1. Forord Antal ansatte Antal ansatte fordelt på centre og sektorer Antal ansatte fordelt på overenskomstområder...

Transkript

1 162234/15

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Antal ansatte Antal ansatte fordelt på centre og sektorer Antal ansatte fordelt på overenskomstområder Alder Køn Anciennitet Overenskomst- og tjenestemandsansatte Beskæftigelsesgrad Pension og pensionsudgifter Personaleomsætningen Ansættelse på særlige vilkår Løn Gennemsnitsløn Den lokale løns andel af den samlede løn Sygefravær Sygefraværet i hele kommunen Plejecentre Hjemmeplejen Dagpasningsområdet Skoleområdet Klubområdet Opsøgende ungearbejde Halpersonale Social- og Handicapcentret ekskl. administration Rengøring/Kantineområdet Driftsbyen ekskl. administration Børne- og Ungerådgivningscentret eksklusiv administrationen Teknisk service Kulturinstitutioner Sprogcentret Tandplejen Administrationen Afskedigelser

3 14. Ledelse Elever og ikke uddannede ansatte Bilag

4 1. Forord HR-Centret udarbejder hvert år denne rapport, som indeholder en række nøgletal om kommunens personale. Tal om Personale er tiltænkt det politiske niveau og kommunens ledere som et værktøj til at danne sig et overblik over en række centrale områder. Det drejer som udviklingen i antallet af ansatte, personalets sammensætning og fordeling, løn- og pensionsudgifter og sygefraværet. De fleste opgørelser er foretaget på såvel centerniveau som sektorniveau og i enkelte tilfælde på overenskomstniveau. Det statistiske grundlag for rapporten bygger på data trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) med mindre andet fremgår af en note til den enkelte figur. I enkelte tilfælde er data trukket i Silkeborg Data (SD). Dataudtræk er i de fleste tilfælde omregnet til fuldtidsansatte. Fleksjobansatte er medregnet i opgørelsen, mens øvrige ansatte på særlige vilkår ikke er talt med. Elever er ikke talt med, da de jævnligt under deres uddannelse skifter mellem forskellige centre, og derfor vil det variere, hvilket center, de tæller med i. Eleverne er dog talt med i følgende figur 2.1.2, og for at give det totale billede af antal ordinære stillinger. Nøgletallene er beregnet for 215. På de fleste områder er der sammenlignet med tidligere år. Det er dog ikke muligt at sammenligne alle data med tidligere år, fordi det vil gøre Tal om Personale meget omfattende. For sammenligning med tidligere år henvises der derfor til rapporterne for 212, 213 og 214. Tal om Personale 215 indeholder fire nye emner: Ledelse Afskedigelser Elever Forholdet mellem uddannede og uuddannede Ledelse belyser forholdet mellem antallet af ledere og antallet af medarbejdere. Kapitlet om afskedigelser viser omfanget af afskedigelser fordelt på årsager til afskedigelser. Kapitlet om elever viser fordelingen af elever i centre og fagområder. Kompetencer har fokus på forholdet mellem uddannede og ikke uddannede. Denne rapport er udgivet i maj 216 4

5 2. Antal ansatte Antal af ansatte er opgjort på centerniveau, sektorniveau og på overenskomstområder. Af hensyn til læsbarheden af figurerne, er der i figurerne anvendt forkortelser for centerbetegnelserne, som er følgende: Borger- og Arbejdsmarkedscentret (BAC) er en fusion mellem Borgerservicecentret (BSC) og Arbejdsmarkedscentret (AMC) Byrådscentret (BYC) Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC) Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) Driftsbyen (DB) Fritids- og Kulturcentret (FKC) HR-Centret (HRC) Institutions- og Skolecentret (ISC) Sundheds- og Omsorgscentret (SUOC) Social- og Handicapcentret (SHC) Teknik- og Miljøcentret (TMC) Økonomi- og Digitaliseringscentret (ØDC) 2.1 Antal ansatte fordelt på centre og sektorer Figur nedenfor viser ansatte i hele kommunen, eksklusiv elever, mens figur og viser ansatte i hele kommunen inklusive elever. Figur 2.3 og 2.4 viser det gennemsnitlige antal ansatte omregnet til fuldstillingsstillinger fordelt på centre og sektorområde. Figur Udvikling i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, ekskl. elever i perioden (omregnet til fuldtidsansatte) Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Set over de sidste 4 år har der kun været tale om meget små udsving i det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger (omregnet). I 215 var der et fald på 19 fuldtidsstillinger i forhold til 214. Det er ikke nødvendigvis udtryk for personalereduktioner, men kan skyldes længere tids vakancer i forbindelse med ansættelsesstoppet i 215. Kommunen er lønsumsstyret, hvilket betyder, at der alene styres efter lønsummen. Har man billigere medarbejdere, kan man alt andet lige have flere ansatte, end hvis man har dyrere medarbejdere. Stigninger eller fald er derfor ikke nødvendigvis udtryk for en politisk beslutning om at udvide eller om at reducere. Der kan være tale om at ansætte flere billigere eller færre dyrere medarbejdere. 5

6 Figur nedenfor viser, at det reelle antal ansatte inkl. elever. Figur Udviklingen i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, inkl. elever i perioden (omregnet til fuldtidsansatte) Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Figuren viser, at antallet af ansatte er faldet fra 214 til 215, og det skyldes, at antallet af elever er faldet i samme periode. Figur nedenfor viser det reelle antal af ansatte. Figur Udvikling i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, ekskl. elever i perioden Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Det ses, at det gennemsnitlige antal ansatte steg med 6 personer i perioden fra 214 til 215. Det gennemsnitlige antal ansatte faldt med 41 personer, hvor de 19 er ordinært ansatte, og de 22 er elever. Figur nedenfor viser det reelle antal ansatte i perioden

7 Figur Udviklingen i gennemsnitligt antal ansatte i hele kommunen, inkl. elever i perioden Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato. Ansatte på særlige vilkår er ikke medregnet. Figuren viser, at antallet af medarbejder faldt i perioden fra 214 til 215 med 18 personer, hvilket dækker over en stigning i antal ansatte ekskl. elever på 6 personer og et fald i antallet af elever på 24 personer. Differencen mellem 22 elever på fuld tid i figur og 24 i denne figur skyldes, at pædagogstuderende ikke er ansat på fuld tid i den lønnede praktik. Figur nedenfor viser forholdet mellem antallet af ansatte og indbyggertallet i Høje-Taastrup Kommune. Figur Udviklingen i antal ansatte i forhold til kommunens befolkningstal i perioden Årstal Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte Befolkningstal Antal borgere pr. ansat , , , , , , ,79 Data er hentet fra KRL og Danmarks Statistik Det ses, at antallet af borgere pr. ansat har været stigende siden 29. Det er et udtryk for, at tilgangen i antallet af borgere er større end udviklingen i antallet af ansatte. Figur og nedenfor viser udviklingen i antallet af ansatte fordelt på henholdsvis centre og sektorer. 7

8 Figur 2.1.6: Udviklingen i ansatte fordelt på centre i perioden (gennemsnitligt omregnet til fuldtidsansatte) Centre BAC AMC BSC BYC BURC CEIS DB FKC HRC ISC SUOC SHC TMC ØDC Note: Borgerservicecentret og Arbejdsmarkedscentret blev fusioneret til Borger- og Arbejdsmarkedscentret i 215. Figur viser, at der har været en stigning i antallet fuldtidsstillinger fra 214 til 215 i følgende centre Borger- og Arbejdsmarkedscentret Børne- og Ungerådgivningscentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Økonomi- og Digitaliseringscentret Ved fusionen mellem Arbejdsmarkedscentret og Borgerservicecentret blev 4 medarbejdere overført til Borger- og Arbejdsmarkedscentret. I 214 beskæftigede Arbejdsmarkedscentret 135 medarbejdere, og en tilførsel på 4 medarbejdere, skulle således betyde et nyt samlet antal medarbejdere på 175 i 215. Det fremgår imidlertid af figuren, at Arbejds- og Borgerservicecentret har 185 medarbejdere, hvorfor der er sket en stigning på 1 medarbejdere. Økonomi- og Digitaliseringscentret fik tilført 1 medarbejdere fra Borgerservicecentret, og skulle således have 57 medarbejdere i 215. Det ses, at centret har 53 medarbejdere i 215, og der er således sket en nettonedgang med 4 medarbejdere. Institutions- og Skolecentret fik tilført 3 medarbejdere i 215 via Pladsanvisningen. Samtidig har der været et fald i antallet af fuldtidsstillinger fra 214 til 215 i følgende centre: Center for Ejendomme og Intern Service Driftsbyen Fritids- og Kulturcentret Institutions- og Skolecentret Teknik- og Miljø Centret 8

9 Figur Ansatte fordelt på sektorer i perioden (gennemsnitligt omregnet til fuldtidsansatte) Sektorer Bibliote Adminis ksområd tration et BURC excl. adm. Daginsti Driftsby tutionso en excl. mrådet adm. Hjemme plejen Klubomr ådet Plejecen tre Rengøri ngs- /kantine området SHC excl. adm. Skoleom rådet excl. adm. Sprogce ntret Tandplej Teknisk en service Øvrige Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Billedskolen, Taastrup Teater, HTKs Idrætsteam, Kulturhusene, Knallertbanen, Musikskolen, Taastrup Go Kart og Beredskabsafdelingen. Figur viser, at de største fald i antallet af fuldtidsansatte er på administrationen, daginstitutionsområdet og skoleområdet. Ud af reduktionen på 25 fuldtidsansatte, som administrationen er faldet med fra 214 til 215, skyldes 8 fuldtidsstillinger, at Gadeplan og opsøgende ungearbejde er blevet lagt i kategorien øvrige. Reduktionen på daginstitutionsområdet skyldtes primært tilpasninger som følge af faldende børnetal. Gruppen øvrige er yderligere reduceret, da Sprogcentret og Tandplejen er kommet med på sektor oversigten. Idrætsteamet er tilføjet i Øvrige. Stigninger ses særligt på plejecenterområdet. Det skyldes besættelse af 26 nye stillinger på Birkehøj Plejecenter i forbindelse med opstarten. 2.2 Antal ansatte fordelt på overenskomstområder I det foregående afsnit om antal ansatte i hele kommunen (i centrene og på sektorniveau), har antal været angivet i gennemsnitlig antal fuldtidsbeskæftigede. I det følgende gennemgås de enkelte overenskomstområder samt fordeling på centerniveau, og her er medarbejderne opgjort som antal ansatte. Figur nedenfor viser det gennemsnitlige antal ansatte i hele kommunen i 212 til 215 fordelt på overenskomstområder. 9

10 Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i hele kommunen i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) 6 55 Overenskomstområde Note: Overenskomstgrupper under 3 ansatte er ikke med i figuren. Tallene i figuren er uddybet i bilag 1. Note: Syge- og sundhedspersonale omfatter ergo- og fysioterapeuter, syge- og sundhedsplejersker, økonomaer, ernæringsassistenter. Figur viser, at faldet i antal medarbejdere på dagtilbudsområdet især er sket på pædagoger og pædagogmedhjælpere m.fl. Figuren viser endvidere, at stigningen i Social- og Handicapcentret skyldes en stigning i antallet af hjemmevejledere. Stigningen i Sundheds- og Omsorgscentret skete inden for social- og sundhedspersonale og syge- og sundhedspersonale. Stigningen i Børne- og Ungerådgivningscentret har fundet sted inden for socialrådgivere og socialformidlere. I det følgende er personalegrupperne opgjort pr. center. 1

11 4,3 4 3,6 2, , , ,6 11,5 13,8 15,5 9,2 22,83 25,5 27, 28,7 8,8 1, 1, 2, 26,7,7 44,8 17,3 192,3 Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i Borger- og Arbejdsmarkedscentret i 215 (gennemsnitligt antal ansatte) BAC 215 Note: Borger- og Arbejdsmarkedscentret er en fusion mellem Borgerservicecentret og Arbejdsmarkedscentret i 215. Figur viser antallet af medarbejdere fordelt på overenskomstområder i Borger- og Arbejdsmarkedscentret. Centret havde 192,3 fuldtidsansatte i 215. Den største personalegruppe i Borger og Arbejdsmarkedscentret er kontorpersonale, som i 215 udgjorde 56% af centret. Da centret er dannet efter en fusion mellem Borgerservicecentret og Arbejdsmarkedscentret i 215, er sammenligning med tidligere år ikke mulig. Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i Byrådscentret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) 3 25 BYC Akademikere, KL Chefer, KL Journalister, KL Kontor- og Itpersonale, KL Øvrige I alt Note: Øvrige omfatter studenter m.fl. Figur viser, at antallet af medarbejdere i Byrådscentret er steget fra 212 til 215 med ca. 26%, og at der har været tale om en jævn stigning. Akademikerne er den største faggruppe i Byrådscentret, som udgjorde 54%. Kontor- og it-personale er steget med 2,2 personer, og udgjorde 32%. Det skal bemærkes, at HR-Centret og Byrådscentret deler et årsværk, som ikke fremgår af figuren. Ressourcen er knyttet til Udviklingsenheden i Byrådscentret. Det reelle antal ansatte i 215 er derfor 29,2. 11

12 22,6 24,9 25,9 29,3 18,8 17,5 18,6 2,2 24,5 19,6 2,2 19,4 2,8 19, 21,4 23,1 18,8 18,1 21,5 21,3 3, 3, 3, 3, 28,2 32,8 32,7 36,8 26,1 29,2 33,5 32,8 1,7 1, 8,6 11,6 173,3 174, 185,4 197,5 Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i Børne- og Ungerådgivningscentret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) BURC Note: Øvrige omfatter Chefer, Hjemmevejledere og pædagogisk personale på døgninstitutioner, Kommunallæger, Sygeog sundhedspersonale ledere, Pædagogiske konsulenter, Pædagogmedhjælper og pædagogiske assistenter, Social- og sundhedspersonale, Omsorgs- og pædagogmedhjælper samt pædagogiske assistenter og Ledere m.fl., undervisningsområdet. Figur viser, at Børne- og Ungerådgivningscentret beskæftiger mange forskellige faggrupper. Centret har øget antallet af medarbejdere fra 214 til 215 med 6,5 %. Den største faggruppe er socialrådgivere og socialformidlere, som udgjorde 19% i 215. Syge- og sundhedspersonale udgjorde 17%. Der er også sket stigninger inden for akademikere, kontorpersonale og pædagogisk personale. 12

13 1,, 1, 1, 7, 6,5 7,2 5, 5, 4, 4, 4, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 5,8 5,6 5, 5, 13,8 13,1 13, 12,1 87,7 85,6 86,7 84,8 123,3 117,8 119,8 115,6 6,4 6,3 7,3 6, 4, 4,8 4, 4, 4, 4, 3,1 3, 7,7 5,4 6,3 6,8 7, 6,5 5,8 6,7 47,5 58,1 58,5 58,4 7, 6,7 8,3 7, 157,3 155,9 151, 147,7 24,9 247,6 244,2 239,6 Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i CEIS i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) CEIS Note: Øvrige omfatter Chefer, Erhvervsudd.serv.ass.-og elever, Håndværkere m.fl., Tekniske designere m.fl. og Beredskabspers. i chef-& lederstillinger Figur viser, at antallet af ansatte i Center for Ejendomme og Intern Service er faldet en smule fra 214 til 215. Faldet kan primært henføres til et fald i antallet af ansatte på rengøringsområdet (ikke faglærte lønarbejdere). Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Driftsbyen i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) DB Figur viser, at har der været et mindre fald på Driftsbyens område med 4,2 medarbejdere fra 214 til 215. Langt den største personalegruppe er specialarbejdere/faglærte gartnere m.fl. som udgjorde 73%. 13

14 4,9 5,3 4, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 7,3 18,1 17,8 17, 17,7 26, 25,3 24,7 28,1 32,6 36,6 36,3 36,6 41,8 34, 35,6 36,6 22,3 22,1 1, 1, 15,8 16,3 18,3 22, 7,5 2,8 1,6 2, 8, 6,9 6,9 7, 11,3 1,9 11,8 9,3 26,3 26,1 27,6 26,1 16,2 14,9 14,1 15,2 86,5 88,8 91,4 88,5 268,2 259,4 244,5 244,3 Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Fritids- og Kulturcentret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) FKC Note: Øvrige omfatter chefer, forhandlingskartellets personale, rengøringspersonale, journalister, ledere m.fl., undervisningsområdet, musikskoleledere, pædagogiske konsulenter, pædagogmedhjælper og pædagogiske assistenter og sygeog sundhedspersonale. Figur viser, at antallet af ansatte i Fritids- og Kulturcentret er uændret fra 214 til 215. Der er mange faggrupper i Fritids- og Kulturcentret, og der har været minimale bevægelser i antallet af ansatte i alle overenskomstgrupper. Med virkning fra 214 blev Sprogcentret med 25 ansatte flyttet fra Fritids- og Kulturcentret til Borger- og Arbejdsmarkedscentret. Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i HR-Centret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) HRC Akademikere, KL Chefer, KL Kontor- og It-personale, KL Ledere m.fl., undervisningsområdet I alt Figur viser, at antallet af medarbejdere i HR-Centret stort set er uændret fra 214 til 215. Der er sket et lille fald på akademikere og en lille stigning på kontorpersonale. Stigningen i kontorpersonale modsvares af et fald akademikerne, og bevægelserne skyldes, at centret har konverteret en akademikerstilling til en stilling inden for Kontor- og It personale. Centret deler en medarbejder med Byrådscentret, hvorfor det reelle antal medarbejdere er 24,2. Faldet på,6 skyldes en vakant stilling i begyndelsen af

15 26,8 26, ,3 35,8 34,8 38,4 3,9 29,5 28,6 28,3 53,4 498, ,3 437,1 448, ,3 29,2 31, ,4 397,8 425,3 377,3 365,7 12,9 12, ,8 56,2 55,9 55,5 55,3 16,8 17,5 18,3 16, Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Institutions- og Skolecentret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) 16 ISC Note: Øvrige omfatter akademikere, ernærings- og husholdningsøkonomer, håndværkere, kantine-/rengøringsledere, Pædagogiske personale ved forebyggende og dagbehandlende område, Pædagogisk personale i dagplejeordninger, Pædagogiske konsulenter, Syge- og sundhedspersonale og teknisk service Figur viser, at Institutions- og Skolecentret med sine ca medarbejdere er kommunens største center. De store faggrupper lærere og pædagoger er begge faldet i antal ansatte. Lærergruppen er faldet med 2 medarbejdere fra 214 til 215. Dermed var lærergruppen næsten på samme niveau som i 213. Der har været et mindre fald på pædagogmedhjælperområdet med ca. 12 hjælpere. Som tidligere nævnt skyldes denne nedgang primært faldende børnetal. 15

16 6,6 6,7 6,5 8,1 5,4 5,8 3,3 2, 14,3 16,5 16,8 2,7 16,8 19,8 23,1 21,6 2,9 2, 2, 2, 1,7 11,4 11, 1,3 18,9 18,4 13,4 12,3 18,9 18,1 2,3 19,7 78,1 78,9 74,7 73,8 131,9 123,4 135,8 145, 34,4 3,9 36,7 315,5 Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Social- og Handicapcentret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) 35 3 SHC Note: Øvrige omfatter chefer, Erhvervsudd.serv.ass.-og elever, Handicapledsagere, Led. værkst.pers. mv., klientv, Ledere/mellemledere v. komm. Ældreomsorg, Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere, Syge- og sundhedspersonale og teknisk service. Figur viser, at antallet af ansatte i Social- og Handicapcentret er steget en smule fra 214 til 215. De to store faggrupper i centret er hjemmevejledere og social- og sundhedspersonale. Der er sket en stigning i antallet af hjemmevejledere på 1 medarbejdere. Stigning kan henføres til en organisatorisk ændring, hvor centret i 214 nedlagde Vestervænget og i stedet åbnede nye bosteder, hvorved behovet for hjemmevejledning og særlige pædagogiske kompetencer er steget. 16

17 7,8 8,1 9 8,3 11,3 9,5 1,9 12,7 23,1 23, ,8 13,8 13, ,8 88,2 87, ,6 12,3 12, ,5 2,3 19,8 2 19,7 11,7 1,8 1,4 9,9 8,6 11,9 6,9 5, 3,3 3 3, 48,5 434,6 453, 464,8 68,7 634,7 664,2 699,1 Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Sundheds- og Omsorgscentret perioden (gennemsnitligt antal ansatte) SUOC Note: Øvrige omfatter chefer, Ernærings- og husholdningsøkonomer og håndværkere. Figur viser, at antallet af ansatte i Sundheds- og Omsorgscentret er steget med 15% fra 212 til 215, og der har været tale om en jævn stigning i hele perioden. Fra 214 til 215 er centret steget med 35 medarbejdere. Stigningen er sket indenfor social- og sundhedspersonalet, der er den største faggruppe med 464,8 medarbejdere. Her er der sket en stigning på 14 % fra 212 til 215. Gruppen dækker såvel hjemmeplejen som plejecentrene. I 214 åbnede plejecentret Birkehøj, og det er forklaringen på stigningen Social- og sundhedspersonale i disse personalegrupper både i 214 og 215. Der er også en stigning på syge- og sundhedspersonale. Denne faggruppe dækker over sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og uddannet køkkenpersonale m.fl., som er ansat på Træningscentret Espensvænge og i Hjemmeplejen. 17

18 3 3,2 1, ,1 18,8 18 2,8 23,8 28,4 27,5 31,6 44,8 51,3 48,3 54,4 2, 2, 2,9 1,9 2,9 3,3 3,2 3,3,6 1, 1, 1, 2, 2,6 4,1 4, 1, 1, 1, 1, 1, 1,,8, 3, 3, 3, 3, 25,7 26,1 25,9 24,2 38,4 4, 41,9 38,4 Tal om Personale 215 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Teknik- og Miljøcentret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) TMC Figur viser fordelingen for Teknik- og Miljøcentrets personale, hvor antallet af ansatte er faldet med 3,5 medarbejdere fra 214 til 215 svarende til 8 %. Faldet er sket på akademikerområdet og i beredskabspersonalet. Teknik- og Miljøcentret er dermed tilbage på 212 niveauet. Beredskabet blev nedlagt pr. 1. oktober 215, og overført til Østsjællands Beredskab, der er et fælleskommunal samarbejde mellem otte kommuner heriblandt Høje-Taastrup Kommune. Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Økonomi- og Digitaliseringscentret i perioden (gennemsnitligt antal ansatte) ØDC Akademikere, KL Chefer, KL Kontor- og It-personale, KL Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. I alt Figur viser, at der er sket en stigning i antallet af ansatte i Økonomi- og Digitaliseringscentret på 6,1% i 215. Faldet i chefgruppen skyldes, at en tidligere leder ansat på chefaftalen, er blevet erstattet af en leder ansat på akademikeroverenskomsten. Stigningen i 215 kan primært forklares ved tilførsel af 1 medarbejdere fra det nu nedlagte Borgerservicecenter. Reelt er der tale om et nettofald på ca. 4 medarbejdere. 18

19 46,4 44,9 44,9 45, 45,1 48,8 45,7 49,4 5,9 47,8 45, 5,8 Tal om Personale Alder Dette kapitel beskæftiger sig med personalets alder. Aldersfordelingen beskrives for hele kommunen, på sektorniveau og på centerniveau. Figur 3.1. nedenfor viser gennemsnitsalderen fordelt på centre sammenholdt med aldersgennemsnittet for hele kommunen og på landsplan. Figur 3.1. Gennemsnitsalder fordelt på centre, HTK og landsgennemsnit i alt i Centre 45 45,9 45, ÅR Hele kommunen Landsgennemsnit Figuren viser, at gennemsnitsalderen for kommunen i 215 var,8 år under landsgennemsnittet. I 214 lå aldersgennemsnittet i Høje-Taastrup Kommune,5 år under landsgennemsnittet. Tallene dækker over, at landsgennemsnittet er steget fra 45,6 år i 214 til 45,9 år i 215. I Høje-Taastrup Kommune er aldersgennemsnittet uændret på 45,1 år. De højeste aldersgennemsnit ses i HR-Centret og Teknik- og Miljøcentret. Figur 3.2 nedenfor viser aldersgennemsnittet på sektorer sammenholdt med aldersgennemsnittet for kommunen som helhed og for hele landet. 19

20 47,1 44,6 45,2 42,8 52,1 49,8 48,3 47,2 48,6 45,9 44,7 5,2 47, 44,8 51, Tal om Personale 215 Figur 3.2. Gennemsnitsalder fordelt på sektorer, HTK og landsgennemsnit i Sektorer 5 45,1 45, Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Billedskolen, Dramaskolen, Taastrup Teater, HTKs Idrætsteam, Kulturhusene, Knallertbanen, Musikskolen, Taastrup Go Kart og Beredskabsafdelingen. Figur 3.2 viser, at gennemsnitsalderen er over 5 år på: 215 Hele kommunen Landsgennemsnit Biblioteksområdet Sprogcentret Teknisk Service Gennemsnitsalderen var under 45 år inden for følgende sektorer: Børne- og Ungerådgivningscentret ekskl. administration Klubområdet Skoleområdet Figur 3.3 viser medarbejdernes alder fordelt på intervaller sammenholdt med den tilsvarende fordeling på landsplan i 214 og

21 1% 1% 1% 9% 1% 11% 2% 23% 23% 28% 28% 28% 29% 28% 31% Tal om Personale 215 Figur 3.3. Aldersfordelingen i 214 og 215 i hele kommunen og landsgennemsnittet 35% 3% Kommunen 25% 2% 15% 1% 5% % Under 3 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6 og derover HTK 214 HTK 215 Landsgennemsnit 215 Note: Opgjort Figuren viser, at andelen af 5+ årige i Høje-Taastrup Kommune er lavere end landsgennemsnittet i 215. Sammenlagt udgør de to grupper både i 214 og % af de ansatte, men det ses, at der er sket en forskydning, som betyder, at der er sket en stigning i andelen af 6+ årige og et tilsvarende fald i de 5-59 årige. På landsplan udgør de 5-59 årige modsat en større andel i 215 end i 214. Når der ses på de yngste aldersgrupper er det bemærkelsesværdigt, at gruppen af 3-39 årige i Høje-Taastrup Kommune er højere end på landsplan i såvel 214 som 215. Figur 3.4 viser aldersfordelingen i de enkelte centre sammenholdt med hele kommunen og landsgennemsnittet. Figur 3.4 Aldersfordelingen fordelt på centerniveau i 215 1% 9% 9% 1% 7% 15% 21% Centre 12% 11% 8% 1% 11% 21% 1% 1% 11% 8% 7% 36% 23% 3% 29% 27% 26% 27% 3% 34% 28% 31% 6% 38% 52% 37% 5% 4% 3% 2% 1% % 25% 2% 1% 3% 2% 17% 28% 27% 1% 34% 18% 3% 29% 13% 1% 3% 2% 13% 2% 16% 25% 28% 29% 27% 24% 21% 12% 11% 11% 31% 16% 16% 17% 8% 11% 28% 28% 23% 2% 1% 1% Note: Opgjort pr. 31.december 215 Under 3 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6 og derover Figuren viser store variationer i alderssammensætningen i de enkelte centre. Følgende seks centre har forholdsmæssigt flest medarbejdere i gruppen over 5 år: 21

22 Borger- og Arbejdsmarkedscentret Center for Ejendomme og Intern Service Driftsbyen HR-Centret Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret Aldersfordelingen i Økonomi- og Digitaliseringscentret er særligt bemærkelsesværdig. Hvor andelen af 5+ årige i 214 udgjorde 26%, udgør den i %. Den ændrede fordeling kan dels skyldes, at yngre medarbejdere er erstattet af ældre medarbejdere og dels, at medarbejdere, der blev overført fra Borgerservicecentret til Økonomi- og Digitaliseringscentret for hovedpartens vedkommende var 5+ årige. Følgende fem centre har forholdsmæssigt flest medarbejder i gruppen under 4 år: Byrådscentret Børne- og Unge Rådgivningscentret Institutions- og Skolecentret Social- og Handicapcentret Særligt Teknik- og Miljøcentret har en meget lille andel af medarbejdere i aldersgruppen 4-49 årige. I HR-Centret er ingen ansatte under 3 år. Figur 3.5 viser aldersfordelingen på sektorniveau sammenholdt med hele kommunen og landsgennemsnittet. Figur 3.5. Aldersfordelingen fordelt på sektorer i 215 Sektorer 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 11% 32% 26% 2% 11% 18% 49% 2% 13% % 6% 34% 28% 28% 3% 5% 27% 3% 27% 1% 22% 36% 29% 12% 1% 8% 28% 31% 21% 11% 5% 22% 31% 21% 21% 11% 31% 23% 21% 14% 13% 27% 37% 23% 1% 1% 27% 29% 23% 1% 1% 24% 28% 26% 12% 19% 34% 25% 22% 13% 31% 21% 21% 15% 18% 43% 25% 7% 7% 17% 22% 32% 2% 9% 1% 28% 28% 23% 1% 11% 31% 28% 2% 1% Under 3 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år Note: Opgjort pr. 31.december 215. Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Billedskolen, Dramaskolen, Taastrup teater, HTK s Idrætsteam, Kulturhusene, Knallertbanen, Musikskolen, Taastrup Go Kart og Beredskabsafdelingen. Figuren viser, at der er store forskelle i aldersfordelingen sektorerne imellem. Når man ser på gruppen af ansatte under 4 år, adskiller klubberne sig særligt ved at have en meget høj andel i denne aldersgruppe. Omvendt har følgende sektorer en meget høj andel af ansatte på 5 år og derover: Biblioteksområdet Driftsbyen Teknisk Service Skoleområdet, daginstitutionsområdet og SHC ekskl. adm. har den mest jævne aldersfordeling af alle sektorer. 22

23 11% 9% 19% 2% 19% 24% 25% 23% 33% 32% 42% 48% 91% 76% 81% 89% 67% 9% 52% 8% 81% 75% 91% 68% 58% 77% Tal om Personale Køn I dette kapitel ses der på kønsfordelingen i henholdsvis hele kommunen, på centerniveau og på sektorniveau. Figur 4.1 nedenfor viser fordelingen mellem mænd og kvinder i hele kommunen. Figur 4.1. Kønsfordelingen i hele kommunen i perioden % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Hele kommunen 77% 77% 77% 77% 77% 23% 23% 23% 23% 23% Kvinder Mænd Note: KRL-tal opgjort pr. 31.december 215. Figuren viser, at der ikke er sket forskydninger i kønsfordelingen for kommunen samlet set over de seneste 5 år. Fordelingen i Høje-Taastrup Kommune svarer til fordelingen på landsplan. Figur 4.2 nedenfor viser kønsfordelingen på centerniveau i 215. Figur 4.2. Fordeling af køn opgjort på centre i 215 Centre 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% Kvinder Mænd 3% 2% 1% % BAC BYC BURC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC HTK i alt Note: KRL-tal opgjort pr. 31.december 215 Den mest lige kønsfordeling ses i Center for Ejendomme og Intern Service, Fritids- og Kulturcentret, Teknik- og Miljøcentret samt i Økonomi- og Digitaliseringscentret. Der er flest mænd i Driftsbyen og færrest i Sundheds- og Omsorgscentret. Figur 4.3 nedenfor viser fordelingen på køn på sektorområderne. 23

24 Figur 4.3. Fordeling af køn på sektorområde i 215 Sektorer 1% 9% 8% 25% 14% 6% 5% 12% 7% 7% 26% 31% 29% 5% 23% 7% 57% 6% 6% 5% 4% 3% 75% 86% 94% 95% 95% 88% 93% 93% 74% 69% 95% 71% 95% 77% Mænd Kvinder 2% 43% 4% 1% % 5% 5% Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Billedskolen, Dramaskolen, Taastrup teater, HTK s Idrætsteam, Kulturhusene, Knallertbanen, Musikskolen, Taastrup Go Kart og Beredskabsafdelingen. Det ses, at klubområdet har den mest lige kønsfordeling. Der er flest mænd inden for Driftsbyen ekskl. administration, Klubområdet og Teknisk Service, og der er flest kvinder på alle øvrige områder. Den laveste andel af mænd ses på følgende sektorer: Børne- og Ungerådgivningscentret ekskl. administration Daginstitutionsområdet Plejecentre Rengøringen Tandplejen 24

25 7,6 7,4 7,3 7,1 9,9 1, 9,1 9,7 11,2 11,3 15,4 19,5 Tal om Personale Anciennitet Dette kapitel beskriver medarbejdernes gennemsnitlige anciennitet. Anciennitet betegner, hvor længe medarbejderne har været ansat i kommunen. Figur 5.1 viser nedenfor, at den gennemsnitlige anciennitet i kommunen i 215. Figur 5.1. Medarbejdernes anciennitet i hele kommunen og pr. center i 215 (antal ansatte). 2 Centre ,5 9, BAC BURC BYC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC 215 Hele kommunen Landsgennemsnit 215 Note: Opgjort 31.december 215. Data på centre er udtræk fra SD. Data fra alle kommuner er fra KRL. Det ses, at den gennemsnitlige anciennitet i Høje-Taastrup Kommune i 215 var lidt lavere end landsgennemsnittet. Især HR-Centret og Driftsbyen ligger markant over gennemsnittet. Den høje anciennitet i HR-Centret kan muligvis til dels forklares med, at centret forholdsmæssigt har flest kommunale tjenestemænd. Hvis en kommunal tjenestemand ønsker at skifte job til en anden offentlig arbejdsplads, kan denne ikke være sikker på at få sin tjenestemandsstatus med, og det kan bidrage til en mindre mobilitet i denne gruppe. Samtidig har ansatte i Sundheds- og Omsorgscentret den laveste gennemsnitlige anciennitet. Også Borger- og Arbejdsmarkedscentret, Børne- og Ungerådgivningscentret samt Social- og Handicapcentret har en relativt lav anciennitet. En høj anciennitet modsvares af en lav personaleomsætning. Kapitel 9 beskriver dette tema. Figur 5.2 nedenfor viser, hvordan personalets anciennitet fordeler sig indenfor forskellige intervaller. 25

26 Tal om Personale 215 Figur 5.2 Anciennitet opgjort pr. center i 215 (gennemsnitligt) 1 Centre P r o c e n t Note: Opgjort 31.december 215. Udtræk fra SD. Data fra alle kommuner er fra KRL. Figuren viser, at Høje-Taastrup Kommune samlet set adskiller sig fra landsgennemsnittet ved at have en relativ større andel af ansatte med maksimalt 5 års anciennitet og relativt færre ansatte med mellem 16 og 25 års anciennitet. I Høje-Taastrup Kommune har 44 % af de ansatte i 215 under 5 års anciennitet, og 2 % har mere end 16 års anciennitet. I forhold til landsgennemsnittet har Høje-Taastrup Kommune færre med mere end 15 års anciennitet og flere med maksimalt 5 års anciennitet. Fire centre adskiller sig fra gennemsnittet ved at have en noget højere andel af ansatte med maksimalt 5 års anciennitet. Det er: Borger- og Arbejdsmarkedscentret Børne- og Ungerådgivningscentret Social- og Handicapcentret Sundheds- og Omsorgscentret Samtidig adskiller følgende centre sig fra de øvrige ved en relativ højere andel af ansatte med mere end 25 års anciennitet. Det er: Driftsbyen HR-Centret Teknik- og Miljøcentret Økonomi- og Digitaliseringscentret Det er særlig markant i HR-Centret, hvor 4% har mere end 25 års anciennitet. 26

27 6. Overenskomst- og tjenestemandsansatte I dette kapitel ses der på forholdet mellem overenskomst- og tjenestemandsansatte. Pr. 31. december 215 var der ansat 128 tjenestemænd, hvoraf 68 var kommunale tjenestemænd og de øvrige var statstjenestemænd (6 lærere i den lukkede gruppe). Hertil kommer 2 reglementsansatte pædagoger. Det er et fald på 27 tjenestemænd (knap 17%) siden 31. december 214. Figur 6.1. Antal tjenestemænd og overenskomstansatte i perioden i procent 1% Hele kommunen 5% 93% 94% 95% 96% 97% OK TJM % 7% 6% 5% 4% 3% Note: Opgjort pr. 31.december 215 Figur 6.1 viser, at andelen af tjenestemænd er jævnt faldende, og at andel er halveret på 3 år. Høje- Taastrup Kommune har i en årrække ikke ansat tjenestemænd, og derfor er andelen af tjenestemænd faldende. Gennemsnitsalderen for tjenestemænd på fratrædelsestidspunktet i Høje-Taastrup Kommune har ligget konstant på ca. 63 år. Hvis dette fortsætter, fratræder den sidste tjenestemand i 234. I nedenstående figur 6.2. vises andelen af tjenestemænd for hele kommunen og på centerniveau. Figur 6.2. Andel af tjenestemænd i det enkelte center i 215 i procent 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 9% 3% 3% 1% 4% Centre 1% 36% 4% 3% 1% 3% 2% 3% Note: Opgjort pr. 31.december 215 Figuren viser, at andelen af tjenestemænd ikke er jævnt fordelt mellem centrene og at HR-Centret har den forholdsmæssigt største andel af ansatte, som er tjenestemænd. Det nedlagte Borgerservicecenter beskæftigede også mange tjenestemænd, som nu er fordelt på Borger- og Arbejdsmarkedscentret og Økonomi- og Digitaliseringscentret. Det betyder, at de to centres andel af tjenestemænd er steget i forhold til

28 31,5 32,5 32,7 32,7 32,9 32,8 32,9 32,6 32,4 33,3 33,6 33,4 33,7 34,2 34,1 34,1 33,5 34,7 34,7 34,3 34,4 34, 35,2 34,9 34,9 35, 35,3 35,2 34,6 33,9 34,3 34,2 33,9 34, 35,7 35,6 36,7 36,4 36,7 36,8 36,7 36,7 36,7 36,8 36,5 36,7 36,7 36,7 36,4 36,3 36,2 36,3 Tal om Personale Beskæftigelsesgrad Kapitlet viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad udtrykt i ugentligt timetal, som medarbejderne er ansat på, fordelt på henholdsvis hele kommunen, centre og sektorer. Desuden vises det, hvor store andele af medarbejderne, der er beskæftiget på fuld tid og på deltid på centerniveau. I figur 7.1 ses udviklingen i medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid fordelt på centre og for hele kommunen. Figur 7.1 Udvikling i arbejdstiden i perioden 212 til 215 fordelt på centre (gennemsnitlige arbejdstid) 37 Centre , BAC BYC BURC CEIS Driftsbyen FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC Hele Landsgennemsnit 215 kommunen Opgjort pr. 31.december 215 Figuren viser det bemærkelsesværdige, at beskæftigelsesgraden i Høje-Taastrup Kommune er 1 time højere end landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for hele kommunen steg en anelse fra 33,9 timer i 214 til 34 timer i 215. Stigningen skyldes primært, at Social- og Handicapcentret har haft en stigning i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad på 1,1 time. Desuden skyldes det, at Institutions- og Skolecentret, som alene beskæftiger 4% af alle ansatte i kommunen, har haft en stigning på,1. I modsat retning trækker Fritids- og Kulturcentret, som står for det største fald i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad fra 214 til 215 med et fald på 1, time pr. uge for 244 medarbejdere. Det skyldes primært reducerede åbningstider i klubberne som følge af skolereformen, hvor flere klubmedarbejdere er blevet sat ned i arbejdstid. Teknik- og Miljøcentret er faldet med,7 timer. Følgende centre har en lavere beskæftigelsesgrad end gennemsnittet i kommunen: Center for Ejendomme og Intern Service Fritids- og Kulturcentret Sundheds- og Omsorgscentret Den højeste beskæftigelsesgrad ses i Driftsbyen og i HR-Centret. På de områder, hvor der er rekrutteringsudfordringer, rummer en lav beskæftigelsesgrad et potentiale for yderligere arbejdskraft. Stigende rekrutteringsudfordringer kan føre til lønpres. Dette kan imødegås ved i højere grad at udnytte det arbejdskraftpotentiale, som ligger i differencen mellem beskæftigelsesgraden og fuldtidsbeskæftigelse. Figuren 7.2 nedenfor viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad på de forskellige sektorer. 28

29 32,7 31,7 32,1 31,1 29,5 32,5 34, 35,3 34,9 34, 34,1 34,7 34,7 36,8 36,3 Tal om Personale 215 Figur 7.2. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på sektorer i 215 Sektorer Landsgennemsnit 215 Hele kommunen Note: Øvrige omfatter Hjælpemiddeldepotet, Billedskolen, Dramaskolen, Taastrup teater, HTK s Idrætsteam, Kulturhusene, Knallertbanen, Musikskolen, Taastrup Go Kart og Beredskabsafdelingen. Teknisk Service og Driftsbyen har den højeste beskæftigelsesgrad. Som vist i figur 4.5 er det også de to sektorer, der har den højeste andel af mænd. De sektorer, som ligger under landsgennemsnittet i beskæftigelsesgrad er: Hjemmeplejen Klubområdet Plejecentrene Rengøringsområdet Tandplejen 29

30 Figur 7.3. nedenfor viser på center- og kommuneniveau hvor stor en andel af medarbejderne, der er ansat på fuld tid og på deltid. Figur 7.3 Fordeling af arbejdstid hele kommunen i 215 (Antal personer) 1% 9% 8% 7% 6% 5% Centre 4% 3% 2% 1% -19 timer 2-27 timer timer timer 37 timer % Opgjort pr. 31.december 215. BAC BYC BURC CEIS DB FKC HRC ISC SHC SUOC TMC ØDC Hele Lands komm genne unen msnit -19 timer 4% 1% 4% 2% % 15% % 4% 7% 5% 8% 2% 5% 7% 2-27 timer 1% % 3% 5% % 5% % 3% 3% 3% % 2% 3% 5% timer 2% 3% 4% 26% % 1% 4% 9% 9% 23% 8% 2% 12% 16% timer 5% 1% 1% 24% 4% 21% % 21% 23% 32% 13% 3% 21% 18% 37 timer 89% 77% 8% 43% 96% 5% 96% 63% 57% 36% 71% 92% 59% 55% Figuren viser, at der er flere medarbejdere i Høje-Taastrup Kommune, som arbejder henholdsvis 37 timer og timer end på landsplan. På landsplan arbejder 55% af medarbejderne 37 timer om ugen, mens det tilsvarende tal for Høje- Taastrup Kommune udgør 59%. I følgende centre ligger andelen af medarbejdere, som arbejder 37 timer om ugen markant højt: Borger- og Arbejdsmarkedscentret Driftsbyen HR-Centret Økonomi- og Digitaliseringscentret I Sundheds- og Omsorgscentret arbejder 64 % på deltid. Det fremgår af figur 7.2, at det primært er personalet i Hjemmeplejen og på plejecentre, der er på deltid i 215. I Center for Ejendomme og Intern Service er det 58 %, der arbejder på deltid. Her viste figur 7.2, at det primært er rengøringspersonalet, der er ansat på deltid. 3

31 8. Pension og pensionsudgifter I dette kapitel beskrives udviklingen i kommunens pensionsudgifter. Kapitlet beskriver også pensionsudgifternes elementer og belyser sammenhængen til forskelle i ansættelse i forhold til, hvornår pensionsudgifterne falder. Figur 8.1 nedenfor viser fordelingen af de forskellige udgifter, som kommunen har til pension. Figur 8.1 Pensionsudgifter i perioden fordelt efter pensionstype Pensionsudgifter 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 3,5% 3,4% 3,1% 3,% 2,7% 2,1% 2,3% 21,2% 2,2% 2,% 1,4% 1,4% 1,3% 1,5% 1,4% 75,% 74,9% 74,4% 75,3% 75,9% Genforsikringspræmier til tjenestemandsansatte Tjenestemandspensioner (pensionister) m.v. Pensionsbidrag seniorordninger, supplerende pension til tjenestemænd, særlig pension/arbejdsgiverbetalt pension og særligt pensionsbidrag Pensionsbidrag til overenskomstansatte Det ses af figuren, at pensionsudgifterne til overenskomstansatte er svagt stigende, hvilket hænger sammen med, at denne gruppe udgør en stadig større andel af alle ansatte. Tjenestemandspension og genforsikringspræmie er samtidig svagt faldende. Pensionsudgiften for overenskomstansatte afregnes løbende under ansættelsesforholdet. Når ansættelsesforholdet ophører, ophører pensionsudgiften også. For tjenestemænd opstår pensionsudgiften normalt først, når ansættelsen ophører, og tjenestemanden går på pension. Pensionsudgiften består i hele tjenestemandspensionistens levetid. Når der sker en genbesættelse af tjenestemandens stilling med en overenskomstansat, kan man sige, at der betales dobbelt pension for stillingen, fordi tjenestemanden oppebærer tjenestemandspension samtidig med, at der afregnes arbejdsmarkedspension til den overenskomstansatte under ansættelsen. Det vil være tilfældet så længe kommunen har tjenestemandspensionister. Genforsikringspræmien betales til en forsikring, som kommunen har tegnet for at reducere udgifterne til tjenestemandspension efter fratrædelse. Forsikringen refunderer pensionen med enkelte undtagelser. Ved at genforsikre tjenestemændene sidestilles pensionsafregningen med de overenskomstansatte. Dvs. at en stor del af udgiften til tjenestemandspensioner afholdes allerede under ansættelsen frem for ved fratrædelsen. Genforsikringen bidrager derfor til at sikre, at kommunen hurtigst muligt falder i udgifter til tjenestemandspensioner. Genforsikringen er primært tegnet for ansatte, der er født i 1955 eller senere samt de, der er ansat efter Pensionsudgiften for de ikke genforsikrede tjenestemænd skal fuldt ud bæres af kommunen fra fratrædelsestidspunktet og i hele tjenestemandspensionistens levetid, mens udgiften til pension til de 31

32 1. kr. Tal om Personale 215 genforsikrede helt eller delvist refunderes af forsikringsselskabet. Refusionens størrelse er afhængig af, om kommunen har øget genforsikringspræmien i takt med anbefalingerne fra SamPension. Figur nedenfor viser fordelingen af kommunens pensionsudgifter på pensioner til overenskomstansatte og tjenestemænd samt genforsikringspræmier. Figur Udviklingen i pension til overenskomstansatte, tjenestemandspension og genforsikringspræmier i perioden Faktiske udgifter Pensionsbidrag til overenskomstansatte, tjenestemandspensioner og genforsikringspræmier Pensionsbidrag til overenskomstansatte Tjenestemandspensioner (pensionister) m.v. Genforsikringspræmier til tjenestemandsansatte Figuren viser, at udgiften til pensionsbidrag for overenskomstansatte stiger mere end tjenestemandspensionerne fra 213 til 215. Tjenestemandspensioner (det grønne område) stiger, når en tjenestemand går på pension og falder, når en tjenestemandspensionist afgår ved døden. Pensionsbidrag til overenskomstansatte stiger, fordi Høje-Taastrup Kommune stort set kun ansætter overenskomstansatte. Det betyder, at kommunen har en stadig stigende andel af lønudgifterne, der går til pension eller pensionsbidrag. Forklaringen på stigningen i pensionsbidraget kan dels være, at der er en stigning i antallet af overenskomstansatte, men det kan også handle om, at pensionsbidragene generelt stiger i forbindelse med overenskomstfornyelser. Desuden er figuren ikke pris- og løntalsreguleret. Figur nedenfor viser fordelingen af kommunens pensionsudgifter på pensioner til overenskomstansatte og tjenestemænd samt genforsikringspræmier justeret for pris- og lønfremskrivning. Udgangspunktet er 215, dvs. alle års udgifter er fremskrevet til 215-priser. 32

33 1. kr. 1. kr. Tal om Personale 215 Figur Udviklingen i pension til overenskomstansatte, tjenestemandspension og genforsikringspræmier i perioden justeret for KL s pris- og lønfremskrivning Pensionsbidrag til overenskomstansatte, tjenestemandspensioner og genforsikringspræmier Alle år fremskrevet til 215-priser Pensionsbidrag til overenskomstansatte Tjenestemandspensioner (pensionister) m.v. Genforsikringspræmier til tjenestemandsansatte Alt andet lige viser figuren i hvor stort et omfang det stigende antal overenskomstansatte påvirker de samlede udgifter til pensionsbidrag. Figur viser udviklingen i arbejdsmarkedspension til overenskomstansatte. Figur Udviklingen i pension til overenskomstansatte i perioden Faktiske udgifter sammenholdt med udgift fremskrevet til 215-prisniveau 175. Pensionsbidrag til overenskomstansatte - faktisk udgift sammenholdt med udgift fremskrevet til 215-niveau Faktisk udgift Udgift 215-priser Figuren viser såvel kommunens faktiske udgifter til pensionsbidrag til overenskomstansatte (det blå areal) som de pris- og lønjusterede udgifter niveau (det grå areal). 33

34 1. kr. Tal om Personale 215 Der har været et realfald i udgiften fra 211 til 212, hvor der også var et fald i antallet af ansatte svarende til 9 fuldtidsstillinger. Der var en svag real stigning fra 212 til 213, hvor antallet af fuldtidsårsværk steg med 3. Fra 213 til 215 har der været en større realstigning i udgiften. I denne periode, har der imidlertid kun været en stigning i antallet af fuldtidsårsværk. Fra 214 til 215 faldt antallet af fuldtidsårsværk, og derfor kan det konkluderes, at må den øgede faktiske udgift til pension til overenskomstansatte primært skyldes en omfordeling i forholdet mellem tjenestemænd og overenskomstansatte. Figur nedenfor viser udviklingen i udgiften til tjenestemandspensioner. Figur Udviklingen i tjenestemandspensioner i perioden Faktiske udgifter sammenholdt med udgift fremskrevet til 215-prisniveau 47. Tjenestemandspensioner - faktisk udgift sammenholdt med udgift fremskrevet til 215-niveau Udgift 215-priser Faktisk udgift Figuren viser de faktiske udgifter til tjenestemandspensioner (det grønne areal) samt de pris- og lønfremskrevne udgifter (det grå areal). Som det kan ses af det grå areal, har der været et realfald i udgiften til tjenestemandspensioner fra 211 til 212. Faldet i denne periode skyldes, at nogle af de tjenestemænd, der er afgået ved døden fik højere pension end de nytilkomne tjenestemandspensionister. Fra 212 til 213 var der en stigning i udgiften til tjenestemandspensioner. Stigningen skyldes såvel et øget antal af tjenestemandspensionister som at de nye tjenestemandspensionister var dyrere end dem, der døde. Fra 213 til 215 har der igen været et realfald i udgiften, hvilket også her skyldes, at de afdøde tjenestemandspensionister var dyrere, end de nye, som er kommet til. 34

35 1. kr. Tal om Personale 215 Figur nedenfor viser udviklingen i udgifter til genforsikringspræmier. Figur Udviklingen i genforsikringspræmier i perioden Faktiske udgifter sammenholdt med udgift fremskrevet til 215-prisniveau 8. Genforsikringspræmier - faktisk udgift sammenholdt med udgift fremskrevet til 215-niveau Udgift 215-priser 6.5 Faktisk udgift Figuren viser Høje-Taastrup Kommunes faktiske udgifter til genforsikringspræmier for tjenestemandsansatte (det brune areal) sammenholdt med de pris- og lønfremskrevne udgifter (det grå areal). Det grå areal viser, at udgiften til genforsikringspræmier reelt er faldet fra 211 til 213. Fra 213 til 214 har udgiften stort set uændret, mens der igen fra 214 til 215 har været et realfald i udgiften. Årsagen til faldet i genforsikringspræmierne er enten, at genforsikrede fratræder til et andet job uden for kommunen eller, at de går på pension. Figur 8.3 nedenfor viser udviklingen i kommunens samlede udgifter til løn og pension. Figur 8.3 Udviklingen i løn- og pensionsudgifter i perioden % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Udvikling i løn- og pensionsudgifter 12,% 12,1% 12,2% 12,4% 12,5% 88,% 87,9% 87,8% 87,6% 87,5% Lønudgifter Pensionsudgifter i alt 35

36 Alder Antal Tal om Personale 215 Figuren viser, at pensionsudgifterne udgør en stadig stigende andel af de samlede udgifter til løn- og pension. I figur 8.4 nedenfor kan antallet af og udviklingen i antallet af tjenestemandspensionister aflæses. Figur 8.4. Antal tjenestemandspensionister i årene i perioden Antal tjenestemandspensionister Figuren viser, at antallet af tjenestemandspensionister stort set har været konstant fra 211 til 215. Der er fortsat ansat 68 kommunale tjenestemænd i Høje-Taastrup Kommune. 56 tjenestemænd er genforsikrede. Tilbage er 12 ikke-forsikrede tjenestemænd, som i løbet af de næste ca. 5 år forventes at gå på pension. I figur 8.5 nedenfor vises den gennemsnitlige alder for tjenestemændene på pensioneringstidspunktet. Figur 8.5. Tjenestemænds gennemsnitsalder på pensionstidspunktet i perioden Tjenestemænds gennemsnitsalder på pensionstidspunktet ,9 62,6 63,5 63,3 62, Figuren viser, at gennemsnitsalderen på pensionstidspunktet stort set har været konstant i perioden, men der kan spores et fald. Da antallet tjenestemænd, der indgår i gennemsnittet er relativt lille, kan der være tale om tilfældige udsving. I det følgende ses der på, om man kan se en tilsvarende udvikling, når der ses på alle ansatte. Figur 8.6 nedenfor viser den gennemsnitlige alder for alle ansatte, der på fratrædelsestidspunktet er 6 år eller derover. Det forudsættes, at den gennemsnitlige fratrædelsesalder for de 6+ årige kan betegnes som pensioneringstidspunktet 36