Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i byggeledelse Kandidatuddannelsen i byggeledelse (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 6.2. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts, Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 9. februar 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 8. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. februar 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand.polyt. i byggeledelse Master of Science (MSc) in Engineering (Management in the Building Industry) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD: 8360 AUDD: 8360 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 13 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitet ikke har fastsat en maksimumsramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne fagområdet bygning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Adgangskrav Kandidatuddannelsens adgangskrav: Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; bygge- og anlægskonstruktion) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; indeklima og energi) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; vand og miljø) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (byggeri og anlæg; veje og trafik) Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bygge- og anlægskonstruktion) Diplomingeniør i byggeri og anlæg Diplomingeniør i byggeri og industri Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Danmarks Tekniske Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Kandidatuddannelse i byggeledelse Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger... 9 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det teknisk videnskabelige fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for teknisk videnskabelige fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i byggeledelse består af: Kernefaglig ekspert Professor Carl-Eric Hagentoft, Department of Civil and Environmental Engineering, Chalmers Tekniska Högskola Aftagerrepræsentant HR-chef Vibeke Schreiber, Per Aarsleff A/S Studerende Kandidatstuderende Casper Kaae Sønderby, medicin og teknologi, Danmarks Tekniske Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Der er den 27. september 2010 modtaget supplerende oplysninger i forhold til uddannelsens frafald. Der er den 19. januar 2011 modtaget supplerende oplysning vedr. VIP/DVIP ratio. Der er den 24. januar 2011 modtaget supplerende oplysning vedr. VIP/DVIP ratio. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 30. september Der er gennemført et samlet besøg den 30. september og 1. oktober for følgende uddannelser: Bachelor (BSc) i byggeri og anlæg Bachelor (BSc) i bygge- og anlægskonstruktion (Esbjerg) Cand.polyt. i bygge- og anlægskonstruktion (Esbjerg og Ålborg) Cand.polyt. i byggeledelse Cand.scient.techn. i bygge og anlæg Cand.polyt. i vej og trafikteknik Cand.polyt. i vand og miljø Cand.polyt. i indeklima og energi Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december Høringssvar modtaget 10. januar

9 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 for kandidatuddannelsen i byggeledelse er ændret fra delvis tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af vurderings- og dokumentationspunkt (Undervises de studerende i udstrakt grad af VIP er) er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2011 Bemærkninger Ifølge Aalborg Universitet organiseres fakultetets uddannelser i tre skoler, der koordinerer udvalgte opgaver for studienævnene. Hver skole har et studieråd, hvis medlemmer består af formanden og næstformanden for de respektive studienævn samt studielederen. Skolerne benævnes School of Information and Communication Technology, School of Engineering and Science samt School of Architecture, Design and Planning. Uddannelserne i nærværende akkrediteringsrapport henhører under School of Engineering and Science. (Udleveret materiale på besøget dok nr ) Universitetets dokumentationsrapport bygger på den gældende studieordning for uddannelsen, som trådte i kraft pr. 1. september (Dokumentationsrapport, s. 4) 6

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i byggeledelse til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i byggeledelse på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Ålborg. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde. Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Uddannelsens kompetenceprofil En kandidat fra byggeledelse: Viden: - har inden for byggeledelse viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. - kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over byggeledelsesviden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. - har viden om organisering og ledelse af ordrebaseret produktion i byggeriet, herunder ledelsessystemer, såvel tekniske, økonomiske, sociale og organisatoriske - kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over bygge- og anlægsbranchens rammer og vilkår for produktion, samt kunne identificere innovations og udviklingsmuligheder. Færdigheder: - mestrer de videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for byggeledelse. - kan vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for det byggeledelsesmæssige fagfelt. - kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer: - kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. - kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. - kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. - kan strukturere og kommunikere problemstillinger og løsninger og konsekvenser målrettet mod forskellige modtagere og med iagttagelse af såvel professionel, faglig etik som af mulige interessentkonflikter. (Studieordning, s. 35) 10

14 Uddannelsens struktur (Studieordning, s. 37) 11

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere. Ifølge universitetet er der nedsat et aftagerpanel for ingeniørvidenskab forankret centralt på fakultetsniveau. Aftagerpanelet har holdt sit seneste møde i medio maj 2010 og består ifølge universitetet af følgende personer: Torben Poulsen, Aalborghus Gymnasium Palle Klærke Christensen, Systematic Software Engineering A/S Grimur Lund, Logimatic A/S Torben Søgaard Jensen, COWI A/S Peter Samuelsen, Coloplast A/S Michael Vaag, Ingeniørhøjskolen i Århus Louis Becker, Henning Larsens Tegnestue Børge Diderichsen, Novo Nordisk A/S Michael Damm, Aalborg Kommune Michael Andersen, Team Danmark Jacob Dirks, Grundfos A/S Jens Peter Stigkjær, Mærsk Olie og Gas A/S Michael Jentsch, Frederikshavn Kommune (Bilag 1.a) På besøget tilkendegav ledelsen, at specifikke aftagergrupper nedsættes ved, at de enkelte fagmiljøer kommer med forslag til medlemmerne og, at man primært vælger at være i dialog med personer, som har en overordnet funktion i den pågældende virksomhed eller organisation. Endvidere er det intensionen at sikre et repræsentativt udsnit fra aftagersiden. Uddannelsens ledelse tilkendegav endvidere på besøget, at der efter hvert møde med aftagerpanelet og i forbindelse med det aktuelle revisionsarbejde af uddannelsernes studieordninger udarbejdes detaljerede referater, som sendes ud til de fagmiljøer, som arbejder med studieordningerne. Af dokumentationsrapporten fremgår det videre, at universitetet i forbindelse med den gennemførte strukturændring og justeringerne i uddannelsens studieordning har været i dialog med en lang række aftagere udover de nævnte medlemmer af fakultetets aftagerpanel, som har givet konkret feedback på uddannelserne. Universitetet anfører således, at man har afholdt et møde den 14. januar 2010, hvor en række rådgivende ingeniører samt enkelte entreprenører og producenter som eksempelvis Grontmij-CarlBro, COWI, Niras, Enggaard og Siemens Windpower deltog. Det fremgår af referatet i bilag 1b, at aftagerne i grupper har diskuteret det konkrete indhold i kandidatuddannelsen. Således har repræsentanter fra Kuben Byg, COWI, Enggaard og Hasseris Ingeniører forholdt sig eksplicit til kandidatuddannelsen i byggeledelse. Af dokumentationsrapporten fremgår såvel referat fra aftagerpanelets seneste møde samt mødet med aftagerne den 14. januar Af sidstnævnte fremgår det eksempelvis, at aftagerne i forhold til 12

16 specialiseringen i byggeledelse blandt andet tilkendegav, at uddannelsen måske også kunne indeholde noget om ydelsesbeskrivelser og den historiske udvikling i byggeriet. Ligeledes at samarbejde, kommunikation og konflikthåndtering også med fordel kunne indeholdes i kurset byggeprocessens styringsområder. Endvidere fremgår det, at aftagerne tilkendegav, at der bør være fastlagte kurser på uddannelsens 3. semester, og at der bør opstilles strengere krav til de virksomheder, hvor de studerende gennemfører projektorienterede forløb. (Bilag 1b). Af dokumentationsrapportens s. 4 fremgår det, at universitetet i den videre proces i forbindelse med studieordningsrevisionerne har været opmærksom på aftagernes kommentarer om end det er akkrediteringspanelets vurdering, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan aftagernes kommentarer er indarbejdet i revisionen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetets ledelse på besøget tilkendegav generelt at forholde sig kritisk til aftagernes forskellige ønsker som i flere tilfælde kan opleves som snævre virksomhedsspecifikke ønsker mere end som principielle spørgsmål. På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagere og aftagerpaneler anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fakultetet fremadrettet ønsker at reetablere dets nuværende aftagerpanel, så det følger fakultetets nye organisatoriske struktur og dermed fremover vil blive tilknyttet de enkelte skoler. Se akkrediteringsrapportens s. 5 for flere detaljer. Universitetet anfører, at Der blev lagt op til, at de nuværende aftagerpaneler for ingeniør- og naturvidenskab opløses, og at der i stedet oprettes et eller flere aftagerpaneler for hver af de fire schools (Bilag 1a). På besøget tilkendegav uddannelsens ledelse videre, at de nye aftagerpaneler skal bemandes af allerede kendte profiler fra fakultetets nuværende panel og mødes 1-2 gange om året og have fokus på mere langsigtede forhold, mens ad hoc grupperne skal indkaldes mere løbende. Dialog med dimittender Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med dimittender. Universitetet anfører, at dialogen med dimittenderne systematiseres i form af en dimittendundersøgelse, der gennemføres hver 5. år. Ifølge universitetet bidrager undersøgelsens resultater blandt andet til kvalificering af policy-udvikling vedr. beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne. Undersøgelsen bidrager til kvalitetssikring, udvikling og evaluering af uddannelser samt til en kvalificering af vejledningsindsatsen på alle niveauer. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Den nyeste kandidat og aftagerundersøgelse fra med svar fra kandidater fra perioden februar 2007, er ifølge universitetet blevet behandlet i studienævnet med henblik på at sikre den fortsatte kvalitet og relevans af uddannelsen. Hovedkonklusionen er, at dimittenderne hurtigt finder arbejde (1/3 har arbejde før dimission og 2/3 var i arbejde 3 måneder efter). (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet noterer, at 245 dimittender fra studienævnet for Byggeri & Anlæg (B-SN) ifølge universitetet deltog i undersøgelsen og at svarprocenten dermed udgør 54,4 procent heraf deltog 45 dimittender fra uddannelsen i byggeledelse, hvilket svarer til knap 19 procent. Endvidere har Institut for Produktion i forbindelse med 10 året for uddannelsen i byggeledelse gennemført en selvstændig kandidatundersøgelse i Heraf fremgår det, at der er udsendt spørgeskemaer til samtlige 88 dimittender som dimitterede før 2009 og deres nuværende arbejdsgivere/chefer. Heraf har 73 ifølge universitetet svaret. Kandidatundersøgelsen har ifølge universitetet blandt andet haft til formål at afdække, hvorvidt kandidaternes faglige- og ledelsesmæssige kompetencer, som de har opbygget gennem deres studie, matchede med de kompetencer som de anvender og har behov for i deres nuværende virke. Videre har 13

17 undersøgelsen afdækket nuværende chefers oplevelse af dimittendernes faglige kompetencer. Af centrale konklusioner fra undersøgelsen nævner universitetet, at dimittenderne særligt efterspørger yderligere kompetencer indenfor generel ledelse, tværfaglig orientering, konflikthåndtering samt arbejdsmiljø og kvalitetsstyring mens de oplever, at deres kompetencer indenfor blandt andet simulering, industriel produktion, skriftlighed og mundtlig fremlæggelse og præsentation er tilstrækkelige i forhold til deres nuværende job. (Udleveret materiale på besøget dok. nr ) På besøget bekræftede ledelsen, at resultatet af dimittendundersøgelserne behandles i studienævnet, som tager stilling til, hvorvidt der på baggrund af undersøgelsens resultater skal foretages eventuelle ændringer i uddannelserne. Ledelsen tilkendegav videre, at de oplevede, at dimittenddialogen havde to strenge. Den løbende kontakt til aftagere, som typisk er gamle studerende og dimittendundersøgelsen som hvert 5. år supplerede den løbende mavefornemmelse. I forbindelse med den seneste gennemførte undersøgelse gav ledelsen udtryk for, at resultatet af undersøgelsen i lighed med deres forventninger havde vist, at dimittender i overvejende grad fandt beskæftigelse, og at aftagerne generelt var tilfredse med uddannelsernes dimittender. Universitetet anfører videre, at universitetet er i dialog med uddannelsens dimittender via et elektronisk netværk - Kandidatnet samt i forbindelse med et årligt arrangement Livslang Læring, hvor dimittender indbydes til nogle dage på universitetet, hvor der kan følges forelæsninger inden for forskellige fagdiscipliner. Bygge- og anlægskonstruktion bidrager som regel med et program. (Dokumentationsrapport, s. 6) På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet anvender dialogen med dimittenderne til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelets vurdering bygger særligt på, at universitetet løbende og systematisk gennemfører dimittendundersøgelser, og at resultaterne heraf systematisk behandles af studienævnet med henblik på sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af universitetets dokumentationsrapport, hvordan resultaterne af kandidatundersøgelsen udarbejdet af Institut for Produktion har været anvendt eksempelvis i forbindelse med den gennemførte studieordningsrevision. Beskæftigelse Akkrediteringspanelet noterer blandt andet på baggrund af tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Således fremgår det heraf, at 94 procent (mod 93 procent på hovedområdet) af de nyuddannede civilingeniører fra Aalborg Universitet i 2007 var i beskæftigelse 4 19 måneder efter dimission. Tallene for årene før 2005 og 2006 var henholdsvis 91 og 92 procent. Til sammenligning var beskæftigelsesgraden på hovedområdet i samme periode 90 procent. Universitetet har endvidere suppleret datamaterialet fra Universitets- og Bygningsstyrelsen med tal fra Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses (IAK) som viser, at ledigheden for civilingeniører generelt i maj 2010 var på 3,5 procent og mere specifikt for grupperne Bygning og Anlæg på 3,5 % og 3,7 %. (Dokumentationsrapport, s. 6) Videre henviser universitetet til resultatet af den seneste dimittendundersøgelse som ifølge universitetet viser, at ledighedsprocenten for studieretningen bygge- og anlægskonstruktion mm. er 3,6 %. Det bemærkes at denne kategori omfatter dimittender fra bygge- og anlægskonstruktion, byggeledelse samt bygningsinstallationer. Af kandidatundersøgelsen udarbejdet af Institut for Produktion over uddannelsens dimittender fremgår det, at pr. 1. juli 2009 var 95 % af uddannelsens dimittender i beskæftigelse. 3 % af disse var dog ifølge universitetet opsagte i deres nuværende stilling. Videre fremgår det af undersøgelsen, at 30 % af 14

18 dimittenderne havde job, inden de afsluttede deres uddannelse, mens 80 % var i beskæftigelse inden for 2 måneder efter de dimitterede. (Udleveret materiale på besøget dok. nr ) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang svarende til dimittenderne på det teknisk videnskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Således viser universitetets undersøgelse af uddannelsens dimittender, at disse finder beskæftigelse ved blandt andre Aalborg Universitet, kommuner, Carl Bro, Landinspektørfirmaet Bo, Boe og Kjær A/S og Per Aarsleff A/S. Dimittendernes jobfunktioner dækker ifølge universitetet blandt andet rådgivning og vejledning, analyse og evaluering, projektledelse, produkt- og kvalitetsudvikling. Dette understøttes videre af kandidatundersøgelsen for dimittenderne i byggeledelse udarbejdet af Institut for Produktion, idet det her fremgår, at 58 % er beskæftiget ved entreprenørvirksomheder, 28 % hos rådgivereog konsulenter, enkelte hos generelle konsulentvirksomheder og resten i bygge- og anlægsbranchens virksomheder. Videre har 40 % af alle uddannelsens dimittender ledelsesansvar dog har 66 % af de ansatte i entreprenørvirksomhederne ledelsesansvar. (Udleveret materiale på besøget dok. nr ) Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 4-7 Bilag 1a: Fakultetets aftagerpanel for ingeniørvidenskab, referat fra møde Bilag 1b: Referat fra møde med aftagere Bilag 1c: Kandidat og aftagerundersøgelsen , Delrapport for Byggeri & Anlæg. Bilag 1d: Deltagelse i Livslang Læring fra Byggeri og Anlæg. Bilag 1e: Samarbejdsaftale mellem Nordjyllands Erhvervsakademi og Aalborg Universitet, Udleveret materiale på besøget dok. nr

19 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og dens fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelsen udgøres af forskere fra nedenstående forskningsenheder og, at særligt forskningen ved forskningsgruppen for byggeledelse som yderligere beskrevet nedenfor vurderes at afspejle sig i uddannelsens konstituerende fagelementer. Den centrale forskningsenhed bag uddannelsen er således ifølge universitetet: Forskningsgruppen for byggeledelse, Institut for Mekanik og Produktion (Dokumentationsrapport, s. 8 og 17) Ligeledes leverer VIP fra Institut for Byggeri og Anlæg og Institut for Matematiske fag forskningsbaseret undervisning til uddannelsen. Universitetet anfører, at forskningen ved forskningsgruppen for byggeledelse i særlig grad fokuserer på effektivisering af såvel byggeprocessen fra idefase til anvendelse og evt. bortskaffelse som på den enkelte virksomhed relateret til byggesektoren. Forskningen spænder fra studier af samspil mellem forskellige funktioner i produktionsvirksomheder til undersøgelse af specifikke faktorer i rent teknologiske processer. Eksempler herpå er: Operationsmanagement i byggesektoren (anlægsteknik og byggeledelse) Samspillet mellem procesudvikling og produktion Samspillet mellem teknisk-organisatorisk udvikling og international konkurrenceevne Virksomhedstilpasset styring af produktionsudvikling og produktion samt opbygning af produktionsstyringssystemer (Dokumentationsrapport, s. 9) Herudover beskæftiger den øvrige forskning bag uddannelsen sig med emner som bygninger og anlægskonstruktioner under ekstreme påvirkninger som f.eks. storme eller jordskælv, kystbyggeri, geoteknik, regn og spildevandsafstrømning, samt videnskabelige metoder til rationel og systematisk design af datamatstøttet design af mekaniske systemer og produkter. (Dokumentationsrapport, s. 9f) Forskningens samvirke med praksis Endvidere fremgår det af Aalborgs Universitets hjemmeside at en række af forskningsmiljøernes forskningsprojekter sammenvirker med praksis og blandt andet involverer projektpartnere fra praksis, herunder interesseorganisationer, entreprenører og producenter som eksempelvis Dansk Byggeri, Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), Børge Jacobsen A/S, CEG A/S samt NCC A/S. Det er således akkrediteringspanelet vurdering, at forskningen bag uddannelsen sammenvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Vurderingen bygger på universitetets redegørelse s. 16

20 10f, hvoraf det fremgår, at følgende VIP ere har været involveret i forbindelse med den nylige revision af uddannelsens studieordning: Lektor og studieleder, Henrik Brohus (Architectural Design) Lektor og studienævnsformand, Christian Frier (Bygningsmekanik) Lektor Michael Rasmussen, (Vand og Jord) Lektor Lars Bolet (Trafikplanlægning) Lektor Kjeld Svidt (Architectural Design) Lektor Søren Wandahl (Byggeledelse) Lektor Jette Holgaard (Samfundsudvikling og planlægning) Professor Morten Nielsen (Matematiske fag) Lektor Lars Diekhöner (Fysik og nano-teknologi) (Dokumentationsrapport, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående VIP ere samlet repræsenterer de centrale forskningsmiljøer, som er relevante i forhold til uddannelsen. Endvidere deltager følgende undervisere ifølge universitetet centralt i den praktiske planlægning og drift af undervisningen på uddannelsen. Professor, Per Christiansson (Architectural Design - Bygningsinformatik) Lektor, Erik Bejder (Byggeledelse) Lektor, Willy Olsen (Byggeledelse) (Dokumentationsrapport, s. 11) VIP/DVIP-ratio Akkrediteringspanelet noterer, at VIP/DVIP ratioen for uddannelsen er opgivet til 2,0, idet der er leveret 1,0 VIP- og 0,5 DVIP årsværk til uddannelsen. Dermed ligger ratioen markant lavere end ratioen på hovedområdet, der er 7,2. Ifølge universitetet skyldes den mindre ratio, at uddannelsen har tilknyttet eksterne undervisere fra erhvervslivet, der er med til at sikre undervisningens erhvervsrettede sigte, hvorimod de faste VIP sikrer den tætte forskningsmæssige tilknytning. (Dokumentationsrapport, s. 11) I høringssvaret skriver universitetet om VIP/DVIP ratioen følgende: VIP/DVIP ratioen i den indsendte akkrediteringsrapport var opgjort på baggrund af den tidligere studieordning. Per 1. september 2010 trådte den nye studieordning i kraft, og den øvrige del af akkrediteringen har taget udgangspunkt i denne studieordning. Med ikrafttrædelsen af den nye studieordning forventes VIP/DVIP ratioen væsentligt forhøjet, da der er lagt op til en væsentligt større VIP-dækning end på den tidligere studieordning. Dette illustreres i nedenstående tabel, hvor der med udgangspunkt i den gældende studieordning er lavet et skøn over VIP/DVIP dækningen på de enkelte uddannelseselementer. 17

21 Opgørelsen over VIP/DVIP dækning på uddannelsens 120 ECTS viser, at skønsmæssigt 81 % af uddannelsen gennemføres med faste VIP er. I moduler med vejledning udgør hovedparten af vejlederne VIP er. På 1. og 2. semester benyttes der tre DVIP er, mens der benyttes syv VIP er. På 3. semester benyttes kun i sjældne tilfælde DVIP er som vejledere, mens der på 4. semester kun benyttes én DVIP, mens der typisk benyttes fem VIP er. I kursusmodulerne er det kun to moduler på 1. semester, hvor der er tilknyttet DVIP er til undervisningen. Som anvist ovenover er det på den gældende studieordning en mindre del af uddannelsen, der varetages af DVIP er. Forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning sikres ved, at der for kursusmodulernes vedkommende altid er faste VIP er tilknyttet alle kurser. Dvs. der forekommer ingen kurser, som varetages alene af DVIP er. Derved er det kursuskoordinatorens og de(n) faste VIP er, der deltager i kurset, der sikrer, at forskningsindsatsen afspejles i undervisningen. Derudover kan det præciseres, at netop kurserne med deltagelse af DVIP er har en fast stab af VIP er med særlig høj forskningskompetence. Dette gælder eksempelvis for Byggeriets rammer, ligesom Byggeprocessens styringsområder i sig selv er et centralt forskningsområde for alle VIP erne i byggeledelse faggruppen (Høringssvar modtaget d. 19. januar 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerende i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Panelet lægger i sin vurdering særligt vægt på, at prodekanen for uddannelse ved Aalborg Universitet i supplerende oplysninger bekræfter, at det skønsmæssige overslag for den fremtidige VIP/DVIP sammensætning på uddannelsen (jf. tabellen ovenfor) vurderes realistisk, og at det er en eksplicit målsætning at hæve VIP/DVIP ratioen på uddannelsen til et niveau svarende til gennemsnittet for hovedområdet (jf. supplerende oplysning modtaget d. 19. januar 2011 og 24. januar 2011). Akkrediteringspanelet bemærker, at de studerende tilkendegav, at de oplevede, at projektvejledningen i særlig grad understøttes af eksterne undervisere, og at denne i nogen grad varierede med hensyn til omfang og kvalitet, samt i væsentlig grad begrænsede sig til kommunikation via . Akkrediteringspanelet bemærker dog, at de studerende generelt oplevede at såvel interne som eksterne undervisere, var hurtige til at besvare de studerendes henvendelser blandt andet via s. Antal studerende pr. VIP Ifølge universitetet var der i ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen, som samlet set optjente 28,3 STÅ. I samme år leverede 5 VIP er 1,0 undervisningsårsværk. Dette giver en STUD/VIP ratio på 28,3. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende i nogen grad har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker dog jf. ovenfor, at de studerende generelt oplevede at have nemt ved at være i løbende kontakt med deres undervisere, og at opgørelsen af ratioen opgjort i antal hoveder er forholdet mellem 33 ressourceudløsende studerende og 5 VIP, dvs. et forhold på 6,6. Forskningsmiljøets kvalitet Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Vurderingen bygger på universitetet redegørelse, vedlagte CV er i bilag 2a samt tabel 9 på s. 12 i dokumentationsrapporten gengivet nedenfor. Heraf fremgår det blandt andet, at forskningsenhederne bag uddannelserne er aktivt publicerende herunder en række peer reviewed artikler. Således angives forskningsproduktionen for Institut for Mekanik og Produktion herunder forskningsgruppen for byggeledelse i til henholdsvis 135, 115 og 137. Heraf var i 2007 og 2009 knap en tredjedel peer reviewed artikler. I 2008 var dog ca. halvdelen af den samlede forskningsproduktion peer reviewed artikler. Tilsvarende var forskningsproduktionen for Sektionen for Architectural Design henholdsvis 37, 59 og 51 i perioden, hvoraf 11 artikler i 2008 og 2009 var peer reviewed. (Dokumentationsrapport, s. 15) 18

22 (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet bemærker dog i relation til den opgjorte forskningsproduktion ovenfor, at forskningsgruppen for byggeledelse ifølge Aalborg Universitets hjemmeside forskning/bl-gruppen/medarbejdere består af 3 lektorer og en studielektor. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at - de studerende i tilstrækkelig grad undervises af VIP er - de studerende i nogen grad har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen - der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og dens fagelementer - uddannelsen tilrettelægges af VIP er og - forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 2 er ændret fra delvis tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af vurderings- og dokumentationspunkt (Undervises de studerende i udstrakt grad af VIP er) er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2a: Bilag 2a CV er fra centrale planlæggere og undervisere BL. Høringssvar modtaget d. 11. januar 2011 Supplerende oplysning modtaget d. 19. januar 2011 Supplerende oplysning modtaget d. 24. januar