Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri

Transkript

1 side 1 af Arkitekturpolitik Projektorganisationens tilgang i bevaringsværdige bygninger og miljøer Begreber og metoder til restaurering fra bygningspleje til renovering byggeri til-/om-/nybyggeri Betragtninger, begreber og cases

2 side 2 af 8 Bevaringsværdige bygninger restaurering og ændringer Betragtninger og cases Størstedelen af byggeaktiviteter i dag og ikke mindre fremover foregår på eksisterende bebyggelse 1. Kulturarven sættes under pres, fredninger og bevarende lokalplaner sikrer (i en hvis udstrækning) ganske få procent af bevaringsværdierne. Den største udfordring er at få kvalificeret bevaringshensyn udbredt som en naturlig del af projektkulturen, for kun derigennem kan vi fastholde og udvikle kvaliteten i vores omgivelser. Det største område er drift og vedligeholdelse, heldigvis er der udviklet gode metoder og produkter og der begynder at være en udbredt forståelse for vigtigheden af at vedligeholde rigtigt til glæde nu og for eftertiden. Det andet store område er tilpasninger af ejendomme til nye behov. Dette møde mellem nyt og eksisterende afføder diskussionen om hvorledes slutprodukt skal afbalanceres. Denne debat er også blevet mere nuanceret og kvalificeret, hvor der i 70 erne valgtes det pragmatiske, enten at bygge videre på samme måde eller at bruge den i tidens mest rationelle byggemetode, jongleres der i dag med sofistikerede metoder. Et kendt gennembrud er glaspyramiderne på Louvre af arkitekten Pei i Det største problem med tilpasninger er at der ikke søges det nødvendige talent, altså nogen der har arkitektoniske visioner for det nye og som i samme grad forstår det eksisterendes præmis. Endelig ligger der en udfordring for bygherreorganisationerne i at kunne og ville diskutere og fremme eller fastholde de stærke idéer, naturligvis uden at det bliver på unødvendig bekostning af brugerproces. Netop den diskussion er afsættet for det følgende der er en vifte af begreber og begrundede approaches. Begreber og metoder er udover de nævnte i fodnoterne, særligt påvirket af kapaciteterne: Professor Johannes Exner med forelæsningen Den historiske bygnings væren på liv og død Lektor phd. Helen Welling og bogen Modernismens bygninger 1 Kilde: Arkitektur Nation Danmark kap. 7, s. 36

3 side 3 af 8 Bevaringsværdige bygninger Istandsættelse-/restaurering Istandsættelse og om- eller tilbygning. Når der arbejdes med bevaringsværdige ejendomme er der oftest tale om behov for istandsættelse samt eventuelt tilpasning til nutidens behov, igennem om- eller tilbygning. Istandsættelse er arbejde med de eksisterende bygningsdele, hvorimod om og tilbygninger er tilførsel af bygningsdele, der er således grundlæggende forskel og det anbefales at metodevalg foretages i hver sin undersøgelse af hvordan opdraget tjenes bedst. Istandsættelse-/restaurering (Det skal indledningsvist oplyses at dette afsnit i høj grad bygger på noter fra forelæsningen Den historiske bygnings væren på liv og død ved Professor, arkitekt Johannes Exner som blev afholdt d. 26. januar 2006 i Bellevue Teatret 2 i Klampenborg. En forelæsning der har betydet meget for differentieringen og forståelsen af restaureringsmetoder på et plan som er så indlysende at vi er mange der skylder Exner tak.) Istandsættelse og restaurering er i praksis det samme, det er af politiske årsager at der skiftes mellem udtrykkende afhængig af hvilket billede der fremmer behandlingen. Hvor istandsættelse klinger pragmatisk, økonomisk og til tider endda nødvendigt, er restaurering derimod kulturelt ladet og mere eksklusivt. Exner stiller sig kritisk overfor ordet restaurering: Man arbejder ud fra en skala, der indeholder mange former for indgreb på en bygning, fra den helt milde bygningspleje til forebyggelse og vedligeholdelse, til beskyttelse og reparation, til tilbageføring, reproduktion og endelig den mest yderliggående rekonstruktion. Alle disse faser kan være indeholdt i det, vi kalder restaurering, og det gælder om at vælge den rigtige styrke til den enkelte bygning. Når bygningsistandsættelsen skal projekteres skal det gøres klart hvilket niveau der tjener bygningen bedst her og nu og på lang sigt. Exner har listet en række anvendelige begreber der favner istandsættelses-skalaen. Begreberne er effektive og præcise redskaber til forventningsafstemning og anbefales anvendt til værdisætning af enhver vedligeholdelses- eller bygningsgenopretnings sag i den daglig praksis: Bygningspleje (Løbende vedligehold, således at der ikke opstår behov for indgreb) Forebyggelse (Ovenstå. suppl. med f.eks. ventilation) Vedligeholdelse (Ovenstående udvidet til eksempelvis omfugning af hele facaden) Konsolidering (Beskyttelse og reparation, ovenstående suppleret med inddækninger eller lignende) Tilbageføring (Eksempelvis fjernelse af plastikmaling eller udskiftning af termovinduer til koblede vinduer) Reproduktion (Originale vinduer udskiftes til nye Bøjsø 3 -vinduer) Rekonstruktion (Veldokumenteret genskabelse af helheder eller større områder) Genopretning (Pragmatisk optimering i stedets billede) Renovering (Uden kulturel hensynstagen) 2 Arne Jacobsen Bøjsø er en vinduesleverandør der hidtil har været garant for kvalitet i trævinduer

4 side 4 af 8 Bevaringsværdige bygninger Om- eller tilbygning I arbejdet med om og tilbygninger eller andre tilpasninger af rammerne for at tilgodese nye behov, kan der vælges mellem 6 tilgange som kan dække spektret af forsvarlige principper: Diva Urørlig og umistelig og Diva-exit urørlig, men ikke umistelig I mange tilfælde er der ikke den robusthed der er nødvendig (tålegrænsen er for lav), i de tilfælde skal der enten ikke til-/ombygges eller der skal bygges helt nyt, hvis det vurderes at værdierne ikke er umistelige, ifht. nu og her og ifht. til fremtiden. (Divaen, er solisten, stjernen der opfatter andres tilstedeværelse som en skygge de ikke kan leve i, hvorfor den ene part må forlade scenen.) Abstract (det meste eller det hele er nyt, men samme fortælling i resumé) I tilfælde hvor bevaringsværdien ikke er fysisk, men kun er et erindringsbillede/en forestilling, og hvor der i dette er en værdi fx indlejringen i stedet, kan der arbejdes med denne fortælling i nye rammer, (Der kan evt. opretholdes enkelte reminiscenser, såfremt disse både er originale i placering og materiale.) Abstrakt, er en vanskelig tilgang der kræver noget nær billedkunstnerens følsomhed for motivet og blandingen af gengivelser og udeladelser. Abstract skal både forstås som en abstraktion, og som den engelske oversættelse af resumé som er formidling af meningen/budskabet. Det drejer sig om at fjerne det der er, for dernæst at male et billede der repræsentere f.eks. den alment indlejrede erindring om stedet, den teoretiske baggrund for den mest betydningsfulde arkitektur/epoke på stedet, eller den konkrete indlejring i stedet i et afbalanceret og i øvrigt anonymt objektivt udtryk, man skal kun se en tilstedeværelse, en bekendt kontekst til stedet og ikke en ny arkitektur! I bedste fald eksponerer tilgangen genius loci 4, en stedets indpasning, men i dette tilfælde med et fantomprojekt som guide. Addition (Udbygning som rekonstruktion) I intakte miljøer hvor en udvidelse kan berettiges kan addition være en mulighed Adaption (Samme historie i restaureret, og tilført ramme) Tilbygning udvidelse i samme arkitektoniske præmis. Transformation (Ny historie i restaureret, og tilført ramme) Ændret funktion der artikuleres i indskudt eller påbygget arkitektur Sublimering (Parallel historie) Ændret eller moderniseret funktion i ny men afbalanceret arkitektur, forestillingen om stedet er bevaret og måske endda styrket (Sublimering er et smukt udtryk der stammer fra følelsesmæssig sammensmeltning af to individer, hvorved der opstår en ny balance, eller den enkeltes balance kommer styrket eller ikke reduceret ud af forholdet.) Der er også andre navne, men disse 6 begreber er gangbare principper der samlet kan rumme spektret af tilgange. 4 Genius loci refererer til stedets særlige karakter

5 side 5 af 8 Herunder et skema der viser de ovennævnte istandsættelsesmetoder og om- eller tilbygningsprincipper. Eksemplerne er for sammenligneligheden koncentreret omkring Arne Jacobsen modernistiske værker i Gentofte Kommune. Til trods for disse fælles forudsætninger, er der i de enkelte værker kulturmiljø- kvalitets- og tilstandsforskelle der har anfordret forskellige tilgange til restaureringsniveau og til-/ombygningsapproach. Projekt og Tilstand Bevar.-kat (SAVE*) Restaureringsniveau Tilbygningsapproach Afgørende forudsætninger Texaco Tankstation Revitalisering 1/Fredet Rekonstruktion Diva Revitaliseret funktion Nedslidt og reproduktion Munkegårdsskolen Eksist. forhold Revitalisering Slidt 1/Fredet Vedligeholdelse og tilbageføring Transformation samme funktion større krav Munkegårdsskolen Nye faciliteter 1/Fredet - Sublimering Nye funktioner Tilbygning slidt Bellevue Strandpark Utidssvarende slidt 1/Fredet Vedligeholdelse og konsolidering Diva Samme funktion Mindre krav Gentofte Stadion Nye faciliteter ok 4 - Diva-exit Samme funktion Større krav Østerled (Institution) Nye faciliteter ok 3 Bygningspleje Addition Samme funktion større kapacitet Charl.-strandpark Revitalisering 6/4 Hidtil renovering Abstrakt Revitaliseret funktion Restaurant Fortet Nedslidt Charl.-strandpark Revitalisering 7/4 Hidtil Adaption Nye funktioner Servicebygninger Slidt ingen Ad*: SAVE; hhv. bevaringskategori jf. Gentofte Kommuneatlas 2005, samt intern revurdering 2008 Skema: Udvalgte gennemførte eller igangsatte projekter på Arne Jacobsens værker i Gentofte Kommune. Bygningernes individuelle arkitektoniske og tilstandsmæssige præmis har i helhedssyn med en lang række vilkår afgjort de differentierede bevaringsstrategier. Præmisser er for de individuelle værker i sagens natur forskelligartede, men de omgivende vilkår er som regel overvældende. Cirklen er blot en anskueliggørelse af forudsætninger(der kan være flere eller færre), og metode for hhv. istandsættelse og ændringer. ressourcer Generelt økonomi slid tid materialer energi totaløkonomi Udfordringer behov dokumentation tilgængelighed brug Restaureringistandsættelse Bygningspleje Forebyggelse Vedligeholdelse Tilbageføring Reproduktion Rekonstruktion Genopretning Renovering Drift- og vedligehold Projekter på arkitektur Bevaringsværdige ejendomme-/miljøer originalitet autenticitet. Ændringer udvid. ell. lign. Diva Diva-exit Abstrakt Addition Adaption Transformation Sublimering identiteten fortælleværdi tilstand tålegrænser kultur miljø tilskud indeklima vitalisering katalysator livskvalitet værdiforøgelse omsætning Bevaringsværdier forståelse Udbytte Forudsætninger (Helhedssyn) Metodevalg

6 side 6 af 8

7 side 7 af 8

8 side 8 af 8 Christian Olesen arkitekturrådgiver i Gentofte Kommune tlf Cho@gentofte.dk