Og på den anden side kan de også sige fra og sige, at de ikke er enige (Peter Munk Christiansen til Ugebrevet A4, ). Ved at inddrage erhvervsorganisationerne i beslutningsprocessen, får politikerne derved mulighed for at legitimere deres politik. Det i sig selv er dog ikke noget nyt. Traditionelt har det danske demokrati været præget af korporatisme og integrering af interesseorganisationers mulighed for indflydelse i politik. Interesseorganisationer spiller en vigtig og legitim demokratisk rolle i det danske demokrati og det er normalt at virksomheder er medlem af stærke interesseorganisationer (Sonne Nørgaard og Munk Christiansen 2003: 10). Det er et afhængighedsforhold mellem staten og private virksomheder. Staten tillægger erhvervslivet stor vægt, ofte fordi vækst er en vigtig del af den politiske 6

7 dagsorden. Staten er ydermere strukturelt afhængig og begrænset af markedet, men det modsatte er også tilfældet, hvor lovgivning og reguleringer har direkte indflydelse på virksomhedernes handlerum. I forbindelse med magtudredningen fra 2003 fandt man således frem til at der var en øget brug af specialiserede lobbyvirksomheder, som vi har set med casen. Men hvorfor er dette behov opstået? I magtudredningen beskriver Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard tre relevante forhold, når virksomheders strategi overfor myndigheder skal vurderes. Det første forhold er virksomhedens ressourcer (menneskelige og økonomiske), som teoretisk kan tænkes at have betydning for muligheden for politisk deltagelse og indflydelse. Mangel på ressourcer kan udmunde i brugen af de førnævnte specialiserede lobbyvirksomheder. Modsat, kan det også være tilfældet, at ressourcestærke, vælger at bruge denne vej, netop fordi lobbyvirksomheder er mere specialiserede og virksomhedens egne, interne ressourcer ikke er (Sonne Nørgaard og Munk Christiansen 2003: 16-17). Det andet forhold de påpeger, er om virksomheden bruger kollektive eller individuelle strategier. Kollektive strategier er rettet mod generelle regler og lovgivning, hvor virksomheden ønsker indflydelse, mens de individuelle er rettet mod konkrete afgørelsessager. Tesen lyder på, at individuelle strategier i højere grad fordrer brug af lobbyister, mens forsøg på at påvirke mere generelle forhold klares gennem interesseorganisationer. Det tredje forhold er brugen af lobbyister især i forhold til medier. Det kan for eksempel være hvis virksomheden ikke har den fornødne indsigt i, hvordan de første faser af en policy proces fungerer, eller hvis de ikke selv kan håndtere mediedækningen, som har en vigtig betydning for virksomhederne i de første faser af policy-formuleringen (Sonne Nørgaard og Munk Christiansen 2003: 20). I projektrapporten vil vi forsøge, at belyse interesseorganisationers brug af lobbyisme gennem inddragelse af en case. Denne case tager udgangspunkt i L 191 'Lov om røgfrie miljøer', og hvordan interesseorganisationer har påvirket udformningen af denne. Dette vil således give et indblik i den øgede brug af lobbyisme som påpeget ovenfor, hvilket er den primære hensigt med denne projektrapport. 7

8 1.3 Problemformulering Hvordan påvirker lobbyisme den politiske beslutningsproces og hvilke konsekvenser har det for det repræsentative demokrati i Danmark - med udgangspunkt i et casestudie af L Lov om røgfri miljøer? Uddybning af problemformulering Ovenstående problemformulering skal forstås som værende tredelt i sin form. Fokus lægges således på interesseorganisationers brug af lobbyisme, den politiske beslutningsproces og endelig det repræsentative demokrati i Danmark. I analysen af lobbyismens påvirkning af den politiske beslutningsproces, og konsekvenserne for det repræsentative demokrati, inddrages en case som skal bidrage til at belyse denne problematik. Mere specifikt vedrører casen L Lov om røgfri miljøer. Dette vil indgå som et centralt element i projektrapporten, men vil i tillæg blive understøttet af anden empiri. I forhold til det videre arbejde er nedenstående arbejdsspørgsmål udarbejdet, hvilket vil bidrage til at besvare problemformuleringen. 1.4 Arbejdsspørgsmål Hvad er lobbyisme og hvorledes arbejder interesseorganisationer strategisk i forhold til, at påvirke den politiske beslutningsproces? Hvad kendetegner det repræsentative demokrati i Danmark? Hvordan har udviklingen været i forhold til interesseorganisationers inddragelse i den politiske beslutningsproces i Danmark siden 1980? Hvordan har interesseorganisationer indgået i udformningen af L Lov om røgfri miljøer? Hvad betyder brugen af lobbyisme for det repræsentative demokrati i Danmark? 8

9 2. Metode 2.1 Kapitelgennemgang Projektrapporten er overordnet set bygget op omkring syv kapitler. De første tre kapitler inkluderer indledning, metode og teori. I forhold til indledningen vil motivation for denne opgave, præsentation af problemstillingen og endelig problemformuleringen blive præsenteret. Metodekapitlet omhandler den metodiske opbygning af projektet, herunder vores empiriske og teoretiske overvejelser, tværfaglighed, gyldighed og pålidelighed samt et udarbejdet erkendelsesskema. Vores videnskabsteoretiske overvejelser omkring projektet vil endvidere indgå i dette kapitel. Teorikapitlet følger derefter, hvilket skal danne fundamentet for det videre analysearbejde, som finder sted senere i opgaven. Dette inkluderer teori om lobbyisme som fænomen og det danske demokrati. Dernæst følger analysekapitlet som omhandler interesseorganisationers inddragelse i den politiske beslutningsproces. Herunder udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og de offentlige myndigheder, samt interesseorganisationers brug af lobbyisme i forhold til at påvirke den politiske beslutningsproces. Dette bliver fulgt op af en case omhandlende L 191 'Lov om røgfrie miljøer'. Dette foretages med særlig fokus på interessegruppers påvirkning af denne lov gennem brug af lobbyisme. I forlængelse af dette vil det følgende afsnit omfatte en sammenfattende og diskuterende analyse omkring lobbyismens konsekvenser for det repræsentative demokrati. Dette kapitel skal danne grundlag for, at kunne besvare vores problemformulering som opstillet. Afslutningsvis vil et konkluderende kapitel blive præsenteret, hvor vi vil sammenfatte de vigtigste konklusioner i projektrapporten. 9

10 2.2 Erkendelsesskema Erkendelsesopgave At definere begrebet lobbyisme. At opnå indsigt i interesseorganisationers brug af strategisk lobbyisme. Konkret spørgsmål Hvad er lobbyisme? Hvordan kan interesseorganisati oner påvirke den politiske beslutningsproces? Data/teknik Teori, sekundær empiri Sekundær empiri, teori, interview med lobbyist. Fantomsvar Lobbyisme er påvirkning den politiske beslutningsproces. Ved brug af strategisk lobbyisme. At beskrive det repræsentative demokrati i Danmark. Hvad er et repræsentivt demokrati i en dansk kontekst? Teori, interview med politiker. Alle berørte parter inddrages i den politiske beslutningsproces. At belyse udviklingen i samarbejdet mellem offentlige myndigheder og interesseorganisationer siden Er der sket en udvikling i samarbejdet mellem offentlige myndigheder og interesseorganisati oner siden 1975? Sekundær empiri, interview med politiker. Det kan antages, at der er sket en udvikling fra korporatisme til lobbyisme i Danmark. At vise lobbyisme i praksis i Danmark gennem et praktisk eksempel Hvordan har lobbyisme påvirket udformningen af L 191 (Lov om røgfri miljøer)? Primær empiri (case metode). Interesseorganisation er har haft indflydelse på loven gennem lobbyarbejde. At vurdere fordele og ulemper i henhold til lobbyisme i en dansk kontekst Hvilke demokratiske fordele og ulemper er der ved brugen af lobbyisme i Danmark? Teori, 2 interviews, sekundært empiri. Flere parter inddrages, men processen bliver tiltagende uigennemsigtig. 10

11 2.3 Tværfaglighed Projektrapporten tager udgangspunkt i et problemspecifikt felt og ikke et specifikt afgrænset fagområde. Dermed sikres tværfagligheden ved at feltet både indeholder politologiske og økonomiske fagdimensioner. Med fokus på demokrati, lobbyisme, korporatisme og beslutningsprocesser kan der argumenteres for at der både inddrages politologisk og økonomisk indhold. Det politologiske aspekt sikres ved inddragelsen af det repræsentative demokrati. Herunder beslutningsprocesserne og den parlamentariske styringskæde. Derudover indeholder casen en undersøgelse af L 191, hvilket omfatter mange politologiske aspekter. Dette er således det primære aspekt i projektrapporten, men økonomi indgår dog også implicit. Det økonomiske aspekt skal ses i forhold til, at der er økonomiske interesser i spil ved lobbyisme og korporatisme. Alt andet lige er økonomi et vigtigt element, og det synes svært at undgå dette når man taler såvel korporatisme som lobbyisme. I projektrapporten er der ikke inddraget økonomisk teori, men økonomi vil stadig have sin berettigelse gennem inddragelse i diskussion af lobbyisme. Samtidig bør man være opmærksom på, at interesseorganisationers baggrund for påvirkning af beslutningstagere ofte skyldes en økonomisk agenda. I tillæg er der tale om en forhandlingsøkonomi, der danner dele af de rammer som findes ved lobbyisme i beslutningsprocessen. Forhandlingsøkonomi kan defineres ved, at ressourceallokeringen besluttes gennem institutionaliserede forhandlinger, hvilket er et af de centrale emner i studierapporten (Pedersen 1989). Vi befinder os således i spændingsfeltet mellem politologi og økonomi, hvor sidstnævnte som sagt ikke inddrages ved brug af teorier. Derimod anlægges der et økonomisk aspekt i projektrapporten. 11

12 2.4 Afgrænsning I vores projektrapport har vi gjort os nogle fravalg. Disse fravalg er foretaget på baggrund af en afgrænsning som har været nødvendig at foretage sig. Dette skyldes at vi både er begrænset tidsmæssigt, i form af en deadline for aflevering af projektrapporten, men samtidig sikres at fokus er klart og præcist projektrapporten. I forhold til teori fra pensum på det samfundsvidenskabelige studium, har vi gjort os nogle overvejelser. Dette har resulteret i at vi har valgt, at fravælge sociologi og PRR som fagdimensioner i projektrapporten. I forhold til sociologi kunne dette være valgt ud fra eksempelvis et netværksperspektiv, da lobbyisme er indbegrebet af networking. Det har dog ikke været et ønske at belyse netværksrelationer i denne projektrapport, og derfor har vi afgrænset os fra sociologi. Derudover er PRR blevet fravalgt som følge af, at denne fagdimension ikke umiddelbart er forenelig med lobbyisme. Plan, rum og ressourcer knytter sig således bedre til andre emner. I analysearbejdet har vi hovedsageligt afgrænset os til, at arbejde med lobbyisme i dansk kontekst. Lobbyisme i EU og USA er således ikke i fokus i opgaven, hvilket har været et bevidst valg fra starten af projektfasen. EU har utvivlsomt indflydelse på den politiske beslutningsproces i Danmark, men i denne forbindelse synes det ikke umiddelbart relevant. Lobbyisme i amerikansk regi er vel belyst, men adskiller sig på flere punkter i forhold til danske forhold. Dermed ikke sagt, at amerikansk forskning ikke kan bruges i en dansk sammenhæng. I den forbindelse har vi dog konsekvent valgt, at inddrage nordisk forskning, da det er sket med udgangspunkt i bl.a. danske forhold. Alt andet lige er det således mere relevant for projektrapporten. Vi har i tillæg valgt, at beskæftige os med én enkelt case i stedet for flere. Et casestudie er ressourcekrævende, og dette især har bidraget til denne afgrænsning. Det ville have været fordelagtigt, at inddrage flere cases men som sagt har det ikke været muligt. 12

13 2.5 Metodiske overvejelser omkring empiri Interview Vi har foretaget to interviews. Første interviewperson er Lars Lindskov, som er direktør i lobbyvirksomheden Lindskov Management og derudover er byrådsmedlem i Roskilde Kommune. Lars Lindskov kan bidrage med at give indsigt i hvilke metoder en lobbyist bruger. Vores anden interviewperson er Brian Mikkelsen, som er forhenværende minister og til daglig er folketingsmedlem. Brian Mikkelsen bidrager med viden omkring lobbyisme på Christiansborg, og hvordan lobbyisme er en del af det danske demokrati. Til at besvare opgaven anvender vi Steinar Kvales syv trins model. Denne består af: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale 2009:122). Denne model giver os en godt udgangspunkt for, at få det optimale ud af vores interviews. Tematisering For at få det optimale ud af vores interviews forholder vi os til tre begreber: Hvorfor, hvad og hvordan. Disse skal fungere som en rettesnor og dermed hjælpe til, at opnå vores mål med de udførte interviews. Hvorfor: Formålet med begge interviews er, at opnå indsigt i den politiske beslutningsproces. Lars Lindskov bidrager med viden omkring en lobbyists ageren. Brian Mikkelsen giver os derimod indsigt i den demokratiske udvikling, og hvordan lobbyisme er en del af en toppolitikers dagligdag. Hvad: Vi vil benytte disse interviews til forstå begrebet lobbyisme. Herunder opdage nye vinkler som ingen endnu har skrevet om. Lobbyisme kan fremstå uigennemsigtigt, hvorfor man med rette kan inddrage personer som til daglig arbejder med lobbyisme. Man skal forstå, at det er svært at udpege i hvilken proces og hvornår lobbyisme finder sted. Derfor er det ikke en viden vi blot kan læse os til, men bliver nødt til at skabe en bredere indsigt i. Inden vi udførte de respektive interviews undersøgte vi således den gældende viden på området. Med en bred baggrundsviden har vi samtidig kunnet stille mere relevante og kritiske spørgsmål, til vores interviewpersoner (Steinar Kvale 2009:127). Hvordan: Vi har valgt at anvende et åbent eksplorativt interview. Et sådan interview kendetegnes ved en løs struktur. Ved et sådan interview har vi endvidere mulighed for, at benytte den viden vi får undervejs til, at stille opfølgende. 13

14 Design Kvale benytter sig af udtrykket at holde sig målet for øje. Dette er centralt for vores valg af interviewpersoner og antallet af disse. Udtrykket understreger at det er det endegyldige resultat der skal fokuseres på og med det mener vi at to interviews udfylder en del af behovet for empiri. Gennem vores interviews har vi mulighed for, at opdage nye dimensioner og dermed ny viden omkring lobbyisme. Denne metode lægger det eksplorative interview også op til, som underbygges med citatet: De interviewede bringer nye og uventede aspekter af de udforskede fænomener frem; og i underanalysen af det transskriberede interview kan man øjne nye forskelle (Kvale 1997: 107). Valg af interviewperson og interview Vores valg af interviewpersoner sker på baggrund af flere overvejelser. Vi søgte først og fremmest indsigt i begrebet lobbyisme, som udadtil kan virke sløret og hvor viden omkring feltet er svært tilgængeligt. For endvidere, at undersøge en case var det relevant for os at have en dybere indsigt, end hvad videnskabelige artikler kunne bidrage med. Der er skrevet meget om lobbyisme i EU og USA, men lobbyisme i Danmark er mere begrænset. Derfor blev Lars Lindskov, lobbyist og Brian Mikkelsen, politiker udvalgt qua deres hverv og anciennitet inden for dette. Lars Lindskov har tidligere været ansat i et større lobbyfirma, Waterfront og har haft flere forskellige erhverv gennem tiden. Interviewet med Lars Lindskov foregik i Roskilde, på hans kontor. Valget af Brian Mikkelsen skyldes at vi søgte en der til daglig havde at gøre med beslutningsprocessen, dvs. en der har kontakt med lobbyister og en som har været integreret i det politiske landskab over længere tid. Interviewet med Brian Mikkelsen blev afholdt på Christiansborg. I forhold til inddragelsen af en case kunne det også være relevant, at inddrage personer som havde specifik viden omkring denne. Vi vil senere forholde os mere kritisk til dette (fra)valg (se Casestudie i et kritisk perspektiv) Valg af interviewmetode Opsætningen af vores interview tager, som tidligere nævnt, udgangspunkt i en standardmodel for eksplorativt interview. Med et sådan interview anvendes en åben interviewguide og dermed er der større mulighed for at spørgsmålene kan komme i en mere naturlig rækkefølge. På den måde er det bedre chance for at der opstår nye vinkler og dermed dybere indsigt. Dette ville ikke på samme måde ske ved et standardiseret interview. 14

15 Interview Se interviewguide (se Bilag 1) Transskription Begge interviews er transskriberet ordret. Dette er optimalt i forhold til at et eksplorativt interview er en del af en levende samtale kontekst (Kvale 1997: 168). I forhold til analysen har vi udvalgt passager som vi vil analysere på. De fulde transskriptioner er vedlagt som bilag (se Bilag 2, Bilag 3) Analyse af interviews I behandling af vores interview har vi valgt, at tage udgangspunkt i Kvales analysemetoder. Herunder er ad hoc metoden særlig relevant for vores interview, da vi undervejs vil skabe meninger og fortolkninger ud fra valgte citater fra vores interviewpersoner. Undervejs i vores analyse diskuterer vi de enkelte citater ud fra en større kontekst. I det følgende afsnit vil vi derfor forsøge at fortolke de transskriberede citater. Denne fortolkning skal senere bidrage til underbygge argumenter i den senere diskussion. Nedenfor har vi udvalgt citater, som har været mest relevant i forhold til projektrapporten. Disse skaber enten baggrundsviden eller indgår specifikt i analysearbejdet. Analyse af interview med Lars Lindskov LL. 1 Mangel på viden, skaber mangel på forståelse og det skaber mangel på respekt Lars Lindskov gør opmærksom på at danske folketingspolitikere skal være bevidste om det de udtaler. Herunder mener han, at lobbyisten bidrager til viden blandt politikere. I den forbindelse mener han at uden lobbyisten, ville politikere have svært ved at opnå respekt blandt vælgerne. LL. 2. I princippet er det ikke andet end at man formidler noget viden fra nogen der ved noget om noget, til nogen der ikke ved noget om noget, eller som skal have et mere bredt beslutningsgrundlag Her gives en definition af hvad Lars Lindskov i korte træk mener om lobbyisme. Han forsøger at gøre sit hverv til noget som alle mennesker kan forstå, og samtidig får han lobbyisme til at fremstå som en nødvendighed for det repræsentative demokrati. Hans udtalelser er naturlige i forhold til, at han selvfølgelig beskytter og promovere sit hverv som noget godt. 15

16 LL. 3 En lobbyist opgave, skåret til benet, det er faktisk at formidle et synspunkt fra den ene interessent, som hyrer en til at fremføre synspunktet, men også er så afbalanceret overfor beslutningstageren, i dette tilfælde måske en folketingspolitiker, kan sige; jeg repræsenterer den her virksomhed eller branche der har det her synspunkt, der baserer sig på følgende observationer eller interesser Ved dette citat gives der en klar definition af hvad en lobbyist gør. Med denne udtalelse kunne alle i realiteten fremstå som lobbyister og i stedet for det odiøse skær lobbyisme har, ifølge Lars Lindskov, så fremstår lobbyisme som noget ganske almindeligt. Derudover gøres det klart at han mener, at en lobbyist i næsten alle tilfælde kommer med fakta og at den professionelle lobbyist formår at kommunikere observationer eller interesser videre i beslutningsprocessen. LL. 4 Nogle gange desværre for sent. Fordi der er beslutningsforslaget allerede fremlagt i folketingssalen. Eller en bekendtgørelse er undervejs og det er meget meget svært at lave om. " Lars Lindskov påpeger i denne forbindelse, at denne gerne inddrages sent i processen. Det er således kritisk i forhold til, at påvirke beslutningsprocessen. LL. 5 Vi er jo nogle af de første på Christiansborg til at hente lovpakkerne som bliver præsenteret efter sommerferien. Så ser vi hvordan finansloven ser ud. Så kan det være at man kan se hvilke brancher der bliver klemt. Hvem skal betale mere i skat, hvem skal betale mere i afgift, hvem skal det ene og det andet. Der er vi igennem en løbende kontakt. Måske oveni købet et år eller to før det ender i programmet. Så kan man se hvad hvilke områder der berøres. I denne forbindelse gør Lars Lindskov rede for en eventuel grund til, at denne inddrages sent i beslutningsprocessen. LL. 6 i princippet er lobbyister jo også den lille mands, den lille brancheorganisation, den lille virksomheds mulighed for at professionalisere sig op på en skala fuldstændig på linje med de store organisationers fuldtidsansatte lobbyister Lars Lindskov beskriver hvordan lobbyister kan give bedre adgang til mindre ressourcestærke, når disse ønske at imødekomme deres interesser. Derfor argumenterer Lars Lindskov for, at lobbyisme også er med til de sikre de svages interesser og dermed sikre demokratiet. 16

17 LL. 7 Ja det har der helt klart været. Jeg vil også sige at det er sjældent jeg er ude og holde foredrag uden at der kommer en op og spørger om et eller andet specifikt. Og nogle af dem henvender sig jo så også bagefter og vi kommer ind i en nærmere dialog om hvordan vi kan bidrage med at løse sagen Dette citat underbygger at der har været en markant stigning i brugen af lobbyister. Lars Lindskov har igennem hans beskæftigelse med lobbyisme, oplevet at tilgangen og interessen for lobbyisme er steget gennem de sidste ti år. LL.8 "Ja mange tror faktisk at det første vi gør er at styrte ind ad døren på Christiansborg. Det er faktisk det sidste vi gør " Lars Lindskov påpeger at strategien omkring lobbyismen er langt fra den de fleste tror. Han beskriver hvordan at Christiansborg ofte bliver brugt som den sidste udvej og at medier og bureaukrater er førsteprioritet. LL. 9 Hvis vi er inde og tale om noget administrativt, som er i et forløb, så er det jo embedsfolkene som vi skal have fat i Endnu engang bekræfter Lars Lindskov at embedsmændene er det første en lobbyist går til. Det underbygger ovenstående citat. LL. 10 " være politikere som siger at det var relevant viden og det vidste jeg ikke og at det betyder, at politikeren trækker i land eller modificerer sit synspunkt" Lars Lindskov kan ikke give nogen statistik over hvor meget lobbyisme der udøves, men mener at have set flere eksempler på at politikere modificere deres synspunkt efter de har været i kontakt med en lobbyist. 17

18 Interview med Brian Mikkelsen: BM. 1 En lobbyist for mig, er en som forsøger at påvirke. Jeg synes ordet påvirke er nøglebegrebet. Det at forsøge at arbejde for nogle bestemte interesser. Det kan være alt lige fra tekniske spørgsmål til politiske spørgsmål. Så for mig er lobbyisme det gode, forstået på den måde at det kan være med til at nuancere. Man får forskellige holdninger og forskellige ting på bordet. En påvirkningsproces, det er at lobbye Det er forskelligt hvordan lobbyisme defineres. Brian Mikkelsen har en meget bred betegnelse og definition af lobbyisme. Han mener at lobbyisme i bred forstand kan oversættes til at påvirke. I den forbindelse viser han opbakning til lobbyarbejde og mener at det gavner påvirkningsprocessen. BM. 2 Det kan være fx her når I er gået, så får jeg besøg af ARLA. Og der er jeg blevet spurgt om jeg ville mødes med ARLA. I dette tilfælde ydes der lobbyisme i forhold til at der kommer en sukkerafgift, som de gerne vil have skruet ned for. Det skal give 1,2 mia. i kassen og så vil deres produkter blive ramt af det Efter vores interview havde Brian Mikkelsen en aftale med ARLA. Et klart eksempel på at politikere mødes med aktører som forsøger at påvirke den politiske dagsorden. Han lagde ikke skjul på at mødes skulle holdes, men det fremgik ingen steder at de skulle mødes. Derudover forklarer Brian Mikkelsen hvordan man kan se analysere på politikeres udtalelser og på baggrund af disse har man mulighed for at analysere hvilken interessent der har været med til at påvirke politikeren. BM. 3 Jo der er mange der henvender sig eller ringer, og der er også mange der mailer. Men jeg vælger selv dem jeg synes er interessante Brian Mikkelsen vælger selv hvilke lobbyister og aktører han ønsker at snakke med. Der kan være mange der tager kontakt gennem eller pr. telefon, men kun dem som han kender, bliver tilbudt et møde. BM. 4 Ja det var embedsmændene og de havde kontakt med lobbyister. Danske embedsmænd er rimelig aktive i forhold til at nuancere debatter. Embedsmændene mødes meget ofte med lobbyister, måske mere end folk tror 18

19 Da Brian Mikkelsen var minister havde han, af principielle årsager, ikke tid til at snakke med lobbyister. Derfor var det ikke parlamentarisk lobbyisme, men bureaukratisk lobbyisme som var med til at præge dagsordenen. Dermed afgøres lobby-strategien bl.a. ud fra om det er en minister eller et menigt folketingsmedlem man ønsker at påvirke. BM. 5 det kan både være professionel lobbyisme, men for mig er lobbyisme jo en påvirkning. Lobbyisme kan jo sagtens være at jeg møder en mand tilfældigt i supermarkedet, det er også lobbyisme. Det er bare mere en form for enfoldig lobbyisme Lobbyisme definerer som værende bredt. For Brian Mikkelsen er lobbyisme når en person påvirker ham. Der er dog forskel på professionel lobbyisme og det han kalder mere enfoldig lobbyisme. BM. 6 Ja meget mere. I 1994 der fik jeg fra DA og de meget store og slet ikke fra nogen virksomheder eller mindre organisationer Brian Mikkelsen forklarer udviklingen indenfor lobbyisme. For godt tyve år siden var det ualmindeligt at mindre interesseorganisationer og virksomheder tog kontakt til ham. Dermed mener han, at der er sket en markant udvikling. BM. 7 for ikke så mange år siden, Så var det en anden form for politisk system. I dag efter at der er kommet internet muligheder og TV2 News og alt mulig andet, så skal man være på hele tiden og reagere. Dengang kunne man godt være mere proaktiv. Man behøvede ikke reagere med det samme, dvs. man havde tid til at undersøge ting. Men det er ikke længere tid siden, der havde man tid til selv at sætte sig ind i det, ringe til folk og få noget information. I dag kan jeg blive ringet op og skal tage stilling til et eller andet Den massive udvikling der har været indenfor teknologi, har gjort det anderledes at være politiker. Brian Mikkelsen oplevede, da han var ung, at der var meget mere tid til at undersøge de enkelte sager. Udviklingen har betydet, at medierne reagerer meget hurtigere end tidligere, hvorfor Brian Mikkelsen i dag har en anden tilgang til at undersøge en problemstilling. BM. 8 Jeg tror den er rimelig negativ. Det har sådan en odiøs klang over sig Ligesom Lars Lindskov mener Brian Mikkelsen også at befolkningens indtryk af lobbyisme er meget skeptisk. Ordet lobbyisme bliver ifølge Brian Mikkelsen forbundet med noget negativt, hvilket han mener, er helt forkert. 19

20 BM. 9 Jeg afviser ni ud af ti sager I forbindelse med hvor mange sager Brian Mikkelsen tager til sig som politiker, fortæller han, at det er meget begrænset hvor mange lobbyister han lade sig påvirke af. BM. 10 "Ja det er nogle folk som kender mig, ellers får de ikke adgang. Jeg har jo ikke tid til at sidde til at holde møde med alle mulige mennesker " Her beskrives det hvordan at kontakten mellem lobbyister og politikere er vigtigt. Der sker således en selektering af de lobbyister som kontakter ham. BM. 11 "Fordi jeg synes det vil være en indskrænkning også i forhold til den frihed man har til at bestemme hvem man mødes med og hvem man snakker med". Brian Mikkelsen om et eventuelt lobbyregister. Dette forslag er han altså imod. Verifikation Under dette afsnit vil vi diskutere generaliserbarheden, reliabiliteten og validiteten i forhold til Kvales sjette trin (Steinar Kvale 1997: 95). Med generaliserbarheden vurderes hvorvidt de svar vi får fra vores interviews kan bruges til at generalisere. Dette er ikke hensigten med vores interviews, da vores mål har været at opnå en viden som ikke var tilgængelig. Reliabiliteten skal diskuteres i forhold til hvor konsistente respondentens svar er, og om vi havde fået de samme svar hvis en anden havde foretaget interviewet. Det havde med stor sandsynlighed været et anderledes interview, hvis en anden havde afholdt det. Validiteten har vi vurderet ud fra hvor meget viden vi har opnået ved vores interviews. Vi har bredt fået belyst emnet lobbyisme og kunne have været mere specifikke. Med en eksplorativ interviewguide er det således sværere at styre interviewet. Verificering I og med at vi bl.a. anvender kvalitative undersøgelser, bør vi desuden være opmærksomme på ikke at generalisere.. Man skal derfor hele tiden kunne argumentere for, hvordan opgaven sikrer valide resultater. I forhold til det stillede projekt er det relevant, at overveje om resultatet er fyldestgørende for så vel undersøger, som de undersøgte (Olsen og Pedersen 2009; 207). Altså kan andre end projektgruppen også gøre brug af projektets resultater? Med det 20

21 menes, at vi anvender kvalitative studier som et supplement til vores undersøgelse. Rapportering Under rapportering skriver Kvale følgende: Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier, tager undersøgelsens etiske aspekter i betragtning og som resulterer i et læseligt produkt (Kvale 1997: 95). Med dette menes at vi skal, som tidligere nævnt, diskutere gyldigheden. I hvor høj grad kan vi bruge dem og hvilke metoder vi har valgt at bruge. Dernæst er der de etiske aspekter ved vores interviews. Herunder er der tre generelle forhold som skal tages i betragtning, informeret samtykke, fortrolighed og konsekvenser. Vores interviewpersoner skal være klar over hvad vi anvender de udførte interviews til. Dernæst skal de have muligheden for at fremtræde anonyme, hvilket ikke har været tilfælde ved nogle af vores interviewpersoner. Afslutningsvis skal man gøre sig klar over hvilke konsekvenser interviewet kan have. Her mener vi ikke at der har været de store konsekvenser, udover at de har afsat tid til interviewet Interviews i et kritisk perspektiv Når man anvender en kvalitativ metode i form af interviews er det vigtigt efterfølgende, at forholde sig kritisk til metoden og resultatet. Ved vores valg af interviewpersoner er vi opmærksomme på, at disse er enkelte aktører og ikke er repræsentative for deres hverv. Man kan derfor ikke sige, at Brian Mikkelsen repræsenterer alle politikere, da holdningen til lobbyisme kan variere på tværs af det politiske landskab. Det samme gælder for Lars Lindskov og lobbyister. Alt andet lige kan vi ikke endegyldigt generalisere på baggrund af deres udtalelser. Vi skal samtidig være opmærksomme på, hvor pålidelige de to interviewpersoner er. Man bør være opmærksom på, at de også har en interesse i at udtale sig, og at de selv har en politisk agenda. Brian Mikkelsen vil ikke udtale sig om noget, der kan skade hans politiske ry. Det samme gælder for Lars Lindskov, som repræsenterer en virksomhed samt en branche, som han ønsker at gøre positiv reklame for. Det eksemplificeres f.eks. ved, at Lars Lindskov forholder sig meget positivt overfor lobbyisme og at han mener det bidrager til demokratiet. Brian Mikkelsen indtager den holdning, at han ønsker respekt omkring hvervet som politiker, og at politikere kan danne deres egne holdninger og ikke er afhængige af lobbyister. Derfor svækkes pålideligheden i vores svar. Samtidig er begge interviewpersoner begrænsede i at udtale sig om konkrete eksempler på lobbyisme. Derudover er det vigtigt, at være opmærksom på at vores interviewpersoner lever af, at kunne formidle sig. 21

22 Derfor har det været nødvendigt, at være særlig opmærksom på at styre interviewet, da det ellers let ville kunne køre ud af en tangent, som ikke vedrører vores undersøgelse Casestudie I forhold til projektrapporten har vi endvidere valgt, at inddrage en case der omhandler L Lov om røgfri miljø. I dette afsnit vil vi gøre rede for casestudier som forskningsmetode. Yderligere vil der blive redegjort for forskellige typer af cases, herunder fremgangsmåde i forhold til den valgte case. Dette vil ske gennem inddragelse af litteratur udarbejdet af Alan Bryman og Jacob Dahl Rendtorff. Selve casestudiet kan være forskelligt alt afhængigt af formålet med forskningen. Fælles for metoden er dog, at den giver undersøgeren en mulighed for, at gennemføre grundige observationer og analyser af eksisterende fænomener. Som udgangspunkt er casestudier ofte anset for, at fordre kvalitativ forskning, men ifølge Alan Bryman kan casestudiet lige så godt være baseret på kvantitativ forskning eller indeholde elementer af begge dele (Bryman 2008; 53). I forhold til den valgte case i projektrapporten er sidstnævnte valgt, da vi indhenter kvantitative data og supplerer dette med opfølgende ( )korrespondance med interessenter. Der kan argumenteres for, at kombinationen af dette sikrer en bedre præmis for casestudiet. Ifølge Alan Bryman er der dog uenighed om dette. I det videre arbejde er det endvidere relevant, at fastlægge hvilken case type vi har med at gøre. Alan Bryman henviser i den forbindelse til Yin, der har opstillet fem case typer; den kritiske case, den ekstreme/unikke case, den repræsentative/typiske case, den afslørende case og den langvarige case (Bryman 2008; 55). Nedenstående er således Brymans egen fortolkning af Yins case typer. I forhold til den kritiske case er denne valgt på baggrund af et veludviklet teoretisk grundlag. Den kritiske case benyttes således i forhold til, at opbygge en bedre forståelse af emnet, og bekræftelse eller afkræftelse af en opstillet hypotese. Den ekstreme/unikke case benyttes ved udvælgelse af en ekstrem case, som tilsyneladende ikke forekommer andre steder. Dette medvirker samtidig til, at gøre casen unik i sin udformning. 22

23 Den afslørende case giver undersøger mulighed for, at observere og analysere et fænomen, som tidligere ikke har været tilgængelig for videnskaben. Den langvarige case er kendetegnet ved, at den giver mulighed for observationer over en længere periode. Dette står i modsætning til de andre case typer, som typisk tager udgangspunkt i mere afkortede undersøgelser. Man kan med fordel kombinere denne type med én af de andre typer, da det præsenterer en unik mulighed for, at studere en case over en længere tidsperiode. Den repræsentative/typiske case kan også betegnes som værende den eksemplificerende case. En repræsentativ/typisk case har til formål, at belyse de problematikker og/eller omstændigheder der opstår ved en almindelig situation eller en hverdagssituation. Repræsentative/typiske cases udvælges således fordi, at de kan bidrage til at sammenfatte en bredere kategori af cases inden for det valgte forskningsemne, eller til besvarelse af et bestemt forskningsspørgsmål. (Bryman 2008; 55-56). I forhold til ovennævnte er det muligt, at kombinere flere af disse case typer i forhold til undersøgelse af de valgte data (Bryman 2008: 52). Dette er dog ikke tilfældet i forhold til vores valg af case, da denne ensidigt bærer præg af den repræsentative/typiske case. Dette begrundes i at, vi tager udgangspunkt i et bestemt forskningsspørgsmål, som vi ønsker besvaret gennem casestudiet. Mere specifikt hvordan lobbyisme påvirker den politiske beslutningsproces. Udarbejdelse af lovforslag er således en almindelig situation i Folketinget, og vi ønsker i den forbindelse, at belyse de problematikker som opstår ved lobbyisme finder sted i praksis. Selve valget af casen er funderet i, at sundhedsområdet er et omdiskuteret emne og der er mange økonomiske interesser i spil. Det må således forventes at der er mange interessenter involveret, for hvem lovgivningen kan have store konsekvenser. Til belysning af dette kunne vi lige så godt have inddraget en anden case om eksempelvis kosttilskud inden for sundhedsområdet. Det vigtige i denne henseende er således som ovennævnt, at belyse problematikker ved en hverdagssituation, og derfor er fokus på processen ved lovudformning snarere end valg af emne. Endelig bliver casestudiet sat op imod udviklingen inden for samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder, og i den forbindelse kan det antages, at en vis generaliserbarhed ved casen forefindes. Casestudiet lægger sig således i forlængelse af videnskabelige studier af fænomenet lobbyisme, og det kan derfor ikke udelukkes at resultaterne fra casen også vil finde sted i andre tilfælde. 23

24 I henhold til selve struktureringen af casestudiet vil Jacob Dahl Rendtorff blive inddraget. Denne har således udarbejdet litteratur om brug af casestudie i et virksomhedsperspektiv. Den valgte case tager ikke udgangspunkt i en virksomheds nærmiljø, men vi finder alligevel litteraturen relevant at inddrage. Med visse justeringer - som vil blive forklaret løbende - er Jacob Dahl Rendtorffs metodeteori således fordelagtig i forhold til struktureringen af dette casestudie. Som udgangspunkt har han opstillet følgende struktur for udarbejdelsen af et casestudie (Rendtorff 2007: 254); Hvad er på spil i casen? Hvad er problemet i casen? Hvem er de involverede interessenter? Hvem bliver påvirket af beslutningen? Hvilken beslutning eller handling er nødvendig? Hvad er de forskellige synspunkter/argumenter involveret? Hvem implementerer beslutningen? Hvad er formålet med beslutningen? Er det relevant for virksomheden/for etikken? Dette er ikke en udtømmende oversigt over forslag til analyse, og som undersøgere tillader vi os at uddrage de punkter som vi synes relevante. Umiddelbart synes det sidste spørgsmål at være uinteressant, da vi ikke beskæftiger os med en virksomhed. Disse punkter vil indledningsvist blive benyttet til, at belyse casen i et overordnet perspektiv. Med dette fastlagt vil vi derefter inddrage vores metodiske/empiriske udgangspunkt for casestudiet. Casestudiet har til formål, at give et praktisk eksempel på interesseorganisationers inddragelse i lovudformningen af L Lov om røgfri miljøer. Dette skal overordnet set belyse, hvordan lobbyisme har påvirket beslutningsprocessen. I forhold til dette er det relevant at undersøge 1) hvilke parter der har været inddraget i processen 2) hvornår de har været inddraget 3) hvorledes de har været inddraget og endelig 4) hvordan det har givet sig udslag i at interesseorganisationerne har "sat deres aftryk" på den endelige lov. En gennemgang af disse spørgsmål vil således give os et indblik i, hvordan samarbejdet mellem stat og interesseorganisationer har været i denne specifikke case. I forhold til besvarelse af ovenstående vil vi i casestudiet metodisk indsamle data som er offentligt tilgængelige, og i tillæg kontakte interessenter der har været inddraget i lovudformningen af L Lov om røgfri miljøer. I det specifikke arbejde med casen inddrages således fire variable, som finder 24

25 inspiration i Peter Munk Christiansen og Sonne Nørgaards dataindsamling omkring emnet. Det er således kun deres overordnede struktur som vi gør brug af, og metodisk går vi anderledes frem. De fire variable er som følger; Forudgående udvalgsbehandling Formel høring af organisationer En eller anden form for inddragelse Privilegier til organisationerne I henhold til Forudgående udvalgsbehandling vil dette gerne fremgå i bemærkningerne til lovforslaget og dette undersøges derfor. Formel høring af organisationer omhandler offentlige høringssvar, og metodisk vil dette indebære dataindsamling af høringssvar omkring casen, dvs. L Lov om røgfri miljøer. Dette er således tilgængeligt på offentlige websider. Disse høringssvar vil blive gennemgået, hvor parter samt svar vil blive noteret. En eller anden form for inddragelse omfatter en eller anden form for inddragelse, og dette vil blive belyst gennem korrespondance med noterede parter fra høringssvar, nedennævnte spørgsmål i struktureringen vil blive stillet. Hvilke interessenter har fået sagen på dagsordenen? Hvordan har interessenter fået sagen på dagsordenen? Hvornår inddrages interessenterne i den politiske beslutningsproces? Hvilke interessenter har påvirket lovudformningen? Hvilke interessenter er ikke inddraget? Der bliver således sendt en til alle involverede parter i forhold til, hvor de bedes redegøre for deres inddragelse i lovudformningen. Udover dette foretages der en dataindsamling af artikler omkring emnet rygelov. Dette er foretaget gennem en søgning på Infomedia 1 i perioden Infomedia er en anerkendt artikeldatabase og er derfor valgt, mens perioden afspejler tiden op til datoen hvor loven blev stadfæstet. Vi har valgt en periode på ca. 3,5 år da det synes rimelig i forhold til indhentning af artikler. Dette skal bidrage til, at redegøre for parternes eventuelle inddragelse op til lovforslaget. Ud fra disse artikler vil vi sammenfatte, hvem der fremgår som primære aktører. 1 Infomedia A/S er en artikeldatabase der inkluderer alle større medier i Danmark. Infomedia er ejet ligeligt af JP/Politikens Hus og Berlingske Media 25

26 Privilegier til organisationerne indebærer en gennemgang af de privilegier som interesseorganisationerne eventuelt har fået indskrevet i loven. Metodisk vil dette finde sted ved en gennemlæsning af loven, og derudfra konkludere hvorledes, organisationerne har fået "sat deres aftryk" på loven. Ovennævnte strukturering og operationalisering skal sikre, at casestudiet er fyldestgørende i henhold til besvarelse af de førnævnte arbejdsspørgsmål. De fire variable vil blive benyttet på tværs af hinanden i forhold til den politiske beslutningsproces, som teoretisk vil blive introduceret senere (se Den politiske beslutningsproces). I forlængelse af den metodiske fremgang er det relevant, at inddrage casestudie som metode i et kritisk perspektiv, hvilket vil blive inddraget nedenfor. Dette vil indledningsvist inkludere en generel kritik, og dernæst vil vores specifikke case blive inddraget Casestudie i et kritisk perspektiv Casestudie anses som en hermeneutisk og kontekstrelateret undersøgelse af partikulære fænomener. Derfor er metoden ofte blevet udsat for kritik, da der sættes spørgsmålstegn ved metodens videnskabelighed eller nærmere mangel på samme. Dette er fremsat siden Platon og Aristoteles tid, og er fulgt op af Descartes og Newtons kritiske standpunkt overfor metoden i nyere tid. Især efter den moderne naturvidenskabs gennembrud ved Descartes og Newton har casestudie været udsat for kritik, da dette ikke lever op til den eksperimentelle videnskabs krav om almengyldighed og generalitet. Casestudiet har således til formål, at udvælge et enkelt tilfælde blandt mange. Derfor er der stor sandsynlighed for fejl, hvilket indebærer at casestudiet må forkastes som værende uvidenskabeligt (Rendtorff 2007: 249) Modsat disse vedkender Jacob Dahl Rendtorff sig til den kritiske hermeneutik hos Ricoeur som fastslår at "forklare bedre, det er at forstå bedre". Casestudiet kan således benyttes til, at illustrere og uddybe teoretiske og generelle videnskabelige pointer. Dette kræver dog at der er et produktivt samspil mellem teoretiske overvejelser, generelle videnskabelige teorier og de konkrete casestudier (Rendtorff 2007: ). I forhold til brug af casestudie som metode er vi således bevidste omkring den ovennævnte kritik, der stiller spørgsmålstegn ved brug af denne metode. På trods af dette tillægger vi os Jacob Dahl Rendtorffs argumentation for brug af metoden. Det er således op til os, at sikre det produktive samspil mellem teoretiske overvejelser og generelle videnskabelige teorier i forhold til dette specifikke casestudie. I den forbindelse skal det gøres klart, at vi har arbejdet 26

27 målrettet med teoriafsnittet i henhold til casestudiet. I analysearbejdet med casen vil konklusioner således sættes i en videnskabelig teoretisk kontekst, og derved kan vi illustrere og uddybe teoretiske og generelle videnskabelige pointer som ønsket. Ved at forklare interesseorganisationers brug af lobbyisme i praksis, kan der således skabe bedre forståelse for fænomenet. Vedrørende selve struktureringen af casestudiet er det dog nødvendigt, at nævne et klart kritikpunkt ved vores tilgang til dette. Som nævnt tidligere har vi udarbejdet to interviews med henholdsvis en politiker, Brian Mikkelsen, og en lobbyist, Lars Lindskov, der har udtalt sig om lobbyisme i en dansk kontekst. I forhold til disse interviews har ingen af disse nogen tilknytning til casen, og er derfor ikke blevet spurgt ind til dette. Det ville således være fordelagtigt, at de gennemførte interviews ville bidrage til, at belyse lobbyisme i forhold til udformningen af L Lov om røgfri miljøer. Dette er et resultat af manglende fokus fra vores side, da interviews simpelthen er blevet gennemført inden fokus var på inddragelse af en specifik case. I stedet har vi valgt, at kontakte relevante interessenter gennem e- mailkorrespondance. Dette har begrænset os i undersøgelsen, da vi alt andet lige ikke indhenter lige så meget data ved denne fremgangsmåde. Valget af e- mailkorrespondance som metode er truffet ud fra de gældende omstændigheder for projektskrivningsprocessen. Vi er således langt i processen, og har vurderet at denne metode synes favorabelt i forhold til deadline for aflevering af projektrapporten. Udarbejdelsen af et eller flere interview(s), eller evt. udarbejdning af spørgeskema vil således kræve så stor fokus, at det vil have konsekvenser for resten af projektrapporten. Med valget af korrespondance som metode er det vores overbevisning, at projektrapporten samlet set vil fremstå bedre. Vi har i denne proces erfaret hvor vigtigt det er, at have et klart opgavefokus inden udarbejdelse af interviews. 27

28 2.5.3 Sekundær empiri og data For at sikre en vis videnskabelig kvalitet i projektrapportens empiri har vi gjort os flere overvejelser omkring indsamlingen og udvælgelsen af denne. Afsnittet vil beskrive hvordan vi metodisk er gået frem. Herunder vores teknikker og arbejdsmetode. Ved ethvert databehov findes tre grundlæggende problemer; et indsamlingsproblem, fortolkningsproblem og et analyseproblem (Olsen og Pedersen 2009: 226). Disse problemer kan opdeles i flere faser. Først bør man gøre sig klar over hvad man ønsker at søge indsigt i. Dette gøres gennem udarbejdelsen af førnævnte erkendelsesskema (se 2.2 Erkendelsesskema). Med dette ved vi hvilke spørgsmål projektrapporten indeholder og derefter kan man begynde, at overveje hvordan man ønsker, at finde svar på ens konkrete spørgsmål. Med disse spørgsmål kunne vi nærmere begynde at tilrettelægge vores dataindsamling og finde ud af hvilke kontakter som vi fandt relevante. Første empirisøgning gik vi frem med nøgleordene; lobbyisme, demokrati, netværk og pluralisme. Under denne søgning anvendte vi teknikker fra et gennemført litteratursøgningskursus. Resultatet blev at vi fik grundlæggende empiri omkring emnet og derefter kunne rette søgningen mere specifikt. Denne søgning gav os et bedre overblik over hvilken empiri vi selv måtte lave og hvad der allerede var skrevet om. Næste litteratursøgning blev rettet mod eksterne databaser. Databaser som indeholder videnskabelige artikler. Gennemgående var empirien omkring lobbyisme i en dansk kontekst begrænset, modsat lobbyisme i EU og USA. Resultatet betød at vi fandt det relevant, at lave to interviews som skulle bidrage med mere viden om lobbyisme i Danmark (se Interview). Vores dataindsamling resulterede i flere videnskabelige artikler, to interviews, adskillige bøger og enkelte kvantitative undersøgelser. Af primær empiri anvender vi case og interviews. Den inddragede case tager udgangspunkt i L Lov om røgfrie miljøer, hvor vi systematisk vil gennemgå behandlingen af denne. Af primær empiri er der foretaget et interview med Lars Lindskov, lobbyist og Brian Mikkelsen, politiker. Disse skal give et indblik i hvordan lobbyisme udøves. Af sekundær empiri har vi inddraget videnskabelige artikler og bøger. Disse vil blive præsenteret nedenfor Tilvalg af sekundær empiri og data For at undersøge udviklingen i samarbejdet mellem stats og interesseorganisationer og interessegruppers brug af lobbyisme har vi valgt en videnskabelig artikel, From Corporatism to Lobbyism. Artiklen er skrevet af Peter Munk Christiansen og Hilmar Rommetvedt. Begge har skrevet en række artikler om lobbyisme. Artiklen beskriver hvordan der er sket en udvikling fra 28

29 1980 erne frem til 2000 i henhold til, hvorledes interesseorganisationer påvirker beslutningsprocessen. Denne udvikling har betydet at korporatisme generelt er reduceret til fordel for en stigning i brugen af lobbyisme. Man kan kritisere denne artikel fordi undersøgelsen slutter i Det betyder at vi ikke i samme grad kan analysere udviklingen fra 2000 og til nu. I forhold til at imødekomme dette har vi derfor suppleret undersøgelsen med en anden videnskabelig artikel Disrupted Exchange and Declining Corporatism: Government Authority and Interest Group Capability in Scandinavia udarbejdet af Peter Munk Christiansen, Per Ola Øberg, Torsten Svensson, Asbjørn Sonne Nørgaard, Hilmar Rommetvedt og Gunnar Thesen. Denne artikel bygger ovenpå den foregående, og belyser korporatismens udvikling frem mod Ud fra dette belyses udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder i perioden Udover denne artikel har vi valgt at inddrage bogen faste forhold, flygtige forbindelser skrevet af Peter Munk Christiansen. Bogen beskriver hvordan interesseorganisationer påvirker lovgivningen og tager udgangspunkt i det 20. århundrede. Bogen indeholder undersøgelser som viser interesseorganisationers indflydelse på den politiske beslutningsproces over tid Fravalg af sekundær empiri og data Vi har endvidere afgrænset os fra empiri, der med en anden vinkel kunne være blevet benyttet i projektrapporten. For at få indsigt i hvordan interesseorganisationer benytter sig af lobbyisme kunne vi således have valgt tre andre videnskabelige artikler. Første artikel er Interest Groups across Political Arenas af Peter Munk Christiansen og Anne Binderkrantz. Artiklen giver et indblik i hvordan interesseorganisationer er aktive i forskellige politiske arenaer, herunder parlamentarisk, administrativt og i medierne i Danmark. Artiklen belyser de forskellige skift mellem arenaer og underbygger dette med en kvantitativ undersøgelse. Vores anden artikel Lobbying Across Arenas. Danish Interest Groups Strategies in Administrative Consultancy and Parliamentary Contacts af Peter Munk Christiansen og Helene Helboe Pedersen omhandler også hvordan interesseorganisationer agerer i forskellige arenaer. Den tredje og sidste videnskabelige artikel, belyser hvilke taktikker der findes indenfor strategisk lobbyisme. Artiklen hedder Strategic Lobbying : Demonstrating How Legaslative Context Affects Interest Groups Lobbying tactics og er skrevet af Jennifer Nicoll Victor. Man kan kritisere artiklen for kun at beskrive det ud fra et generelt billede og ikke specifikt i en dansk kontekst. Grunden til fravalget af disse artikler skyldes ikke at vi ikke fandt dem relevante. Det skyldes 29

30 udelukkende at den valgte empiri tilsammen gav tilstrækkeligt empiri i forhold til vores undersøgelse, og at vi som tidligere nævnt skulle begrænse os. 2.6 Metodiske overvejelser omkring teori Vi har valgt at inddrage flere teorier i projektrapporten i henhold til, at kunne belyse lobbyisme i dansk kontekst. Dette har vi valgt frem for, at arbejde specifikt med én eller to store teorier. Mere specifikt er der tale om teorier inden for lobbyisme og demokrati. I det nedenstående vil argumentationer for de valgte teorier blive præsenteret, og desuden vil fravalg af teorier blive inkluderet Lobbyisme Formålet med dette afsnit er, at belyse fænomenet lobbyisme i en dansk kontekst. I forhold til dette inddrages forskellige teoretiske definitioner af dette begreb. Det er således forskelligt om man opfatter lobbyisme ud fra en virksomheds perspektiv eller i henhold til interesseorganisationer. Mads Christian Esbensen og Peter Munk Christiansen inddrages i den forbindelse, hvor førstnævnte beskæftiger sig med lobbyisme i et generelt aspekt (virksomheder og interesseorganisationer). Derimod arbejder Peter Munk Christiansen specifikt med lobbyisme i forhold til interesseorganisationer, og hans definition er derfor baseret derudfra. Dette sammenholdes i den indledende del af afsnittet, hvor vi dernæst vil fremkomme med vores definition af lobbyisme. Det er således vigtigt, at få defineret begrebet lobbyisme da det har konsekvenser for det videre arbejde. Afhængig af definition kan lobbyisme således finde sted på forskellige måder. Dette leder os frem til lobbyisme i et strategisk perspektiv. Interesseorganisationer kan således indtage forskellige strategier i forhold til, at opnå indflydelse på den politiske beslutningsproces. Teoretisk inddrages primært Peter Munk Christiansen og Hilmar Rommetvedt. Disse har redegjort for de forskellige strategier som interesseorganisationer kan indtage, og præsenterer begreber som teoretisk kan inddrages i analyse af lobbyisme i praksis. Disse begreber inddrages specifikt i vores case om interesseorganisationers påvirkning af lovudformningen ved L 191 (Lov om røgfri miljøer) Demokrati Dette afsnit har til formål, at præsentere demokratiforståelse i en dansk kontekst. I forhold til dette inddrages delelementer såsom det repræsentative demokrati, den parlamentariske styringskæde og den politiske beslutningsproces. 30

31 Teoretisk inddrages Asbjørn Sonne Nørgaard og Munk Christiansens bearbejdning af Robert A. Dahls arbejde i forhold til det repræsentative demokrati. Ud fra dette opstilles nogle punkter som vi med fordel kan benytte i kapitlet, der vedrører en vurdering af de konsekvenser som lobbyisme har for det repræsentative demokrati jf. problemformuleringen. Det er således oplagt at benytte disse overordnede punkter som der skal være opfyldt for, at demokrati finder sted i det repræsentative demokrati. Den parlamentariske styringskæde inddrager teori udarbejdet af Asbjørn Sonne Nørgaard og Peter Munk Christiansen. Denne teori vedrører, hvorledes den politiske og administrative beslutningsproces bør organiseres, hvis delegerede beslutningstagere skal kunne stå til ansvar over for befolkningen. Den præsenterer således et rationale om, at folket via styringskædens led har lige og effektiv indflydelse på regler og beslutninger som de selv er underlagt. Dette er igen relevant i forhold til den demokratiske diskussion, da lobbyisme vil blive vurderet i forhold til denne. I forhold til den politiske beslutningsproces vil Andrew Heywood, Lise Togeby og Peter Munk Christiansen blive inddraget. Det er således i beslutningsprocessen, at interesseorganisationer kan gøre deres indflydelse gældende. Det er derfor relevant, at inddrage de faser som gør sig gældende for den politiske beslutningsproces. Der forefindes således forskellige faser, hvor interesseorganisationerne kan øve indflydelse gennem lobbyisme. De fire faser består af initiering, formulering, implementering og evaluering. Fokus vil være på de to første faser i den forbindelse. Dette vil blive inddraget i analysekapitlet, hvor det især gør sig gældende i forhold til den førnævnte case Fravalg af teori Vi har derudover gjort os nogle fravalg som hermed vil blive præsenteret. I vores teoriafsnit har vi således fravalgt teori om netværksstyring. Netværksstyring er en del af governance teori. Netværksstyring tager udgangspunkt i at vi i dag lever i et netværkssamfund. Politiske styringsnetværk kan beskrives som forskellige aktører der igennem et fælles samspil, bidrager til samfundsstyringen (Torfing og Sørensen: 12). Fælles for alle netværk er, at de involverede parter ønsker at løse en fælles opgave. Denne opgave løses ved at alle relevante og berørte parter i netværket bidrager til at kunne løse opgaven (Torfing og Sørensen: 15). Teori om netværksstyring kunne kobles til lobbyisme ved at man undersøgte hvor stor en del lobbyister er at disse netværk. Og herunder hvor meget indflydelse de har. 31

32 Derudover har vi valgt at fravælge konkret teori om magt. Herunder magt som kapacitet eller mobiliserings og politiseringsprocesser. Dette fravalg skyldes at vi har fundet det nødvendig at afgrænse os. Hvis der vælges mange store teorier kan det være svært at være at nå i dybden med dem alle. 2.7 Videnskabsteoretiske overvejelser I dette afsnit vil vi inddrages de videnskabsteoretiske overvejelser, som vi har gjort i forhold til projektrapporten. Som udgangspunkt vil vore overordnede tanker omkring vores placering blive inddraget. I forlængelse af dette vil vi inddrage en diskussion af, hvordan vi ser tendenser til brugen af kritisk realisme i projektrapporten. Ser man på vores videnskabsteoretiske placering er denne ikke videre klar, da vi ikke bevidst har indtaget en specifik videnskabsteoretisk retning gennem projektarbejdet. Derfor vil vi gerne inddrage en diskussion af, hvorledes vi placerer os i forhold til de enkelte retninger. Ser man på samfundsvidenskaberne er der en række spændinger inden for dette felt såsom; 1. Positivistisk versus fortolkende tradition 2. Idealistisk versus materialistisk tradition 3. Individualistisk versus kollektivistisk tradition 4. Objektivistisk versus fænomenologisk tradition (Fuglsang og Bitsch Olsen 2007: 16-17) I forhold til de ovennævnte spændingsfelter vil fokus være på punkt 1, dvs. positivistisk versus fortolkende tradition. En diskussion af dette vil således blive gjort nedenfor. Det er denne I den henseende ligger den sig op af positivismen, men for de kritiske realister er virkeligheden dyb, og består ikke blot af erfaringer og observationer af begivenheder og fænomener men også af strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder Ser man på projektrapporten i forhold til den positivistiske og fortolkende tradition er vi, at finde i spændingsfeltet mellem dette. Førstnævnte tager udgangspunkt i en objektiv virkelighed, som findes uden for menneskets erfaring. Der arbejdes med et verifikationskrav, som introduceret af de logiske positivister fra Wienerkredsen, der indebærer, at videnskaben altid skal formulere sig i sætninger der skal kunne afgøres som sande i absolut forstand. Karl Popper ændrede dette til, at omfatte et falsifikationskrav i stedet. Forskeren skal i denne forbindelse udarbejde en hypotese, som skal kunne omformuleres 32

33 til et empirisk udsagn. Dette skal i så fald kunne falsificeres, og hvis det bliver dette kan udsagnet videnskabeligt afvises. I forhold til projektrapporten udarbejdes der ingen hypotese som søges falsificeret. Der inddrages dog en case, hvor vi ud fra arbejdsspørgsmål bl.a. forsøger at belyse dette. Det er dog ikke det umiddelbare fokus i casen, som derimod søger at påvise fænomenet lobbyisme i praksis, og belyse de underliggende mekanismer i forhold til dette. Dette bærer således præg af den fortolkende tradition, og mere specifikt kritisk realisme. Ved kritisk realisme forsøger man, at indfange den objektive virkelighed, dvs. sandheden er derude. Derved lægger den sig op af positivismen, men for kritiske realister findes der en dybere virkelighed end den positivister arbejder med. Virkeligheden består altså ikke blot af erfaringer, observationer af begivenheder og fænomener. Derimod indbefatter det også strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder I forhold til kritisk realisme anskues samfundet således som et isbjerg, hvor kun 10 % er synligt og resten befinder sig under overfladen. Forskeren skal modsat positivismen ikke kun studere isbjergets synlige del, men i særdeleshed også det som ikke er synligt. Sidstnævnte benævnes samfundets dybdestruktur, og dette kendetegner egenskaber ved virkeligheden som forskeren dog ikke har direkte adgang til. Der fortolkes i stedet indirekte gennem fortolkning af tegn (Fuglsang og Bitsch Olsen 2007: 17). Der arbejdes i denne forbindelse ud fra tre niveauer, dvs. empirisk, aktuelt og dybere niveau. De to førstnævnte niveauer benyttes således til, at nå det dybere niveau som befinder sig under overfladen. I forhold til projektrapporten bærer denne præg af dette, da vi primært arbejder abduktivt i forhold til analysen. Dette begrundes i det faktum, at vi som undersøgere belyser fænomenet lobbyisme, og i den forbindelse undersøger de underliggende mekanismer ved dette (det dybere niveau). Dette tager udgangspunkt i en kvalitativ analysestrategi, hvor der illustreres en generel pointe gennem et casestudie af L191 - Lov om røgfrie miljøer. Ser man på vores tilgang i forhold til de benyttede teoretikere er der forskel i denne. I forhold til Peter Munk Christiansen m.fl. fra Magtudredningen gør de primært brug af kvantitative metoder såsom spørgeskema, og udleder generelle lovmæssigheder ud fra dette. Et eksempel på dette er den videnskabelige artikel 'From Corporatism to Lobbyism?', hvor et skred i udviklingen fra korporatisme til lobbyisme søges undersøgt og falsificeret. Det forholder sig anderledes i forhold til vores tilgang, da vi er mere kvalitative ved udarbejdelse af case og interviews. Dette medvirker til, at vi som udgangspunkt har fokus på det partikulære i stedet. I den henseende er vi alt andet lige mere fortolkende end vores teoretikere, da vi i større grad opererer på det dybere niveau. 33

34 3. Teori 3.1 Lobbyisme Lobbyisme i dansk kontekst er ikke entydigt defineret, hvilket alt andet lige bidrager til diskussionen omkring dens påvirkning af den politiske beslutningsproces. Nedenfor vil forskellige definitioner blive præsenteret, og derudfra vil en gældende definition af lobbyisme blive fastlagt. I forlængelse af dette vil interesseorganisationer og deres brug af strategisk lobbyisme blive inddraget. Der forefindes således forskellige strategier for, hvordan interesseorganisationer gør brug af lobbyisme. Dette bidrager således til forståelsen af lobbyisme som fænomen Definition af lobbyisme Historisk set er begrebet lobbyisme opstået i forbindelse med, at interessenter har prøvet at påvirke politikere i korridorerne og lobbyerne. Man kan således argumentere for at en lobbyist kan gå under betegnelsen professionel persuader (Heywood 2007: 305). Lobbyisten mødes med politikerne for at diskutere forretninger. Under samtalen fremfører lobbyisten argumenter som skal overtale beslutningstageren i den retning lobbyisten ønsker. Dette er med henblik på, at nå interesseorganisationens målsætning som lobbyisten repræsenterer. Under begrebet lobbyisme kan man tilføje at det er en demokratisk ret (Berry 2001: 9002). Denne ret går ud på at borgerne i samfundet har lov til at stille spørgsmålstegn og kommentere på beslutningstagernes valg. Til trods for denne demokratiske ret kan lobbyisme også forekomme kontroversiel (Berry 2001: 9002). I et samfund har alle borgerne eller organisationerne ikke samme ressourcer og samme status. Ressourcer og indflydelse er derfor tæt forbundet. De som har flere ressourcer, har flere muligheder for at udøve lobbyisme mere end de som har få. Overordnet set kan lobbyisme i følge J.M. Berry altså defineres som værende en interessent der ønsker, at påvirke beslutningstagere og overtale dem til at tage et bestemt politisk standpunkt (Berry 2001: 9001). Mads Christian Esbensen der har arbejdet med lobbyisme i et virksomhedsperspektiv supplerer med følgende definition; en Lobbyist kan defineres som en person, der handler med det formål at påvirke de vedtagne love i den parlamentariske institution Folketinget i en given retning (Esbensen 2007: 17). Fælles for ovenstående er, at ordet påvirkning indgår som et parameter, hvilket må siges at være generelt kendetegnende for lobbyisme. Spørgsmålet er dernæst hvordan denne påvirkning gør sig gældende, og i den forbindelse har vi valgt at inddrage Peter Munk Christiansen og Hilmar Rommetvedt. Disse har således baseret deres definition på lobbyisme ud fra, hvordan interesseorganisationer gør brug af 34

35 dette, og definerer lobbyisme som kendetegnet ved at være "uformel og ad hoc baseret parterne imellem, og graden af institutionalisering er lav". Institutionalisering vil i denne henseende betyde forankring af dette samspil i faste og traditionsbundne former. Der er således tale om et mere åbent system, hvor der er større adgang for interesseorganisationerne til at påvirke beslutningstagerne. I forhold til lobbyisme er det gerne interesseorganisationerne, der tager kontakt til beslutningstagerne, og de inddrages gerne på konsulentbasis. Lobbyister inddrages således ikke aktivt i den endelige beslutningstagning, men bistår kun beslutningstagerne i processen Lobbyisme skal ifølge Munk Christiansen og Rommetvedt ses som modpolet til korporatisme (Christiansen P., Rommetvedt, H. (1999), From Corporatism to Lobbyism? Scandinavian Political Studies, Vol. 22 no. 3: ). Korporatisme er i modsætning til lobbyisme kendetegnet ved at "bestemte organiserede interesser indtager en privilegeret og institutionaliseret placering i den politiske og administrative beslutningsproces, hvad enten denne vedrører den offentlige politiks tilblivelse eller implementeringen heraf" (Sonne Nørgaard og Munk Christiansen 2003: 13). Lobbyisme er således mere fleksibel i sin form, og synes umiddelbart at tilhøre den pluralistiske idealverden, hvor der ikke forefindes en privilegeret form for interaktion mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder. I forhold til det demokratiske perspektiv synes pluralisme at gavne dette, men det er dog ikke helt så simpelt i praksis, da lobbyisme - ligesom korporatisme - også gerne foregår bag lukkede døre (Sonne Nørgaard og Munk Christiansen 2003: 34-35). I henhold til det videre arbejde er vores definition af lobbyisme påkrævet. Som diskuteret ovenfor er der forskellige definitioner af begrebet, og afhængig af definition har det indvirkning på det videre arbejde. I forhold til J.M. Berry og Mads Christian Esbensens definitioner har disse fokus på påvirkning af den politiske beslutningsproces. Det faktum at påvirkning er inddraget kan vi godt tillægge os, da det må siges at være et centralt element i forhold til lobbyisme. Spørgsmålet i denne henseende er dog om det er fyldestgørende i forhold til det videre arbejde. Vores udgangspunkt i denne projektrapport indbefatter således specifikt interesseorganisationer, og det synes derfor fordelagtigt at tage udgangspunkt i Munk Christiansen og Rommetvedts definition af lobbyisme. Denne inkluderer samspillet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder, som er kendetegnet ved at være uformel og på ad hoc basis parterne imellem, mens graden af institutionalisering er lav. Påvirkning af den politiske beslutningsproces indgår implicit i dette, da Munk Christiansen og Rommetvedts definition belyser hvorledes påvirkningen finder sted. 35

36 Med ovennævnte definition af lobbyisme afklaret vil vi i forlængelse af dette inddrage, hvorledes interesseorganisationer kan arbejde strategisk i forhold til lobbyisme. Dette vil blive gennemgået i næste afsnit Interesseorganisationers brug af lobbyisme Traditionelt set har interesseorganisationerne primært koncentreret sig om, at øve indflydelse hos centraladministrationens embedsmænd. Dette kan begrundes i, at interesseorganisationerne finder at de opnår størst indflydelse herigennem. Embedsmændene har således gerne ekspertise om det konkrete område, hvilket ikke altid er tilfældet for folketingsmedlemmerne. Dermed ikke sagt, at folketingsmedlemmer ikke er relevante i denne forbindelse. Interesseorganisationerne investerer således også tid og kræfter i kontakt til disse, og det må i den forbindelse antages at de opnår en vis form for indflydelse. Ifølge Christiansen og Sonne må der være en grund til, at dette finder sted og indflydelse synes oplagt i den forbindelse uden de dog kan dokumentere dette. Der findes i den henseende fire strategier, hvorved interesseorganisationer kan gøre deres indflydelse gældende. Det være sig; - Parlamentarisk lobbyisme, dvs. at målrette strategien mod parlamentariske aktører hvor der er en lav grad af institutionalisering - Administrativ lobbyisme, dvs. at målrette strategien mod administrative aktører hvor der er en lav grad af institutionalisering - Parlamentarisk korporatisme, dvs. at målrette strategien mod parlamentariske aktører hvor der er en høj grad af institutionalisering - Administrativ korporatisme, dvs. at målrette strategien mod administrative aktører hvor der er en lav grad af institutionalisering I forhold til interesseorganisationer vil henholdsvis parlamentarisk og administrativ korporatisme være ensbetydende med et krævende engagement fra deres side. Parlamentarisk og administrativ lobbyisme kræver derimod ikke samme grad af engagement, og fremstår alt andet lige som mere fleksibel og omstillingsparat (Christiansen P., Rommetvedt, H. (1999), From Corporatism to Lobbyism? Scandinavian Political Studies, Vol. 22 no. 3: 197). Ovennævnte er dog ikke en udtømmende oversigt over interesseorganisationer og deres brug af strategier. Nedenfor præsenteres strategier der er delvist overlappende, og derfor er tiltænkt som værende komplementerende. Ifølge Munk Christiansen m.fl. er der således to forskellige strategier som organisationer kan antage; Insiderstrategi hvor organisationer søger direkte indflydelse hos beslutningstagerne samt outsiderstrategi hvor fokus er på at mobilisere medlemmer og påvirke medier, offentlighed mv. Der kan også ske en 36

37 sammenfletning af disse strategier, hvis organisationerne søger at maksimere deres indflydelse (Sonne Nørgaard, Munk Christiansen og Sidenius 2004: 20-21). Outsiderstrategi præsenterer i denne forbindelse noget nyt, da man inddrager medier som et strategisk redskab for interesseorganisationer. Det anerkendes herved, at medier kan tiltænkes en stor rolle i forhold til interesseorganisationers påvirkning på den politiske beslutningsproces. I forhold til det strategiske aspekt er det, ifølge Munk Christiansen m.fl., vigtigt, at organisationerne gør sig klart, hvornår de ønsker at påvirke de politiske beslutninger. Det virker til, at være fordelagtigt at søge indflydelse så tidligt som muligt i processen. På den måde er færre præmisser, problemer og løsninger således lagt fast. Organisationerne kæmper for i den forbindelse for, at blive repræsenteret i lovforberedende udvalg og kommissioner. Der nedsættes dog ikke altid lovforberedende udvalg og kommissioner, hvorfor møder og uformel kontakt med ministre samt embedsmænd i mange tilfælde er lige så vigtigt for organisationerne. Eksempler på dette er gensidige policy erklæringer, hensigtserklæringer, samt drøftelse af løsningsforslag. Udviklingen har gjort at sidstnævnte i stigende grad tages i brug (Sonne Nørgaard, Munk Christiansen og Sidenius 2004: 21-22). I dette afsnit er lobbyisme blevet defineret i henhold til vores forståelse af begrebet i en dansk kontekst, og i tillæg er lobbyisme i et strategisk perspektiv blevet repræsenteret. Dermed er det indledende teoretiske fundament fastlagt, hvilket bidrager til det videre analysearbejde af lobbyisme i praksis. I forhold til dette ønsker vi endvidere, at sætte lobbyisme i et demokratisk aspekt og derfor vil det næste afsnit afspejle en diskussion af dette. 37

38 3.2 Demokrati Demokrati kan opfattes meget forskelligt, men af ordets oprindelse handler det mest af alt om folkestyre. Ordet demokrati stammer således fra græsk og er dannet af demos der betyder folket, og kratos som udspringer af krato hvis betydning er magt eller styre. Det ideelle demokrati vil være et styre bestående af rationelle individer, der vælger repræsentanter til at varetage deres interesser. Et demokratisk samfund kan defineres som værende et samfund, der bygger på lige muligheder for alle i befolkningen. De folkevalgte repræsentanter er således med til at sikre, at størstedelen af befolkningen er med til at bestemme og de på den måde kan få indflydelse på den politiske dagsorden (Heywood 2007: 68). Den amerikanske politolog Robert A. Dahl er blandt de mest fremtrædende i henhold til forskning på området, og dennes definitioner af demokrati vil derfor blive inddraget i dette afsnit. I sit arbejde præsenterer han to demokratimodeller, hvilket omfatter det ideale demokrati og polyarkisk demokrati. Førstnævnte repræsenterer det ideelle demokrati, hvor der forefindes social og politisk lighed. Robert A. Dahl opstiller i den forbindelse nogle kriterier i forhold til, at vurdere graden af demokrati i en stat som bliver uddybet i næste afsnit (se Det repræsentative demokrati i Danmark). Dermed ikke sagt at disse er udtømmende, men "de fastlægger nogle normer, ud fra hvilke man kan vurdere resultaterne i eksisterende foreninger, der hævder at være demokratiske". I samme moment skal det fastslås, at ingen stat nogensinde har haft en regering som har levet fuldt op til kriterierne for en demokratisk proces (Dahl 2000: 37). Der er således kun tale om et ideal, der aldrig fuldt ud finder sted i virkeligheden. Det gør polyarkisk demokrati derimod, da dette belyser de institutionelle og politiske processer der forefindes ved et repræsentativt demokrati. Polyarki er et udtryk for "herredømme af de mange", hvilket vil sige at flertalsbestemmelse gør sig gældende (Dahl 2000;73). Robert A. Dahl henviser i den forbindelse til, at demokrati i en stor målestok kræver (Dahl 2000; 68-69); - Valgte repræsentanter - Frie, retfærdige og hyppige valg - Ytringsfrihed - Alternative informationskilder - Forsamlingsfrihed - Omfattende borgerrettigheder 38

39 Disse seks politiske institutioner udgør tilsammen de generelle betingelserne for tilstedeværelsen af demokrati i et land, og vil ikke blive videre inddraget fremadrettet. I nedenstående afsnit vil vi diskutere demokrati i en dansk kontekst, og i den forbindelse inddrage Robert A. Dahl. Vi har dog valgt, at tage udgangspunkt i Sonne og Nørgaards videreudvikling af Dahls teori om demokrati. Dette sker ud fra et ønske om, at arbejde specifikt med det repræsentative demokrati der forefindes i Danmark Det repræsentative demokrati i Danmark I forhold til det demokratiske system er der som ovennævnt en række demokratiske krav som gør sig gældende. Store moderne samfund er således altid kendetegnet ved et repræsentativ og indirekte demokrati, og Danmark er derfor ingen undtagelse. I forlængelse af dette er et demokratisk krav såsom lige deltagelse aldrig lig med alles deltagelse. Denne deltagelse finder sted gennem repræsentanter og delegater, og derfor er det vigtigt at udarbejde procedurer der i størst muligt omfang sikrer den demokratiske ansvarlighed og kontrol. Det er hovedreglen, at magten ultimativt skal kunne føres tilbage til folket. Som førnævnt er der i følge Robert A. Dahl en række kriterier, som demokratiet skal leve op til og vurderes ud fra; - Lige og tilstrækkelig mulighed for at tilkendegive og begrunde præferencer og få emner på den politiske dagsorden (effektiv deltagelse) - Samme vægt i beslutningsprocessens afgørende fase (politisk lighed) - Lige og tilstrækkelig mulighed for adgang til information, der er nødvendig for at opdage og validere ens valg (oplyst forståelse) - Folket, eller de repræsentanter til hvem folket har delegeret myndighed, har den eksklusive og endelige ret til at afgøre, om og i givet fald hvordan emner skal placeres på den politiske dagsorden (kontrol over dagsordenen) - Folket inkluderer alle voksne, som er underlagt de bindende kollektive beslutninger (inklusion) Fælles for de fem kriterier er, at sikre effektiv lighed i alle faser af den politiske beslutningsproces (Sonne og Nørgaard 2003: 22). Det har været diskuteret vidt og bredt omkring fortolkningen af disse kriterier, og mere indgående hvordan disse konkretiseres i virkelighedens demokratier. I forhold til Christiansen og Sonne og deres analyser af interesseorganisationer indsnævrer de kriterierne. I forhold til oplyst forståelse (punkt 3) omhandler dette åbenhed i beslutningsprocessen, samt at folket og de folkevalgte har effektiv kontrol over 39

40 den politiske dagsorden. Man kan dog ikke sikre kontrol udelukkende ved hjælp af åbenhed, da dette også kræver effektiv deltagelse som så forudsætter adgang til ressourcer. Endelig kan inklusion (punkt 5) opfattes som en præcisering af hvem lighed gælder for - dvs. alle i samfundet som underlægges politiske beslutninger. Derved reducerer Christiansen og Sonne de fem kriterier til tre som lyder (Sonne og Nørgaard 2003: 23); - Kontrol over beslutningsprocessen - Lighed i beslutningsprocessen - Åbenhed i beslutningsprocessen Den parlamentariske styringskæde I naturlig forlængelse af ovennævnte kan den parlamentariske styringskæde passende inddrages. Denne gør sig således gældende i store repræsentative demokratier, og giver ét svar på hvorledes den politiske og administrative beslutningsproces bør organiseres, hvis delegerede beslutningstagere skal kunne stå til ansvar over for befolkningen (Sonne og Nørgaard 2003: 23). Den parlamentariske styringskæde påpeger endvidere, at vedtagne afgørelser i sidste instans skal kunne føres tilbage til borgernes egne kollektive beslutninger. Forvaltningens legitimitet er i sidste ende afhængig af, at regeringen regerer på et demokratisk mandat. Dette legitimeres så længe, at regeringen ikke har et flertal imod sig i Folketinget. Regeringens vedtagelse af love kan omgøres ved, at Folketinget vedtager ny lovgivning der har til formål at begrænse regeringens råderum. I sidste ende er det op til befolkningen, at belønne/straffe partierne i Folketinget i forhold til deres handlinger, hvilket finder sted ved afholdelse af frie valg. Selve rationalet i den parlamentariske styringskæde er, at folket via styringskædens led har lige og effektiv indflydelse på regler og beslutninger som de selv er underlagt. Der hersker således et ideal om, at en ubrudt styringskæde udgør en stærk standard i henhold til, at vurdere om den politiske beslutningsproces er demokratisk legitim. Det er dog mere end vanskeligt, at dette lader sig gøre i et moderne demokrati som det danske. Antallet af komplekse og foranderlige opgaver fordrer en fleksibel styring af opgavevaretagelsen. Det resulterer i, at der viser sig et behov for styringsværktøjer som ikke er umiddelbart forenelige med den parlamentariske styringskædes idealer (Sonne og Nørgaard 2003: 23-24). I forhold til demokratisk styring eksisterer der desuden et krav om effektiv opgaveløsning. Der skal i den forbindelse tages højde for demokratisk ansvarlighed, som indbefatter ansvarlighed gennem overholdelse af regler og procedurer fra politikernes og myndighedernes side. I tillæg skal 40

41 opgavevaretagelsen ske på den bedst mulige måde. Det er vigtigt, at myndigheder og politikere har mulighed for at agere i forhold til dette. Ellers resulterer det i "det demokratiske sorte hul". Det vil sige hvor politikere har det formelle ansvar, men reelt ikke kan styre. I dansk kontekst har vi bevæget os fra regelstyring til resultatstyring, hvor der er sket en decentralisering af den politiske styring. Dette har vist nødvendigt i forhold til udviklingen, der som førnævnt omhandler flere og mere komplekse opgaver at løse for de demokratiske institutioner. Som nævnt ovenfor er der i den forbindelse brug for værktøjer, der ikke synes fuldt ud forenelig med de principper som den parlamentariske styringskæde bygger på. Inddragelse af interesseorganisationer, råd og nævn mfl. finder således sted i opgaveløsningen. Umiddelbart gavner brugerinddragelse demokratiet, men det medfører også at nogle stilles "mere lige" end andre. Liberal demokratisk teori anerkender således mindretallenes ret til beskyttelse, og i forhold til nytteværdilæren er det problematisk hvis "et lille men ikke-intenst berørt flertal træffer beslutninger, som intenst berører et stort mindretal negativt". Det benævnes også som intensitetsproblemet i forhold til litteraturen. (Sonne og Nørgaard 2003: 27-28). Der argumenteres altså i stigende grad for, at intenst berørte interesser skal inddrages. Dette er bl.a. et resultat af, at øget lydhørhed overfor borgere medvirker til, at "det demokratiske sorte hul" ikke indtræffer. I forhold til dette er det vigtigt, at der finder styring sted i forhold til de intenst berørte interesser. Interesseorganisationer en praktisk løsning på det ovennævnte intensitetsproblem, og under de rette omstændigheder kan interesseorganisationer medvirke til "at sikre såvel øget fleksibilitet som intenst berørte interessers accept". Slutteligt er det værd at notere sig, at kontrol over den politiske beslutningsproces ikke automatisk sikrer demokrati. Der skal således stilles krav til denne proces i forhold til, at vurdere interesseorganisationernes samspil med de offentlige myndigheder i et demokratisk samfund. Sonne og Nørgaard udtrykker disse således(sonne og Nørgaard 2003: 28); - Kontrol over beslutningsprocessen - Lighed i beslutningsprocessen - Åbenhed i beslutningsprocessen - Effektiv styring og opgavevaretagelse - Styring under hensyn til intenst berørte interesser I forhold til Robert A. Dahls fem kriterier til idealdemokratiet har Sonne og Nørgaard således udeladt to af disse, og tilføjet to nye punkter jf. den parlamentariske styringskæde. Det er disse kriterier som vil blive benyttet 41

42 fremadrettet i projektrapporten, da det sætter tingene i en dansk kontekst og ikke mindst gør sig bedst i forhold til vores analytiske udgangspunkt. Med beslutningsprocessen præsenteret i ovenstående er det relevant, at redegøre for de faser som beslutningsprocessen består af. Dette vil blive gjort nedenfor Den politiske beslutningsproces For at forstå lobbyisme og måden hvorpå interesseorganisationer agere er det relevant at inddrage teori om beslutningsprocesser. Det er i beslutningsprocessen at aktører har mulighed for at øve indflydelse på politiske beslutninger og dermed påvirke samfundet i den retning man ønsker (Munk Christiansen og Togeby 2005:46). Beslutningsprocesser er en kobling af institutioner, politiske aktører, beslutningsanledninger, tid og rum og beslutningsniveauer. Tilsammen omsætter disse politisk input til output og outcome (Heywood 2007: 426). Beslutningsprocesser kan opdeles i fire faser (Heywood 2007: 430). Disse fire faser består af initiering, formulering, implementering og evaluering. Initieringsfasen handler om at sætte den politiske dagsorden. I denne fase har interesseorganisationer og lobbyister mulighed for at identificere et problem og dermed definere problemet for beslutningstagerne (Munk Christiansen og Togeby 2005: 47). Et problem kan både anerkendes fra neden og fra oven. I så fald at en interesseorganisation eller et medie gør opmærksom på et politisk problem kommer dette fra neden. Modsat kan problemet identificeres fra oven hvilket betyder at en regering, en politisk leder eller centraladministration prøver at sætte dagsordenen. Det interessante i initieringsfasen er hvor de politiske forslag kommer fra (Heywood 2007: 430). Næste fase i beslutningsprocessen er formuleringsfasen. I denne fase vurderes flere ting (Heywood 2007: 431). Skal en beslutning træffes? Er der grundlag for at ændre på lovgivningen eller males problemet til jorden? Hvor og hvordan skal den træffes? Skal forslaget til folketinget eller kan det løses på andre politiske niveauer? Hvordan skal problemet skæres til? Hvordan defineres problemet i henhold til, at gøre politiske beslutningstagere opmærksomme på dette? Hvilke målsætninger gør sig gældende? Man bør være opmærksom på at politik ofte indeholder kompromis. Hvilke alternativer findes der? Skal der lægges en ny strategi og kan man tage det op på at andet politisk niveau for at nå sin målsætning. I tredje fase findes den faktiske gennemførsel af forslaget. Man kan dele fasen op i yderligere tre faser. Beslutning => givent output => ønsket outcome. Her træffes en beslutning og den faktiske gennemførsel foregår. Beslutningen 42

43 træffes på et givent politisk niveau som tidligere nævnt kan variere. I denne tredje fase er det ikke umuligt, at der kan forekomme forandringer fra hvad der formelt besluttes til hvad der reelt ændres (Heywood 2007: 434). Med dette menes, at trods en hvis respekt for demokratiet og autoriteter kan modtageren af beslutningen være uenig. Dermed vil modtagere have sværere ved at implementere beslutningen, hvorfor der kan være forskelle mellem det formelle og praksis. Den fjerde og sidste fase er evalueringsfasen. I denne fase evalueres indholdet, gennemførsel og/eller resultater. Evalueringen har til formål at revidere beslutningen (Heywood 2007: 435). Derudover er denne fase også en læringsfase. Man kan vurdere om det næste gang kan gøres bedre og om man kan vurdere fremtidige behov. Disse fire faser kommer nødvendigvis ikke i nævnte rækkefølge. Faktisk kan evalueringsfasen være starten på en ny beslutning. 3.3 Sammenfatning af teorier De ovennævnte teorier skal danne den analytiske ramme, som vi arbejder inden for i denne projektrapport. I dette afsnit vil vi sammenfatte teorierne, og redegøre for hvorledes de vil blive benyttet i det fremadrettede arbejde. I forhold til lobbyisme er vi nået frem til en definition af dette, som vil blive inddraget aktivt i analysekapitlet. Mere specifikt definerer vi lobbyisme som påvirkning af den politiske beslutningsproces gennem et uformelt og ad hoc baseret samspil parterne imellem og en lav grad af institutionalisering. Dette vil blive benyttet gennemgående i projektarbejdet, hvilket vil bidrage til en bedre operationalisering af et omdiskuteret begreb. Det vil med andre ord sikre fokus i projektrapporten. I forlængelse af lobbyismebegrebet er forskellige strategier for lobbyisme blevet præsenteret. I det videre arbejde vil vi gøre brug af strategier der har specifik fokus på lobbyisme, dvs. parlamentarisk og administrativ lobbyisme, der også er kendt som insiderstrategi. Dette er kendetegnet ved, at man påvirker beslutningstagerne direkte. I tillæg vil outsiderstrategi blive inddraget, som omfatter påvirkning af beslutningsprocessen gennem at mobilisere medlemmer og påvirke medier mv.. Disse strategier vil specifikt blive inddraget i afsnittene Påvirkning af den politiske beslutningsproces og 4.2 Case: Lobbyisme i praksis med udgangspunkt i L Lov om røgfri miljøer. Fælles for strategierne er, at de skal danne det teoretiske fundament for belysning af lobbyisme i praksis. I forhold til teorierne om demokrati omfatter disse det repræsentative demokrati, den parlamentariske styringskæde og 43

44 endelige den politiske beslutningsproces. Det repræsentative demokrati tager udgangspunkt i Sonne Nørgaard og Munk Christiansens videre bearbejdning af Robert A. Dahls definition, og gennem inddragelse af den parlamentariske styringskæde finder de frem til følgende punkter; Kontrol over beslutningsprocessen, lighed i beslutningsprocessen, åbenhed i beslutningsprocessen, effektiv styring og opgavevaretagelse samt styring under hensyn til intenst berørte interesser. Lobbyisme vil blive sat overfor disse punkter i afsnittet 4.3 Hvilke konsekvenser har lobbyisme for det repræsentative demokrati i Danmark?. Dette har til hensigt, at belyse de konsekvenser som lobbyisme har i forhold til det repræsentative demokrati. Forudsætningen for denne konsekvensberegning er primært casestudiet som præsenteret i afsnittet (4.2 Case: Lobbyisme i praksis med udgangspunkt i L Lov om røgfri miljøer). Den politiske beslutningsproces vil i den forbindelse blive inddraget i casestudiet som redskab til gennemgang af de enkelte faser for lovudformningen. Mere specifikt vil faserne Initiering og Formulering have særlig fokus i den forbindelse. I forhold til uddybning af initierings- og formuleringsfaserne vil vi tage udgangspunkt i Sonne Nørregaard og Munk Christiansens empiriske undersøgelser, hvor de har benyttet sig af fire variable; Forudgående udvalgsbehandling Formel høring af organisationer En eller anden form for inddragelse Privilegier til organisationerne Dette skal som nævnt sikre en specifik gennemgang af de ønskede faser, og dermed har den politiske beslutningsproces sin berettigelse som teoretisk fundament for casestudiet. Med dette afklaret vil analysekapitlet blive præsenteret på næste side. 44

45 4. Analyse Dette kapitel vil afspejle en analytisk diskussion af lobbyisme i dansk kontekst. Som udgangspunkt vil der være tale om et tredelt analyseafsnit, hvor først udviklingen i samarbejdet mellem stat og interesseorganisationer vil blive inddraget. Det har til hensigt, at belyse om dette samarbejde er gået fra korporatisme til lobbyisme, og hvordan dette i så fald udspiller sig parterne i mellem. Ud fra dette vil vi dernæst inddrage en case omhandlende L Lov om røgfri miljøer, som har til formål at påvise den analytiske diskussion i et praktisk eksempel. Afslutningsvist vil et analytisk afsnit følge, hvor konsekvenserne af brugen af lobbyisme vil gennemgå en analytisk diskussion. Set i forhold til projektrapportens formål er det således relevant, at diskutere konsekvenserne for det danske repræsentative demokrati i forhold til den ovenstående udvikling. 4.1 Interesseorganisationers inddragelse i den politiske beslutningsproces Dette afsnit bygger på flere forskere og deres bidrag til interesseorganisationers inddragelse i den politiske beslutning. Indledningsvist vil Munk Christiansen og Rommetvedts empiriske undersøgelser blive inddraget, og dernæst vil Munk Christiansen m.fl. indgå i afsnittet. Disse undersøgelser vil danne fundamentet for udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og de offentlige myndigheder. Dette vil blive efterfulgt af et afsnit, der sætter fokus på den påvirkning som interesseorganisationer forsøger at opnå. Dette være sig gennem brug af strategisk lobbyisme Udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder Historisk set har korporatisme været en fast bestanddel af det politiske system i Danmark siden 2. Verdenskrig, hvor offentlige reguleringer af den private sektor dannede grobund for integreringen af interesseorganisationer i den politiske beslutningsproces. Ved udgangen af 2. Verdenskrig var strukturerne således på plads for korporatismens indtog, hvilket fortsatte de næste tre årtier frem. I forhold til antallet af repræsentanter fra interesseorganisationer i offentlige komiteer, nævn, råd mv. er der sket en udvikling i perioden I 1980 var antallet af repræsentanter således på sit højeste med repræsentanter 2 Denne undersøgelse er baseret på flere teoretikeres indsamling af data over tid. Herunder publikationer fra Centraladministrationen og de særlige forvaltningsorganer i Danmark efter 1945, Kristensen (1979) og Forvaltning og omgivelser, Grønnegård Christensen og Munk Christiansen (1992) og Kodebog for udvalgsdatabase, Grønnegård og Munk Christiansen samt indsamling af data fra afdelingen for politisk forskning, Århus Universitet. 45

46 involveret i 73 % af alle komiteer, råd, nævn mv. En andel som steg proportionelt frem til 1990 hvor 84 % af komiteer mv. havde deltagelse af repræsentanter fra interesseorganisationer. Dette tal faldt dog til 67 % i 1995 samtidig med, at det samlede antal af komiteer mv. faldt drastisk i samme periode, hvilket alt andet lige markerer en tilbagegang for korporatismen (Christiansen P., Rommetvedt, H. (1999), From Corporatism to Lobbyism? Scandinavian Political Studies, Vol. 22 no. 3: 198). Dette underbygges af en anden empirisk undersøgelse foretaget af Peter Munk Christiansen m.fl.. Denne undersøgelse bygger på antallet af policyforberedende komiteer der har haft deltagelse af interesseorganisationer 3. I forhold til undersøgelsen påviser denne således, at tallene med visse udsving har været for nedadgående siden 1980 frem mod Dog er antallet af interesseorganisationer i implementeringsfasen i samme periode mere varierende (Öberg, P., Svensson, T., Christiansen P.M. Nørgaard, A.S., Rommetvedt, H. and Thesen, G. (2011), Disrupted Exchange and Declining Corportatism: Government Authority and Interest Group Capability in Scandinavia. Government and Opposition, 46: ). Fokus er i denne henseende på lovudformningen, og tallene synes derfor at være relevant set i forhold til udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder. Ved at inddrage denne undersøgelse påvises udviklingen desuden frem mod Det medvirker således til at skelne hvorledes udviklingen har været fra årtusindskiftet - hvor undersøgelsen foretaget af Munk Christiansen og Rommetvedt slutter - til I forhold til det samlede fald i antallet af komiteer mv. gælder dette især for offentlig service, og ikke inden for traditionelle korporative områder såsom landbruget, industrien mv. I perioden er der desuden sket en betydelig decentralisering af den offentlige sektor, hvilket også har haft sin indflydelse på nedgangen, og i tillæg har det, ifølge Munk Christiansen og Rommetvedt, været et politisk ønske at reducere antallet af komiteer mv. i samme periode. Med udgangspunkt i de ovenstående tal er det derfor ikke helt klart, hvorvidt lobbyisme benyttes i stigende grad i stedet for korporatisme. Dette indgår således stadigvæk i samspillet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder inden for nogle sektorer. Ser man på kontakten mellem 3 Denne undersøgelse bygger på andres data, hvor ud fra forfatterne har foretaget deres egne beregninger. Det fremgår ikke hvordan disse beregninger er foretaget. Data er bl.a. udarbejdet af Peter Munk Christiansen. 46

47 interesseorganisationer og de offentlige myndigheder 4 tyder det på, at lobbyisme har været i fremgang over tid. Generelt set er antallet af kontakter mellem interesseorganisationer og parlamentet, parlamentariske komiteer, ministerier, partier, enkelte politikere og embedsmænd steget proportionelt i perioden Dette værende sig såvel månedligt som årligt, og inkluderer minimum én kontakt på måneds- og årsbasis. Den største stigning er i den henseende sket mellem interesseorganisationerne og Folketinget samt folketingsmedlemmer og politiske partier. Derimod har der været en lille nedgang i kontakter mellem interesseorganisationer og ministerierne. Det samme gør sig stort set gældende, hvis man opdeler interesseorganisationer ud fra type. Det være sig virksomheds- og arbejdsorganisationer samt andre organisationer (Christiansen P., Rommetvedt, H. (1999), From Corporatism to Lobbyism? Scandinavian Political Studies, Vol. 22 no. 3: ). Dette indikerer således, at der i stigende grad gøres brug af kontakter, og i særdeleshed i forhold til Folketinget, folketingsmedlemmer og politiske partier. Mere vigtigt er det at disse kontakter nu anses som vigtigere end hidtil, set fra interesseorganisationernes side. Når adspurgt om vigtigheden af løbende kontakt til de offentlige myndigheder, er dette således stigende i forhold til alle områder af den politiske struktur. Navnlig denne stigning i vigtigheden af kontakter parterne i mellem indikerer, at lobbyisme i dansk kontekst er i fremgang (Christiansen P., Rommetvedt, H. (1999), From Corporatism to Lobbyism? Scandinavian Political Studies, Vol. 22 no. 3: ). Spørgsmålet i denne henseende er om udviklingen reelt har betydet, at vi er gået fra korporatisme til lobbyisme i forhold til samarbejdet mellem interesseorganisationer og de offentlige myndigheder. Som tidligere defineret er korporatisme kendetegnet ved at "bestemte organiserede interesser indtager en privilegeret og institutionaliseret placering i den politiske og administrative beslutningsproces, hvad enten denne vedrører den offentlige politiks tilblivelse eller implementeringen heraf". Dette forefindes til stadighed i dansk kontekst, da det er det almen kendt, at der gælder en række faste forhold inden for nogle sektorer i Danmark. Eksempler på dette er LO og DA i forhold til arbejdsmarkedslovgivning, Landbrugsministeriets tætte samarbejde med landbruget samt inddragelse af industriens parter i forhold til erhvervspolitiske beslutninger (Sonne og Nørgaard 2003: 12). Som tidligere nævnt viser tallene, at antallet af repræsentanter fra interesseorganisationer i komiteer, nævn, råd 4 Datagrundlaget er i denne forbindelse funderet på tre spørgeskemaundersøgelser udarbejdet af Peter Munk Christiansen, Jørgen Grønnegård Christensen og Niels Chr. Sidenius fra afdelingen for politisk forskning, Århus Universitet. 47

48 mv. er blevet færre over årene, men kun inden områder som ikke har stærke korporative traditioner. Ud fra dette kan man fastslå, at der er sket en delvis udfasning i forhold til korporatisme. Det er næppe en overraskende udvikling når det har været et politisk mål, at reducere antallet af komiteer, nævn, råd mv.. Dette har banet vejen for fremkomsten af lobbyisme i en dansk kontekst, da det foregår uformelt og ad hoc baseret parterne imellem. Samarbejdet er ikke så institutionaliseret som det er tilfældet for korporatisme, og det gør lobbyisme til en mere fleksibel form for samarbejde parterne i mellem. Udviklingen har således medført, at der skal løses mange komplekse opgaver, og i tillæg er der et krav om hurtig handling fra befolkningen og mediernes side. I følge Brian Mikkelsen, MF (C), er der især sket en udvikling i forhold til sidstnævnte. Denne udtaler således "Det er ikke for så mange år siden (læs 1990'erne). Der var det en anden form for politisk system. I dag efter at der er kommet internet muligheder og TV2 News og alt mulig andet, så skal man være på hele tiden og reagere... i dag kan jeg blive ringet op og skal tage stilling til et eller andet" (2.5.1 Interview: BM 7). Dette er udtalt specifikt med henblik på inddragelse af lobbyister i form af informationsindhentning, og kendetegner meget godt udviklingen set ud fra en politikers synspunkt. I de tilfælde hvor der kræves hurtig handling er lobbyisme alt andet lige favorabelt, mens korporatisme kan siges at finde sin anvendelse under andre omstændigheder. Det ene udelukker så at sige ikke det andet, men faktum er som nævnt at vigtigheden af kontakter til de offentlige myndigheder er stigende for interesseorganisationerne. I forhold til lobbyisme er påvirkning et vigtigt element, og det illustrerer en fremgang for lobbyisme i det politiske landskab. Udviklingen har altså betydet, at vi i stigende grad er gået fra korporatisme til lobbyisme i dansk kontekst. Det synes at være en logisk udvikling ud fra de stigende krav til opgaveløsning, men også set ud fra interesseorganisationernes synspunkt. Det er således ikke kun udviklingen i de politiske omstændigheder der har betydet, at lobbyisme i stigende grad vinder indpas i en dansk kontekst. I denne forbindelse kan inddrages Munk Christiansen og Rommetvedts analyse af årsag til dette. I følge disse er interesseorganisationer nyttemaksimerende, og så længe de opnår resultater gennem deres indflydelse søger de ikke forandringer. Det gælder gerne interesseorganisationer, der traditionelt opnår indflydelse gennem korporatisme. Disse er en fast bestanddel af beslutningsprocessen, og fremstår derfor som magtfulde aktører. Andre interesseorganisationer søger, at opnå samme påvirkning af beslutningsprocessen men finder det ikke muligt, da de ikke kan opnå adgang gennem den traditionelle korporatisme. De opnår med andre ord ikke de ønskede resultater, og prioriterer derfor anderledes i forhold til påvirkning. Det er i denne forbindelse, at lobbyisme eksempelvis finder sin anvendelse. Det 48

49 være sig eksempelvis gennem administrativ eller parlamentarisk lobbyisme ((Christiansen P., Rommetvedt, H. (1999), From Corporatism to Lobbyism? Scandinavian Political Studies, Vol. 22 no. 3: 212). Den ovennævnte diskussion omkring udviklingen i samarbejdet mellem stat og interesseorganisationer har fastlagt, hvorledes dette kan anskues ud fra empiriske undersøgelser i perioden I forlængelse af dette vil det være relevant, at inddrage interesseorganisationers påvirkning af den politiske beslutningsproces gennem lobbyisme. Fokus vil i den forbindelse specifikt være på, hvorledes interesseorganisationerne arbejder strategisk i forhold til at påvirke beslutningsprocessen. Dette vil blive gennemgået nedenfor Påvirkning af den politiske beslutningsproces Interesseorganisationer søger at påvirke beslutningsprocessen når de gør brug af lobbyisme. Dette er fastslået ovenfor, hvor også administrativ og parlamentarisk lobbyisme kort er inddraget. Kort opridset er disse således eksempler på strategier, hvorved interesseorganisationerne kan gøre deres indflydelse gældende. Det kan også benævnes insiderstrategi, da organisationerne på denne måde søger direkte indflydelse hos beslutningstagerne Det er dog ikke den eneste måde hvorpå påvirkning af beslutningstagere kan finde sted, da medierne også kan tages i brug. Dette omtales som outsiderstrategi hvor fokus er på at mobilisere medlemmer og påvirke medier, offentlighed mv.(se Interesseorganisationers brug af lobbyisme). I dette afsnit vil fokus være på en professionel virksomhed, der udfører lobbyisme for bl.a. interesseorganisationer. Lobbyisme er således blevet en forretning, hvor private økonomiske interesser tilbyder dette som et produkt. Lindskov Management er én af flere lobbyvirksomheder der har etableret sig over de senere år, hvor JKL og Waterfront i tillæg kan nævnes. Der er således sket en udvikling inden for brugen af lobbyisme med introduktionen af professionelle lobbyister. Interesseorganisationer arbejder i flere tilfælde med brugen af professionelle lobbyister, og dette vil vi belyse med udgangspunkt i Lindskov Managements arbejdsmetoder. Såfremt at interesseorganisationer ikke har ressourcer til selv, at føre en sag kan de tage en anden mindre ressourcekrævende strategi i brug. De kan således tilknytte en professionel lobbyvirksomhed, som kan bistå dem i at få en sag på dagsordenen. Et eksempel på dette er som nævnt ovenfor Lindskov Management, der agerer som mellemled til politikere, embedsmænd og medier. Vi har den forbindelse kontaktet Lars Lindskov, ejer af lobbyvirksomheden Lindskov Management. Denne har arbejdet med lobbyisme i en årrække, og ifølge denne er det sagen der bestemmer valg af strategi. Lars Lindskov siger 49

50 således "Ja mange tror faktisk at det første vi gør er at styrte ind ad døren på Christiansborg. Det er faktisk det sidste vi gør " (2.5.1 Interview: LL. 8). I forhold til dennes arbejde med lobbyisme er det således ikke altid parlamentarisk lobbyisme der gøres brug af, hvilket måske er den gængse opfattelse af lobbyisme. Tværtimod arbejdes der strategisk, hvilket han pointerer med følgende udtalelse "Hvis vi er inde og tale om noget administrativt, som er i et forløb, så er det jo embedsfolkene som vi skal have fat i" (2.5.1 Interview: LL. 9). Der arbejdes således strategisk i forhold til, at opnå nyttemaksimering af sin indsats. Endvidere er der sket en stigning i antallet af interesseorganisationer, virksomheder m.fl. som ønsker at gøre brug af Lindskov Management, hvilket igen indikerer at lobbyisme er i fremdrift i dansk regi (2.5.1 Interview: LL: 7). Det skal i denne forbindelse nævnes, at Lars Lindskov har en interesse i, at promovere sin virksomheds fremgang. Vi er ikke blevet fremlagt tal e.l. der underbygger dette, og derfor skal denne udtalelse tages med forbehold for egeninteresse. I forhold til kunderne er det fælles for disse, at de gerne først kontakter Lindskov Management sent i forløbet, hvilket er problematisk set i forhold til at påvirke beslutningstagerne (2.5.1 Interview: LL. 4). Dette underbygges teoretisk af Munk Christiansen m.fl., som finder det vigtigt, at organisationerne gør sig klart, hvornår de ønsker at påvirke de politiske beslutninger. Det virker til, at være fordelagtigt at søge indflydelse så tidligt som muligt i processen. På den måde er færre præmisser, problemer og løsninger således fastlagt (3.1.2 Interesseorganisationers brug af lobbyisme). Begrundelsen for at Lindskov Management kontaktes sent kan skyldes at interesseorganisationerne m.fl. ikke sætter sig ind i forekommende lovændringer der kan berøre forskellige brancher som angivet i Finansloven eksempelvis. Lars Lindskov advokerer i hvert fald for dette (2.5.1 Interview: LL. 5). Dette påviser trods alt, at professionel strategisk lobbyisme ikke er udbredt i alle dele af erhvervslivet, da der arbejdes reaktivt i mange tilfælde. Strategisk lobbyisme er således kendetegnet ved, at være proaktiv i sin udformning. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at Lindskov Management ikke er repræsentativ for alle lobbyvirksomheder, og derfor kan ingen generelle tendenser udledes af dette. I forlængelse af ovenstående er det interessant, at diskutere hvor meget indflydelse interesseorganisationer reelt har på beslutningsprocessen. Dette afhænger alt andet lige af respondenten, og i den forbindelse har vi valgt at inddrage en politiker i form af Brian Mikkelsen, MF (C), og Lars Lindskov som lobbyist. Direkte adspurgt om lobbyisternes indflydelse er det ifølge Brian Mikkelsen i begrænset omfang, at lobbyisterne får deres sag på dagsordenen hos ham. Han skønner således, at han nærmere afviser 9 ud af 10 sager og 50

51 dermed grovsorterer i henvendelserne fra lobbyister (2.5.1 Interview: BM. 9). Han afviser i samme ombæring en udtalelse fra en anonym lobbyist i en artikel bragt af avisen.dk, som hævder, at 9 ud af 10 (Avisen.dk, 23. august 2011) sager han sætter på dagsordenen næsten ubearbejdet af politikerne bliver sendt som 20 spørgsmål til ministrene. Han kan kun udtale for sig selv, men som politiker har han altid været opmærksom på, at stille sig kritisk overfor lobbyister. Dermed ikke sagt, at han er modstander af lobbyisme - tværtimod. Han finder det hjælpsomt, at blive forelagt oplysninger fra forskellige lobbyister, men tillader sig i samme moment at være kritisk i materialegennemgangen. Disse udsagn om svær tilgængelighed for lobbyister skal ses i lyset af, at Brian Mikkelsen har en interesse i at fremstå som mere magtfuld end lobbyisterne. Med sine udtalelser om, at han afviser 9 ud af 10 sager tilbagevises artiklens påstand således klart, og han fremstår som mere indflydelsesrig end interesseorganisationerne. Det er endvidere værd at notere sig, at Brian Mikkelsen først er begyndt at afholde møder med lobbyister efter, at han gik af som minister efter sidste valg. I sit hverv som minister havde han således ikke tid til, at mødes med lobbyister og det var i stedet embedsmændene som gjorde dette. Han fastslår således at "embedsmænd mødes meget ofte med lobbyister, måske mere end folk tror" (2.5.1 Interview: BM. 4). Ved dette udsagn fralægger han sig ansvaret for et eventuelt samarbejde med interesseorganisationer, og henviser i stedet til at det er embedsmændene der forestår dette. Det er belejligt i tilfælde af, at der skulle blive stillet spørgsmålstegn ved en ministers involvering med eksempelvis lobbyvirksomheder. I følge Munk Christiansen kan udtalelsen dog retfærdiggøres, da interesseorganisationerne primært koncentrerer sig om, at øve indflydelse hos centraladministrationens embedsmænd. Dette sker som følge af, at det er nemmest at opnå indflydelse hos disse (se Interesseorganisationers brug af lobbyisme). Lars Lindskov er ikke lige så klar i udmeldingen som Brian Mikkelsen, da han angiveligt ikke fører statistik over sager som er kommet på dagsordenen, og som i sidste ende har resulteret i en lovændring mv. Ifølge ham kan der ved henvendelse til politikere omkring fejlagtige udtalelser "være politikere som siger at det var relevant viden og det vidste jeg ikke og at det betyder, at politikeren trækker i land eller modificerer sit synspunkt" (2.5.1 Interview, LL. 10). Dette er så at sige udmærket at opnå, men i det store billede er det ikke et stort output i forhold til påvirkning af beslutningsprocessen. Dette var således det bedste eksempel som Lars Lindskov kunne fremvise, og det understøtter i hvert fald hans tidligere pointe om, at de gerne agerer reaktivt i deres arbejde. 51

52 Brian Mikkelsen og Lars Lindskov er ikke repræsentative for hvervet som politiker og lobbyist, men ud fra deres udtalelser tyder det på at lobbyisme ikke er så indflydelsesrigt på beslutningsprocessen. Dette understøttes i forhold til Sonne Nørgaard og Munk Christiansens undersøgelser om interesseorganisationers indflydelse 5. Disse har således bedt politikere om, at vurdere interesseorganisationernes indflydelse i årene 1980 og I den forbindelse vurderede folketingspolitikerne i såvel 1980 som 2000, at de selv havde mere indflydelse end lobbyister. Lobbyisterne blev således kun vurderet mest indflydelsesrige af henholdsvis 7 % og 4 % af politikerne. Politikerne ser således sig selv som den mest magtfulde af parterne (Sonne Nørregaard og Munk Christiansen: ). Endvidere blev interesseorganisationers initiativ til lovforslag undersøgt, og det viste også en tilbagegang for interesseorganisationerne. I 1980 var tallet 18 % for at de tog initiativ meget ofte mens det tal i 2000 var faldet til 3 % (Sonne Nørregaard og Munk Christiansen: ). I henhold til de ovennævnte tal kan man udlede, at påvirkningsgraden er faldet for interesseorganisationer i perioden Det skal dog nævnes, at pålideligheden kan drages i tvivl i en sådan undersøgelse. Politikerne har således en interesse i, at fremstå som den stærkeste part sammenlignet med interesseorganisationer. Det samme kan som førnævnt siges om Brian Mikkelsen, og dennes udtalelse om lille indflydelse fra interesseorganisationer, ligesom Lars Lindskov gerne vil fremstå som indflydelsesrig. Det er dog bemærkelsesværdigt, at undersøgelsen påviser et fald i indflydelse når nu lobbyisme er i fremgang. Er det så ensbetydende med, at lobbyisme er lig med mindre påvirkning af beslutningsprocessen? Det er svært at bedømme, men måske svaret skal findes i det faktum, at lobbyisme er mindre forpligtende gennem sin lave grad af institutionalisering. Korporatisme er netop kendetegnet ved, at være forpligtende da de samme parter gerne inddrages i beslutningsprocessen. De er således blevet en institutionaliseret del af det politiske system, og interesseorganisationerne opnår indflydelse gennem denne status. Lobbyisme er derimod mere løst koblet, og opnår ikke samme status over tid da parterne er forskellige fra gang til gang. Dette leder os frem til næste kapitel som omhandler lobbyisme, og hvordan dette påvirkede beslutningsprocessen omkring L Lov røgfri miljøer. Det kan muligvis hjælpe til, at forstå lobbyisme i praksis og den påvirkningsgrad som lobbyisme indeholder. Dette vil blive forsøgt belyst gennem et casestudie. 5 Sonne Nørgaard og Munk Christiansen har gennemført spørgeskemaundersøgelser i perioden hvor de har spurgt politikere om interesseorganisationers indflydelse (anonymt) 52

53 4.2 Case: Lobbyisme i praksis med udgangspunkt i L Lov om røgfri miljøer Præsentation af case I dette afsnit vil vi belyse den valgte case som omhandler L Lov om røgfri miljøer. Som udgangspunkt vil en introduktion til casestudiet blive præsenteret, og i den forbindelse vil vi tage udgangspunkt i den valgte struktur for casestudiet. Herunder inddrage en række spørgsmål som vil blive besvaret i forhold til casen (se Casestudie). Dernæst vil der blive foretaget en analyse af casen i forhold til beslutningsprocessen, som vil have specifik fokus på de to første faser der omfatter Initiering og Formulering. I analysen af disse to faser vil vi tage udgangspunkt i de fire variable som tidligere præsenteret (se Casestudie). Endeligt vil der blive foretaget en vurdering af interesseorganisationers inddragelse i forhold til den politiske beslutningsproces. Denne vurdering vil ske på baggrund af det forudgående afsnit, og derudfra vil lobbyisme i praksis blive præsenteret. Hvad er på spil? Grundlæggende står der noget på spil for alle involverede aktører. Afhængig af hvilken type af aktør man belyser og hvilke argumenter der står bag, varierer konsekvenserne. Hvad der står på spil kan man opdele i fire overordnede perspektiver; et sundhedsperspektiv, et økonomisk perspektiv, et værdiperspektiv og et vælgerperspektiv. Sundhedsperspektivet repræsenteres af de interesseorganisationer som bekæmper rygning. Adskillige undersøgelser viser at rygning er skadeligt og bl.a. kan føre til lungekræft og andre livstruende sygdomme. Under sundhedsperspektivet kan også passiv rygning tilføjes (Kræftens Bekæmpelse 2012). Herunder er især passiv rygning på arbejdspladsen i fokus. Det økonomiske perspektiv kan yderligere opdeles. Opdelingen skyldes at der er flere aktører med økonomiske interesser indblandet. Først og fremmest kan man antage, at L 191 vil sænke antallet af rygere og folk der udsættes for passiv rygning. En sådan reducering kan betyde, at færre rammes af sygdomme forårsaget af rygning. En reducering vil derfor alt andet lige sænke de udgifter som staten har ved, at behandle sygdomme forårsaget af rygning. I den forbindelse bør man dog overveje at staten ikke længere vil modtage samme indtægt, gennem afgifter ved salg af tobaksvarer. Man kan samtidig argumentere for økonomiske interesser blandt virksomhederne. Det kan tænkes at restaurationsbranchen vil miste de kunder som fortsat ønsker at ryge og deres omsætning vil falde. Derudover ville der 53

54 være en udgift forbundet ved, at skulle installere rygekabiner eller gøre det muligt at servere udenfor. I forbindelse med rygekabiner kunne man forestille sig, at virksomheder der udbyder disse har en interesse i L 191 og udformningen af dette. Udover et økonomisk- og sundhedsperspektiv findes også et værdiperspektiv. Den enkelte virksomhed kan argumentere for, at L 191 er en indskrænkning af den private ejendomsret. Derudover kan man antage, at nogle rygere vil føle at deres personlige frihed begrænses. Endelig står der en del på spil for de folketingspolitikere som skal afgøre om L 191 vedtages. Man må antage at en politiker vil have så mange vælgere som muligt, hvorfor de er nødt til at vælge det standpunkt som vælgerne kan tillægge sig, og som samtidig stemmer overens med deres politiske overbevisning. Hvad er problemet i casen? Det grundlæggende problem i casen er konsekvenserne ved lobbyisme og interesseorganisationers brug af dette. Ved brugen af lobbyisme kan der opstå flere problematikker. Generelt er gennemsigtigheden et problem. Der er ingen registrering af lobbyister og det kan være svært, at gennemskue i hvilken grad samt hvor der udføres lobbyisme i Danmark, herunder i Folketinget. Et problem i casen er også, at brugen af lobbyister er afhængig af interesseorganisationers ressourcer, netværk, og økonomi. Man kan antage at lobbyisme giver større mulighed for indflydelse og ikke alle interesseorganisationer har samme mulighed for, at påvirke beslutningsprocessen. I den forbindelse opfyldes det pluralistiske ideal om, at alle inddrages i beslutningsfaserne ikke. Derimod kan det forekomme, at der selekteres i hvem der inddrages og hvem der ikke inddrages. Endeligt kan det betyde at repræsentationen er begrænset og at der ikke er lige adgang for alle i beslutningsprocessen. Hvem er de involverede interessenter? Overordnet findes mange involverede interessenter. Disse interessenter dækker fra den menige vælger og helt op til den øverste myndighed i Danmark. For at bevare fokus har vi valgt, at udvælge få primære aktører. Denne selektering er først sket efter, at vi har dannet os et overblik over alle involverede interessenter (se Arbejdsdokument til casestudie). Dernæst har vi opdelt de primære aktører i henholdsvis; Initieringsparter, modstandere af L 191 og sundhedsministeriet. Af initieringsparter var Kræftens Bekæmpelse og HORESTA de aktører, som havde den største hyppighed i vores research. Kræftens Bekæmpelse er en interesseorganisation, hvis overordnede vision og mål er at forebygge og hjælpe de mennesker som rammes af kræft. Eftersom rygning kan føre til lungekræft har Kræftens Bekæmpelse interesse i, at 54

55 minimere antallet af rygere ( HORESTA er den største brancheorganisation indenfor hotel, restaurant og turisme ( HORESTA varetager godt medlemmers interesser og er derfor en primær aktør. Modsat Kræftens Bekæmpelse og HORESTA som er tilhængere af forslaget findes også modstandere. Her har vi ikke valgt at udpege enkelte interesseorganisationer, men derimod valgt at samle de fælles modargumenter. Af modstandere af forslaget kan bl.a. nævnes organisationerne Dansk Handel og Service, Foreningen af Hoteller samt Restauranter & Kroer. Af centrale aktører kan forhenværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Denne var således forslagsstiller og sidder i Folketinget for partiet Venstre. Endeligt er Sundhedsministeriet også en central enhed. Denne myndighed er ansvarlig for høringssvar og deltager kun i debatten gennem ministeren. Hvem bliver påvirket af beslutningen? Dybest set påvirker L 191 primært befolkningen, og herunder i størst grad de personer som ryger. Eftersom man ønsker at begrænse rygning i det offentlige rum, sætter man fokus på danskernes sundhed. Dernæst rammer lovforslaget særligt én branche. Denne branche er hotel og restaurationsbranchen hvor medarbejdere og kunder i samme grad ikke udsættes for passiv rygning. I denne branche er det også tilfældet at de virksomhedsejerne, som stadig ønsker at der skal kunne ryges, skal investere i rygeventilation. L 191 betyder også at der alt andet lige bliver et fald i efterspørgselen af cigaretter. Dette påvirker både tobaksindustrien og de virksomheder som sælger præparater som skal hjælpe til rygestop. I den forbindelse er det interessant at vi ikke, umiddelbart, kan disse aktører påvirke beslutningsprocessen. Samtidig skal man være klar over, at man ikke kan udelukke tobaksindustrien. Det kan tænkes, at de har prøvet at påvirke beslutningsprocessen, men vi har ikke søgt videre indsigt i denne påvirkning. I det tilfælde at tobaksindustrien i det skjulte har forsøgt, at påvirke beslutningen kan det dog tænkes at man har gjort brug af indirekte magt, dvs. nondecision-making (Jensen og Christensen: 44-45). Hvilken beslutning eller handling er nødvendig? Hvorvidt at L 191 er nødvendig er en subjektiv sag. Faktum er at et flertal i folketinget mener at et lovforslag skal bidrage til at begrænse passiv rygning. Grundlæggende skyldes lovforslaget at der er for mange som hvert år udsættes for passiv rygning, hvilket kan have sundhedsskadelige konsekvenser. I forbindelse med et lovforslag findes dog nogle nødvendige processer. I Danmark har vi et demokrati, hvilket betyder at der er en proces for hvordan et lovforslag kan vedtages (se Den politiske beslutningsproces). Først og fremmest skal der udformes et lovforslag. Dette har forhenværende 55

56 sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen gjort. Dernæst skal lovforslaget behandles og det er nødvendig, for at sikre den demokratiske proces, at der inddrages en række aktører. I et senere kapitel vil gå mere i dybden med hvordan aktørerne inddrages, og hvorledes beslutningsprocessen for L 191 har været. Hvad er de forskellige synspunkter/argumenter involveret? I debatten om lov om røgfri miljøer findes to primære argumenter. Som allerede præsenteret er argumentet for, at der vedtages en rygelov, at man ønsker at begrænse passiv rygning (Ritzaus Bureau ). Alt for mange danskere bliver udsat for passiv rygning og mange danskere har svært ved at sige fra overfor rygerne. Som tidligere nævnt kan passiv rygning have sundhedsskadelige konsekvenser (Politiken ). Ledende overlæge Philip Tønnesen på Gentofte Amtssygehus vurderer, at ca. en fjerdedel af alle indlæggelser i det danske sygehusvæsen skyldes rygerelaterede sygdomme. Tal fra sundhedsstyrelsen viser at ca danskere hvert år dør af rygning. Hos modstanderne af lovforslaget er det primære argument at det er et indgreb i den personlige frihed. De mener at folk selv skal kunne bestemme hvorvidt om der må ryges. Og endeligt som tidligere nævnt, at der findes visse økonomiske interesser i at bevare lovgivningen som den er. Hvem implementerer beslutningen? Overordnet set har sundhedsministeren ansvaret for at beslutningen implementeres. Daværende Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen havde derfor ansvaret for at sikre, at rammerne i lovforslaget kunne gennemføres. Dernæst er det op til alle de som er ansvarlige for de områder som påvirkes af L 191 at overholde reglerne. Dette vil sige at de barer, hoteller og restaurationer som stadig ønsker at give muligheden for at ryge, skal installere en rygekabine. Implementeringen sker derfor på baggrund af, at disse aktører vælger at overholde gældende lovgivning. I ovennævnte er casen blevet præsenteret, og i forlængelse af dette vil der blive foretaget en analyse af beslutningsprocessen i forhold til lovudformningen af L 191. Dette vil blive gjort i næste afsnit. 56

57 4.2.2 Beslutningsprocessen for L Lov om røgfri miljøer I det nedenstående vil initierings- og formuleringsfaserne blive præsenteret. I den forbindelse vil vi som sagt sætte casen i et analytisk perspektiv, og dermed redegøre for udarbejdelsen af lovforslaget. Dette skal lede os frem til, at påvise lobbyisme i praksis som vil fremgå i det efterfølgende afsnit (se Lobbyisme i praksis) Initieringsfasen I forhold til initieringsfasen er det relevant, at se på hvem der har fået emnet på dagsordenen. Formelt set er det daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, da denne har status ad forslagsstiller. Reelt set kan der dog være andre parter involveret. Lars Løkke Rasmussen udråber således 2005 til, at være debat år for rygning. I denne periode fremlægger Kræftens Bekæmpelse samtidig en undersøgelse, sammen med Hjerteforeningen og Dansk Allergiforbund, som er foretaget af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen iværksætter samtidig en kampagne der skal sætte fokus på passiv rygning (Ritzaus Bureau ). I samme periode offentliggør HORESTA, at de ønsker at forbyde rygning på offentlige steder. De følger denne udtalelse op med, at sende et brev til Lars Løkke Rasmussen omkring dette. I forhold til vores dataindsamling ved vi, at der ikke har været nedsat et forudgående udvalg, hvorfor nogle med stor sandsynlighed har bidraget med viden og holdninger på området. Før d. 22. april 2004 havde den daværende sundhedsminister ikke i sinde at ændre på lovgivningen, hvorfor det kunne tænkes at nogle har påvirket den daværende sundhedsminister til at ændre holdning. (Ritzaus Bureau ). Ofte har der forud for et lovforslag været udvalgsbehandlinger. Man kunne have forestillet sig at de primære aktører, som også er på høringslisten havde deltaget i forudgående udvalgsbehandling. At der ikke har været nogen forudgående udvalgsbehandling kan skyldes, at Lars Løkke Rasmussen har fået informationer fra interesseorganisationer, og derigennem er blevet inspireret til lovforslagets indhold. Vi ved, at HORESTA og Kræftens Bekæmpelse har afholdt møder med Lars Løkke Rasmussen forud for fremsættelsen af lovforslaget (se Arbejdsdokument til casestudie; Ritzaus Bureau ). Disse møder har været et alternativ til almindelig forudgående udvalgsbehandling. Ud fra dette kan man udlade at det har været svært, at opnå indflydelse i lovforslaget inden førstebehandlingen, da ingen formelt set har været klar over, at Lars Løkke Rasmussen ville fremsætte lovforslaget. I forlængelse af Lars Løkke Rasmussens holdningsskift er det også værd, at nævne at Socialdemokraterne d. 18. december via medierne - 57

58 fremkommer med en mærkesag. Med denne mente de, at i 2007 skulle det være forbudt at ryge alle offentlige steder. Man kunne derfor forestille sig, at Kræftens Bekæmpelse og HORESTA har påvirket politikere og særligt Lars Løkke Rasmussen, gennem medier, breve og afholdte møder. Dermed har vi at gøre med flere interesseorganisationer som er med til at gøre opmærksom på problemstillingen. I forhold til HORESTA og deres rolle i beslutningsprocessen har vi haft skriftlig og telefonisk kontakt med Henrik Messmer der er Kommunikationschef hos HORESTA. I følge denne har de lobbyister ansat, og i forhold til L 191 havde de en strategi som gik ud på også at inddrage medierne. Denne strategi mente han selv gjorde et stort udslag og de fik meget omtale i den forbindelse. HORESTA var derudover også i kontakt med politikere. I forhold til HORESTA tilkendegiver disse endvidere, at de gør brug af lobbyister som er fast tilknyttet organisationen. De kan dog ikke videregive navnet på hvem fra organisationen der har arbejdet på denne sag (se Arbejdsdokument til casestudie). Udover HORESTA tog vi skriftlig og telefonisk kontakt til Kræftens Bekæmpelse, mere specifikt Niels Them Kjær, Projektchef og koordinator for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Denne kunne fortælle at de gennem hele processen har haft kontakt til medierne. En undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen vedrørende konsekvenser ved passiv rygning blev således, før den blev sendt til ministeriet, frigivet til pressen af bl.a. Kræftens Bekæmpelse. Derudover har Kræftens Bekæmpelse også haft en løbende dialog med politikere. Der rettes samtidig en kritik i forhold til, at regeringen ikke har inddraget interesseorganisationer i stor nok grad. Kritikken går på, at der ingen forudgående udvalgsbehandling har været samt, at den offentlige debat har været meget begrænset. Afslutningsvis tilføjede Niels Them Kjær, at der ofte er kontakt mellem embedsmænd og organisationen. Med disse svar kan det påvises at der har været parter indblandet både før og efter at lovforslaget er sendt i høring Formuleringsfasen I denne fase afgøres det hvorvidt der skal tages en beslutning. Herunder hvor og hvornår denne skal træffes. Derudover inddrages hvordan problemet skal skæres til, hvilke målsætninger gøres gældende og om findes der et alternativ (se Den politiske beslutningsproces). Det skal nævnes at det kan være svært at uddrage hvor førnævnte punkter præcis forefindes i denne fase. Hvorvidt der skal træffes en beslutning afgøres i Folketinget. Ved behandling i Folketinget afgøres dette. Under behandlingen bliver L 191 sendt til første behandling, og dernæst videre til udvalgsbehandling. Det er under 58

59 udvalgsbehandlingen at interesseorganisationerne har mulighed en formel mulighed for at påvirke beslutningen. Kræftens Bekæmpelse og HORESTA sendte begge et høringssvar tilbage. I høringssvaret er der mulighed for at ytre sin holdning og komme med belæg for denne. På høringslisten findes 72 forskellige interessenter. Vi har forsøgt at få indsigt i hvem der har udarbejdet høringslisten. Vi mener det kunne være interessant, at høre hvorfor man netop havde valgt disse interessenter til fordel for andre. Til trods for samtaler med Sundhedsministeriet og kontaktpersoner for dette område har dette ikke været muligt. I den forbindelse skal det nævnes, at Hanne Makholm, der sad som kontaktperson på L 191 ikke længere arbejder for Sundhedsministeriet. Høringsbrevet blev sendt ud d. 12. januar 2007 og høringsfristen var d. 5. februar Dermed har de inddragede aktører haft 24 dage til, at udforme et høringssvar. Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse, mener at dette var en forholdsvis kort høringsperiode, og at de kun akkurat nåede at færdiggøre et fyldestgørende svar (Se Arbejdsdokument til casestudie). I forhold til de afgivne høringssvar er Kræftens Bekæmpelse og HORESTA som tidligere nævnt, enige om, at der kræves lovgivning på området og foreslår i deres høringsvar at rygning forbydes i offentligt rum. Det er også værd at nævne, at Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar fra andre interessenter end dem som er på høringslisten. Det være sig i form af enkeltpersoner, mindre foreninger og virksomheder. Endelig er det interessant at påvise, hvor meget forslaget har ændret sig fra da det var i første behandling, gennem en høringsperiode og dernæst sendt til anden behandling. Her er det således kun marginalt, hvor meget Lars Løkke Rasmussen har ændret i lovforslaget. Dermed har alle høringssvar ikke umiddelbart haft den store påvirkning på lovudformningen af L 191. Det kan umiddelbart være svært, at påpege hvorfor der er enighed om, at behandle et lovforslag. Det kan skyldes at der internt i regeringen har været enighed. Det skal i denne henseende nævnes, at møder i udvalg ofte er lukkede og der er derfor intet referat fra dagsordenen. Derfor kan man ikke udelukke at en interesseorganisation eller anden aktør har været med til at påvirke beslutningen. I anden fase af beslutningsprocessen besluttes også hvor og hvordan en beslutning skal træffes. Eftersom det er en lov som skal gælde nationalt, afgøres beslutningen i Folketinget. Perioden for denne proces kan variere alt 59

60 efter hvor lang tid den skal behandles i udvalg og i høring. I forbindelse med behandlingen af L 191, var behandlingstiden over nogle måneder. Man kunne få den tanke at der allerede inden behandlingen i Folketinget var flertal for lovforslaget og at behandlingen derfor har været formalia. På den måde har der umiddelbart kun været mulighed for at påvirke lovforslaget i initieringsfasen. Ud fra det forudgående kan man nu belyse hvorvidt de involverede interessenter har formået at sætte deres aftryk på lovgivningen. De to primære interesseorganisationer har, som tidligere nævnt, begge været fortaler for et totalforbud mod rygning i det offentlige rum. Fælles for begge aktører har de fået lavet undersøgelser om passiv rygning, som er blevet sendt til medier, embedsfolk og politikere. Derudover er der blevet afholdt møder med politikere, særligt sundhedsordførere, som vi ikke har kunnet få dybere indsigt i. Det man med sikkerhed kan sige er, at begge interesseorganisationer har bidraget med at få fokus på emnet, men deres målsætning er ikke blevet opfyldt fuldstændig. Dette skyldes, at lovforslaget som godkendt, stadig gør det lovligt at ryge på bestemte områder Konkret hvem der har sat deres aftryk kan derfor være svært at bevise. Det er vores overbevisning, at Kræftens Bekæmpelse og HORESTA har været aktive parter, og man kan ikke afvise at de har været involveret i at få gennemført lovforslaget. Som tidligere nævnt ændrer L 191 sig ikke markant undervejs under folketingets behandling, hvorfor påvirkningen formentligt primært har fundet sted før denne periode. Endeligt kan man diskutere hvorvidt der findes alternativer til lovforslaget. Et alternativ kunne have været, at man havde valgt at gå ad frivillighedens vej og gennem endnu flere kampagner. På den måde kunne man opfordre folk til ikke at ryge i det offentlige rum. Dette alternativ ville formentlig ikke være ligeså effektivt som lovforslaget. Et andet alternativ er et fuldkomment forbud mod rygning i det offentlige rum. Denne målsætning havde de to interesseorganisationer, men de formåede ikke at gennemføre dette. I forlængelse af ovennævnte vil en analyse af interesseorganisationernes brug af lobbyisme i lovudformningen nu blive inddraget. 60

61 4.2.3 Lobbyisme i praksis Dette afsnit har til formål, at belyse hvorledes lobbyisme har fundet sted i L Lov om røgfri miljøer. I forlængelse af dette er det interessant, at belyse hvorvidt det harmonerer med udviklingen i samspillet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder. Dette vil således blive gjort nedenfor. I forhold til lovudformningen af L 191 er det interessant, at denne ikke har været i et forudgående udvalg. Dette kan skyldes at Lars Løkke Rasmussen, sammen med den daværende regering, har modtaget informationer fra forskellige interesseorganisationer, herunder HORESTA og Kræftens Bekæmpelse. Med disse informationer har der ikke været samme behov for, at undersøge området yderligere og man har derfor kunnet sende forslaget til 1. behandling, uden nogen form for forudgående udvalgsbehandling. Dette falder fint i tråd med det tidligere påviste vedrørende udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og de offentlige myndigheder. I forhold til dette har der således været et fald i antallet af udvalg mv., og ovennævnte bekræfter således kun dette. I tillæg påvises det i denne undersøgelse, at der har været en stigning over tid i antallet af kontakter mellem disse parter, og samtidig er disse kontakter blevet vigtigere (se Udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder). Det understøttes til rimelighed ved dette casestudie, da der har været adskillige kontakter mellem interesseorganisationer, herunder HORESTA samt Kræftens Bekæmpelse, og politikere i form af Lars Løkke Rasmussen og flere sundhedsordførere. Endvidere er der en tendens til, at det er interesseorganisationerne som tager kontakten til beslutningstagere. Dette vidner om, at de finder det vigtigt at påvirke gennem kontakter. Det er vigtigt at pointere, at casen belyser sundhedsområdet, som ikke nødvendigvis har stærke rødder i korporatismen. Den ovennævnte undersøgelse viste således, at der til stadighed forefindes korporatisme i stor grad i historisk stærke korporative sektorer. Desuden er det os ubekendt, hvor mange kontakter der tidligere har været mellem interesseorganisationer, og hvorvidt der reelt har været en stigning i forhold til dette. Det kan derfor kun delvist udledes, at casen understøtter udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og de offentlige myndigheder. Hvis vi i forlængelse af ovennævnte inddrager interesseorganisationernes påvirkning af den politiske beslutningsproces kan vi overordnet set udlede, at der bliver udøvet lobbyisme blandt disse. Særligt HORESTA anvender lobbyisme i forbindelse med lovudformningen af L 191. Her er vi således blevet direkte informeret om at de har benyttet sig af egne lobbyister. Kræftens 61

62 Bekæmpelse kan ikke på samme måde bekræfte dette. Men i forhold til deres fremgangsmåde, så ser man umiddelbart tydelige tendenser til lobbyisme 6. Begge parter opererer endvidere ud fra ad hoc basis. De indledende møder med Lars Løkke Rasmussen og andre politikere i Folketinget, argumenterer for dette. Det interessante i denne forbindelse er, at inddrage hvorledes vi ser tendenser til brug af strategisk lobbyisme. I forhold til strategisk lobbyisme ved vi ud fra casestudiet, at Kræftens Bekæmpelse og HORESTA har profileret sig i medierne og afholdt møder med politikere, herunder med Lars Løkke Rasmussen. Undervejs i beslutningsprocessen kan vi ikke påvise, at der har været møder med embedsmænd, men samtidig kan vi heller ikke udelukke dette. Det er derfor muligt, at der er gjort brug af administrativ lobbyisme. Vi ved derimod med sikkerhed, at både HORESTA og Kræftens Bekæmpelse i denne forbindelse har anvendt parlamentarisk lobbyisme. HORESTA forklarer således, at deres lobbyister har afholdt møder med de daværende sundhedsordførere. Kræftens Bekæmpelse udtaler endvidere at de har haft et møde med Lars Løkke Rasmussen (Se Arbejdsdokument til casestudie). Gennem møder med respektive politikere søger interesseorganisationerne således direkte indflydelse på beslutningstageren. De har dog ikke begrænset sig til, at benytte sig af insiderstrategi. I casen har interesseorganisationerne således gjort brug af såvel insider- som outsiderstrategi. I forhold til outsiderstrategi har de to interesseorganisationer i høj grad benytter sig af, at mobilisere medlemmer samt påvirke medier og offentligheden. HORESTA inddrager bl.a. deres medlemmer i en holdningsundersøgelse, som de vedlægger i deres høringssvar. Begge parter tager endvidere kontakt til medierne i forhold til, at få deres holdning igennem til offentligheden. Kræftens Bekæmpelse gennemfører bl.a. en kampagne mod passiv rygning, og senere præsenterer de undersøgelsen om konsekvenserne ved passiv rygning. En undersøgelse der er foretaget af Sundhedsstyrelsen. HORESTA får derimod omtale ved deres udmelding om, at de ønsker et totalforbud mod rygning i det offentlige rum (se Arbejdsdokument til casestudie). Ud fra ovenstående står det således klart, at interesseorganisationerne kan tage flere forskellige strategier i brug samtidig. Dette kan der være flere strategiske grunde til. Som udgangspunkt kan det skyldes, at interesseorganisationer er nyttemaksimerende og derfor ønsker, at deres målsætning og dagsorden hurtigst muligt opfyldes. HORESTA og Kræftens 6 Dette ses ud fra at de anvender samme strategier med udgangspunkt i at påvirke, og i følge deres hjemmeside benytter de sig af lobbyisme 62

63 Bekæmpelse må alt andet lige opfattes som nyttemaksimerende i deres strategiske arbejde med lobbyisme. Det faktum at de har lobbyister ansat i deres organisation vidner desuden om, at de maksimerer deres indsats i forhold til påvirkning af beslutningstagerne. Vi antager i dette tilfælde, at administrativ lobbyisme ikke er taget i brug 7. Dette må således have været en strategisk beslutning, som interesseorganisationerne har truffet. I så fald strider dette imod lobbyisme set ud fra et historisk aspekt, da interesseorganisationer traditionelt set primært har øvet indflydelse hos embedsmænd. Dette skyldes som regel, at det er den mest effektive form for lobbyisme. Det kan man således sætte spørgsmålstegn ved. Det må dog formodes, at de begge har fundet det effektivt nok, at have kontakt til politikerne og få deres holdninger frem i medierne. I forlængelse af dette er det interessant, at se på tidspunktet for deres involvering i lovudformningen af L 191. Det lader til at begge interesseorganisationer har søgt indflydelse så tidligt som muligt i processen. I forhold til Sonne Nørgaard og Munk Christiansen har de dermed større mulig for senere, at være en del af eventuelle udvalg, kommissioner eller høringslister. Qua deres tidligere påvirkning af bl.a. Lars Løkke Rasmussen og medierne blev begge parter således sat på høringslisten. Kræftens Bekæmpelse var endvidere inviteret til møde i Sundhedsministeriet efter vedtagelsen af lovforslaget. Vi kan i den forbindelse ikke udelukke, at begge parter var blevet inddraget uanset, men faktum er at deres forarbejde alt andet lige har fremmet deres sag. Et klagepunkt fra Kræftens Bekæmpelse lyder dog på, at interesseorganisationerne generelt set ikke blev inddraget nok. Denne klage blev dog ikke fremført af HORESTA, og man må derfor formode at de var udmærket tilfredse med forløbet. Set i forhold til lovens endelige udformning tyder det dog på, at HORESTA ikke har påvirket denne betydeligt. Det kan man derfor undre sig over, men det kan tillægges mange - eventuelt strategiske - grunde. For eksempel kan det være, at de er blevet lovet inddragelse i andet øjemed i stedet uden vi dog har belæg for denne påstand. Alt andet lige viser ovenstående blot, at selvom forarbejdet er gennemført er det ikke lig med indflydelse - mulighederne øges kun for dette. Den manglende indflydelse stemmer overens med de empiriske undersøgelser af Sonne Nørregaard og Munk Christiansen som fremsat tidligere i projektrapporten (se Påvirkning af den politiske beslutningsproces). I følge denne er interesseorganisationer blevet mindre indflydelsesrige over tid, hvilket Kræftens Bekæmpelse og HORESTA er gode eksempler på. På trods af en relativ stor 7 Med det forbehold at Niels Them Kjær udtaler at deres lobbyister ofte er i kontakt med embedsmænd. 63

64 indsats i forhold til udformningen af L 191 er det minimalt, hvor meget de har formået at påvirke denne. Dette er tankevækkende i forhold til, at de arbejder professionelt med lobbyisme. Ligesom det var tilfældet for Lars Lindskov opnås der ikke den ønskede påvirkning, hvilket yderligere understøtter Brian Mikkelsens udtalelse om, at lobbyister ikke har nemt ved at opnå indflydelse - i hvert fald ikke i forhold til ham. Igen skal der tages højde for, at ingen af disse er repræsentative i forhold til deres erhverv, men deres udtalelser understøtter tendensen. I en afsluttende bemærkning til lovforslaget skal det diskuteres, om der er tale om lobbyisme i sin rene form i casen. Det skal således påpeges, at de centrale aktører, dvs. HORESTA og Kræftens Bekæmpelse, også er de ressourcestærke. Dette kan betyde, at uanset om man anvender lobbyisme eller ej, så er ressourcer og kontakter stadig afgørende. Dette kan vidne om tendenser til korporatisme, hvor store parter opnår privilegier og derigennem øver indflydelse. I forhold til korporatisme havde det været normalt, at lovforslaget var behandlet i et forudgående udvalg. Her ville de institutionaliserede interessenter have indgået i processen 8. Dette har, som tidligere nævnt, ikke været tilfældet. Endvidere er det værd, at bemærke store organisationer som LO og DA ikke inddrages i betydelig grad. Det er derfor tvivlsomt, hvorvidt der reelt har været tale om tendenser til korporatisme. HORESTA og Kræftens Bekæmpelse har således som førnævnt opnået minimal påvirkning af den endelige lovudformning. I dette casestudie har vi altså, at gøre med lobbyisme i et strategisk aspekt som til dels har understøttet den påviste udvikling jf. afsnit Udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder. Dette skal bidrage til en diskussion af de demokratiske konsekvenser ved fænomenet lobbyisme, som vil blive præsenteret i næste afsnit. 8 Med institutionaliserede interessenter menes de almene såsom; DA, LO, FOA, DE etc. 64

65 4.3 Hvilke konsekvenser har lobbyisme for det repræsentative demokrati i Danmark? Dette afsnit har til hensigt, at diskutere hvorvidt udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder har haft konsekvenser for det repræsentative demokrati. Dette vil have specifikt fokus på interesseorganisationers brug af lobbyisme, der i dansk kontekst har været i fremgang fra (se Udviklingen i samarbejdet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder). I forhold til denne diskussion vil det primært være funderet i foregående afsnit, hvor en case vedrørende L Lov om røgfri miljøer blev præsenteret. I den forbindelse vil der blive opstillet fem punkter, der skal sikre det repræsentative demokrati i Danmark jf. Sonne Nørgaard og Munk Christiansens bearbejdning af Robert A. Dahls arbejde. De enkelte punkter er som følger (se Den parlamentariske styringskæde); - Kontrol over beslutningsprocessen - Lighed i beslutningsprocessen - Åbenhed i beslutningsprocessen - Effektiv styring og opgavevaretagelse - Styring under hensyn til intenst berørte interesser Disse vil blive gennemgået trinvist i afsnittet nedenfor. Dernæst vil der være en opsummerende diskussion i forhold til lobbyisme, og dets konsekvenser for det repræsentative demokrati i Danmark. Kontrol over beslutningsprocessen I denne forbindelse er kontrol indbegrebet af gennemsigtighed vedrørende den politiske beslutningsproces. Dette være sig gennemsigtighed i henhold til, at folket eller de folkevalgte har effektiv kontrol i forhold til den politiske dagsorden. I forhold til brugen af lobbyisme i samspillet mellem interesseorganisationer og offentlige myndigheder er der ikke fuld adgang til processen for folket. Lobbyisme er som nævnt tidligere kendetegnet ved, at være uformel og ad hoc baseret parterne imellem, og graden af institutionalisering er lav. Det faktum at lobbyisme er løst koblet gør, at begrebet er sværere at kontrollere. Hvornår finder der eksempelvis lobbyisme sted? Ifølge Brian Mikkelsen er dette ikke entydigt, "det kan både være professionel lobbyisme, men for mig er lobbyisme jo en påvirkning. Lobbyisme kan jo sagtens være at jeg møder en mand tilfældigt i supermarkedet, det er også lobbyisme. Det er bare mere en form for 5enfoldig lobbyisme (2.5.1 Interview: BM. 5). Dette er udtalt specifikt med henblik på en politikers hverdag, men det gør sig også gældende i forhold til 65

66 casen. I forhold til denne har det ikke været nemt for os som undersøgere, at definere hvor og hvornår lobbyisme har indgået i beslutningsprocessen. Ud fra vores definition af lobbyisme har det dog været muligt, at påpege visse sammenhænge i processen. Det er således muligt, at få delvist indsigt i beslutningsprocessen ved offentlige høringssvar, og i den henseende er der gennemsigtighed i processen, hvilket kan sikre kontrollen med beslutningstagerne. Der foregår dog så meget under overfladen, at det ikke er videre gennemskueligt for den enkelte borger, at opnå videre indsigt i lobbyisters indflydelse på den politiske beslutningsproces. Dette præsenterer således et kritisk element i forhold til, at befolkningen kan kontrollere beslutningstagerne i deres samspil med lobbyister. I forhold til at føre kontrol skal beslutningsprocessen være gennemsigtig, og i den forbindelse kan man argumentere for, at lobbyisme svækker den demokratiske proces. Dette er således et nøgleelement når det kommer til, at sikre demokratiet i et samfund. Uden dette kan der simpelthen ikke forefindes kontrol af beslutningsprocessen. Spørgsmålet er i denne henseende om det er blevet nemmere, at føre kontrol med beslutningsprocessen jf. udviklingen fra korporatisme til lobbyisme. Ved korporatisme er der en høj grad af institutionalisering, hvor parterne gerne er kendt af befolkningen. Hvorvidt det medfører at der bedre kan føres kontrol med beslutningsprocessen er dog tvivlsomt, da det som førnævnt foregår bag lukkede døre ligesom lobbyisme. Alt andet lige er der således ikke den store forskel at finde i forhold til dette. Lighed i beslutningsprocessen Ser vi derimod på lighed i forhold til beslutningsprocessen forholder det sig anderledes i diskussionen om korporatisme versus lobbyisme. Korporatisme er udover den høje grad af institutionalisering også kendetegnet ved, at "bestemte organiserede interesser indtager en privilegeret og institutionaliseret placering i den politiske og administrative beslutningsproces, hvad enten denne vedrører den offentlige politiks tilblivelse eller implementeringen heraf". I denne henseende er de organiserede interesser således involveret i større grad end lobbyisme, hvor parterne kun inddrages på konsulentbasis. De indtager endvidere en privilegeret placering i den politiske beslutningsproces, og dermed er der ikke lighed i repræsentationen af interesseorganisationer. Lobbyisme fordrer derimod, at flere parter inddrages i beslutningsprocessen, og der sker i tillæg løbende udskiftning af parter. Dette er kun til en vis grad rigtigt, da inddragelsen også afhænger af interesseorganisationernes ressourcer. Dette eksemplificerer Brian Mikkelsen fint, da han fastslår at de lobbyister han mødes med er gengangere. Han udtaler således om lobbyisterne "Ja det er nogle folk som kender mig, ellers får de ikke adgang. Jeg har jo ikke tid til at sidde til at 66

67 holde møde med alle mulige mennesker "(2.5.1 Interview: BM. 10). Disse lobbyister opnår således en privilegeret adgang som følge af deres ressourcer der i dette tilfælde er et godt netværk. I forhold til casen gør dette sig også gældende, da Kræftens Bekæmpelse og HORESTA synes mest inddraget i lovudformningen af L Lov om røgfri miljøer. Disse er to ressourcestærke interesseorganisationer som er repræsenteret i processen, hvor de har påvirket denne gennem brug af forskellige strategier. Dette være sig en kombination af insider- og outsiderstrategier, som tilsammen har haft til hensigt at påvirke politikerne gennem møder og brug af medierne. Dette understreges blot af det faktum, at HORESTA har egne lobbyister tilknyttet organisationen. I tillæg er Kræftens Bekæmpelse åbne omkring deres brug af lobbyisme qua deres hjemmesiden ( og begge interesseorganisationer er derfor aktive inden for dette felt. De har således bidraget til, at sætte emnet på dagsordenen, hvor næste skridt er høringsfasen. I forhold til denne er 72 interessenter repræsenteret på høringslisten, hvilket vidner om bred repræsentation i beslutningsprocessen. I denne fase er der alt andet lige tale om større lighed, da de disse interessenter kan afgive høringssvar, og dermed er inddraget i beslutningsprocessen. Opsummeret er det altså tvivlsomt hvorvidt lobbyisme reelt gavner demokratiet gennem større grad lighed, men faktum er i hvert fald at flere parter inddrages i processen. Dette er så at sige positivt, men det er stadigvæk de ressourcestærke som inddrages i størst grad. Alt andet lige er flere parter dog involveret før, og det vil utvivlsomt have sin påvirkning på beslutningsprocessen i flere tilfælde. På den måde opnår flere interesseorganisationer end før indflydelse, omend formodentligt i en begrænset grad. Åbenhed i beslutningsprocessen I forhold til at sikre den demokratiske proces er åbenhed som førnævnt vigtigt, da det sikrer indsigt i den politiske beslutningsproces. Ser vi specifikt på lobbyisme er dette et relativt nyt begreb i dansk kontekst, og der er på nuværende tidspunkt ikke lovreguleret omkring dette i forhold til at sikre åbenheden. Jf. den tidligere diskussion af korporatisme versus lobbyisme synes der ikke, at være den store forskel i åbenhed omkring beslutningsprocessen. På nær det faktum, at korporatisme er kendetegnet ved at de samme parter indgår i processen. Spørgsmålet er derfor om der er behov for en lovregulering således, at der bliver oprettet et register over lobbyister når nu der ikke er den store forskel i forhold til åbenhed. Vi er i den forbindelse tilbage ved diskussionen omkring lobbyisme, og en klar definition af dette. Hvem skal i så 67

68 fald registreres i dette register, og vil det ikke blot betyde en administrativ byrde. I forhold til Brian Mikkelsen er denne imod registrering, "Fordi jeg synes det vil være en indskrænkning også i forhold til den frihed man har til at bestemme hvem man mødes med og hvem man snakker med". I tillæg til dette mener han, at det er op til den enkelte beslutningstager, at tage sine forholdsregler overfor den information han modtager fra lobbyister (2.5.1 Interview: BM. 11). I modsætning til Brian Mikkelsen mener de to socialdemokrater Benny Engelbrecht og Christel Schaldemose, at der skal indføres et register for lobbyister. Dette begrunder de i, at antallet af lobbyister efterhånden overstiger antallet af politikere, og der er brug for gennemsigtighed i forhold til dette (Politiken, 25. august 2011). Det vil også betyde, at der kommer klare spilleregler for lobbyisme, hvilket dennes brancheforening støtter op omkring (Information, 1. februar 2012). I forhold til casen ville det være fordelagtigt, hvis der havde eksisteret et register over lobbyister. Dette ville have bidraget til, at vi analytisk kunne skabe flere sammenhænge mv., men fraværet af dette register understreger blot den manglende åbenhed. De offentligt tilgængelige høringssvar er alt der forefindes på skrift, men til gengæld har interesseorganisationerne været åbne omkring deres rolle i beslutningsprocessen. På den måde er en vis åbenhed sikret i forhold til den politiske beslutningsproces, men for den enkelte borger er det til stadighed ikke særlig gennemsigtigt. I forhold til korporatisme er lobbyisme således mindre gennemsigtigt, dog uden at der er sket den store forandring, da begge foregår bag lukkede døre. Effektiv styring og opgavevaretagelse Ovennævnte punkter præsenterer et styringsværktøj, som sikrer at den demokratiske proces opretholdes. I forlængelse af dette er det dog også værd at notere, at demokratiets legitimitet sikres ved effektiv styring og opgavevaretagelse. Det gælder at politikere og myndigheder skal overholde regler og procedurer, og opgavevaretagelsen skal finde sted på den bedst mulige måde. I forhold til sidstnævnte er det af stor vigtighed, at de offentlige myndigheder og politikerne har mulighed for dette. Hvis dette ikke er tilfældet vil det resultere i "det demokratiske sorte hul", hvor politikere har det formelle ansvar men reelt ikke har mulighed for at styre. Det er i denne forbindelse, at bl.a. interesseorganisationer inddrages i beslutningsprocessen (Se 4.1 Interesseorganisationers inddragelse i den politiske beslutningsproces). Korporatisme og lobbyisme præsenterer som førnævnt to forskellige måder, hvorpå denne inddragelse i så fald finder sted. Sammenlignet er korporatisme mere statisk i sin form, og beslutningsprocessen er alt andet lige mere omfattende set i forhold til lobbyisme. Såfremt der kræves hurtig handling er 68

69 lobbyisme således at foretrække, da det i et tidsperspektiv er mere effektivt end korporatisme. Dette tidsperspektiv er dog kun én side af sagen, da den effektive styring og opgavevaretagelse også skal varetages på den bedst mulige måde. I et demokratisk perspektiv er det således output der er i fokus så længe, at regler og procedurer bliver overholdt i processen. Det er i denne henseende værd, at diskutere om lobbyisme gavner dette. For at kunne redegøre for dette er det nødvendigt, at definere hvad den bedst mulige måde indebærer. Siden der gerne er tale om komplekse opgaver der skal løses, vil det således kræve ekspertviden at gøre dette. De rette interessenter skal således inddrages, og i den forbindelse adskiller korporatisme og lobbyisme sig fra hinanden. Som udgangspunkt inddrager lobbyisme forskellige interesseorganisationer mv. fra gang til, mens korporatisme i stedet inddrager de samme parter. Vi har dog set, at der i forhold til lobbyisme også er gengangere afhængig af lobbyistens netværk, og derfor er det ikke klart hvorledes dette gavner det demokratiske aspekt. I forhold til casen giver dette sig udslag i høringslisten, hvor 72 interessenter som førnævnt er inddraget i processen. I forhold til dette har regeringen i hvert fald sikret sig, at et stort antal interesser er involveret i beslutningsprocessen. Det faktum medvirker i sig selv til, at bedre mulighederne for bedst mulig opgavevaretagelse fra politikernes side. Afhængig af høringssvar er de sikret meget viden fra interessenterne, og kan herudfra vælge de mest relevante interessenter som inddrages videre i processen. I forhold til casen er det eksempelvis HORESTA og Kræftens Bekæmpelse, der har afgivet høringssvar og siden er blevet inddraget i processen. Alt andet lige gavner det mulighederne for en god og effektiv opgavevaretagelse. Styring under hensyntagen til intenst berørte interesser I forlængelse af effektiv opgavevaretagelse er det relevant, at inddrage det faktum at nogle interesseorganisationer som førnævnt har bedre muligheder for, at påvirke beslutningstagerne end andre qua deres ressourcer. Dette gør sig især gældende i forhold til korporatisme, men også i forhold til lobbyisme som eksemplificeret ved HORESTA og Kræftens Bekæmpelse i casen. Disse opnår således en fordel i beslutningsprocessen, men må også sige at være intenst berørte interesser. Hvor vidt de er involverede nok i beslutningsprocessen kan man dog stille spørgsmålstegn ved, hvilket begrundes i en udmelding fra Kræftens Bekæmpelse. Det var således et kritikpunkt fra Kræftens Bekæmpelse, at de ikke fik sat det aftryk på lovgivningen som de ønskede. I følge disse har regeringen således ikke inddraget interesseorganisationer i stor nok grad. Kritikken går på, at der ingen forudgående udvalgsbehandling har 69

70 været samt, at den offentlige debat har været meget begrænset. I dette tilfælde er det således tvivlsomt, hvor meget de intenst berørte interesser reelt er blevet inddraget. Dermed kan der være tendenser til, at intensitetsproblematikken indtræder. Dvs. hvor "et lille men ikke-intenst berørt flertal træffer beslutninger, som intenst berører et stort mindretal negativt". Dette er i hvert fald problematisk i forhold til den demokratiske styring, da inddragelse af interesseorganisationer under de rette forudsætninger kan sikre den demokratiske proces. Såvel korporatisme som lobbyisme indebærer inddragelse af brugere, men det er kritisk hvis de reelt ikke får påvirket lovudformningen. HORESTA og Kræftens Bekæmpelse har fået sagen på dagsordenen gennem indledende møder med Lars Løkke Rasmussen og ved brug af medier. Dernæst er de blevet inddraget på konsulentbasis, og på den måde har de påvirket lovudformningen. Det vidner altså om brug af lobbyisme, men det hindrer ikke Kræftens Bekæmpelse i at være utilfredse. Dette skal dog ses i lyset af, at interesseorganisationer er nyttemaksimerende, og derfor ønsker at påvirke processen maksimalt set. Opsummeret er det således ikke entydigt, hvilke konsekvenser lobbyisme har for det repræsentative demokrati i Danmark. På den ene side er der argumenter der taler for, at det ikke har de store konsekvenser sammenlignet med korporatisme. Dette synes at være i forhold til kontrol af beslutningsprocessen og åbenheden i denne. Ser man på kontrolelementet synes lobbyisme således ikke mere kontrollerbart end korporatisme måske endda mindre. Befolkningen er således bevidste om parterne ved korporatisme, mens dette ikke er gældende ved lobbyisme. Selve processen er dog til stadighed tillukket, og derfor synes korporatisme hverken, at være værre eller bedre end lobbyisme i forhold til dette. Åbenhedsperspektivet lægger sig i forlængelse af dette, hvilket understreges af, at såvel korporatisme som lobbyisme finder sted bag lukkede døre. I forhold til casen eksemplificeres dette bedst ved, at den primære indhentning af data er de offentligt tilgængelige høringssvar, som er det eneste befolkningen som udgangspunkt har adgang til. Derimod synes lobbyisme at gavne lighed i beslutningsprocessen - om end i begrænset omfang samt bidrage til effektiv styring og opgavevaretagelse. Førstnævnte kan begrundes i, at flere parter inddrages i beslutningsprocessen. Det er dog tvivlsomt om ikke det er de samme interesseorganisationer med store ressourcer, som inddrages i beslutningsprocessen jf. casen, hvor HORESTA og Kræftens Bekæmpelse spillede en betydelig rolle. Ser man på effektiv styring og opgavevaretagelse understøtter lobbyisme dette i forhold til den demokratiske proces. I hvert fald under de rette omstændigheder, da man gennem høringslisten inddrager relevante interesser. Dette giver alt andet lige 70

71 bedre muligheder for, at sikre effektiv styring og opgavevaretagelse. Set i forhold til casen er der således mange parter, som har bidraget med viden til lovudformningen. Spørgsmålet er så i hvor stor grad dette har gjort sig gældende, hvilket i dette tilfælde kan diskuteres. Dette er generelt kendetegnende for lobbyisme i et demokratisk perspektiv. I sin rene form synes det at være gavnligt for det repræsentative demokrati, da flere parter som udgangspunkt inddrages i processen, men det er problematisk hvis det gerne kun er de store interesseorganisationer der inddrages jf. casen. Derudover er den manglende åbenhed kritisk i forhold til demokratiet, men det samme gør sig gældende for korporatisme. Lobbyisme i praksis synes derfor ikke, at være betydeligt mere demokratisk i sin form sammenlignet med korporatisme. 71

72 5. Konklusion Ser vi specifikt på fænomenet lobbyisme har vi defineret dette som værende uformel og ad hoc baseret parterne imellem, og graden af institutionalisering er lav. Dette er gjort ud fra det argument, at vi i denne henseende har fokus på interesseorganisationer og deres brug af lobbyisme. I forhold til dette er der flere måder, hvorpå disse interesseorganisationer kan påvirke den politiske beslutningsproces. Dette kan finde sted ved brug af forskellige strategier såsom insider- og outsiderstrategier. Førstnævnte er kendetegnet ved, at man påvirker beslutningstagerne direkte. I denne forbindelse er der i så fald tale om administrativ- og parlamentarisk lobbyisme. Administrativ lobbyisme indebærer at man søger at påvirke embedsmænd, mens parlamentarisk lobbyisme tilsigter påvirkning af politikere. Outsiderstrategi har derimod fokus på medier, som et strategisk redskab for interesseorganisationerne. I forhold til casestudiet af L Lov om røgfri miljøer gør alle disse strategier sig gældende på nær administrativ lobbyisme, som det ikke har været muligt at påvise. HORESTA og Kræftens Bekæmpelse er blevet udpeget som væsentlige interesseorganisationer i denne forbindelse. Disse interesseorganisationer har både afholdt møder med politikere, herunder tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og påvirket medierne. De har begge lobbyister ansat, og arbejder således strategisk i forhold til dette. Spørgsmålet er dog i hvor grad disse reelt har påvirket den endelige lovudformning, da det ikke umiddelbart lader til at de har opnået privilegier i forhold til denne. Kræftens Bekæmpelse udtrykker tværtimod utilfredshed med processen, og føler generelt at interesseorganisationer ikke er blevet inddraget nok. Denne tvivl om en reel påvirkningsgrad understøtter fint, den negative udvikling i forhold til interesseorganisationers påvirkning af den politiske beslutningsproces i perioden Vi må derfor konkludere, at interesseorganisationerne har forsøgt, at påvirke beslutningsprocessen gennem strategisk lobbyisme, men det er tvivlsomt hvorvidt dette reelt er lykkedes. I forhold til lobbyisme og dets konsekvenser for det repræsentative demokrati er konklusionen ikke entydig. Lobbyisme er gerne kendetegnet ved to elementer, som hver især har betydning for demokratiet. Det vil sige inddragelse af flere parter i beslutningsprocessen, og samtidig manglende åbenhed i selvsamme proces. Det første indebærer inddragelse af flere parter i beslutningsprocessen, hvilket styrker demokratiet ud fra en pluralistisk tankegang. Set i forhold til lobbyisme styrker dette umiddelbart lighed i beslutningsprocessen (flere parter inddrages), effektivt styring og opgavevaretagelse (mere viden gavner den bedst mulige styring og opgavevaretagelse) samt styring under hensyntagen til intenst berørte interesser (sikring af at intenst berørte interesser inddrages). 72

73 Set i forhold til casen er dette dog ikke så ligetil, da det synes at være de store interesseorganisationer som inddrages i størst omfang. Omend HORESTA og Kræftens Bekæmpelse ikke umiddelbart opnår stor påvirkning af den endelig lovudformning er de stadigvæk de mest inddragede i processen. Dette giver associationer til korporatisme, hvor bestemte organiserede interesser indtager en privilegeret og institutionaliseret placering i den politiske og administrative beslutningsproces. Ser man på den manglende åbenhed i forhold til lobbyisme har dette negative konsekvenser for demokratiet. Åbenhed er problematisk da det ikke altid står klart, hvornår lobbyisme egentlig finder sted. Samtidig hindrer det muligheden for gennemsigtighed i beslutningsprocessen, og dermed mindskes muligheden for at føre kontrol over denne. Sammenlignet med korporatisme er der således ikke meget forskel i henhold til sikring af den demokratiske proces. Ud fra dette kan man derfor konkludere, at lobbyisme i praksis ikke synes, at være betydeligt mere demokratisk i sin form end korporatisme er det. I forhold til korporatisme er parterne tilmed velkendte af befolkningen, hvilket er positivt i forhold til kontrol over beslutningsprocessen. Det synes dog ikke nok i henhold til at konkludere korporatisme mere demokratisk end lobbyisme. 73

74 6. Litteraturliste Lobbying Across Arenas Danish Interest Groups Strategies in Administrative Consultancy and Parliamentary contacts. (n.d.). Dansk politik svømmer i lobbyisme,. ( ). Videnskab.dk. Politica 42, tidskrift for politisk videnskab interesseorganisationer i nyt terræn. (2010, April ). Tidsskriftet Politica. Analyse: Politikere er vilde med lobbyister. (2011). Avisen.dk. (2011). Retrieved from et_apolitisk_emne.pdf. (2011). A4, U. (n.d.). Hver anden medlem af regeringens kommissioner er lobbyist. n_medlem_af_regeringens_kommissioner_er_lobbyist.aspx. Altinget.dk. (2012, Marts 12.). Politikere sværmer om lobbyister. Bast, S. (2011). et_apolitisk_emne.pdf. Bast, S. J. (2011). Et apolitisk emne. Berry, J. (2001). Lobbyism. International Encyclopedia & Behavioral Sciences. Binderkrantz, A. (2005). Magtens midler - danske interesseorganisationer og deres indflydelsesstrategier. Politica og forfatteren. Bryman, A. (2008). Social Research Methods. Oxford University Press. Christensen, K. B. (n.d.). Hver anden medlem af regeringens kommissioner er lobbyist. n_medlem_af_regeringens_kommissioner_er_lobbyist.aspx. Christiansen, P. M., & Togeby, L. (2005). Magten i Danmark. Nordisk Forlag. Christiansen, A. B. (2012). Interest Groups across Political Arenas. Aarhus Universitet. 74

75 Christiansen, A. B. (2012). Interest Groups across Political Arenas. Aarhus Universitet. Christiansen, P. M. (2003). Faste forhold, flygtige forbindelser. Magtudredningen. Christiansen, P. M., & Binderkrantz, A. (2012). Interest Groups across Political Arenas. Aarhus Universitet. Christiansen, P. M., & Binderkrantz, A. (2012). Interest Groups across Political Arenas. Aarhus Universitet. Christiansen, P. M., & Pedersen, H. H. (2012). Lobbying Across Arenas Danish Interest Groups Strategies in Administrative Consultancy and Parliamentary Contacts. Aarhus Universitet. Contacts, L. A. (n.d.). Dahl, R. A. (2005). Who Governs? Democracy and Power in an American City. Danmark, S. I. (n.d.). politiken.dk. Retrieved from Folketinget.dk. (n.d.). Heywood, A. (2007). Politics. Palgrave Macmillan. (n.d.). NRMODE=Published&NRNODEGUID=%7b844E95C4-B839-43DB- 80C2-55B5440A133B%7d&NRORIGINALURL=%2frensluften%2fpassiv_rygni ng_i_tal%2f&nrcachehint=guest. (n.d.). (n.d.). Information. (2012, Februar 1. ). Lobbyister er uenige om register. Retrieved from Jensen, P. E., & Christensen, S. (n.d.). Kontrol i det stille. Om magt og ledelse. Jensen, S. C. (n.d.). Kontrol i det stille. Om magt og ledelse. Journalistforbundet. (2011). Analyse: Politikere er vilde med lobbyister. 75

76 Karkov, R. (2011). Dansk politik svømmer i lobbyisme. Kvale, S. (1997). InterView. Hans Reitzels Forlag. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView. Hans Reitzels forlag. Nielsen, K., & Pedersen, O. K. (1989). Forhandlingsøkonomi i Norden. Jurist og Økonomiforbundets Forlag. Nielsen, R. (2011). Politikere sværmer om lobbyister. Nørgaard, A. S., & Christiansen, P. M. (2003). Faste forhold, flygtige forbindelser. Magtudredningen. Nørgaard, P. M. (2003). De som meget har - store danske virksomheder som politiske aktører. Magtudredningen. Nørgaard, S. &. (2003). Faste forhold, flygtige forbindelser. Magtudredningen. Pedersen, K. N. (1989). Forhandlingsøkonomi i Norden. Jurist og økonomiforbundets Forlag. Pedersen, P. B. (2009). Problemorienteret projekarbejde en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. Pedersen, P. M. (2012). Lobbying Across Arenas Danish Interest Groups Strategies in Administrative Consultancy and Parliamentary Contacts. Aarhus Universitet. Peter Munk Christiansen, A. S. (2004). Hvem skriver lovene? Interesseorganisationer og poliske beslutninger. Aarhus Universitetsforlag. politiken.dk. (2011, August 23. ). Retrieved from Socialdemokrater: Indfør et lobbyregister i Danmark: register, L. e. (n.d.). Retrieved from Rendtorff, J. D. (2007). Teknikker i samfundsvidenskaberne. Roskilde Universitetsforlag. 76

77 Rommetvedt, P. M. (2012). From corporatism to lobbyism. Aarhus Universitet. Togeby, P. M. (2005). Magten i Danmark. Nordisk Forlag. Torfing, E. S. (2005). Netværksstyring fra government til governance. Roskilde Universitetsforlag. Torfing, J., & Sørensen, E. (2005). Netværksstyring fra government til governance. Roskilde Universitetsforlag. Victor, J. N. (2007). Strategic Lobbying : Demonstrating How Legaslative Context Affects Interest Groups Lobbying tactics. American Politics Research. Videnskab.dk. (2011). Dansk politik svømmer i lobbyisme. Anvendt til forside: 77

78 7. Bilag Bilag 1 Interviewguide Lars Lindskov, Lindskov Management - Hvad er din baggrund? - Hvor lang tid har du beskæftiget dig med lobbyarbejde? - Hvad er din definition af lobbyisme? - Hvor udbredt er lobbyisme i Danmark? o Hvordan adskiller lobbyisme i Danmark sig fra selvsamme i EU (Bruxelles) og USA? - Hvordan oplever du at holdningen til lobbyisme er blandt henholdsvis befolkningen og politikerne? - Har du oplevet en stigning i antallet af virksomheder/organisationer der har henvendt sig til dig for hjælp over de senere år? - Hvordan arbejder du som lobbyist? o Hvad kendetegner en succesfuld lobbyist? o Hvem henvender sig typisk omkring en sag de ønsker på dagsorden? o Hvornår i processen inddrages du? o Hvilken strategi arbejder du gerne ud fra? Administrativ lobbyisme, parlamentarisk lobbyisme? o Hvor ofte lykkedes det dig at få en sag på dagsorden? I hvor stor udstrækning lykkedes det dig at få gennemført en lovændring f.eks.? - Hvor stort et behov er der for indførelsen af et register over lobbyister? o Savner du et sæt etiske spilleregler at følge ligesom din brancheforening? o Vil du være villig til at lade dig registrere i et register over lobbyister? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvis ja, kan du forstå at der er lobbyister som ikke ønsker dette? o Vil det være en god ide at indføre en certificering af lobbyister så de gennem uddannelse arbejder efter et sæt etiske spilleregler? Kendskab til f.eks. forvaltningsstrukturer, demokratiske spilleregler og interessevaretagelse - Hvordan vil du argumentere for at lobbyisme gavner demokratiet i Danmark? 78

79 o I et demokrati er bl.a. åbenhed og lighed vigtigt og det fordrer lobbyisme vel ikke? 79

80 Brian Mikkelsen, MF (C) - Hvad er din definition af lobbyisme? - Har du et tæt samarbejde med lobbyister? o Hvem er de? o Hvordan foregår det gerne i praksis? o Har du oplevet forskelle i samarbejdet på tværs af de forskelle ministerier du har arbejdet i? o Hvad bidrager lobbyisterne med i dit daglige arbejde? - Føler du at der er sket et skred i samarbejdet mellem stat og interesseorganisationer over de senere år? F.eks. fra korporatisme til lobbyisme? o Hvis ja, hvilke konsekvenser har dette for demokratiet i Danmark? - Hvordan adskiller lobbyisme i Danmark sig fra selvsamme i EU (Bruxelles) og USA? o Er der brug for lovregulering af lobbyisme i Danmark som tilfældet er i EU (Bruxelles og USA?) - Vi er f.eks. ét af få vestlige lande som ikke har lovreguleret på området, hvad skyldes dette? - Hvilke fordele og ulemper kan du se ved et register for lobbyister? o I USA skal lobbyister f.eks. offentligt afrapportere deres aktiviteter til myndighederne. Vil det ikke være et godt forslag for at sikre åbenhed? o Vil det være en god ide at indføre en certificering af lobbyister så de gennem uddannelse arbejder efter et sæt etiske spilleregler? Kendskab til f.eks. forvaltningsstrukturer, demokratiske spilleregler og interessevaretagelse o Kan man ikke argumentere for, at lobbyisme skader det repræsentative demokrati i Danmark? - Synes det ikke problematisk at flere nuværende politikere/ministre har en fortid som lobbyister? - Hvorfor ønsker Konservative Folkeparti ikke at offentliggøre deres økonomiske støtte? Vil det ikke bidrage til den ønskede åbenhed i et demokrati? - Flere politikere - herunder dig selv - ønsker ikke at registrere bijobs og økonomiske interesser i det såkaldte Hvervregister. Stortinget (Norge) og Riksdagen (Sverige) har bl.a. gjort dette obligatorisk så er det ikke nærliggende at Folketinget indfører det samme? o Hvis nej, er det ikke problematisk i forhold til, at sikre åbenheden for offentligheden/borgerne i et demokrati? 80

81 o Kan man ikke frygte at der kan opstå interessekonflikter for politikere ved manglende registrering? F.eks. dobbeltrepræsentation som politiker og lobbyist. 81

82 Bilag 2 Interview med Lars Lindskov MLJ: Tak fordi du ville være med. LL: Det var så lidt. MLJ: Vi har tidligere haft sendt dig vores overordnede spørgsmål til dig og som giver et overblik over det vi gerne vil snakke om. Vi håber på at kunne nå det hele. Først vil vi gerne spørge dig om hvad din baggrund er. LL: Jeg er 48 nu. Og jeg kom med i politisk ungdomsarbejde da jeg var 14, så jeg har været med i nogle år. Egentlig er jeg uddannet i detailhandelen og har arbejdet med salg og markedsføring, ledelse og kommunikation igennem de sidste tredive år jeg har været på arbejdsmarkedet. Og parallelt med mit civile virke, har jeg så været politisk engageret. Dette gier en indsigt i hvordan beslutningsprocesserne i samfundet er. Både ud fra en partipolitisk og samfundspolitisk og tværpolitisk indsats. Så det har jeg de sidste otte-ti år kombineret på den måde at når man arbejder som kommunikationsrådgiver, så kan man bruge den erfaring man har fra sit politiske virke. Det der i mit tilfælde kan være udfordringen, eller i hvert fald noget man skal være bevidst om er, hvornår er man på arbejde og har ikke nogen politisk holdning men bruger metoderne man kender fra sit politiske arbejde. Og så når man er politiker og har en mening om tingene. MLJ: Da du startede som politisk aktiv, var du da bevidst om at du ville starte en lobbyvirksomhed? LL: Nej, det kunne jeg ikke vide da jeg var fjorten. MLJ: Så du har ikke tænkt langsigtet? LL: Nej, man kan sige at jeg er opdraget i et politisk bevidst hjem. Hvor man vel lidt højtideligt kan sige at det har været lidt John. F. Kennedy agtigt. Med don t ask what your country can do for you, ask what you can do for your country. Forstået på den måde, at når man for et indblik I hvordan en sag bliver til, det havde jeg jo set fra da min far sad I kommunalbestyrelsen I mange år, og min mor arbejdede på Christiansborg. Så ser man jo indimellem en sag lidt overrasket præsenteret i avisen, for det er jo ikke det man hører sin far snakke om derhjemme. Sådan var min opvækst. Og så får man jo interesse i at finde ud af, hvorfor bliver den fremstillet sådan. Eller, senere hvor jeg kom i byrådet, at manglende viden er en stor frustration. Fordi et er at man kan sidde som kommunalpolitiker og vedtage noget, det kan være hvor en vej skal gå eller om 82

83 der skal bygges en institution eller om der skal tilbydes nye græsbaner til idrætsforeningerne eller et eller andet. At ofte så tror folk at det er fordi man ikke har forstået det at man stemmer i en given sag. Men det kan det jo godt være. Det kan jo være man bare ikke er enig. Og den erfaring jeg fik fra mit kommunalpolitiske virke kunne jeg se, at nogle gange hvor jeg sad i mit civile job som virksomhedsrådgiver, der var mange som i en brancheorganisation eller virksomhed som siger det var det helt åndssvagt at Folketinget bestemmer det og det, de må ikke have forstået det. Og på en eller anden måde fik jeg så lyst til at forklare folk, at det ikke var så meget det om jeg var enig eller uenig, det var mere det at få etableret et fælles forståelsesgrundlag, som jeg synes var lidt interessant. Og det har så gennem årene udviklet sig til at når jeg sidder i en virksomhedsbestyrelse, eller for en ledelse som siger; vi har egentlig en udfordring med det, og det, hvorfor i alverden er regelsættet sådan, eller det var da en åndssvag lovgivning. Og så har jeg jo prøvet at sige, at politikere får jo informationer, de får ikke åbenbaringer. Så hvis ikke i fortæller dem, at det faktisk er en udfordring eller problem for jeres branche, hvor skal de så vide det fra? Hvor skal de få informationen? Og jeg har været ude og holde mange foredrag igennem tiden, i Rotary, Round Table og alt muligt. Hvor det stod mig klare og klare at mangel på viden, skaber mangel på forståelse og det skaber mangel på respekt. Det vil sige at jeg synes nogle gange at det var ganske urimeligt at folketingsmedlemmer, byrådsmedlemmer og andre blev tacklet. Hvor man har en eller anden faglig viden, det kan være lærer eller sygeplejerske, fx hvor skal de ligge henne og hvilke funktioner skal der være. Så får man en indstilling fra forvaltningen og det er jo på et relativt faktuelt grundlag, men borgere reagere oftest på et følelsesmæssigt grundlag. Det gør virksomheder også. Og jeg syntes at det kunne være spændende at gå ind mere formelt og proaktivt i sådan en debat og tilvejebringe forståelsen for beslutninger. Ligesom i en virksomhedsledelse helst skal træffe afgørelser på et faktuelt grundlag og ikke følelsesmæssigt grundlag. Hvis en virksomhedsleder fx skal ud og sige at nu har vi ingen ordretilgang, vi er nødt til at fyre en eller to. Hvis vedkommende så skulle placere sig følelsesmæssigt på de forhold så ville vedkommende jo sige, det går jo ikke vi har en forretning at drive. Men som politikere der skal man ikke træffe sine beslutninger på faktuelle oplysninger, der skal man tage hensyn til det ene og det andet. Det er det jeg har brugt ret meget tid på at formidle, det budskab. Og det blev så bl.a. optakten til foredragsrækken politikeren og lobbyisten. Hvor jeg sammen med en række politikere, hvor jeg træder ind i rådgiver rollen som ikke har nogle synspunkter men formidler om processen, og hvor politikeren så tager sig af, hvordan er beslutningsprocessen for en politiker. Og det er simpelthen rent edutainment. Der prøver vi at gøre det lidt underholdende på den ene led, men også og 83

84 formidle de faktuelle ting som kan være lidt tørt stof, men der er jo ikke noget der ikke er tilgængeligt for nogen. Alle kan gå ind på folketingets hjemmeside og se en beslutningsproces. Vi har et meget transparent demokrati. Det er der mange der måske misforstår. MLJ: Dette vil vi gerne komme ind på lidt senere igen. Hvor lang tid har du beskæftiget dig med lobby arbejde, rent professionelt? Vi ved at du tidligere har arbejdet i Waterfront bl.a. LL: Ja og Waterfront kom jeg jo til fordi jeg kendte Lars Poulsen. Og Lars var jeg jo ansat for da han var medlem af Europaparlamentet i slutningen af firserne. Der var jeg ansat som hans assistent. Og der mødte jeg vel lobbyisme, professionelt set, for første gang selv hvor jeg kan huske at det var nogle store kemikalie virksomheder som henvendte sig omkring genmodificerede fødevarer. Det var enten på et møde i Bruxelles eller Strassburg, hvor der var en stor konference vi var inviteret ud til. Altså der stiftede jeg selv bekendtskab med begrebet lobbyisme første gang, som jo ofte bliver fremstillet med et odiøst skær, men i princippet er det jo ikke andet end, at man formidler noget viden fra nogen der ved noget om noget, til nogen der ikke ved noget om noget. Eller som skal have et mere bredt beslutningsgrundlag at træffe deres beslutning på. Senere kom jeg så tilbage til industrien i Danmark og arbejdede med noget helt andet i nogle år, men kommunikation har altid interesseret mig. Formidling og i den forbindelse da jeg så havde været i byrådet i nogle år og blev ansat som kommunikationsrådgiver, så var det jo nærliggende at bruge den viden mere bredt. For om du arbejder med en skolebestyrelse på lokalt niveau, eller et byrådsarbejde på kommunalt niveau eller om det er national lovgivning, så er det i princippet de samme processer. Nemlig at der sidder nogle der er folkevalgte og skal træffe nogle beslutninger på borgernes og samfundets vegne og så er der nogle interesser. Og mange år i det felt her har lært mig at der er mindst ni måder at beskrive en rund bold på. Og mange kommer med et synspunkt til politikerne om at du må da kunne se at det her der er da åndsvagt at og der plejer jeg at sige til virksomhederne, brancherne eller for så vidt også en forældrekreds, at thrust me der er altid et modsat rettet synspunkt end det I har. Hvis en grundejerforening synes at det er logisk at en vej bliver lukket for gennemkørsel, så er der altid nogen uden for det boligområde der synes det modsatte. Og det er der man skal prøve rent professionelt at forklare folk, at de skal prøve at træde lidt væk fra de følelser der er involveret. Uanset om det er en virksomhed der ønsker måske at ændre støjgrænser, eller ændre en lokalplan fordi de ønsker at bygge ud eller få en højere skorsten eller hvad det kan være, at det kan godt være at det ser logisk ud for den der har synspunktet men det er altid nogen der mener det modsatte. En lobbyist opgave, skåret til 84

85 benet, det er faktisk at formidle det synspunkt fra den ene interessent, som hyrer en til at fremføre synspunktet men også er så afbalanceret overfor beslutningstageren, i dette tilfælde måske en folketingspolitiker, kan sige; jeg repræsentere den her virksomhed eller branche der har det her synspunkt, der baserer sig på følgende observationer eller interesser. Over for det står nogle andre interessenter, de må selvfølgelig tale for sig selv, men der er vores holdning til de andre interesser, at de kan imødegås med de og de argumenter, set med virksomhedens eller branchens øjne. Men du er nødt til at være ærlig med hvad der er for et problem. Hvis jeg fx kommer med en virksomhed eller en interessents synspunkter og bare præsentere det som sandheden for politikeren og vedkommende enten selv researcher eller har en studentermedhjælp eller assistent til at researche og meget hurtigt, bare ved at gå på nettet finder ud af, at det er da enten mangelfuld information vi har fået fra den virksomhed eller branche, eller de glemte da lige at fortælle at der også er et andet synspunkt. Det er utroværdigt og det er der at det professionelle kommer ind i forhold til at man kommer stormene ind ad døren med en følelse, i stedet for at komme gående stille og roligt ind ad døren med nogle faktuelle oplysninger. MLJ: Du har allerede været lidt inde på det, men hvis du skulle give en kort definition af hvad lobbyisme i Danmark er, hvad ville du så svare? LL: Det er en repræsentant eller et talerør for et synspunkt som en virksomhed eller interessent har. Det er egentlig en formidler af information. Det er ret udramatisk synes jeg. MLJ: Hvor udbredt er lobbyisme så i Danmark? LL: Ja, det er jo et godt spørgsmål. Og det er jo også det som skaber problemer i forhold til spørgsmålet om, hvordan registrere vi lobbyister. Fordi lad os bare tage en folketingspolitiker, som et eksempel for det er nok der lobbyisme er mest kendt, men man kunne også tale om det på alle andre politiske beslutningsniveauer. Lad os bare holde fast i folketinget. Hvis nu en virksomhed har et problem. Det kan være et specifikt problem, men det kan også være et principielt problem som er identisk for en lang række lignende virksomheder, måske en hel branche på landsplan eller internationalt plan. Men lad os nu sige at en virksomhed her i Roskilde henvender sig til et lokalt folketingsmedlem, fordi at de har et problem. Er den jurist der sidder i den virksomhed så lobbyist eller er det en virksomhed. Hvor definere man det henne? Lad os nu sige at den pågældende jurist i en stor industrivirksomhed i Roskilde henvender sig til et folketingsmedlem med en juridisk problemstilling, hvor de opfatter et eller andet. 85

86 Det kan være fortolkningen af en støjgrænse bare for at tage det som eksempel. At her mener man ikke at den lokale myndighed, kommunen har fortolket korrekt. Så man ønsker en diskussion omkring fortolkningen af lovgivningen. Så henvender de sig til folketingspolitikeren som siger at du må henvende dig til miljømyndigheden i området. Så hyrer virksomheden en advokat og vedkommende går så ind og siger, at det kan vi ikke leve med og vedkommende går i gang med en påvirkning af myndigheden som forvaltning, men også på det politiske niveau. Er han så lobbyist? MLJ: Det vil sige at det er meget svært at se forskel på en der prøver at påvirke en politiker og en som arbejder professionelt med lobbyisme? LL: Ja for lad os nu sige virksomhedens medarbejdere også er interesseret i at ændre lovgivningen for det er deres arbejdspladser. Så henvender den lokale tillidsmand sig til LO. LO sender så en repræsentant på Christiansborg for at diskutere den her støjproblematik. Er han så lobbyist? Hvis nu at de hyrer en ekstern advokat eller en konsulent som mig, er det så kun mig der skal registreres? Hvad med de to andre? MLJ: Hvordan adskiller lobbyisme i Danmark, sig fra fx EU eller USA? LL: Set fra min stol er der ikke den store forskel. I princippet bliver du hyret af nogle mennesker som siger: vi forstår ikke helt hvordan systemet fungerer, vil du hjælpe os med at komme i kontakt med de rigtige beslutningstagere og hvordan gør vi det? Det har noget at gøre med at man skal vide noget omkring høringsprocesser, man skal vide noget om hvornår man går i gang med hvem og på hvilket niveau, og hvordan man formulere og beskriver og har møder. Så værktøjet er som jeg ser det, som disciplin, det samme. Men det bliver udøvet meget forskelligt. Altså fra person til person og virksomhede til virksomhed og land til land er der jo er der jo ikke én rigtig definition på hvordan man henvender sig som sådan. Der er jo ikke nogen skabelon. Det er ikke ligesom når man går til et statsautoriseret revisoreksamen og så ved man hvordan man reviderer et regnskab, hvor jeg også tror at en revisor vil sige, at der er mange måder at revidere en regnskab på, men resultatet vi kommer frem til er det samme. MLJ: Hvordan oplever du holdningen til lobbyisme fra den danske befolknings side? Når du siger at du er lobbyist hvordan oplever du så at tilgangen til lobbyisme er, eller forstår de ikke rigtig begrebet? LL: Jeg synes at det er lidt dobbeltrettet fordi egentlig oplever jeg ikke, i hvert fald nogen personlig nogle negative holdninger hverken fra politikere eller 86

87 embedsfolk eller brancher eller nogen. Det kan godt være at begrebet som sådan har et negativt skær fordi det er blevet sådan noget mørkets fyrster og andet, men det har måske også noget at gøre med at dem er jeg jo ikke så meget i kontakt med. Dem der henvender sig til vores virksomhed her er jo nogle der ved at vi kan hjælpe dem konstruktivt til at skabe et resultat og fordi at de er trygge ved at vi kan rådgive dem om, hvornår at vi aktiverer medier, politikere, embedsfolk eller andre aktører og hvornår går vi ikke og i hvilken rækkefølge. Men man kommer som udgangspunkt ind ad døren med en positiv holdning til det. MLJ: Men det lyder som om at dem der allerede kommer med en positiv holdning til det, er dem som allerede er beskæftiget med lobbyisme og som måske har et indblik for hvad det er. Men for den almindelige dansker, som aldrig før har sat sig ind i det, hvad tror du så at det enkelte tænker? LL: Jamen det skal i jo næsten ud og spørge borgerne om. Jeg tror at det igen har meget at gøre med formidling. Når jeg er ude og holde foredrag er der mange, selv virksomhedsledere, der ikke kan kende forskel på en lobbyist eller en spindoktor. De blander det sammen og ved ikke at vi i princippet er ansat på hver sin side af købmandsdisken. Hvor spindoktoren er rådgiver for en politiker eller en minister, så er vi andre jo på den anden side af disken og kommer til dem. Ofte går vi jo igennem en spindoktor og taler med den pågældende politiker for at klæde vedkommende på. Og de fleste som arbejder med det her ved jo at lobbyister er faktuelle budbringere eller kan bidrage til at nuancere debatten omkring en given sag, så politikerne og embedsfolket kommer hele vejen rundt om en problemstilling og ikke overser noget. De fleste sager i dag, er jo ekstremt komplekse. Det kan være forskningsresultater eller det kan være nye IT værktøjer, hvor teknologien udfordrer gamle forvaltningsmæssige regelsæt som blev vedtaget i en anden tid. Og der er det jo væsentligt at man som politiker holder sig opdateret på hvad er det her og hvad giver det af nye udfordringer. Hvis vi fx tillader dataregistrering bare for at tage et eksempel af noget hvor nogle værktøjer vil udfordre meget klassiske opfattelser af ting. Jamen hvis man så sidder som folketingspolitiker og tidl. Landmand, ved man så alting om IT og dataregistrering? Det ved man jo ikke. Og langt de fleste er opmærksomme på at så er det rart at der komme nogle fra en branche eller virksomhed som kan fortælle os hvad der er af muligheder og udfordringer i det her. Hvis man skulle se det fra en vælgers synspunkt, så er det igen et spørgsmål om formidling. De fleste ville jo kunne forstå at hvis man fx sidder i en skolebestyrelse og har brug for, efter det kommunale landskab er blevet stort og man ikke har den samme nærhed som man havde før strukturreformen, så er det jo meget naturligt at man vælger nogle talspersoner til at påvirke 87

88 byrådspolitikere. Fx i forbindelse med skolelukninger eller distriksændringer eller madordninger, hvad som helst. Den talsperson er jo også bare en repræsentant for et synspunkt og er dermed et eller andet sted også en lokal lobbyist. MLJ: Når du er ude med foredraget politikeren og lobbyisten, oplever du så, før du går i gang med foredraget, at der er en uvidenhed omkring lobbyisme? Og efter foredraget har fået en indblik i hvad lobbyisme er? LL: Ja. MLJ: Du kan se at de rykker sig meget på et foredrag? LL: Ja MLJ: Tror du så ikke kendskabet til lobbyisme blandt befolkningen er meget lille? LL: Jo. MLJ: Er det et problem? LL: Ja. MLJ: Hvordan ændre man på det? LL: Ud og holde nogle flere foredrag. Og at I skriver noget om det. MLJ: Men tror du at det ændre sig helt automatisk, eller vil det bare være sådan det er? LL: Nej jeg tror det der generelt er en udfordring hvis vi ser på det i forhold til en almindelig borger og i forhold til nogle politiske beslutninger det er, at mange føler en form for afmagt. Og nogen skal jo have skylden. Det er nok nogle store kapitalinteresser, det bliver hurtigt sådan noget Ekstra Blad s retorik. Hvor i mod når man får talt med folk, i princippet er lobbyister jo også den lille mands, den lille brancheorganisation, den lille virksomheds mulighed for at professionalisere sig op på en skala fuldstændig på linje med de store organisationers fuldtidsansatte lobbyister. Her kan du egentlig hyre en lobbyist på timebasis, eller på projektbasis eller på sagsbasis. Og ofte til nogle helt fornuftige priser, i forhold til hvad folk forestiller sig. MLJ: Men jeg tænker på at den danske befolkning er lidt uvidende omkring lobbyisme. Hvis man derimod kigger mod Sverige og deres holdning til lobbyisme, så er den jo radikalt anderledes. Her synes man at lobbyisme er 88

89 meget åbent, hvorimod at man i Danmark synes at det er meget lukket. Er dette noget Danmark kan søge hen i mod, og i så fald hvordan? LL: Jeg kender ikke det svenske marked godt nok til at kunne kommentere på den del af det, men jeg tror at i Danmark har vi et mediebillede, måske efter TV2NEWS er kommet hvor debatten på en eller anden måde hele tiden skal fodres med mystik, skandaler, afsløringer, breaking news hele tiden. I kan jo tage kommentatorer som i dag har deres egne tv programmer, fx Mogensen og Christiansen osv. De er jo kommet ud i det åbne. Dem der før var mørkets fyrster i form af spindoktorer. Det kunne være meget sjovt hvis man havde et lobbyist program på samme måde. Som kunne forklare, ligesom man har presselogen, hvad har vi haft af gode og dårlige sager i den forløbne uge. Det kunne være meget sjovt. Fordi mange af de kunder som vi betjener her fra huset er jo åbne om at de har hyret os, til at rådgive i en sag. De ønsker jo at fremtræde professionelt. Lidt ligesom hvor dygtig en fodboldspiller er på A- landsholdet, så har de trænere. Og på samme måde, når vi har kunder her som har sager i medierne, men det kan også være at de har nogle synspunkter de gerne vil have en løbende dialog om, ligeså meget for at forebygge at politikerne finder på en spændende lovgivning på et eller andet tidspunkt. Hvor man så siger, prøv lige at hør her. Der er altså en grund til at det fungere fint som det gør i dag og I skal ikke pga. en enkelt sag begynde at forfalde til at skulle lovgive på alt muligt. Så det er også en løbende dialog og kontakt, således at hvis en politiker pludselig får en henvendelse fra et medie eller fra en anden interesseorganisation, så kan de ringe til nogen som de har mødt og fundet ud af at det ikke bare er en hjemmeside eller en aktør i et marked. Men derimod er det faktisk mennesker af kød og blod som har noget viden om indsigt. De har respekt for det og de har fået det præsenteret på en sober måde. Så vil de enten ringe til mig eller de vil ringe direkte til virksomheden eller brancheorganisationen og sige vi havde et møde for et års tid eller to siden. I havde et synspunkt om det og det. Nu er det sket noget på det internationale marked eller nu er der sket noget i en eller anden specifik sag, kan I bidrage med noget information? Det er jo en konstruktiv og god måde at få det gjort på. Det kan godt være at politikeren ikke ender med at give den her branche eller virksomhed ret, men de træffer så i hvert fald en beslutning på et oplyst grundlag. Og det har de fleste interessenter og aktører respekt for. Det værste er, at uanset om du er en borger hvor at den lokale daginstitution skal lukkes pga. faldende børnetal, eller om det er en virksomhed som måske får strammet et lovgivningsgrundlag, så kan de fleste godt forstå det hvis bare de bliver behandlet respektfuldt og øjenhøjde og får en forklaring på, hvad det er som ligger til grund for beslutningen. Det jeg tror de fleste tager afstand fra, det er 89

90 derfor man taler om politikerlede og man taler om teknokrativælde og alt muligt, det er hvis folk føler at der bliver truffet en beslutning og de ikke har været inddraget og de ikke er blevet hørt og deres synspunkt ikke er blevet anerkendt. Det er der at jeg som person prøver at gå ind og sige, nu skal vi ind og besøge nogle folketingspolitikere, uanset partifarve, så er det stensikkert at der næppe vil være fuld enighed om at jeres branche eller virksomhed har ret. Men vi skal ind og have forklaret dem, hvad det er at det drejer sig om, således at når de står i en folketingsdebat eller går til et medie, så går de i hvert fald ikke ud og siger noget faktuelt forkert. Det kan både være dumt for dem, for de får svært ved at komme tilbage på det, hvis de har stillet sig op i et hjørne der er dannet på et faktuelt forkert grundlag. Plus at det skæv vrider debatten til skade for alle. Så en stor del af det her arbejde er egentlig informationsformidling. Det er ret udramatisk. MLJ: Har der været en stigning blandt virksomheder der henvender sig til dig som lobbyist og til andre lobbyister? Lad os bare sige indenfor de sidste ti år. LL: Ja det har der helt klart været. Jeg vil også sige at det er sjældent jeg er ude og holde en foredrag uden at der kommer en op og spørger om et eller andet specifikt. Og nogle af dem henvender sig jo så også bagefter og vi kommer ind i en nærmere dialog om hvordan vi kan bidrage med at løse sagen. Og jeg tror også at det har noget at gøre med at når man har oplevet. De fleste får altså en positiv oplevelse ud af at være med på Christiansborg, eller hvor det nu er beslutninger skal træffes. Det kan være i en styrelse, det kan være i en forvaltningsenhed. Så føler folk sgu, at det var sgu rart. Men der er ligeså mange fordomme den anden vej. MLJ: Sker der så en udvikling i takt med at de bliver mere oplyste om hvad lobbyisme er? LL: Ja der skal du jo sådan set ud og spørge kunderne. For jeg kan jo først se det når de kommer ind til mig. Jeg ved jo ikke hvad de tænker forud for det. Jeg tror mange af dem, hvis nu vi taler om Rotary eller Round Table osv. Hvor jeg har været ude og holde foredrag, så er det jo indimellem foranlediget af at der er en jeg kender som spørger om jeg vil komme ud og fortælle noget. Og det gør jeg så. Det vil sige der sidder en dernede som allerede kender til mig eller noget vi har løst. Det kan også være at vi bliver uopfordret, bare der er nogle der har hørt om det. Og der har jeg jo så mulighed for, fordi at vi kører jo med langt de fleste sager med det det vi kalder åbent visir, altså vi fortæller hvem vi repræsentere og i hvilken sag. Det betyder at mange af virksomhederne vedkender sig. 90

91 MLJ: Hvilke sager kører i med lukket visir? LL: Det kan være sager omkring fast ejendom. Der er vi jo ikke ude i offentligheden og fortælle om det. Men i forhold til den vi kontakter fortæller vi altid hvem vi er. Men det er ikke altid og det er det man skal skelne imellem. Mange har den forestilling om at nu går vi ind på et kommunikationsbureau og nu skal vi fremføre en sag, så nu kører vi Ekstra Bladet og Berlingske forsider i morgen. Mange sager er jo faktisk et spørgsmål om ikke at kommunikere. Fordi det er jo ofte politikeren der skal være kendt og ikke kunden eller os. Det gælder om at få, og det er det vores arbejde går ud på, hvornår er kunden synlig og hvornår er politikeren synlig. De fleste af os der arbejder på denne måde, læser jo en avis artikel på en lidt anden måde end andre. Fordi vi sidder tit og tænker på, gad vide hvem der har interesse i at få den historie her. Hvem kan være afsenderen og hvem er den reelle modtager og hvordan er den opstået. MLJ: Men kan man sige at du som lobbyist på en eller anden måde prøver at lægge ordene i munden på politikeren? Og politikeren opsnapper den her sag. I fodrer faktisk politikeren med tiltag, groft sag? LL: Nej jeg tror der er mere nuanceret en som så. Jeg tror ikke at der er nogle politikerne der er så ubegavede at de ikke kan finde ud af at formulere et politisk tiltag. Men igen, som vi talte om før, hvis du sidder med en uddannelsesmæssig baggrund. Det kan være som cykelhandler, landmand eller akademiker. Så har du måske to, tre, fem og op til ti ordførerskaber i forskellige ting. Hvordan skal du, hvis du er medlem af folketinget og får nogle ordførerskaber. Hvordan skal du opsamle information og viden, formuleringer og angrebsvinkler med noget som folk måske har arbejdet med hele deres liv. Det kan man jo ikke. Så det vi prøver at gøre, vil jeg hellere sige, det er at hvis man som virksomhed eller som branche har nogle synspunkter og man typisk er vant til at man har en retssag der skal vindes så dynger man folk til med papirer, som skulle man i retten. Så sidder jeg her, nogle gange med op til 2x 50 cm. Bunker og skal skære det ned til et A4 ark. Så jeg skal finde ud af hvad problemstillingen er og hvad virksomheden ønsker. Det kan også være, bare for at tage et eksempel, så har vi arbejdet med noget indenfor våbenloven, hvor vi skal ændre en bekendtgørelse, det er ikke selve loven der skal ændres. MLJ: Kommer du tidligt ind i processen? LL: Nogle gange desværre for sent. Fordi der er beslutningsforslaget allerede fremlagt i folketingssalen. Eller en bekendtgørelse er undervejs og det er meget meget svært at lave om. 91

92 MLJ: Hvornår kommer i typisk ind i processen? LL: Jeg plejer at sammenligne det med at gå til tandlæge. Det er noget skidt at gå til tandlæge når du har fået et hul. Det er altså bedre at børste tænder løbende. Og lave forbyggende tandpleje. Og på samme måde kan du sige, når et lovforslag, vi er jo nogle af de første på Christiansborg til at hente lovpakkerne som bliver præsenteret efter sommerferien. Så ser vi hvordan finansloven ser ud. Så kan det være at man kan se hvilke brancher der bliver klemt. Hvem skal betale mere i skat, hvem skal betale mere i afgift, hvem skal det ene og det andet. Der er vi igennem en løbende kontakt. Måske oveni købet et år eller to før det ender i programmet. Så kan man se hvad hvilke områder der berøres. MLJ: Du prøver tidligt i processen at gøre opmærksom på hvilke brancher du kan gøre noget for? LL: Ja vi kan se om der er nogle virksomheder som kunne blive berørt. MLJ: Så er det faktisk dig, som tager kontakt til virksomheden? LL: Ja hvis jeg oplever at her er noget. Og så kræver det at vi har den rigtige kompetence og ressourcer i huset til at håndtere det. Fordi det kan være at nogle steder der er det godt at have en journalist på sagen, det kan også være at det skal være en kommunikationsrådgiver eller en med akademisk baggrund. Det kan være en jurist, det kan være mange forskellige, og så skal jeg være sikker på at vi har den rigtige bemanding. Det kan også være en med en semipolitisk baggrund som min som er relevant. Det kommer lidt an på hvad der skal ske. Men foreløbig har vi så travlt at vi faktisk ikke opsøger. Vi har nok at gøre med dem som kommer ind af døren. MLJ: Kan du sætte nogle nøgleord på hvad der kendetegner en succesfuld lobbyist? LL: En der er ærlig og som forstår problemstillingen. Og ikke alene gør det på den baggrund der er afsenderen på budskabet, men også forstår at omsætte det til de værdier der er i den anden ende har. Vi kan tage ethvert problem som en virksomhed eller branche har. Du har selvfølgelig et faktuelt grundlag, du har en lovgivning, en bekendtgørelse eller en regelsæt som administrativ løsning. Når det skal omsættes til, hvilke problemer giver det, hvordan vil mig gerne præsentere det her synspunkt. Så er der forskel på om du går ind til højre side af salen eller venstre side af salen. Det kan sagtens være det samme grundlag. Der hvor værdien kommer, for en synes jeg effektfuld håndteringssag, det er at 92

93 lobbyisten kan sætte sig ind i, hvad er et DF medlem synes om denne sag her, hvad vil en enhedsliste mene. Og så skal man have konverteret de faktuelle oplysninger til set fra din stol osv osv. Men det skal være ud fra et ærligt grundlag. Lad os tage et eksempel. Det er ikke noget vi arbejder med, men fx arbejdsmarkedspensioner, skattelovgivning er jo vidst forskellig om man tilhører højre eller venstre side af salen. MLJ: Så det går i ind og laver en strategi for hvordan vil i angribe denne problemstilling? LL: Ja. Og hvad man bør, når man sidder overfor en politiker, hvad er det så for nogle ting vi skal tage frem. Der kan være nogle sager, lad os tage indenfor trafiksikkerhed, der har man måske et højt ønske om at miljøspørgsmål skal indgå i en afgørelse, i den ene side af salen. Og i den anden side af salen der er det forbrugernes frie ret til et eller andet. Det er vidst forskelligt, men kan godt være sammen problemstilling. Og stadig være samme løsning man arbejder hen i mod. Men når de skal ud i en debat med hinanden i folketingssalen eller i medierne, så skal de jo have forskellige argumenter. Så mit bidrag til at lave en win win situation for den pågældende kunde eller sag. MLJ: Er der forskellige måder du arbejder på indenfor lobbyisme? Jeg på administrativ og parlamentarisk lobbyisme. LL: Ja mange tror faktisk at det første vi gør er at styrte ind ad døren på Christiansborg. Det er faktisk det sidste vi gør. Det kommer an på hvor lang sagen er. Hvis det er en sag som opstå på baggrund af nogle medier hvor politikeren åbenlyst har misforstået noget, det har vi også haft eksempler på, hvor vi så kontakter vedkommende og siger at der er noget der er åbenlyst misforstået, må vi ikke have lov til at forklare hvad der egentligt ligger til grund for denne sag. Det kan være en måde at gøre det på. Det kan også være noget i en avis eller tv, hvor en journalist åbenlyst har misforstået noget. Der kan vi jo gå til vedkommende og sige, her er der lidt faktuelt baggrundsinformation. Men det er jo ofte på bagkant. Hvis vi er inde og tale om noget administrativt, som er i et forløb, hvor det på et tidspunkt skal foreligges for politikerne så er det jo embedsfolkene vi skal have fat i. MLJ: Hvor ofte lykkes det dig at få en sag på dagsordenen? Hvor du går ind og påvirker en beslutning. LL: Jamen i princippet, når vi har fat i en sag så bliver den jo sat på dagsordenen. 93

94 MLJ: Og hvor tit lykkedes den strategi du har lagt? Hvor tit får du trumfet noget igennem? LL: Jamen ordvalget trumfe igennem bryder jeg mig ikke om, fordi vi er ikke inde og tvinge noget som er en demokratisk proces, og det er ikke tilfældet. Jeg har ikke nogen statistik på det, men man kan sige at, heldigvis sker der jo det, at jo mere relevant viden vi får formidlet til beslutningstagerne, jo bedre. Men jeg vil ikke sige at der er en vinder. Der kan være politikere som siger at det var relevant viden og det vidste jeg ikke og at det betyder at politikeren trækker i land eller modificere sit synspunkt. MLJ: Det lyder som om at du altid har tilfredse kunder, er det rigtigt? LL: Nej, lad os sige at en sag er blevet afgjort med en eller anden given lovgivning, eller en administrativ beslutning i form af en bekendtgørelse så er det jo ikke altid at kunden er tilfreds, for det er ikke sikkert at vi får ret. Men jeg tror de fleste sidder tilbage med en relativt positiv oplevelse over den åbenhed som vi formår at skabe til både forvaltningsfolk og politikere. MLJ: Det er jo meget polemik omkring det her register, som vi allerede har været inde på. Vil du være villig til at registrere dig som lobbyist? LL: Ja jeg har jo ikke noget at skjule. Det eneste som bekymrer mig ved debatten, er som vi talte om før; hvem er det som det skal omfatte? Hvis det kun er os i rådgivningsbranchen der skal registreres så kan man jo sige at så bliver der mange måder at omgås tingene på. Det jeg frygter lidt ved det, det er at i dag, der holder vi jo i princippet åbne møder i det omfang at, når vi melder os i et ministerium, så er vi jo registreret i ministerens kalender. Det er vi jo ikke nødvendigvis i et folketingsmedlems eller en udvalgsformands. I dag er det jo åbenlyst når vi er inde på Christiansborg eller styrelse. Men hvis der bliver krav om at vi skal registreres og en advokat ikke skal, eller en virksomhedsrepræsentant eller en NGO s repræsentant ikke skal, Så er det jo konkurrence forvridende for os i public affairs branchen. Plus at jeg kunne frygte lidt at møderne bliver sendt ud i små røgfyldte værtshuslokaler, for at sige det mildt. Det odiøse skær som nogle gerne vil give det i dag, synes jeg jo er helt ude i hampen, fordi det næsten ikke kan blive mere transperent end det er i dag. Men hvis jeg går til en rådgiver eller en psykolog eller en tandlæge eller har et møde med en journalist hvor jeg giver nogle informationer, så er jeg da nødvendigvis ikke interesseret i at få det blæst ud i et eller andet medie, fordi det er jo en del af mit beslutningsgrundlag. Man kunne derimod lave et etisk kodeks for hvordan man optræder, fremstiller en sag, hvordan agerer du skriftligt og mundtligt osv. 94

95 MLJ: Man skal man gå så langt som og uddanne lobbyister og dermed have et sæt spilleregler for hvordan lobbyister agerer? LL: Ja det kan du godt, men præmissen skal være om der er et problem, og er der det? MLJ: Men du mener ikke at der er et problem med lobbyisme og gennemsigtigheden i det danske demokrati? LL: Nej jeg mener at det regulerer sig selv, forstået på den måde at hvis jeg kom som rådgiver for en virksomhed eller en branche og gjorde et dårligt indtryk på Christiansborg eller i en myndighed eller en styrelse, så får jeg jo ikke møde nummer to. Det regulerer sig selv, at de som ikke løser opgaven professionelt, de bliver faset ud. Men spørgsmålet er, kan du kommunikere. Kan du bringe et budskab fra en der ved noget om nogen, til en som ikke ved noget om noget. Man skal kunne give nyttig information mellem parterne. Det er sådan man løser opgaven. MLJ: Hvordan vil du argumentere for at lobbyisme gavner demokratiet i Danmark? LL: Det er at hvis du som beslutningstager uanset om det er administrativt eller politisk, træffer beslutninger på et mangelfuldt grundlag. Det er jo noget af det værste. Så at have lobbyister med om bord, vil at alt andet lige belyse en sag bedre og fra flere vinkler, således at beslutningen bliver taget på et oplyst grundlag. MLJ: Jeg har ingen yderligere spørgsmål. Mange tak for din tid. 95

96 Bilag 3 Interview med Brian Mikkelsen MLJ: tak fordi vi måtte komme. BM: Selvfølgelig. MLJ: Vores første spørgsmål det går på hvordan du vil definere lobbyisme? BM: En lobbyist for mig, er en som forsøger at påvirke. Jeg synes ordet påvirke er nøglebegrebet. Det at forsøge at arbejde for nogle bestemte interesser. Det kan være alt lige fra tekniske spørgsmål til politiske spørgsmål. Så for mig er lobbyisme det gode, forstået på den måde at det kan være med til at nuancere. Man får forskellige holdninger og forskellige ting på bordet. En påvirkningsproces, det er at lobbye. MLJ: Du arbejder sammen med lobbyister til daglig? BM: Ja. MLJ: Hvem er de lobbyister? BM: Det kan være fx her når I er gået, så får jeg besøg af ARLA. Og der er jeg blevet spurgt om jeg ville mødes med ARLA. I dette tilfælde ydes der lobbyisme i forhold til at der kommer en sukkerafgift, som de gerne vil have skruet ned for. Det skal give 1,2 mia. i kassen og så vil deres produkter blive ramt af det. MLJ: Hvordan fungerer det så? BM: Normalt præsenterer de deres sag, og så har jeg som regel sendt nogle papirer på forhånd. Så kan det være jeg er enig med dem, eller det kan være jeg er uenig med dem. Men uanset hvad, så har jeg fået deres side af det og også en indgang til oplysninger. MLJ: Hvad står der i de papirer? BM: Jamen der står selvfølgelig hvorfor de ikke mener der skal være en sukkerafgift og hvorfor skal sukkerafgiften ikke være så høj, hvad vil det betyde, har det nogle sundhedsvirkninger, hvad betyder det i forhold til grænsehandel, hvad betyder det i forhold til arbejdspladser. De bliver bedre og bedre lobbyisterne, så de ved godt hvad der rammer en. Det handler om arbejdspladser og grænsehandel og det handler ikke så meget om at gøre noget for den bestemte virksomhed. Det handler om det generelle billede. 96

97 MLJ: Det vil sige når du samarbejder med lobbyister, så er det typisk på møde basis? Det er ikke på mail? BM: Jo der er mange der henvender sig eller ringer, og der er også mange der mailer. Men jeg vælger selv dem jeg synes er interessante. MLJ: Hvordan skiller du så nogle fra og til? BM: Hvis jeg føler at det er en sag som jeg godt vil arbejde videre med, jeg får jo tonsvis af henvendelser, og så synes jeg for øvrigt selv, fordi som minister der mødtes jeg ikke med lobbyister. Det havde jeg ikke tid til at principielle årsager. Men nu er det jo en ny verden, og en ny situation, så synes jeg selv det er interessant at få den anden påvirkning. MLJ: Som minister var det måske embedsmændene? BM: Ja det var embedsmændene og de havde kontakt med lobbyister. Danske embedsmænd er rimelig aktive i forhold til at nuancere debatter. Embedsmændene mødes meget ofte med lobbyister, måske mere end folk tror. MLJ: Nu nævnte du selv ministerierne. Har der været forskel på de ministerier du har siddet i? BM: Jeg vil sige, der hvor lobbyister har mest magt, på en positiv måde, det er i det sidste ministerium jeg var i økonomi og erhvervsministerium. Der var mange erhvervsorganisationer der påvirkede rigtigt meget. Det var alt fra erhvervsråd til foreninger. MLJ: På det område var der meget mere lobbyisme? BM: Ja det var der. MLJ: Det vil sige, da du sad som minister, så kom der en sportsforening og kontakter dig. Ser du det som lobbyisme? BM: Ja, Ja for det kan både være professionel lobbyisme, men for mig er lobbyisme jo en påvirkning. Lobbyisme kan jo sagtens være at jeg møder en mand tilfældigt i supermarkedet, det er også lobbyisme. Det er bare mere en form for enfoldig lobbyisme. MLJ: Det leder os lidt frem til det omtalte register. Flere vil gerne have at man registrere lobbyister. Hvordan skelner man så mellem en lobbyist og en interessent? 97

98 BM: Jeg er i mod registret. Fordi jeg synes det vil være en indskrænkning også i forhold til den frihed man har til at bestemme hvem man mødes med og hvem man snakker med. Og hvis de ikke vil lade sig registrere som lobbyister, så må de selv om det. Det må være op til beslutningstagerne selv at skelne tingene fra hinanden. Som sagt bruger jeg det meget konstruktivt i forhold til at få information. Og så bruger jeg det ved lige at dobbelttjekke om informationerne er rigtige. Og så har jeg nogle gode informationer. MLJ: Hvor tit tager du de informationer du får, med videre? BM: Meget tit. MLJ: Som i næsten alle tilfælde? BM: Ja efter jeg har dobbelttjekket det. Jeg går meget op i at de ting jeg siger, de er rigtige. At tallene skal være korrekte. Men det er lobbyister også blevet meget bedre. Sidst jeg havde kontakt til lobbyister var tilbage i 90 erne, før vi kom i regering. Hvor jeg som ung folketingsmedlem var meget åben overfor lobbyister. Der kan jeg se at de er blevet meget mere professionelle. De ved godt at alt det materiale de leverer skal være 100% i orden, for de kan blive brugt siden hen. Hvis der bare er den mindste fejl i noget af det de giver, så har de ikke troværdighed. Så jeg lægger min troværdighed til dem, når jeg siger det videre. MLJ: Fra tiden i 90 erne og frem til nu, har der så været et skred i måden lobbyisme foregår på. BM: Ja meget mere. I 1994 der fik jeg fra DA og de meget store og slet ikke fra nogle virksomheder. MLJ: Men hvor fik du så din viden fra? BM: Dengang var der ikke internet på samme måde og så fik man sin viden fra tidskrifter og biblioteket. MLJ: Men det må have taget meget tid? Vores anden interviewperson vi har haft, Lars Lindskov, siger at politikerne får ikke åbenbaringer, de får informationer. BM: Det er også rigtigt det han siger. MLJ: Så må det have kostet meget tid? 98

99 BM: Nej der kom jo hele tiden noget, også skriftlige henvendelser. Men der var ikke mange der lobbyet fysisk. Det væltede ind med materiale hele tiden, det kunne man så læse. Jeg har altid læst meget, nogle gider ikke læse det. Der fik jeg da en masse informationer fra. MLJ: Noget jeg lige tænkte på Mikkel, det er for ikke så mange år siden, Så var det en anden form for politisk system. I dag efter at der er kommet internet muligheder og TV2 News og alt mulig andet, så skal man være på hele tiden og reagere. Dengang kunne man godt være mere proaktiv. Man behøvede ikke reagere med det samme, dvs. man havde tid til at undersøge ting. Men det er ikke længere tid siden, der havde man tid til selv at sætte sig ind i det, ringe til folk og få noget information. I dag kan jeg blive ringet op og skal tage stilling til et eller andet. MLJ: Danmark er et af de eneste vestlige lande hvor der ikke er et register for lobbyister. Hvad tror du dette skyldes? BM: Jeg tror egentlig generelt set at danskerne er imod alle sådan nogle register og alt for meget kontrol. Man kan også se det fx på at i Norge og Sverige har man åbne skattebøger. Det vil sige at I kan gå ind på nettet og så kan I se hvad betaler Hr. Nilsson i skat. Det virker jo meget fjernt for danskere at have sådan et system. Så jeg tror egentlig at det ligger i vores mentalitet at vi er mod alle de der registre. MLJ: Men du tror ikke der bliver reguleret på området? BM: Jo det tror jeg. MLJ: Hvorfor bliver der reguleret på området hvis du siger at danskerne er i mod? BM: Fordi der er et stort politisk pres på det. Der sidder en rød regering der gerne vil regulere MLJ: Så man kan ikke sige at vi bare venter på en skandale ved lobbyisme? BM: Jo det er klart hvis der kommer en eller anden skandale, så bliver det indført med det samme. Men jeg tror de røde gennemfører det. MLJ: Der bliver snakket en del om gennemsigtighed i demokratiet. Ville det så være en god idé at sige; vi lader vær med at registrere lobbyisterne, men lobbyisterne de skal uddannes. Uddannes i etik, praksis osv. 99

100 BM: Jamen det er en god idé. Men igen, i sidste ende er det op til mig og de andre beslutningstagere at afgøre. Men lobbyisterne må jo servere de sager de gerne vil. Så er det jo os og embedsmændene der bliver tjekket på. MLJ: De lobbyister du har kontakt med, er det nogle du på forhånd kender? BM: Ja mange af dem. MLJ: Så det er gengangere? BM: Ja det er nogle folk som kender mig, ellers får de ikke adgang. Jeg har jo ikke tid til at sidde til møde med alle mulige mennesker. Årsagen til at jeg mødes med dig er jo fordi at jeg kender dig. MLJ: Typisk har en lobbyist en politisk baggrund. Kan det være problematisk? BM: Det er positivt. For så kender man jo beslutningsgangene og de processer der er. MLJ: Men er det ikke farligt hvis man ikke kan vide sig sikker på hvem der er lobbyister og hvem der ikke er? BM: Jo men igen, hele min grundholdning til lobbyisme er, at ansvaret er i sidste ende mit. Det er den embedsmand eller den politiker der bliver påvirket der selv må tage ansvaret. Og så er det dem der må falde brænde ned overfor. Ikke overfor lobbyisten, fordi de gør jo blot det de bliver betalt for. MLJ: I forbindelsen med gennemsigtighed i demokratiet, hvad er så din holdning til at partier ikke vil oplyse hvor og fra hvem de får økonomisk støtte fra? BM: Det er jo demokrati om folk vil støtte de politiske partier. MLJ: Men skal befolkningen ikke have lov at se hvem de reelt stemmer på? Her tænker jeg på at de virksomheder som økonomiske støtter partierne, de har deres egen dagsorden. Denne dagsorden må være at profitmaksimere. Derfor må der være en grund til at befolkningen lægger penge i partiet. Skal befolkningen så ikke have lov til at vide hvad dagsordenen er hos virksomhederne? BM: Nej. For det er jo deres egne penge. Hvad de vælger at bruge deres penge på må virksomhederne selv om. De har selv tjent dem, de har betalt skat af dem. MLJ: Men gør det ikke samfund mere skjult? 100

101 BM: Nej fordi vi står jo til ansvar for de holdninger vi har. Og hvis der er nogle der mener et parti har en forkert holdning, så må de jo bare lade vær med at stemme på dem. MLJ: Men hvis folk skulle vælge mellem et åbent demokrati, hvor man kunne se hvad folk betaler i skat, modsat et lukket, så ville logikken umiddelbart sige, at vi gerne vil have det åbne fordi det er et positivt ord? Hvorfor tror du danskerne er mere til det lukkede? BM: Jamen hvis man kigger på det historisk har vi altid være lidt bagefter i den tankegang. Lidt ligesom den overvågningsdiskussion der også er i mange andre lande. Der er man jo meget længere fremme end mange andre lande end Danmark. Jeg har ikke noget svar på hvorfor det er sådan. MLJ: Møder du aldrig nogen som kritisere det? BM: Jo jo. Venstrefløjen. MLJ: Hvad tror du befolkningens opfattelse af lobbyisme er? BM: Jeg tror den er rimelig negativ. Det har sådan en odiøs klang over sig. MLJ: Kan det skyldes et manglende kendskab til dette? BM: Jo. MLJ: Ville det så ikke være fint med mere åbenhed omkring lobbyisme sådan så folk får et kendskab til det, og på den måde bliver mere positive. BM: Jamen hvis de vil fortælle om det, så skal de da gøre det. Det opfordre jeg også til. Jeg synes jo ikke at der er noget som helst hemmeligt i det der bliver snakket om. Så det kan de bare gøre. Men igen, det er demokrati. Folk skal kunne snakke sammen uden nogen ved det. Der kan være gode grunde til at fortælle om det, men der kan også være dårlige. Men lobbyister generelt set skal jo tænke på hvordan deres image er. Så kan de jo selv lave en image kampagne hvor de viser at det er til demokratiets fordel, at der kommer flere holdninger på bordet, til at nuancere diskussionen. MLJ: Men der må være et ansvar for at fortælle folk om hvad lobbyisme er? BM: Ja man kan sige at jeg snakker med lobbyister hver dag. MLJ: Og der har du ikke lagt skjul på hvem det er du snakker med og hvad i snakker om? 101

102 BM: Jeg skjuler det ikke. MLJ: Hvad med de virksomheder som kontakter dig i en sag. Vil de gerne have at det holdes hemmeligt? BM: Nogle gange vil de gerne frem med det og nogle gange vil de ikke. MLJ: Hvilke sager vil de ikke frem med? BM: Det er mest hvis det har noget at gøre med deres økonomi. Eller hvis de ikke vil afsløre noget i forhold til deres konkurrenter. MLJ: Men typiske lægger de ikke skjul på hvem de samarbejder med? BM: Nej det gør de ikke. MLJ: Der findes jo det her hvervsregister, som man frivilligt kan melde sig ind i eller ej. Hvad er din holdning til dette? BM: Jamen hvis man vil det, så synes jeg da man skal gøre det. MLJ: Men ville der ikke være mere åbenhed hvis alle var meldt ind? BM: Det kan jo være en konkurrence fordel for dem at gøre det. Så det kan de jo bare gøre. MLJ: Men skader det ikke demokratiet at folk ikke ved hvad du laver ved siden af? BM: Nej fordi jeg er jo politiker. Det er det jeg skal dømmes for. Man må jo bedømmes på det man handler ud fra. MLJ: Vi har researchet lidt på området. Og der er bl.a. en anonym lobbyist som har været i medierne for at sige, at hvis retorikken er på plads så kommer hans budskab eller sag ni ud af ti gange igennem. Er det sandsynligt? BM: Nej. MLJ: Men han er jo anonym? BM: Jo, men han skal jo gøre reklame for sin branche. Så det er ikke korrekt. MLJ: Når nu du tager en sag ind, hvor tid tit bliver den så gennemført? BM: Meget tit! MLJ: Men hvordan sætter du dit præg på den? 102

103 BM: Jeg afviser ni ud af ti sager. MLJ: Og de sager du så tager i mod, hvordan sætter du dit præg på dem? BM: Jamen det er jo nogle som jeg rent sympatiserer med, så jeg mødes jo med dem for at få nogle ord omkring det. Og nogle gange vælger jeg så at mødes med den modsatte part. MLJ: Men groft sagt er det jo det du bliver påvirket af? Det er vel der du får din viden fra? Det er fra lobbyisterne? BM: Eej, jaa. Men det er jo fordi jeg definerer lobbyisme meget bredt. Altså når jeg har møder med organisationer så er det jo lobbyister og er det med en virksomhed, så er det lobbyister. Så for mig er min definition af lobbyisme ret bred. Det er rigtigt at min viden kommer fra dem som prøver at påvirke. MLJ: Kunne det være en fordel for demokratiet at politikerne ikke havde ligeså travlt? BM: Ja det synes jeg klart. Så har man mere tid til at sætte sig ind i sagerne og der er mere tid til research og mere tid til omtanke. MLJ: Hvordan kan man ændre dette? BM: Jamen man kan ikke skrue tiden tilbage. Når nettet fungerer som det gør og der i løbet af et sekund spredes nyheder, så er det ikke ligesom for mange år siden hvor man fik det at vide flere timer efter. MLJ: Men ville flere sekretærer eller embedsmænd ikke hjælpe så? BM: Jo men jeg har altid syntes at man skal servicere en politiker bedre. MLJ: Men har V og K ikke været ude og skære i embedsværket? BM: Jo men det er det generelle embedsværk. Ikke i strukturen omkring ministeren. Der synes jeg det handler om at gøre det så slagkraftigt som muligt. Der skal være så kvalificeret bemanding som muligt. Hvis man tager en amerikansk senator, så har man her sin egen lille stab omkring sig. Det vil sige de kan bruges til at undersøge tingene og hvilke vinkler der er. MLJ: Vi ved at lobbyister søger mod begge ender af salen. Møder du aldrig de samme argumenter? BM: Jo, men jeg lægger jo ikke skjul på at der er nogle få af dem der går til mig fordi jeg kender dem og dermed har de adgang. Men de lægger jo ikke skjul på 103

104 at deres opgave er at få gennemført deres sag. Så jeg opfordrer dem selv til at gå til de andre partier. BM: Man kan sige at politik er lidt ligesom pølser. Det er ikke så kønt når man laver det men resultatet smager jo meget godt. Og derfor skal man bedømmes på, hvordan smager medisterpølsen, hvordan er den politik. Det må vælgerne jo så tage stilling til. MLJ: Hvordan synes du at åbenheden omkring demokratiet er i Danmark? BM: Jeg synes det er meget transperent. MLJ: Men vælgeren kan jo ikke se ind på borgen og se at nu sidder Brian til møde med Arla. Skulle man være mere åbne omkring sagerne så? BM: Nej men så kan man jo se at jeg lidt efter udtaler mig omkring noget med sukker fx. MLJ: Så du synes åbenheden omkring demokratiet er god? BM: Ja. MLJ: Tak for tiden Brian. 104

105 Bilag 4 Arbejdsdokument til casestudie Involverede parter Initieringsparter Kræftens Bekæmpelse: Hans Storm, Per Kim Nielsen cer.dk // pn@c ancer. dk Sundhedsstyrelsen: Jørgen Falk, Informationschef Restaurationsbranchens Forbund (RBF): Preben Rasmussen faglig@rf.dk HORESTA: Egon Klitgaard, fmd. Allan Carlsen, næst. Fmd. Horesta@Horesta.dk Hjerteforeningen Astma og allergiforeningen info@astma-allergi.dk.dk // Mhyldgaard@hjerteforeningen post@hjerteforeningen.dk Diabetesforeningen df@diabetesforeningen.dk Lægeforeningen dadl@dadl.dk AMI (Arbejdsmiljøinstituttet) ami@ami.dk 105

106 Foreningen røgfrit miljø Værtshusene i Vejleområdet Sundhedskartellet shk@sundhedskartellet.dk Sendt på web- Sund By netværket page SALA Info@sala.dk Restauratørforeningen af 1883 Nærings og nydelsesmiddelarbejderforbundet nnf@nnf.dk Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark LO LO@LO.dk Lederne Kristelig Fagbevægelse info@krifa.dk FOA FOA@FOA // OAA@FOA.dk Finanssektorens arbejdsgiverforening dea@dea.nu FADL fa@fanet.dk Efterskoleforeningen (ikke en del af høringslisten) Infor@efterskole.dk Det nationale råd for folkesundhed indenrigsministeriet Under Danske fysioterapeuter Johnny Kuhl fysio@fysio.dk Dansk Tandlægeforening info@tandlaegeforeningen.dk Dansk sygeplejeråd DI dsr@dsr.dk di@di.dk 106

107 Dansk Erhverv Danmarks lungeforening Nicorette? (Niels Ibsen, miljøbiolog: Har en tanke om at de er en medspiller) Medicinalindustrien? Modstandere af rygeloven Dansk handel og Service: Heidi Schütt Larsen, markedschef Foreningen af Hoteller, Restauranter & Kroer (HR&K): Visti Ernstsen, fmd. (fra Korning Kro) d-r- Danske restauranter og cafeér (DRC) Jernbanecafeén Sammenslutningen af restauratører imod lov vedr. røgfrie miljøer Tobaksindustrien: Jens Hennild (delvist modstandere) Søfartens ledere (Delvist unig mener ikke det bør gælde skibe som arbejdsplads) DARY (Danmarks rygerforening? Politikere Lars Løkke Rasmussen (tidl. Sundheds- og indenrigsminister, Venstre): Foreslagsstiller Carsten Koch (tidl. Sundhedsminister, Socialdemokraterne): Følsomt emne 107

108 Kontaktpersoner Britt Borum Madsen, Sundhedsministeriet // tlf. Tidsforløb Januar 2004: Start på tidsforløb Kræftens Bekæmpelse påvirker politikere med statistik om passiv rygning rygning Sundhedsstyrelsen fører kampagne mod passiv HORESTA holder møde med Lars Løkke (ingen konklusioner) Lars Løkke udnævner 2005 til at være debatår om rygning HORESTA og RBF skriver brev til Lars Løkke Rasmussen Lars Løkke foretager et holdningsskift Lars Løkke begynder at åbne op for et evt. forslag L 191 oprettes Høringsfrist Forslag vedtaget 108

109 109

110 Skriftligt spørgsmål til interessenter (sendt via ) Vi håber at vi må bruge 5 min. Af din tid. Vi er to studerende på Roskilde Universitet, som i øjeblikket er i gang med en større skriftlig projektrapport. I den forbindelse er vi i gang med en grundig analyse af love om røgfrie miljøer (2007/L 191). Vi kan ud fra høringssvar og medier se, at I på et eller andet tidspunkt har været involveret i udformningen. I forhold til dette ønsker vi at stille følgende spørgsmål: Hvordan var I involveret i høringsprocessen? Hvordan satte i jeres præg på lovforslaget? Har I gjort brug af en bestemt strategi? Hvornår i processen blev I inddraget? Hvem var I, i kontakt med? Vi håber på at høre fra jer, da det ville være til meget stor gavn for vores slutrapport. De bedste hilsner Mike Pedersen og Mikkel Lundemann Jensen, Roskilde Universitet 110

111 Sammenfatning af telefonisk samtale med HORESTA Henrik Messmer, kommunikationschef HORESTA HORESTA er en brancheorganisation som har lobbyister og public affairs medarbejdere. Før forslaget blev fremsat arbejdede HORESTA på at man gennem frivillighedens vej kunne regulere således at ansatte ikke blev generet af passiv rygning. Dette udgangspunkt var gensidigt med Lars Løkke Rasmussens tanker på området. Sammen med RBF, som nu er en del af 3F, gik man sammen om at belyse problemstillingen. Dette udmøntede sig i en rapport fra arbejdsmiljøinstituttet, som konkluderede at syv ansatte årligt døde af passiv rygning og flere blev ramt af sygdom. Rapporten belyste situationens alvor. I første omgang fremlagde man ikke rapporten, da rapporten kun var delelementer af tidligere undersøgelser. Derimod skete et holdningsskift i HORESTA bestyrelse og man nåede til enighed om, at et forbud mod rygning ville det være det mest optimale. Dernæst gik HORESTA i pressen. Med en usædvanlig holdning fik brancheorganisationen meget omtale i medierne. Det blev til en stor historie. Senere i processen kontaktede man politikere. Udover at være i kontakt med De Radikale, huskes ikke nærmere bestemt hvilke politikere. Kontakten til politikerne bliver foretaget af de ansatte lobbyister. Da lovforslaget blev sendt i høring var HORESTA ikke tilfreds med udformningen. Godkendelse af samtalen Date: From: To: Tue, 15 May :16: [13:16:10 CEST] Henrik Messmer <messmer@horesta.dk> "miluje@ruc.dk" <miluje@ruc.dk> Subject: SV: Lov om røgfrie miljøer 111

112 Hej Mikkel Meget fint. Dog skyldtes vores forslag om et generelt rygeforbud, at vi ville undgå, at branchen investerede store summer, og at disse penge så ville være smidt ud af vinduet, hvis der kort efter kom et generelt forbud. Det var i forbindelse med det fremsatte lovforslag, at vi opponerede imod de 40 kvm. Med venlig hilsen Henrik Messmer Kommunikationschef HORESTA, Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervet Vodroffsvej 32, DK-1900 Frederiksberg C Tel: Fax: mailto:messmer@horesta.dk - URL: Oprindelig meddelelse----- Fra: miluje@ruc.dk [mailto:miluje@ruc.dk] Sendt: 15. maj :11 Til: Henrik Messmer Emne: Lov om røgfrie miljøer Hej Henrik. Tak for snakken tidligere. Hermed sender jeg dig et referat af hvad samtalen berørte. Vil du godkende følgende: Henrik Messmer, kommunikationschef HORESTA HORESTA er en brancheorganisation som har lobbyister og public affairs medarbejdere. Før forslaget blev fremsat arbejdede HORESTA på at man gennem frivillighedens vej kunne regulere således at ansatte ikke blev generet af passiv rygning. Dette udgangspunkt var gensidigt med Lars Løkke Rasmussens tanker på området. Sammen med RBF, som nu er en del af 3F, gik man sammen om at belyse problemstillingen. Dette udmøntede sig i en rapport fra arbejdsmiljøinstituttet, som konkluderede at syv ansatte årligt døde af passiv rygning og flere blev ramt af sygdom. Rapporten belyste situationens alvor. I første omgang fremlagde man ikke rapporten, da rapporten kun var delelementer af tidligere undersøgelser. Derimod skete et holdningsskift i HORESTA bestyrelse og man nåede til enighed om, at et 112

113 forbud mod rygning ville det være det mest optimale. Dette skyldes at man ikke var tilhængere af at skævvride konkurrencen, som HORESTA mener man gør ved at der må ryges på under 40 kvm. Dernæst gik HORESTA i pressen. Med en usædvanlig holdning fik brancheorganisationen meget omtale i medierne. Det blev til en stor historie. Senere i processen kontaktede man politikere. Udover at være i kontakt med De Radikale, huskes ikke nærmere bestemt hvilke politikere. Kontakten til politikerne bliver foretaget af de ansatte lobbyister. Da lovforslaget blev sendt i høring var HORESTA ikke tilfreds med udformningen. Endnu engang tak for din tid. Vh Mikkel Lundemann Jensen, Roskilde Universitet Sammenfatning af telefonisk samtale med Kræftens Bekæmpelse Kontaktperson: Niels Them Kjær, projektchef og koordinator for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse, sammen med lungeforeningen, og hjerteforeningen har fået foretaget en undersøgelse af konsekvenser ved passiv rygning. Denne undersøgelse blev foretaget af Statens institut for folkesundhed. Denne rapport blev først og fremmest fremført for pressen og dernæst sendt til ministeriet. Kræftens bekæmpelse har argumenteret for regulering siden Dette er sket gennem løbende dialog mellem politikere. L 191 (2007) kendetegnes ved at der har været en intern dialog i regeringen. Man er internt blevet enige om indholdet til lovforslaget, hvorfor den forudgående udvalgsbehandling og høringsfasen har været meget kort og ikke særlig tilgængelig. Konsekvensen af dette har været at debatten uden om regeringen har været begrænset. Generelt tager Kræftens Bekæmpelse ikke kontakt med de respektive politikere, med mindre det har en særlig relevans. Typisk anvender Kræftens Bekæmpelse medierne til at påvirke den politiske dagsorden. Derudover tager embedsværket kontakt til foreningen. Derfor sker påvirkningen primært indirekte. 113

114 Godkendelse af samtalen: Date: From: To: Tue, 15 May :06: [11:06:45 CEST] Niels Them Kjær Subject: SV: VS: Lov om røgfrie miljøer (L 191) 114

115 Det passer fint med mit billede. En lille korrektur: Det hedder Danmarks Lungeforening. Held og lykke med skriveriet. MVH Niels -----Oprindelig meddelelse----- Fra: Sendt: 15. maj :50 Til: Niels Them Kjær Emne: Re: VS: Lov om røgfrie miljøer (L 191) Hej Niels. Tak for snakken. Kan du godkende at vores tidligere samtale har indeholdt følgende: Kræftens Bekæmpelse, sammen med lungeforeningen, og hjerteforeningen har fået foretaget en undersøgelse af konsekvenser ved passiv rygning. Denne undersøgelse blev foretaget af Statens institut for folkesundhed. Denne rapport blev først og fremmest fremført for pressen og dernæst sendt til ministeriet. Kræftens bekæmpelse har argumenteret for regulering siden Dette er sket gennem løbende dialog mellem politikere. L 191 (2007) kendetegnes ved at der har været en intern dialog i regeringen. Man er internt blevet enige om indholdet til lovforslaget, hvorfor den forudgående udvalgsbehandling og høringsfasen har været meget kort og ikke særlig tilgængelig. Konsekvensen af dette har været at debatten uden om regeringen har været begrænset. Generelt tager Kræftens Bekæmpelse ikke kontakt med de respektive politikere, med mindre det har en særlig relevans. Typisk anvender Kræftens Bekæmpelse medierne til at påvirke den politiske dagsorden. Derudover tager embedsværket kontakt til foreningen. Derfor sker påvirkningen primært indirekte. vh Mike og Mikkel 115

116 korrespondancer Date: Fri, 11 May :28: [05/11/12 12:28:19 CEST] From: To: Maria Lindorf Subject: Lov om røgfrie miljøer(l 191) Kære Mike og Mikkel Tak for jeres henvendelse. Jeg vil tro, at DEA sat på som høringspart, men ikke har afgivet høringssvar. Vi kan derfor desværre ikke hjælpe med jeres spørgsmål. God arbejdslyst. Med venlig hilsen Maria Maria Lindorf Seniorkonsulent Dir. tel: Mobil: DEA Fiolstræde 44, DK 1171 København K Tel: Få indsigt, analyse og invitationer leveret til din inbox. Tilmeld dig DEAs nyhedsbrev her Date: Fri, 11 May :38: [05/11/12 12:38:23 CEST] 116

117 From: To: Hans Jørgen Steffensen Subject: SV: [BULK] Lov om røgfrie miljøer (L 191) Hej De korte svar på spørgsmålene er: 1) Vi har afgivet høringssvar til lovforslagene om røgfrie miljøer både i 2007 og i ) Vi påvirkede lovudkast ved at påpege uhensigtsmæssigheder og behovet afdækning af relevante emner, som lovudkast ikke berørte. 3) Vores strategi er at sætte hensynet til danske virksomheder og deres medarbejdere højest for derigennem at sikre et godt arbejdsmiljø og sunde arbejdspladser. 4) Vi blev inddraget, da lovudkastene blev sendt i høring. 5) Vi var i kontakt med de instanser, som stod bag lovudkastet Med venlig hilsen Hans Jørgen Steffensen Juridisk konsulent hjs@fanet.dk Telefon: Direkte: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Amaliegade København K Besøg os på og abonnér på vores nyhedsmail Hej, I må gerne ringe og få svar på spørgsmålene. Det vil passe mig bedst, da et skriftligt svar på 5 spørgsmål tager mere end 5 min, hvis det skal give mening. Med venlig hilsen Rikke B. Ørum Chef for HR og Arbejdsmiljø MOBIL: DIREKTE: rbo@danskerhverv.dk 117

118 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. DANSK ERHVERV T Børsen F DK-1217 København K CVR NR info@danskerhverv.dk Date: Fri, 11 May :11: [05/11/12 16:11:41 CEST] From: Per Kim Nielsen <pn@cancer.dk> To: "'miluje@ruc.dk'" <miluje@ruc.dk> Subject: SV: Lov om røgfrie miljøer (L 191) Kære Mike Pedersen og Mikkel Lundemann Jensen Involvering i en høringsproces består kun i at man får lovforslaget med tilhørende bemærkninger til høring, så vi er ikke inddraget i processen på andre måder en det skriftlige svar på høring. Herefter bliver vores formand sammen med andre organisationers formænd indkaldt ril et møde med sundhedsudvalget, hvor større emner kan fremlægges i begrænset omfang. Den eneste mulighed for at præge processen har været igennem pressen og de folketingsmedlemmer eller partier der har kontaktet os. Derfor har vi arbejdet på at finde fakta frem som kan underbygge de pointer vi har. Har vedhæftet vores høringssvar, som fortæller hvor vi mener der er problemer og mangler. Så strategi har været fakta og debat. Venlig hilsen Per Kim Nielsen Projektchef Kræftens Bekæmpelse Date: From: Mon, 14 May :35: [05/14/12 11:35:16 CEST] Anders Just Pedersen <ajp@di.dk> 118

119 To: Subject: om røgfrie miljøer (L 191) I er velkomne til at ringe til mig Med venlig hilsen Anders Just Pedersen Arbejdsmiljøchef (+45) (+45) (Mobile) ajp@di.dk di.dk Date: From: To: Cc: Mon, 14 May :23: [05/14/12 13:23:18 CEST] Niels Them Kjær <ntk@cancer.dk> "'miluje@ruc.dk'" <miluje@ruc.dk> "Hans H. Storm" <hans@cancer.dk> Subject: VS: Lov om røgfrie miljøer (L 191) Part(s): 2 Høringssvar lov om røgfri miljøer.kb.hf.dlf.pdf [application/pdf] 423 KB 1 unnamed [text/html] KB Hej Mikkel og Mike Tak for jeres henvendelse. Jeg vil svare kort. I er velkomne til at ringe og få uddybende svar. Hvordan var I involveret i høringsprocessen? Vi har skrevet et almindeligt høringssvar i form af et brev på tre sider, som jeg har vedhæftet. Vi lavede det sammen med Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. 119