Byliv i Hvidovre bymidte. Evalueringsrapport med anbefalinger
|
|
- Stig Emil Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byliv i Hvidovre bymidte Evalueringsrapport med anbefalinger
2 Denne afrapportering er kommet i stand på baggrund af en workshop med interessenter fra Hvidovre, der bragte ideer i spil ;l ak;viteter i Hvidovre bymidte og sam;dig kortlagde mulighederne for at realisere disse i en borgerdrevet udvikling af Hvidovre bymidte i Rapporten beskriver baggrunden for, konteksten og bud på den frem;dige håndtering af ak;viteter i Hvidovre bymidte og skal gerne inspirere ;l, hvordan Hvidovre bymidtes frem;dige byliv kan skabes. Bymidten har igennem en årrække stået uforløst hen og området ansporer i sin nuværende form ikke ;l byliv. Der færdes en del mennesker i bymidten, men området inspirerer ikke ;l at opholde sig og derfor iværksæhes nu ak;viteter, der åbner bymidten op for en alterna;v brug. Ak;viteterne skal i første omgang løbe over en etårs periode i 2015 og de skal kvalificere den permanente, fysiske omdannelse, der skal igangsæhes inden for de næste par år. Sam;dig skal ak;viteterne engagere borgere, foreninger, ins;tu;oner og erhvervsliv i skabelsen af en levende bymidte ;l glæde og gavn for fællesskabet i Hvidovre. Organisering Hvidovre Kommune engagerer i sommeren 2014 bylivsorganisa;onen GivRum ;l at undersøge poten;alet for borgerdrevne ak;viteter i Hvidovre bymidte med formålet at få en bred gruppe af interessenter involveret i realiseringen af ak;viteter i Scenen sæ4es Hvidovre bymidte længe været genstand for planer om omdannelser, der af forskellige grunde ikke er blevet realiseret, men nu har Hvidovre Kommune igangsat en ambi;øs og visionær proces, der på sigt skal skabe den bymidte, som borgerne i Hvidovre har fået s;llet i udsigt. I samarbejde med Hvidovre Kommune og proceskonsulenterne 12byer ;lrehelægges et forløb, hvor rammerne for de borgerdrevne ak;viteter bliver klarlagt og interessenterne omkring Hvidovre bymidte bliver inddraget. Forløbet indledes med en workshop med deltagelse af ca. 60 interessenter. Den viden og de ideer der kommer ud af workshoppen skal inspirere ;l og udmønte sig i konkrete ak;viteter i
3 Hvidovre bymidte i 2015, som skal faciliteres i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og GivRum. Nye metoder tages i brug Der har al;d eksisteret engagerede borgere og Danmarks rige foreningsliv og mange kulturins;tu;oner er gode eksempler herpå. Gennem ak;v deltagelse er vores byer skabt og derfor har Danmark velfungerende byer funderet på fællesskaber. Disse fællesskaber har dog under;den været presset af uhensigtsmæssig byudvikling, hvor poli;kere og embedsværk egenrådigt har vedtaget store beslutninger uden at borgerne reelt har fået medindflydelse. Ressourcer bringes i spil Workshoppen har ;l formål at få udbredt kendskabet ;l planerne omkring bymidten og få ak;veret de ressourcer, der er i kulturlivet i Hvidovre, så de trækkes mod bymidten. På længere sigt skal inddragelsen munde ud i et stort borgerdrevet engagement, der sæher scenen for bymidten som en ak;v og levende plads i midten af Hvidovre. Når der skal laves fysiske omdannelser i byer, har høringer og borgermøder tradi;onelt været borgernes mulighed for at komme ;l orde og få indflydelse på udviklingen. Det er dog ikke al;d, at borgerne står ;lbage med fornemmelsen af medindflydelse på disse processer og derfor har Hvidovre kommune valgt en anden vej. De har iværksat en strategi for midler;dig anvendelse, der skal modne området ;l den langsigtede udvikling. Det første skridt i den borgerinddragende proces er at lave en workhop, hvor borgerne bliver spurgt ind ;l, hvilket byliv de ønsker for området og hvordan de selv kan bidrage ;l at deres ønsker bliver realiseret. Til workshoppen inviteres lokale ildsjæle, kommunale aktører og poli;kere, der alle får mulighed for at være involveret i udviklingen af Hvidovre Bymidte. Deltagerne udvikler konkrete ideer ;l ak;viteter på området med udgangspunkt i tre fysiske nedslagspunkter, der kan fungere som ramme for ak;viteter i bymidten:
4 Risbjerggård Projekthuset Pladsen & Haven Risberggård har i en menneskealder eller to huset kro, restaurant, dansested, keglebane, ungdomsoprør mm. Der er allerede nogle eksisterende brugere i dag;merne i form af foreninger og der er mulighed for at låne gra;s selskabslokaler. Væsentlige indsatsområder for ak;vering af Risbjerggård kan være: en kommunika;v indsats, der gør opmærksom på stedets muligheder at lave samlende ak;viteter for stedets eksisterende brugere at etablere en borgerdrevet enhed, der står for booking og driz Projekthuset er en villa ved siden af Risbjerggård, der skal rives ned inden for et års ;d. Den står tom ind;l da og derfor er det oplagt at tænke midler;dige ak;viteter ind i villaen, der for en periode vil kunne fungere som værksted, kontor, atelier og lign. Væsentlige indsatsområder for ak;vering af Projekthuset kan være: at ini;ere/engagere projekter med en længere varighed (ikke events) at udnyhe huset nedrivning ;l at male/bygge etc. at tænke i overnahende gæster og dermed bruge huset som bolig i perioder Pladsen & Haven er det frie, udendørs areal, der ligger omkring Risbjerggård og Projekthuset. Området har stor synlighed, da det ligger ud ;l Hvidovrevej og området vil derfor egne sig ;l (kunst)installa;oner og arrangementer primært i løbet af sommerhalvåret. Væsentlige indsatsområder for ak;veringen af Pladsen og Haven kan være: at tænke i sæsonbetonede arrangementer evt. mad at inddrage flere elementer/aktører ;l samme arrangementer at tænke stort, da der er plads ;l det
5 Workshop og proces Borgerinddragelsen påbegyndes ved at lave en ressourcekortlægning af eksisterende kulturelle ;lbud i Hvidovre ;l en mindre workshop d. 11. november, hvor kommunalt ansahe med interesse i udviklingen af området (og som senere deltager i workshoppen) deltager. De byder ind med deres perspek;ver på ak;viteter i Hvidovre bymidte og hvilke aktører, der kan inddrages med henblik på, at få realiseret disse. Input fra denne workshop munder ud i øget viden omkring eksisterende ;lbud i Hvidovre og hvilke interesser, der er i forhold ;l ak;viteter i bymidten. Disse input er med ;l at forme det endelige koncept for den store workshop, der bliver aaoldt i Risbjerggård d. 26. november. Onsdag d. 26. nov. bliver således dagen, hvor borgere, poli;kere, ungdoms- og ældreråd, kulturins;tu;oner, embedsfolk og lokale foreninger m.fl. mødes for at kickstarte udviklingen af Hvidovre bymidte med ideer ;l midler;dige ak;viteter, der skal tegne den permanente udvikling. Forslagene ;l ak;viteter rummer en mangfoldighed, der illustrerer poten;alet i bymidten og der er således rigeligt at arbejde videre med, når bymidten i 2015 skal fyldes med byliv. De mange gode bud på ak;viteter ;l Hvidovre bymidte har Hvidovre Kommune samlet op på i et selvstændigt idekatalog. Næring?l bymidten På workshoppen bliver mulighederne for borgerdrevne ak;viteter kortlagt og der opnås en fælles viden om, hvilke ideer og ressourcer, der er ;lstede ;l at løze opgaver i forbindelse med realisering. Nogle forslag er mere realis;ske end andre, men det væsentlige i denne forbindelse er, at deltagerne og dermed byen indser, at der er et væld muligheder og også meget væsentligt, at de selv kan have indflydelse på de ak;viteter, der ender med at kendetegne den midler;dige ak;vering af bymidten. Workshoppen skal dermed føre ;l at styrke og udbygge netværket af ressourcestærke og ini;a;vrige borgere og aktører i Hvidovre og engagere dem i at realisere egne projekter i Hvidovre bymidte og nu bliver opgaven at følge op på workshoppens indledende resultat.
6 Momentum skal fastholdes Med workshoppen bliver det tydeligt, at der er mange engagerede borgere i Hvidovre og at de kan udgøre en stor ressource i det videre forløb. Det er dog udfordrende og omskizeligt arbejde at lave borgerdrevet byudvikling og derfor er det vig;gt, at det momentum som workshoppen skabte bliver fastholdt. Skal det borgerdrevne poten;ale forløses, kræver et stort fokus på det rela;onelle arbejde fra kommunens side. Borgeren, der ønsker at lave en ak;vitet i bymidten, skal have oplevelsen af at blive taget alvorligt og kommunen skal i den forbindelse sørge for, at vejen fra tanke ;l handling bliver så hur;g og gnidningsfri som muligt. Hvidovre Kommune har afsat ressourcer ;l denne rolle i form af en kontaktperson, der har overblikket over ak;viteterne og mulighederne. Denne person skal varetage og håndtere udfordringer og uklarheder og sørge for at koordinere de forskellige ak;viteter, så de bidrager ;l det fælles formål, at skabe et bedre byliv i Hvidovre bymidte. Borgernes deltagelse Borgerne har tradi;onelt en forventning om, at de i forbindelse med høringer kan give deres mening ;l kende og at kommunen skal rehe ind ezer denne. Med Hvidovre Kommunes strategi om borgerdrevne ak;viteter i en midler;dig periode, gælder dog en anden præmis for borgernes inddragelse, da det er borgernes eget engagement i realisering af ak;viteter i bymidten, der er afgørende for at få indflydelse. Der ligger en vedvarende opgave for Hvidovre Kommune i at kommunikere de anderledes vilkår for borgerinddragelsen i forbindelse med de midler;dige ak;viteter. I den forbindelse er det væsentligt, at rammerne for den midler;dige periode er klare, så borgerne forstår, at der kræves eget engagement, før ak;viteterne realiseres. Da det må forventes, at det ikke er alle, der har ;d eller lyst ;l at realisere ak;viteter i bymidten, kan kommunen med fordel overveje, hvordan man også kan ;lgodese de aktører, der kommer med viden og netværk, men som ikke nødvendigvis har ;d eller lyst ;l at arrangere.
7 Facilitering af ak?viteter Nogle ak;viteter kræver flere ressourcer end andre, både i forhold ;l økonomi, kompetencer og ;d. Nogle af de opgaver, der kræver økonomi, kompetencer og ;d vil med fordel i starten kunne varetages af kommunen, men henover ;d vil disse opgaver kunne overlades ;l de engagerede borgere. derved at øge kendskabet ;l ak;viteter og arrangører, at tænke i synergier og sparring mellem de forskellige ak;viteter og evt. at give noget beslutningskompetence ;l en månedlig demokra;sk forsamling. Der er forskellige måder at inddrage borgere på og dehe illustreres ved følgende arrangementstyper, der kan fungere alene, men som fungerer bedst i et sammenspil med hinanden. Netværksarrangementer Når de midler;dige ak;viteter skal skydes i gang er det vig;gt at skabe gennemsig;ghed i processen. På den måde kan der skabes ejerskab og en udvidet interesse for at bidrage med ak;viteter og der kan tænkes i et forum, hvor borgerne kan dele deres ideer og få sparring. Et eksempel på et arrangement kan være aaoldelse af Åbent Hus i Risbjerggård, der kan kick starte årets ak;viteter. Til et åbent hus arrangement kan alle bydes indenfor, men ingen forpligter sig i første omgang og det kan skabe rum for, at folk kan mødes på tværs af erfaring, interesse og engagement og derved sikres en mangfoldighed i projektet. Et andet eksempel er at arrangere månedlige informa;ons- og koordineringsmøder i Risbjerggård for Professionelle arrangementer Med de nye muligheder for ak;viteter i Hvidovre bymidte, er det væsentlig at konkre;sere og synliggøre poten;alerne. Det kan være vanskeligt og abstrakt for borgere at fylde bymidten med nyt liv, hvorfor der kan være brug for nogle, der går forrest. Derfor kan det overvejes at få professionel hjælp fra eksempelvis kunstnere eller arrangører ;l at igangsæhe processen. Ved at ak;vere erfarne aktører kan man vise vejen for, hvad de nye muligheder kan byde på med uds;llinger, events eller andre ak;viteter. Der skal selvsagt sørges for, at projekter har borgerinddragende og ak;verende karakter.
8 DeHe kan dels inspirere borgere ;l selv at tage ini;a;v og det kan sam;dig være med ;l at øge opmærksomheden på bymidten, da ak;viteterne kan have en kvalitet, der ;ltrækker ressourcer udenfor bygrænsen. Fællesskabsarrangementer Med borgerdrevne ak;viteter er et af de væsentligste formål at få folk ;l at mødes, så der kan etableres fællesskaber med ;lknytning ;l det område, der skal udvikles. En måde at få folk ;l at mødes er ved at skabe rammerne for, at de kan samarbejde om et arrangement. Ved at etablere og facilitere et skabende fællesskab vil sandsynligheden for at ak;viteterne ezerfølgende kan blive selvbærende og styrende øges. Som borger fastholder man nemlig engagementet, hvis man i et fællesskab har defineret en forpligtende og mo;verende retning for projektet. Brugerdrevne ak>viteter Et af de fornemmeste formål med ak;veringen af områder, der skal udvikles er at skabe ak;vitet og en bæredyg;ghed i disse, så borgerne selv bliver kulturskabere. Ak;viteterne her er kendetegnende ved at være fuldstændig styret af de enkelte borgere og arrangører. Den slags ak;vitet fører ;l succesoplevelser for arrangørerne, der lærer, at der med en fleksibel og mo;verende ramme simpelt kan aaoldes arrangementer uden udefrakommende midler og uden anden hjælp end den, man kan få ved hjælp af stedets ressourcer. Det er derfor oplagt i en borgerdrevet proces at ini;ere arrangementer, såsom fes;valer, sommerfester og kulturdage, hvor det er muligt for flere aktører at indgå med deres egne ak;viteter. Udover at det vil gøde fællesskabet, vil det også give større og bedre arrangementer ud fra ra;onalet om at 1+1=3. Borgerini;erede ak;viteter kommer i stand ved at tænke i ;lgængelighed og ejerskab. Der skal være et højt kommunika;onsniveau og så skal borgernes ønsker og behov generelt ezerkommes ved at sørge for en indbydende rammeazale fra projektets start
9 Herfra og frem På workshoppen blev kimen ;l en midler;dig ak;vering af Hvidovre bymidte lagt med et konstruk;vt fokus og en defineret ramme omkring ak;viteter på Risbjerggård, Projekthuset og Pladsen & Haven og dermed er præmissen for det videre forløb klarlagt. Det er vig;gt at fokusere på muligheder og ikke begrænsninger, når borgerne melder sig på banen med idéer. Heri ligger en vig;g opgave ved at favne bredt og være lydhør overfor alle stemmer, være nysgerrig på borgernes præmisser og anerkende deltagelsesinteressen. Engagement og ejerskab varierer dog fra borger ;l borger, hvor nogle har behov for at realisere egne projekter og andre deltager blot for at kunne indgå i et fællesskab og hjælpe med udvikling af et lokalområde. Fokus skal være på de, der vil og viser interesse, for hvis nogle viser vejen og mulighederne, følger flere med. Foreningslivet og ins;tu;onerne er vig;ge i den forbindelse, da de allerede arbejder med almennyjge projekter og de skal indse, at bymidten fremover danner ramme om nye muligheder for eksponering, udbredelse, samarbejde og værdiskabelse. Borgerinddragelse er en langvarig proces og det er en ny praksis for både kommune og borgere og et stort engageret er dermed ikke noget, der etableres på et øjeblik. Er man tålmodig, er det dog muligt at skabe inkluderende rammer og dermed et ejerskab hos borgere, så de selv driver udviklingen.
FREMTID & FÆLLESSKABER. Evalueringsrapport af Østre Plads & Drivhuset
FREMTID & FÆLLESSKABER Evalueringsrapport af Østre Plads & Drivhuset 2014-2015 indhold. Indledende fortælling.......... 4.. Kulturel udvikling................ 6... Social udvikling...................
Læs mereALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER
ALTERNATIVETS POLITISKE LABORATORIER Hvad er et poli:sk laboratorium? Et poli:sk laboratorium er det rum vi giver hinanden :l at undersøge og udforske et poli:sk emne/spørgsmål. Laboratoriet er også det
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter
Fællesråd Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen Kommunal Styregruppe Består af Direktør, Centerchefer, kulturchef, kulturhuskoordinator erforum 4 x årligt Består af brugere som
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereUDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER
UDVIKLING AF LOKALE FÆLLESSKABER I Holbæk Kommune er der mange stærke lokale fællesskaber, som er med til at skabe udvikling, og gøre Holbæk Kommune til en attraktiv og velfungerende kommune at være borger
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereRapport over ungdomspræstens arbejde i Kolding Provsti 2014! Evaluering!
Rapport over ungdomspræstens arbejde i Kolding Provsti 2014! Evaluering! 1 af 7 Indledning To år er snart gået, og det er på bagrund af den første 3d og med henblik på at målre9e og evt. ændre ungdomspræstens
Læs mereFÆLLES OM ALBERTSLUND
FÆLLES OM ALBERTSLUND En politik for fællesskab, medborgerskab og ligeværdig deltagelse 2. UDKAST 1 FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik
Miljøudvalget 15.11.2012 Sag 99, bilag 1 02.10.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013.
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereBorgerinddragelse. Andre tiltag Borgerne bliver også inddraget på andre områder. For eksempel i forbindelse med Odense Kommunes
Borgerinddragelse Demokratistrategisk funktion Odense Kommune kan oprette en demokratistrategisk funktion, der koordinerer arbejdet med inddragelsen af borgerne, rådgiver, samler ideer og selv kommer med
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereDet aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Læs mereEventstrategi. for Furesø Kommune
Eventstrategi for Furesø Kommune 1 INDHOLD BAGGRUND 3 STRATEGI 4 Strategimål 1: Events skal skabe lokal merværdi i Furesø Kommune Strategimål 2: Events i Furesø Kommune skal være af høj standard Strategimål
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereFrem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune
19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereLiv på Østre Plads Evalueringsrapport med anbefalinger
Liv på Østre Plads Evalueringsrapport med anbefalinger Fra parkeringsplads til rum for liv I forbindelse med Områdefornyelsen på Østerbro i Odense skal en skolegård omdannes fra at fungere som en parkeringsplads
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereCampus Bindslevs Plads. - en fortælling på vej...
Campus Bindslevs Plads - en fortælling på vej... Campus Bindslevs Plads er en fortælling på vej om... At booste læringsglæden hos børn og unge - blandt andet ved inddrage kultur og kreativitet. At lære
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereFremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter
Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereLærestreger fra organisering af en flerårig proces 2l udvikling af en kommunal strategi og implementeringsplan
Lærestreger fra organisering af en flerårig proces 2l udvikling af en kommunal strategi og implementeringsplan Anne Bach Nielsen, Center for Dag2lbud og Skole, Næstved HVAD ER GRØN GENERATION? Målet er
Læs mereByrådets vision for Kulturtorvet skal danne rammen for arbejdet. Heri beskrives Kulturtorvet
Udvikling af Kulturtorvet - Aktionsproces Kommissorium og procesbeskrivelse, 03.03.16 1 Baggrund Allerød Byråd har besluttet at prioritere udvikling af et Kulturtorv på området omkring Byens Plads. Det
Læs merePrincipper for kommunikation i Odense Kommune
Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal
Læs mereDen regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereKom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund
Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereVedr. Høring af Restaurations- og nattelivsplan 2017
1/4 Københavns Kommune Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade 13, postboks 380 2300 København S ATT: miljoe@tmf.kk.dk Vedr. Høring af Restaurations- og nattelivsplan 2017 Københavns Kommune har udarbejdet
Læs mereKulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune
Skanderborg Kommune 1 Visionen Kulturlivet bæres af fællesskaber og er med til at danne os som mennesker. Kulturen skubber til os, og favner os. Den byder på fællesskab, identitet, dannelse, indsigt, sejre,
Læs mereForslag Borgerinddragelsespolitik
Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse
Læs mereVelkommen TAG DEL. Hjertelig velkommen på TAGDEL.dk. vores samfund
Velkommen TAG DEL 6 gode råd til, hvordan I kan få mere ud af at bruge TAG DEL til at involvere jeres omverden Hjertelig velkommen på TAGDEL.dk Der er allerede mange, der har oprettet en profil og er begyndt
Læs mereForeløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup. Fremdrift fra projekt start den
Foreløbig redegørelse for Beslutning om kommunalt tilskud til at styrke udviklingen i Jyderup Fremdrift fra projekt start den 01.11.2017 31. 03.2018 i alt 5 mdr. Pr. 02 April 2018 Overblik... 3 Praktik...
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereExperience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv
Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen
Læs mereValby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park
Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereMidlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling
Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2019-2022 1 Indledning Personer med handicap* skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap kan give. Derfor skal
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereKolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0
Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising-strategi skal bidrage til at skabe merværdi i realiseringen af kommunens vision og
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereVEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ
VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ EN GOD OMVEJ er en invitation til landets kommuner om at deltage i et udviklingsforløb der med støtte fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereIndsatsområde og målsætning
USKIK Status 2016 Indsatsområde og målsætning USKIK er et ud af 3 indsatsområder under kulturaftalen Kulturmetropolen, der er indgået mellem 14 kommuner og Kulturministeren. Aftalen løber fra 2015 19.
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereNye Vinde. www.dmi.dk
Nye Vinde www.dmi.dk Alle klubber er forskellige og må finde sine egne løsninger Men der er o:e inspira=on at hente i andre sammenlignelige klubber Den bedste måde at forudsige frem=den på er ved at skabe
Læs mereReferat. Kunstrådet torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus. Åbent møde
Side 1 torsdag den 8. december 2011, kl. 18:30 i Mødecenter C - lokale 29 på Ballerup Rådhus Tilstede Kåre Harder Olesen (V) Ove E. Dalsgaard (A) Karen Harsbo Gitte Juul Afbud/Fraværende Tom Nielsen (A)
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereLANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE
LANDDISTRIKTSPOLITIK FOR BRØNDERSLEV KOMMUNE Januar 2015 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver nytænkning
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereContainerbyen på FredericiaC - Mark (til højre på billedet) har været med til at lave den INDLEDNING
H A N D L I N G S P L A N U R B A N E F Æ L L E S S K A B E R I F R E D E R I C I A 2 INDLEDNING Byrådet og borgerne har formuleret en vision for Fredericia Kommune. Visionen optegner de store linjer for
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereFrivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereKommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012
Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Som Fairtrade By forpligter Frederiksberg sig til at formidle om Fairtrade internt til kommunens ansatte og eksternt til kommunens
Læs merePartnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune
Partnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune Indledning: Aftalen er udarbejdet for at skabe klare forventninger og forpligtende samarbejder mellem Janus Bygningen (JB) og Varde Kommune (VK).
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereHandicappolitik - udkast
Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereUdvalgsplan Kulturudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 Kulturudvalget KULTURAFDELINGEN Forord I de sidste 20 år har Horsens Kommune forandret sig. Kulturlivet har spillet en central rolle i forandringen. Horsens brand er ændret fra fængselsby
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs merePartnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune
Partnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune Indledning: Aftalen er udarbejdet for at skabe klare forventninger og forpligtende samarbejder mellem Janus Bygningen (JB) og Varde Kommune (VK). Partnerskabsaftalen
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereKulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020
Kulturpolitisk Handleplan 2019 Frem mod 2020 Godkendt i Udvalget for plan, udvikling og kultur 6. februar 2018 Kulturpolitisk handleplan 2019 Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mere