Offentlige finanser. Den offentlige sektor fordelt efter område. Den offentlige sektor. Den regionale sektor. Den kommunale sektor.

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlige forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S-tog A/S). Dvs. at det offentlige har 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning og service. Figur 1 Den offentlige sektor fordelt efter område Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den kommunale sektor Den regionale sektor Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlige selskaber Politi Dronningen Forsvar Folketinget Overordnet vejnet Videregående uddannelser Arbejdsløshedskasser Lønmodtagernes Garantifond Folkeskole Ældrepleje Daginstitutioner Rådhuse Lokalt vejnet Genoptræning Sygehuse Banestyrelsen Bornholmstrafikken IT- og Telestyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Elektricitetsrådet Danmarks Radio Dansk Tipstjeneste DONG Energy A/S TV2 Post Danmark A/S Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 421

2 Offentlige finanser Kommunalreformen Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev oprettet fem regioner. I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra amterne, mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye opgaver. Kommunerne kommer samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. 2. Udviklingen i den offentlige sektor Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1995 I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring 37 pct. af den samlede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne de senere år har ligget på omkring pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. 90 pct. af udgifterne til løn i den offentlige sektor kan henføres til institutioner under offentlig forvaltning og service, mens investeringerne fordeler sig mere jævnt mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. Figur 2 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service Pct Flere tal og oplysninger findes på og off Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

3 Offentlige finanser Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber I 2007 skabte de offentlige selskaber 18 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 10 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 36 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. Figur 3 Offentlig sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Flere tal og oplysninger findes på Figur 4 Det offentlige overskud i pct. af BNP Pct Flere tal og oplysninger findes på og off3. Overskud på de offentlige finanser siden 1999 Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur. Siden 1999 har der været overskud på de offentlige finanser bortset fra et mindre underskud i Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Den offentlige nettogæld faldet siden 1999 Over- eller underskud på de offentlige finanser giver anledning til over- eller underskud på den offentlige saldo. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. Den kommunale og regionale sektor kan ikke selv stifte gæld. De store udsving i nettogælden skyldes derfor primært gæld optaget af staten. Nettogælden har været faldende, siden den toppede i 1998 med 36,3 pct. I 2007 forsvandt nettogælden og blev vendt til en nettoformue som udgjorde 4,8 pct. af BNP i Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 423

4 Offentlige finanser 3. Offentlige udgifter i offentlig forvaltning og service Figur 5 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP Pct Flere tal og oplysninger findes på og off3. Figur 6 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Pct Flere tal og oplysninger findes på og nat18x. Fald i de offentlige udgifter siden 1995 Størrelsen af den offentlige sektor er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970 erne førte til en kraftig vækst i den offentlige sektor. Endvidere førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i Siden 1994 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2008 udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 52 pct. af BNP. Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 16 pct. af den samlede beskæftigelse. Denne andel var i 1993 steget til ca. 29 pct., hvorefter den har været stort set konstant. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Den realøkonomiske fordeling viser de offentlige udgifter opgjort på aktiviteter. I den realøkonomiske fordeling adskilles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Figur 7 Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori 100 Pct. Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. Flere tal og oplysninger findes på og off Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

5 Offentlige finanser Fra 1975 og frem til midten af 1990 erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990 erne frem til 2007 skete der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler faldt svagt. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter de har været nogenlunde konstant. Offentlige udgifter fordelt efter formål I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 og frem til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 12,8 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger beslag på hhv. 2,6 pct. og 2,0 pct. af ressourcerne. Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 70,7 pct. af udgifterne i 2008 blev anvendt til disse tre store områder. Figur 8 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter Generelle offentlige tjenester, 13 pct. Forsvar, 3 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. Økonomiske anliggender, 7 pct. Miljøbeskyttelse, 1 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. Sundhedsvæsen, 14 pct. Fritid, kultur og religion, 3 pct. Undervisning, 15 pct. Social beskyttelse, 41 pct. Flere tal og oplysninger findes på Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (41,5 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 14,8 pct. og 14,4 pct. af de samlede udgifter. Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 425

6 Offentlige finanser 6,7 pct. af udgifterne anvendes især til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter og til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 1,0 pct. og 3,1 pct. 4. Finansieringen af de offentlige udgifter inden for offentlig forvaltning og service Figur 9 Skatter og afgifter i pct. af BNP Pct Flere tal og oplysninger findes på og off12. Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2007 på 48,8 pct. Skattestrukturen uændret i 30 år Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). Figur 10 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter 100 Pct. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

7 Offentlige finanser De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, hvor mange velfærdsydelserne finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. 5. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Arbejdsdeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, regioner, stat samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Figur 11 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor 6. International sammenligning Den offentlige sektors størrelse i et EU med 27 medlemmer i januar 2007 blev EU udvidet med to nye øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien og Rumænien. EU blev før da udvidet 1. maj 2004 med ti nye øst- og centraleuropæiske lande: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Cypern og Malta. De 12 nye EU-lande havde i 2006 tilsammen en BNP på 747 mia. euro, svarende til 6,4 pct. af de 15 gamle EU-landes BNP (EU15). Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 427

8 Offentlige finanser Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU fra 33,0 pct. i Estland til 54,3 pct. i Sverige. Variationen kan være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i- lande en større offentlig sektor end u-lande. Figur 12 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU15 og EU Pct. af BNP Sverige Frankrig Ungarn Danmark Italien Østrig Finland Belgien Portugal EU15 EU27 Holland Tyskland Slovenien Storbritannien Polen Malta Cypern Tjekkiet Grækenland Luxembourg Spanien Bulgarien Letland Slovakiet Irland Romænien Litauen Estland Kilde: Eurostat. International skattesammenligning Danmark har det højeste skattetryk (skatter og afgifter i pct. af BNP) blandt udvalgte OECD-lande. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. Figur 13 Skatter og afgifter i procent af BNP Pct. af BNP Danmark Sverige Belgien Frankrig Finland Italien Østrig EU15 Holland EU19 Ungarn Storbritannien Spanien Tjekkiet Portugal Luxembourg Tyskland Polen Canada Irland Grækenland Slovakiet USA Japan Tyrkiet Anm.: EU15 og EU19 er ikke-vægtede gennemsnit (dvs. at der ikke er taget højde for størrelsen af landene). Kilde: OECD. 428 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

9 Offentlige finanser Offentligt ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld i EU I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor i EU og dækker over det offentlige ØMU-underskud/overskud og ØMU-gæld. ØMU-kriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. Samlet havde EU27 et ØMU-underskud på 0,9 pct. Det offentlige ØMU-overskud i 2007 er høj i bl.a. Danmark med 4,9 pct. af BNP og i Finland med 5,3 pct. af BNP. Der er en to lande, der har underskud, og som ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder Ungarn og Grækenland, som har et ØMU-underskud på hhv. 5,0 pct. og 3,5 pct. Figur 14 ØMU-underskud (-) / ØMU-overskud (+) i procent af BNP i EU Pct. af BNP Finland Danmark Sverige Cypern Luxembourg Estland Spanien Slovenien Holland Irland Bulgarien Letland Tyskland Belgien Østrig EU27 Tjekkiet Litauen Italien Malta Slovakiet Polen Portugal Rumænien Frankrig Storbritannien Grækenland Ungarn EU27 havde en ØMU-gæld på 58,7 pct. af BNP i Gennemsnit for EU27 ligger med andre ord under den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Grækenland og Tyskland havde en høj ØMU-gæld med hhv. 94,8 og 65,1 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Luxembourg havde en lav ØMU-gæld med hhv. 3,5 pct. og 7,0 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld lå i 2007 på 26,2 pct. af BNP. Figur 15 ØMU-gæld i procent af BNP i EU Pct. af BNP Italien Grækenland Belgien Ungarn Tyskland Frankrig Portugal Malta Cypern Østrig EU27 Holland Polen Storbritannien Sverige Spanien Finland Slovakiet Tjekkiet Danmark Irland Slovenien Bulgarien Litauen Rumænien Letland Luxembourg Estland Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 429

10 Tabel 401 Statens finanser, sammenfatning 2008* 2009* Driftsbudget Udgift Indtægt Anlægsbudget Driftsbudget Udgift Indtægt Anlægsbudget 1. Dronningen 65, , Medlemmer af det kongelige hus 21, , Folketinget 864, , Statsministeriet 121, , Udenrigsministeriet ,9 828, ,3 378,0-74,2 7. Finansministeriet 8 569, ,0 150, , ,0 237,7 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 1 991,0 54, ,7 26,0-9. Skatteministeriet 5 337, , , ,0-11. Justitsministeriet , , , ,0-12. Forsvarsministeriet ,1 20,1 978, ,9 17, ,0 15. Velfærdsministeriet ,9 7, ,1 7,9-16. Ministeriet for sundhed og forebyggelse 4 882, , Beskæftigelsesministeriet , , , ,1 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 103, , Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,5 388, ,4 390,6-20. Undervisningsministeriet ,8 23, ,7 29,4-21. Kulturministeriet 5 813,6 135,0 12, ,9 76,5 12,7 22. Kirkeministeriet 723,5-20,8 857,4-17,0 23. Miljøministeriet 1 995,9 80,8 108, ,6 70,7 101,1 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 713, , ,8-9,9 28. Transportministeriet 6 218,6 921, , ,4 968, ,2 29. Klima- og Energi ministeriet 1 455, , , ,6-35. Generelle reserver , , , ,0-36. Pensionsvæsenet , ,7 - - I alt , , , , , ,4 37. Renter , , , ,8 38. Skatter og afgifter , , , ,7 I alt , , , , , ,4 Overskud , , , ,4 Drifts- anlægs- og udlånsbudget , ,5 40. Genudlån mv , ,3 41. Beholdningsbevægelser mv ,6 306,1 42. Afdrag på statsgælden (netto) ,0 185,3 I alt , , , ,6 Kilde: Finanslov Flere tal og oplysninger findes på og Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

11 Tabel 402 (side 1 af 5) Specifikation af statens finanser, driftsudgifter, netto Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov Dronningen 64,4 65,9 69,3 1. Statsydelse 64,4 65,9 69,3 2. Medlemmer af det kongelige hus 21,1 21,7 23,7 1. Årpenge 21,1 21,7 23,7 3. Folketinget 862,5 864,2 932,6 1. Udgifter ved Folketinget 579,5 574,0 625,5 2. Folketingets Ombudsmand 46,6 49,1 53,1 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 179,8 185,2 194,9 4. Folketingets pensioner 56,6 55,9 59,1 5. Statsministeriet 114,2 121,8 124,2 1. Fællesudgifter 114,2 121,8 124,2 6. Udenrigsministeriet , , ,3 1. Udenrigstjenesten mv , , ,5 2. Internationale organisationer 431,9 449,0 620,5 3. Bistand til udviklingslandene , , ,5 4. Eksport- internationaliserings- og investeringsfremmeindsats 87,0 93,9 79,8 7. Finansministeriet 9 203, , ,8 1. Offentlig økonomi 5 378, , ,8 2. Grønland og Færøerne 3 824, , ,0 Grønland 3 202, , ,7 Færøerne 622,8 623,0 623,3 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 275, , ,7 1. Fællesudgifter 119,6 180,4 232,8 2. Erhvervsregulering 365,7 349,1 372,7 3. Erhvervsfremme og byggeri -855,3 818,3 641,4 4. Statistik 250,4 247,7 250,1 5. Søfart 395,2 395,5 412,7 9. Skatteministeriet 5 640, , ,0 1. Fællesudgifter 224,7 153,9 221,2 2. Forvaltning 5 416, , ,8 3. Statens IT ,0 11. Justitsministeriet , , ,1 1. Fællesudgifter 271,6 197,5 293,0 2. Politivæsenet 8 666, , ,4 3. Kriminalforsorg 2 509, , ,3 4. Retsvæsenet 1 934, , ,4 12. Forsvarsministeriet , , ,9 1. Fællesudgifter 145,9-44,9 152,2 2. Militært forsvar , , ,2 3. Civil virksomhed 247,7 263,6 279,1 4. Redningsberedskab 477,7 521,4 540,3 5. Militærnægterområdet 19,5 17,9 18,1 Kilde: Finanslov Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på og Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 431

12 Tabel 402 (side 2 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov Velfærdsministeriet , , ,1 1. Fællesudgifter 3 763, , ,9 2. Børnetilskud i alt 2 791, , ,8 Børnetilskud 2 117, , ,7 Andre ydelser til børn 425,4 436,6 469,1 Udvikling af dagtilbud 248,9 73,7 77,0 3. Individuel boligstøtte 7 500, , ,9 Boligydelse til pensionister 6 319, , ,0 Øvrig individuel boligstøtte 1 424, , ,2 Afdrag, afskrivninger mm for boligydelseslån boligsikringslån og beboerindskudslån mv. -242,8-273,3-284,3 4. Kontantydelser 1 318, , ,4 Anden kontanthjælp 168,2 174,1 178,6 Hjælp til flygtninge 80,7 77,9 104,9 Udgifter i forbindelse med børns pleje 908,2 898, ,3 Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 164,0 213,1 251,6 Efterlevelseshjælp -2,7 2,0 2,0 5. Støtte til boligbyggeri, byfornyelse og boligområder , , ,2 Alment boligbyggeri 158, , ,9 Privat boligbyggeri 115,7 76,9 114,8 Byfornyelse 206,1 233,4 243,5 Hensættelse vedrørende alment boligbyggeri og andelsboliger ,2 - - Hensættelse vedrørende privat boligbyggeri -532,8 - - Hensættelser vedrørende byfornyelse og sanering -348, Bistand og pleje for handicappede 65,6 90,7 72,7 7. Øvrige bistandsordninger 1 244, , ,9 Forsorgshjem 397,5 390,2 440,9 Tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland 0,4 0,4 0,4 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 152,6 205,7 246,7 Særligt udsatte grupper 694, ,6 854,9 8. Sociale pensioner , , ,6 Folkepension , , ,4 Højeste og mellemste førtidspension , , ,0 Almindelig førtidspension 3 166, , ,3 Personlige tillæg til pensionister 805,9 787,8 819,0 ATP-bidrag af førtidspension samt supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister 434,2 442,3 530,8 Reservation til førtidspensionsreformen 0,9 - - Overførsel fra Den Sociale Pensionsfond , , ,0 Førtidspension 3 363, , ,1 9. Tilskud til kommuner m.v , , ,7 Tilskud til kommuner , , ,1 Udligning af kommunernes udgifter til merværdiafgift , , ,6 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 4 538, , ,6 1. Fællesudgifter 734,1 648,6 983,2 2. Forebyggelse 200,7 244,2 256,9 3. Uddannelse og forskning 334,2 292,7 259,1 4. Den primære sundhedstjeneste 70,4 81,2 93,8 5. Sygehuse mv , , ,6 432 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

13 Tabel 402 (side 3 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov Beskæftigelsesministeriet , , ,8 1. Fællesudgifter 132,0 154,3 151,6 2. Arbejdsmiljø 988, , ,0 3. Arbejdsmarkedsrelateret forsørgelse , , ,9 Fællesudgifter 245,7 662,7 897,0 Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Efterløn , , ,0 Kontanthjælp mv , , ,4 Dagpenge ved barsel 9 257, , ,4 Dagpenge ved sygdom 7 154, , ,1 Tilbagetrækning 322,1 439,8 570,0 4. Arbejdsmarkedsservice , , ,3 Fællesudgifter 110,9 114,4 100,7 Beskæftigelsesindsats, drift 863,7 970, ,6 Aktiv beskæftigelsesindsats , , ,3 Aktiv socialpolitik mv , , ,2 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 475,7 477,0 589,5 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2 085, , ,2 1. Fællesudgifter 403,2 447,9 498,4 2. Asylansøgere 439,3 431,3 460,4 3. Integration 1 243, , ,4 Introduktionsprogram og danskundervisning 990,2 966, ,6 Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 116,3 118,3 111,3 Indsats vedr. boligområder mv. 74,0 54,3 39,0 Øvrige integrationsinitiativer mv. 62,6 84,4 93,5 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , , ,4 1. Fællesudgifter 190,0 522,9 744,0 2. Forskning og universitetsuddannelser , , ,5 3. Forskningsråd og forskeruddannelse 1 855, , ,1 4. Forskningsinstitutioner 467,7 172,5 168,6 5. Tele- og Oplysningsområdet 67,8 118,1 186,4 6. Kompetence og teknologi 752,8 874,2 890,8 20. Undervisningsministeriet , , ,7 1. Administration m.m , , ,5 2. Grundskolen 2 395, , ,4 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 6 166, , ,9 4. Gymnasiale uddannelser 7 942, , ,2 5. Andre ungdomsuddannelser mv. 412,6 469,1 491,5 6. Videregående uddannelser 4 529, , ,8 7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelser 3 511, , ,6 8. Tværgående og internationale aktiviteter 717, , ,4 9. Støtteordninger mv , , ,4 Statens uddannelsesstøtte , , ,4 Støtte til befordring 245,4 220,2 279,9 Støtteordninger for voksne 336,4 835,7 697,0 Forskellige støtteordninger 1 020, , ,1 21. Kulturministeriet 5 269, , ,9 1. Fællesudgifter 643,9 703,4 725,6 2. Skabende og udøvende virksomhed 2 091, , ,4 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 645,5 682,3 708,3 Musik 231,6 235,8 249,6 Teater 903, , ,4 Film 310,7 362,2 376,1 Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 433

14 Tabel 402 (side 4 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov Bevaring og formidling af kulturarven 1 755, , ,6 Biblioteker 696,2 740,9 773,9 Arkiver mv. 163,8 238,5 231,3 Museer, fortidsminder, fredede bygninger mv 895,3 882,6 937,4 4. Videregående uddannelse 839,6 885,1 928,3 5. Idræts- og fritidsfaciliteter 11,7 39,6 38,7 6. Radio og TV -72,6 4,1-6,7 22. Kirkeministeriet 616,1 723,5 857,4 1. Fællesudgifter 53,6 59,3 61,0 2. Folkekirken 562,5 664,2 796,4 23. Miljøministeriet 1 722, , ,6 1. Fællesudgifter 294,3 271,7 199,3 2. Miljøbeskyttelse 258,2 384,7 402,0 3. Miljøundersøgelser 148,4 133,5 155,5 4. By- og Landskabsforvaltning mv. 442,0 582,4 568,3 5. Skov- og Naturforvaltning mv. 484,8 510,0 558,1 6. Kortproduktion 94,9 113,6 186,4 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 744, , ,8 1. Fællesudgifter 169,0 166,3 184,2 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 782,3 949,9 905,7 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 750, , ,1 4. Markedsordninger 43,0-3,2-3,2 28. Transport- og Energiministeriet 6 426, , ,4 1. Fællesudgifter 385,2 221,1 310,6 2. Vejtrafik 348,3 395,1 403,3 3. Luftfart og meteorologi 126,6 70,4-13,6 4. Kyster, havne og færgetrafik 268,4 264,9 267,1 5. Banetrafik 5 298, , ,0 29. Klima- og Energiministeriet 1 210, , ,2 1. Fællesudgifter 17,2 87,9 132,2 2. Energi 878, , ,2 3. Meteorologi 176,1 174,3 190,2 4. Geologisk forskning og undersøgelser 138,7 129,7 139,6 35. Generelle reserver 7 903, , ,2 Reserver mv , ,2 Moms-refusion 7 903, , ,0 36. Pensionsvæsenet , , ,7 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 5 151, , ,9 2. Ansatte med tjenstemandspensionsret aktieselskaber, koncessionerede selskaber mv , , ,4 3. Forskellige statslige pensionsforpligtelser 7 507, , ,4 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet -0,2-0,7-0,7 5. Indekskontrakter 1 333, , ,0 6. Administrationsudgifter mv. 44,0 55,8 63,7 434 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

15 Tabel 402 (side 5 af 5) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Udgiftsbudget Regnskab 2007 Budget 2008 Finanslov Renter , , ,4 1. Renter af statsgæld , , ,6 Indenlandsk statsgæld , , ,8 Udenlandsk statsgæld 2 639, , ,8 2. Regulering af hensættelser 2 953, , ,8 38. Skatter og afgifter , , ,9 1. Skatter på indkomst og formue , , ,0 Børnefamilieydelse , , ,0 2. Told- og forbrugsafgifter -59,5-60,0-75,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer -59,5-60,0-75,0 3. EU-ordninger , , ,0 4. Overførsel til andre paragraffer ,3 364,6 444,9 Nettodriftsudgifter i alt , , ,9 Tabel 403 Statens gæld og låntagning * pct. af BNP Samlet statsgæld 1 75,5 55,0 39,3 27,9 Indenlandsk statsgæld 63,7 48,4 33,4 23,8 Udenlandsk statsgæld 11,8 6,6 5,9 4,1 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Statens bruttogæld opgjort til nominel værdi. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 435

16 Tabel 404 Statens aktiver og passiver december 1. januar 31. december Aktiver i alt , , ,9 Anlægsaktiver , , ,1 Immaterielle anlægsaktiver 3 049, , ,0 Materielle anlægsaktiver , , ,4 Finansielle anlægsaktiver , , ,8 Statsforskrivninger til omkostningsbaserede bevillinger 154, , ,1 Udlån og langfristede tilgodehavender , , ,6 Emissionskurstab mv. -145,7-145,7 909,4 Værdipapirer og kapitalindskud , , ,7 Omsætningsaktiver , , ,3 Varebeholdninger , , ,3 Igangværende arbejder for fremmed regning 181,5 177,1 263,7 Debitorer , , ,5 Periodeafgrænsningsposter 2 716, , ,5 Tilgodehavender vedr. afgivne tilsagn , , ,0 Tilgodehavender hos Danmarks Erhvervsfond 51,5 51,5 688,6 Teknisk tilgodehavende der modsvarer langfristet gæld i Statens KoncernBetalingssystem 1 978, , ,5 Andre tilgodehavender , , ,5 Mellemværende med Danmarks Nationalbank , , ,7 Finansministeriets ordinære konto , , ,3 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank 6,6 6,6-2,6 Likvidbeholdninger , , ,0 Statsinstitutionernes likvide beholdninger 1 784, , ,7 Likvide overførsler undervejs i bandsystemet pr. 31.dec , , ,3 Andre aktiver , , ,4 Aktiver for særlige fonde , , ,4 Den sociale pensionsfond , , ,4 Højteknologifonden 4 751, , ,6 Andre fonde 2 556, , ,3 Passiver i alt , , ,9 Egenkapital , , ,6 Egenkapital , , ,6 Hensættelser , , ,8 Hensættelser vedr. statens drift 2 001, , ,9 Afgivne tilsagn , , ,9 Langfristet gæld , , ,6 Indenlandsk statsgæld , , ,1 Udenlandsk statsgæld , , ,2 Periodiserede renter på statsgælden 1 760, , ,0 Prioritetsgæld 24,4 24,4 77,7 Anden langfristet gæld , , ,5 Donationer 2 079, , ,1 Kortfristet gæld , , ,7 Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder 304,4 225,8 628,8 Skyldige feriepenge 4 880, , ,4 Leverandører af varer og tjenester , , ,3 Periodeafgrænsningsposter 1 198, ,2 610,4 Mellemregning med særlige fonde 5,5 5,5 - Gæld til Eksport Kredit Fonden 3 247, , ,2 Reserveret bevilling 203, , ,0 Forpligtelser vedr. ikke-statslige indeståender i Statens KoncernBetalingssystem 9 161, , ,7 Anden kortfristet gæld 8 255, , ,0 Andre Passiver , , ,4 Kapitaler for særlige fonde , , ,4 Kilde: Statsregnskabet Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

17 Tabel 405 Statens finansieringsbehov 2006* 2007* Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser - - c. Præmieobligationer d. Swaps DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt DSP betyder Den Sociale Pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Danmarks Nationalbank. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 406 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2007* 2008* 2007* 2008* 2007* 2008* Driftsudgifter Forbrugsudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 437

18 Tabel 407 Regionernes regnskaber Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Drifts- og anlægsvirksomhed 1 Netto Skatter Netto Generelle tilskud Netto Samtlige regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Inkl. statsrefusion. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

19 Tabel 408 Regioners udgifter og finansiering Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alle regioner Sundhed i alt Sundhedsvæsen Sygesikring mv Diverse udgifter Andel af fælles formål og administration Andel af renter Social og specialundervisning i alt Sociale tilbud og specialundervisning Diverse udgifter Andel af fælles formål og administration Andel af renter Regional udvikling i alt Kollektiv trafik Kulturel virksomhed Erhvervsudvikling Uddannelse Miljø Diverse udgifter Andel af fælles udgifter og administration Andel af renter Fælles formål og administration i alt Overførsel af renter Driftsudgifter, brutto Sygehusvæsen, anlæg Sociale tilbud og specialundervisning, anlæg Andre anlægsudgifter Drifts- og anlægsudgifter, brutto Driftsindtægter, sygehusvæsen Driftsindtægter, sociale tilbud og specialundervisning Andre driftsindtægter Anlægsindtægter Drifts- og anlægsudgifter, netto Renteudgifter Renteindtægter Statsrefusion Nettoudgift til udligning af moms Til finansiering Finansiering i alt Heraf: Tilskud fra staten Kommunale bidrag Nettolåneoptagelse Finansforskydninger Anm.: Regionernes låneoptagelse og finansforskydninger er beregnede tal, se note 2 og 3. 1 Primært ikke fordelte udgifter til tjenestemandspensioner. 2 Nettolåneoptagelsen er beregnet ud fra regionernes åbningsbalance og ultimobalance Finansforskydningerne er beregnet som residual i forhold til de samlede nettoudgifter til finansiering. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 439

20 Tabel 409 Regioners drifts- og anlægsregnskaber Sundhed Social og specialundervisning Regional udvikling Fælles formål og administration Renter m.v. Tilsammen Nettoudgifter i alt Bruttoudgifter i alt Lønninger Varekøb Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser m.v Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Interne udgifter og indtægter Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Bruttoindtægter i alt Indtægter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Finansindtægter Tilskud fra kommuner Statstilskud Øvrige finansindtægter Anm : Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 2 Inkl. statsrefusion. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

21 Tabel 410 (side 1 af 2) Kommunernes regnskaber Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Drifts- og anlægsvirksomhed Netto Skatter Netto Generelle tilskud Netto Samtlige kommuner Region Hovedstaden i alt København Frederiksberg Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Region Sjælland Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. moms. 1 Inkl. statsrefusion. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på og regk11 Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 441

22 Tabel 410 (side 2 af 2) Kommunernes regnskaber Driftsvirksomhed Anlægsvirksomhed Drifts- og anlægsvirksomhed Skatter Generelle tilskud Udgifter Indtægter 1 Udgifter Indtægter Netto Netto Netto Region Syddanmark Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Midtjylland Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Offentlige finanser Statistisk Årbog 2009

23 Tabel 411 Kommuners nettodrifts- og anlægsregnskaber Sum af kommuner beliggende i Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Alle kommuner Driftsvirksomhed i alt, netto Børn og unge Folkeskolen m.m Dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge med særlige behov Døgninstitutioner, plejefamilier og opholdssteder mv Ældre og voksne med særlig behov Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til ældre og voksne med særlig behov Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Aktivitets- og samværstilbud samt beskyttet beskæftigelse Sundhedsudgifter Kontante ydelser Andre områder Statsrefusion i alt Anlægsvirksomhed i alt, netto Børn og unge Ældre og voksne med særlig behov Andre områder Renteudgifter Renteindtægter Generelle og særlige tilskud i alt Nettoudgift til udligning af moms Til Finansiering Finansieres af: Skatter Optagne lån Afdrag på lån Nettolånoptagelse Finansiering i alt Finansforskydninger Heraf: Forbrug af likvide beholdninger Finansforskydninger i øvrigt Anm.: Drifts- og anlægsudgifterne er anført ekskl. købsmoms. 1 Inkl. skolefritidsordninger, specialundervisning, socialpædagogisk bistand m.m. 2 Inkl. sikrede døgninstitutioner for børn og unge. 3 Hjemmesygepleje, hjemmehjælp samt anden personlig og praktisk hjælp. 4 Ældreboliger, plejehjem, beskyttede boliger og botilbud til voksne med særlig behov. 5 Inkl. Københavns Kommunes udbytte fra Københavns Energi på 6,7 mia. kr. 6 Inkl. kommunernes ikke aktivitetsbestemte bidrag til regionerne på 6,6 mia. kr. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Offentlige finanser 443