efteruddannelserent karrieremæssigt kan det bedre betale sig at tage en MBA frem for en HD, mener headhunter. Side 9 Karrierekompas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "efteruddannelserent karrieremæssigt kan det bedre betale sig at tage en MBA frem for en HD, mener headhunter. Side 9 Karrierekompas"

Transkript

1 projektledelsealdrig før har der været så mange projektlederuddannelser i Danmark. Ingeniøren guider dig gennem junglen. Side 4-5 efteruddannelserent karrieremæssigt kan det bedre betale sig at tage en MBA frem for en HD, mener headhunter. Side 9 projektstyringit-infrastruktur er under hastig udvikling, og mængden af projektstyringsværktøjer vokser. Find de redskaber, der sikrer dit projekts succes. Side Karrierekompas ledelse jobmarked Efteruddannelse Faglige kurser september 2011 ing.dk den tyske milliard-investering,med udsigt til nye ingeniørjob, bringer smilene frem hos jyske ingeniører og formanden for IDA Nord, Niels Padkjær Pedersen. Foto: Das Büro Siemens-investering skaber optimisme Udsigten til cirka 600 nye ingeniørjob i Siemens Wind Power skaber håb blandt jyske ingeniører. Men den tyske milliardinvestering må ikke blive en sovepude, advarer Niels Padkjær Pedersen fra IDA Nord. jobboost Af Sara Rosendal Herligt, strålende, skønt. Sådan lyder perlerækken af adjektiver fra formanden for IDA Nord, Niels Padkjær Pedersen, efter meldingen om, at Siemens udvider sin forretning inden for vindenergi og regner med at skabe nye ingeniørjob primært i Jylland. Jyske ingeniører har ellers ikke haft meget at grine af under de seneste års krise med lukningen af flere store virksomheder som Motorola og Aalborg Værft, men nu bringer den tyske investering på én milliard kroner atter smilene frem.»i en tid med krise skal vi virkelig påskønne, at så stor en virksomhed finder, at vi er attraktive,«siger Niels Padkjær Pedersen. Også hos IDA Vest er begejstringen stor.»det er jo nærmest farligt at være ingeniør i vores region. Hvis man først begynder at specialisere sig, bliver man meget afhængig af sin arbejdsplads, for der er ikke mange andre at søge hen til,«siger formand Ib Kongstad. Han håber, at Siemens udvidelser vil have en afsmittende effekt, så andre virksomheder finder det attraktivt at slå sig ned i de jyske regioner og dermed bidrage til at skabe større jobsikkerhed. Danmark er hovednerven Siemens udvidelser indbefatter blandt andet to nye centre for forskning og udvikling i Brande og AAlborg, ligesom den tyske vindmøllegigant planlægger at udvide sine produktionsfaciliteter. Desuden åbner et nyt kontor i Ikast, der skal huse den skandinaviske salgs- og projektstyringsgruppe, mens der i Vejle bliver etableret et kompetencecenter for off-shore vindmøller. Administrerende direktør i Siemens Wind Power Jens-Peter Saul anser Danmark for at være hovednerven i virksomhedens vindeventyr.»vi vil fortsat udvide vores arbejdsstyrke i Danmark, hvor vi nyder godt af erfaringer og viden, som er svært at finde andre steder,«siger Jens - Peter Saul. Den anerkendelse glæder Niels Padkjær Pedersen sig over, men advarer imod, at regionen hviler på laurbærrene.»for de lokale underleverandører er det en fantastisk gave at have så stor en virksomhed, men Siemens må ikke ende som en sovepude,«siger Niels Padkjær Pedersen. Han opfordrer i stedet underleverandører til at udnytte muligheden for forretningsudvikling og sørge for at blive attraktive over for kunder i andre brancher, ellers risikerer de at knække halsen, hvis Siemens en dag vælger at flytte til udlandet, som andre internationale virksomheder i regionen har gjort det.»historien har lært os, at det eneste bestandige er forandring. Det skal vi hele tiden være forberedt på,«siger han. j side 6-7 Lad ikke din udvikling gå i stå Få gratis rådgivning om dit behov for kompetenceudvikling. Book dit møde på Copenhagen London Hong Kong Berlin Cairo

2 2 Ingeniøren Karrierekompas 9. september 2011 kompetenceudvikling Når værktøjskassen skal opdateres Jobskiftet fra udviklingsingeniør til produktchef krævede en master i Management & Technology for Jan Harrestrup. Her lærte han at jonglere med de for en ingeniør så besværlige begreber markedsføring og økonomi. På Master in Management & Technology på Aalborg Universitet står der blandt andet kulturforståelse på skoleskemaet. Og det er jo meget praktisk, når man som produktchef Jan Harrestrup fra Deif Wind Power Technology står foran en ekspansion på det kinesiske marked. Privatfoto kompetenceudvikling Af Morten Lund En hel del forfremmede ingeniører kan sikkert nikke genkendende til den situation, som Jan Harrestrup fra Deif Wind Power Technology stod i sidste år. For nok var det et skridt op ad karrierestigen for den 35-årige svagstrøms ingeniør at blive forfremmet til produktchef, men samtidig meldte den faglige usikkerhed sig. For var der redskaber nok i den naturvidenskabelige værktøjskasse, når snakken faldt på CRM, distributionskanaler, branding og andre af markedsføringsverdenens fagudtryk? Løsningen blev en Master in Management & Technology (MMT), en toårig Executive MBA-uddannelse fra Aalborg Universitet med fokus på forretningsforståelse. Mangler i værktøjskassen»jeg har skiftet job fra en udviklingsstilling til en produktstilling, som er mere kommerciel. Som produktchef skal man kunne forstå økonomien og markedsanalyserne, og hele den markedsmæssige vinkel mangler man i sin værktøjskasse som ingeniør. Her lagde denne uddannelse op til at være meget virksomhedsfokuseret og tage udgangspunkt i virksomhedens virkelighed,«fortæller deltidsstudenten. Efter godt et år, hvor Jan Harrestrup skal til at begynde på tredje semester og dermed andet år af MMT en, er det oplagt at spørge, om uddannelsen lever op til varedeklarationen. Tager den udgangspunkt i hans egen virkelighed?»ja, det gør den. Men det er også meget op til den enkelte. Et af kriterierne for uddannelsen er, at man det sidste år arbejder selvstændigt med sit afgangsprojekt. Så det er meningen, at det kommer virksomheden til gode i sidste ende,«vurderer Jan Harrestrup. Det begyndte med Google Som med så meget andet i denne verden begyndte Jan Harrestrups efteruddannelse med en Google-søgning. MMT en poppede op på skærmen, og han kunne lide, hvad han så: en toårig efteruddannelse uden faste, ugentlige undervisningstimer, men bygget op omkring 17 seminarer a to dages varighed. Med tid til karriere ved siden af og få medstuderende, højst 20, fra alskens fagretninger. Og med et fagligt indhold, der kan bruges til noget. En af de store udfordringer i hans nye tilværelse som produktchef er for eksempel af kinesisk art. Deif Wind Power Technology leverer blandt andet styresystemer og elektriske systemer til vindmøllesektoren, og den Skive-baserede virksomhed, som i forvejen er etableret på det kinesiske marked, skal gerne have endnu mere gang i salget i Kina. Det kræver en vis dosis markedsresearch, markedsforståelse, interna tionalt samarbejde og ikke mindst kulturforståelse.»grundlæggende får man en virksomhedsindsigt og en forretningsforståelse. Jeg kan forstå mekanismerne, jeg kan forstå, hvorfor tingene er, som de er. Vi har også et seminar om kulturforskelle, så der er nogle ting, man sagtens kan tage med,«svarer Jan Harrestrup på spørgsmålet om, hvorvidt han kan bruge MMT en i forhold til de kinesiske udfordringer. En svær kobling Han trækker dog lidt på det. Og indrømmer blankt, at koblingen mellem skolebænk og hverdagslivet som produktchef er en svær én af slagsen. For i en benhård og travl hverdag, hvor praksis ikke altid rimer på teori, og lærebøgerne som regel ikke lige kan give svaret, er det stadig svært at omsætte teorien fra skolebænken til praksis ude i virkeligheden.»det er lige så svært som alt muligt andet. Også fordi man på nogle områder bevæger sig på et forskningsplan. Men det vigtigste, jeg har fået med på nuværende tidspunkt, er en bedre indsigt i virksomhedens opbygning og de mekanismer, der knytter sig til strategi.«ifølge Jette Bruun, xecutive MBAkoordinator på Aalborg Universitet, gør man sig fra universitetets side da også store anstrengelser for at sikre et reelt, praktisk output:»der bruges både interne og eksterne vejledere. Nogle af vores vejledere arbejder også ude i virksomhederne, så uddannelsen og erhvervslivet har tæt samspil om opgaverne på uddannelsen. Så det er ikke sådan, at det hele foregår foran pc en, og så får deltagerne et 10-tal til eksamen,«betoner Jette Bruun. j Master in Management & Technology (MMT) MMT er en såkaldt Executive MBA-uddannelse, der tager to år. Studiestart er altid 1. september. Prisen for den samlede uddannelse er kroner. Hertil kommer udgifter til undervisningsmaterialer, ophold i forbindelse med modulerne samt eventuelt udlandsophold. For at blive optaget på uddannelsen kræves et uddannelsesniveau svarende til en bachelor. Herudover kræves der relevant ledelseserfaring fra erhvervslivet, typisk mindst tre års erhvervserfaring. Antal deltagere pr. årgang er maksimalt 20. Læs mere på Karrierekompas Redaktør: Henning Mølsted / Ingeniøren karrierekompas udkommer fire gange i Næste gang den 21. okt. / Annoncer: Kåre Eliasen, telefon / Mikkel Pedersen, telefon Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 1717 København V, telefon , Fax / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør og adm. direktør, Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 Relevante kurser for ingeniører samlet på ét sted ing.dk/kurser Prøv allerede i dag Gratis nemt hurtigt DTU Efteruddannelse det bli r til mere Ny viden giver nye muligheder. På DTU tilbyder vi en række efteruddannelser til alle, der gerne vil videre. ÅBEN UDDANNELSE MASTERUDDANNELSER ØVRIGE KURSER Åben Uddannelse giver dig mulighed for at følge undervisning sammen med DTU-studerende i alt fra bygningsfysik til elektro fiskeri og videregående biologi. Kurserne strækker sig over et semester på 13 uger med undervisning i dagtimerne 1-2 gange om ugen, eller tre ugers fuldtidsstudie. Masteruddannelserne på DTU styrker både dine faglige kompetencer og dit netværk. Uddannelsen er på kandidatniveau og udbydes på deltid, så du kan følge undervisningen ved siden af dit arbejde. Brandsikkerhed: Teknisk Miljøledelse: Ledelse af byggeri: DTU s Master in Business Administration (MBA): Management of Technology - MMT: I samarbejde med DTU s institutter tilrettelægger vi kurser, der er målrettet dig/din virksomhed. Et skræddersyet kursus foku se rer netop på det faglige indhold, der imøde kommer jeres behov; kursernes niveau kan spænde fra grundlæggende og op til meget fagspecifikke eksempler kunne være Konceptskabelse i produkt udvikling eller Miljørigtig konstruktion. DTU s institutter udbyder også korte, erhvervsrettede kursus forløb inden for en række fagområder. Der er tale om intensive kurser af en eller to dages varighed, der giver dig indsigt i de nyeste teknologier og metoder med direkte henblik på anvendelse. Det er også muligt at følge ph.d.-kurser, hvor emnet er specialiseret og på højt fagligt niveau. DTU udbyder desuden kurser særligt tilrettelagt for ledige. Du kan f.eks. følge et 6-ugers kursus på fuld tid i Projektledelse, Organisation og Forretningsforståelse. Kurser på DTU tager udgangspunkt i den nyeste forsknings baserede viden. Læs mere på:

4 4 Ingeniøren Karrierekompas 9. september 2011 projektledelse Det er vældig uigennemskueligt. Situationen er den, at markedet nærmest er overfyldt med uddannelsestilbud. Allan Krüger-Jensen, Dansk Projektledelse På rundtur i projektlederjunglen Aldrig før har der været så mange projektlederuddannelser i Danmark. Men hvad tilbyder de egentlig? Ingeniøren guider dig rundt i junglen. kursusudbydere Af Morten Lund 81 forskellige projektlederuddannelser i alle afskygninger popper op på skærmen, hvis man søger på ordet projektledelse i ing.dk s kursusdatabase. Får du også begyndende hovedpine ved udsigten til at skulle vælge lige netop den rigtige uddannelse for dig? Så tag med Ingeniøren på rundtur hos nogle af udbyderne. Vi begynder længst mod øst, i Hørsholm nord for København, hvor en af de største private udbydere, Implement, holder til. Her er partner Niels Søndergaard den første til at indrømme, at det kan være lidt svært at skelne de forskellige uddannelser fra hinanden.»hold da op, hvor er der mange udbydere, der lægger vægt på alt det administrative og certificeringen. Det vigtigste burde vel være, hvad kursisterne tager med sig hjem. Det er blevet lidt rigeligt, og man skal efterhånden certificeres på to-tre forskellige måder,«siger Niels Søndergaard og fortæller, at en af Implements styrker netop er, at deres uddannelser er certificerede:»vi er rigtig langt med at få vores kurser certificeret. Vi har også rigtig meget e-learning med, så folk kan forberede sig endnu mere. Men det er dem, der står på gulvet, der gør den store forskel. Og der bruger vi undervisere, som har konkret erfaring med projektledelse,«siger Niels Søndergaard og tilføjer, at Implement først og fremmest tilbyder projektledelseskurser på i alt fire niveauer fra begynderen til eksperten. Forskellige aspekter I den anden ende af Storkøbenhavn finder vi i Taastrup en anden privat udbyder, nemlig Teknologisk Institut. Her kan du ligeledes tage kurser i grundlæggende projektledelse eller i det certificerede projektstyringsværktøj Prince 1 og 2. Og ligesom i Implements tilfælde er der typisk tale om kurser a tre til fem dages varighed. Men Teknologisk Institut, som også holder kurser i Aarhus, forsøger at skille sig ud fra mængden ved at tilbyde kurser, hvor man kan gå mere i dybden med forskellige aspekter af projektlederrollen, pointerer seniorkonsulent Karen Kramhøft.»Vores filosofi er at klæde projektlederen på til de mange forskellige roller. Afhængig af ens branche og projekt har man måske behov for at gå i dybden med risikostyring, hvor det i andre projekter er vigtigt at facilitere projekterne og kommunikere,«siger Karen Kramhøft og fremhæver instituttets såkaldt fleksible uddannelsesforløb, hvor kursisten har mulighed for at specialisere sig inden for et bestemt aspekt af projektledelse. To år med stort pensum Vi kunne være taget lidt nordpå til Herlev, hvor IDG-kurser har til huse. Men da kursusprogrammet meget ligner de to foregående med Prince2 og IPMA-projektlederuddannelsen, slutter vi i Odense. For er du til tungt pensum og forskningsbaseret undervisning, har Syddansk Universitet siden 2008 til- Hold da op, hvor er der mange udbydere, der lægger vægt på alt det administrative og certificeringen. Niels Søndergaard, Implement budt en noget anderledes og noget længere projektlederuddannelse. Målgruppen er de erfarne projektledere, og undervisningen tager i bedste universitetsstil udgangspunkt i den nyeste akademiske forskning.»det er ikke kun forskningsresultater, vi tager udgangspunkt i, men hele begrebsverdenen. Det handler om at se tingene på en nye måde, og det handler om at få en større palet. Og det er det, som denne her forskningslitteratur kan give,«fortæller studieleder og professor Pernille Eskerod om den toårige masteruddannelse, som kræver af kursisterne, at de har haft projektledelsesteori i forvejen enten fra andre kurser eller fra deres virksomheds interne programmer. Her slutter rundturen. Men led selv videre. Der er masser af projektlederuddannelser derude. Helt præcist 81 af slagsen. j andre udbyderes tilbud Segment: Grundlæggende Projektledelse (2 dage) og Videregående Projektledelse (2 dage) DTU: Design og ledelse af projekter i netværk (1 år) Attractor: Projektledelse (9 dage) VIA University College (Horsens) i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i København: Diplomuddannelse i projektledelse Aarhus Universitet: It-projektledelse (del af master i it ) (150 dage) Scrummaster.dk: Scrum Master-kursus (2 dage) Projektlederuddannelser bliver registreret og bedømt Ny registreringsordning skal gøre markedet for projektlederuddannelser mere gennemskueligt. Fem kursusudbydere har allerede fået godkendt -stemplet. vejledning Af Morten Lund Uigennemskuelig. Således opridser uddannelsesverifikatør i Dansk Projektledelse Allan Krüger-Jensen situationen p.t. på det boomende marked for projektlederuddannelser:»det er vældig uigennemskueligt. Situationen er den, at markedet nærmest er overfyldt med uddannelsestilbud, så behovet for at skabe en gennemsigtighed er blevet større.«derfor præsenterer Dansk Projektledelse nu en registreringsordning, der med verifikatørens ord gerne skal give et bedre match mellem dem, der leder efter uddannelse, og dem, der udbyder uddannelsen. Den frivillige ordning tager udgangspunkt i de projektledelseskompetencer, der ligger til grund for IP- MA-certificering, og de første fem kursusudbydere har netop været gennem certificeringsmøllen. Blandt andre Implement og Mannaz har fået deres egne kursusbeskrivelser vurderet af Dansk Projektledelses verifikatører, heriblandt Allan Krüger-Jensen, som efterfølgende har uddelt karakterer ud fra en firetrins kompetence-skala. Markedet har taget den til sig»det, vi håber på, er, at ordningen også vil inspirere udbyderne til at lægge vægten forskellige steder. Der har været en tendens til, at man nærmer sig de samme 80 procent i indhold, og det, synes vi, er lidt synd for faget. Der burde jo være nogle valgmuligheder, så man ikke kun konkurrerer på pris,«siger Allan Krüger Jensen, der forventer, at yderligere fire kursusudbydere vil nå at blive registreret inden årets udgang. Registreringen er dog frivillig, så i sidste ende står og falder det med, om udbyderne tager ordningen til sig. Indtil videre lyder der dog ros fra Implement.»Jeg synes, at registreringen har været en god hjælp til selvhjælp for os til at blive endnu bedre. De berørte områder er nu blevet opdateret, og dermed har vi fået styrket vores projektlederuddannelse yderligere,«siger seniorkonsulent Poul Albæk fra Implement. Han tilføjer, at ordningen for ham at se er en måde for projektledere at blive klogere på, hvilke elementer de forskellige registrerede udbydere tilbyder, og på hvilket niveau de gør det. Også Dansk Standard arbejder p.t. på en international vejledning for projektledelse, som foreningen selv kalder ordningen. Den går under navnet ISO 21500, og det er ifølge Dansk Standard forventningen, at ordningen også vil finde vej til selve projektlederuddannelsernes indhold. ISO forventes udarbejdet i løbet af j

5 Ingeniøren Karrierekompas 9. september Ny uddannelse vil styrke projektledelse i netværk DTU lancerer innovativ uddannelse for den erfarne projektleder. Fokus er på projektledelse i netværk, og målet er at skabe en superprojektleder. projektlederuddannelse Af Morten Lund At gennemføre et projekt i erhvervslivet er som et racerløb, mener Søren Lybecker, programleder for DTU s nye projektlederuddannelse. Du har en vis distance, der skal gennemføres, og for at gøre det så hurtigt som muligt har du behov for nogle pitstops undervejs, hvor du får skiftet dæk og får lidt sukker til hjernen. Og det er sådan seks pitstops, seks moduler fordelt over ét års kursus, som DTU tilbyder med deres nye efteruddannelse, som er startet her i september. Nybegyndere udi projektledelsens svære kunst kan godt blive inde i stalden målgruppen for Design og ledelse af projekter i netværk, som barnet er blevet døbt, er nemlig den erfarne projektleder, der trænger til at få tunet motoren lidt.»klassisk projektledelse kan man få hos sin virksomhed eller hos andre udbydere. Og det er helt fint. Det, vi tilbyder, er, at vi lægger noget ovenpå, så man måske bliver udfordret til at gøre tingene på lidt andre måder,«siger Søren Lybecker. Fokus ligger, som navnet antyder, på projektledelse i netværk. Det lyder lidt langhåret, men ifølge Søren Lybecker handler det grundlæggende om kompleksitetshåndtering, om at omstille sig til uvante situationer og tænke i nye forretningskoncepter i samspil med andre. Programchefen gør meget ud af at slå fast, at den nye uddannelse ikke er undfanget i en professors hoved, men derimod af behovene derude i virkeligheden. Hvor flere og flere virksomheder organiserer sig i projekter, og hvor flere og flere projekter organiseres i netværk på tværs af faggrænser og kulturer.»på universiteterne har vi haft en tilbøjelighed til at kigge på, hvad vi har af viden, og hvordan vi kan skrue en uddannelse sammen ud fra det. Det har vi ikke gjort, for der er ingen grund til at lave en uddannelse, som ingen vil have,«betoner Søren Lybecker. Der mangler noget på ledelse Af samme grund har DTU prøvekørt uddannelsen via et ambitiøst udviklingsforløb i løbet af det foregående år. Virksomheder som Atkins, Nokia og Odense Kommune har ageret sparringspartnere og stillet projektledere til rådighed i en række workshopper, hvor uddannelsens rammer, indhold og form blev udviklet og diskuteret igennem. En af testdeltagerne var projektleder Claus Lund Nørgaard fra Atkins. Han mærker på egen krop, at kravene projektledelse i netværk er omdrejningspunktet for en ny efteruddannelse, som er undfanget af behovene ude i virksomhederne, forklarer Søren Lybecker, programleder for DTU s nye projektlederuddannelse. Foto: DTU til nutidens projektledere bliver større og større.»der stilles større krav til projekterne. Man sætter nogle fagdiscipliner sammen, som bliver mere og mere specialiserede. Og derved bliver man som projektleder også mere og mere fremmed over for delleverancerne. Samtidig giver den øgede globalisering også mere samarbejde på tværs af organisationer og netværk samt krav om mindre udviklingstid,«mener Claus Lund Nørgaard, som også godt vil give et bud på, hvilke lag der særligt mangler på projektlederlagkagen:»der mangler noget på ledelse af projekter. De er så komplekse, at de ikke bare kan standardiseres ud til nogle enslydende projektaktiviteter. Når man øger kompleksiteten, øger man samtidig uforudsigeligheden og dermed også behovet for reel ledelse. Ikke uden startvanskeligheder Uforudsigeligheden fristes man næsten til at sige går også igen i uddannelsens indhold, der vil byde på inputs fra kulturens og filosofiens verden. Blandt andet i form af gæsteforelæsninger ved Roskilde Festivalens udviklingschef og musikeren Peter Bastian.»Det bliver i øjenhøjde, dialogbaseret og med workshopper,«lover Søren Lybecker.»Den egentlige læring finder sted i projektarbejde hjemme i virksomheden. Man skal ikke skrive abstrakte rapporter, men i stedet identificere en konkret udfordring for ens virksomhed og løse den ud fra de værktøjer, man får.«dén varedeklaration synes Claus Lund Nørgaard indtil videre, at udviklingsprojektet har levet fint op til. Men der er også blevet slebet lidt kanter af undervejs.»det er en klassisk udbyder af tekniske uddannelser, som nu byder ind med en meget dialogbaseret uddannelse. Det, vi præsenterer nu, er derfor lidt forskelligt fra undervisernes normale dagligdag. Teoretikere og praktikere formulerer sammen svarene og søger spørgsmålene, og derfor er underviserne blevet udfordret til at indtage nogle nye roller. Og det har givet lidt startvanskeligheder, hvor undervisernes profil blev skærpet.«med lyssværd og tommestok Claus Lund Nørgaard er faktisk blevet så begejstret for forløbet, at han er blevet en del af den første årgang, som sætter sig på skolebænken her i september. Måske med et symbolsk lyssværd i hånden. For ifølge Søren Lybecker er det ambitiøse mål med uddannelsen at udklække ingeniørverdenens svar på Jedi-ridderen. Det er sagt i spøg, men rummer også et gran af alvor.»en superprojektleder er i virkeligheden en Jedi Knight projektlederen er superhelten i vores samfund lige nu og i vores fremtidige samfund. Den rolle er projektlederens, fordi vi organiserer flere og flere ting i projekter,«siger han. j DEN ERFARNE PROJEKTLEDERS PITSTOPS Design og ledelse af projekter i netværk rummer seks moduler og kan ifølge programleder Søren Lybecker sammenlignes med seks pitstops i et racerløb. Se her, hvilken slags viden DTU vil proppe ind i kursisternes motor. Sidste pitstop før mål handler om forretningsforståelse: Hvordan kan der skabes vækst ved at tænke i nye forretningsmuligheder? Og hvordan kan man samarbejde på tværs med andre? Modul 5 Modul 5 Modul 4 Nu handler det om videndeling og innovation i netværk, specifikt hvordan man omsætter viden om til nye produkter. Og hvordan man får velkendte ideer til at tage sig ud på en ny måde. Modul 3 Også kaldet kunsten at gøre det komplekse konkret. Som Søren Lybecker udtrykker det: Hvis du bliver bedt om at bygge en bro mellem Danmark og Tyskland, vil du garanteret ligge søvnløs et par nætter. Men hvis det bliver brudt ned i nogle delprojekter, så sover du nok lidt bedre. START & MÅL Forandringsledelse og det personlige lederskab er på programmet i det næstsidste pitstop. For hvis man skal lede andre, er man nødt til at smide sin egen maske. Modul 2 Modul 1 Kursisterne bliver delt ind i grupper. Hovedfokus er på gruppedynamik, netværksteori og fagets grundlæggende strukturer og processer. Man kan ikke bare fyre sine projektmedarbejdere, så der skal i stedet arbejdes med motivation og samarbejde på tværs af faggrupper, organisationer og kulturer. Kilde: DTU Grafik: Martin Kirchgassner

6 6 Ingeniøren Karrierekompas 9. september 2011 jobmarked Når forretningen vokser, vokser karrieremulighederne også. Corinne van Sprang, Siemens Intensiv kamp om de bedste vindmøllehjerner se efterårets aktiviteter på ida.dk/idalederforum Bliv Executive MBA MMT - Master in Management of Technology fra Aalborg Universitet er en af Europas bedste Executive MBA-uddannelser. Vi uddanner fremtidens kompetente ledere til at se forretning, teknologi og organisation i en dynamisk helhed. MMT-uddannelsen er en toårig deltidsuddannelse for mænd og kvinder fra den private og offentlige sektor. Uddannelsen afholdes som 17 internatseminarer en gang månedligt fra torsdag til lørdag. Informationsmøde Aarhus 17. marts Hotel LegoLand, Billund 23. marts Aalborg Universitet 13. april Der lægges vægt på at udvikle innovative og helhedsbetonede løsninger på komplekse problemstillinger. Som krumtap for at omsætte teori og metoder til praktisk virkelighed, Tilmelding arbejdes kan der ske på med projektopgaver i egen virksomhed Ansøgningsfrist på hvert af 1.maj. de 4 semestre. Studiestart 1. september 2011 z Siemens Wind Power skal tiltrække op mod 600 nye ingeniører med vindmølle-ekspertise de næste to år, hvis virksomheden skal realisere sin milliardinvestering i Jylland. Aalborg Universitet er klar med ekstra kandidater. arbejdskraft Af Sara Rosendal En ting er at planlægge en milliardinvestering. Noget helt andet er at skulle føre den ud i praksis. Det er den udfordring, Siemens Wind Power står over for, efter virksomheden har meddelt, at den vil udvide sine danske afdelinger med en milliard kroner nye ingeniørstillinger skal besættes, hvis virksomheden skal nå sit strategiske mål om ydeligere global ekspansion. Og det skal ske i en tid, hvor konkurrencen om de bedste vindmøllehjerner er stor. Så stor, at den spanske vindmølleproducent Gamesa sidste år valgte at lukke sin danske udviklingsafdeling med netop den begrundelse, at producenten ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. Men konkurrencen om medarbejdere er ikke noget, der får Corinne van Sprang, HR-chef i Siemens, til at ligge søvnløs.»indtil nu har vi ikke haft de store problemer med at tiltrække medarbejdere, men vi er klar over, at det bliver stadigt sværere. Min opfattelse er dog, at jyder generelt ikke er bange for at køre langt, hvis jobbet er det rigtige. Derimod er det langt sværere at lokke sjællænderne herover,«siger Corinne van Sprang. Hun forventer, at Siemens vil rekruttere en del af de nye ingeniører fra udlandet, også selv om det ikke altid er let at lokke dem til det nordvestlige Jylland. Desuden vil Siemens udbygge sit samarbejde med universiteterne i håb om at kunne tiltrække de mest kvalificererede kandidater. Et godt øje til Siemens Den tyske vindmøllegigant kan glæde sig over, at de danske ingeniørstuderende tilsyneladende har et godt øje til virksomheden, der i år opnåede førstepladsen i Ingeniørens Profilanalyse. De studerende fremhævede i særlig grad karrieremulighederne hos Siemens som et plus.»når forretningen vokser, vokser karrieremulighederne også. I det seneste år har vi skabt 160 nye lederjob i Danmark,«siger Corinne van Sprang. På universitetet i Aalborg er Eskild Holm Nielsen, dekan på det naturvidenskabelige-tekniske fakultet, fuldt opmærksom på det stigende behov for ingeniører med specialkompetencer i Vestdanmark. Han har netop budt 21 procent flere ingeniørstuderende end sidste år velkommen og været med til at oprette flere specialiseringer på overbygningsudddannelsen, blandt andet inden for effektelektronik.»på den korte bane vil vi være i stand til at uddanne nye effektelektronikingeniører, som vi ved er en mangel blandt andet i vindmøllebranchen. Vi har allerede mere end 80 ph.d.er inden for vindmølleforskning, og planen er at intensivere samarbejdet med blandt andet Siemens, så vi i de kommende år kan fastholde flere kandidater i regionen,«siger Eskild Holm Nielsen. Han håber, at Siemens investeringer i regionen vil få endnu flere af de lokale unge til at overveje ingeniørfaget.»en onkel eller tante, der arbejder hos Siemens, kan være med til at åbne øjnene for de store muligheder, der er som ingeniør. Der findes ikke en bedre reklame for ingeniørfaget end den form for rollemodeller,«siger Eskild Holm Nielsen. Virksomhed med vokseværk Hos Siemens håber de, at en række interne omstruktureringer kan være med til at lokke flere ingeniører til. Over de kommende år vil der blive oprettet 200 mobile arbejdsstationer på de tre lokaliteter Brande, Vejle og Ikast. Medarbejderne vil blive udstyret med en bærbar computer og kan i samarbejde med deres ledere bestemme, hvor de ønsker at arbejde fra.»vores erfaring er, at danskerne vægter balancen mellem familie og arbejdsliv meget højt. For nogle vil fleksibiliteten være en fordel. Men vi er klar over, at det kræver et særligt mindset ikke at arbejde fra en fast base. En del foretrækker deres faste skrivebord, hvor de kan stille billeder af famillien op og indrette sig, så ti Livslang læring IBC Kurser Project Management International projektleder Syddansk Universitet tilbyder forskningsbaseret efteruddannelse inden for master- og diplomuddannelser, enkeltfag og uddannelser på deltid. Læs mere på Ring til os på eller skriv til Aktuelt for ingeniører: Efteruddannelse til gymnasiet HD Ingeniørfaglige kurser Jura på deltid Master i international virksomhedskommunikation Master i projektledelse Master of Public Management MBA Med mulighed for fuld merit til Diplom i ledelse tonet til projektledelse. Uddannelsen lærer dig at håndtere større projekter og giver dig indsigt i strategi med internationale og multi- kulturelle aspekter. Forløb International Projektleder kan opnås på åbne forløb over et halvt år, eller et intensivt forløb over 8,5 uge med mulighed for økonomisk støtte. I partnerskab med din virksomhed er mulighederne uendelige. Sted Uddannelse og træning på Sjælland eller i Trekantområdet. Eksamen med ECTC points og bevis. Du kan bagefter - eller senere skyde genvej - læse videre til Diplom i ledelse tonet til projektledelse. Du kan også vælge mellem IT-, LEAN-, Forandrings- og Offentlig Projektleder. Se alle vores projektledertilbud på Kontakt Stinne Bonde på tlf.: Skamlingvejen 32 DK-6000 Kolding D U L E V E R K U N, S Å L Æ N G E D U L Æ R E R IBC ProjectManagement samarbejder med en række off. udbydere og private konsulenthuse. Vore konsulenter er alle erfarne projektledere og instruktører og certificeret af PMI, IPMA eller eksamineret PRINCE2.

7 Ingeniøren Karrierekompas 9. september GIV DINE AUDITOR- KOMPETENCER ET LØFT. HÆV STANDARDEN MED ET AF VORES MANGE KURSER! Systematiseret sund fornuft den vil vise, hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet,«siger Corinne van Sprang. Nye kolleger er hverdag Håbet er dog, at de mobile arbejdsstationer også vil kunne fremme samarbejdet på tværs af organisationen, der er vokset til i dag at omfatte medarbejdere i Danmark. En af de medarbejere, der har mærket udviklingen, er Martin Huus Bjerge, udviklingsingeniør i Siemens. Da han blev ansat i 2007, havde han en enkelt kollega i afdelingen i Brande og en i Canada. I dag består afdelingen af 20 medarbejdere.»som ansat vænner man sig hurtigt til hele tiden at få nye kollegaer. Det er jo nærmest dagligdag, og man lærer hurtigt at tage hensyn til de kulturelle forskelle. Det er utrolig inspirerende at få kollegaer, der er uddannet fra udlandet. Det giver nogle nye input til, hvordan vi kan løse tingene,«siger Martin Huus Bjerge. Han er parat til at tage imod de mange nye ingeniører og glæder sig over, at Siemens satser så stort i Danmark.»Vi er jo i evig konkurrence med andre virksomheder om medarbejdere, så det er da et positivt signal, at der nu bliver skabt endnu flere karrieremuligheder hos os,«siger Martin Huus Bjerge. j Siemens' milliardinvestering den tyske vindmøllegigant Siemens kan glæde sig over, at de danske ingeniørstuderende har et godt øje til virksomheden. Foto: Das Büro. Siemens vil investere en milliard kroner i Danmark i 2011 og 2012 og planlægger at ansætte nye ingeniører over de kommende to år, primært i Jylland. Kapaciteteten på eksisterende produktionsfaciliteter øges. I Brande og Aalborg bygges nye centre til forskning og udvikling, der blandt andet skal rumme testfaciliteter til gearløse vindmøller. I Vejle åbner et kompetencecenter for offshore-vindmøller. I Ikast skal et nyt kontor huse den skandinaviske salgs- og projektstyringsgruppe. DS Certifi cering tilbyder professionelle kurser til alle typer virksomheder inden for alle brancher. Tilmeld dig fx: Auditorkursus i kvalitetsledelse Auditor som coach Lead auditorkursus i kvalitetsledelse (IRCA-certificeret) Styrk din formidling og gennemslagskraft Tilmeld dig på kurser.byggecentrum.dk og bliv klogere Læs mere og tilmeld dig på DS Certificering er leverandør af certificeringer, godkendelser, screeninger, andre former for audit og kurser til danske virksomheder nationalt og internationalt. Vi har over 25 års erfaring med at styrke vores kunders konkurrenceevne og skabe merværdi gennem innovative, behovs- og løsnings orienterede produkter, der baserer sig på danske og inter nationale standarder og best practice. job fra ing.dk/navne Morten Lymark er ansat som projektkoordinator inden for Energi og Proces hos Grontmij. Han er uddannet produktionsteknolog og maskintekniker og skal primært arbejde med koordinering af 3D-projektering inden for EPCM af anlæg inden for procesindustrien. Anders Ekman har overtaget ledelsen af KPMG s rådgivningsforretning, Advisory. Han har en lang karriere som konsulent, nordisk leder og chef for flere rådgivningsfirmaer bag sig, blandt andet i Indevo, Capgemini, IBM Global Services, Framfab og Brann. Kasper Jørgensen er ansat som byggeleder hos Raunstrup A/S. Han skal stå i spidsen for opførelsen af penthouse-lejligheder i Aarhus samt opførelsen af lavenergi-daginstitutionen Løgtengården i Skødstrup. Han er uddannet civilingeniør inden for bygge og anlæg med speciale i byggeledelse. Svend Mødtgård er ansat som salgsingeniør hos Telpartner A/S. Han er uddannet elektronik ingeniør og har tidligere været ansat hos blandt andre Arrow, Jørgensen & Co og Acte. Claus Jacobsen er ansat som projektleder hos Develco. Han kommer med solid erfaring i projektledelse og har tidligere arbejdet som projektleder og projektchef inden for udvikling af elektronik og software. Derudover har han arbejdet med business case-analyse relateret til nyudvikling og innovation. Anders Thorngaard er ansat som Product Development Engineer hos High tech Innovation ApS. Han er uddannet diplomingeniør med speciale i maskinteknik og vil med sin tekniske kreativitet blive en stærk ressource i stræben efter at bringe innovative udviklingsprojekter fra vision til løsning. Hans Johannsen er ansat som projektingeniør inden for forsyningsteknik hos Grontmij. Han er uddannet diplomingeniør og skal primært arbejde med projektering af ledningsanlæg og konstruktioner. Pierre Marie er ansat som akustiker i Grontmijs akustikafdeling Acoustica. Han er uddannet civilingeniør og skal primært arbejde med bygnings- og rumakustik samt skydebanestøj. Michael Schultz er ansat som afdelingsleder for Orbicons installationsafdeling i Ballerup. Han har fungeret som teamleder i afdelingen siden 2008 og blandt andet arbejdet på Sillebroen Shoppingcenter i Frederikssund, Capnordic Multiarena og DR s nye hovedsæder. Bygningsfysikuddannelsen professionel efteruddannelse i samarbejde med DTU Fugt Lys Statik Indeklima Brand Lyd Energi Bygningsfysikuddannelsen giver dig tværgående indsigt i bygningsfysik og sætter fokus på POLYteknikken. Du vil efter at have gennemført uddannelsen være i stand til at udføre dine projekter optimalt, så alle forhold på tværs af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber er tilgodeset. Uddannelsen er målrettet ingeniører, arkitekter og konstruktører. Scan og se videoen om uddannelsen, eller klik ind på kurser.byggecentrum.dk

8 8 Ingeniøren Karrierekompas 9. september 2011 efteruddannelse MBA-netværk luner, når du stiger til tops Adgang til viden om andre brancher, gode sparringspartnere og nye karrieremuligheder er tre gode grunde til at bruge tid på et alumne-netværk. netværk Af Lene Wessel Arrangementer og samvær i et alumne-netværk med tidligere medstuderende fra MBA-uddannelsen er et rigtig godt supplement til efteruddannelse og karrierepleje. Det giver nemlig adgang til viden, sparring og indblik i, hvad der sker i erhvervslivet, mener Martin Friis-Mikkelsen, bestyrelsesformand for DTU Business Alumneforening:»Mange MBA ere er kendetegnet ved, at de er rigtig gode til at tilegne sig viden, så bare det at møde en tidligere holdkammerat betyder, at du lærer noget nyt,«siger formanden, som er uddannet produktionsingeniør og blev færdig med sin Executive MBA fra DTU i Derudover er netværket godt, hvis man vil holde sig orienteret om, hvad der sker i andre virksomheder og brancher, for eksempel hvis man selv er på udkig efter nye karrieremuligheder. Det sidste er ofte relevant for MBA-studerende, fordi mange af dem oplever, at arbejdspladsen ikke giver dem mulighed for at bruge deres nyerhvervede viden, når de står med MBA-diplomet i hånden.»for mange er det deres eget drive og ønske om personlig udvikling, der har fået dem til at tage en MBA. Når de så kommer tilbage til arbejdspladsen og er klar til nye udfordringer, så får de måske ikke chancen særligt ikke i disse krisetider,«siger Martin Friis-Mikkelsen. Muligheden for at få afprøvet de nye kompetencer på en anden arbejdsplads er ofte ikke til stede til at begynde med, fordi mange MBA-studerende indgår uddannelseskontrakter med arbejdspladsen, som betyder, at de er bundet til at fortsætte i en periode, efter de har bestået deres eksamen.»klausulen låser dig, for hvis du forlader virksomheden, skal du betale pengene tilbage, hvilket er fair nok. Det ville jeg også selv kræve, hvis jeg var direktør,«siger Martin Friis-Mikkelsen, som netop oplevede, at det ikke var muligt at sætte den nye viden i spil på hans gamle arbejdsplads. I foråret, to år efter hans MBA-eksamen, skiftede han derfor til sit nuværende job som global chef for strategiske partnerskaber i Milestones Systems:»Når du har MBA-kompetencer, skal du lidt tættere på maven af virksomheden for at bruge alle dine kompetencer, og nu bruger jeg hele paletten,«siger han. Karrieren eksploderer Men indtil han fik sit nuværende job, var netværket med andre MBA ere rigtig nyttigt. For det første i kraft af de fire-seks arrangementer, som alumneforeningen selv arrangerer, og for det andet i kraft af de otte-ni arrangementer, som DTU Business stablede på benene for sine tidligere studerende. Arrangementerne er vidt forskellige, lige fra et møde i Kastrup Lufthavn, hvor SAS fortæller om deres brug af sociale medier, til et besøg på Danfoss Universe i Nordborg med rundvisning og foredrag. Fælles for netværksmøderne er, at det faglige niveau skal være højt, dels fordi der er stor konkurrence fra andre arrangementer, dels fordi dagligdagen er presset og ofte bliver det endnu mere, når folk har taget en MBA, understreger Martin Friis- Mikkelsen:»Mange oplever, at deres karriere eksploderer, når de har taget en MBA, og det er svært at følge med. Det mærker jeg tydeligt selv, men man er nødt til at fortælle sig selv, at netværket er vigtigt. Der bliver koldere og koldere, jo højere på toppen du kommer, og derfor bliver det vigtigere og vigtigere at have et netværk, hvor du kan mødes med dem, du er uddannet sammen med. Hvor du kan vende nogle ting uden at have dine parader oppe,«siger han. Muligheden for at møde mennesker fra mange forskellige brancher og fra både den offentlige og den private sektor er noget af det attraktive ved netværket, nøjagtigt som det var under uddannelsen:»du får kendskab til en bred vifte af brancher og opdager, hvor meget du selv er præget af tankegangen i den branche, du arbejder i. Det giver et mere nuanceret billede af, hvordan verden er skruet sammen, og at der er mange måder at løse opgaver på,«siger han. Virtuel kontakt er ikke nok Alumneforeningen har 150 medlemmer, og der er godt besøgt til de fleste arrangementer:»man kan mærke, at folk, der er in-between jobs', er lidt mere aktive et alumne-netværk kan være rigtigt nyttigt, fordi man kan vende nogle ting uden at have paraderne oppe, mener Martin Friis-Mikkelsen, bestyrelsesformand for DTU Business' Alumneforening. og lige skal ud at snuse, for netværket kan være indgang til et nyt job, fordi det giver viden om, hvor der er en position,«siger Martin Friis- Mikkelsen. Selv om alumne-netværket annoncerer deres arrangementer på LinkedIn, så har de ikke noget virtuelt forum, men det er heller ikke formålet med netværket, mener formanden:»det skal mere være en-til-en. De sociale medier kan være gode nok, men vores netværk handler om fortrolighed, og der er det bedre at mødes ansigt til ansigt.«når Martin Friis-Mikkelsen på trods af en travl karriere med mange rejser til USA har valgt at bruge tid som formand for alumneforeningen, er der flere årsager:»det er et spørgsmål om at holde kontakt til skolen og være ambassadør for uddannelsen, samtidig med at jeg gerne vil gøre en indsats i den gode sags tjeneste. Vi er jo også ambassadører for uddannelsen. Det kan godt være, at jeg om et eller to år siger, at der skal andre kræfter til, men lige nu går det fint, fordi de øvrige bestyrelsesmedlemmer også trækker,«siger han. j Udstillerevaluering november 2011 PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN messe KoNfERENcE case præsentationer 100% syntes at det samlede indtryk var meget godt eller godt 88% syntes at firmaets udbytte var meget godt eller godt Læs hele besøger- og udstillerevalueringen fra Tilmelding for besøgende På hjemmesiden ing.dk/projektleder for udstillere Ledige stande, ring til Per Bach på eller send en mail på Arrangører

9 Ingeniøren Karrierekompas 9. september Headhunter: MBA giver større afkast end HD De to lederuddannelser, MBA og HD, kræver nogenlunde samme arbejdsindsats og er lige svære, men MBA'ens internationale tilsnit gør den til headhunter Jakob Krejsagers favorit. mba Af Lene Wessel Går du ti år tilbage eller mere, så var HD ganske fint, men i dag mærker jeg, at folk på direktionsniveau klart foretrækker kandidater med en MBA. Jakob Krejsager, Friisberg & Partners I løbet af de seneste små ti år er antallet af MBA-uddannelser vokset kraftigt både i udlandet og herhjemme. Og det er der en god forklaring på, mener Jakob Krejsager, direktør i executive search-virksomheden Friis berg & Partners.»Samfundet har udviklet sig. Vi har bevæget os fra, at vi i Danmark havde mange lokale produktionsvirksomheder med lokale eller nordiske markeder, til i dag, hvor det er et globalt marked. Det betyder, at ledere står over for nogle helt andre og mere komplekse ledelsesmæssige discipliner. Og her er MBA blevet et godt værktøj,«siger Jakob Krejsager. Han mener, at HD-studiet, der ligesom MBA er en lederuddannelse beregnet til at læse sideløbende med arbejdet, er mindre attraktiv, end den har været:»går du ti år tilbage eller mere, så var HD ganske fint, men i dag mærker jeg, at folk på direktionsniveau klart foretrækker kandidater med en MBA, fordi den bringer ledelse op på et strategisk niveau og ud i det globale rum,«siger han. Jakob Krejsager peger på, at der ikke er den store forskel på de to uddannelser, når det gælder sværhedsgrad, arbejdsindsats og varighed, men at det ifølge hans erfaring rent karrieremæssigt bedre kan betale sig at vælge en MBA:»De er nogenlunde lige krævende, så tager du udbytte over for indsats, får du mere ud af en MBA,«siger han. En MBA kan dog ikke stå alene. Når Jakob Krejsager vurderer kandidater, er der mange andre ting, der spiller ind:»vi vurderer først og fremmest kandidater på deres erfaringer og resultater, og om de har en akademisk baggrund. En erfaren kandidat med en HD vil veje tungere end en uerfaren MBA er. Så MBA bringer dig ikke foran i køen, hvis du er ung og uerfaren, men hvis du er år og har gode resultater, så betyder det noget,«siger han. Nye teorier i spil Jakob Krejsager lægger derfor ikke skjul på, at han anser MBA for det bedste valg, hvis man ønsker at blive klædt på til en lederkarriere:»jeg er voldsom tilhænger af MBA, for selv om HD også udvider dit netværk og giver dig ledelsesværktøjer, så er forskellen, at MBA-uddannelsen er internationalt forankret og giver et netværk med folk, der er på vej opad på et strategisk niveau. Samtidig er MBA-uddannelserne opmærksomme på at have de nye teorier i spil, mens HD er en lokal dansk ting, og den er meget smallere end MBA,«siger Jakob Krejsager. Karakteristika ved hd og MBA HD Lokalt netværk Kompetenceudvikling inden for specifikke, relativt, smalle områder Forankret i en dansk tradition Diplomuddannelse MBA Internationalt netværk Strategiske ledelsesværktøjer Internationalt tilsnit Masteruddannelse Kilde: Jakob Krejsager, Friisberg & Partners Et godt supplement Han mener, at HD kan være et godt supplement til den uddannelse, man oprindeligt har:»hvis du er ingeniør og specialist inden for et bestemt område og får personaleansvar eller bliver afdelingsleder, kan en HD være rigtig god som supplerende værktøjskasse, fordi den giver økonomiforståelse og lærer dig andre grundlæggende ledelsesværktøjer,«siger Jakob Krejsager. Ønsker du at arbejde i toppen af organisationen, hvor den strategiske udvikling foregår, så anbefaler han uden tøven en MBA. Inden man begynder på uddannelsen, gælder det dog om sætte sig klare mål:»folk, der går i gang med en MBA, bør have aftalt en plan med deres arbejdsgiver, så de får nye udfordringer, når de bliver færdige med uddannelsen. De har bevæget sig så langt, at de forlader virksomheden, hvis de ikke får lov at bevæge sig et andet sted hen end dér, hvor de er,«siger Jakob Krejsager. j de t fa r m ac e u t i s k e fa k u lt e t k ø b e n h av n s u n i versitet Er du masterminded? Master of Industrial Drug Development (MIND) giver dig kompetencer på kandidatniveau. Uddannelsen er målrettet studerende med mindst to års relevant erhvervs erfaring med lægemiddeludvikling. Undervisningen foregår i intensive moduler typisk af en uges varighed. Uddannelsen gennemføres på 2-6 år. MIND-kurser: Discovery and Development of Medicines (oversigtskursus) Drug Discovery Pharmacology Non-clinical Safety and Toxicology Drug Formulation and Delivery Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API) Drug Regulatory Affairs in Drug Development QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Clinical Pharmacology and Biostatistics Biopharmaceuticals - Pharmaceutical Development and Safety Assessment Quality by Design (QbD) Approach in Pharmaceutical Development Alternativt kan kurserne tages enkeltvis. Se tilmeldingsfrister på hjemmesiden. Optagelse på uddannelsen sker løbende, men ønsker du at starte med oversigtskurset, som afholdes i januar 2012, skal du søge inden 1. november Besøg farma.ku.dk/mind eller kontakt for yderligere information.

10 10 Ingeniøren Karrierekompas 9. september 2011 projektstyring Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs af landegrænser øger brugen af webbaserede redskaber i øjeblikket. Eva Riis, ekstern lektor, SDU Når projektlederen skal være it-håndværker I takt med at antallet af projekter vokser i de danske ingeniørvirksomheder, vokser mængden af projektstyringsværktøjer også. projektstyringsværktøjer Af Sara Rosendal Engang svor enhver projektleder med respekt for sig selv til klassikeren MS Project. I dag jonglerer den moderne projektleder ofte med forskellige værktøjer: Deler dokumenter med interessenterne i et af de internetbaserede projektrum og udveksler hurtige opdateringer på Twitter med projektdeltagerne. It-infrastruktur er under hastig udvikling, og for projektlederen kan det være en jungle at finde netop de redskaber, der sikrer projektets succes. Eva Riis, ekstern lektor på SDU, og Morten Fangel, chefkonsulent i Fangel Consulting og direktør for foreningen Dansk Projektledelse, giver her et overblik over de store trends inden for projektværktøjer. j Klassikerne De klassiske projektstyringsværktøjer skaber overblik og overvåger processerne. MS Project er et af de mest udbredte softwaresystemer til projektstyring. Det indeholder en række værktøjer, der hjælper projektlederen med at planlægge og styre sine ressourcer. Med MS Project kan projektlederen bryde projektaktiviteterne ned og forbinde dem i en logisk rækkefølge. Det gør det muligt at holde overblik over udviklingen i projektet og styre, hvornår de enkelte delaktiviteter skal påbegyndes. Systemet er især velegnet til store komplekse projekter, men kan være en udfordring at anvende i mindre projekter, fortæller Morten Fangel.»MS Project kan blive et tungt værktøj at arbejde med. Det er et rigtigt godt analyseværktøj, men jeg hører ofte fra projektledere af mindre projekter, at når de først er et stykke inde i projektet, så dropper de at ajourføre alle planerne i systemet, fordi detaljeringsgraden er så stor, at det bliver for tidskrævende løbende at skulle opdatere systemet på alle niveauer,«siger Morten Fangel. For større virksomheder med mange projekter tilbyder MS Project til gengæld mulighed for at udarbejde en projektliste, der skaber overblik over hele projektporteføljen. Dermed kan virksomheden holde løbende øje med, hvilke projekter der understøtter virksomhedens strategier. Guds gave til projektlederen Som alternativ til MS Project bruges ofte regneark, der ifølge Morten Fangel i adskillige år har haft en status af at være guds gave til projektlederen.»i Excel kan projektlederen gennem brug af farver og signaturer skabe et meget komprimeret overblik over projektet,«siger Morten Fangel. Omvendt giver regneark ikke umiddelbart mulighed for at skabe en egentlig logik mellem projektaktiviteterne, og projektledere og -deltagere skal derfor ifølge Morten Fangel selv have en forståelse for aktivitetssammenhængen. Et af de mest udbredte it-værktøjer, der ser på andet end tid og økonomi, er software til at overvåge selve arbejdsprocessen. Ved for eksempel leveranceprojekter om kontrakter kan projektlederen med et work flowsystem følge dokumentbehandlingen i forskellige instanser, idet systemet registrerer dokumentet løbende. Det kan være den offentlige projektleder, der skal følge processen fra kommunalt udvalg til høring og godkendelse, forklarer Eva Riis.»Work flow-systemer er sjældent standardværktøj i projektrum, da de er temmelig dyre, men de kan oftest trækkes ind som supplement. Og det kan være en god idé, da de giver mulighed for at definere nogle processer som standard, der dermed kan genbruges«siger Eva Riis. j Microsoft Project, Excel, SharePoint I stedet for at købe softwaren kan man nøjes med at betale for brugen af den. Inden for de seneste år har mange virksomheder flyttet deres projektstyring ud på de såkaldte internetbaserede projektrum, hvor projektlederen lejer sig ind på en ekstern server og etablerer sig med de styringsredskaber, projektrummet tilbyder. Sikkerhedsaspektet ved at gøre brug af den type Software as a Service (SaaS) i internet-skyen er et diskussionsemne blandt mange brugere, men fordelene er talrige. I stedet for at købe softwaren betales der kun for brugen af den. Eksterne projektdeltagere og interessenter kan få adgang til projektrummet, og derved kan dokumenter hurtigt introduceres og deles. Det virtuelle projektrum er oplagt at bruge i en stadig mere globaliseret tidsalder, understreger Eva Riis.»Det voksende antal af virtuelle projekter på tværs af landegrænser øger brugen af webbaserede redskaber i øjeblikket. Det er nemt at afholde virtuelle møder og udveksle information på opslagstavler i projekt-rummet. På den måde kan det næsten eliminere brugen af s mellem projektdeltagerne,«fortæller hun. Sociale medier Sociale medier gør det muligt at sludre løst og fast om projektet. Nogle virksomheder bruger Facebook som en fast del af deres intranet, og det kan have stor betydning særligt i de tilfælde, hvor projektdeltagerne arbejder på tværs af grænser, fortæller Eva Riis.»Projektlederen må ikke glemme den sociale dimension, og der er Facebook et rigtigt godt værktøj at benytte. Den form for virtuel kaffemaskine gør det muligt at sludre om løst og fast og styrke sammenholdet i et projekt, hvor deltagerne sidder langt fra hinanden,«siger hun. Brugen af sociale medier er med til at øge hastigheden i projekterne, fordi kommunikationen foregår så hurtigt. Samtidig øger de behovet for en klar kommunikationsplan i projektet, påpeger Morten Fangel.»Projektlederen skal fra begyndelsen få skabt spilleregler for, hvad der kommunikeres gennem hvilke kanaler. Det gælder blandt andet, hvem der bør sættes som cc, så der ikke opstår misforståelser og dårligt arbejdsklima,«siger Morten Fangel. j Facebook, Twitter Det virtuelle projektrum Adgang alle steder fra Via internettet har projektlederen adgang til rummet, uanset hvor han befinder sig. Han kan tjekke projektstatus på sin smartphone, mens han venter i lufthavnen, og enhver lille ændring i projektet kan hurtigt gøres synlig for alle.»har projektlederen læst noget interessant om en af interessenterne i morgenavisen, skriver han det på opslagstavlen til gavn for alle deltagere. Det gør interessentanalysen langt mere dynamisk end ved MS Project, hvor den ofte hænger som en vedhæftning,«siger Eva Riis. Udfordringen ved projektrummene er imidlertid at finde en balance i ikke at forstyrre projektmedarbejderne unødigt.»i de gode projektrum noterer du, hvilke dokumenter du vil opdateres på frem for bare at blive bombarderet med information,«siger Eva Riis. Projektrummene tilbyder forskellige typer af planlægningsværktøjer både inden for dokumenthåndtering og ressourcestyring. Flere rum giver desuden mulighed for at trække oplysninger ind fra virksomhedens intranet, for eksempel MS Project, ligesom planer, tegninger og grafik kan lægges ind og deles mellem projektdeltagere og interessenter.»for de mindre komplekse projekter er et projektrum oplagt. Det er forholdsvist billigt, nemt at komme i gang med og kan tilpasses projektets kompleksitet,«siger Eva Riis. Når virksomheden går over til at benytte eksterne webbaserede projektrum, ændrer det ved projektlederens rolle, understreger Morten Fangel.»Fra at være den centralt styrende bliver projektlederen i højere grad facilitator for deltagerne, der for eksempel selv lægger deres dokumenter ind på det fælles arbejdsrum. Projektrummet sætter fokus på kommunikation frem for udelukkende at bruge værktøjer til at styre projektet med,«siger Morten Fangel. j TimeLog, Intervals, ProjectManagement.com

11 Ingeniøren Karrierekompas 9. september Fremtiden Bedre integration mellem forskellige værktøjer vil blive efterspurgt i fremtiden. Ifølge Eva Riis vil projektledere i fremtiden efterspørge endnu bedre integration mellem de forskellige værktøjer, da det giver mulighed for at sammensætte en individuel værktøjskasse, der matcher det enkelte projekt. Det skal være ukompliceret og hurtigt at hente information ind i styrerummet som for eksempel prislister og lagerbeholdning.»fremtidens foretrukne projekt-redskaber er uden tvivl dem, hvor det er nemt at trække oplysninger frem og tilbage, så projektlederen ikke skal bruge tid på at ajourføre i flere systemer,«siger Eva Riis. Hun understreger samtidig, at en af de store udfordringer ved de fleste projektværktøjer er, at de ikke tager højde for, hvordan projektdokumenterne skal bruges efter projektets afslutning. Hvordan gør man informationen let tilgængelig og brugbar efterfølgende uden at skulle afsætte en medarbejder til at efterbehandle informationerne?»videndeling er noget, der tales rigtig meget om i danske virksomheder. Det ville være fantastisk, hvis projektredskaberne i løbet af projektets levetid kunne trække relevant information ud og lagre til gavn for senere projekter,«siger Eva Riis. j Diplomuddannelser inden for ledelse - professionel karriereudvikling Få en stærk faglighed med praksisnær undervisning på højt niveau og udbyg dit netværk. Professionel karriereudvikling gennem enkelte moduler eller en hel diplomuddannelse. Diplomuddannelsen i Ledelse Diplomuddannelsen i Projektledelse Diplomuddannelsen i Energi og Miljø - NY Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse Læs mere på Undervisning om aftenen i Ballerup Lautrupvang Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København University College?Kurser hos DKBI DKBI tilbyder et bredt udbud af tekniske kurser inden for byggeri og anlæg. Kalenderen for kurser i september og oktober er som følger: OvervejELSER før du vælger projektværktøj Få styr på, hvor mange projektdeltagere og interessenter der skal arbejde sammen, samt hvor mange dokumenter der skal håndteres. Tænk igennem, hvor ofte projektdeltagerne skal mødes fysisk i forhold til, hvor meget kommunikation der skal foregå elektronisk. Overvej, hvor meget projektgruppen skal kommunikere udadtil og til hvem? For den offentlige projektleder, der skal kommunikere med ministerier, styrelse og borgere, kan det være en fordel at vælge it-infrastruktur, der imødekommer dette behov. Hvis ikke, kan det hurtigt blive et halvdagsjob bare at skulle håndtere den kommunikation. Lej jer ind i forskellige typer af projektrum for en kort periode og afprøv, hvilke typer af værktøjer I har behov for i projektet. Der kan dukke uventede behov op, men ofte viser det sig, at de fleste projekter kan nøjes med meget få it-redskaber. Tænk den sociale dimension igennem. Jo længere projektdeltagerne sidder fra hinanden, jo mere er der brug for it-redskaber som Facebook, Twitter eller andre former for sociale undergrupper i projektrummet. Vurdér, hvor it-kyndige dine projektdeltagere er, og hvor interesserede de er i at sætte sig ind i nye systemer. Sørg for at alle lærer de nye værktøjer at kende fra starten, ellers risikerer du, at de kun bliver brugt af enkelte projektmedarbejdere. Overvej, om du er typen, der arbejder bedst ved hele tiden at have det fulde overblik i projektrummet og som en pilot overvåger alle instrumenter løbende på dit dashboard eller om den megen information kun skaber forvirring. Er det tilfældet, er det vigtigt at vælge software, hvor det er muligt at slå funktioner fra. Kilde: Eva Riis, ekstern lektor, Syddansk Universitet København Århus Betonarbejder. Beton og udførelse af betonkonstruktioner (e-læring) Gode stålkonstruktioner Eksempler på beregning af betonkonstruktioner efter Eurocode Reparation af betonkonstruktioner. Fra eftersyn til reparation (e-læring) Udformning og beregning af samlinger i betonelementbyggeri Den europæiske betonnorm, EN 1992 (2 dg) 4/5-10 Rustfrit stål (½ dg) Stål og brand Armeringsarbejdet på byggepladsen (½ dg) Jord- og kloakarbejder (e-læring) Materialestandard for beton, EN 206-1/DS2426 (½ dg) Geotekniske beregninger i praksis. Norm, beregningsmetodik og eksempler Understanding Structural Behaviour (2 dg) 27/28-10 Nærmere oplysninger om alle DKBIs kurser finder du på hvor du også kan tilmelde dig og downloade kursuskataloget. Advanced NDT Techniques for Evaluation of Reinforced Concrete Structures Dette kursus, der netop er tilføjet udbuddet, afholdes i samarbejde med Germann Instruments A/S den 9/10. november i København. Nærmere oplysning om indhold, program og undervisere på Kurset afholdes på engelsk. Deltagerantallet er begrænset til 15. Betonkonstruktioner. Beregningseksempler efter Eurocode 2 DKBI udgiver i september i samarbejde med ingeniørhøjskolen i Århus ovennævnte eksempelsamling, der er et vigtigt supplement til Eurocode 2, Teknisk Ståbi og lærebøger i beregning af betonkonstruktioner. En tilsvarende samling for EC3 Stålkonstruktioner er udgivet. Bøgerne kan bestilles på (vælg publikationer) eller ved henvendelse til DKBI. Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S Brovej, bygn. 118, 2800 Lyngby tlf.:

12 nyt job september 2011 ing.dk Gummistøvler skiftet ud med ledelsessystemer Annemarie Bachmann har siden 1. juni arbejdet som konsulent inden for arbejdsmiljø hos Grontmij et job, der ligger langt fra hendes biolog-uddannelse og interesse for naturen. karriereskift Af Malene Breusch Hansen Der er langt fra næringsstofanalyser til arbejdsmiljø, men for biolog Annemarie Bachmann har det vist sig at være den oplagte vej at gå, siden hun blev færdiguddannet fra Odense Universitet i Den 1. juni blev den 36-årige biolog ansat som konsulent inden for industri og arbejdsmiljø hos Grontmij, hvor hun rådgiver virksomheder i ledelsessystemer og arbejdsmiljø. Der går dog ingen rød tråd fra hendes uddannelse til det nye job. Annemarie Bachmann er nemlig uddannet marinebiolog, men har lagt havmiljøet på hylden og skiftet det ud med arbejdsmiljø.»det, der fascinerer mig ved arbejdsmiljø, er, at man kan rykke ved noget hos folk. Jeg får en glæde af at levere noget, som andre mennesker kan bruge. Jeg synes, det er sjovt, fordi jeg tit oplever, at når man går ud og gør noget ved arbejdsmiljøet, så bliver medarbejderne også glade. De kan se pointen i det, du kommer og gør,«forklarer hun. Annemarie Bachmann oplever, at det i modsætning til arbejdet med miljøledelse, som hun tidligere har lavet, er nemmere at sælge budskabet til medarbejderne, når det handler om arbejdsmiljø.»hvis du skal ud og lave miljøledelse, hvor du for eksempel skal have styr på affaldsstrømme i en virksomhed og spare ressourcer, så tænker medarbejderne, at det gør virksomheden bare for at spare penge. Men hvis du kommer ud og siger: Jeg kan se, at I bliver ved med at have problemer med denne her arbejdsgang. Skal vi ikke kigge på, hvordan vi kan gøre den bedre?, så vil de rigtig gerne være med, og så får man et bedre system ud af det,«siger hun. En strukturel tilgang Annemarie Bachmanns karriereskift er også et kompetenceskift.»jeg bruger faktisk ikke de fag, jeg har haft, til noget. Det eneste, jeg bruger fra min uddannelse, er min måde at tænke på. Den struktur gør, at jeg hurtigt kan sætte mig ind i nye områder,«fortæller hun. det er nemmere at sælge budskabet til medarbejderne, når det handler om arbejdsmiljø, oplever Annemarie Bachmann, der oprindeligt er uddannet biolog, men i dag rådgiver virksomheder inden for ledelsessystemer og arbejdsmiljø. Foto: Thomas Busk Men den strukturelle tilgang er til gengæld også meget brugbar i hendes nye job, hvor hun tager ud til virksomheder og taler med dem om deres arbejdsgange og processer for at sætte ledelsessystemer op. Her er det vigtigt, at hun hurtigt kan gennemskue og sætte sig ind i den konkrete virksomheds fremgangsmåder.»kunderne ved ikke, hvordan man sætter sådan et ledelsessystem op, så det skal jeg gøre for dem. Jeg tager ud og snakker rigtigt meget med dem om, hvordan deres virksomhed hænger sammen. Det går ud på, at jeg beskriver det, de gør, og laver systemet derudfra. Jeg skal jo ikke beskrive noget, som de skal prøve at efterleve, det dur ikke, for så får du ikke et godt system,«forklarer hun. Skiftet til arbejdsmiljø Vejen til det noget specielle erhvervsskift er for Annemarie Bachmann gået gennem et svineslagteri over rådgivning i kemikaliesikkerhed til en trykkerivirksomhed.»i mit første job fik jeg gennem mit arbejde i sikkerhedsorganisationen øjnene op for, at man kan nå rigtigt langt, hvis man griber tingene an på den rigtige måde, og det var det, der tændte gnisten til at arbejde med ledelsessystemer og arbejdsmiljø,«siger hun. I sit seneste job fik hun for første gang lov til rigtigt at udfolde sig med arbejdsmiljø, selvom hun stadig arbejdede mest med miljø.»der fik jeg lov til at afprøve de ideer, jeg fik, og det var virkelig sjovt.«j Start på DTU s Executive MBA til januar Return On Innovation DTU s Executive Masterprogram, MMT Vi udvider og starter nye hold i januar og august Åbent hus onsdag den 12. oktober kl på DTU Business, bygning 421, 2800 Lyngby Læs mere om programmet på business.dtu.dk

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse

TOM NYMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets Undervisere PRINCE2 Projektledelse Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke din kompetenceprofil og ruste dig

Læs mere

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner

TOM NYMANN. Kursets Undervisere. PRINCE2 Projektledelse. PRINCE2 Foundation & Practitioner Tom er en af vores undervisere. Han er akkrediteret PRINCE2 underviser og har særlig stor erfaring med både teoretisk og anvendt projektledelse. Han er pædagogisk orienteret, og lægger vægt på at formidle

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz.

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz. Mannaz date up Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer Kortere og længere udviklingsforløb for www.mannaz.com Projektledelse i den moderne projektkultur Projektarbejde bliver udført over alt

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Advisory Board møde i

Advisory Board møde i Advisory Board møde i projekt Danmarks Maritime Klynge Merete Vestergaard, Project Manager & Lene Rasmussen, projektkoordinator, samt Jan Boyesen, Udviklingschef Europas Maritime Udviklingscenter København

Læs mere

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz.

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz. Mannaz date up Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere www.mannaz.com Den professionelle projektleder er nøglen til succesfulde projekter

Læs mere

+45 30 65 45 00 fe@flexmanagement.dk www.flexmanagement.dk 7. januar 1962 Ingeniør, HD Organisation & Ledelse Gift, to sønner

+45 30 65 45 00 fe@flexmanagement.dk www.flexmanagement.dk 7. januar 1962 Ingeniør, HD Organisation & Ledelse Gift, to sønner Curriculum Vitae Personlige oplysninger Navn Adresse Telefon Mail Web Fødselsdato Uddannelse Civilstand Motto +45 30 65 45 00 fe@flexmanagement.dk www.flexmanagement.dk 7. januar 1962 Ingeniør, HD Organisation

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov Bliv en bedre leder uddan dig efter behov WWW.OFFENTLIGLEDERUDDANNELSE.DK Tag del i DOL og få papir på professionel ledelse! God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for både borgere, medarbejdere

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om efteruddannelse, 2013. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om efteruddannelse, 213 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 91% (N=134)Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 78 Mand 632 Svar i alt 134 8 Er du: 7 6 5 4 3 78 632 2 1 Kvinde Mand Hvor gammel

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Executive Management uddannelse i forretningsudvikling & innovation. - Vil du være med? Strategi - Innovation - Ledelse - Forretningsudvikling

Executive Management uddannelse i forretningsudvikling & innovation. - Vil du være med? Strategi - Innovation - Ledelse - Forretningsudvikling Executive Management uddannelse i forretningsudvikling & innovation - Vil du være med? & Strategi - Innovation - Ledelse - Forretningsudvikling Dansk Mode & Textil og Aalborg Universitet præsenterer en

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Forhandling, der skaber resultater

Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Forhandling, der skaber resultater Giv dig selv et forspring til at nå dine forhandlingsmål Forhandling med gennemslagskraft Alt er under forandring og derfor er alt

Læs mere

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service din profil Som leder, kommende leder eller højt placeret medarbejder ønsker du at få en bedre forståelse af din virksomheds måde at fungere på i en stadig mere kompleks og globaliseret verden. Du har ledelseserfaring

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k

Få et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k Få et professionelt netværk i ryggen Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k En livline i hverdagen Som leder og nøglemedarbejder står man ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsfrist 1. juni 2015 Læs venligst medfølgende vejledning grundigt, før du udfylder ansøgningsskemaet. Du bedes udfylde

Læs mere

Business Administration MBA

Business Administration MBA Efteruddannelse MASTER of Business Administration MBA Kontakt Læs mere om uddannelsen på www.sdu.dk/mba, hvor du også finder et ansøgningsskema. Du kan få besvaret spørgsmål om uddannelsen ved at kontakte

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER

SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING CORPORATE CLUB Corporate Club er en del af JUC Group Danmarks største private udbyder af kurser

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

- det handler om mennesker...

- det handler om mennesker... University - det handler om mennesker... Mette Danielsen, delikatesseleder i Superbest: Jeg går på uddannelsen Ledelse i praksis - det er super godt og meget lærerigt med masser af gode værktøjer, som

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

ANDERS MURMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets underviser PRINCE2 Projektledelse

ANDERS MURMANN PRINCE2 Foundation & Practitioner. Kursets underviser PRINCE2 Projektledelse Jeg vil anbefale kurset til alle, der kommer i kontakt med projektarbejde. Man får et virkeligt godt strukturelt overblik over alle dele af et projekt. René Gundersen, Anders Murmann er uddannet ingeniør

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder Strategi, vækstog lederskab executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder bedre Skab resultater Strategi, vækst og lederskab Programmet er et helhedsorienteret og ambitiøst lederudviklingsforløb,

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

MASTER of. Business Administration MBA

MASTER of. Business Administration MBA E f t e r u d d a n n e l s e MASTER of Business Administration MBA for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse P r of essor Lars Th ø ger C h r iste nse n st udiele der for MB A MBA-uddannelsen ved

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Gennemslagskraft for projektledere

Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Gennemslagskraft for projektledere Bliv stærkere i dine budskaber, og styrk din projektledelse Klar kommunikation skaber bedre projektledelse Har du prøvet at stå foran

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Innovation og arbejdsmiljøledelsej

Innovation og arbejdsmiljøledelsej Innovation og arbejdsmiljøledelsej Projektleder Nanna Eriksen Århus Kommune, Magistratsafdeling Kultur og Borgerservice Center for økonomi og personale (CØP) Mobil: 51576603 Mail: Nanna.s.eriksen@gmail.com

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Organisationen og it: Fra medlemsservice til kundepleje Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN Medlemsorganisationer og virksomheder kan lære meget af hinanden.

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

REKRUTTERING TIL PRISER, DER ER TIL AT FORSTÅ REKRUTTERING

REKRUTTERING TIL PRISER, DER ER TIL AT FORSTÅ REKRUTTERING REKRUTTERING TIL PRISER, DER ER TIL AT FORSTÅ REKRUTTERING Professionelt Rekrutteringsforløb gennem Hovedjægerne. Vi jagter ledere, kloge hoveder, folk med specielle færdigheder, og dem der holder virksomheden

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Humanconsult. powered by. hartmanns

Humanconsult. powered by. hartmanns Humanconsult powered by hartmanns humanconsult powerd by Hartmanns medlemskaber Medlemskaber Medlemskabet giver dig et attraktivt fagligt inspirationsforum til en dialog blandt ligesindede. Vi finder det

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

INDHOLD & PRAKTISK INFORMATION

INDHOLD & PRAKTISK INFORMATION KICKSTARTER Brænd igennem som iværksætter INDHOLD & PRAKTISK INFORMATION Uddybende information om Kickstarter, de bagvedliggende metoder, underviserne samt praktiske informationer. Vi håber, du synes det

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere