Afgørelse i sagen om udvidelse af en kvægbesætning på en ejendom på Slettens landevej i Bogense Kommune i Fyns Amt

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk Den 30. juni 2004 J.nr.: 03-33/ ssc Afgørelse i sagen om udvidelse af en kvægbesætning på en ejendom på Slettens landevej i Bogense Kommune i Fyns Amt Fyns Amt har den 28. april 2003 truffet afgørelse om, at udvidelse med 76 DE af en kvægproduktion fra 173 dyreenheder (DE) til i alt 249 DE på ejendommen Slettens Landevej 70, matr.nr. 5a, Vester By, Grindløse i Bogense Kommune ikke kræver udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM redegørelse. Afgørelsen er truffet i henhold til bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen). Naboer og Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite Bogense/Søndersø har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Ejendommen ligger i landzone. Byggeriet i forbindelse med udvidelsen af produktionen omfatter indretning af en ny stald på ca m 2 og en plansilo på ca. 400 m 2 syd for de eksisterende stalde. Afstanden fra stalden til nærmeste nabobolig i landzone er ca. 55 m. Besætningen ønskes udvidet fra 120 jersey malkekøer med 48 opdræt og 30 malkekøer af stor race med 12 opdræt (i alt 173 DE) til 200 jersey malkekøer med 195 opdræt (i alt 249 DE). Under forudsætning af at minimum 70 % af ejede og forpagtede udspredningsarealer dyrkes med roer, græs eller græsefterafgrøder, må der på disse arealer udbringes husdyrgødning fra 2,3 DE/ha. Det ansøgte husdyrhold skal på den baggrund have minimum 113 ha til udbringning af husdyrgødning. Der er for det ansøgte projekt redegjort for et udspredningsareal på 120,9 ha fordelt på 100,9 ha ejede arealer og udspredningsaftaler på i alt 20 ha. Det er desuden oplyst, at ca. 80 % af udspredningsarealerne ligger inden for det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå, hvilket svarer til ca. 96 ha af udspredningsarealerne.

2 2 Ansøgeren har i november 2001 søgt om udvidelse af kvægbesætningen fra 173 DE til 249 DE. Fyns Amt afviste i juni 2002 at fremme projektet, idet udvalget lagde vægt på, at der var væsentlige miljøproblemer i den konkrete sag. Det drejede sig om en forøget og væsentlig påvirkning af Lisbjerg Mose syd for ejendommen, samt en væsentlig merbelastning af sårbare eng-, strandeng- og moseområder nordvest for ejendommen. Med henblik på at fritage projektet for VVM pligt tilpassede ansøger projektet for så vidt angår indretning af stalden. På baggrund heraf har Fyns Amt den 28. april 2003 truffet afgørelse om, at udvidelse af kvægproduktionen ikke kræver udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM redegørelse. Af amtets afgørelse fremgår bl.a. følgende om det tilrettede projekts påvirkning af naturen: Ændringerne af projektet er sket med henblik på at begrænse merbelastningen af Lisbjerg Mose med næringsstoffer. Det vurderes, at tilpasningen af projektet medfører, at der ikke sker nogen væsentlig luftbåren eller vandbåren merbelastning af naturområdet Lisbjerg Mose. Lisbjerg Mose er i Fyns Amts naturkvalitetsplan (Regionplan ) højest målsat som naturområde af international/national betydning (A målsat). Lisbjerg Mose udgør ligeledes en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå. Den sydlige del af mosen er fredet. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er bl.a. mosetyperne overgangsrigkær og ekstremrigkær. Formålet med fredningen er at bevare områdets flora. Lisbjerg Mose er ét af amtets vigtigste moseområder med forekomst af planten Sort Skæne, som er medtaget på Rødlisten som sjælden i Danmark. Planten har sit eneste fynske voksested i Lisbjerg Mose. Den nordlige del af mosen er træbevokset. En opfyldelse af målsætningen, samt sikring af en gunstig bevaringgstatus i forbindelse med Lisbjerg Mose fordrer, at afsætningen af ammoniakkvælstof ikke overstiger internationalt fastsatte tålegrænser for de pågældende naturtyper. Tålegrænsen for tilførelse med atmosfærisk kvælstof vurderes for Lisbjerg Mose at ligge i størrelsesordenen kg kvælstof/ha/år. Allerede med den nuværende husdyrproduktion i området vurderes tålegrænsen at være overskredet, og en sikring af naturværdierne i mosen fordrer, at ammoniaktabet fra den lokale husdyrproduktion reduceres.

3 3 Udvidelsen vil give anledning til et forøget næringsstoftab til havet syd for Æbelø, som udgør en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå. Området er udpeget som habitat-, Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområde. Bevaringsmålsætningen for habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområdet er at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, området er udpeget for. For Ramsarområdet er målsætningen endvidere, at beskyttelsen skal fremmes. Vandområdet er i amtets recipientkvalitetsplan (Regionplan ) højest målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Vandområdet er relativt robust overfor tilførelse af næringsstoffer. Der vil desuden fra ejendommens eksisterende udspredningsarealer fortsat ske en udvaskning af næringsstoffer til Nærå Strand, der ligeledes udgør en del af det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå. Vandområdet er i amtets recipientkvalitetsplan målsat som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Vandområdet er særligt sårbart overfor tilførelse af næringsstoffer. Målsætningen for de berørte vand- og naturområder er i dag ikke opfyldt. Det ansøgte er i strid med målsætningen og vil mindske effekten af den gennemførte kvælstof- og fosforrensning på kommunale renseanlæg i området, samt effekten af den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land. Dertil kommer, at det ansøgte vil mindske effekten af miljøtiltag på bestående landbrugsbedrifter i området, herunder effekten af realiserede og planlagte investeringer i vådområder og aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. I relation til grundvand har Fyns Amt vurderet, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af grundvand, der anvendes eller skal kunne anvendes i den almene vandforsyning. Ca. halvdelen af udspredningsarealerne ligger i områder med særlige drikkevandsintresser og indvindingsoplandet til Jersore vandværk. Vandværket har ikke nitratproblemer i dag. Ca. 6 ha af udspredningsarealerne ligger i et nitratfølsomt indvindingsområde. De resterende ca. 115 ha af udspredningsarealerne ligger enten i områder, hvor grundvandet er godt beskyttet mod nitratforurening eller i områder, hvor det vurderes, at der ikke er risiko for nitratforurening af grundvandet. Begge klagere har anført, at udvidelsen af kvægproduktionen vil have skadelige følgevirkninger for miljøet, herunder især naturområderne Lisbjerg Mose, Nærå Strand og havet syd for Æbelø, der alle indgår i

4 4 det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå. Klagerne vurderer, at en tilladelse til merbelastning med ammoniakkvælstof af disse særdeles beskyttelsesværdige områder vil være forkert. Endvidere påpeges det, at målsætningerne for miljøtilstanden i disse områder allerede før udvidelsen af produktionen ikke er opfyldt, og at en tilbundsgående undersøgelse af miljøbelastningen derfor er yderst vigtig. Klagen fra naboerne handler endvidere om manglende partshøring af de beboelsesejendomme, der ligger i umiddelbar nærhed af ansøgers gård, og som til dagligt er meget plagede af lugtgener. Den af Fyns Amt beregnede geneafstand på 74 m i forbindelse med udvidelsen finder klager ikke er tilstrækkelig. Klager har anført, at lugtgenerne er et problem ud over den beregnede geneafstand, herunder også i forbindelse med transport af gylle mellem flere ejendomme. Den nye stald og plansiloen vil med den påtænkte placering sandsynligvis spærre udsigten over Lisbjerg Mose, hvilket sammen med lugtgenerne vil medføre en betydelig værdiforringelse af naboejendommene. Fyns Amt har gennemgået klagerne og har til klagepunkterne om lugtgener og transport af gylle anført, at Vesterby ikke er byzone. Endvidere har Fyns Amt anført, at de økonomiske konsekvenser for naboerne ikke skal vurderes i en VVM screening. Amtet har foretaget partshøring af naboer inden for den beregnede geneafstand, hvilket i denne sag betyder en enkelt nabo. Det fremgår af Fyns Amts høringssvar, at der i forbindelse med vurderingen af sagen i relation til VVM reglerne er lagt vægt på, at der er mere end 50 m mellem gyllebeholder og nærmeste nabo. Opbevaring af bl.a. gylle og nabogener reguleres af husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der skal indhentes lokaliseringsgodkendelse til et husdyrbrug på mere en 15 DE, hvis der til en nabobeboelse er mindre end 50 m, eller hvis der til en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren, er mindre end 300 m. Det er oplyst, at der er 97 m til samlet bebyggelse. Det ansøgte skal således have en lokaliseringsgodkendelse. Bogense Kommune har oplyst, at der i april 2004 endnu ikke er givet lokaliseringsgodkendelse til den ansøgte projekt. For så vidt angår klagerne om miljøpåvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesområder har Fyns Amt bl.a. anført, at udvidelsen giver anledning til forøget næringsstoftab til havet syd for Æbelø. Dette vandområde kan dog karakteriseres som relativt robust over for nærings

5 5 stoffer. Nærå Strand er særligt sårbar, men der sker ikke en forøget udvaskning af næringsstoffer hertil som følge af udvidelsen. Det vil fra den eksisterende produktion fortsat ske en udvaskning af næringsstoffer, men VVM screeningen omfatter ikke miljøbelastningen fra den eksisterende ejendom. For så vidt angår Lisbjerg Mose er projektet udformet således, at der ikke sker en væsentlig luftbåren eller vandbåren merbelastning af mosen. Fyns Amt har overfor Naturklagenævnets sekretariat telefonisk oplyst, at det ansøgte projekts påvirkning af miljøet, herunder særligt merpåvirkningen af det internationale naturbeskyttelsesområde, fremgår af den oprindelige screening af projektet fra juni Det tilrettede projekt er kun ændret for så vidt angår reduktionen af påvirkningen af Lisbjerg Mose fra ejendommens staldanlæg og lager. Det betyder, at oplysninger fra screeningen i juni 2002 om bl.a. det ansøgte projekts merbelastning med kvælstof og fosfor fortsat er gældende for det tilrettede projekt. Det fremgår af amtets screening fra juni 2002, at det ansøgte vil betyde en forøgelse af det samlede kvælstoftab til luft, natur og vandmiljø med ca kg kvælstof/år. Overskudstilførelsen af fosfor til udspredningsarealerne vil skønsmæssigt forøges med 800 kg fosfor/år. Dette fosfor kan på længere sigt potentielt tabes til vandmiljøet. Alle udspredningsarealerne afvander til vandområder omfattet af international beskyttelse. Ca. 20 % af ejendommens udspredningsarealer afvander til Nærå Strand. De resterende ca. 80 % af udspredningsarealerne ligger inden for det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå, hvilket svarer til ca. 96 ha af udspredningsarealerne. Flere af disse udspredningsarealer nordvest for ejendommen grænser op til eng-, strandengs- og moseområder (mosetypen overgangsrigkær). En række af disse naturområder er særligt følsomme over for tilførsel af næringsstoffer, særligt mose- og engområderne. Disse naturområder er en det af del internationalt naturbeskyttelsesområde og enten A eller B målsat. Målsætningen for naturområderne er ikke opfyldt. Af den samlede merbelastning på ca kg kvælstof/år vil det ansøgte give anledning til en forøget udvaskning af kvælstof fra markerne på ca. 830 kg/år, heraf udledes skønsmæssigt ca. 370 kg/år til overfladevand. Det ansøgte betyder endvidere en stigning i den samlede ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af husdyrgødning på ca. 300 kg kvælstof/år.

6 6 Fyns Amt har i juni 2002 vurderet, at det ansøgte vil betyde en merbelastning med næringsstoffer af havet syd for Æbelø, hvorimod belastningen af Nærå Strand vurderes at være uforandret af det ansøgte. Amtet har endvidere vurderet, at selve udbringningen af husdyrgødning på de aktuelle arealer inden for det internationale naturbeskyttelsesområde ikke giver anledning til væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget. Den ene af klagerne har til amtets høringssvar anført, at klager i modsætning til Fyns Amt ikke vil karakterisere det meget lavvandede havområde syd for Æbelø som relativt robust. Klager finder farvandet særligt sårbart, der i høj grad kræver beskyttelse, hvilket forstærkes af de mange nationale og internationale beskyttelseshensyn, som farvandet er omfattet af. For så vidt angår merbelastningen af Lisebjerg Mose påpeger klager, at enhver merbelastning vil give en forringelse af det sårbare moseområde, hvor de fastsatte tålegrænser allerede nu er overskredet. Afgørelse I sagens behandling har deltaget Naturklagenævnets samtlige 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Marie Louise Andreasen, Poul Søgaard, Ole Pilgaard Andersen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet udtaler enstemmigt: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retlige spørgsmål i forbindelse med amtsrådets afgørelser efter planloven, herunder afgørelser om VVM pligt. Det er et retligt spørgsmål, om et anlæg er omfattet af planloven 6c, stk. 1. Det fremgår heraf, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes (VVM pligt), før der er tilvejebragt retningslinjer i regionplanen om beliggenhed og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse om vurderingen af de miljømæssige konsekvenser (VVM redegørelse). I bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer (samlebekendtgørelsen) fastsættes nærmere, hvilke anlæg der er omfattet af VVM pligten. Det er desuden et retligt spørgsmål, om amtets afgørelse opfylder kravene i samlebekendtgørelsen.

7 7 Reglerne om VVM og anlæg til husdyrproduktion Det fremgår af samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, at forslag til regionplanretningslinjer for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg, ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg, skal ledsages af en VVM redegørelse. Bilag 1 omfatter bl.a. anlæg til husdyrproduktion med en kapacitet for mere end 250 DE, dog 270 DE hvis mindst 90 % heraf stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg. Reglerne i samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, gælder også for de i bekendtgørelsens bilag 2 angivne anlæg, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 2. Det fremgår af bilag 2, nr. 1e, at anlæg til intensiv husdyravl er omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2. Hertil kommer, at ændringer eller udvidelser af anlæg opført på bilag 1 eller 2, som allerede er godkendte, er udført eller er ved at blive udført, ifølge bilag 2, nr. 13, også er omfattet af bekendtgørelses 3, stk. 2, når de må antages at kunne være til skade for miljøet. For etableringer og udvidelser af husdyrbrug omfattet af bilag 2 (under 250 (270) DE) skal der kun undtagelsesvis udarbejdes en VVM redegørelse. Det er herved forudsat, at de generelle miljøregler (om udbringningsarealer til gylle, afstand til beboelse m.v.) normalt er tilstrækkelige til at sikre miljøet ved de mindre produktioner. Grunde til undtagelsesvis at kræve en VVM redegørelse for disse etableringer eller udvidelser vil navnlig kunne foreligge ved en placering af produktionen/udbringningsarealerne i et særligt miljøfølsomt område. Sådanne områder kan f.eks. være områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder internationale naturbeskyttelsesområder eller områder med særlige grundvandsinteresser. Hvad angår nabogener for de omkringboende samt transport og opbevaring af husdyrgødning lægger Naturklagenævnet til grund, at dette forhold som udgangspunkt er fuldt ud reguleret af reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.). Kommunens afgørelser efter bekendtgørelsens 4 (lokaliseringsgodkendelser) kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen.

8 8 Ved vurderingen, af om et anlæg på bilag 2 må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der tages hensyn til kriterierne i bekendtgørelsens bilag 3, dvs. projektets karakteristika og placering, samt kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. I relation til husdyrproduktioner må kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3 forstås således, at amtet skal vurdere projektets potentielle miljøpåvirkning på grundlag af oplysninger om dyretætheden i området, antal dyreenheder før og efter gennemførelsen af det konkrete projekt, udbringningsarealernes beliggenhed samt størrelse og beliggenhed af ejendommens bygninger. Amtets vurdering skal omfatte påvirkningen af vandressourcer (grundvand og overfladevand) og naturområder (områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, internationale naturbeskyttelsesområder m.v.). I relation til naturområder skal både spørgsmålet om kvælstof- og ammoniakfordampning belyses. Amtet skal endvidere sammenholde projektet med baggrundsbelastningen i området (den kumulative effekt) og forholde sig til, om der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder ved projektet. Blandt de kriterier, der er nævnt i relation til projektets karakteristika, er forurening og gener såvel som projektets placering i forhold til bl.a. den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet. Herunder hører også det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på bl.a. områder der er registeret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 2b. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning skal navnlig ses under hensyn til påvirkningens omfang, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 3. Særligt med hensyn til anlæg, der vil kunne påvirke internationale naturbeskyttelsesområder (jf. bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder) bemærkes, at det følger af VVM reglerne, at der i forbindelse med en screening skal vises særlig opmærksomhed i forhold til eventuelle negative påvirkninger af disse områder, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 2f. Af bekendtgørelsen om internationale naturbeskyttelsesområder sammenholdt med de bagvedliggende EF-direktiver fremgår, at danske myndigheder skal sikre en gunstig bevaringsstatus for de internationale beskyttelsesområder, og at der i den forbindelse gælder en ret vidtgående

9 9 forpligtelse til at undersøge og vurdere, hvorvidt et påtænkt anlæg vil indebære en forringelse af områdets naturtyper m.v. På baggrund af disse regler må det antages, at der i forhold til de internationale beskyttelsesområder gælder et særligt forsigtighedsprincip, således at selv mindre påvirkninger, der i anden sammenhæng skønnes uvæsentlige, kan medføre krav om udarbejdelse af en VVM redegørelse om bl.a. konsekvenserne for det internationale beskyttelsesområde. For anlæg til husdyrproduktion drejer det sig navnlig om påvirkninger gennem ammoniakfordampning, ophobning af fosfor i jorden og afstrømning af overskydende kvælstof fra udbringningen af gylle. Det er forudsat, at der er tale om et område med naturinteresser, som er sårbare over for øget næringsstofpåvirkning. Med de på screeningstidspunktet foreliggende oplysninger, og med de beregningsmetoder som er til rådighed, vil der ofte være betydelig usikkerhed om næringsstofpåvirkningens omfang og skadevirkning i forhold til beskyttelsesinteresserne. Det følger af forsigtighedsprincippet, at denne usikkerhed normalt må komme naturbeskyttelsesinteresserne til gode, og føre til at der inden for usikkerhedsområdet kræves VVM. Miljøpåvirkningen fra det konkrete projekt skal sammenholdes med baggrundsbelastningen (den kumulative effekt) i forhold til det internationale naturbeskyttelsesområde, jf. samlebekendtgørelsens bilag 3, punkt 2f. Forholdet til andre projekter betyder, at tilstedeværelsen af andre husdyrproduktioner kan medvirke til, at et yderligere anlæg, der ikke i sig selv vil påvirke miljøet væsentligt, i kumulation med de allerede eksisterende aktiviteter tilsammen må forventes at ville indebære en sådan miljøpåvirkning, at projektet skønnes væsentligt og dermed udløser VVM pligt. Fyns Amt har under hensyn til kriterierne i samlebekendtgørelsens bilag 3 foretaget en vurdering af det ansøgte projekts indvirkning på miljøet. Det er amtets samlede vurdering, at projektet ikke er VVM pligtigt. Alle udspredningsarealerne afvander til samme internationale naturbeskyttelsesområde (Æbelø, havet syd for og Nærå). Flere af udspredningsarealerne nordvest for ejendommen grænser op til A og B målsatte eng-, strandengs- og moseområder (mosetypen overgangsrigkær). En række af disse naturområder er særligt følsomme over for tilførsel af næringsstoffer, herunder særligt mose- og engområder.

10 10 Fyns Amt har redegjort for projektets merbelastning med ammoniakkvælstof fra stald og lager, og dermed påvirkningen af Lisebjerg Mose, der udgør et af amtets vigtigste moseområder. Naturklagenævnet har forstået amtets vurdering således, at merbelastningen med ammoniakfordampning fra stald og lager må antages at kunne få indvirkning på miljøet, men at indvirkningen ikke kan betegnes som så væsentlig, på grund af den ændrede indretning af stalden samt at opbevaringen af 85 % af husdyrgødningen på en ejendom i Vestre Egense, at projektet er VVM pligtigt. Det fremgår af sagen, at belastningen af det særligt sårbare Nærå Strand vurderes at være uforandret ved realiseringen af det ansøgte. Naturklagenævnet lægger derfor til grund, at størstedelen af den samlede merbelastning med kvælstof til det internationale naturbeskyttelsesområde derfor kan henregnes til de ca. 80 % af udspredningsarealerne, som ligger indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde og som afvander til havet syd for Æbelø. Fyns Amt har vurderet, at det internationalt beskyttede område er relativt robust. De internationale naturbeskyttelsesområder er enten A eller B målsat i Fyns Amts Regionplan Ingen af målsætningerne for naturområderne er opfyldt. Det ansøgte er i strid med målsætningerne, og vil give anledning til en forøget udvaskning af kvælstof fra markerne på ca. 830 kg/år, hvoraf skønsmæssigt 370 kg/år udledes til overfladevand. Den samlede ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af husdyrgødning forøges desuden med ca. 300 kg kvælstof/år. Det ansøgte vil skønsmæssigt øge overskudstilførelsen af fosfor til udspredningsarealerne med 800 kg fosfor/år. Dette fosfor kan på længere sigt potentielt tabes til vandmiljøet. Ved vurderingen af projektet i forhold til samlebekendtgørelsen lægger Naturklagenævnet vægt på, at Æbelø indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde Æbelø, havet syd for og Nærå, der rummer et EFhabitatområde, et EF-fuglebeskyttelsesområde og et Ramsarområde, at ca. 80 % af udspredningsarealerne ligger i det internationale naturbeskyttelsesområde, hvor tålegrænsen allerede er overskredet, at alle udspredningsarealer har afstrømning til det internationale naturbeskyttelsesområde, og at målsætningen for området ifølge amtet ikke er opfyldt på grund af for store tilførsler af næringsstoffer fra oplandet og fra luften. Naturklagenævnet lægger til grund, at produktionsudvidelsen ikke indebærer en merudledning af kvælstof til de af amtet udvalgte, særligt

11 11 sårbare vand- og naturområder (Nærå Strand), og at den forøgede tilførsel af kvælstof sker i en del af det internationale naturbeskyttelsesområde, der af amtet karakteriseres som relativt robust over for tilførsel af næringsstoffer. Naturklagenævnet finder, at udvidelse af en husdyrproduktion med 76 DE på ejendommen Slettens Landevej 70, matr.nr. 5a, med merudledning af kvælstof til det internationalt beskyttede vandområde Æbelø, havet syd for og Nærå i den af Fyns Amt anslåede størrelsesorden (ca. 370 kg/år) må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet i spørgsmålet om VVM. Det er indgået i nævnets vurdering, at det internationalt beskyttede vandområde ifølge amtet er relativt robust over for tilførelse af næringsstoffer, og at der i det konkrete projekt udspredes husdyrgødning på arealer inden for samme beskyttede område (ca. 96 ha). Hertil kommer, at udvidelsen vil øge overskudstilførelsen af fosfor til udspredningsarealerne med 800 kg fosfor/år, som på længere sigt vil føre til en øget udvaskning af fosfor fra arealerne til det internationale naturbeskyttelsesområde. Naturklagenævnet ændrer herefter Fyns Amts afgørelse af 28. april 2003 således, at produktionsudvidelsen kræver tilvejebringelse af regionplanretningslinjer med tilhørende VVM redegørelse. På Naturklagenævnets vegne Susanne Spangsberg Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.