Lektor Maike Lohse Ved mødet i Hatsted Forsamlingshus Lørdag den 9. juni 2012 kl Sydslesvig en spændende melodi

Transkript

1 Lektor Maike Lohse Ved mødet i Hatsted Forsamlingshus Lørdag den 9. juni 2012 kl Sydslesvig en spændende melodi Det er kendt, at vi danske sydslesvigere lige som folk i Danmark i øvrigt holder meget af at synge og har en rodfæstet sangtradition med alle de dejlige og spændende melodier og sange. Men vi her i Sydslesvig lever alligevel i en helt anderledes smeltedigel af forskelligartet påvirkning, så der kommer en absolut spændende melodi ud af det især, når man forstår mottoet som et udtryk for den helhed, vi udgør. Årsmødets motto er derfor meget rammende. Den melodi, der har påvirket os i de sidste år har dog været en kende for spændende, for ikke at sige spændingsfyldt. Søndagstalernes udsagn om fra et mod-hinanden over et medhinanden og nu til et for-hinanden og at mindretallet er chefsag har vist sig at være ren overflade, i hvert fald hvad angår en del af det politiske spektrum fx med angrebet på vores skolevæsen i kraft af den voldsomme reduktion af tilskudene til kun 85 %. Jeg vil i den forbindelse ikke nævne noget navn; vi har set et vist ansigt mere end nok - selv i vores egen avis. Man kan undre sig over, at vi pludselig møder så megen modstand, hvor vi virkelig var inde i en periode af forståelse og harmoni mindretal og flertal imellem. Man spørger sig, om det er en genopblussen af den gamle grænsekamp og det gamle danskerhad, som vi har kendt fra vores ungdom, hvor det fx var vanskeligt for børn i den danske skole at få en læreplads og hvor flertallets børn pludselig ikke ville lege med mindretallets og lignende hændelser, som mange kan fortælle om. Eller er der nu vokset en ny generation frem, som simpelthen ikke ved, hvordan historien har udviklet sig i vores landsdel. De mener måske, at der er kommet en flok rigsdanskere, der vil stjæle et stykke Tyskland. Hvis de har den opfattelse, så er de berettiget til at føle sig meget tolerante, når de ikke gør større modstand. Denne uvidenhed kommer til udtryk, når vi nu, hvor SSW kommer med i den nye regering, hører om, at der findes mennesker, der udtaler, at de ikke vil regeres af danskere, når de selv er tyskere. Samme uvidenhed om baggrunden for eksistensen af et dansk mindretal viser en oplevelse jeg havde, da jeg forleden var i Berlin og fortalte om, hvor jeg kom fra og straks også tilføjede, at jeg var en del af den såkaldte Dänenampel, da fik jeg hver gang svaret hhv. spørgsmålet, om jeg så ikke var dansk statsborger. De mennesker blev selvfølgelig nødt til at

2 lægge øre til et kortforedrag om vores historie. Så langt borte som Berlin kan man forstå, at folk ikke ved bedre. Men det er desværre ikke anderledes her hos os. Jeg har oplevet, at tyske pensionister fortæller, at de vil skrive noget historisk om fx Flensborg eller Ejdersted. Når jeg så minder dem om, at de endelig må huske at få det danske aspekt med ind, ser de vantro på mig og mener med fuld overbevisning at kunne slå fast, at vores landsdel altid har været tysk og kun tysk. Mange mennesker ved ikke bedre. De har jo været udsat for det man kunne kalde sejrherrernes historieskrivning helt tilbage fra 1864, da vores landsdel for første gang kom ind under Preussen, som senere udviklede sig til at blive Tyskland. I det offentlige rum kan det ses alle vegne. Når man fx ser på indskrifter på oplysningstavler på historiske bygninger, så er det forbavsende, med hvilken ihærdighed man har undgået at nævne, at der har været nogen som helst forbindelse til Danmark. Jeg vil her bare nævne to eksempler fra Flensborg, nemlig Nørreport og Kompagniporten. Inde i portbuen på Nørreport er der anbragt en udførlig beskrivelse af portens tilblivelse og udvikling. Der kan man indledningsvis læse, at flensborgerne i 1345 af deres landsherre ( Landesherr ) fik tilladelse til at omgive byen med en mur. Således opstod den første Nørreport. Videre hører vi, at dronning Margrethe I og hendes nevø kong Erik ( Erich ) lod bygge Duborgen, som blev færdig 1411 i forbindelse med stridighederne omkring hertugdømmet Slesvig. I urolige tider og med samtidig fare for smitsomme sygdomme var det vigtigt med kontrol ved byportene. Der bliver beskrevet, at der på nordsiden af byporten findes to våbenskjolde, det ene der viser den regerende landsherre kong Christian IV ( ) og hans motto, det andet Flensborgs byvåben med devisen Fred ernærer, ufred fortærer ( Wappentafeln...deren eine das Wappen des regierenden Landesherr(e)n, König Chrstian IV ( ) und seinen Wahlspruch zeigt, die andere das Wappen Flensburgs mit der Devise Friede ernährt, Unfriede verzehrt ). Vi læser videre, at da Nørreport senere havde mistet sin funktion, ville man gerne rive den ned. Byrådet besluttede det i 1884, men overborgmester Dr. Todsen og den pågældende preussiske statsmyndighed fik det forhindret ( ist dem konsequenten Widerstand des damaligen Oberbürgermeisters Dr. Todsen ( ) und der zuständigen preußischen Staatsbehörde zu verdanken ). Her er det interessant: For første gang nævner man navnet på et

3 land, nemlig Preussen. Før måtte vi hele tiden nøjes med en ubestemt landsherre eller konge hhv. dronning. Det samme gælder for Kompagniporten. På et skilt til venstre for indgangen kan vi læse: Kompagnietor / Erbaut 1602 bis 1604./ Gildehaus des Flensburger Schiffergelags und Sitz der städtischen Hafenbehörde. An der Ostseite das Stadtwappen mit niederdeutschem Spruch und die Wappen des Königspaares (Christian IV und Anna Catharina) mit lateinischen Sprüchen. Når nu uvidende turister sydfra kommer til byen og læser skiltet, vil de formode, at der dengang har regeret en eller anden tysk konge her i landsdelen, når nu der er et plattysk motto under det ene våbenskjold. Der findes ikke et eneste ord om, at Christian IV var dansk konge. Ganske vist er det rigtigt, at kongens sprog var plattysk. Alle officielle dokumenter fra dengang, også dem der kom fra København, er skrevet på enten højtysk eller plattysk. Disse sprog havde erstattet det officielle latin. Når nu den tyske flertalsbefolkning kun har eksempler, som ligner dem, jeg har beskrevet, og som ikke har lært andet i deres skole, så må de tro, at de befinder sig i gammelt ærketysk land. Hvordan begivenhederne omkring 1864 og 1920 kan findes beskrevet i det offentlige rum, vil jeg vise med et eksempel her fra vestkysten fra øen Før. I Wyk findes der på vandtårnet to mindetavler. Den første har følgende tekst: Gedenktafel / Zur Erinnerung an die Befreiung Föhrs von dänischer Herrschaft und an den Anschluß an das deutsche Vaterland am 18. Juli Derunder står en lille strofe: Den befreienden deutschen Brüdern zur Ehr / Den befreiten einst bedrohten Föhrern zur Wehr / Wahre treu was schwer errungen! Der bliver altså opstillet et scenarie, hvor det stakkels Før er blevet befriet for det gruelige danske overherredømme, der har truet dem, af deres tysk brødre. Det er nærmest grotesk, når vi ved, at Christian VIII elskede at komme til øen og at H.C. Andersen også var med i Desuden har vestdelen af Før indtil 1864 altid været kongerigsk enklave, selv på de tidspunkter, hvor Danmark var ved at falde helt fra hinanden. Ser vi på den anden tavle, kan vi læse: Zur Erinnerung an den Abstimmungstag 14. März 1920 og derunder strofen: Deutschland, Deutschland über alles / Und im Unglück nun erst recht. / Nur im Unglück kann die Liebe / Zeigen ob sie stark und echt. Åbenbart har forfatteren til teksten ment, at det var en ulykke, at den nordlige del af hertugdømmet blev dansk efter afstemningen. Man skal selvfølgelig bevare gamle historiske mindesmærker også

4 disse danskfjendtlige tavler. Men enhver anstændighed kræver, at der bliver sat en historisk oplysningstekst ved siden af. Når de mange turister besøger Før og læser tavlerne, må de nødvendigvis få den opfattelse, at der har været grumme undertrykkende danskere, som befolkningen nu endelig er befriet for. Heldigvis findes der en dansksproget tavle på et privat hus overfor, hvor vi kan læse: Digteren Hans Christian Andersen boede i 1844 i dette hus, da han opholdt sig i byen efter en invitation af kong Christian den VIII og dronning Caroline Amalie. Den tekst forstår tyske turister nok ikke, eftersom teksten kun findes på dansk. De her nævnte eksempler er jo ikke de eneste. På Hallig Hooge, får man ved en rundvisning i Königspesel ikke at vide, at rummet bliver betegnet sådan, fordi den danske kong Frederik VI måtte overnatte der, eftersom han blev overrumplet af en stormflod i 1825, hvor han var på en besigtigelsestur efter en anden stormflod. På internettet kan man i dag dog læse, at det var den danske monark, der er tale om. Men i det offentlige rum er der et stort behov for oplysning om både den danske og den tyske fortid i vores landsdel. Ellers er tilstedeværelsen af et dansk mindretal uforståeligt. Det gælder også de mange danske turister, der kommer herned og tror, at de bare er i Tyskland. Alle tekster burde kunne læses på dansk også, sådan som SSW engang har sendt en resolution om til Kiel. Med den mangelfulde oplysning kan man godt forstå, at bølgerne går højt, når vi får en minister fra det danske mindretal. De protesterende tror måske, at landet nu igen bliver invaderet og overfaldet af danskere, sådan som tavlerne fra øen Før har givet dem indtryk af. Og så er det, at årsmødets motto Sydslesvig - en spændende melodi mere har udviklet sig til en spændingsfyldt melodi. Netop derfor må vi ikke holde op med at kommunikere med flertalsbefolkningen, og tingene ser for øjeblikket heldigvis ud til at forandre og forbedre sig. Det er noget, vi kan fejre her til årsmøderne. Tak for opmærksomheden!

5