Begrænsning af fradragsretten efter SEL 11 B og 11 C

Transkript

1 Juridisk Institut Forfattere: Kandidatafhandling Martin Madsen MM81094 Cand.merc.aud Lasse K. Toft LT80758 Vejleder: Jesper Bierregaard Begrænsning af fradragsretten efter SEL 11 B og 11 C Analyse af de skattemæssige aspekter, der eksisterer i forhold til de nye regler i SEL 11 B og 11 C Århus Universitet Handelshøjskolen i Århus Maj 2009

2 Forord Denne kandidatafhandling af udarbejdet som led i Cand.merc.aud studiet ved Handelshøjskolen, Århus Universitet i første halvår I forbindelse med udarbejdelsen af undertegnedes kandidatafhandling, ønskes der rettet en stor tak til en række personer, der alle har bidraget med informationer til besvarelsen. En særlig stor tak ønsker opgaveløsere at rette til Anja Svendgaard Dalgas ved Deloitte i Århus, Carina Maria Korsgaard ved KPMG i København, Martin Poulsen ved PricewaterhouseCoopers i Århus samt Michael Møller Jensen ved Deloitte i Viborg. Denne gruppe af rådgivere har i høj grad bistået opgaveløsere med deres fortolkninger af, hvorledes de nye bestemmelser i selskabsskattelovens 11 B og 11 C skal anvendes såvel teoretisk som praktisk. Derudover ønsker opgaveløsere at takke vejleder Jesper Bierregaard, der både har bistået med konstruktiv kritik samt stillet sig til rådighed gennem hele forløbet. Opgaven er opbygget kronologisk, og starter med en problemformulering, efterfulgt af en besvarelse og en konklusion. Efter konklusionen følger en række bilag, der er henvist til i forbindelse med opgavebesvarelsen. Opgavens forfattere ønsker læseren en god læsning. Århus, den 28. maj 2009 Martin Madsen Lasse Kjeldbjerg Toft

3 Executive summary The principal rule in Danish tax law is, cf. Danish Tax Law (SL) section 6E, that companies are granted allowances for their interest expenses. With effect from July 1st 1999 an exception to this was imposed. This exception, together with a later accepted law, was imposed in order to counteract speculation by groups which had one company in Denmark that was thinly capitalized, with the only purpose of getting a tax advantage. As supplements to this law against companies being thinly capitalized, there were, in 2007 imposed further rules to limit deductions. These were especially designed to prevent foreign funds buying Danish companies with the only purpose of placing costs in Denmark simultaneously with placing income in foreign countries. Because of the high complexity these new rules caused lots of theoretical and practical challenges. One of the two new rules stipulates that a company or a concern should not be able to obtain deductions for financing expenses exceeding a set variable interest rate. This interest rate is calculated on the basis of a standard return on the company's or group s total assets. The second rule stipulates that a company or group should not be able to obtain a deduction for financing expenses in excess of 80% of the company s or group s total EBIT. To alleviate some of the above problems, as well as other problems that can arise in connection with the introduction of new legislation, bill L 23 was agreed upon in February Despite passing this repair package, the rules about the limitation of allowances however are still very complex and encumbered with both theoretical and practical problems. The complexity of the rules about the limitation of allowances can be said to have increased due to the many changes that have been continuously made since they were first introduced. These rules continue to be amended; indeed as of April 22nd 2009 a new amendment to the rules was presented. This new proposal is intended to completely remove the companies right to obtain a deduction for financing expenses that are incurred as a result of the purchase of activities abroad.

4 The motivation for this subject is therefore to be found in the fact that it calls for great challenges in both theory and practice. In addition, the subject is very important right now, as there has been a lot of discussion about the rules, which has led to continuous updates. The subject is very much current, as both the discussion and the putting forward of amendments is expected to continue in the future. This thesis will aim to illustrate the problems that, with the present wording of the legal text, may arise in connection with the use of the rules about the cutting of allowances. As a part of this, the consequences of the new bill will also be analyzed. In addition, a non-scientific investigation of the consequences these rules have for the business world will be made. Part of this study will examine whether the new rules have unwanted consequences on current market conditions. In addition, it will be judged as to whether some industries will be hit harder by the rules than others. Finally, a few companies will be consulted about their views on the new rules. In this thesis there is an interesting discussion concerning the size of the basic amount that a company or group can at least gain allowance for. The problem in this discussion is how the basic allowance is to be fixed in cases where the company's or group s financial year doesn't follow the calendar year. In this discussion it has been chosen to query 2 tax consultants as well as the Danish tax office (SKAT). The interesting point in this discussion is that the people queried are not all in agreement as to how this problem ought to be solved. For instance it is the auditors perception that there, with the present wording of the legal text, isn't any authority to increase a company's or group's basic allowance in cases, where the financial year covers, for instance, 18 months. In the thesis, an investigation of how many Danish companies and groups have been affected by these rules about the limitation of the right to gain allowances for financial expenses has been made. The result of this investigation was that neither SKAT nor Dansk Industri is in possession of statistics for this. The best bid for the number of involved companies may exist in the comments to bill L 213, 18th April 2007, in which it is assumed that approximately companies are affected.

5 To investigate whether businesses are aware of the application and impact of these complex rules, it was decided to ask some major Danish companies a number of questions. From these responses, it can be concluded that the surveyed companies are very aware of the rules and that these affect the companies' strategy for acquisitions of foreign subsidiaries.

6 Indholdsfortegnelse 1 Metodeafsnit Indledning Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring samt forkortelser Metodeovervejelser Struktur Vægtning Rentefradragsbegrænsning efter SEL Definition af tynd kapitalisering Motiver til tynd kapitalisering Fradragsbegrænsning for renteudgifter i tyndt kapitaliserede selskaber Fradragsbegrænsning efter SEL 11 B og 11 C Baggrund for indførsel af de nye fradragsbegrænsningsregler Rækkefølge for beskæring af fradrag Fremførsel af fradrag Hvem er omfattet af reglerne i SEL 11 B og 11 C Ledelsens sæde Grundbeløb Opgørelse af nettofinansieringsudgifter Renter vedrørende varedebitorer og varekreditorer Skattepligtige og fradragsberettigede provisioner Kursgevinster og - tab Indtægter og udgifter ved finansiel leasing Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier Renteloftsreglen Opgørelse af fradragsbeskæring ved sambeskatning Fordeling af fremførte fradrag ved sambeskatning Salg af et datterselskab årsregelen i SEL 11 B, stk. 10 contra Konkurrenceevnepakken fra Standardrente Opgørelse af de skattemæssige aktiver Hvilke aktiver indgår i aktivmassen Bygninger, driftsmidler, software og inventar Finansielle leasingaktiver hos leasingtager Immaterielle rettigheder Tilgodehavender for salg af tjenesteydelser SEL 11 B, stk. 5, 13 pkt. 2 års regel... 50

7 Udenlandske aktier, der kan medregnes i grundlaget for renteloftet Princippet i SEL 11 B, stk Løbende opgørelse af stk. 6-saldoen Indgangsværdierne pr. 1. juli Erhvervelser fra koncernforbundne selskaber Aktier erhvervet ved kapitalforhøjelse Nedsættelse af stk. 6-saldoen EBIT-reglen Fremførsel af fradrag beskåret efter EBIT-reglen Opgørelse af fradragsbeskæring ved sambeskatning Fordeling af fradrag ved sambeskatning Det nye lovforslag L Forslagets baggrund Forslagets indhold Forslagets konsekvens Perspektivering Konsekvenser af markedsændringer Konsekvenser af forskellige brancheforhold Omfanget af fradragsbegrænsningsbestemmelserne Erhvervslivets syn på bestemmelserne Egen afslutning Konklusion Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

8 1 Metodeafsnit 1.1 Indledning I mange år har det jf. SL 6, litra e været en ultimativ hovedregel, at selskaber og andre erhvervsdrivende virksomheder kunne indrømmes fradrag for afholdte finansieringsudgifter. Den første reelle undtagelse hertil blev vedtaget ved lov nr. 432 af 26. juni 1998, men fik først virkning fra indkomstår der påbegyndtes 1. januar 1999 eller senere. Denne lov blev, sammen med den senere vedtagne lov nr. 221 af 31. marts 2004, vedtaget med henblik på modvirkning af såkaldt tynd kapitalisering, som i skattemæssig sammenhæng er et udtryk for uforholdsmæssig fremmedkapitalfinansiering, hvormed asymmetrien i beskatningen af renter og udbytter kan udnyttes 1. Som et supplement til den i 1999 indførte fradragsbegrænsningsregel, blev der ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 indført yderligere undtagelser til hovedreglen om fradrag for samtlige finansieringsudgifter. Hvor den ovenfornævnte bestemmelse blev indført i SEL 11, blev de nye fradragsbegrænsningsbestemmelser indført i SEL 11 B, og 11 C. De to nye bestemmelser blev vedtaget med virkning fra 1. juli 2007, og disse medførte, på baggrund af deres omfangsrige kompleksitet, mange såvel teoretiske som praktiske problemstillinger. Flere af disse problemstillinger er dog blevet afhjulpet efter vedtagelsen af lov nr. 98 af 10. februar På trods af at der i februar 2009 blev vedtaget den ovenfornævnte reparationspakke, er bestemmelserne i SEL 11 B og 11 C stadig ganske komplekse og stadig behæftet med problemstillinger. Kompleksiteten af reglerne kan tillige siges, at være blevet forstærket, idet der inden for en forholdsvis kort årrække er sket mange betydelige ændringer af bestemmelserne. Det er dog ikke kun indtil nu, at det kan siges, at der har været foretaget mange ændringer af bestemmelserne i SEL 11, 11 B og 11 C. Den 22. april 2009 blev der således af skatteministeren fremsat et nyt lovforslag, hvori der eksempelvis forslås, at 1 Bundgaard, J, Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling, side 5 Side 1 af 118

9 fjerne fradragsretten for finansieringsudgifter, som af afholdt til at erhverve kapitalandele i et udenlandsk datterselskab. Idet fradragsbegrænsningsbestemmelserne i SEL 11, 11 B og 11 C er et emne, hvor der indtil nu er sket og i fremtiden formentlig vil ske mange nye tiltag, er dette emne på mange områder højaktuelt. Foruden at der jævnligt er sket og formentlig også i fremtiden jævnligt vil ske ændringer af bestemmelserne, kan beskæring af fradrag tillige have store samfundsmæssige konsekvenser. 1.2 Problemformulering Problemstilling: Hovedformålet med denne afhandling er at analysere de skattemæssige aspekter, der eksisterer i forhold til de nye regler i SEL 11 B og 11 C om fradragsbegrænsning af finansieringsudgifter for større selskaber og koncerner, herunder de væsentlige problemstillinger som er forbundet hermed. Afhandlingen kan opdeles i fire dele, der hver især bidrager til løsningen af ovenstående problemstilling. Delene består af et introducerende afsnit omhandlende motiverne til regler om fradragsbeskæring, en analyse af reglerne i SEL 11 B og 11 C, en undersøgelse af det nye lovforslag på området, samt et afsluttende perspektiverende afsnit. Nedenfor er der opstillet en række delspørgsmål, der anvendes som hjælp til besvarelse af ovenstående problemstilling. Introduktion omhandlende motiver til fradragsbeskæring For at give en introduktion til, hvilke bestemmelser SEL 11 B og 11 C er tillæg til, ønskes der indledningsvist en kort redegørelse for reglerne i SEL 11, samt en begrundelse for at bestemmelsen er blevet indført. Side 2 af 118

10 Hvorledes foretages fradragsbeskæring efter reglerne om tynd kapitalisering, og hvilket motiver har der været til at indføre dem? Analyse af reglerne i SEL 11 B og 11 C Fradragsbegrænsning efter de nye bestemmelser i SEL 11 B og 11 C har givet anledning til en del fortolkningsproblemer. Målsætningen med denne opgave er således at analysere, hvilke problemstillinger der med vedtagelsen af L 213 og efterfølgende L 23 kan være givet anledning til. Der vil i analysen hovedsageligt blive lagt vægt på de væsentligste og mest betydningsfulde problemstillinger, der kan opstå som følge af bestemmelsernes formulering. Har formuleringen af de nye fradragsbegrænsningsregler givet anledning fortolkningsproblemer eller andre uhensigtsmæssigheder? For at kunne besvare dette spørgsmål, vil det i høj grad være nødvendigt at redegøre for, hvorledes bestemmelserne er formuleret. Undersøgelse af det nye lovforslag Der er i foråret 2009 fremsat et nyt lovforslag, L 202, der vil bevirke en ændring af nogle af de nuværende formuleringer af fradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11 B. Der ønskes foretaget en undersøgelse af, hvilke konsekvenser vedtagelsen af dette lovforslag kan have for berørte selskaber. Hvilke konsekvenser kan vedtagelsen af det nye lovforslag have for berørte selskaber? Perspektivering Som perspektivering til ovenstående ønskes det afslutningsvist undersøgt, hvilke samfundsmæssige konsekvenser de i 2007 indførte bestemmelser i SEL 11 B og 11 C kan forvolde. Side 3 af 118

11 Hvilke konsekvenser kan fradragsbegrænsningsbestemmelserne i SEL 11 B og 11 C have, og er det nogle bestemmelser som erhvervslivet er opmærksomme på? Til besvarelsen af dette spørgsmål, ønskes det blandt andet undersøgt, hvorledes fradragsbegrænsningsreglerne har uforudsete konsekvenser forårsaget af de nuværende markedsændringer, hvorvidt enkelte brancher er hårdere ramt af bestemmelserne end andre, samt hvor mange selskaber der er påvirket. Foruden dette ønskes der foretaget en undersøgelse af, hvorvidt erhvervslivet er fokuseret på netop disse fradragsbegrænsningsregler. 1.3 Afgrænsning Denne afhandling vil hovedsageligt have fokus på fradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11, 11 B og 11 C. Der afgrænses derfor fra andre emner i de vedtagne love, som der løbende henvises til. Således afgrænses der særligt for CFC-beskatning, da dette ikke findes relevant for afhandlingen. I SEL 11 B forefindes der enkelte undvigende bestemmelser, der enten kan være gældende for tonnagebeskattede selskaber eller livsforsikringsselskaber. Der ønskes afgrænset fra disse enkeltbestemmelser, idet disse kun vil ramme ganske få selskaber, samt udelukkende udgøre ganske ubetydelige afvigelser fra de øvrige bestemmelser. Undervejs gennem afhandlingen vil der blive foretaget enkle taleksempler, der skal bidrage til en bedre forståelse af principperne bag fradragsbeskæring efter SEL 11 B og 11 C. Der vil imidlertid blive afgrænset fra at foretage et lignende regneeksempel, som skal illustrere hvorledes et selskabs eller en koncerns stk. 6-saldo skal opgøres. Denne afgrænsning foretages, idet en sådan opstilling er omfattende og yderst praktisk orienteret. Internationale koncerner, som kan antages at blive ramt af fradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11 B og 11 C, har koncernforbundne selskaber i andre lande. Disse selskaber vil alle være omfattet af det lands skattelovgivning, som selskabet er skattepligtig til. Der vil i afhandlingen blive afgrænset fra udenlandsk Side 4 af 118

12 lovgivning samt reglerne om dobbeltbeskatningsaftaler. Afgrænsningen begrundes i, at internationale regler på dette område er ganske omfattende, og kun i minimal grad vil være relevant for løsningen af den ovenstående problemstilling. Disse regler vil dog kort blive omtalt, hvor dette findes nødvendig for forståelsen. I 2006 afsagde EF-domstolen en dom i Cadbury Schweppes-sagen. Denne dom fik en betydelig indflydelse på udarbejdelsen af de nye fradragsbegrænsningsregler i SEL 11 B og 11 C 2. På trods af dens betydelige indflydelse, vil der i denne afhandling blive afgrænset for yderligere gennemgang af denne dom, da hovedvægten i afhandlingen vil blive lagt på fradragsbegrænsningsbestemmelserne. 1.4 Begrebsafklaring samt forkortelser For at skabe et bedre overblik igennem afhandlingen, er der nedenfor oplistet de relevante begreber samt forkortelser der anvendes i opgaven. FSR Foreningen af Statsautoriserede Revisorer DI Dansk Industri IAS International Accounting Standards ABL Aktieavancebeskatningsloven AL Afskrivningsloven KGL Kursgevinstloven LL Ligningsloven PSL Personskatteloven 2 L 213 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove, Fremsat den 18. april 2007, Bemærkninger til lovforslaget, Almindelige bemærkninger, 1. Lovforslagets baggrund. Side 5 af 118

13 SEL Selskabsskatteloven SL Statsskatteloven VL Varelagerloven L 101 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Lovfæstelse af armslængdeprincippet og værn mod tynd kapitalisering). Fremsat af skatteministeren d. 2. juni 1998, og vedtaget ved lov nr. 432 af 26. juni L 119 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektiv, rente/royaltydiriktivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst og bruttebeskattede personer). Fremsat af skatteministeren d. 17. december 2003, og vedtaget ved lov nr. 221 af 31. marts L 213 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove(cfc-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v). Fremsat af skatteministeren d. 18. april 2007, og vedtaget ved lov nr. 540 af 6. juni L 23 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love (Justering af rentefradragsbegrænsningsregler m.v.) Fremsat af skatteministeren d. 8. oktober 2008, og vedtaget ved lov nr. 98 af 10. februar L 202 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v) Fremsat af skatteministeren d. 22. april Side 6 af 118

14 1.5 Metodeovervejelser Idet denne afhandling er skrevet inden for skatteretten, vil denne uundgåeligt bære præg af, at være udarbejdet ud fra en retsdogmatisk metode. Afhandlingen udarbejdes efter at have studeret sekundære materialer i form af love og forarbejder, bemærkninger og bilag til disse, lovforslag, vejledninger samt artikler og anden faglitteratur. Kan der, efter at have studeret det sekundære materiale, opstå tvivl om, hvorledes lovgivningen på nogle områder skal tolkes, vælges det at udvide desk research men en field research. Denne field research vil tage udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af holdninger blandt skatte- og regnskabseksperter. Således vil afhandlingen både belyse, hvorledes lovgivningen på området er formuleret samt undersøge, hvorledes de eksperter, der arbejder med emnet til dagligt, fortolker og anvender bestemmelserne. De adspurgte eksperter er alle udvalgt på baggrund af deres beskæftigelse indenfor beskatning af større selskaber og koncerner. Fokusområdet er som nævnt, de til reglerne om tynd kapitalisering supplerende bestemmelser om fradragsbeskæring af større selskabers og koncerners nettofinansieringsudgifter. Derfor anvendes hovedsageligt lov nr. 540 af 6. juni 2007 samt lov nr. 98 af 10. februar Ved behandlingen af et juridisk emne som fradragsbegrænsning af større selskaber og koncerner anvendes først og fremmest selskabsskatteloven, herunder 11, 11 B og 11 C. For at skabe en større forståelse for lovteksten kan lovforslag, til såvel indførelsen af bestemmelserne som ved ændringsforslag, med fordel ofte anvendes, idet disse kan bidrage til at klarificere eventuelle uklarheder i lovtekstens formulering. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslagene, blev disse sendt til høring i erhvervslivet. Disse høringssvar vil ligeledes blive inddraget der, hvor de kan skabe en bedre forståelse for, hvorledes loven vil påvirke de virksomheder, der kan blive ramt af fradragsbeskæring. Ligeledes vil den pågældende retspraksis være relevant for at illustrere lovtekstens anvendelsesområde. Side 7 af 118

15 1.5.1 Struktur Af nedenstående figur 1.1 ses, hvorledes afhandlingen er struktureret i de ovenfornævnte fire dele. Figur 1.1 Afhandlingens struktur Kilde: Egen tilvirkning Vægtning Med ca. 70 % vægtning, vil hovedvægten af denne afhandling blive lagt på del to, hvor fradragsbeskæringen efter SEL 11 B og 11 C vil blive gennemgået. Del et, som er en introducerende del, vil blive vægtet med ca. 15 %, mens del fire, som er en Side 8 af 118

16 perspektiverende og afsluttende del, vil blive vægtet med ca. 10 %. Således vil undersøgelsen af det nye lovforslag kun blive vægtet med ca. 5 %. Denne vægtning finder opgaveløsere særligt hensigtsmæssig, da det nye lovforslag kun påvirker en ganske lille del af bestemmelserne om fradragsbegrænsning, samtidig med at der på tidspunktet for afslutningen af litteratursøgningen kun er nedfældet ganske begrænset litteratur herom. Side 9 af 118

17 2 Rentefradragsbegrænsning efter SEL 11 Hovedreglen i dansk skatteret er, jævnfør SL 6 litra e, at selskaber kan opnå fradrag for alle deres finansieringsudgifter. Denne hovedregel kan dog give selskaber anledning til at spekulere i, hvorledes de skal strukturere sig for, at de vil kunne opnå fradrag, som de reelt ikke burde blive tilkendt. Dette må dog anses for højest uønskeligt for den danske stat, da denne i sådanne tilfælde vil fortabe skatteprovenu. Netop fordi dette må anses for værende uønskeligt, har Folketinget indført nogle forskellige værnsregler i selskabsskattelovens 11, 11 B og 11 C, som udgør undtagelser til den nævnte hovedregel om, at der gives fradrag for alle finansieringsudgifter. 2.1 Definition af tynd kapitalisering I 1998 vedtog Folketinget L 101 3, der, fra indkomståret eller senere 4, fastsatte et regelsæt, som skulle forhindre at virksomheder valgte at være tyndt kapitaliseret. Dette regelsæt, som blev indskrevet i selskabsskattelovens 11, blev, sammen med den senere vedtagne L /2004, indført med et ønske om, at virksomheder ikke skulle have mulighed for at lade sig finansiere på gunstige vilkår, som ikke vil kunne opnås med 3. mand. Definitionen på hvad det vil sige, at et selskab er tyndt kapitaliseret er kort beskrevet i bemærkningerne til L 101 5, hvoraf det fremgår: At et selskab er tyndt kapitaliseret eller underkapitaliseret indebærer i international skatteret, at selskabets kapitalbehov finansieres ved en i forhold til egenkapitalen uforholdsmæssig stor fremmedkapital, som er stillet til rådighed af et selskab mv. eller af en fysisk person med kontrollerende indflydelse. Med andre ord siges et selskab at være tyndt kapitaliseret, hvis det er finansieret med en andel kontrolleret gæld, og den samlede gæld er stor, målt i forhold til egenkapitalen. 3 Lov nr. 432 af 26. juni Bundgaard, J, Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling, side 5 5 Bundgaard, J, Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling, side 40 Side 10 af 118

18 2.2 Motiver til tynd kapitalisering Der kan være forskellige motiver til at lade et selskab være tyndt kapitaliseret 6, dog må hovedmotivet anses for at være bevidst nedbringelse af et selskabs eller en koncerns skattepligtige indkomst. Måden hvormed dette kan gøres er, at en koncern hjemtager overskud i form af renteindtægter i stedet for udbyttebetalinger 7. Det er ved en sådan disposition muligt at nedbringe en koncerns skattepligtige indkomst, fordi der gives fradrag for ydede rentebetalinger, hvilket der ikke gives for udbyttebetalinger. Det skal imidlertid nævnes, at der ikke vil forekomme et skattemæssigt motiv til at lade et selskab være tyndt kapitaliseret i rene danske selskabskonstruktioner, hvilket skyldes at der i den danske skatteret er symmetri i beskatningen af renter og udbytter. Denne symmetri består både i, at fradragsberettigede renteudgifter skal beskattes i det rentemodtagende selskab, og at udbyttebetalinger, som ikke er fradragsberettigede i det udbyttegivende selskab, er skattefrie i det udbyttemodtagende selskab, hvis dette jf. SEL 13, stk. 1, nr. 2 i en periode på mindst et år er i besiddelse af mindst 10 % af aktie- eller anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab. Således der ikke er en fordel i, at flytte gæld rundt i en national sambeskatningskreds 8. Særlig interessant bliver problemstillingen derimod, når en koncernvirksomhed har selskaber i forskellige lande, idet hvert lands regering individuelt beslutter skatteprocenten for selskaber. Således vil en koncern kunne nedsætte sit beskatningsgrundlag, i tilfælde hvor rentebetalingerne betales af et selskab, der er skattepligtig til et land med en høj skattesats, og tilgår et selskab der er skattepligtig til et land med lav skattesats. I nedenstående figur 2.1 er det vist, hvorledes en koncern kan konvertere udbyttebetalinger til rentebetalinger. Grundlæggende sker der det, at det udenlandske 6 Foruden det i afsnittet nævnte motiv, fremhæver Jakob Bundgaard på side 36 i sin bog Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling, at der i de senere år i den særlige corporate governancce litteratur er sat fokus på kapitalstrukturen som et instrument til at motivere ledelsen til at opnå gode resultater. Det fremhæves, at en lavere konsolideringsgrad, hvilket tillige bevirker en mere nærværende konkurstrussel, i nogle tilfælde vil kunne forbedre ledelsens incitament til også at gennemføre investeringer med et lavt afkast. 7 Bundgaard, J, Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling, side 27 8 Kravet til at der kan udbetales skattefrit udbytte, jf. SEL 13, stk. 1, nr. 2, er dog forslået lempet i et nyt lovforslag, som benævnes L 202 af 22. april Heri forslås det blandt andet, at ejertidskravet på et år, for at modtage skattefri udbytte, bortfalder. Side 11 af 118

19 holdingselskab forskyder nogle midler, som eksempelvis kunne oprinde fra en kapitalfond, ned i det danske targetselskab. Således vil der opstå et gældsforhold, hvorved de pengestrømme der efterfølgende går fra det danske targetselskab til det udenlandske holdingselskab, kan klassificeres som værende fradragsberettigede rentebetalinger i stedet for udbyttebetalinger, der ikke gives fradrag for. På denne måde vil det danske targetselskab, modsat hvad det burde, kunne opnå 25 % fradrag for betalingerne til moderselskabet Holding UD. Det skal dog bemærkes, at der udelukkende vil være en fordel i denne transaktion, i tilfælde hvor det udenlandske holdingselskab er skattepligtig til et land med en selskabsskattesats, der er lavere end den danske. Foruden den højere eller lavere selskabsskattesats, skal der tillige tages højde for reglerne i skattelovgivning i de lande, til hvilke de implicerede selskaberne er skattepligtige. Således vil der eksempelvis ikke være en skattemæssig fordel ved den beskrevne konvertering af udbyttebetalinger, i tilfælde hvor et af de implicerede selskaber er skattepligtig til et land, der i sin skattelovgivning har værnsregler mod den nævnte transaktion. Figur 2.1 Eksempel på konvertering af udbyttebetalinger til rentebetalinger Kilde: Egen tilvirkning Som det blev beskrevet ovenfor, vil der ikke være en skattemæssig fordel i at konvertere udbyttebetalinger til rentebetalinger i tilfælde, hvor der er tale om nationalt sambeskattede selskaber. Således vil der ikke foreligge et skattemæssigt motiv ved, at foretage den i ovenstående figur viste transaktion, af gæld mellem Target DK og Datter 1 DK. Side 12 af 118

20 Kandidatafhandling Cand.merc.aud Århus 2009 Som det ovenfor blev nævnt, vil motivet til at placere store mængder af gæld i danske selskaber være størst i tilfælde af, at den danske selskabsskattesats er højere, end selskabsskattesatsen i de lande, hvortil andre udenlandske koncernforbundne selskaber er skattepligtige. Således vil motivet til at placere gæld i danske koncernforbundne selskaber være faldende eller stigende i kraft af ændringer i selskabsskattesatsen. For at undersøge, hvorvidt der over den seneste årrække har været en faldende eller en stigende interesse i at placere gæld i danske selskaber, er det i nedenstående figur 2.2 vist, hvorledes den danske selskabsskattesats har udviklet sig. For at give et præcist billede af tendensen i udviklingen af selskabsskattesatsen, er det i grafen valgt at medtage selskabsskattesatserne for de seneste 20 år. Figur 2.2 Udviklingen i selskabsskattesatsen gennem de seneste 20 år 9 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% Selskabsskattesatsen Selskabsskattesats Kilde: Egen tilvirkning Som det ses af grafen har selskabsskattesatsen gennem de seneste 20 år været markant faldende, uden tegn på eventuelle opsættelser. Således må det konkluderes, at der, grundet den lavere værdi af fradrag, gennem de seneste 20 år tillige har været en faldende interesse i, at placere gæld i Danmark. Som tendensen har udviklet sig gennem de seneste 20 år, er det endda muligt at forstille sig, at selskabsskattesatsen ligeledes i 9 Data om udviklingen i selskabsskattesatsen er for årene 1989 til 2003 fundet i Appendiks 2 i artiklen Den danske Selskabsskat satsreduktion og baseudvidelse, og data om udviklingen i selskabsskattesatsen for årene 2003 til 2009 er fundet på følgende internetadresse: Side 13 af 118

21 fremtiden vil være svagt faldende, hvorved incitamentet til at placere gæld i Danmark i fremtiden tillige kan være faldende. 2.3 Fradragsbegrænsning for renteudgifter i tyndt kapitaliserede selskaber 10 For at hindre at koncerner strukturerede sig som følge af ovenstående motiver, blev der, som ovenfor nævnt, med virkning fra indkomståret eller senere i SEL 11 indført en værnsregel mod tynd kapitalisering. Efter SEL 11, stk. 1, nr. 3 er et selskab tyndt kapitaliseret, når selskabet har kontrolleret gæld, og selskabets samlede gæld overstiger forholdet 4:1, målt i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret. Med kontrolleret gæld menes der gæld til koncernforbundne selskaber, hvilket omfatter såvel moderselskaber som datterog søsterselskaber. Til kontrolleret gæld skal der, jf. SEL 11, stk. 1, nr. 3, 4. pkt. tillige medregnes gæld til tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for 11. Selskabet falder dog ind under bagatelgrænsen, hvorved det ikke skal fradragsbeskæres efter reglerne om tynd kapitalisering, i tilfælde af at det har kontrolleret gæld for mindre end 10 mio. kr. I tilfælde af, at et selskabs samlede gæld ved indkomstårets udløb overstiger fire gange selskabets egenkapital, samtidig med at selskabet har kontrolleret gæld på mere end 10 mio. kr., beskæres selskabet som udgangspunkt fradragsretten på den koncerninterne del af gælden. Det gæld som selskabet beskæres retten til at fradrage i den skattepligtige indkomst, udgøres dog kun af den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1 12. Hvis et selskab fradragsbeskæres efter reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11, mister selskabet for altid retten til at fradrage de beskårne renteudgifter. Således vil et 10 For at strukturere dette afsnit er der søgt inspiration i Regnskabshåndbogen 2009 håndbog om regnskab, skat og selskabsret, PricewaterhouseCoopers, side Regnskabshåndbogen 2009 håndbog om regnskab, skat og selskabsret, PricewaterhouseCoopers, side 425 Side 14 af 118

22 selskab ikke have mulighed for at fremføre denne beskæring af renteudgifter til fradrag i efterfølgende indkomstår. Denne begrænsning i fradragsretten gør sig imidlertid ikke gældende i tilfælde, hvor det fradragsbeskårne består af kurstab. Beskårne kurstab efter SEL 11 kan, modsat hvad der er gældende for beskårne renteudgifter, jf. SEL 11, stk. 1 overføres til fradrag i kursgevinster på samme lån i efterfølgende indkomstår. I SEL 11, stk. 1 gælder der dog en undtagelse til det ovenstående. Denne siger, at et selskab undtagelsesvist kan fratrække renter og kurstab vedrørende kontrolleret gæld, der ellers ville have været fradragsbeskåret, i det omfang selskabet kan bevise eller godtgøre, at lignende finansiering ville kunne opnås mellem uafhængige parter. Der vil i denne afhandling ikke blive analyseret yderligere på reglerne om tynd kapitalisering, da det er opgaveløseres opfattelse, at der i forvejen er nedfældet store mængder af litteratur herom. I den resterende del af afhandlingen vil der udelukkende blive refereret til reglerne i SEL 11, såfremt det er opgaveløseres overbevisning, at dette vil bidrage til en bedre forståelse af de øvrige fradragsbegrænsningsregler i selskabsskatteloven. Således vil fradragsbeskæring efter renteloftsreglen i SEL 11 B og efter EBIT-reglen i SEL 11 C blive analyseret i det efterfølgende afsnit. Side 15 af 118

23 3 Fradragsbegrænsning efter SEL 11 B og 11 C Som supplement til de i 1998 vedtagne regler om tynd kapitalisering i SEL 11, vedtog Folketinget d. 1. juni 2007 lovforslaget L 213 om CFC beskatning og indgreb mod kapitalfonde. Denne nye lov medførte blandt andet, at selskabsskatteloven fik indført 11 B og 11 C, som kan give større selskaber og koncerner yderligere begrænsninger i fradragsretten. Ifølge SEL 11 om tynd kapitalisering er det kun den del af gælden som er kontrolleret, der kan ske en fradragsbegrænsning af. Denne regel giver derved ikke hjemmel til at beskære fradrag for renteudgifter til tredjemand, på trods af at selskabet muligvis kan siges at være tyndt kapitaliseret. Dette står imidlertid i modsætning til de nye fradragsbegrænsningsregler, der giver adgang til at beskære fradrag for finansieringsudgifter til al slags gæld. Det vil sige, at der efter SEL 11 B og 11 C både kan ske fradragsbeskæring af gæld der er kontrolleret og gæld til tredjemand. SEL 11 B siger i hovedtræk, at den overskydende del af et selskabs eller en koncerns nettofinansieringsudgifter beskæres, hvis disse overstiger standardforrentningen af de samlede skattemæssige aktiver. En mere tilbundsgående gennemgang af renteloftsreglen i SEL 11 B foretages i nedenstående afsnit 3.7. Ifølge SEL 11 C beskæres nettofinansieringsudgifterne derimod, såfremt disse overstiger 80 % af selskabets eller koncernens skattemæssige EBIT. Denne beskæringsbestemmelse vil blive gennemgået nedenfor i afsnit Baggrund for indførsel af de nye fradragsbegrænsningsregler Bestemmelserne i SEL 11 B og 11 C om fradragsbegrænsning for nettofinansieringsudgifter blev indført med det formål at tilpasse reglerne i selskabsbeskatning således, at disse blev udformet mere robuste og konkurrencedygtige, såvel på tidspunktet for vedtagelsen som i de efterfølgende år Bemærkninger til lovforslag L 213, fremsat d. 18. april 2007, Almindelige bemærkninger, 1 Lovforslagets baggrund Side 16 af 118

24 Et af hovedmotiverne til at indføre fradragsbegrænsningsbestemmelserne i SEL 11 B og 11 C var, at forhindre udenlandske selskaber, og i denne sammenhæng særligt udenlandske kapitalfonde, i at opkøbe danske selskaber alene med det formål at placere omkostninger i Danmark samtidig med at indtægterne placeres i udlandet. Således vil disse selskaber eller kapitalfonde uden fradragsbegrænsningsbestemmelserne kunne nedsætte deres skattegrundlag til stor bekostning for den danske stat. Denne problemstilling har der hidtil ikke været noget effektivt værn mod, idet den ikke bliver fanget af de i det foregående afsnit nævnte regler om tynd kapitalisering Rækkefølge for beskæring af fradrag Selskaber der har forholdsmæssig mange nettofinansieringsomkostninger, kan risikere at blive ramt af mere end én af de gældende fradragsbegrænsningsregler. Således er det muligt, at et selskab eller en koncern bliver fradragsbeskåret efter en, to eller alle tre af begrænsningsbestemmelserne. Fordi et selskab kan blive ramt af flere af bestemmelserne, er det, for at beskæringen kan foretages korrekt, af stor betydning at få klarlagt, i hvilken rækkefølge fradragsbeskæringen skal foretages. Som de nuværende regler er formuleret, skal en eventuel fradragsbeskæring foretages i følgende rækkefølge 15 : 1. Beskæring af renteudgifter vedrørende kontrolleret gæld efter de gældende regler om tynd kapitalisering (SEL 11) 2. Beskæring af nettofinansieringsudgifter, der overstiger et beregnet renteloft (SEL 11 B) 3. Beskæring af nettofinansieringsudgifter efter EBIT-reglen (SEL 11 C). Bestemmelserne om fradragsbegrænsning skal således anvendes ved, at kun de nettofinansieringsomkostninger der ikke er blevet beskåret efter SEL 11 skal sammenholdes med renteloftet og muligvis beskæres efter SEL 11 B. På samme vis skal kun de nettofinansieringsomkostninger, der ikke er blevet beskåret efter SEL 11 og 11 B, sammenholdes med 80 % af et selskabs EBIT i SEL 11 C. 14 Bemærkninger til lovforslag L 213, fremsat d. 18. april 2007, Almindelige bemærkninger, 1 Lovforslagets baggrund 15 Skat Udland ART, Beskæring af rentefradrag efter et variabelt renteloft og en EBIT-regel, Bjarne Gimsing og Carina Marie Korsgaard, side 2 Side 17 af 118

25 3.3 Fremførsel af fradrag En af de væsentlige forskelle på SEL 11 B og 11 C, er muligheden for at fremføre eventuelle beskårede fradrag. Hovedreglen i SEL 11 B, stk. 1 er, at nettofinansieringsomkostninger, der overstiger det variable renteloft, ikke er fradragsberettiget. Dog gælder det ifølge SEL 11 B, stk. 10, at de fradragsbeskårede nettofinansieringsudgifter, der består af nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kan fremføres til fradrag for tilsvarende gevinster, der konstateres i de efterfølgende tre indkomstår 16. Netop fordi selskaber, der bliver fradragsbeskåret efter SEL 11 B, har mulighed for i tre år at fremføre nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, må det kunne anses som værende en fordel for disse, at bestemmelsen af formuleret således, at netop nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven jf. SEL 11 B, stk. 1, altid vil blive beskåret først. Hvor SEL 11 B, stk. 10 alene giver mulighed for at fremføre de ovenfor omtalte nettokurstab i tre år, giver SEL 11 C, stk. 1 derimod mulighed for at fremføre alle typer af beskårne fradrag for nettofinansieringsudgifter i de efterfølgende år. Det vil sige, at fradrag for nettofinansieringsudgifter som et selskab efter SEL 11 C ikke er blevet indrømmet i 2009, kan fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst i alle efterfølgende indkomstår. Det vil sige, at der, modsat hvad der er gældende i renteloftsreglen, ikke er en tidsmæssig begrænsning på, hvornår de fremførte fradrag, som er blevet beskåret efter EBIT-reglen, senest skal være benyttet. Hvis flere selskaber indgår i en sambeskatning, skal beskårede fradrag for kurstab efter renteloftsreglen og beskårede fradrag for nettofinansieringsudgifter efter EBIT-reglen, jf. SEL 11 B, stk. 10 og 11 C, stk. 2, altid fremføres samlet hos det, efter SEL 31, stk. 4, valgte administrationsselskab. Hvorledes dette fremføres, med efterfølgende fordeling tilbage til de sambeskattede selskaber, vil blive beskrevet mere tilbundsgående senere. 16 Før vedtagelsen af L , kunne nettokurstab på fordringer tillige fremføres til fradrag i de tre efterfølgende år. Dette er imidlertid i L , punkt 19 ændret således, at kun nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter kan fremføres til fradrag i tre år. Side 18 af 118

26 3.4 Hvem er omfattet af reglerne i SEL 11 B og 11 C Omfattet af de nye regler i lov nr. 540 af 6. juni 2007 er, jævnfør SEL 11 B, stk. 1 og 11 C, stk. 1, selskaber, der er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6, 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens 21, stk. 4. Det vil sige, at disse nye regler er gældende for den samme kreds af selskaber, som tillige er omfattet af SEL 11 om tynd kapitalisering, dog med tillæg af erhvervsdrivende foreninger, som ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. I forhold til reglerne om tynd kapitalisering i SEL 11 omfatter reglerne i SEL 11 B og 11 C derudover begrænsede skattepligtige juridiske personer, som udøver erhverv med eller oppebærer indtægter fra en her i landet beliggende fast ejendom Ledelsens sæde Tidligere har der været en del diskussion om, hvorvidt der skulle være et dobbelt tilknytningskrav til Danmark, for at et selskab kunne blive beskattet i Danmark. Med et dobbelt tilknytningskrav menes der, at selskabet både skal være indregistreret og have ledelsens hovedsæde i Danmark. Denne diskussion blev dog lukket, da fire ud af syv dommere i SKM H 17 besluttede, at et selskab der er registreret i Erhvervs og Selskabsstyrelsen vedbliver at være skattepligtig til Danmark på trods af, at selskabet har flyttet ledelsens hovedsæde til udlandet. Denne dom bygger således på inkorporationskriteriet 18, der siger, at selskabet er skattepligtigt til det land, hvori det er indregistreret. Foruden de selskaber, som er omfattet af de ovenfornævnte bestemmelser, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at reglerne i SEL 11 B og 11 C 19 tillige er gældende for selskaber omfattet af SEL 1, stk Denne bestemmelse omhandler udenlandske registrerede selskaber, hvor ledelsen har hovedsæde her i landet, hvorved disse ligeledes bliver anset for skattepligtige til Danmark. Der forekommer dog en undtagelse hertil der siger, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på selskaber og foreninger m.v. der er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat, som Danmark har en 17 TfS 2007, 264 H 18 Andersen, PK, Aktie- og anpartsselskabsret, side Selskaber omfattet af SEL 1, stk. 6, er ligeledes omfattet af bestemmelsen i SEL 11 omhandlende tynd kapitalisering. 20 L 101 Forslag til ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven, fremsat d. 2. juni 1996, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 2 Side 19 af 118

27 dobbeltbeskatningsoverenskomstsaftale med. Denne bestemmelse bygger således, modsat hvad der er tilfældet for bestemmelserne ovenfor, på hovedsædekriteriet 21. Det giver selvsagt anledning til udfordringer, når et land har bestemmelser der bygger på både hovedsædekriteriet og inkorporationskriteriet. Over en årrække har EFdomstolen afsagt forskellige domme, som bygger netop på denne problemstilling. Ud fra disse domme synes det imidlertid noget tvivlsomt, om hovedsædekriteriet fortsat kan opretholdes i EU. Der synes derfor at være stor usikkerhed om det hovedsædekriterium, der ligger til grund for SEL 1, stk. 6, fortsat kan være foreneligt med EU-retten 22. Før denne problemstilling bliver afprøvet ved EF-domstolen, kan det således ikke siges med sikkerhed, at den danske stat vil få medhold i, af selskaber der er omfattet af SEL 1, stk. 6, vil kunne fradragsbeskæres efter SEL 11 B og 11 C. 3.5 Grundbeløb For de nye bestemmelser i både SEL 11 B og 11 C gælder det, jf. SEL 11 B, stk. 1 og 11 C, stk. 1, at reglerne maksimalt kan nedsætte et selskabs fradrag for nettofinansieringsudgifter til et variabelt grundbeløb på 20 mio. kr. Det er dog vigtig at være opmærksom på, at flere sambeskattede selskaber jf. SEL 11 B, stk. 8 og 11 C, stk. 2 tilsammen kun kan opnå ét grundbeløb 23. Det vil med andre ord sige, at reglerne udelukkende finder anvendelse når et selskab eller en koncern sammenlagt har nettofinansieringsudgifter, der overstiger det variable grundbeløb på 20 mio. kr. Ifølge SEL 11 B, stk. 3 reguleres dette grundbeløb for hvert indkomstår med den procentdel som reguleringstallet efter personskattelovens 20 har ændret sig i forhold til reguleringstallet for Det tal, for grundbeløbet, man derved finder frem til, skal efterfølgende rundes op til nærmeste hele kronebeløb, som er deleligt med For indkomståret 2009 er dette grundbeløb fastsat til 21,3 mio. kr. 24. At reglerne udelukkende anvendes på nettofinansieringsudgifter, der for indkomståret 2009 overstiger 21,3 mio. kr. vil med andre ord sige, at fradragsbeskæringen for det 21 Andersen, PK, Aktie- og anpartsselskabsret, side Michelsen, A et al., Lærebog om indkomstskat, side Regnskabshåndbogen 2009 håndbog om regnskab, skat og selskabsret, PricewaterhouseCoopers, side Side 20 af 118

28 indkomstår maksimalt kan nedbringe fradragsretten for nettofinansieringsudgifter til 21,3 mio. kr. 25. I de tilfælde hvor et selskab anvender samme regnskabsår som kalenderåret, hvilket anses for hovedreglen i SEL 10, stk. 1, er reglerne for beregningen af et selskabs grundbeløb, som det ses af ovenstående, grundigt beskrevet i SEL 11 B, stk. 3. Det er imidlertid ikke alle selskaber, der har valgt, at regnskabsåret skal være sammenfaldende med kalenderåret, hvilket betyder, at selskabets indkomstår skærer to kalenderår. Grundbeløbet opgøres ganske vist kort før begyndelsen af et nyt kalenderår, men er dog gældende for et indkomstår. Det vil sige, at det store spørgsmål således må være, hvilket indkomstår selskabet befinder sig i, når dette skærer to kalenderår. Ifølge SEL 10, stk. 1 er der to muligheder, hvis ikke indkomståret følger kalenderåret, og disse er et såkaldt bagudforskudt- eller et fremadforskudt indkomstår. Hvorvidt indkomståret er fremadforskudt eller bagudforskudt, afhænger af, hvornår indkomståret begynder. Et fremadforskudt indkomstår for eksempelvis 2009 er et indkomstår, der begynder en dato mellem 2/ og 1/ Et bagudforskudt indkomstår for 2010 er således et indkomstår, der begynder mellem 2/ og 31/ For at give en bedre forståelse herfor, er dette grafisk illustreret i nedenstående figur 3.1. Figur 3.1 Illustration af fremadforskudt og bagudforskudt indkomstår Kilde: Egen tilvirkning Da L 213 med de nye regler, om blandt andet dette grundbeløb, blev vedtaget i Folketinget 6. juni 2007, opstod der samtidig tvivl om, hvorledes grundbeløbet for det igangværende indkomstår 2007 skulle opgøres. Som vejledning til, hvorledes grundbeløbet for 2007 skal beregnes, er der i Ligningsvejledningen S.I.4 Beskæring af rentefradrag indsat en overgangsregel. Denne regel siger, at grundbeløbet for indkomståret 2007 skal beregnes i forhold til, hvor stor en del af perioden fra 1. juli 25 Michelsen, A et al., Lærebog om indkomstskat, side 818 Side 21 af 118

29 2007 til udløbet af indkomståret, der udgøres af et kalenderår. Følgende regneeksempler fra Ligningsvejledningen er valgt medtaget for at give en bedre forståelse af, hvorledes grundbeløbet for 2007 skal beregnes: 1) Hvis et selskab anvender kalenderåret 1/1 til 31/ som indkomstår, skal grundbeløbet for indkomståret 2007 fastsættes til 6/12 af 20 mio. kr., som er det fastsatte årlige grundbeløb for I dette tilfælde vil selskabet i 2007 have et grundbeløb på 10 mio. kr. 2) Har selskabet derimod et bagudforskudt indkomstår, som kunne være gående fra 1/ til 30/9 2007, skal selskabets grundbeløb beregnes som 3/12 af 20 mio. kr. Er dette tilfældet, vil selskabet for dette indkomstår have et grundbeløb på 5 mio. kr. I en artikel i Revision og Regnskabsvæsen 26 er der til de to ovenfornævnte eksempler nævnt et tredje eksempel, hvor et selskab har et fremadforskudt indkomstår løbende fra 1/ til 28/ I artiklen er grundbeløbet for dette indkomstår udregnet som 8/12 af 20 mio. kr., hvilket i alt giver 13,3 mio. kr. Grundbeløbet er beregnet for et indkomstår, hvor det er den altovervejende hovedregel, at denne udgøres af 12 mdr. Til tider kan det dog forekomme, at en indkomstperiode ikke udgøres af 12 mdr., hvilket kan stille spørgsmålet, hvorledes grundbeløbet i sådanne tilfælde skal opgøres. Et indkomstår kan eksempelvis, jf. SEL 10, stk. 2, udgøre andet end 12 mdr., hvis dette for eksempel er forretningsmæssigt begrundet eller begrundet i koncerntilhørsforhold. SEL 11 B, stk. 7 siger, at et selskab, der ikke beskattes i hele indkomståret, skal medregne de skattemæssige aktiver i opgørelsen, efter hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et helt kalenderår. Bestemmelsen siger tillige, at grundbeløbet skal justeres tilsvarende Revision og Regnskabsvæsen 2007, nr. 8, side 42, Nye rentefradragsregler for selskaber renteloft og EBIT, Carina Marie Korsgaard 27 Med vedtagelsen af L 213 blev der taget højde for, at et grundbeløb kunne nedsættes forholdsmæssigt, hvis indkomstperioden udgør mindre end et kalenderår. Denne formulering blev dog, med vedtagelsen af L 23, ændret til, at grundbeløbet justeres tilsvarende. Side 22 af 118

30 Idet grundbeløbet ifølge ordlyden skal justeres efter beskatningsperiodens del af et kalenderår, opstår der dog tvivl om, hvorledes grundbeløbet skal opgøres i tilfælde hvor indkomstperioden udgør mere end et kalenderår. Dette kan eksempelvis forekomme i situationer, hvor nystartede selskaber, jf. SEL 4, stk. 2, vælger, at den første indkomstperiode skal udgøre op til 18 mdr. I tilfælde af, at et selskab har et indkomstår som udgør 18 mdr., kan det synes rimeligt, at selskabet skal kompenseres herfor ved, at have et grundbeløb, som tilsvarende er en halv gang større, end hvis indkomståret udgjorde 12 mdr. Denne begrundelse skyldes, at selskabet har nettofinansieringsudgifter i 18 mdr., hvorfor det tillige burde have et grundbeløb for 18 mdr. For at undersøge, hvorledes denne problemstilling bør blive løst ifølge lovgivningen, samt hvorledes den reelt bliver løst i praksis, er SKAT, Senior Tax Manager Anja Svendgaard Dalgas ved Deloitte i Århus og Senior Tax Manager Carina Marie Korsgaard ved KPMG i København blevet adspurgt, hvorledes de mener grundbeløbet skal opgøres, når indkomstperioden udgør mere end 12 mdr. Det er SKAT s opfattelse, at der i SEL 11 B, stk. 7 er givet hjemmel til, at grundbeløbet kan forhøjes, hvis et selskabs indkomstår udgør mere end 12 mdr. Dette begrunder de med, at der med vedtagelsen af L 23 er givet hjemmel til at forhøje et grundbeløb fra og med indkomståret Carina Marie Korsgaard er enig i denne fortolkning. Hun henviser til bemærkningerne til L 23, hvor der står, at 2. pkt. i SEL 11 B, stk. 7 er misvisende, fordi der står, at grundbeløbet skal nedsættes tilsvarende. I bemærkningerne foreslås der således, at det præciseres, at grundbeløbet justeres i forhold til, hvor stor en del beskatningen udgør af et kalenderår 29. Ud fra denne formulering i bemærkningerne mener Carina Marie Korsgaard således, at grundbeløbet tillige kan forhøjes i et indkomstår, der udgør mere end 12 mdr Se Bilag 1 29 L 23 Forslag til ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love, Fremsat d. 8. oktober 2008, Bemærkninger til lovforslaget, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til 1, Til nr Se Bilag 2 Side 23 af 118