Årsberetning 2015 Årsregnskab for 2015

Transkript

1 Årsberetning 2015 Årsregnskab for 2015

2 Læsevejledning Læsevejledning Formålet med regnskabet er at redegøre for udviklingen i regnskabsåret set i forhold til den forventede udvikling, da tet blev vedtaget. Aflæggelsen af regnskabet for 2015 er opbygget i forhold til den politiske og organisatoriske opdeling samt Social- og Indenrigsministeriets udmeldte formkrav til årsregnskabet. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at: indtægter er angivet med minus og udgifter er angivet som positive tal afrundinger til hele tusind eller mio. kr. i de anførte tal- og tabelopstillinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen Ajourført: 31. marts 2016 Økonomi & Løn Østergade Bogense Sags nr Dokument nr Årsberetning 2015

3 Indholdsfortegnelse Indhold Læsevejledning... 2 Indhold... 3 Kommuneoplysninger... 4 Borgmesterens forord... 5 Ledelsens påtegning... 6 Generelle regnskabsbemærkninger års hovedtal og nøgletal Regnskabsopgørelse Finansieringsoversigt Balance Noter til regnskabsopgørelse og balance Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Sektorbeskrivelse for Erhvervs- Kultur- og Fritidsudvalget Sektorbeskrivelse for Børne- og Ungeudvalget Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Sektorbeskrivelse for Økonomiudvalget Anvendt regnskabspraksis Årsberetning 2015

4 Kommuneoplysninger Kommuneoplysninger Kommune Kommunalbestyrelse I 2015 Direktion Revision Nordfyns Kommune Østergade Bogense Telefon Hjemmeside post@nordfynskommune.dk Hjemsted Bogense Regnskabsår 1. januar 31. december Morten Andersen, Borgmester (V) Kim Johansen (A) Jørgen Meier Sørensen (V) Kurt Christensen (V) Helle Waagner (A) René Lundegaard (O) Steen Brydegaard (F) på orlov Anja Lund Kristensen (V) Ole Taustrup Hansen (V) Pia Longet (A) Lars Hegelund Bjørnsbo (V) Anette Lykke Jensen (A) Freddy Andersen (V) Jane Yndgaard (O) Dorte Schmidt (N) Mogens Christensen (V) Gert Rasmussen (A) Franz Jul Rohde (C) Bent Soelberg (V) Lasse Haugaard Pedersen (A) Jens Otto Dalhøj (I) Palle Yndgaard (V) Keld Haurholm Nielsen (Ø) Brian Lebæk (A) Maria Smet Jensen (V) Anne-Lise Sievers (F) stedfortræder for Steen Brydegaard Morten V. Pedersen, kommunaldirektør Ulla Andersen, direktør for social og arbejdsmarked Ejner Jensen, direktør for børn og unge Henrik Boesen, direktør for teknik, erhverv og kultur BDO Godkendt revisionsaktieselskab Fælledvej Odense 4 Årsberetning 2015

5 Borgmesterens forord Borgmesterens forord Udgangspunktet for den løbende styring af kommunens økonomi er den økonomiske politik, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Dette regnskab overholder næsten alle måltal i politikken. Regnskabet for 2015 viser et samlet underskud på 77,2 mio. kr. Underskuddet er næsten 50 mio. kr. større end det oprindelige, som Kommunalbestyrelsen vedtog i efteråret Afvigelsen skyldes flere forhold, men de væsentligste er, at der i 2015 er brugt af de overførte drifts- og anlægsmidler fra tidligere år. Derudover har Kommunalbestyrelsen i 2015 besluttet at bruge ekstra midler til blandt andet asfalt og indfrielse af urentable renteswaps. Det samlede regnskabsresultat svarer stort set til det forventede regnskab ifølge opfølgningen pr. 30. september. Igennem flere år har der været talt om, at vores samlede overførsler på driften var for høje og skulle nedbringes. Det blev så til virkelighed i 2015, hvor de samlede overførsler er opgjort til 8,6 mio. kr. Dermed er der brugt 14,9 mio. kr. af de opsparede midler. Til sammenligning overførte vi 23,5 millioner i For at optimere driften og driftsterne har vi i 2015 arbejdet med forskellige struktur- og omstillingsprocesser. Her vil jeg fremhæve den nye dagtilbudsstruktur, ny organisering af Klub og Ungdomsskole, Nordfyns Erhverv og Turisme, den nye fælles teknisk serviceenhed, Beredskab Fyn, udbud af rengøringsopgaven og udbud af den kommunale græsklipning af grønne arealer. I 2015 har vi også skabt afsættet for, at vi i 2016 kan gennemføre en ny organisering af psykiatriområdet. I Nordfyns Kommune er vi fortsat økonomisk presset på overførselsområdet. Ledigheden er på 5,0 %, og med et stigende antal flygtninge, finansieringsomlægninger mm. er der behov for, at vi gør en særlig indsats. Derfor har vi i 2015 vedtaget en investeringsstrategi inden for beskæftigelsesområdet. En strategi, hvor vi over en 3-årig periode investerer i ekstra personaleressourcer for at få 395 fuldtidspersoner flyttet fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Kigger vi på anlægsområdet, har 2015 været endnu et år med god gang i anlægsprojekter i hele kommunen. Med et samlet anlægs i 2015 på 130,1 mio. kr., hvoraf vi har brugt de 108,8 mio. kr., kan vi glæde os over, at Nordfyns Kommune er en motor for udviklingen af kommunen både til glæde for vores borgere og den lokale bygge- og anlægsbranche. Vi har igen i år brugt af likviderne til at optimere og nedbringe kommunens gæld. Vi har også brugt af likviderne for ikke at optage ny gæld. Det er en god og sund økonomisk disposition, der er med til at sikre en sund økonomi, blandt andet fordi vi så skal reservere færre midler til afvikling af gæld. Årsberetningen er færdig en måned før tidsplanen, og det vil jeg gerne anerkende og takke for. Jeg vil også takke for den store arbejdsindsats, der er lagt i at skabe dette gode regnskabsresultat for 2015 både fra kommunalbestyrelsens side og dermed også i de stående udvalg, i administrationen, MED organisationen og de decentrale institutioner. Morten Andersen Borgmester 5 Årsberetning 2015

6 Ledelsens påtegning Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 16. marts 2016 aflagt årsregnskab for 2015 for Nordfyns Kommune til Kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Social- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver Kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Nordfyns Kommune, den 31. marts 2016 Morten Andersen Borgmester Morten V. Pedersen Kommunaldirektør 6 Årsberetning 2015

7 Generelle regnskabsbemærkninger Generelle regnskabsbemærkninger Regnskabsresultatet jf. regnskabsopgørelsen Hovedtallene ser således ud: (mio. kr.) Korrigeret Forventet regnskab pr Regnskab 2015 Regnskab 2014 Tilskud og skatter , , , , ,1 Driftsudgifter 1.696, , , , ,7 Renter 3,2 12,5 5,3 11,0 1,6 Resultat af ordinær drift -70,4-30,5-48,2-32,9-120,8 Anlægsudgifter 76,9 130,1 117,0 108,8 55,6 Jordforsyning 0,0 16,2 0,0 1,3-2,0 Skattefinansieret resultat 6,4 115,7 68,9 77,2-67,2 Forsyningsvirksomheder 0,0 3,9 0,1-0,0-0,7 Budgetreserver 20,9 7,9 0,0 0,0 0,0 Resultat i alt 27,3 127,5 68,9 77,2-67,8 Negative beløb angiver indtægter. Positive angiver udgifter. Nordfyns Kommunes regnskab viser et samlet underskud af drift og anlæg på 77,2 mio. kr. Der var i det oprindelige forudsat et underskud på 27,3 mio. kr. Overordnet set er der følgende store afvigelser mellem regnskab og oprindeligt : resultat af ordinær drift er 37,5 mio. kr. dårligere end oprindeligt teret de skattefinansierede anlægsudgifter er 31,9 mio. kr. højere end oprindeligt teret resultat af jordforsyning er 1,3 mio. kr. dårligere end oprindeligt teret I opfølgningen pr. 30. september 2015 forventedes et samlet underskud på 68,9 mio. kr. I forhold til opfølgningen er der i det endelige regnskab følgende store afvigelser: driftsudgifterne er 10,2 mio. kr. højere end forventet. De endelige overførsler svarer til forventningerne, så det er primært på områder uden overførselsadgang, der er merforbrug. anlægsudgifterne er 8,2 mio. kr. lavere end forventet, hvilket bl.a. medfører, at overførslerne på anlægsområdet er 7,2 mio. kr. højere end forventet resultat af jordforsyning er 1,3 mio. kr. dårligere end forventet resultat af forsyningsområdet giver et overskud, der 0,1 mio. kr. større end forventet Afvigelserne i forhold til forventet regnskab i opfølgningen skyldes hovedsageligt: indfrielse af ufordelagtige renteswaps øgede udgifter indenfor det specialiserede voksenområde øgede udgifter til aktivitetsbestemt sundhed Regnskab contra måltal i den økonomiske politik Kommunalbestyrelsen vedtog i 2014 en økonomisk politik for årene I den økonomiske politik indgår en række måltal for den kommunale økonomi. Måltallene anvendes primært i forbindelse med vedtagelsen. Det er dog også relevant at se, om regnskabsresultatet overholder måltallene. 7 Årsberetning 2015

8 Generelle regnskabsbemærkninger Nedenfor er vist, om de økonomiske måltal er nået i 2015: (i kroner) Måltal Opr Regnskab 2015 Resultat af ordinær drift Anlægsudgifter Gennemsnitlig likviditet Netto gældsafvikling Kilde: KMD-Opus og Nordyns Kommunes økonomiske politik Positive resultater samt indtægter markeres med minus fortegn Som det fremgår af ovenstående tabel var 3 ud af 4 måltal opfyldt i forbindelse med vedtagelsen for Regnskabstallene viser også, at 3 ud af 4 måltal er nået i Resultat af ordinær drift er 32,1 mio. kr. mindre end måltallet. Budgetoverførsler Det forventes, at nedenstående uforbrugte beløb overføres fra 2015 til 2016: Udvalg DRIFT ANLÆG Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget 0,5 3,4 Børne- og Ungeudvalget 0,6 3,8 Social- og Sundhedsudvalget 2,7 4,1 Teknik- og Miljøudvalget 2,9 9,5 Teknik- og Miljøudvalget forsyning 0 3,4 Økonomiudvalget 1,8 12,5 I alt 8,6 36,5 Beløbene er yderligere specificeret i bilagshæftet til årsberetningen. Budgetgrundlag og reserver Driftstet for 2015 blev lagt på grundlag af tet for 2014 med de forudsætningsændringer mv., som var kendt i foråret Via forskellige effektiviseringer på driften blev der plads til en række anlægsprojekter. Budgetreserven fra 2014 blev videreført med 5,0 mio. kr. Budgetreserven skulle anvendes til at finansiere eventuelle overskridelser i det samlede drifts. Derudover blev der teret med en forventet overførsel fra tidligere år på 15,9 mio. kr. I løbet af året viste det sig, at der ikke blev behov for at anvende reserven. Dels var tet lagt på et realistisk grundlag, dels opstod der ikke væsentlige uforudsete udgifter. Flere af fagudvalgene kunne ved opfølgningerne konstatere mindreudgifter, som blev overført til reserverne. Ved årets udgang udgjorde reserverne 7,9 mio. kr. 8 Årsberetning 2015

9 Generelle regnskabsbemærkninger Budgetreserverne fordeler sig således: Udvalg (mio. kr.) Tillagt i forb. med kvartalsvise opfølgninger Øvrige reguleringer Samlet reserve Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 3,9-1,9 2,0 Børne- og Ungeudvalget 0,0 1,4-0,1 1,3 Social- og Sundhedsudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Teknik- og miljøudvalget 0,0 1,3-0,5 0,8 Økonomiudvalget 5,0-0,6-0,6 3,8 Forventet overførsel 15,9 0,0-15,9 0,0 I alt 20,9 6,0-19,0 7,9 Serviceudgifter overholdelse af servicerammen Kommunerne skal under ét overholde den ramme for serviceudgifterne, som er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Overskrides rammen, bliver kommunerne ifølge loven straffet, dels kollektivt og dels individuelt. Kommunernes Landsforening forventer, at en eventuel straf vil blive beregnet med udgangspunkt i de oprindelige ter for kommunerne. Kommunens serviceudgifter defineres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifterne til lovpligtige sociale overførsler (kontanthjælp, pensioner, sygedagpenge, boligstøtte, aktivering mv.) samt udgifter til forsikrede ledige nettodriftsudgifterne til ældreboliger nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet nettodriftsudgifterne til forsyningsområdet (brugerfinansieret) Nordfyns Kommunes serviceudgifter for 2015 kan opgøres således: Beløb i mio. kr. Regnskab 2015 Nettodriftsudgifter i alt 1.717, ,8 Heraf udgifter udenfor servicerammen Sociale overførsler og forsikrede ledige 417,6 411,8 Ældreboliger -6,1-6,0 Aktivitetsbestemt sundhed 101,1 103,3 Brugerfinansieret område 0,0-0,5 Serviceudgifter i , ,2 Som det fremgår af tabellen er Nordfyns Kommunes serviceudgifter i regnskabet for ,7 mio. kr. højere end i det oprindelige. KL har efterfølgende beregnet, at Nordfyns Kommunes serviceramme bør nedsættes til 1.197,2 mio. kr. som følge af, at lønfremskrivningen ved overenskomstforhandlingerne blev lavere end indregnet i kommunernes økonomiaftale for Hvis kommunerne under ét overskrider den aftalte serviceramme, vil Nordfyns Kommune sandsynligvis blive straffet. 9 Årsberetning 2015

10 Generelle regnskabsbemærkninger Det fremgår også af tabellen, at kommunens udgifter til sociale overførsler og forsikrede ledige er 5,8 mio. kr. mindre end oprindeligt teret. Samlet set er nettodriftsudgifterne 6,8 mio. kr. højere end oprindeligt teret. Som det fremgår af ovenstående, er det primært serviceudgifterne, der bidrager til underskuddet. Årsagerne til udgiftsstigningen er bl.a.: Kommunens institutioner og afdelinger har anvendt en stor del af de midler, som var overført fra tidligere år. De samlede overførsler fra 2015 til 2016 udgør 8,6 mio. kr. mod 23,5 mio. kr. året før. Ifølge opfølgningen pr. 30. september 2015 var det forventet, at overførslerne ville udgøre 8,5 mio. kr. I forhold til det forventede regnskabsresultat i opfølgningen pr. 30. september 2015 er der merudgifter på en række områder uden overførselsadgang. I sektorbeskrivelserne er nærmere redegjort for de største afvigelser. Derudover henvises til noterne samt bilagshæftet med mere detaljerede regnskabsoversigter. Kommunens likvider er i 2015 blevet reduceret med 91,8 mio. kr., hvor der oprindeligt var teret med et forbrug af likvider på 19,7 mio. kr. Tilskud og skatter Indtægterne fra skatter og generelle tilskud blev i ,5 mio. kr. mindre end oprindeligt teret. Skatteindtægterne faldt med 1,0, mio. kr. pga. tilbagebetaling af grundskyld som følge af nye ejendomsvurderinger fra Skat. Tilskud og udligninger faldt med 0,5 mio. kr. Dette skyldes primært, at beskæftigelsestilskuddet, som dækker en del af kommunens udgifter til ledige, blev nedreguleret i løbet af året. Driftsudgifter på det skattefinansierede område Driftsudgifterne fordelt på fagudvalg ser således ud (i mio. kr.): Udvalg Korrigeret Forventet regnskab pr Regnskab 2015 Arbejdsmarkedsudvalget 266,1 261,3 262,1 262,0 Erhvervs- Kultur- og Fritidsudvalget 42,9 45,0 44,5 43,5 Børne- og Ungeudvalget 490,7 489,3 486,2 489,7 Social- og Sundhedsudvalget 638,2 646,2 646,2 650,3 Teknik- og Miljøudvalget 85,7 104,9 101,1 100,7 Økonomiudvalget 172,5 178,0 174,1 178,1 I alt 1.696, , , ,4 Som det fremgår af ovenstående tabel er driftsterne totalt set blevet forhøjet med 28,6 mio. kr. i løbet af året, primært via overførsler fra 2014 til 2015 er regnskabet for de samlede driftsudgifter 0,4 mio. kr. lavere end det korrigerede er regnskabet for de samlede driftsudgifter 10,2 mio. kr. højere end det forventede regnskab I sektorbeskrivelserne for de enkelte udvalg er der nærmere redegjort for de væsentligste afvigelser mellem korrigeret og regnskab. 10 Årsberetning 2015

11 Generelle regnskabsbemærkninger Renter mv. I 2015 udgjorde renterne en nettoudgift på 11,0 mio. kr. Det korrigerede udviste en nettoudgift på 12,5 mio. kr. Forskellen skyldes primært større afkast end forventet af likvider i kapitalpleje. Anlægsudgifter excl. jordforsyning På det skattefinansierede område har der været afholdt nettoudgifter for 108,8 mio. kr. Det korrigerede udgjorde 130,1 mio. kr. Det oprindelige udgjorde 76,9 mio. kr. I 2015 er der givet tillægsbevillinger på 53,2 mio. kr., primært overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra De 3 største anlægsposter er Modernisering af skoler og daginstitutioner, hvor der i alt er brugt 27,7 mio. kr. i 2015 Nyt Langebyhus. Hertil er der afholdt 10,5 mio. kr. i 2015 Ny tandklinik, hvor der er brugt i alt 10,2 mio. kr. i Der overføres uforbrugte beløb for anlægsprojekter for i alt 36,5 mio. kr. til De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret er: Erhvervs-, kultur- og fritidsudvalgets område Der har været afsat en del puljemidler i forbindelse med halstrategien. En stor del af puljemidlerne er ikke anvendt i Børne- og Ungeudvalgets område En mindre del af anlægstet til modernisering af skoler og daginstitutioner overføres til Social- og Sundhedsudvalgets område 2. fase af sundhedshuset på Solgården mangler etablering af parkering. Udvidelse og ombygning af Handicapcenter Nordfyn er blevet forsinket. Teknik- og Miljøudvalgets område Havneinvesteringerne i 2015 udføres i sammenhæng med bevillingen i En del renoveringsopgaver er igangværende men afsluttes først i Økonomiudvalgets område Digitalisering af en række IT systemer er blevet udskudt. Oversigter over anlægsprojekterne, opdelt på afsluttede og igangværende projekter, findes i bilagshæftet til årsregnskabet. 11 Årsberetning 2015

12 Generelle regnskabsbemærkninger Jordforsyning Kommunen har i 2015 afholdt udgifter til køb af jord og byggemodning for 6,5 mio. kr. De samlede salgsindtægter udgjorde 5,2 mio. kr. Der har således været et nettounderskud på jordforsyning på 1,3 mio. kr. Der er i alt solgt 18 parcelhusgrunde i 2015, hvor der i 2014 blev solgt 9 grunde. Der er i 2015 tilbagekøbt 3 parcelhusgrunde. Forsyningsvirksomheder Det brugerfinansierede forsyningsområde omfatter udelukkende renovation, herunder genbrugspladserne. Det var ifølge det korrigerede forventet, at området gav et underskud på 3,9 mio. kr. Regnskabsresultatet viser et samlet underskud på kr. Afvigelsen skyldes primært færre anlægsudgifter end forventet, idet der endnu ikke er afholdt væsentlige udgifter til etablering af husstandsindsamling af pap og papir. Låneoptagelse og afdrag på lån Der er i 2015 ikke optaget nye lån. Der er i 2015 betalt afdrag for i alt 14,4 mio. kr. 12 Årsberetning 2015

13 5 års hovedtal og nøgletal 5 års hovedtal og nøgletal (mio. kr.) Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskabsopgørelsen Resultat af ordinær drift -90,3-101,7-107,3-120,8-32,9 Resultat af skattefinansieret område -65,6-76,8-22,1-67,2 77,2 Resultat af forsyningsområdet 4,3 1,3-1,1-0,7-0,0 Balanceposter Anlægsaktiver i alt 1.634, , , , ,3 Omsætningsaktiver i alt 55,4 12,7 130,5 81,5 120,8 Likvide aktiver incl. obligationer 62,1 156,0 136,8 188,8 97,0 Mellemvæ. med forsyningsområdet - spildevand (gæld) - renovation (gæld) -10,8-4,7-9,6-3,4-8,3-4,5-7,0-5,2 0,0-5,7 Langfristet gæld - heraf vedr. ældreboliger Hensatte forpligtelser Kortfristet gæld -311,4-153,4-163,1-124,2-291,6-149,1-223,9-84,5-276,3-144,0-220,4-177,3-264,3-138,7-215,7-161,5-252,4-133,7-218,0-185,9 Egenkapital i alt , , , ,1-964,8 Gennemsnitlig likviditet ifølge kassekreditreglen (hele året) 138,8 189,2 220,8 280,5 257,8 Likvide aktiver pr. indb. (i hele kr.) Langfristet gæld pr. indb. (i hele kr.) Skatteudskrivning Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb. (i hele kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 26,1 26,1 26,1 26,1 26,0 Grundskyldspromille 31,98 31,98 31,98 31,98 29,98 Antal indbyggere (ult., folkereg.) Negative beløb i regnskabsopgørelsen er overskud. 13 Årsberetning 2015

14 5 års hovedtal og nøgletal Personaleforbrug PERSONALEFORBRUG (fuldtidsstillinger) Arbejdsmarkedsudvalget 105,9 77,6 79,1 67,4 52,8 Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget 39,8 36,1 44,1 27,6 27,1 Børne- og Ungeudvalget 974,6 962,9 914,4 940,0 918,9 Social- og Sundhedsudvalget 665,3 693,2 711,3 732,8 708,0 Teknik- og Miljøudvalget 80,2 79,1 82,5 81,3 90,3 Økonomiudvalget 222,2 223,4 215,0 221,6 218,1 I alt 2.088, , , , ,2 Samlede lønudgifter i mio. kr. 781,2 796,1 792,1 815,9 813,1 Oversigten viser det faktiske personaleforbrug pr. fagudvalg, omregnet til fuldtidsstillinger. Politikere indgår ikke i ovenstående personaleforbrug. Forbruget er incl. medarbejdere, der er syge og på barsel. Personer i seniorjob, jobtræning, fleksjob og andre tilskudsjobs indgår også i opgørelsen. De samlede lønudgifter er ligeledes incl. løn udbetalt under ferie, sygdom, barsel mv. Ud af de samlede lønudgifter er der i 2015 udbetalt ca. 4,5 mio. kr. i honorar og vederlag til politikere. Udvalgsstrukturen i Nordfyns Kommune er ændret pr. 1. januar Personaleforbruget for er fordelt efter den gamle udvalgsstruktur. F.eks. er personaleforbruget i det tidligere Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalg medtaget under Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. Det medfører, at man ikke direkte kan sammenligne personaleforbruget for med 2014 og De væsentligste ændringer i personaleforbruget fra 2014 til 2015 vedrører følgende områder: Arbejdsmarkedsudvalgets område Der har været et fald i antallet af personer i seniorjob og jobtræning. Børne- og Ungeudvalgets område Personaleforbruget i dagplejen og børnehaverne er faldet. Social- og Sundhedsudvalgets område Der har i 2015 været mindre personaleforbrug på plejecentrene samt indenfor handicap og psykiatri. Teknik og Miljøudvalgets område Der er i 2015 oprettet en fælles enhed for servicepersonale; Teknik og Service, hvor medarbejdere er flyttet fra institutionerne til den nye enhed under driftsafdelingen. Økonomiudvalgets område Der har været et fald i antallet af medarbejdere i Teknik, Erhverv og Kultur samt en stigning i Jobcentret. 14 Årsberetning 2015

15 Regnskabsopgørelse Regnskabsopgørelse Note (i 1000 kr.) Korrigeret Regnskab Regnskab 2014 Indtægter 1 Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. renovation) Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungeudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Renter mv Resultat af ordinær drift (overskud) Anlægsudgifter (excl. renovation) Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Børne- og Ungeudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget Anlægsudgifter i alt Jordforsyning Resultat af skattefinansieret område Forsyningsvirksomheder (renovation) Driftsudgifter - netto Anlægsudgifter Forsyningsvirksomheder i alt Budgetreserver Resultat i alt (underskud) Negative beløb angiver indtægter. Positive beløb angiver udgifter. 15 Årsberetning 2015

16 Finansieringsoversigt Finansieringsoversigt Note (i 1000 kr.) Korrigeret Regnskab Ændringer i likvide aktiver Årets resultat Afdrag på lån Optagelse af lån Ændring af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender Kursregulering af obligationer og investeringsbeviser 850 Ændringer i likvide aktiver i alt Likvide aktiver primo Likvide aktiver ultimo Årsberetning 2015

17 Balance Balance Note Aktiver (1.000 kr.) 1. jan dec Note Passiver (1.000 kr.) 1. jan dec Materielle anlægsaktiver 16 Egenkapital Grunde og bygninger Takstfinansierede aktiver Selvejende institutioners Tekniske anlæg aktiver Inventar Skattefinansierede aktiver Anlæg under opførelse A Finansiel egenkapital Materielle anlægsaktiver i alt Egenkapital i alt Immaterielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld Langfristede tilgodehavender Langfristet gæld vedr. lån Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Gæld vedrørende leasede aktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Langfristet gæld i alt Anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld Nettogæld vedr. fonds, legater mv Omsætningsaktiver 20 Kortfristet gæld, i øvrigt Grunde og bygninger til videresalg Kortfristet gæld i alt Kortfristede tilgodehavender Værdipapirer, pantebreve Omsætningsaktiver i alt Likvide aktiver Aktiver i alt Passiver i alt Følgende beløb indgår ikke i balancen: 31.dec dec Nordfyns Kommunes indskud i Landsbyggefonden og kommunale ældreboliger Nordfyns Kommunes garantiforpligtelser for lån, optaget af andre Nordfyns Kommunes lejeforpligtelser Detaljeret oversigt over kommunens forpligtelser fremgår af bilagshæftet til årsregnskabet. 17 Årsberetning 2015

18 Noter til regnskabsopgørelse og balance Noter til regnskabsopgørelse og balance Note ( i kr.) Korrigeret Regnskab 1 Skatter Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Dødsboskat mv Grundskyld Dækningsafgift I alt Generelle tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Momsudligning - tilbagebet. og reguleringer I alt Driftsudgifter Driftsudgifterne er nærmere specificeret i sektorbeskrivelserne for de enkelte udvalg. 4 Renter Under renter konteres ligeledes afkast af værdipapirer, kurstab/-gevinster samt garantiprovision. Forskellen mellem korrigeret og regnskab skyldes dels færre renteudgifter af lån end forventet pga. lave renter og dels større renteindtægter af obligationer mv. pga. godt afkast. 5 Anlægsudgifter Anlægsudgifterne er nærmere specificeret i oversigterne over igangværende og afsluttede anlægsopgaver, som findes i bilaget til årsregnskabet. ( i kr.) 6 Jordforsyning Korrigeret Regnskab Udgifter til byggemodning og køb af jord Indtægter fra salg af jord I alt Årsberetning 2015

19 Noter til regnskabsopgørelse og balance Note ( i kr.) Korrigeret Regnskab 7 Budgetreserver Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og Ungeudvalget Social- og Sundhedsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Forventede overførsler I alt reserver Budgetreserverne anvendes udelukkende til regulering af beløbene. Yderligere forklaring til bevægelserne på reserverne findes på side 9 under de generelle regnskabsbemærkninger. 8 Kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender Posten vedrører ændringer i kommunens tilgodehavender og kortfristede gæld, herunder mellemregninger mellem årene. Afvigelsen mellem og regnskab skyldes primært ændringer i mellemregninger mellem årene, de såkaldte periodeafgrænsningsposter. 9 Materielle anlægsaktiver (i mio. kr.) Grunde og bygninger Tekniske anlæg, mv. Inventar mv. Materielle anlæg under opførelse Kostpris 1. jan ,2 48,5 12,9 42, ,8 Tilgang 12,2 11,7 0,0 5,0 28,9 Afgang -0,7-1,1 0,0-36,5-38,3 Overført 3,2 0,0 0,0-5,7-2,5 Kostpris 31. dec ,9 59,1 12,9 5, ,9 Afskrivninger 1. jan ,4-31,1-7,2 0,0-476,7 Årets afskrivninger -38,5-5,3-1,9 0,0-45,7 Af- og nedskrivning afhændede aktiver 0,6 1,0 0,0 0,0 1,6 Ned- og afskrivninger 31. dec ,3-35,4-9,1 0,0-520,8 Total Regnskabsmæssig værdi 31. dec ,6 23,7 3,8 5,0 578,1 Heraf finansielt leasede aktiver 0,0 2,1 0,0 2,1 Heraf tilhørende selvej. institutioner 22,4 0,0 0,0 0,0 22,4 Afskrives over antal år Årsberetning 2015

20 Noter til regnskabsopgørelse og balance 10 Immaterielle anlægsaktiver (i mio. kr.) Total Kostpris 1. jan ,8 Tilgang 0,0 Afgang 0,0 Overført 0,0 Kostpris 31. dec ,8 Afskrivninger 1. jan ,2 Årets afskrivninger -0,9 Af- og nedskrivning afhændede aktiver 0,0 Ned- og afskrivninger 31. dec ,1 Regnskabsmæssig værdi 31. dec ,7 11 Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender består af følgende poster: (i kr.) Ejerandel 1. jan dec. 15 Indskud i selskaber mv. opgjort til indre værdi NGF Nature Energy 5,94 % Tarco 0,00 % 22 0 Fjernvarme Fyn 2,92 % FAKS 5,63 % Geo Fyn 9,50 % HCA Airport 12,93 % Vandcenter Syd 11,00 % Film Fyn 8,24 % Indskud i selskaber mv. opgjort til nominel værdi Udvikling Fyn 25 0 Nordfyns Erhvervsselskab Indskud i selskaber i alt Andre tilgodehavender Udlån til beboerindskud Udlån til ejendomsskat Udlån til kloaktilslutning Lån til boligindretning Lån til handicapbiler Tilbagebet. pligtig hjælp med statsrefusion Andre langfristede udlån mv., bl.a. lån til selvej. haller Andre tilgodehavender i alt I alt Årsberetning 2015

21 Noter til regnskabsopgørelse og balance 12 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Udlægget kan specificeres således: (i kr.) 1. jan dec. 15 Mellemværende med Vandcenter Syd vedr. spildevand Opsparet drifts- og anlægsoverskud vedr. renovationsområdet I alt Beløbet er en gæld for kommunen. 13 Grunde og bygninger til videresalg Beholdningen af erhvervsgrunde er øget. Kommunen har købt 2 grunde i Bogense til videresalg. Tandklinikken i Otterup og Aktivitetshuset i Veflinge er sat til salg. Der er solgt netto 15 byggegrunde i Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender består af følgende poster: (i kr.) 1. jan dec. 15 Refusionstilgodehavender hos staten Tilgodehavender der opkræves via IT-systemer 1) Forudbetalt statsrefusion Mellemregninger vedr. foregående eller efterfølgende år Tilgodehavender vedr. delingsaftalen ) I alt De samlede tilgodehavender, der opkræves via IT-systemer, udgør ultimo ,7 mio. kr. Heraf er de 14,4 mio. kr. overført til inddrivelse ved SKAT. 15 Likvide aktiver Kommunens likvide aktiver er reduceret fra 188,8 mio. kr. pr. 1. januar til 97,0 mio. kr. pr. 31. december I den likvide beholdning indgår imidlertid en række poster, som ikke tilhører kommunen. Derfor bør den faktiske likvide beholdning korrigeres. 21 Årsberetning 2015

22 Noter til regnskabsopgørelse og balance Den korrigerede likvide beholdning kan opgøres således: (i kr.) 1. jan dec. 15 Den likvide beholdning udgør (faktisk beholdning) I beholdningen indgår følgende beløb, som ikke er kommunens: Gæld til Vandcenter Syd Gæld til renovationsområdet Mellemværende med staten vedr. restrefusioner gl. år Mellemværende med staten vedr. sociale refusioner for nyt år Gæld til kirkerne Nettogæld vedr. deposita, fonde mv Henlæggelser vedr. ældreboliger I alt beløb som ikke er kommunens Korrigeret likvid beholdning Den korrigerede likviditet er således reduceret med ca. 74 mio. kr. i Kortfristet formue/gæld En anden måde at gøre kommunens korrigerede likviditet op på, er begrebet "kortfristet formue/gæld", hvor kommunens kortfristede tilgodehavender og gæld lægges til de likvide aktiver. Den kortfristede formue/gæld har ændret sig således: (i kr.) 1. jan dec. 15 Den likvide beholdning udgør (faktisk beholdning) Kortfristede tilgodehavender netto Kortfristet gæld netto Kortfristet formue/gæld Ifølge denne opgørelse er likviditeten reduceret med ca. 103 mio. kr. i Den gennemsnitlige likvide beholdning beregnet efter kassekreditreglen har i 2015 udgjort 257,8 mio. kr. mod 280,5 mio. kr. i ( i kr.) Regnskab 16 Egenkapital 31. dec. 15 Saldo pr. 1. jan Ændring i modposter til anlægsaktiver Ændringer i finansiel egenkapital Saldo pr. 31. dec Årsberetning 2015

23 Noter til regnskabsopgørelse og balance Specifikation af finansiel egenkapital 16A Finansiel egenkapital 1. januar 2015 (i kr.) Årets skattefinansierede resultat, jf. regnskabsopgørelse Kursreguleringer af obligationer mv. 850 Kursreguleringer af lån -153 Regulering af aktier til indre værdi mv Regulering af indskud i Landsbyggefonden Regulering af div. tilgodehavender og gældsposter 962 Ændring i leasingforpligtelser Regulering af hensættelse til feriepenge -955 Regulering af henlæggelser vedr. ældreboliger -362 Regulering af hensættelser til pensionsforpligtelser Regulering af hensættelser til arbejdsskader mv Saldo pr. 31. december Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser består af følgende poster: (i kr.) 1. jan dec. 15 Tjenestemandspensioner Arbejdsskader Åremålsansatte Hensatte forpligtelser i alt Langfristet gæld vedr. lån (i kr.) Gæld pr. 1/1-15 Gæld pr. 31/12-15 Kommune Kredit Gæld vedrørende ældreboliger Langfristet gæld vedr. lån i alt Al gæld er optaget i danske kroner. Der er i 2015 ikke optaget nye lån. Der er afdraget for ca. 14,4 mio. kr. på eksisterende lån. Jf. den finansielle strategi er der indgået renteaftaler på en del af kommunens lån: Swap-aftaler Der er pr. 31. december 2015 indgået følgende swap-aftale: Aftale Rente Rest Hovedstol Restgæld Markedsværdi procent løbetid DKK DKK i DKK Renteswap, fra variabel til fast rente 0,91 10, Swapaftalen er indgået med KommuneKredit som modpart. Ovenstående restgæld og markedsværdier er opgjort ud fra valutakurserne pr Årsberetning 2015

24 Noter til regnskabsopgørelse og balance Jf. de kommunale regnskabsregler skal markedsværdierne af renteswaps ikke bogføres som en yderligere gæld, da de alene er renteaftaler. 19 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (i kr.) Gæld pr. 1/1-15 Gæld pr. 31/12-15 Bådstativer i marinaen Biler til hjemmeplejen Busser til botilbud mv Rådhusbiler Kopimaskiner Tablets til skolerne Gæld vedr. finansielt leasede aktiver i alt Der er i 2015 indgået følgende nye leasingaftaler: Aktiv Beløb Løbetid 1 bus til Vesterbo Plejecenter år 2 busser til Handicapcenter Nordfyn år Tablets til skolerne år 20 Kortfristet gæld i øvrigt (i kr.) Gæld pr. 1/1-15 Gæld pr. 31/12-15 Kortfristet gæld til staten Mellemværende med kirkerne Skyldige regninger Henlæggelser vedr. kommunale ældreboliger Diverse mellemregninger Kortfristet gæld i alt Garantiforpligtelser (i kr.) Regnskab Regnskab 31. dec dec. 15 Garantier vedr. boligbyggeri og boligindskud Hæftelse vedr. lån i HCA Airport Garantier vedr. forsyningsselskaber Garantier vedr. selvejende institutioner, foreninger mv Hæftelse vedr. Udbetaling Danmark (solidarisk) Garantiforpligtelser i alt Garantiforpligtelserne er specificeret i bilagshæftet til årsregnskabet. 24 Årsberetning 2015

25 Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets opgaver Jfr. Styrelsesvedtægten for Nordfyns Kommune varetager Arbejdsmarkedsudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder virksomhedskontakt jobanvisning forsikrede ledige kontanthjælp aktiv beskæftigelsesindsats lov om aktiv socialpolitik (dog ikke kap. 10 og 10a) syge- og barselsdagpenge revalideringsforanstaltninger produktionsskoler integration danskuddannelse for voksne udlændinge LBR (Lokalt Beskæftigelses Råd) Kompetencecenter Nordfyn drift af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Medlemmerne af udvalget var ved udgangen af 2015: Kim Johansen (A) - Formand Bent Soelberg (V) - Næstformand Maria Smet Jensen (V) Gert Rasmussen (A) Keld Haurholm Nielsen (Ø) 25 Årsberetning 2015

26 Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Fordeling af udgifterne for 2015 på hovedområder Sammenligning af regnskab, og sidste års resultat 26 Årsberetning 2015

27 Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Jobcentret Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Arbejdsmarkedsudvalget ,3 Jobcenter ,3 Flexjob ,9 Ledighedsydelse ,5 Sygedagpenge ,3 Kontanthjælp ,4 Ressourceforløb ,8 Kontantydelse ,0 Dagpenge forsikrede ledige ,7 Revalidering ,3 Seniorjob ,0 Jobtræning ,0 Servicejob ,4 Beskæftigelse forsikrede ledige ,9 Beskæftigelsesordninger ,3 Driftsudgifter beskæftigelsesindsats ,9 Integration ,8 Produktionsskoler og EGU ,2 Beskæftigelsesråd ,0 Særlige stillinger ,0 Uddannelsesordning for ledige ,0 Væsentlige begivenheder i 2015 Beskæftigelsesområdet har i 2015 været præget af et fortsat lavt ledighedsniveau, et mindre fald i beskæftigelsen og en vis stigning i jobomsætningen på det lokale arbejdsmarked. Generelt har der ikke været store ændringer i udviklingen og konjunkturerne på det lokale arbejdsmarked. I december 2015 var 675 fuldtidsledige, svarende til 5,0 pct. af arbejdsstyrken. Det antal var lidt lavere, dvs. 656 fuldtidsledige, i december 2014, hvilket også svarer til en ledighedsprocent på 5,0 pct. I de første måneder i 2015 var ledigheden måned for måned faktisk lidt højere end i de samme måneder året før. I sidste halvdel af 2015 har ledigheden hver måned ligget lidt lavere end i de tilsvarende måneder i Beskæftigelsen er faldet lidt i 2015 og udviklingen ligner dermed tendensen på Fyn. Derimod har der i 2015 været en stigning i jobomsætningen og i antallet af jobåbninger i kommunen, på trods af den negative beskæftigelsesudvikling. Det kan være et fingerpeg om mulig stigende beskæftigelse i var også præget af den meget markante stigning i antallet af nye flygtninge, der kommer til kommunen, især på grund af krigen i Syrien. Kommunen modtog i alt 145 nye flygtninge, heraf 101 kvoteflygtninge og 44 flygtninge, der blev familiesammenført med kvoteflygtninge. Kommunen har nu ca. 210 flygtninge, der er omfattet af det 3-årige lovbestemte integrationsprogram. Udlændingestyrelsen havde oprindeligt udmeldt en kvote for 2015 på 40 nye flygtninge. Stigningen presser ressourcer, indsats og resultater på integrationsområdet i alle de involverede kommunale enheder, herunder jobcentret. Området har også været præget af nye reformer, der har stillet store krav til jobcentrets omstilling og implementering af nye regler, ny lovgivning og ændringer i it-værktøjerne. Væsentligst er beskæftigelsesreformen, der trådte i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015, og som især ændrer indsatsen for forsikrede ledige, der bl.a. har fået flere jobsamtaler i et intensiveret kontaktforløb 27 Årsberetning 2015

28 Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget og øgede muligheder for uddannelsesløft. Reformen intensiverer også jobcentrenes service til virksomhederne i forbindelse med jobformidling. Desuden har jobcentret fortsat arbejdet med at implementere de mange betydelige ændringer, der følger af Kontanthjælpsreformen fra 2014 og Sygedagpengereformen, der trådte i kraft i 2 tempi henholdsvis 1. juli 2014 og 1. januar Endvidere har Folketinget i 2015 besluttet at omlægge finansieringen af kommunernes beskæftigelsesindsats. Ændringerne, der er meget markante, giver kommunerne endnu stærkere incitamenter til at undgå langvarige forløb med offentlig forsørgelse og stor tilskyndelse til at ændre strategi og praksis for beskæftigelsesindsatsen, så både flere nytilmeldte ledige og sygemeldte personer samt flere langtidsledige hurtigere vender tilbage til job og bliver selvforsøgende. Det skønnes, at kommunen hvert år fra 2016 kan risikere en ekstraregning til forsørgelsen af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen på ca. 36 mio. kr. Dét perspektiv fik i maj 2015 Kommunalbestyrelsen til at beslutte Investeringsstrategi på beskæftigelsesområdet. Investeringsstrategien tilfører i perioden ca. 24 mio. kr. til at ansætte flere medarbejdere i jobcentret og i andre enheder i kommunen samt til at købe især virksomhedsrettede aktiviteter til ledige hos private leverandører. Indsatsen er påbegyndt i slutningen af Bemærkninger til regnskab 2015 Fleksjob Mindreudgiften skyldes en mindre stigning end forventet i antallet af personer i fleksjob. 395 fuldtidspersoner har været i fleksjob i Det er faktisk 25 fuldtidspersoner flere end i Udviklingen på fleksjobområdet skal ses i sammenhæng med udviklingen i udgifterne til ledighedsydelse og ressourceforløb samt til førtidspension på Socialudvalgets område. Med Førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013 får færre personer førtidspension. I stedet får de enten et ressourceforløb, som afklarer og udvikler deres arbejds- og funktionsevne eller et fleksjob, hvor de arbejder det antal timer, de efter en afklaring er i stand til. Jobcentret følger op på fleksjobbet og antallet af timer kan øges, hvis funktionsevnen er øget. I 2015 var 61 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket er 39 fuldtidspersoner flere end i Antallet af ledighedsydelsesmodtagere steg til 91 fuldtidspersoner i 2015 fra 89 i Udgifterne til ressourceforløb blev lidt større end forventet i 2015, mens udgifterne til ledighedsydelse blev lidt mindre end forventet. Ledighedsydelse er forsørgelsen til de ledige, der har fået tilkendt, men endnu afventer at påbegynde et fleksjob. Sygedagpenge Den begrænsede merudgift skyldes flere uger med udbetaling af sygedagpenge i slutningen af året end forventet. Ellers er udgifterne lavere end det oprindelige for fuldtidspersoner modtog sygedagpenge i 2015, hvilket er 36 fuldtidspersoner færre end i Udviklingen i udgifterne til sygedagpenge skal ses i sammenhæng med udgifterne til ressourceforløb. Siden 1. juli 2014 har sygedagpengemodtagere, hvis sager ikke kan forlænges, fået tilbudt jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. I oktober 2015 fik 75 fuldtidspersoner ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge. Kontanthjælp Merudgifterne til kontanthjælp skyldes, at flere fuldtidspersoner end forventet modtog ydelsen. 558 fuldtidspersoner modtog kontanthjælp i 2015, hvilket er 58 fuldtidspersoner flere end i Tilgangen til kontanthjælp, som altså er større end afgangen til job og selvforsørgelse, kommer fra især sygedagpengeforløb, flygtninge og indvandrere, efter den 3-årige integrationsperiode, nye unge kontanthjælpsmodtagere og fra ledige, der har opbrugt dagpengeretten og den særlige uddannelsesydelse samt den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. 28 Årsberetning 2015

29 Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Dagpenge forsikrede ledige Mindreudgiften skyldes, at færre forsikrede ledige end forventet har været ledige i I alt forsikrede personer har været ledige i kortere eller længere tid i Det er faktisk 40 personer flere end i 2014, men altså færre end forventet i tet for En del af de forsikrede ledige overgik til andre ydelser, herunder til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, når de havde opbrugt dagpengeretten. Revalidering Mindreudgiften skyldes, at færre personer deltog i uddannelses- eller virksomhedsrettet revalidering. 64 fuldtidspersoner var i revalideringsforløb i 2015, hvilket er 17 færre fuldtidspersoner end i Ordningen er blevet mindre relevant efter ændringerne i sygedagpengelovgivningen, hvor sygemeldte personer, der ikke kan forlænges på sygedagpenge, ved 22. uge i stedet tilbydes jobafklaringsforløb, som også har som mål at afklare og udvikle arbejds- og funktionsevnen. Jobtræning Mindreudgiften skyldes, at færre ledige end forventet tilbydes et jobtræningsforløb med udbetaling af løntilskud til arbejdsgiveren, som her er kommunen. Det skyldes, at kommunen opretter færre jobtræningspladser. I stedet oprettes virksomhedspraktik og virksomhedspraktik og jobtræning hos private virksomheder. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Merudgiften i forhold til det korrigerede skyldes hovedsageligt, at flere end forventet har fået et aktivitetstilbud. Dog er forbruget væsentligt lavere end det oprindelige for Målgruppen for aktivitetstilbud er reduceret på grund af den kortere dagpengeperiode på 2 år, der dog i 2015 har kunnet følges op af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der etableres derfor fx færre jobtræningspladser med løntilskud for forsikrede ledige end forventet med den kortere dagpengeperiode. I stedet etableres ofte kortere perioder med virksomhedspraktik og aktive tilbud i den efterfølgende periode med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgifterne på området er lidt større i 2015 end i Beskæftigelsesordninger Mindreudgiften skyldes, at færre kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere end forventet har været omfattet af beskæftigelsesordninger og færre forsikrede ledige end forventet har deltaget som afløsere for fastansatte under uddannelse som led i jobrotationsforløb. Udgifterne på området er lidt større i 2015 end i Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Mindreudgiften skyldes, at færre ledige end forventet blandt jobcentrets målgrupper har deltaget i aktive tilbud som led i beskæftigelsesindsatsen. Det skyldes bl.a. den kortere ledighedsperiode for forsikrede ledige, med stor vægt på hyppige jobsamtaler i kontaktforløbet, både tidligt og senere i ledighedsforløbet. Udgifterne på området er større i 2015 end i Integration Merudgiften skyldes, at kommunen modtager flere nye flygtninge og familiesammenførte til flygtninge end forventet. Udlændingestyrelsen øgede i løbet af 2015 kommunens kvote for modtagelse af konventionsflygtninge fra 40 til 101. Samtidig har kommunen modtaget 44 familiesammenførte til flygtninge i Baggrunden er især borgerkrigen i Syrien. Modtagelsen af det større antal flygtninge øger på Arbejdsmarkedsudvalgets område udgifterne til forsørgelse, danskundervisning og arbejdsmarkedsrettede tilbud, men øger også de grund- og resultattilskud, kommunen modtager fra staten. Samlet set er gruppen af flygtninge, omfattet af den 3-årige integrationsperiode, øget til i alt ca. 210 personer ved udgangen af Det udfordrer den administrative håndtering af modtagelsen, integrationssagsbehandlingen og koordineringen af opgaven på tværs i kommunen, og den jobrettede integrationsindsats for det store antal flygtninge. 29 Årsberetning 2015

30 Sektorbeskrivelse for Arbejdsmarkedsudvalget Forventningerne til 2016 De væsentlige og særlige økonomiske og indsatsmæssige fokusområder, der forventes i 2016: Beskæftigelsesreformen fra 2015, primært for de forsikrede ledige, Refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016 og kommunens egen Investeringsstrategi kræver aktivitetsmæssige og økonomiske resultater i praksis i beskæftigelsesindsatsen. Flere ledige og sygemeldte skal hurtigere tilbage til job og arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Resultatkravet øger behovet for viden om målgrupperne, opstilling af mål, der nås, iværksættelse af effektive aktive tilbud på de rigtige tidspunkter, og opfølgning løbende med korrektioner og forbedringer af indsatsen. Det forventes ikke, at udvikling og konjunktur på det lokale arbejdsmarked i sig selv, og uden en målrettet beskæftigelsesindsats, vil trække et stort antal blandt jobcentrets målgrupper i beskæftigelse. Det hænger også sammen med målgruppernes udfordringer, som ofte er flere og andre end det, at de mangler et job. Men uanset ændringer i konjunkturerne er der en stor jobomsætning, mange jobåbninger og særlige behov på brancheområder og i virksomheder, der har en økonomisk og aktivitetsmæssig fremgang. Det gælder bl.a. inden for bygge og anlæg og i private servicefag. Aktivitetsmæssigt og økonomisk er det en vigtig opgave at etablere og fastholde samarbejde om både jobformidling og jobtræning med endnu flere af lokalområdets virksomheder. Lykkes det, så vil flere ledige kunne blive selvforsørgende og kommunens udgifter til offentlig forsørgelse vil kunne reduceres. Implementering af Folketingets nye lavere integrationsydelse til flygtninge omfattet af det 3-årige integrationsprogram, og Jobreform fase 1, der indfører et loft for kontanthjælp, så ledige får mærkbare gevinster ved at gå i job, og krav om årligt 225 timers arbejde for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Spørgsmålet er, hvordan ændringerne reelt øger flygtningenes og de lediges overgang fra offentlig forsørgelse til job og selvforsørgelse. Reelle effekter kræver gedigen understøttet virksomhedskontakt fra bl.a. jobcentret. Implementering af en række nye it-systemer i beskæftigelsesindsatsen, der bl.a. skal støtte, at de ledige selv kan booke samtaler i jobcentret og kan følge egen sag, uanset typen af forsørgelsesydelse. Desuden skal de nye systemer støtte samarbejdet på tværs, også uden for kommunen. It-systemerne kan potentielt øge handlemotivationen hos målgrupperne i jobcentret. Håndtering af det stigende samlede antal flygtninge og modtagelsen af mange nye flygtninge i 2016, dvs. oven i stigningen i 2014 og Udlændingestyrelsen har udmeldt foreløbige beregnede kommunekvoter for 2016, hvor Nordfyns Kommunes kvote er 131 nye flygtninge. Det antal forventes ikke at holde, når kommunen modtog i alt 145 flygtninge alene i 2015, og flygtningesituationen er så alvorlig som den er aktuelt i Europa. Hvis ikke kommunen lykkes med at få resultater i form af, at mange flere blandt flygtningene kommer hurtigst muligt i job, så stiger kommunens udgifter til offentlig forsørgelse. 30 Årsberetning 2015

31 Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Sektorbeskrivelse for Erhvervs- Kulturog Fritidsudvalget Udvalgets opgaver Jfr. Styrelsesvedtægten for Nordfyns Kommune varetager Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget den umiddelbare forvaltning af tværgående udvikling, planlægning og drift på erhvervs-, kultur- og turismeområderne, herunder folkeoplysning borgerservice og bibliotek fritid og idrætsanlæg m.v. museumsforhold teaterforhold øvrige kulturelle foranstaltninger erhverv og erhvervsfremme-/service turisme branding byudvikling landdistrikter Venskabsbyrelationer drift af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Medlemmerne af udvalget var ved udgangen af 2015: Kurt Christensen (V) - Formand Pia Longet (A) - Næstformand Jørgen Meier Sørensen (V) Freddy Andersen (V) Lasse Haugaard (A) 31 Årsberetning 2015

32 Fordeling af udgifterne for 2015 på hovedområder Årsregnskab 2015 Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Sammenligning af regnskab, og sidste års resultat 32 Årsberetning 2015

33 Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Erhverv Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Erhverv ,0 Erhvervsfremme og Turisme ,9 Udvikling ,5 Branding ,5 K-ant ,6 Nordfyns Erhverv og Turisme ,0 Nordfyns Erhverv og Turisme ,0 Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Væsentlige begivenheder i 2015 Formålet med Task Force Erhverv er, at virksomhederne har én indgang til kommunen. På den måde får virksomhederne en mere smidig og enkel sagsbehandling i kommunen, hvor vi har fokus på at finde gode løsninger til gavn for erhvervslivet og for Nordfyn i det hele taget. Task Force Erhverv har igen i 2015 deltaget aktivt ved byfester og andre større arrangementer med henblik på at udbrede budskabet om kommunens erhvervsvenlige aktiviteter. Task Force Erhverv har formået at skabe et godt fundament for de fortsatte aktiviteter med at tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen. Der er etableret virksomhedsbesøg hos etablerede virksomheder med deltagelse af hhv. Task Force Erhverv og direktion/borgmester. Som en del af Erhvervsfremme og Turisme blev der etableret Blå Flag ved Flyvesandet og Bogense Havnebad. Der blev for første gang afholdt vikingemarked i Glavendruplunden, med 4186 besøgende. Brandingindsatsen i 2015 er blevet evalueret og analyseret, og effekten har været tilfredsstillende. Brandingindsatsen for 2016 er under udarbejdelse. Den forventes fremlagt til politisk godkendelse i april App en Nordfynske Oplevelser De lokale viser vej, som er en del af indsatsen K-ANT (KulturArv, Natur og Turisme) har fået optimeret forskellige funktioner og er videreudviklet, så den kan lanceres på engelsk i starten af Udmøntning af friluftsstrategien (del af K-ANT) blev tydelig i 2015, hvor kommunens natur- og friluftsvejleder har gennemført mange offentlige guidede ture for borgere og turister og afholdt mange undervisningsforløb for børn og unge på Nordfyn. Naturvejlederen har flere gange været på landsdækkende tv. Som en del af friluftsstrategiens handleplan blev der ultimo 2015 indkøbt formidlings-/informationstavler til formidling af natur, friluftsliv og kulturarv. Formidlingsmaterialet er under udarbejdelse. I forlængelse af K-ANT blev der etableret Kløversti ved Otterup og ved Søndersø. Turismestrategien blev vedtaget og Nordfyns Erhverv og Turisme blev etableret. Gyldensteen Strand har også i 2015 haft mange besøgende, heraf skoleklasser, som benytter faciliteterne i skolestuen og kommunens natur- og friluftsvejleder. TV2 på Tour kom til Bogense. Det gav god PR for byen og Nordfyns Kommune som helhed. Bemærkninger til regnskab 2015 Der har været et merforbrug på K-ANT, hvilket skyldes videreudvikling af app en. Brandingindsatsen har ligeledes haft et merforbrug, hvilket skyldes at puljen, ud over at finansiere brandingindsatsen for 2015, har været anvendt til medfinansiering af en række tiltag og events med brandingeffekt for Nordfyns Kommune. 33 Årsberetning 2015

34 Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Forventningerne til 2016 Plan og Kultur forventer et frugtbart samarbejde med Nordfyns Erhverv og Turisme. Der er særlig fokus på at udvikle Nordfyn digitalt, således at vores turister allerede i ferieplanlægningen kan blive inspireret til at besøge Nordfyn og senere når de er her, skal de kunne hente hjælp enten via deres smartphones og tablets eller ved at besøge Nordfyns Erhverv og Turismes nye visitcenter, der forhåbentligt kan inspirere gæsterne til at komme igen. Herudover kan nævnes: Vikingemarkedet og et formidlingsprojekt til borgere og turister omkring natur, friluftsliv og kulturarv. Blå Flag ved Hofmansgave og Skåstrup Strand Etablering af friluftsstation Etablering af formidlings- og informationstavler om natur, friluftsliv, kulturarv m.m. Etablering af Blå Støttepunkter (shelters langs kysten et projekt i samarbejde med Assens, Middelfart, Kerteminde og Nyborg kommuner. Projektet forventes afsluttet i 2017) Målrettet brandingindsats i forlængelse af resultaterne fra Indsatsen løftes i et tæt samarbejde mellem Strategi og Politik og Plan og Kultur. Endvidere er det tanken, at Nordfyns Erhverv og Turisme sammen med Task Force Erhverv skal servicere erhvervslivet så godt, at dette samlet set oplever smidighed og hurtighed, ved behov for hjælp/rådgivning. 34 Årsberetning 2015

35 Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Kultur Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Kultur ,4 Museer ,8 Andre kulturelle opgaver ,9 Væsentlige begivenheder i 2015 Kulturregion Fyn- arrangementer med bl.a. ArtMobilen (interaktiv læring om kunstarter ved brug af kroppen som skabende instrument), Kulturkaravanen, Film for Alle og Edit24. Under Film for Alle blev der bl.a. afholdt filmforedrag af Ole Bornedal: Bag om 1864, og vist et udvalg af de bedste kortfilm fra Odense International Film Festival Børn fra 7. klasse på Kystskolen afd. Krogsbølle fik en finaleplads i Kulturregion Fyns mobilfilmkonkurrence Edit 24 for skolebørn. Bemærkninger til regnskab 2015 Der er ingen væsentlige afvigelser mellem korrigeret og regnskab. Forventningerne til 2016 Der skal forsat arbejdes med en udmøntning af Kultur og fritidspolitikken, herunder en handleplan, som bl.a. beskriver en indsats for at styrke samarbejdet mellem kulturelle institutioner, foreninger og skolerne, som en udløber af den nye skolereform. En udvikling af det nordfynske museumsvæsen forventes at indgå i handleplanen. Der udarbejdes en kulturarvsstrategi med indsatsområder og handleplan, som kan medvirke til at kommunens kulturarv bliver bevaret og anvendt til vækst og udvikling. Som en del af dette projekt udarbejdes kulturmiljøscreening, SAVE registrering af bygninger, kulturarvsatlas og informationsmateriale og værktøjer, der kan inspirere borgere og besøgende. Der skal fortsat arbejdes med Film Fyn og kommende filmproduktioner. I juni 2016 lægger den Kgl. Ballet vejen forbi Dallund Slot på deres turne med Sommerballetten. 35 Årsberetning 2015

36 Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Fritid Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Fritid ,4 Stadion og idrætsanlæg ,6 Idræts- og svømmehaller ,4 Fritidsområdet ,1 Folkeoplysning ,6 Væsentlige begivenheder i 2015 Halstrategi samt masterplaner for de selvejende haller blev vedtaget. Nordfynske Stjernepriser (tidligere Kommunal Påskønnelse) Fjordens Dag Sportslørdag Fyens Stiftstidendes Etapemarathon Bemærkninger til regnskab 2015 Der er en merudgift på 9,4 % på Idræts- og svømmehaller, hvilket skyldes at de energibesparende foranstaltninger, der er gennemført i hallerne, endnu ikke er reguleret i driftstilskuddene. Forventningerne til 2016 Online lokalebookingsystem går i drift, og der udvikles et tilskudsmodul til systemet. Udmøntning af halstrategi og masterplaner for hallerne påbegyndes. 36 Årsberetning 2015

37 Sektorbeskrivelse for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Bibliotek og Borgerservice Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Nordfyns Biblioteker omfatter 3 lokalbiblioteker i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø. Forbrugs % i ft. korr. Bibliotek & Borgerservice ,3 Bibliotek ,3 Borgerservice ,5 Alle 3 lokalbiblioteker har samme bibliotekssystem. Nordfyns Biblioteker samarbejder i driftsfællesskabet Fynbib med flere fynske kommuner og er en del af den nationale biblioteksdatabase: bibliotek.dk. Nordfyns Biblioteker er bidragyder til flere nationale it-portaler, eksempelvis Kunstportalen og Palles gavebod m.fl. Væsentlige begivenheder i 2015 Alle 3 lokalbiblioteker er åbne biblioteker, dvs. borgerne har adgang hver dag fra kl Såvel kommunens borgere som andre brugere kan frit låne på alle 3 lokalbiblioteker. Nordfyns Biblioteker er elektronisk tilgængelig 24 timer i døgnet for reservering, fornyelse, bestilling og check af lånerstatus. Bibliotek og Borgerservice afholdt i 2015 en række kulturelle børne- og voksenarrangementer. Bibliotek og Borgerservice har også afholdt diverse IT / digitale cafeer, især med henblik på oprettelse og fritagelse af digital post for borgerne og hjælp til selvbetjening mm. Bibliotek og Borgerservice indgår i samarbejdet om udgivelsen af Kulturposten, der uddeles til alle husstande i Nordfyns Kommune KL Konsulenternes rapport fra 2014 havde 12 anbefalinger, hvoraf flere er gennemført i I efteråret 2015 blev der afholdt et personale seminar med henblik på mere synergi de to områder i mellem samt borgerinddragelse. Forventningerne til 2016 I forbindelse med udmøntningen at aftalen for 2016 er der indført nye medbetjente tider samt tidsbestilling til pas og biblioteksbetjening. På baggrund af dette og KL rapporten samt det afholdte seminar igangsættes der en mere intens udviklingsproces for bibliotek og borgerservice i 2016 og fremefter. Bibliotek og Borgerservice har ansat endnu en projekt- og eventmager med henblik på at udvide bibliotekets borgerrettede aktiviteter. Nordfyns Kommunes folkebiblioteker og skolebiblioteker tilsluttede sig i efteråret 2012 Fælles kommunalt bibliotekssystem via KomBit. I løbet af 2016 vil der pågå en del forberedelser til implementering af systemet som både folke- og skolebibliotek forventer at overgå til primo Der vil ligeledes foregå udskiftning / implementering af andre fagsystemer i Årsberetning 2015

38 Børne- og Ungeudvalget Sektorbeskrivelse for Børne- og Ungeudvalget Udvalgets opgaver Jfr. Styrelsesvedtægten for Nordfyns Kommune varetager Børne- og Ungeudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale (for børn og unge), sundhedsmæssige, undervisningsmæssige og kulturelle opgaver, herunder opgaver vedrørende folkeskolen ungdomsskolen samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område fritidsforanstaltninger for børn og unge (f.eks. svømmeundervisning) musikskolen dagpleje og daginstitutioner for børn pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge individuelle foranstaltninger vedrørende børn og unge (for personer til og med 23 år) (Lov om social service 36 og 52) sundhedsplejen forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (for personer til og med 23 år) institutioner og foranstaltninger for børn og unge med handicap SSP ungdommens uddannelsesvejledning (UUO) den kommunale tandpleje Nordfyns Børne- og familiecenter drift af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Medlemmerne af udvalget var ved udgangen af 2015: Jens Otto Dalhøj (I) - Formand Jane Yndgaard (O) - Næstformand Lars Bjørnsbo (V) Anette Lykke Jensen (A) Anne-Lise Sievers (F) - Stedfortræder for Steen Brydegaard (F) Dorte Schmidt (N) Maria Smet Jensen (V) 38 Årsberetning 2015

39 Børne- og Ungeudvalget Fordeling af udgifterne for 2015 på hovedområder Sammenligning af regnskab, og sidste års resultat 39 Årsberetning 2015

40 Børne- og Ungeudvalget Undervisning Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Undervisning ,4 Fælles - undervisning ,1 Folkeskoler ,7 Musikskolen ,0 Nordfyns Klub og Ungdomsskole ,2 Væsentlige begivenheder i 2015 Den væsentligste begivenhed på undervisningsområdet i 2015 er fortsat implementering af Folkeskolereformen. Formålet med reformen er at give folkeskolen et fagligt løft med øget fokus på læring, trivsel og inklusion. På nationalt plan er der fastsat en række nationale mål og resultatmål. Skolereformen optager fortsat alle de nordfynske skoler. Der er valgt en strategi, hvor skolerne koordinerer og videndeler samtidig med, at der er stor plads til, at den enkelte skole finder deres egen måde at implementere den nye skoledag. Fra Nordfyns Kommunes side har der i 2015 været fokus på dels at sikre implementering af de vedtagne strategier, og dels sikre opstart og fremdrift i de to kompetenceudviklingsprojekter finansieret med midler fra A.P. Møllerfonden: Program for læringsledelse, hvor Nordfyns Kommune sammen med 11 andre kommuner, Aalborg Universitet og Center for Offentlig Kompetenceudvikling arbejder med målstyret, datainformeret og forskningsinspireret skoleudvikling Projekt om læringsfællesskaber, hvor Nordfyns Kommune sammen med Middelfart Kommune og University College Lillebælt arbejder med at bringe specialpædagogiske kompetencer i spil for at løse inklusionsopgaven på folkeskolerne. Projektet bygger videre på arbejdet, som er igangsat i det Trivselsprojekt, som fortsat kører på skolerne. Moderniseringsplanerne for skoler og dagtilbud er i 2015 samlet i en fælles plan for at sikre sammenhæng og effektiv ressourceudnyttelse i arbejdet med at skabe bedre fysiske rammer for læring, trivsel og inklusion. Til at understøtte den fortsatte inklusion er der til skolerne i skoleåret 2015/2016 i alt omplaceret 10,3 mio. kr. som følge af incitamentsstruktur til øget inklusion, som flytter betydelige midler til skolerne i takt med, at der visiteres færre elever til specialundervisning. Hertil kommer at der i foråret 2015 er vedtaget en ny specialundervisningsstrategi med tilhørende ressourcetildelingsmodel, som skaber et mere enkelt og gennemskueligt ressourceniveau i specialtilbuddene. I 2015 er der som et led i trivselsprojektet afviklet et Sundhedsexperimentarium for udskolingen bestående af 6 workshops med trivselsemner baseret på elevernes ønsker, forskning og Sundhedsplejens viden, eksempelvis alkohol, søvn, digital adfærd, bevægelse og samarbejde. Strategi for pædagogisk IT er i fortsat fremdrift. I skoleåret 2014/2015 blev der udleveret stk. personlige tablet til alle ansatte og elever i 6., 7. og 10. årgang, samt specialklasser, og i skoleåret 2015/2016 er der udleveret stk. til elever på 3., 4., 5., og 6. årgang. Herudover er der bl.a. afviklet ITkompetenceudviklingsforløb, på tværs af skolerne, i samarbejde med firmaet Twinty One Learning, med fokus på opbygning af den lokale IT-kapacitet, samt styrke netværk og vidensdeling skolerne imellem. Dette i form af etablering af IT-ambasadører, kaldet IT-agenter, bestående af udvalgte lærere og elever. I 2015 blev de tre nuværende dagtilbudsklubber samlet med Ungdomsskolen til Nordfyns Klub og Ungdomsskole som drives efter Ungdomsskoleloven under fælles ledelse. Dagtilbudsklubberne benævnes herefter som juniorklubber. 40 Årsberetning 2015

41 Børne- og Ungeudvalget De tre juniorklubber fastholdes på de nuværende matrikler og fortsætter med det nuværende aktivitetsniveau. Ungdomsskolen tilbyder sine øvrige undervisnings- og aktivitetstilbud i hele kommunen på samme måde som tidligere. Forældrebetaling er ved sammenlægningen harmoniseret, så den fremover er den samme i juniorklubber og SFO-klubber. Bemærkninger til regnskab 2015 Samlet set er der et merforbrug på undervisningsområdet på 7,5 mio. kroner i regnskabsår Den største forklaring på merforbruget er implementeringen af folkeskolereformen, der har givet udfordringer i forhold til styringen af økonomien. Dette er både gældende for merforbruget på fælles undervisningen og merforbruget på folkeskolerne. Der er derfor igangsat et samarbejde med folkeskolerne, Skole- og Dagtilbudsafdelingen samt Økonomi og Løn, for at sikre den økonomiske styring fremadrettet. Folkeskolerne har en decentraliseringsaftale, hvilket betyder, at et eventuelt over-/underskud overføres til regnskabsår Samlet for folkeskolerne overføres der et underskud fra 2015 til 2016 på 4,9 mio. kr. Der har været et merforbrug på Musikskolen, hvilket relateres til et overført underskud fra regnskabsår Dette underskud er blevet betydeligt reduceret i Forventningerne til 2016 Arbejdet med implementering af folkeskolereformen vil fortsætte i 2016 med fokus på mål- og resultatstyring på skoleområdet, hvor der opbygges kapacitet og kompetence til i højere grad at arbejde med udgangspunkt i klare mål for og opfølgning på elevernes læring og trivsel. I den forbindelse er Folkeskolestrategien, der er vedtaget i 2015, tænkt koblet på Program for læringsledelse og Projekt: Læringsfællesskaber, der virker!. Planen er, at skolerne på baggrund af kortlægningen i programmet skal udarbejde analyser og kompetenceudviklingsplaner i foråret På baggrund heraf er det planen, at der udarbejdes en samlet kommunal udviklingsplan i 2016 med forslag til kommunale mål- og indsatsområder til evaluering i de kommende kvalitetsrapporter. 41 Årsberetning 2015

42 Børne- og Ungeudvalget PPR Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. PPR ,5 PPR-funktionen ,8 Støttepædagoger ,6 Ergoterapeut ,8 Væsentlige begivenheder i 2015 Den væsentligste begivenhed på PPR-området er fortsat implementering af Strategi for Inklusion samt arbejdet med formulering af Strategi for Specialundervisning. De to strategier er to sider af samme sag. Da vellykket inklusion forudsætter en kulturændring og en radikal omlægning af tilgangen til børn og unge med særlige behov, kræver det en særlig indsats fra PPR med fortsat udvikling af det tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde. Omstillingen kræver en stor forandringsproces, der bevæger sig væk fra to parallelle systemer og hen imod et fælles tilbud, hvor der samarbejdes og videndeles på tværs af det almene og det specialiserede. PPR arbejder i tværfaglige distriktsteams knyttet til den enkelte skole. PPRs medarbejdere arbejder som udgangspunkt to dage om ugen på den lokale skole. Med specialundervisningen skal børn og unge med særlige undervisningsmæssige behov have mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn både i dagtilbud og skoler. Specialundervisning er et redskab til at imødekomme, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Det er vigtigt at undgå, at de særlige behov fører til, at forventningerne til børnene sænkes, eller at børnene ikke er en del af et fællesskab. Bemærkninger til regnskab 2015 Samlet set er regnskabet for PPR tilfredsstillende med et lille mindre forbrug. Der er i årets løb foretaget en tilpasning mellem de forskellige faggrupper inden for psykologi, støttepædagoger og ergoterapeuter, således det svarer til det aktuelle behov på området. Forventningerne til 2016 PPR vil i 2016 fortsat have fokus på at understøtte skolernes arbejde med børn og unge med særlige behov gennem en tværprofessionel og faglig indsats. Arbejdet med at opbygge kapacitet og kompetence til målstyret, datainformeret og forskningsinspireret arbejde på skolerne har også betydning for PPRs indsats. De fagprofessionelle medarbejdere i PPR skal understøtte og facilitere denne udvikling. 42 Årsberetning 2015

43 Sektorbeskrivelse for Børne- og Ungeudvalget Dagtilbud Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Dagtilbud ,8 Fælles - Dagtilbud ,2 Dagplejen ,6 Kommunale børnehaver ,4 Tilskud til private børnehaver ,3 Væsentlige begivenheder i 2015 Dagtilbudsområdet har i 2015 fortsat været præget af et faldende børnetal, som har ført til kapacitetstilpasninger i mange af kommunens dagtilbud. På denne baggrund er der i 2015 vedtaget og fuldt ud implementeret en ny dagtilbudsstruktur med elementer som bl.a. omdannelse til børnehuse af alle de nuværende børnehaver og vuggestuer, samling af dagtilbuddene under en fælles ledelse og bestyrelse i skoledistrikterne, etablering af landsbyordninger, hvor der er lovgivningsmæssig mulighed, tilknytning af dagplejen i distrikterne, etablering af gæstepladser i udvalgte børnehuse samt mulighed for etablering af vuggestuegrupper i børnehuse, hvis der er 4 tilmeldte børn. En tidlig indsats i forhold til børns læring og trivsel har afgørende betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet. Der er derfor i 2015 fortsat fokus på kvalitetsudvikling i dagtilbuddene gennem: Dagplejen er i fuld gang med en udviklingsplan, som giver et stort kompetenceløft til dagplejerne. Dagtilbuddene er i gang med Fremtidens Dagtilbud, som er et program igangsat af ministeriet for at løfte den systematiske læring og reflekterede pædagogik i dagtilbuddene og følge op på effekterne af den. Tidlig sprogstart sætter fokus på børnenes sproglige læring. Der arbejdes med mini-familieklasser, hvor forældrene inddrages aktivt i arbejdet med barnets læring. Desuden kan der peges på to nye tiltag, der er startet op i 2015: Program for læringsledelse. To-sprogede børns sproglige udvikling. Bemærkninger til regnskab 2015 Årsregnskabet for dagtilbud er overordnet tilfredsstillende. Daginstitutionsstrukturen har betydet, at der i de kommunale børnehaver har været udvist en generel forsigtighed i forhold til ressourceforbruget. Derudover har institutionerne oplevet et stigende børnetal i forhold til det lagte børnetal. I privat- og puljeinstitutionerne har der været færre børn end lagt, derfor har der været et mindre forbrug. Forventningerne til 2016 Dagtilbudsområdet har, som på folkeskoleområdet, fokus på mål- og resultatstyring, hvor der opbygges kapacitet og kompetence til i højere grad at arbejde med udgangspunkt i klare mål for og opfølgning på børnenes læring og trivsel. 43 Årsberetning 2015

44 Sektorbeskrivelse for Børne- og Ungeudvalget Det er planen, at dagtilbuddene på baggrund af kortlægningen i Program for læringsledelse skal udarbejde analyser og kompetenceudviklingsplaner i foråret På baggrund heraf er det tanken, at der udarbejdes en samlet kommunal strategi- og udviklingsplan i 2016 med forslag til kommunale mål- og indsatsområder til evaluering i de kommende kvalitetsrapporter. Det er politisk besluttet, at den ny dagtilbudsstruktur skal evalueres inden udgangen af Fremtidens dagtilbud slutter medio Der planlægges dels med en egen kommunal evaluering i 2016, og dels med en senere national evaluering på baggrund af forskningsresultaterne, der forventes offentliggjort i I forhold til Budgetaftalen kan der peges på følgende to tiltag, der skal udmøntes i 2016: Forebyggende og tidlig indsats på dagtilbudsområdet Investering i tidlig sprogstart I lighed med forrige år forventes det, at 2016 vil være præget af et faldende børnetal, så der fortsat vil være behov for opmærksomhed på at tilpasse personaleforbruget til de færre børn. 44 Årsberetning 2015

45 Sektorbeskrivelse for Børne- og Ungeudvalget Børn og Familie Væsentlige begivenheder i 2015 Heldagsskolen blev organisatorisk placeret under Nordfyns Børne- og Familiecenter med opstart fra skoleåret For at sikre en sammenhængende indsats for de børn, som går på Heldagsskolen, blev det besluttet at henlægge Heldagsskolen under Nordfyns Børne- og Familiecenter. Sammenhængskraften består i, at Familiehus og døgninstitutionen Langebyhus også er organisatorisk placeret i denne enhed. Samling af medarbejdere på den nye centralklinik i Søndersø Den 1. august 2015 flyttede tandplejens medarbejdere ind i den nye centralklinik i Søndersø. Der vil fortsat være betjening via undersøgelsesklinikker i Bogense, Otterup og Morud. Opførelse af ny døgninstitution Langebyende i Søndersø Den 1. december 2015 flyttede børn og personale ind i den nyopførte døgninstitution på Langebyende. De nye fysiske rammer giver mulighed for fleksibel indretning således, at pædagogik og behandling for de udsatte børn får optimale vilkår. Bemærkninger til regnskab 2015 Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Børn og Familie ,5 Anbringelser ,7 Forebyggende foranstaltninger ,3 Handicapydelser Børn og Familie ,1 Aftaler - Børn og Familie ,0 Ungeenheden ,5 Nordfyns Børne- og Familiecenter ,1 Forebyggende Børnesundhed ,9 Udgifterne til anbringelser har været højere end forventet ved opfølgningen pr. 30. september. Det skyldes ikke flere sager, men flere udgifter pr. sag end forventet. Heldagsskolen, som nu er organiseret under Nordfyns Børne- og Familiecenter, har været udfordret på tilpasning af medarbejderressourcer i skoleåret 2014/2015. Forventningerne til 2016 Nyt tilbud til flygtningefamilier Jobcenteret og Børn og Familieafdelingen har konstateret, at flere flygtningefamilier får ophold i Nordfyns Kommune. Derfor er der ansat to Familieguider. Lønudgiften refunderes af staten. Familieguiden er organisatorisk ansat i Familiehuset. Opgaven for Familieguiden er blandt andet at sikre børns indmeldelse i dagpleje, børnehave eller modtagerklassen på Sletten Skole. Familieguiden varetager også opgaven med information til forældre omkring den danske velfærdsmodel med fokus på tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 45 Årsberetning 2015

46 Sektorbeskrivelse for Børne- og Ungeudvalget Søskendekursus til handicappede børn og unge Nordfyns Kommune har tidligere med stor succes afholdt kurser for søskende til børn med funktionsnedsættelse. Dels har der ved rådgiverne i handicapafdelingen været en bevidsthed om, at det at have et handicappet barn i familien også har betydning for de øvrige børn. Dels har der været en efterspørgsel omkring sådanne kurser fra familier på Nordfyn. Nordfyns Kommunes handicapafdeling gennemfører således i samarbejde med Nordfyns Børne- og Familiecenter et nyt søskendekursus i 2016 med opstart i februar måned. Etablering af en fælles Ungeenheden De politiske udvalg har godkendt etableringen af en samlet ungeenhed. Næste skridt i processen er beslutningen om fysisk placering for medarbejderne. Arbejdet i Ungeenheden funderes på tværs af den kommunale organisering og fagområder, med medarbejdere fra de væsentligste områder. Blandt andet Børn og Familie, Ungdommens Uddannelsesvejledning - Odense og Omegn (UUO), Skole og Dagtilbud, Jobcenteret, Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Der vil blive indgået en samarbejdsaftale med SSP, således tidlig opsporing af udfaldstruede unge kan forebygges. Nordfyns Børne- og Familiecenter Vi løser ikke fremtidens udfordring, med fortidens metoder I blev det besluttet at lukke Floravængets Ungdomsboliger. I løbet af 2016 vil der blive udarbejdet et nyt tilbud til unge i målgruppen år, som tidligere blev anbragt på Floravængets Ungdomsboliger. Medarbejdere i Familiehuset, Langebyhus og Floravænget vil indgå i tilbuddet. Flere børn anbringes i den nære familie, fremfor plejefamilie Børn og Familieafdelingen vil i 2016 sikre, at flere udsatte børn anbringes i deres netværk. Viden fra socialforskningsinstituttet (SFI) dokumenterer, at børn, som anbringes hos deres familie i form af onkel, moster, eller voksne søskende, klarer sig bedre i forhold til uddannelse og job. Nordfyns-modellen 2016 vil have fokus på udmøntning af aftalen med udvikling af Nordfyns-modellen, som på baggrund af erfaringer fra Borås i Sverige samt Herning Kommune, vil danne grundlaget for Nordfyns egen model. Der er udarbejdet organisationsplan for projektet, hvor aktører omkring børn og unge på Nordfyn vil blive inddraget til vidensdeling og etablering af vores egen Nordfyns-model, så vi kan blive klar til at implementere modellen fra Nordfyns-modellen skal støtte en tidligere og mindre indgribende indsats overfor børn og unge på Nordfyn, der har særligt behov for støtte. Mobilt alkoholteam I december 2014 fik Nordfyns, Ærø, Langeland og Kerteminde kommuner tilsagn om puljemidler på tilsammen kr. fra Sundhedsstyrelsen til styrkelse af den kommunale indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling med særligt fokus på den familieorienterede alkoholbehandling. De fire kommuner har ansat en projektleder i 2015 til koordinering, rapportskrivninger og sikring af uddannelsespladser til kommunernes medarbejdere. Fra Nordfyns Kommune har vi 3 medarbejdere, der er i gang med opkvalificering på området, hvilket skal være afsluttet til foråret I 2016 starter de 3 medarbejdere op i et mobilt alkoholteam, som kan kontaktes, når frontpersonale i Nordfyns Kommune har kendskab til borgere, der drikker for meget alkohol og har børn boende i hjemmet. Målet er, at de 3 medarbejdere støtter og underviser frontpersonalet, så vi bliver endnu bedre til at opspore, hvor der er behov for familieorienteret alkoholbehandling og samtidig kan yde den vejledning, der kan motivere borgere til at søge alkoholbehandling. 46 Årsberetning 2015

47 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Udvalgets opgaver Jfr. Styrelsesvedtægten for Nordfyns Kommune varetager Social- og Sundhedsudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale (for personer fra 18 år) og sundhedsmæssige udviklings- og driftsopgaver, herunder Aktiv pleje og omsorg Socialcenter Rehabilitering social service foranstaltninger for ældre og voksne med handicap genoptræning og vedligeholdelsestræning Tilkendelse af pensioner omsorgstandpleje økonomiske ydelser enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere boliganvisning for kommunale boliger drift af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Nordfyns Handicapcenter Nordfyns Psykiatricenter forebyggelse og sundhedsfremme (Sundhedsloven) frivilligt socialt arbejde Aktivitetsbestemt sundhed Sundhedsaftaler Koordination Udbetaling Danmark Beboerindskud Modtagelse og boplacering af flygtninge m.fl. Medlemmerne af udvalget var ved udgangen af 2015: Anja Lund Kristensen (V) - Formand Gert Rasmussen (A) - Næstformand Freddy Andersen (V) Bent Soelberg (V) Palle Yndgaard (V) Helle Waagner (A) Jørgen Meier Sørensen (V) 47 Årsberetning 2015

48 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Fordeling af udgifterne for 2015 på hovedområder Sammenligning af regnskab, og sidste års resultat 48 Årsberetning 2015

49 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Aktiv pleje og omsorg Væsentlige begivenheder i har været præget af fortsat implementering og udvikling af de grundlæggende principper for arbejdet inden for det samlede voksenområde - sundhed, forebyggelse og rehabilitering koblet med velfærdsteknologiske muligheder. Der er etableret tværfaglige teams, der sammen støtter op omkring den bedst mulige hjælp til borgerne og ud fra de bærende principper. Der arbejdes målrettet med tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgerne og dermed forebyggelse af indlæggelser. Med fortsatte efteruddannelsestilbud til alle Social- og Sundhedshjælpere (SSH-ere), har ca. 200 medarbejdere ved udgangen af 2015 gennemført 7 ugers efteruddannelsesforløb. Der gennemføres yderligere et uddannelsesforløb primo 2016, hvorefter dette tilbud ophører. Velfærdsteknologiske muligheder har været i fokus med afprøvning og implementering af nye tiltag. Der er beskrevet eksempler på konkrete tiltag under de forskellige afdelinger. Plejecentrene udarbejdede ultimo 2014 business-cases vedrørende 5 velfærdsteknologiske projekter, og har i 2015 arbejdet med implementering heraf. Fokus er rettet mod nye muligheder, hvor dette kan være til gavn for borgere og medarbejdere. Aktiv Pleje og Omsorg etablerede primo 2015 en tværgående velfærdsteknologigruppe, der skulle støtte implementeringstiltag og fortsat udvikling af nye tiltag. Gruppen er i løbet af året udvidet med repræsentanter fra andre afdelinger i Social- og arbejdsmarkedsafdelingen, og tværgående projekter er testet eksempelvis: Støtte- strukturredskaber og videostøtte. Ældrepakken 2015 muliggjorde midler til følgende tiltag: Hjælp til ekstra rengøring. Hjælp til aktiviteter i ydertimerne på plejecentrene. Tilbud om træning på plejecentrene ansættelse af fysioterapeuter Projekt vedr. styrket samarbejde med frivillige på plejecentrene Nye tilbud på demensområdet Udvidede træningstilbud efter Lov om Social Service. Sundhedsklinikkerne er etableret i de tre hovedbyer, og der er mange borgere, der modtager hjælp i klinikkerne frem for besøg i hjemmet. I perioden august til december har afdelingen gennemført implementering af FMK (Fælles Medicin Kort). Projektet er gennemført i tæt samarbejde med praktiserende læger og har omfattet ca. 800 borgere. Fælles Aktiv Pleje og Omsorg Uddannelsesområdet: Afdelingen er ansvarlig for ansættelser og rammer for praktikforløb for Social- og Sundhedshjælper-, Social- og Sundhedsassistent- samt grundforløbselever. Området varetager også planlægning og kvalitetssikring af praktikforløb for sygeplejestuderende. I 2015 var den centralt udmeldte dimensionering inden for Social- og sundhedsuddannelserne optag med: 46 Social- og Sundhedshjælperelever (SSH) 9 Social- og sundhedsassistentelever (SSA) En ny uddannelsesreform træder i kraft fra Reformen betyder bl.a. skærpede optagelseskrav til kommende elever. 49 Årsberetning 2015

50 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Der har i 2. halvår 2015 været væsentlig nedgang i antallet af ansøgere til SSH-uddannelsen og fortsat stor interesse for SSA-uddannelsen. Ud over egne ansatte SSA-elever stiller Nordfyns Kommune årligt ca. 30 praktikforløb til rådighed for elever, der er ansat i regionen/andre kommuner. Ud over de nævnte elev-/studerende-kategorier varetager uddannelseskoordinatoren sammen med afdelingens ledere opgaver og guidning af praktikanter m.fl.. Sygeplejen Sygeplejen fik i 2014 tilført ressourcer til varetagelse af nye sundhedsfremme- og forebyggelsesopgaver. Der er etableret 3 sundhedsklinikker en i hver af de tre hovedbyer. I sundhedsklinikkerne tilbydes hjælp til sygeplejeydelser f. eks. Sårpleje, medicingivning/-dosering, fjernelse af kemopumper m.m. Ud over dette er der i sundhedsklinikkerne særlige tilbud inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Det er tilbud til borgere med diabetes, KOL, hjerte-kar lidelser og senest tilbud til borgere/pårørende med demens. De borgere, der selv er i stand til at transportere sig til klinikkerne, tilbydes hjælp fra sygeplejen i klinikkerne. Der har i 2015 været et stigende antal borgere, der vælger besøg i sundhedsklinikkerne. I 2015 har 654 borgere besøgt sundhedsklinikkerne og med i alt besøg. Blandt velfærdsteknologiske tiltag arbejdes der bl.a. med telemedicinsk sårbehandling og en Appløsning til anvendelse ved måltagning og bestilling af støttestrømper er taget i brug. Kompleksiteten omkring svækkede borgere, der modtager hjælp i hjemmet er stigende. Der har været særligt fokus på tiltag, der har medvirket til forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser: Dette i form af særlige tilrettelagte opfølgende hjemmebesøg til Den Ældre Medicinske Patient efter udskrivelse fra hospitalet. Udskrivelserne sker hurtigt og der er stigende behov for særlig koordinering ved udskrivelser. Der er implementeret nye strukturerede vurderingsredskaber, der i tæt samarbejde med kollegerne i Frit Valg sikrer en løbende vurdering af borgernes almene helbredstilstand med henblik på at forebygge væsentlig svækkelse og dermed forebyggelse af indlæggelser. (Triagering) Der er et tæt samarbejde med praksissektoren i forhold til de ældre medicinske patienter. Tidlig opsporing og sundhedstjek: Sundhedstjek var også i 2015 et tilbud til ikke visiterede borgere. Dels har sygeplejen tilbudt sundhedstjek til medarbejdere på forskellige kommunale arbejdspladser og jobcentrer, dels har der været tilbud om helbredstjek til medarbejdere på private virksomheder. I 2015 var der tilbud om helbredstjek ved 21 arrangementer omfattende private virksomheder, kommunale arbejdspladser samt åbne arrangementer. I alt har 712 borgere modtaget et sundhedstjek heraf er 156 borgere anbefalet et opfølgende tjek hos egen læge. I forhold til 2014, er der tale om en stigning på 71,2 % borgere, der har modtaget sundhedstjek i Der afholdes årligt 2 fællesmøder med de lokale patientforeninger, hvor samarbejde og fælles tiltag drøftes og tilrettelægges. I 2015 blev der indgået 4 Partnerskabsaftaler omkring samarbejde og tilbud med tidlig opsporing. Der er indgået partnerskabsaftaler med private virksomheder og patientforeninger. 50 Årsberetning 2015

51 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Der er gennemført Projekt Online sygepleje, hvor en udvalgt gruppe borgere med KOL modtog ugentlige besøg via et videomøde. Projektet har fået en positiv evaluering fra både borgere og sygeplejersker, og der vil blive arbejdet videre med afklaring af målgrupper m.v. for fremtidige virtuelle besøg. Målgruppen af borgere i Projekt On-line sygepleje var ikke i målgruppen af borgere, der vanligvis modtager besøg af hjemmesygeplejerske. Kræftrehabilitering: Der er etableret et tværfagligt kræftrehabiliteringsteam, hvor fokus er rettet mod tilbud til kræftramte og deres pårørende. Tilbuddene består bl.a. af tværfaglige indsatser i form af rehabiliteringstilbud inden for træning koblet med sygeplejefaglige vejledning samt tilbud om dialogmøder for kræftramte og deres pårørende. I det tværfaglige samarbejde indgår en medarbejder fra arbejdsmarkedsafdelingen. I 2015 blev der afviklet flere fælles arrangementer i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Rehabiliteringsteam: Sygeplejen er siden 2014 tilknyttet et rehabiliteringsteam i samarbejde med Jobcentret. Generelt er der øget samarbejde og samskabelse på tværs i den kommunale organisation og med nye eksterne interessenter i forhold til arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Rygestop: Indsatsen på rygestopområdet blev i 2015 omlagt, så kommunens rygestoptilbud blev varetaget af 2 KOL-sygeplejersker og 2 sundhedsplejersker. Rygestoptilbuddene har udviklet sig i 2015, med større efterspørgsel såvel holdtilbud som individuelle rygestoptilbud. De særligt afsatte midler til rygestop via Sundhedspuljen er stoppet ultimo Der planlægges fortsat med fortrinsvis holdtilbud i Demensområdet: Der har været arbejdet med fortsat implementering af den gældende Demenspolitik. Demenskoordinatoren sikrer løbende ajourføring af viden og vejledning til kommunens 10 demensvejledere, der gennemførte særligt uddannelsesforløb i Der er et tæt samarbejde med den lokale afdeling af Alzheimerforeningen har tillige været præget af tæt samarbejde omkring opstart af Daghøjskolen 5-kanten ved Vesterbo. Hjemmeplejen Tidligere nævnte generelle indsatser og uddannelsestilbud omfatter også hjemmeplejen. Der er igangsat ændrede, strukturerede arbejdsmetoder med fokus på tidlig opsporing af sygdomssymptomer/svækkelse hos borgerne. Der er etableret strukturerede tværfaglige teammøder i alle decentrale teams. Det samlede antal visiterede timer i 2015 er steget markant i forhold til Årsberetning 2015

52 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget År Leverede timer Antal +65 årig Stigningen omfatter fortrinsvis ydelser til personlig hjælp dagtimer samt aften/nat/weekends. Der er en øget kompleksitet og tidlige udskrivelser hos de borgere, der visiteres til hjælp. Det bevirker at der ofte er behov for døgndækket hjælp alle ugens dage hos disse målgrupper. Medio 2015 skete bl.a. en udvidet visitation af ydelser til særlige målgrupper tilknyttet boenhederne omkring Fredensbo. Der arbejdes målrettet med sikring af rehabiliteringstilbud forud for visitation til varig hjælp. Velfærdsteknologi indtænkes, hvor dette vurderes at kunne gavne borgerne og styrke arbejdsmiljøet herunder mobile loftlifte og skylle-tørre-toiletter. Den øgede anvendelse af I-Pads blandt medarbejderne muliggør øget inddragelse af borgerne og skaber hos mange ældre borgere en naturlig interesse for anvendelse af nye teknologiske redskaber. 17,2 % af de visiterede borgere i hjemmeplejen er < 65 år (data ultimo december 2015). Medio 2015 kom ny lovgivning med tilbud om en ekstra ½ times hjælp ugentlig til de svageste borgere (Klippekortordningen). I december 2015 modtog 54 borgere ekstra hjælp med Klippekortordning. Plejecentre 2015 har været præget af strukturelle tilpasninger, styrket samarbejde mellem boenhederne på plejecentrene, de mange efteruddannelsestiltag samt etablering af strukturerede tværfaglige teammøder med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Alle plejecentre har indført faste møder omkring Ugefokus, hvor målrettede sundhedsfaglige indsatser har været prioriteret. De fælles uddannelsesaktiviteter m.m. har betydet et øget samarbejde i de respektive centerområder og ligeledes tværgående i forhold til øvrige plejecentre. Velfærdsteknologiske hjælpemidler er implementeret herunder kølemontrer, Touch and Play skærm, Demenszone-skærme, intelligente senge, sælen Paro, højteknologisk nødkalds-/alarmanlæg ved Møllehaven, øget anvendelse af I-Pads, robotstøvsugere, robotgulvvaskere m.m.. Skylle-tørre-toiletter på plejecentrene er ikke implementeret i forventet omfang dette grundet uventede miljømæssige udfordringer i forhold til toiletterne. Der arbejdes med andre løsningstiltag for at fastholde de måltal, der blev opsat i forbindelse med Bryggergården har i samarbejde med Handicapafdelingen testet særlige Støtte-struktur-redskaber samt videostøtte er i test. Plejecentrene startede i 2014 omlægninger af de samlede personaleressourcer til en fremtidig personalesammensætning med 55 % Social-og Sundhedshjælpere, 40 % Social- og Sundhedsassistenter og 5 % sygeplejersker. Denne politisk besluttede ændring i personalesammensætningen blev planlagt over en to-årig periode, og med forventning til procesforløb i forbindelse med naturlig afgang. 52 Årsberetning 2015

53 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Processen ventes at skulle ske med omlægninger i forbindelse med vakante stillinger, og der er ultimo 2015 endnu ikke fuld målopfyldelse for assistentniveauet. Der er ultimo 2015 sygeplejersker tilknyttet alle plejecentre. For de sidstnævnte grupper er der rekrutteringsudfordringer. Indlæggelser og genindlæggelser af beboere fra plejecentrene er reduceret væsentligt inden for de seneste to år. Bemærkninger til regnskab 2015 Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Aktiv pleje og omsorg ,4 Fælles - Aktiv pleje om omsorg ,9 Sygeplejen ,9 Hjemmeplejen ,4 Plejecentre ,0 Den samlede forbrugsprocent udgør 101,4 % i Aktiv Pleje og Omsorg. Fælles Aktiv Pleje og omsorg Mindreforbruget vedrører hovedsageligt: Ej forbrugte midler fra Ældrepakken Der søges om overførsel af ca. 1,3 mio. kr. fra 2015 til 2016, og der afventes tilsagnsbesked fra Puljestyrelsen. Færre elevansættelser i sidste halvår af Dette tilskrives umiddelbart usikkerhed i forbindelse med den nye uddannelsesreform samt skærpede optagelseskrav til uddannelserne. Sygeplejen Mindreforbruget skyldes primært vakante stillinger. Alle stillinger er besat primo 2016, og det opsparede overskud vil bl.a. indgå til fortsat afvikling af rygestoptilbud i Hjemmeplejen Antallet af leverede timer er steget markant i forhold til Årsagen skyldes øget kompleksitet hos borgerne og borgere, der udskrives meget hurtigt efter indlæggelse på hospitalet. Stigningen i ydelserne er stigninger til personlig hjælp, hvilket oftest medfører hjælp hele døgnet og alle ugens dage. Der har været en let stigning i antallet af brugere, der modtager > 20 timers hjælp pr. uge. Der er igangsat nærmere analyse af udvikling i ydelser inden for Frit Valg. Plejecentrene Samlet er der overført et underskud for plejecentrene på i alt 3,1 mio. kr. til Heraf vedrører ca. 1,4 mio. kr. overførte underskud fra 2014 til Nettounderskuddet i 2015 er således på 1,7 mio. kr. som hovedsageligt kan henføres til et større merforbrug i et af centerområderne. Der er udarbejdet konkrete handleplaner for alle tre centerområder i forhold til kommende styring samt målopfyldelse for indhentning af tidligere års negative overførsler. 53 Årsberetning 2015

54 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Forventningerne til 2016 Særlige fokusområder i relation til tet: Plejecentrene har iværksat initiativer med ændringer og omlægning af den samlede personalesammensætning, der skal sikre effektuering af gældende normeringsrammer. Der arbejdes løbende med mulighed for nye velfærdsteknologiske tiltag, der kan aflaste i forhold til daglige arbejdsrutiner samt medvirke til at beboerne bliver så selvhjulpne som muligt. Effektiviseringstiltag indarbejdes og der vil i 2016 løbende være fokus på tiltag til fortsatte effektiviseringer. Der foreligger konkrete handleplaner for indkaldelse af vikarer i alle afdelinger. Der arbejdes med indsatser i forhold til Fra Fravær til Nærvær. Der har været et fald i det samlede fravær fra 2014 til Indsatserne fastholdes og i tæt samarbejde med Task Force fra fravær til nærvær. Den sundhedsfaglige dokumentation er et løbende udviklingsområde. Med implementering af FMK og det nyeste modul til den elekroniske omsorgsjournal Smart Care ventes øget behov for devices til medarbejdere på plejecentre og i Frit Valg. Der vil være løbende evaluering og videreudvikling af sundhedstilbud i Sundhedsklinikkerne og i samskabelse med private virksomheder, patientforeninger, praksissektoren m. fl.. Velfærdsteknologiske tiltag, der kan medvirke til øget livskvalitets for borgerne, forebyggelse af indlæggelser, forenklede arbejdsgange og metoder vil blive prioriteret. Der vil blive stort fokus på træningsindsatser til hjemmeboende borgere koblet med forventet reduktion af ydelser fra Frit Valg - herunder sikring af tværfaglige indsatser. Der igangsættes et analysearbejde omkring behovet for rehabiliterings-/midlertidige pladser jfr Årsberetning 2015

55 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Sundhed og Rehabilitering Væsentlige begivenheder i 2015 Med udgangspunkt i Vision 2021 indgår afdelingen i arbejdet med at udvikle sundhedsfremmende tiltag gennem nye samarbejdsflader mellem de kommunale enheder, frivillige interesseorganisationer, virksomheder og den enkelte borger. Via samskabelse og innovation udvikles afdelingens tilbud til borgerne, så tilbuddene understøtter effektmålene i Vision 2021, kommunens demografiske udvikling, de nationale og regionale krav til kommunens opgaveløsning på sundhedsområdet samt reformer på arbejdsmarkedsområdet. Forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering er paradigmer, som borgerne møder i de kommunale servicetilbud i Nordfyns Kommune. Målet er at sikre borgerne størst mulig medansvar og medindflydelse på deres tilbud i Nordfyns Kommune. De leverede serviceydelser skal medvirke til at øge borgerens almene sundhedstilstand og optimere den enkeltes muligheder for at mestre mest muligt selv samt styrke livskvaliteten for den enkelte. Sundhed- og Rehabiliteringsafdelingen er tilført midler fra økonomiaftalen 2014, Pulje til Løft af Ældreområdet 2015 og investeringsstrategi for arbejdsmarkedsområdet til at øge det tværgående samarbejde og oprette flere sundhedsfremmede tilbud og træningstilbud til borgere i Nordfyns Kommune. Investeringen i forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og velfærdsteknologi giver ikke direkte afkast i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingens ressortområde. Den økonomiske effekt skal i stedet måles i behovet for f.eks. varige ydelser i hjemmeplejen, førtidspensioner og på sigt medfinansiering af det regionale behandlingssystem. Tilførte midler fra økonomiaftalen for 2014 (0,5 mio. kr.): Pengene bruges til styrkelse af tilbuddene i træningsafdelingen, der kan understøtte målet om: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede, der optager seng på sygehusene Tilførte midler fra økonomiaftalen 2015 (0,47 mio. kr.): Pengene bruges til medarbejderressourcer til digital og indførelse af velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsenet. Tilførte midler fra Pulje til Løft af Ældreområdet 2015 (4.4 mio. kr.): Pengene bruges til projekterne Udvidet tilbud om genoptræning og vedligeholdende træning efter Lov om Social Service Forebyggelse af ensomhed Træning på plejecentrene Øget indsats i forhold til demensområdet gennem etablering af dagtilbud Væsentlige resultatmål i relation til regnskab 2015: Kørsel til træning- og aktivitetsområdet er overgået til Flekstrafik Mødestedet for seniorer er åbent og en succes med ca. 100 nye medlemmer Daghøjskolen 5-kanten er åbnet som et nyt aktivitetstilbud til borgere med demenssygdom Fysioterapeut på plejecentre har været med til at øge funktionsniveauet og dermed livskvaliteten hos beboerne borgere har i 2015 mod 964 borgere i 2014 modtaget træningstilbud via Træningsafdelingen Hjælpemiddeldepotet har implementeret en reduktion på kr. Reduktion på kr. ikke indfriet, da flere borgere har valgt privat leverandør under Frit Valgs ordningen. Anlægsprojekter i 2015: 55 Årsberetning 2015

56 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Trådløst netværk i personaleområder er igangsat og opsættes i årene 2015, 2016 og Etablering af aktivitetshus Mødestedet på Industrivej 2, Søndersø Etablering af dagcenter til borgere med demenslidelser Bemærkninger til regnskab 2015 Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Sundhed og Rehabilitering ,9 Sundhed ,2 Aktivitet og træning ,6 Visitation og forebyggelse ,4 Hjælpemiddeldepot ,1 Sundhed: Aktiv pleje og Omsorg samt Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen har arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelse i foråret 2014 via tiltag finansieret af ekstra midler i økonomiaftalen mellem KL og regeringen i Budget 2015 er udarbejdet på baggrund af KL s skøn for den enkelte kommunes medfinansiering. Regnskabet for de medfinansierede udgifter ligger over KL s skøn, men på niveau med tidligere års regnskaber. Aktivitet og træning: Der er overført kr. fra 2014 til 2015, som forklarer forbrugsprocenten. Overførslen bruges til ekstra terapeutressourcer til at imødegå øgning i genoptræningsplaner, kompetenceudvikling og til indkøb af træningsudstyr. Visitation og forebyggelse: Regnskabstallet skyldes, at Nordfyns Kommune har højere indtægter end udgifter til mellemkommunale refusioner. Der var i 2015 flere borgere, der valgte at flytte til Nordfyns Kommune end der valgte at flytte til anden kommune med refusionstilsagn. Antallet af borgere, der vælger privat leverandør til deres hjemmehjælpsydelse, er steget fra 212 borgere ultimo 2014 til 225 ultimo Forventningerne til 2016 Sundhedsdagsordenen er tværgående, og der skal arbejdes på nye samarbejdsflader mellem de kommunale enheder for at nå effektmålene i den politiske Vision Nordfyns Kommune vision 2021 understøtter afdelingens målsætninger og forventninger for Afdelingen vil arbejde videre med nytænkning og udvikling af de kommunale servicetilbud indenfor Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i samarbejde med alle afdelinger i Nordfyns Kommune. Udviklingsarbejdet har integreret de nationale og regionale målsætninger, visioner og ansvarsfordelinger i forhold til de kommunale opgaver på arbejdsmarked, handicap og psykiatri, ældre- og sundhedsområdet. Udviklingen i udgifterne til aktivitetsbestemt sundhedsvæsen følges tæt. Sundheds og Rehabiliteringsafdelingen arbejder tæt sammen med Aktiv pleje og Omsorg med målrettede initiativer til udvikling af det nære sundhedsvæsen med henblik på at mindske udgifterne. 56 Årsberetning 2015

57 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget I aftalen for 2016 er vedtaget at fortsætte med: Flere tilbud om træning i henhold til Lov om Social service Fysioterapeut på kommunens plejecentre Forebyggelse af ensomhed blandt ældre Øget indsats i forhold til demensområdet Budget 2016 I henhold til Nordfyns Kommunes økonomiske politik arbejder Sundhed- og Rehabiliteringsafdelingen målrettet med effektivisering via brug af digitale selvbetjeningsløsninger og velfærdsteknologi samt innovative tiltag bl.a. gennem virtuel træning. Konkrete målsætninger i forhold til ovenstående i aftale 2016: Der skal fortsat arbejdes med velfærdsteknologi og rehabilitering til borgere der har valgt privat leverandør til frit valgs ydelser, så målsætningen fra 2015 på kr. nås Via øget inddragelse af frivillige på uvisiterede aktivitetstilbud reduceres der i personalenormering med 30 timer pr. uge svarende til kr. fra 2017 Reduktion på kr. ved målrettet forebyggelse af uhensigtsmæssig indlæggelse og genindlæggelse i samarbejde med Aktiv Pleje og Omsorg Reduktion på 1,7 mio. kr. i hjemmehjælpsydelser gennem målrettet rehabilitering og flere tilbud om træning 57 Årsberetning 2015

58 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Socialcenter Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Socialcenter ,4 Kommunale myndighedsopgaver ,9 Regres sygedagpenge ,1 Handicap ,4 Psykiatri ,9 Socialt udsatte ,5 Refusion dyre enkeltsager ,0 Aftaler - Socialcenter ,1 Genhusning ,7 Socialt bedrageri ,0 Væsentlige begivenheder i 2015 Kommunale myndighedsopgaver Kvalitetsstandarder, rehabilitering, helhedsorientering i sagsbehandlingen samt hjælpemidler har ligeledes været centrale fokusområder for Myndighedsområdet i Disse kerneområder har været vigtige med henblik på at sikre den fornødne gennemsigtighed, retssikkerhed og effektivisering indenfor de enkelte myndighedsfelter på voksenområdet. På hjælpemiddelområdet generelt har der i 2015 været et fortsat konstant højt aktivitetsniveau. Sikring af Nordfyns Kommunes plejepersonales arbejdsmiljø har også i 2015 haft høj politisk prioritet. Tildeling af hjælpemidler som arbejdsmiljøredskaber udgør til stadighed en stor andel af de samlede bevillinger af genbrugshjælpemidler (loftlifte, skinner, plejesenge, m.m.). Endvidere har der ligesom det foregående år været et markant fokus på rehabiliterende foranstaltninger/tiltag, som har en naturlig afsmittende effekt på forbruget af hjælpemidler(el-kørestole, toilet-/badestole med hejs/kip). Desuden har der været et vist pres på arm- & benproteser. I forhold til et oprindeligt anslået antal bevillinger på 19, afdækker de faktiske regnskabstal 28 bevillinger. Endelig er der indenfor inkontinens- & stomihjælpemidler sket en mærkbar stigning i antallet af permanente stomier fra 114 i 2014 til 180 ved udgangen af Udgiftspresset i forhold til hjælp i særlige tilfælde for udlændinge det vil sige hjælp til etablering, tandlægebehandling, medicin m.v. har været stort som følge af den stigende kommunale flygtningekvote. Det oprindelige for 2015 var kr., mod et endeligt regnskab på kr. 58 Årsberetning 2015

59 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Genhusning Målet med boplacering, garanti af de enkelte flygtninges kontraktlige forpligtigelser overfor udlejer samt kobling til lokalområdets frivillighedsnetværk er at sikre en hurtig og smidig forankring/integration. Udmeldingen for 2015 via Udlændingeservice var en kvote på 101. Der er med udgangen af 2015 således modtaget 101 flygtninge til boplacering i Nordfyns Kommune. Det har i 2015 ikke været muligt at finde egnede permanente boliger til alle nytilkomne flygtninge. Der har derfor været stort behov for at gøre brug af midlertidige boligplaceringer. En lovændring pr. 1. september 2015, hvor integrationsydelsen blev væsentligt lavere for flygtninge, har betydet, at behovet for midlertidige boliger er steget. Behovet for midlertidige boliger har været størst for enlige flygtninge og par uden børn, grundet den lavere integrationsydelse. Handicap og psykiatri Myndighedsansvaret i forhold til krisecentre og herberger overgik i 2015 til de pågældende tilbud. Dette har betydet, at det har været vanskeligt at styre tet på dette område. Der har været fokus på den rehabiliterende tilgang med afsæt i forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til arbejdet med borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet. Der ses i forhold til regnskabet for 2015 et merforbrug på området vedrørende længerevarende botilbud. Dette skyldes primært, at det ikke har været muligt at hjemtage det forventede antal senhjerneskadede borgere til kommunens eget botilbud for målgruppen. Hjemtagelse har alene rettet sig mod ny tilkommen hjerneskadet. Desuden har der været flere udgifter til borgere på krisecentre og herberger. Dette skyldes, at borgere har haft længere ophold i disse tilbud, hvor andre varetager myndighedsansvaret. Pr. 1. januar 2016 har Nordfyns Kommune indført en ny ressourcetildelingsmodel i forhold til styring af egne botilbud på handicap- og psykiatriområdet. Dette bevirker en mere nuanceret pris pr. borger og en struktur, der betyder tættere opfølgning i forhold til den enkelte borger. Der ansættes en ekstra sagsbehandler for at opnå en nettobesparelse på 1 mio. kr. på botilbudsområdet. Denne ekstra sagsbehandler skal lave løbende og tæt opfølgning på borgere i botilbud udenfor kommunen. 59 Årsberetning 2015

60 Sektorbeskrivelse for Social- og Sundhedsudvalget Ydelser Udbetaling Danmark Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Ydelser - Udbetaling Danmark ,3 Førtidspensioner før 1. juli ,1 Førtidspensioner efter 1. juli ,0 Boligstøtte ,8 Varmetillæg ,0 Væsentlige begivenheder i 2015 Boligstøtte Der har i 2015 været en markant stigning på 132 flere modtagere af henholdsvis boligsikring og boligydelse. Primært handler det om boligsikring og boligydelse til lejere. Stigningen er over 8 %. Denne stigning dannede grundlag for tillægsbevilling i 2015 på 2,7 mio. kr. Ligeledes har der været en stigning på mere end 6 % i boligydelse til ældreboliger. Dette formodes at skyldes, at de borgere, der flytter ind på plejecentre i 2015 har mindre indtægter og formuer. Førtidspension Der er tilkendt 33 nye førtidspensioner i I tet for 2015 forventedes 25 nye sager. Omvendt er der dog sket en udvikling således, at der er flere sager, der overgår til anden pension, dødsfald og flytning end antallet af nytilkendte. Nerttotilgang i 2015 har således været minus 9 sager, hvilket forklarer mindreforbrug på netto kr. i forhold til tidligere korrigeret tal for 2015, samt en regulering på minus 1,9 mio. kr. tidligere i Der er ændret i pensionsreglerne således, at når en borger flytter fra tilkendelseskommunen, hæftes der i 6 år fra flytningen og ikke som tidligere 6 år fra tilkendelsestidspunktet. Ændrede refusionsregler, hvor refusionen nedsættes fra 35 % til 20 %, har vi skønnet vil koste Nordfyns kommune cirka 1 mio. kr. netto årligt fremadrettet. Nye pensionssager vil typisk være til 20 % statsrefusion, idet de, bortset fra unge udviklingshæmmede, har et forforløb på mere end 1 år. 60 Årsberetning 2015

61 Teknik- og Miljøudvalget Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Udvalgets opgaver Jfr. Styrelsesvedtægten for Nordfyns Kommune varetager Teknik- og Miljøudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens udviklings- og driftsopgaver på det tekniske og miljømæssige område og på arealanvendelsesområdet, herunder opgaver vedrørende planloven (administration og lokalplanlægning) naturbeskyttelse udstykninger servitutter og deklarationer bygge- og boligforhold miljøområdet kollektiv trafik trafiksikkerhed havn, marina og Det maritime Nordfyn hyre, rute- og fragtbilkørsel renovationsvæsen vandforsyning vandløb skadedyrsbekæmpelse energiplanlægning varmeforsyning vejvæsen skorstensfejning spildevandsområdet (myndighedsopgaven) rekreative områder, herunder parker og stier offentlige toiletter bygge- og boligforhold ved alle kommunale bygninger drift af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Medlemmerne af udvalget var ved udgangen af 2015: Franz Rohde (C) - Formand Lars Bjørnsbo (V) - Næstformand René Lundegaard (O) Ole Taustrup Hansen (V) Palle Yndgaard (V) Pia Longet (A) Brian Lebæk (A) 61 Årsberetning 2015

62 Teknik- og Miljøudvalget Fordeling af udgifterne for 2015 på hovedområder Det skattefinansierede område Sammenligning af regnskab, og sidste års resultat Det skattefinansierede område 62 Årsberetning 2015

63 Teknik- og Miljøudvalget Driftsafdelingen Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Driftsafdelingen ,6 Vej og Park ,5 Teknik og Service ,0 Vintervedligeholdelse ,6 Vejafvandingsbidrag ,4 Gadelys ,1 Kollektiv trafik ,9 Trafiksikkerhedspulje ,8 Vedligeholdelsespulje - kom. ejendomme ,8 Væsentlige begivenheder i 2015 Vej og Park 2015 har været meget koncentreret omkring konkurrenceudsættelsen af ca. 1/3 af Vej og Parks aktiviteter. En opgave, som både har trukket mange ledelses- og personalemæssige ressourcer. Vej og Park har fortsat udført en række opgaver for andre områder, og har oppebåret en væsentlig indtægt fra disse aktiviteter. Det giver god synergi og god udnyttelse af kapacitet og mandskab. Af større opgaver i 2015 kan nævnes: Etablering af lysregulering i krydset Mosegyden/Slettensvej Skiltning til motorvej, lufthavn m.v. Trafiksikkerhedsprojekter. Vandløb Der er fortsat indgået plejeaftaler med en lang række af kommunens institutioner om vedligeholdelse af udenomsarealer. Der er indgået et tæt samarbejde med Teknik og Service i forhold til løsningen af en række udendørs opgaver. Der har også i 2015 fortsat været udført en lang række opgaver i samarbejde med Natur og Miljøafdelingen, vedr. vandløb m.v. Der har i 2015 været særligt pres på denne opgave pga. af de store klimaudfordringer. Vej g Park har også påtaget sig opgaver på Bogense Havn, hvor der er isat og optaget både med kran, samt øvrige opgaver på havnens område. Teknik og Service Teknik og Service er pr. 1. august 2015 overgået til Driftsafdelingen. Året har været præget af at få den nye organisation på plads. Der har været en række udfordringer i forhold til etablering af et godt samarbejde med institutioner, skoler m.v. da opgavesammensætningen har ændret sig. Alt i alt er den nye organisation kommet rigtig godt på plads, og der er ydet en stor og meget konstruktiv indsats af de nye koordinerende Teknisk serviceledere, som har udvist et meget stort ansvar i deres distrikter, ligesom de har bidraget på tværs i teamet. Der har ligget en stor opgave i den nye organisation i forhold til at skabe de forventede rationaler, som skal til for at opnå besparelsen, som er indlagt i Budgettet er overholdt. 63 Årsberetning 2015

64 Teknik- og Miljøudvalget Vintervedligeholdelse Også i 2015 har vintervedligeholdelsen i høj grad været udbudt til private entreprenører. Det fungerer godt, og er meget fleksibelt. Der laves løbende udbud, som er gældende for en 2 årig periode med mulighed for forlængelse i yderligere et år. Der er i lighed med kommunens egne køretøjer installeret GPS i alle eksterne køretøjer. Der har fortsat været et velfungerende samarbejde med Odense Kommune om udkald til den præventive saltning. Der har i 2015 været udkaldt 62 gange til saltning på A-veje samt 25 udkald på øvrige veje. Der har ikke været udkaldt til snerydning i Gadelys Der blev i 2013 indgået et 15 årigt ESCO-samarbejde med Energi Fyn, om udskiftning af samtlige gadelysarmaturer i Nordfyns Kommune til energirigtige armaturer med LED-lyskilder samt drift og vedligehold. Alle armaturer er nu udskiftet. Energi Fyn levede op til den garanterede energibesparelse i 2015 og dermed kontraktens vilkår. I 2015 er et projekt igangsat, hvor der etableres gadelys på nye strækninger og eksisterende strækninger suppleres med gadelys. Kollektiv trafik Den kollektive trafik administreres af FynBus. De lokaler busruter er udliciterede, og der er indgået kontrakt frem til afslutning af skoleåret 2015/2016. Indbygget i kørslen er transport af elever, hvor der er kommunal kørselsforpligtigelse, herunder Nordfyns Gymnasium samt til 10. klasse, der er samlet i Søndersø. Der er sket ændringer i skoledistrikterne i 2015, hvilket også har medført ændringer for busruterne. Teletaxi har været meget efterspurgt, og der er brugt mange ressourcer på denne kørselsform. Telependlerordningen, som er et tilbringer system til den kollektive trafik, har også haft fremgang. Alle har nu mulighed for at bosætte sig i kommunen og være sikker på at kunne komme til uddannelsesstederne. Trafiksikkerhed Puljen er disponeret, og der arbejdes målrettet med lokalråd og øvrige interessenter i forhold til at få etableret de lokale trafiksikkerhedsmæssige tiltag. En proces, som tager tid, men giver de bedste løsninger både for trafiksikkerheden og borgerne i lokalområderne. Vedligeholdelsespulje kommunale ejendomme: Vedligeholdelsespuljen har fortsat i 2015 primært været anvendt i forbindelse med de igangværende store anlægsarbejder på skolerne. Der er skiftet døre og vinduer i forbindelse med de andre ombygningsarbejder på ejendommene. Der er fortsat et større efterslæb i forhold til vedligeholdelsen af de kommunale bygninger, Alle vedligeholdelsesarbejder prioriteres i tæt samarbejde med Energikonsulenterne og Teknik og Service. Udover bygningsvedligeholdelse har afdelingen gennemført en række større og mindre anlægsprojekter indenfor alle sektorområder. Bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet for Driftsafdelingen viser samlet set et mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. i forhold til det korrigerede. De største afvigelser er indenfor Vintervedligeholdelse, hvor den milde vinter har medført et mindreforbrug på ca. 1,9 mio. kr. Trafiksikkerhedspuljen, hvor en del projekter er udskudt til Her er der et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. 64 Årsberetning 2015

65 Teknik- og Miljøudvalget Forventningerne til 2016 Vej og Park På Vej og Parks område vil især det forestående samarbejde med NCC, som vandt opgaven ved den gennemførte konkurrenceudsættelse, som består af: græsslåning af rabatter, klipning af hegn, græsslåning og vedligeholdelse af sportspladser, græsslåning af grønne områder, vedligeholdelse af grønne områder og tømning af vejbrønde, få stort fokus. Samtidig vil klargøring/trimning af den tilbageblevne organisation få meget stort fokus i den kommende tid, da vi skal være klar til næste udbudsrunde. Der skal ske registrering og beskrivelse af en række områder, samtidig med, at der skal holdes særligt fokus på den effektive drift. Digitaliseringen vil fortsat være højt prioriteret, og en række medarbejdere vil fortsat skulle udvikle og effektivisere på udnyttelsen af de elektroniske hjælpemidler. Samtidig vil der være fokus på den mere borgerettede del af digitaliseringen. Gadelys Renovering af Søndersølamperne drøftes i forbindelse med udarbejdelse byudviklingsplanen for Søndersø bymidte. Færdiggørelse af projekt, hvor der etableres gadelys på nye strækninger og eksisterende strækninger suppleres med gadelys. Kollektiv trafik Lokalbuskørsel sendes i udbud, og der forventes indgået nye kontrakter i april, med start fra 1. august Kontrakterne er på 6 år med mulighed for forlængelse på 2 gange 1 år. Næste udbud af lokalbuskørsel vil tidligst være ved afslutningen af skoleåret 2021/2022. Der vil i 2016 blive arbejdet på videre markedsføring af de nye teleordninger, både dør til dør kørslen, TeleBasis og Telependler kørslen, som er et tilbringer system til de eksisterende ruter. Lokalbuskørsel på svagt belagte afgange vil blive nedlagt og erstattet med anden form for befordring, som fx teletaxi ved køreplanskift i sommeren Vedligeholdelsespulje kommunale ejendomme Der vil fortsat i 2016 være fokus på at integrere vedligeholdelsesarbejderne i de igangværende anlægsprojekter. Der er afsat yderligere 2 mio.kr. til bygningsvedligeholdelse, hvilket primært vil blive anvendt til større renoveringer af tage, kloakker og andre vitale bygningsdele. Der vil ligeledes i 2016 fortsat ske en systematisk gennemgang af alle vedligeholdelsesniveauer og en ajourføring af registreringerne på de kommunale bygninger. Dette sker i tæt samarbejde med Teknik og Service. 65 Årsberetning 2015

66 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Energibesparende foranstaltninger Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Energibesparende foranstaltninger ,1 Væsentlige begivenheder i 2015 Der er i løbet af 2015 udarbejdet en samlet politik og strategi for Miljø og Energi. Politik og strategi er udarbejdet i tæt samarbejde med en række eksterne og interne aktører i en rigtig god og inspirerende samskabelsesproces. Energikonsulenterne har i 2015 arbejdet målrettet på at iværksætte tiltag, som kan nedbringe kommunens energiforbrug. Vand-, varme og elforbrug registreres i Energistyringssystemet EnergyKey. Måledata/forbrug på timeforbrug kan hentes direkte fra forsyningsselskaber på el og naturgas, hvilket har stor betydning i forbindelse med opfølgning på standby og stigende forbrug. Der er opnået rigtigt gode resultater. Der er i 2014 arbejdet med følgende fokusområder: Belysning Konvertering fra gas til fjernvarme på kommunale bygninger i Morud Indregulering af varmeanlæg og CTS, herunder at sikre en god afkøling af fjernvarme. Efterisolering af facader i forbindelse med vinduesudskiftninger. Efterisolering af lofter i forbindelse med tagrenoveringer. Energikonsulenterne har et rigtig godt samarbejde med kommunens institutioner og Teknik og Service. Der bliver taget godt imod de nye energibesparende tiltag. Fjernvarme Fyn har udvidet deres forsyningsområde til Morud. Nordfyns Kommune tilslutter 2 kommunale ejendomme. Fjernvarme Fyn arbejder ligeledes på at udvide deres forsyningsområde til Søndersø. Beregninger viser, at det er rentabelt at tilslutte sig fjernvarmen på 15 kommunale ejendomme i Søndersø. Nordfyns Kommune blev i 2013 partner i det offentlige/private samarbejde Grøn Erhvervsvækst. I 2014 er Nordfyns Kommune, 13 syddanske kommuner og Region Syddanmark gået sammen i et fælles syddansk ELENA-projekt, om energiinvesteringer for 597 mio. kr. over de kommende 3 år. Projektet er det største af sin karakter i Danmark og udløser tilskud fra den Europæiske Investeringsbank på godt 24 mio. kr. som parterne kan anvende til teknisk rådgivning. Nordfyns Kommune har forpligtet sig til at investere 25 mio. kr. i energiinvesteringer over de kommende 3 år. Der er indtil nu investeret ca. 14 mio. kr. i energibesparende tiltag, i forbindelse med gennemførte energi- og anlægsprojekter. Bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabsresultatet svarer til det korrigerede. Ved årets start er der teret med en indtægt ved energibesparelser på kr. Denne indtægt er i løbet af året omplaceret til de områder, hvor der er udført energibesparende foranstaltninger. 66 Årsberetning 2015

67 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Forventningerne til 2016 I 2016 vil der fortsat være fokus på de mest rentable energibesparelser med kortest tilbagebetalingstid. Der vil ligeledes være fokus på den mere borgerettede del, og engagementet i Grøn Erhvervsvækst samt andre samarbejdspartnere vil være mere synligt. Der vil i 2016 blive arbejdet målrettet i forhold til udmøntning af handleplanerne i politikken og strategien for energi og miljø i Nordfyns Kommune. Der vil fortsat blive arbejdet målrettet med energiprojekterne, som indgår i ELENA-projektet, som er støttet af Den Europæiske Investeringsbank. 67 Årsberetning 2015

68 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Redningsberedskab Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Redningsberedskab ,4 Fælles formål ,7 Forebyggelse ,3 Afhjælpende indsats ,8 Væsentlige begivenheder i 2015 År 2015 har for beredskabets vedkommende været et år med fokus på sammenlægning af de fynske beredskaber (undtagen Middelfart) til et fælles beredskab Beredskab Fyn. I juni 2014 indgik regeringen og KL en aftale, der blandt andet betyder, at landets 87 redningsberedskaber inden for halvandet år skulle reduceres til 20. I det seneste halvandet år har repræsentanter fra dels forvaltningsfaglige arbejdsgrupper og dels beredskabsfaglige arbejdsgrupper for beredskaberne i ni fynske kommuner arbejdet med forslag til den nye organisering. Det samlede forslag til organisering af Beredskab Fyn blev godkendt af Kommunalbestyrelserne i de respektive kommuner ultimo Bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet viser et merforbrug på ca kr., hvilket skyldes et merforbrug på lønninger til indsatsledere. Derudover har der været afholdt engangsudgifter på kr. i forbindelse med etablering af Beredskab Fyn. Forventningerne til 2016 Kontrakten på afhjælpende beredskab udløb pr. 31. december For bl.a. Nordfyns Kommunes vedkommende er kontrakten forlænget til den 30. juni Kontraktforlængelsen er begrundet med, at Beredskab Fyn arbejder på at indgå en samlet aftale omkring de kontraktlige forpligtelser med Falck, som er entreprenør på det afhjælpende område for alle kommuner i det fælles fynske beredskab, på nær Odense. Arbejdet omkring de kontraktlige forpligtelser på det afhjælpende område afventer en fælles fynsk plan for Risikobaseret Dimensionering, dvs. en samlet fælles fynsk plan for tilrettelæggelse af redningsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats ud fra de risici, der findes i de enkelte kommuner. Deltagerkommunerne betaler fra januar 2016 et årligt driftsbidrag til det fælles beredskab svarende til fordelingsnøglen i de godkendte vedtægter. Ejerandel og finansieringsnøgle er fastlagt på baggrund af nettodriftsudgifterne til kommunernes beredskab i regnskab Nordfyns Kommune har en ejerandel på 8,74%. 68 Årsberetning 2015

69 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Miljøforanstaltninger Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Miljøforanstaltninger ,9 Miljøforanstaltninger ,4 Vedligeholdelse af vandløb ,9 Naturforvaltning ,0 Teknik- og miljøudvalget - forsyning ,0 Batteriordning ,0 Væsentlige begivenheder i 2015 Ud over den normale drift, har 2015 været præget af en omlægning af vandløbsvedligeholdelsen samt flere skybrudshændelser, som har krævet ekstra indsats i forbindelse med tilsyn på vandløb samt reparation af bygningsværker, rør mv. Bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet viser et mindre forbrug på kr. Den primære årsag er intern og ekstern finansiering af et naturprojekt, der strækker sig frem til På vandløbsentrepriserne har der været et merforbrug på ca kr. Merforbruget er finansieret indenfor området. Årsagen til merforbruget er, som det er nævnt ovenfor, at flere skybrudshændelser har medført en ekstra indsats og udgifter til reparation. Udgifterne til batteriordning teres og bogføres under genbrugspladserne. Udgifterne er i regnskabet flyttet til miljøforanstaltninger, jf. Indenrigsministeriets autoriserede konteringsregler. Forventningerne til 2016 Der er i 2016 teret med kr. til ekstra vandløbsvedligeholdelse. 69 Årsberetning 2015

70 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Havn og Marina Økonomisk oversigt Beløb i hele kr. Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Havn og Marina ,5 Væsentlige begivenheder i 2015 Der blev pr. 1. januar 2015 ansat en ny maritim leder. Der blev i februar foretaget en kraftigt tiltrængt uddybning af havnen. Der blev opgravet ca m3 materiale, og indsejlingsdybden på 4 meter genetableret. April og maj bød på etablering af et nyt og moderne tankanlæg på Vestre Havnevej 24. Driften af anlægget blev udbudt, men da det ikke lykkedes at få driften overdraget til anden side, har havnens selv forestået driften af anlægget. Der blev også i maj gennemført endnu en vellykket FynCup-weekend med masser af aktivitet til følge, på havnen. Der har i 2015 været knap gæsteovernatninger, hvilket er væsentligt under 2014, men lig 2013 og Havnen har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra gæsterne ang. serviceniveau, men desværre også en del negative, møntet på standarden på wc/bad faciliteter. Især forholdene på vestre havnevej(marina øst) har stået for skud. Antallet af fast udlejede pladser pr. 1. januar er gået tilbage med tre. Mens efterspørgslen på vinterpladser på land og sommerpladser har været stigende. Året har også været præget af en række gode tiltag, i form af forbedrede faciliteter for sejlerne. Der er etableret overdækket grillplads og en krabbebro. De to asfalterede p-pladser har fået nyt slidlag. Der er ligeledes i 2015 indkøbt flere standard-bådstativer, så stativordningen nu er fuldt implementeret. Turismens Venner har sommeren igennem bidraget med uddeling af velkomstposer til sejlerne. Det har vakt stor begejstring blandt gæsterne. I poserne var bl.a. rabatkuponer til byens forretninger og restaurationer samt diverse turistbrochurer. Et rigtig godt samarbejde, som har givet meget positiv respons. I efteråret blev et andet stort projekt sat i gang - udskiftningen af 4 gamle træbroer til nye betonflydebroer. Arbejdet forventes afsluttet marts Der er blevet fjernet nogle gamle broer ved den gamle værftsgrund, og der er, i samarbejde med de private lodsejere, blevet ryddet op på området, så der er skabt pænere entre i havnen. Bemærkninger til regnskab 2015 Havnens drift har i 2015 været præget af stram økonomistyring for at indhente noget at tidligere års underskud. Det nye tankanlæg har medført en stor uforudset anlægsudgift, men det ser ud, som om det kan give pæne sorte tal inden for en overskuelig årrække. Der er fortsat en negativ overførsel, dog væsentligt mindre ved dette årsskifte. Igennem hele 2015 har Vildsund Blue a/s og Seafood Rømø landet muslinger i Bogense, hvilket har afledt en ikke uvæsentlig indtægt på ca kr. i losseafgifter. Muslingefiskerne udtrykker stor tilfredshed med den service, havnen og fiskeriforeningen yder dem. 70 Årsberetning 2015

71 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Forventningerne til 2016 Fortsat stort fokus på økonomistyringen, med et håb om at udligne underskuddet. Til 2016 er der allerede både store og små projekter i støbeskeen, som skal sikre yderligere udvikling og forbedringer af havnens faciliteter blandt andet færdiggørelse af betonflydebroerne, renovering af strøm på grus-bådopbevaringspladserne og etablering af et klappe-krabbe bassin. Desuden vil der være fokus på at øge samarbejdet med havnens aktører og interessenter. Der vil i løbet af 2016 blive udarbejdet en plan for fremtidens faciliteter og udviklingstiltag på havn og marina. Der vil fortsat være meget fokus på havnens udvikling og sammenhængskraft med den resterende del af byen. 71 Årsberetning 2015

72 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Det brugerfinansierede område - renovation Fordeling af nettoudgifterne for 2015 på hovedområder Renovation Økonomisk oversigt Kilde: Udtræk fra KMD-Opus Økonomi pr. 17. februar 2016 Beløb i kr. Korr. R egnskab Forbrugs % i ft. korr. Renovation ,9 Dagrenovation ,8 Genbrugsstationer ,1 Indtægter ,3 Væsentlige begivenheder i 2015 Der er i 2015 indsamlet ton dagrenovation ved husstandene og ton affald på genbrugspladserne. Dette er på samme niveau som i I foråret 2015 blev der gennemført et forsøg med indsamling af storskrald. Forsøget viste, at der ikke er behov for en regelmæssig indsamling af storskrald på faste ruter. Som en service for borgere, som f.eks. ikke har egen bil, er der i stedet blevet indført en mindre storskraldsordning, hvor borgerne mod betaling kan bestille afhentning af storskrald, når der er behov for det. Der er i løbet af året blevet arbejdet intensivt med projektering af renoveringen af Søndersø genbrugsplads, og projektet blev i efteråret præsenteret for interesserede borgere ved en fremvisning på genbrugspladsen. 72 Årsberetning 2015

73 Sektorbeskrivelse for Teknik- og Miljøudvalget Der er blevet gennemført et nyt udbud af renovationskørslen og den nye kontrakt er trådt i kraft 1. januar Tilmeldingen til vores sms-varsling af renovationstømning er vokset kraftigt i løbet af året, så vi nu nærmer os en tilslutning på omkring 10 % af husstandene. Bemærkninger til regnskab 2015 Forbruget var i 2015 ca. 2 % under det terede, hvilket vurderes at være inden for den normale usikkerhed på vurderingerne i tet. Forventningerne til 2016 En af de store opgaver i 2016 bliver renoveringen af Søndersø genbrugsplads, som forventes at starte i april måned. I 2. halvår startes husstandsindsamling af papir og pap, hvilket indebærer store opgaver med udbringning af nye indsamlingsbeholdere, planlægning af indsamlingsruter, og opbygning af sorteringsfaciliteter til det indsamlede materiale. I starten af året vil der være indkøring af den nye kontrakt på indsamling af dagrenovation. Dette vil blandt andet indebære en omlægning af tømningsruterne og opstart af nye it-redskaber til fotodokumentation og sporing af renovationsbilerne. Der vil i løbet af året blive arbejdet en del på at undersøge, hvordan nye teknologier kan forbedre kommunikationen med borgerne. 73 Årsberetning 2015

74 Økonomiudvalget Sektorbeskrivelse for Økonomiudvalget Udvalgets opgaver Jfr. Styrelsesvedtægten for Nordfyns Kommune varetager Økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens og regnskab køb, salg og pantsætning af fast ejendom drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område kommunalt ejede selskaber Medlemmerne af udvalget var ved udgangen af 2015: Morten Andersen (V) - Formand Franz Jul Rohde (C) - Næstformand Lars Bjørnsbo (V) Mogens Christensen (V) René Lundegaard (O) Jens Otto Dalhøj (I) Kim Johansen (A) Anne-Lise Sievers (F) - Stedfortræder for Steen Brydegaard (F) Dorte Schmidt (N) 74 Årsberetning 2015

75 Økonomiudvalget Fordeling af udgifterne for 2015 på hovedområder Sammenligning af regnskab, og sidste års resultat 75 Årsberetning 2015