Guide til elevnøgler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til elevnøgler"

Transkript

1 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de 21. århundredes kompetencer Der kan være mange forskellige måder at arbejde med de 21. århundredes kompetencer på. Det er ikke sikkert, at man i første omgang vælger synligt, at involvere eleverne i kompetencerne, men i stedet at man som lærer gør sig bevidst om, på hvilke niveauer man arbejder, og hvilke niveauer man godt kunne tænke sig at eleverne arbejder på. Så bevidstheden omkring kompetencerne sker, når undervisningen bliver undersøgt/evalueret, eller når den planlægges med fokus på også at formulere krav til kompetencerne. SÆT KOMPETENCERNE I SPIL Gennem reel og helt konkret planlægning og udvikling af undervisningsforløb. Undersøgelse af egen praksis, for at skabe bevidsthed om kompetencerne. At eleverne selv er med til at undersøge og skabe bevidsthed om hvordan de selv arbejder Vær konkret Tænk hele tiden i eksempler på undervisning, når I arbejder med kompetencerne, så man kan se det for sig. Synlighed Hæng elevnøglerne op i klasseværelset, så I kan bruge nøglerne til at tale ud fra i undervisningssituationerne. 1

2 Kompetencerne har forskelligt fokus 2 forskellige typer af kompetencer - 2 forskellige måder at arbejde med dem på. De 6 kompetencer er lidt forskellige fra hinanden, da de fokuserer på forskellige didaktiske elementer. FOKUS PÅ LÆRINGS- OG ARBEJDSFORMER FOKUS PÅ PRODUKT OG FORMIDLING Kollaboration Videnskonstruktion Selvevaluering Problemløsning og innovation It og læring Kompetent kommunikation Når vi arbejder med de 3 kompetencer der har fokus på lærings- og arbejdsformer handler det om, at der findes forskellige måder opstille og løse en opgave på. Når vi arbejder med de 3 kompetencer der har fokus på løsningen/produktet og formidlingen handler det om, at der sættes rammer og krav op til løsningen af opgaven. Så der sættes altså her krav til HVORDAN opgaven løses og ikke til selve resultatet. Så der sættes altså her krav til HVAD der skal komme ud af opgaven, ved at arbejde på en udvalgt måde. Elevernes bevidsthed om kompetencerne Hvis man efterfølgende vælger at gøre eleverne bevidste om kompetencerne, kan man også gøre dette på mange forskellige måder. En måde at gøre dem synlige på, kunne være at arbejde med elevnøglerne. Elevnøglerne er lavet på baggrund af de nøgler der er oversat og udviklet af ITL-research. Når vi har valgt at bruge ITL research og deres nøgler, er det fordi, at nøglerne er et værktøj til at gå helt konkret til værks i forhold til at forstå hvad en kompetence kan indeholde. Ofte når vi eksempelvis sætter eleverne til at samarbejde, så er det ikke sikkert, at de helt reelt forstår, hvad vi mener er den rigtige eller bedste måde at samarbejde på, hvis ikke vi udspecificerer det for dem. Måske har vi heller ikke altid selv fået tænkt det helt konkret. Nøglerne giver os en måde at måle ud fra. Nøglerne; både lærer og elevnøglerne, giver derfor et konkret udgangspunkt gennem nogle definitioner, som man kan tale og forstå ud fra. Her er intet facit. Det er vigtigt, at man stiller spørgsmåltegn til hvordan man forstår nøglerne, og hvordan de kan give mening i undervisningen. Elevnøglerne er skrevet i elevsprog, og er derfor selvfølgelig yderligere forsimplet i forhold til de nøgler som lærererne skal forholde sig til. 2

3 21SKILLS.DK Elevnøglerne Tanken bag at elevnøglerne er opbygget og formuleret uden spørgsmål er, at det som udgangspunkt er læreren der på forhånd har sat kompetenceniveauerne. Dermed ikke sagt at eleverne ikke selv kan arbejde med at sætte niveauerne og komme på dybere niveauer, men som udgangspunkt er det ikke dét der er formålet med elevnøglerne. Elevnøglerne er lavet for at gøre kompetencerne synlige for eleverne, og for at gøre dem opmærksomme på, hvilke krav inde for kompetencerne lærerne sætter til deres arbejde, når de skal løse en opgave. Det er vigtigt at overveje på hvilken måde kompetencerne skal introduceres til eleverne. De 21. århundredes kompetencer er ikke NYE kompetencer eleverne skal lære. Det er nye måder at forholde sig til dem på, og arbejde målrettet med dem. To forslag til at gøre målene synlige for eleverne. A. Hvis man opstiller mål for kompetencerne ved siden af de faglige mål, kan man komme til at arbejde med for mange mål på én gang. Stil kun mål op for de kompetencer der giver mening at evaluere i forløbet. B: Hvis man arbejder med at skrive mål for kompetencerne ind i de faglige læringsmål, er der risiko for at det gør læringsmålene meget lange og komplicerede og derfor måske FOR uoverskuelige for eleverne. Dér hvor målene bliver effektueret og synlige for eleverne er, når kompetencekravene bliver skrevet ind i opgaveformuleringerne til eleverne. Hvis man skriver kompetencerne ind i de faglige mål, skal man derfor prøve at gøre det meget enkelt. Læringsmål: Læringsmål: -Eleverne kan aflæse og forklare fordelingen af data i et cirkeldiagram. 1. I kan i samarbejde og med fælles ansvar skrive et sagligt debatindlæg til målgruppen forældre til unge. -Eleverne kan læse multimodale tekster. I skal i grupper udvælge en artikel fra bloggen og afsøge teksten for relevante informationer. I skal sammenholde de informationer I kan finde i teksten med de diagrammer der også er i artiklen. I skal gennem analyse lave en præsentation af teksten. Hvad fortæller den noget om? Når I løser opgaven skal I sikre jer, at I træffer de væsentlige beslutninger om indholdet i præsentationen sammen. 2. I kan præsentere jeres egen undersøgelse gennem flere modaliteter. 3. I kan planlægge jeres forsøg om uv-stråling og forklare forsøgets udfald ved at understøtte jeres tese/konklusion med observationer og facts. 3

4 Forslag til introduktion Konkret til værks med fokus på evaluering En proces kan være, at læreren gennem en periode har planlagt læringsaktiviteter inden for en specifik kompetence, og at der i opgaverne bliver sat krav til et niveau i den udvalgte kompetence. Eleverne skal så efterfølgende undersøge deres egen praksis. Løste de opgaven i forhold til de krav der blev sat ift kompetencen, eller hvad manglede de for at kunne løse den? Et konkret eksempel kunne være at eleverne i grupper får til opgave at løse en opgave. Opgaven er stillet omkring et emne hvor læreren på forhånd ved, at der kan være stor mulighed for, at eleverne kan være uenige. I opgaven er der beskrevet, at alle i gruppen skal være enige om resultatet. Efter opgaven er løst skal eleverne undersøge hvordan de blev enige, hvis de blev enige, og hvis de ikke gjorde, hvad grunden så var til dette? På den måde starter man arbejdet med en kompetence med noget konkret eleverne har prøvet af på egen krop. Særligt fokus på en kompetence i kortere eller længere tid Arbejd med én kompetence over længere tid i flere fag på én gang. På den måde får eleverne rigtig meget erfaring med de forskellige niveauer inden for en kompetence af gangen. På baggrund af deres erfaringer, har de meget nemmere ved forholde sig til kravene, og finde ud af hvilke niveauer de har bevæget sig på. Et konkret eksempel kunne være at alle lærerene i klassen har fokus på Kompetent kommunikation igennem 2 måneder. I fagene vil der derfor være flere opgaver der løses med henblik på at eleverne skal blive bedre til at forklare deres ideer eller understøtte teser med facts og eksempler, OG/ELLER rette deres kommunikation mod en bestemt modtagergruppe. Der kunne også gennem perioden også være et særligt evalueringsfokus netop på denne kompetence. AT ARBEJDE MED KOMPETENCERNE KRÆVER IKKE SPECIELLE FORLØB Det er vigtigt at huske på at arbejdet med de 21. århundredes kompetencer ikke kræver at man udarbejder helt særligt nytænkere forløb. Dér hvor det måske for nogen skal tænkes anderledens end man plejer er, hvis man har et særligt fokus på It og læring, eller Problemløsning og innovation, hvis man ikke i forvejen har så mange erfaringer med disse. Her kræver det måske, at man omkring It og læring overvejer, og gør sig bevidst omkring, HVOR it reelt gør en forskel for læringen, og hvor den ikke gør. Ud over dette kan man også finde inspiration og vejledning i De 4 elevperspektiver som er uddybet på den sidste side i ALLE fags læseplaner. I forhold til Problemløsning og innovation er der også i alle fagenes læseplaner beskrevet hvordan innovation og entreprenørskab skal tænkes ind i fagene. Så det handler om at få den gode idé til et forløb. En hurtigt brainstorm med et par gode kollegaer kan tit starte det op! 4

5 kompetencen Kollaboration og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan formulere du både mundtligt og skriftligt elevernes samarbejde? Er det noget du kan gøre anderledes for at gøre dine krav til elevernes samarbejde mere tydeligt? Prøv at formulere hvad det er, du sætter højest ved et samarbejde mellem eleverne, og brug gennem i en periode ekstra tid på, at observere hvad der sker i elevernes samarbejde. Brug nøglerne til, at italesætte samarbejdet overfor eleverne, og snak med dem om, hvad de mener er et godt samarbejde. Brug didaktiske metoder som CLstrukturer til at sætte former for samarbejde igang. Undersøg hvor det er samarbejdet normalt har udfordringer og fokuser på at forbedre disse. Få eleverne til at drage egne erfaringer og lad dem stille op hvornår de oplever et godt samarbejde. 5

6 kompetencen It og læring og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan tænker du at it har et læringsmæssigt potentiale i dit fag? Er der særlige værktøjer eller teknologier du bliver nødt til at blive klogere på, for at kunne svare på spørgsmålet? Hvor giver det mening inden for dit fag, at eleverne kan skabe it-produkter, som kan bruges i den virkelige verden? Hvad forstår du ved et it-produkt? Prøv at formulere hvor det er du mener, at it har en særlig berettigelse, og hvordan du godt kunne tænke dig at bruge mere af det i din undervisning. Sæt dig evt. mål for hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til, i forhold til at bruge it i din undervisning. Overvej hvad der skal til, for at eleverne selv bliver bedre til at udvælge it til at løse opgaver. Brug nøglen til at snakke med eleverne om, hvad it kan og skal bruges til, og lad dem komme med eksempler. Planlæg en aktivitet hvor it spiller en væsentlig rolle for læringen. Hent inspiration hos dine kollegaer. Undersøg hvor det i din undervisning it har et særligt potentiale og hvor der skal udvikles. Lad eleverne komme med deres egne forslag til programmer der kan løse deres opgaver. 6

7 kompetencen Problemløsning og innovation og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan tænker du problemløsning eller innovation giver mening i dit fag? Hvordan kan man drage flere problemstillinger fra den virkelig verden ind i fagene? Hvor lægger der særlige muligheder eller begrænsninger for at arbejde med problemer fra den virkelige verden? Hvad forstår du ved begrebet innovation? Prøv at formulere hvor det er, at du mener at problemløsning og innovation kunne være særligt spændende og lærerigt at arbejde med i dit fag. Sæt dig evt. mål for hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til, i forhold til at planlægge et innovativt undervisningsforløb. Overvej hvad der skal til, for at eleverne lykkes, når de arbejder med innovation i undervisningen. Brug nøglen til at snakke med eleverne om hvorfor det er vigtigt at arbejde med, at finde på nye løsninger, og prøv sammen at komme på spændende/interessante problemer der kunne være spændende at løse. Planlæg et forløb med en udfordring i klassen eller på skolen. Vær detektiv på udfordringer! Undersøg hvor det er I normalt tager udgangspunkt i problemer eller udfordringer. Lad eleverne selv være undersøgende overfor problemer der skal løses. Det giver meget motivation. 7

8 kompetencen Kompetent kommunikation og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvor i dit fag er det vigtigt, at være god til at kommunikere og hvorfor? Hvordan kan man arbejde med at eleverne bliver bedre til at kommunikere i dit fag? Hvor oplever du udfordringer i forhold til at eleverne skal kommunikere? Prøv at formulere hvor det er du mener, at Kompetent kommunikation kunne være særligt spændende og lærerigt at arbejde med i dit fag. Sæt dig evt. mål for, hvad du godt kunne tænke dig at blive bedre til, i forhold til at planlægge undervisningsforløb der har et særligt mål i forhold til kompetent kommunikation. Brug nøglen til at snakke med eleverne om hvorfor det er vigtigt, at arbejde med at blive bedre til at kommunikere. Planlæg et forløb der retter sig mod en særlig modtagergruppe. Det gør arbejdet meget konkret. Undersøg hvilken form for kommunikation I oftes bruger i jeres undervisning. Tag udgangspunkt i elevernes måde at kommunikere på. Hjælp dem med at tage kritisk stilling. 8

9 kompetencen Videnskonstruktion og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan hænger det at konstruere viden gennem analyse, fortolking mv. sammen med de arbejdsmetoder og arbejdsgange der findes inden for dit fag? Overvej hvordan du formulerer opgaverne til eleverne, så de kommer til at anvende deres nye viden i nye opgaver. Prøv at formulere hvad det er du forstår ved videnskonstruktion, og på hvilke måder du mener det er vigtigt at kunne erhverve sig ny viden. Brug nøglerne til at italesætte videnskonstruktion overfor eleverne, og snak med dem om hvad de mener er en god måde at få ny viden på. Planlæg en aktivitet med med fokus på analyse. Overvej hvordan elevernes nye viden kan bruges senere. Undersøg i hvor meget analyse, fortolkning mv. fylder i din undervisning. Brug et konkret eksempel. Lad eleverne selv komme med eksempler på hvornår de føler at de får ny viden, og hvad de bruger den til. 9

10 kompetencen Selvevaluering og forklaringer til niveauer på 21skills.dk Vær undersøgende på din egen praksis. Hvordan arbejder du med at mål og kriterier bliver synlige for eleverne? Overvej om der er særlige fordele eller ulemper ved at der er fokus på, at eleverne ved hvad de skal lære? Prøv at formulere hvad det er du mener, er det vigtigste i forhold til, at eleverne skal kunne planlægge deres eget arbejde. Hvornår er det vigtigt at eleverne får feedback på deres arbejde, og hvordan de bedst får det? Brug nøglerne til at italesætte samarbejdet overfor eleverne, hvorfor man skal kunne planlægge sit arbejde selv, og hvor vigtigt feedback er i forhold til, at lave det bedst mulige stykke arbejde. Planlæg et forløb hvor eleverne skal arbejde med at blive bedre til at modtage og bruge feedback. Undersøg hvor det er eleverne eleverne lykkes med at bruge deres feedback til noget. Lad eleverne komme med eksempler på hvor de selv syntes de har kunne bruge andres feedback til noget. 10

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:

Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato: Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

Danmarks Læringsfestival Marts 2016 It i den innovative skole nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede Ved forskningsleder Thomas Illum Hansen & projektleder Charlotte Krog Skott Danmarks Læringsfestival Marts 2016 I.

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde? Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde? Fremtidens kompetencer: Vigtige pointer i relation til det 21. århundredes kompetencer: Overordnede formål er at give alle

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler

Workshop Multimodale tekster. Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Workshop Multimodale tekster Samarbejdsprojekt Thisted Bibliotek og PLC på Thisted Kommunes folkeskoler Dagens program 8.00: Velkommen og introduktion til projektet, multimodalitet og 21th Century Learning

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. FRA FÆLLES MÅL Målsætninger for undervisningsforløbet er opsat efter kompetence, færdigheds og vidensmål samt læringsmål i lærersprog. Geometri og måling Fase 3 Geometriske

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Dansk kl. Fremstilling og planlægning af kampagne til en udvalgt målgruppe, herunder en kampagnefilm. Kompetencemål efter 9.

Dansk kl. Fremstilling og planlægning af kampagne til en udvalgt målgruppe, herunder en kampagnefilm. Kompetencemål efter 9. KAMPAGNE - FORLØBSBESKRIVELSE FAG OG KLASSETRIN Dansk - 7. - 9. kl. FAGFAGLIGT OMRÅDE Fremstilling og planlægning af kampagne til en udvalgt målgruppe, herunder en kampagnefilm. FRA FFM KOMPETENCEMÅL/MÅLPAR//LÆRINGSMÅL

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Praktisk innovation - sådan!

Praktisk innovation - sådan! Praktisk innovation - sådan! Stil skarpt på problemet og find løsninger der virker Praktisk innovationsforløb på 12 lektioner Grundskolens 6. til 10. klasse Natur- og samfundsfag Opfinderrådgivningen 2011

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Formål med forløbet. Struktur

Formål med forløbet. Struktur Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Implementering af innovation på Lindved Skole

Implementering af innovation på Lindved Skole Opgavebeskrivelse: Der skal formuleres et generelt innovations sprog for lærere og elever. Vi skal have skabt en fælles platform der kan støtte vores planlægning når: - vi skal lave aktiviteter i vores

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

TOOLCAMP. Til dommerne

TOOLCAMP. Til dommerne TOOLCAMP Til dommerne SAMARBEJDE VURDERINGSKRITERIER Skal eleverne arbejde parvis eller i grupper? 1 Eleverne arbejder ikke sammen parvis eller i grupper. Har eleverne fælles ansvar? 2 Eleverne arbejder

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion

Institut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?

Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor

Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Ekspert og avanceret niveau Samt talentspor Fire kvalitetsmål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Leg er læring & læring er leg Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik Præsentation Mette Guldager Uddannet pædagog fra Esbjerg seminarium 1998 1999-2004: Souschef 2004 2017: Leder i forskellige

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Alle LearnLab s digitale redskaber giver institutionen data om børnegruppens og det enkelte barns aktuelle udvikling og kompetencer Med udgangspunkt

Læs mere

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner

Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner Fagbog om kæledyr - 2. klasse - 30 lektioner FRA FÆLLES MÅL Kompetanceområde: Fremstilling Kompetancemål: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billeder i nære og velkendte situationer. Færdigheds-

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen.

Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Virksomhedskontakt i forbindelse med innovation i undervisningen. Når man som skole gerne vil samarbejde med en virksomhed, organisation eller forening fra lokalområdet er her et par bud på, hvordan man

Læs mere

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse:

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse: Navn: Klasse: 1 Indholdsfortegnelse Idésamling... 2 KAPITEL 2 - LÆRINGSMÅL... 4 Opgave 1... 4 Opgave 2... 5 Opgave 3... 5 Opgave 4... 6 KAPITEL 3 - UDFORDRINGEN... 7 Opgave 5... 7 LÆRINGSBAROMETER - KAPITEL

Læs mere

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse:

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse: Navn: Klasse: 1 Indholdsfortegnelse Idésamling... 3 KAPITEL 2 - LÆRINGSMÅL... 4 Opgave 1... 4 Opgave 2... 5 Opgave 3... 5 Opgave 4... 6 KAPITEL 3 - UDFORDRINGEN... 7 Opgave 5... 7 LÆRINGSBAROMETER - KAPITEL

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Den innovative Projektopgave i SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL

Den innovative Projektopgave i  SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Den innovative Projektopgave i Gentofte Kommune @tina_tlm @laerfestdk SKOVSHOVED #MITCampusGentofte SKOLE: MELLEMTRIN 1. SAL Vi arbejder med et Growth mindset 21st century learning competencies Pointer

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by

Undervisningsforløb 6M. - Ringsted by Undervisningsforløb 6M - Ringsted by Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes det,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere