Forbedring af arbejdsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbedring af arbejdsmiljøet"

Transkript

1 Forbedring af arbejdsmiljøet i social- og sundhedssektoren en vejledning i at gennemføre projekter Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 2002

2 Indhold Forbedring af arbejdsmiljøet i social og sundhedssektoren projekterfaringer til inspiration Kom godt i gang Projektbeskrivelsens udformning 4 Baggrund for projektet hvad er problemet? 5 Hvad er problemet relateret til? Problemformulering 6 Målgruppen 7 Mål hvad vil I opnå? 8 Valg af projektmetode 9 Projektaktiviteter 10 Projektbeskrivelsen hvad kan den bruges til? 10 Styring Puljer og fonde Orientering af eksterne parter og projektdeltagere Andre projektværktøjer 11 Produktions- og tidsplan Logbog Projektorganisering 13 Projektleder Projektgruppen Styre- eller følgegruppe Andre Revision af projektet 14 Evaluering 14 Hvad er formålet med evalueringen? Planlæg evalueringen Hent viden og ekspertise Hvad kan man evaluere? Evaluering af processen Evaluering af resultat/effekt - kvantitativ evaluering Evaluering af andre forhold - kvalitativ evaluering Valg af metode til evaluering Formidling af proces, resultater og erfaringer Rapportering Formidling Litteratur 18

3 Forbedring af arbejdsmiljøet i social og sundhedssektoren Det kan være en hård tørn for personalet i social- og sundhedssektoren at arbejde med støtte, praktisk hjælp og pleje i den kommunale hjemmepleje, på plejecentre for ældre, i bo- og servicetilbud for handicappede eller på sygehuse. Gennem årene har der været fokus på arbejdsulykker og nedslidning i gruppen af hjælpere, og der er gjort en stor indsats for at forbedre arbejdsmiljøet inden for social- og sundhedsområdet. Og indsatsen synes at have hjulpet. Den nyeste statistik viser, at antallet af medarbejdere, som rammes af nedslidning og ulykker er faldet siden Men selvom tallet falder, er det stadig for højt, og der er behov for at arbejde aktivt med at forebygge skader og nedslidning i forbindelse med forflytning, løft og personhåndtering, og for at forbedre det daglige arbejdsmiljø. Nye aktiviteter og indsatser må systematisk afprøves og gennemføres, og interventionsprojekter, hvor problemer i praksis løses med målrettede aktiviteter, iværksættes. Desuden må sikkerhedsorganisationer, ledelse og medarbejdere arbejde aktivt med at forbedre arbejdsmiljøet i deres daglige arbejde. husk Hvad kendetegner et godt projekt? At I opnår de resultater, I har sat jer for At projektet er beskrevet, så andre kan bruge samme fremgangsmåde At I har lært noget, som I selv og andre kan drage nytte af At projektet er beskrevet på en måde, så I ved, hvordan I har gjort, og hvorfor I har gjort det At I måler effekten af de aktiviteter, I har sat i værk 125 projekterfaringer til inspiration I perioden samlede Branchesikkerhedsrådet 11 erfaringer fra 125 projekter, der arbejdede med at forebygge ulykker og skader som følge af personhåndtering. Projekterne, som på det tidspunkt var i gang i hjemmepleje, på institutioner og på sygehuse, blev lagt i en database, således at praktikere og projektmagere kunne blive inspirerede, lære af hinandens erfaringer og indhøste viden om, hvad andre havde gjort. Alt sammen for at forbedre arbejdsmiljøet ved personhåndtering. Projekterne viste en idérigdom, et engagement og en lyst til at gøre noget, men samtidig viste de også, at det kan være svært at lave projekter, når dagligdagen samtidig skal passes, og medarbejderne ikke er klædt på til at gennemføre projekter i praksis. Erfaringerne fra de 125 projekter danner basis for denne projektvejledning. De har påvist, hvor det kan være svært, og hvor man kan gå galt i processen med at lave projekter. Der er desuden etableret en database der samler projekterfaringer for området. Databasen kan findes på: Kom godt i gang Denne vejledning gennemgår de områder og overvejelser, I skal igennem for at planlægge og gennemføre et vellykket projekt. Den er skrevet til personale i social- og sundhedssektoren; sikkerhedsrepræsentanter, ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og assistenter osv.: Til alle, der har lyst til at gøre noget for at forbedre arbejdsmiljøet omkring personhåndtering, forflytning og løft i hjemmeplejen, på plejehjem, på sygehuse eller i bo- og servicetilbud. Alle citater i denne vejledning er skrevet med udgangspunkt i et interview med Ergoterapeut, projektleder på et 2-årigt projekt i Skovbo Kommune om bevægeapparatsbesvær for social- og sundhedspersonale. De er taget med for at illustrere, hvordan andre har arbejdet med projektet. Vi fik et brev fra Arbejdstilsynet om, at man kunne søge penge til et praktisk projekt omkring nedbringelse af skader ved tunge løft. Det skulle ikke være noget stort videnskabeligt, men noget, der kom folk på gulvet til gavn. Vi satte en målsætning op, så vi havde noget, vi kunne søge penge ud fra. Ergoterapeut 3

4 Vi ved, at der er stor lyst til at gennemføre projekter. Der er mange ildsjæle indenfor social- og sundhedssektoren, som gerne vil gøre en ekstra indsats for et bedre arbejdsmiljø, og der er masser af ideer til, hvordan forholdene kan forbedres, selvom traditionen for at arbejde systematisk med projekter ikke er særlig udviklet inden for området, og mange oplyser, at de mangler viden, støtte og vejledning. Sådan et projekt kræver, at der er sat timer af. Hvis du ikke kan gå ud og implementere det og lære folk at bruge det, så er det næsten umuligt. Vi håber, at denne vejledning kan inspirere flere til at gå i gang med at planlægge, gennemføre og evaluere projekter, og ikke mindst dokumentere og måle effekten af de forskellige initiativer. Venlig hilsen Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Projektbeskrivelsens udformning Projektbeskrivelsen er det fælles dokument, I skal bruge som rettesnor hele vejen igennem projektet. Den kan disponeres som angivet nedenfor og indeholde de informationer, vi angiver. Projektets titel Giv projektet en titel, som fortæller, hvad det drejer sig om. Titlen må gerne være kort, mundret og slagkraftig. Den skal kunne bruges i daglig omtale af projektet. En god, sigende titel er en fordel, når I skal lancere projektet i den lokale presse, overfor deltagerne, til samarbejdspartnere osv. Baggrund for projektet Beskriv baggrunden for projektet, initiativtagernes intentioner med det, om I kender til noget tilsvarende andre steder fra, hvorfor det er vigtigt at få projektet i gang, og hvem der kan drage nytte af det. Problemformulering Præcisér, hvilke problemer projektet skal omhandle. Målsætning Beskriv de overordnede mål, delmål, kvalitetsmål og evt. succeskriterier. Målgruppe Beskriv målgruppen, og hvordan den først og fremmest skal nyde godt af projektet. Metode Angiv, hvilke metoder I vil bruge og forklar, hvordan de hjælper processen og sikrer, at I når jeres mål. Angiv om der indgår undersøgelser, undervisning, interviews eller andet i processen. Projektaktiviteter Udarbejd en liste over aktiviteterne og en beskrivelse af, hvordan de skal gennemføres i praksis, så I kan nå de opstillede mål. Evaluering Beskriv, hvordan I vil evaluere og vurdere, om projektet er gennemført, målene nået og med hvilken effekt. 4

5 Rapportering Overvej, hvad I ønsker at rapportere om, til hvem og i hvilken form. Formidling Udarbejd en plan for, hvem I vil henvende jer til og hvordan. Produktions- og tidsplan Lav en produktions- og tidsplan, hvor forventet start - og sluttidspunkt, milepæle, de enkelte arbejdsopgaver, aktiviteter og det forventede ressourceforbrug er lagt ind. Projektets organisering Beskriv den måde projektet skal organiseres på i store træk. Specielt er det vigtigt at redegøre for evt. styre- eller følgegrupper, projektlederen og projektmedarbejdernes arbejdsopgaver, roller, ansvar, kompetencer og beslutningsprocedurer, så det er helt klart både for dem, der deltager og de, der financierer, hvem der har ansvar for hvad i processen. Indholdet af de enkelte menupunkter gennemgås i det følgende. Baggrund for projektet hvad er problemet? For at kunne gennemføre et vellykket projekt, er det nødvendigt at præcisere, hvad problemet drejer sig om. Inden I sætter et projekt i værk, bør I derfor afklare og beskrive problemet for at sikre, at udgangspunktet for de aktiviteter I iværksætter, passer til opgaven. Det kan være en god idé - og nogle gange nødvendigt - at gennemføre et pilot- eller forprojekt, hvor man analyserer og undersøger problemet nærmere for at kunne lave en præcis problemformulering, f.eks. ved at tale med dem, der har gjort opmærksom på problemet. En anden fremgangsmåde kan være at få foretaget en arbejdspladsvurdering (APV), der kan beskrive problemet meget konkret. For at forstå og få en fælles forståelse for baggrunden for projektet, er det nyttigt at tage stilling til følgende spørgsmål: Hvordan er ideen til projektet opstået, hvem har født den og hvorfor? Hvorfor kommer problemet frem nu, og hvad er den aktuelle anledning? Det første sikkerhedslederen og jeg begyndte at gøre var at undersøge, hvor mange arbejdsskader, vi i grunden havde. Målet var at gøre tallet mindre. Mit udgangspunkt var, at vi mindst ligeså meget skulle se at få lavet noget omkring kommunikation, for det store problem for os som terapeuter er ikke kun, at folk får en dårlig ryg. Det er også, at vi kun instruerer 1-2 hjælpere i de hjælpemidler vi udleverer og hvordan får alle de andre så at vide, hvordan de skal bruge dem? Hvad er det umiddelbare problem eller symptom, og hvem har formuleret det? Hvor stort er problemet? Hvem drejer problemet sig om, hvor mange er påvirket af det, og hvad mener de selv om problemet? Hvad ønsker de berørte at ændre? Bliver de berørte syge, har de gener eller er de utilfredse? Hvorfor? 5

6 Hvilket arbejde udfører de, hvad er deres kerneydelser, hvordan udfører de ydelserne, hvilke vilkår har de, og hvilke midler har I til rådighed? Hvem er det, der har lyst til at gøre noget ved problemet? Er det målgruppen, ledelsen, eksperterne? Hvad mener I, der skal til for at ændre på problemerne, og hvilke problemer er det vigtigst at få taget fat på? Hvad mener andre i organisationen om problemet? Er der andre aktiviteter/projekter i organisationen, som omhandler samme problem? Er der viden andre steder, som kan belyse projektet? Hvad siger lovgivningen? Hvor er sikkerhedsgruppen og ledelsen i forhold til problemerne? Er der tidligere gjort noget for at arbejde med problemerne? Hvad er problemet relateret til? Efter at have analyseret problemet, bør I finde ud af, om det har relation til: - det fysiske arbejdsmiljø - fysiologiske og ergonomiske krav i arbejdet - indretning og udformning af arbejdspladsen - brug af tekniske hjælpemidler - psykiske påvirkninger og krav - menneskelig adfærd - samarbejde og etik - organisering af arbejdet Denne kategorisering er vigtig for at kunne tildele projektet ressourcer og faglige kompetencer. Eksempel/afklaring Ideer til projekter kan opstå ved, at dagligdagens slid, brok og snak om problemer i almindelighed får nogen til at sige: Vi må gøre noget. Men hvad er problemet? Mange projekter tager afsæt i, at sygefraværet er for højt, at der er arbejdsskader, eller at der er generelle klager over nedslidning. Årsagen til det daglige brok eller det høje sygefravær må undersøges og defineres for at blive til forhold, man kan lave projekter om. Sygefravær kan være et udtryk for så forskellige forhold som: samarbejdsproblemer i medarbejdergruppen samarbejdsproblemer mellem ledelse og medarbejdere oplevelse af fysiske belastninger på grund af manglende løftegrej oplevelse af fysiske belastninger på grund af dårlig plads psykiske arbejdsmiljøproblemer, fx i forbindelse med alenearbejde oplevelse af tidspres på grund af dårlig normering eller andres sygefravær utryghed i arbejdet på grund af omstruktureringer udsættelse eller frygt for vold fra klienterne skæve arbejdstider dårlige transportforhold... eller en kombination af flere af disse forhold. Problemformulering Ofte står man med for mange problemer til ét og samme projekt, og det besværliggør en effektiv indsats. Derfor er I nødt til at sortere og vælge det eller de problemer, I vil arbejde med i projektet for at skabe et solidt afsæt. Følgende spørgsmål kan hjælpe til at fokusere og til at nå frem til en præcis problemformulering: Hvad er det reelle problem? Er der forskel på det påpegede problem og det reelle problem? Hvem formulerer problemet og hvordan? Vi vidste godt, hvad vores behov var, og hvad vi ville opnå, men omfanget og hvordan vi kunne gøre det, havde vi ikke tid til at undersøge, før vi gik i gang med projektet. Hvilke konsekvenser har problemet? Er det muligt at se årsagerne til problemet? 6

7 Kan I se nogle løsningsmuligheder på kort og på lang sigt? Hvad ved I om problemerne fra dagligdagen, fra litteratur osv.? Kan I på dette tidspunkt tage kritisk stilling til problemets udbredelse? I kan foretage de indledende undersøgelser ved hjælp af fx spørgeskemaundersøgelser, interviews eller møder med de ansatte. Vi fik medarbejderne til at fortælle, hvilke problemer de ville have taget hul på først. De fortalte os, hvilke tunge borgere, de havde. Så vi lagde ud med de borgere, som hjælperne og de faste plejere selv havde udpeget. Det er vigtigt, at problemformuleringen er på plads, inden I iværksætter aktiviteterne. Målgruppen Inddrager man medarbejderne i hele processen, giver man dem medansvar og får projektet rodfæstet i deres dagligdag og holdninger, har man alle muligheder for at lykkes med sit projekt. Det er således vigtigt at involvere målgruppen - brugerne - i de aktiviteter, der skal gennemføres i projektet. De kommer tit med gode løsninger, fordi de kender problemerne på egen krop, og fordi deres løsninger og ideer typisk tager udgangspunkt i det daglige, praktiske arbejde. Løsningerne bliver mere holdbare, hvis målgruppen får et ejerskab til projektet ved at medvirke til at beskrive problemerne og foreslå løsninger. På den måde bliver de motiverede til at gennemføre aktiviteterne og til at fortælle om dem til andre kolleger. Så brugerinvolvering er ikke kun at spørge brugerne; det er også at gøre dem medansvarlige for alle dele af projektet. På den måde får man brugerstyrede projekter i stedet for ekspertstyrede. Eksperterne vil være tilbøjelige til at vælge løsninger ud fra deres faglige viden og forventninger. Det medfører dårligere forankring hos målgruppen, mindre relevante aktiviteter og færre personer til at gennemføre og fastholde handlingerne. Så længe det er ledelsen eller eksperterne, der starter, leder og styrer projekterne, er det sjældent, at medarbejderne tager ansvar. Projekterne bliver ikke forankret hos medarbejderne og kan derfor risikere at blive mødt med modstand. Det her projekt var taknemmeligt, for folk havde nogle store problemer, som jeg kunne gå ind og hjælpe dem med at løse, da tiden blev sat af til det. Så der var ikke nogen barriere der. Folk var jo i forvejen lidt irriterede over, at det tog lang tid at få de rigtige hjælpemidler. De oplevede jo pludselig, at tingene kunne gå hurtigt. Så vi har ikke oplevet de store barrierer i forhold til projektet, men vi har da nogle, der går lidt imod. Vi har fx i mange år haft en regel i huset, der hedder, at vi skal være to om at lifte med en manuel lift, og det er der nogle af de gamle, der synes, at de sagtens kan klare alene. Det kan være svært at acceptere, at man skal være to om sådan noget. Mange projekter starter hos nogle ildsjæle, som ser problemerne og sætter noget i gang. Og det er godt, at der findes ildsjæle, som har mod og foretagsomhed. Men det er slående, at mange projekter sættes i gang, uden at den målgruppe, som projektet omfatter, og som skal inddrages i aktiviteterne, bliver spurgt. Find derfor ud af, om målgruppen har den samme oplevelse af, hvad der er galt for at finde et fælles udgangspunkt. 7

8 Mål hvad vil I opnå? Når problemet er defineret, er det tid til at præcisere, hvad I vil opnå med projektet. Hensigten er selvfølgelig, at I vil løse eller mindske problemet ved at ændre på de forhold, der udløser problemet. Men for at kunne arbejde videre, må I også se på, hvad det er for mål, I helt konkret gerne vil nå. Baggrunden for projektet og problemformuleringen skal danne udgangspunkt for det mål inddelt i en række målsætninger, I opstiller. En klar målsætning tjener flere formål: Den hjælper til at styre projektets aktiviteter i den rigtige retning Den hjælper til at evaluere de forandringer projektet har medført Den gør det muligt at opstille målepunkter, som I kan sammenholde med resultaterne for at se, om projektet havde den effekt, I ønskede at opnå Mål kan inddeles i 3 niveauer: Overordnede mål Det overordnede mål med projektet kan typisk formuleres i en enkelt sætning, som er vigtig at have i baghovedet hele processen igennem. Målet kan fx være: At bedre det fysiske arbejdsmiljø i hjemmeplejen ved at nedsætte den fysiske belastning af hjælperen ved forflytninger i borgerens eget hjem. Det var vigtigt for os, at vi ikke endte med noget materiale, der kom til at ligge på edb hos terapeuterne, men at det kom ud i grupperne. Terapeuterne er der jo heller ikke i weekenden. Et af formålene var at lave et materiale, hjælperne selv kunne benytte for at lavbe forflytningsbeskrivelser. Det blev til nogle mapper med labels der beskriver en forflytning med en tegning og få ord, og som kan sættes sammen til en tegneserie. Hjælperne har været glade for billedserierne. Delmål Delmål er de ændringer, I beslutter skal være gennemført, for at det overordnede mål er opfyldt. Delmål er altså en uddybning af det overordnede mål, beskrevet på en måde, så I kan iværksætte de rigtige aktiviteter. Fx: At samtlige medarbejdere i hjemmeplejen skal have modtaget undervisning i arbejdsteknik. At samtlige hjem, hvor der udføres forflytninger, er blevet vurderet med henblik på arbejdsstedets indretning. At samtlige hjem, hvor der udføres forflytninger, er blevet vurderet med henblik på brug af tekniske hjælpemidler. Kvalitetsmål Kvalitetsmål er et udtryk for den standard, I ønsker at de enkelte, gennemførte aktiviteter skal have, fx: Samtlige medarbejdere i hjemmeplejen skal have modtaget undervisning i 10 timer på hold af max. 6 personer, i realistiske rammer i samarbejde mellem brugeren og en terapeut. Efter undervisningen skal medarbejderne kunne bruge Halvor Lundes forflytningsprincipper i det daglige samarbejde med brugeren i hjemmet. Som det fremgår, vil et projekt typisk indeholde mange delmål og kvalitetsmål. Når I definerer mål, delmål og kvalitetsmål er det vigtigt, at I er kriti- 8

9 ske og realistiske med hensyn til, om de kan opfyldes inden for projektets rammer. Indeholder projektbeskrivelsen kun det overordnede mål, kan resultatet blive, at der bliver tvivl om de planlagte aktiviteter og om standarden af disse. Det betyder, at projektet bliver svært at gennemføre og evaluere, fordi man ikke kan sætte det rent faktisk gennemførte projekt op mod målsætningerne og vide, om man har nået målet. Succeskriterier Ud over målsætningen kan I evt. formulere nogle succeskriterier, som I ønsker skal være opfyldt for at jeres projekt er lykkedes. Disse kan adskille sig fra de meget konkrete mål ved fx at beskrive det forventede udbytte af selve processen eller sidegevinster i form af kvalificering af medarbejdere, nye samarbejdsformer, deling af viden på tværs af faggrænser osv. Find ud af, hvad I gerne vil kunne se eller registrere, når projektet er færdigt, for at ville betragte projektet som en succes. Eksempel på succeskriterier At medarbejderne har kendskab til og anvender Halvor Lundes forflytningsprincipper i det daglige arbejde med forflytninger At brugernes hjem er indrettede, så forflytninger kan foregå med god arbejdsteknik og uden uhensigtsmæssige belastninger af hjælperen At de medvirkende har høstet erfaringer med at arbejde sammen på tværs af organisationen, og føler sig i stand til at videregive og genbruge disse i senere projekter At medarbejderne er blevet opkvalificerede inden for deres kompetenceområder At medarbejderne giver udtryk for at have fået forbedret arbejdsmiljøet Valg af projektmetode Når I har formuleret projektets målsætning, er det tid til at vælge en metode, så I kan gennemføre projektet i overensstemmelse med målet. Metoden må tage udgangspunkt i deltagernes forudsætninger og deres motivation under hensyn til projektets intentioner. Nogle projektmagere definerer fra projektets start, at de ønsker at bruge en bestemt metode. Problemet med at vælge metode for tidligt kan blive, at man ikke får beskrevet baggrunden, problemet og målet godt nok, og at metoden derfor kommer til at styre projektet i en forkert retning: Grundlaget for valg af metode skal være baggrund, problemformulering og mål ikke omvendt. Mange projekter beskriver fx uddannelse som en metode til at ændre adfærd hos medarbejderne for at løse et problem. Det er en mulighed, men det er ikke den eneste brugbare metode. Andre metoder kunne være gruppearbejde med problemløsning, rollespil, praktiske øvelser under faglig vejledning eller praktiske øvelser med bruger og hjælper under vejledning af en kollega. I de første 3 måneder af projektet brugte jeg tid på at finde ud af, hvad jeg kunne anvende af undersøgelser og fik det råd at bruge Nordisk Ministerråds skema til undersøgelse af bevægeapparatsbesvær. Skemaerne var bare næsten ikke til at skaffe! Vi fik dem i fotokopi inde fra Arbejdsmiljøinstituttet. Måske ønsker I at bruge ressourcepersonordninger i jeres projekt for at løse problemer med fysiske belastninger ved forflytninger. Men før I beslutter jer for denne metode, må I vurdere, om den kan fungere i overensstemmelse med medarbejdernes oplevelse af problemet. Er det den rigtige metode, hvis problemet handler om et plejehjem med meget dårlige pladsforhold? Hvordan er medarbejdernes motivation for ordningen, hvis de selv definerer problemet som dårlig plads? Er det realistisk, at ressourcepersonen kan løse problemet i de givne rammer? Osv. 9

10 Projektaktiviteter Det vigtigste i alle projekter er de aktiviteter, man sætter i gang for at forbedre arbejdsmiljøet: Aktiviteterne udgør for mange selve projektet. Det er vigtigt, at I vælger aktiviteter, der er realistiske i forhold til projektets rammer og muligheder. Og at I redegør for, hvordan de enkelte aktiviteter kan opfylde projektets målsætninger og være egnede til at opnå de ønskede resultater. Mange projektmagere begejstres over de mange muligheder for at sætte aktiviteter i gang, men glemmer hvor ressourcekrævende selv små aktiviteter kan være, hvis de fx skal gennemføres for alle medarbejdere i den kommunale hjemmepleje. Husk, at selv små skridt fremad er bedre end ingen skridt, og at alle problemer ikke nødvendigvis kan løses i det samme projekt. Projektets aktiviteter skal beskrives meget præcist. Drejer det sig om undervisning, er et par overskrifter og nogle ca. timeangivelser ikke nok: Målsætning, detaljeret indhold, niveau, undervisningsmetode, stoffets rækkefølge, undervisningsmateriale, de enkelte emners del af den samlede tid osv. er vigtige elementer, for at aktiviteten kan gennemføres i praksis og for at sikre, at undervisningen får det indhold, I ønsker, og ikke bliver afhængige af forskellige evt. eksterne - underviseres egne prioriteringer. Hvis aktiviteten er ordentligt beskrevet, har I mulighed for at iværksætte noget tilsvarende i et andet projekt og for at kunne sammenligne jeres tiltag. Desuden vil I kunne se, hvad projektdeltagerne er blevet præsenteret for; en viden, der kan være nyttig, hvis man senere vil bygge videre på allerede udførte aktiviteter. Eksempel/mangelfuld afklaring Mangelfuld problemafklaring afføder forkert aktivitet Mange projekter tager afsæt i sygefravær, og aktiviteterne vælges ud fra nogle af de forhold, man traditionelt ved, at de ansatte i den forbindelse er utilfredse med, f.eks. oplevelsen af fysiske belastninger på grund af mange forflytninger. Man tager her udgangspunkt i nogle kendte risikofaktorer og iværksætter f.eks. instruktion og undervisning for at lette forflytningerne uden at vide, om det er forflytningerne, der giver sygefravær i den aktuelle situation. Derfor kan man ikke vide, om aktiviteterne vil få nogen effekt. Og medarbejdernes motivation vil sandsynligvis være meget lav, hvis de mener, at det høje sygefravær skyldes fx samarbejdsproblemer. Indleder man det samme projekt med at undersøge årsagen til sygefraværet og finder ud af, at problemet er dårligt psykisk arbejdsmiljø, bliver man bevidst om, at det er en anden type aktivitet, der er behov for. En beskrivelse af aktiviteterne er også en forudsætning for senere at kunne evaluere projektet. En del af evalueringen består nemlig i at vurdere gennemførelsen af aktiviteter og sammenligne planer med realiteter: Blev deltagerne fx rent faktisk undervist som beskrevet, og lærte de det, I havde planlagt? Projektbeskrivelsen hvad kan den bruges til? En projektbeskrivelse er et redskab, der skaber overblik og hjælper med en fælles opfattelse af, hvad projektet går ud på. Projektbeskrivelsen sammenfatter alle de områder, I tager stilling til i projektets indledende fase, hvor I definerer baggrund, problem, mål, målgrupper og aktiviteter. Beskrivelsen tydeliggør: projektets faglige indhold projektets organisering dvs. den måde det tilrettelægges på i praksis projektets fokus og mål 10

11 Styring Projektbeskrivelsen kan desuden fungere som et styringsinstrument i projektforløbet, idet den redegør for aktiviteterne i den rækkefølge, de skal sættes i gang og gennemføres. Den kan være med til at sikre, at projektdeltagerne hver især udfører de aktiviteter, I fra starten har planlagt, og at I kommer alle de planlagte aktiviteter igennem inden for den fastlagte tid. Hvis I skal søge penge til realiseringen af jeres projekt, kan der gå lang tid, fra I har lavet projektbeskrivelsen, til I rent faktisk kommer i gang med projektet. Derfor er det vigtigt, at I holder jer målet for øje. Og sker der ting i mellemtiden, som betyder, at I hellere vil gøre noget andet, end det I oprindelig har planlagt, må I revidere jeres projektbeskrivelse. Puljer og fonde En projektbeskrivelse er en forudsætning for at søge penge fra puljer, fonde eller andre ressourcer til at gennemføre projektet og kan ofte bruges som ansøgning eller være en del af denne. Der skal altid være overensstemmelse mellem projektbeskrivelse og ansøgning. Nogle puljer og fonde har et bestemt ansøgningsskema, man skal bruge. Ansøgningsskemaer kan være meget forskellige og giver sjældent plads til at beskrive det faglige indhold i særlig grad. De er typisk udformet med det formål, at ansøgeren skal dokumentere, at projektet falder inden for fondens/puljens bevillingsrammer. Derfor kan det være en god idé både at udfylde skemaet, og at vedlægge projektbeskrivelsen evt. som bilag, eller skrive uddrag af den ind i ansøgningen. Orientering af eksterne parter og projektdeltagere Endelig kan projektbeskrivelsen bruges til at orientere beslutningstagere, politikere, samarbejdsparter, projektmedarbejdere, og andre som skal vide noget om projektet. Jeg lavede en ordentlig projektbeskrivelse på computeren, hvor jeg kunne se forløbet uge for uge. Jeg beskrev, hvad der skulle foregå i de enkelte faser af projektet. Udgangspunktet var, at vi havde så og så lang tid og så og så mange penge. Derfor var det nødvendigt med en plan, så jeg kunne se, hvordan tingene skulle køre, så vi kunne blive færdige og nå målet til tiden. Jeg nåede ikke at rydde op det nåede jeg først for nylig. Fra vi søgte pengene, til vi hørte, at ansøgningen var godkendt, gik der næsten et år. Vi kunne jo ikke komme i gang med noget som helst i den periode. Da vi så endelig fik at vide, at vi kunne få pengene, skulle der først forhandles en stilling. I mellemtiden skulle projektet godkendes af kommunalbestyrelsen, der jo skulle putte lige så mange penge i, som vi fik bevilget. Kommunalbestyrelsen var godt klar over, at vi havde et område, hvor der kunne komme mange arbejdsskader, så de var selvfølgelig interesserede i projektet. Projektbeskrivelsen kan virke tung og lang at læse. Skal den bruges til markedsføring og PR for projektet, kan man vælge at lave et uddrag, og lade specielt interesserede rekvirere den fulde version. Andre projektværktøjer Produktions- og tidsplan Som nævnt kan I udforme en egentlig produktions- og tidsplan, der angiver tidsforbrug og varighed af de enkelte aktiviteter i projektet, eventuelt beregnet udfra tidligere eller andres erfaringer. Produktions- og tidsplan laves på basis af projektbeskrivelsen. Den er en oversigt over alle de aktiviteter, der skal iværksættes, hvor lang tid de hver især tager, hvilke personer, de involverer, og hvad de koster i tid og penge. Produktionsplanen er ofte udformet som et regneark. Hvis den er lavet i et computerprogram (fx Microsoft Project), er det muligt når man har lagt data ind at se forskellige visninger; fra ressourceforbrug til budget, omkostninger og forbrugte ressourcer. Projektplanen er et dynamisk og nyttigt værktøj, der kan hjælpe til at planlægge, overskueliggøre og styre processen. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at man sætter tid af til, at der skal være en eller anden form for opstartsperiode, og så har man så og så meget til at køre projektet, og så og så meget til at afslutte og skrive rapport. Og man skal huske, at man ikke kan måle over hele den periode, projektet varer. Der er noget tid i begge ender, hvor man skal i gang og afslutte. 11

12

13 Projektorganisering Før I kan iværksætte projektet, må I have etableret en projektorganisation. Organisationen omkring et projekt er sammensætningen af de menneskelige ressourcer, der er involveret i processen. I nogle tilfælde kan det være en fordel at have projektorganisationen på plads så tidligt som muligt i planlægningsfasen, i andre tilfælde er det ikke så afgørende, at organisationen er på plads, allerede mens man udarbejder sin projektbeskrivelse. Projektleder Der skal ansættes eller udpeges en projektleder, der processen igennem har det overordnede ansvar for, at alt forløber som planlagt og ikke tager mere tid eller forbruger flere ressourcer, end der fra starten er afsat. Projektlederen fungerer som koordinator mellem de forskellige projektmedarbejdere, styre- eller følgegruppen, de instanser, der har finansieret projektet, politikere og andre interessenter. Projektlederen har ansvar for at koble de rigtige personer på undervejs i forløbet og for, at de løbende får de informationer og har de kompetencer og redskaber, der skal til, for at de kan udføre deres del af arbejdet. Det er projektlederens ansvar, at projektet bliver gennemført i overensstemmelse med intentionerne. Vedkommende skal både være diplomat og kunne motivere de medvirkende ved at have blik for deres menneskelige - og faglige kompetencer, og samtidig være projektets advokat, der kan skære igennem, hvis der opstår uenighed om projektets forløb etc. Projektgruppen Afhængig af projektets karakter indgår medarbejdere med forskellige kompetencer på forskellige stadier i processen. Der kan således være nogle medarbejdere, der er med i de indledende faser uden at være aktivt medvirkende hele processen igennem. Jeg blev ansat som projektleder, og jeg fik en backinggruppe, der bestod af områdelederen, lederen og den daglige sikkerhedsleder. Jeg fik sammenkaldt dem 2 gange, resten af tiden rendte jeg dem på dørene, når jeg skulle bruge dem de har ligeså travlt, som jeg har. Det var primært mig, der kom med oplæg, som jeg så fik godkendt af de andre. Der var jo ikke andre, der havde timer sat af til det. Vi har nogle ambassadører rundt omkring. De blev uddannet som forflytningsvejledere i forbindelse med, at vores BST lavede noget kursus halvvejs inde i vores projekt. Den sidste halvdel af projektet brugte vi til at køre dem med ind - og det har taget 1-2 år at få dem til at fungere godt i hverdagen. Forflytningsvejlederne ringer fx ind til os og siger: Jeg kunne godt tænke mig at afprøve dette hjælpemiddel til den borger. Kan jeg låne det?, og det er jo også sådan, at det skal fungere. Vi har nogle rigtig gode piger ude i distrikterne. Det er vigtigt at huske på, at de medvirkende i projektarbejdet som oftest samtidig skal passe deres daglige arbejde, som de plejer. De kan derfor umiddelbart føle projektet som en belastning, snarere end som en kærkommen udfordring. Som beskrevet tidligere, er det derfor vigtigt at sørge for at motivere de medvirkende til at engagere sig i projektet fra starten, og lade dem mærke, at de indgår som en værdifuld kompetence med indflydelse på projektet, så de også kan føle ejerskab til det. Projektmedarbejdere vil ofte fungere som ambassadører for projektet i forhold til omverdenen, hvorfor det alene af den grund er vigtigt, at de er positive og engagerede i processen. Jo mere præcist forventninger og ansvar er formuleret, desto nemmere er det for den enkelte projektmedarbejder at finde og udfylde sin rolle. Styre- eller følgegruppe Når man er dybt involveret i et projekt, kan det være svært samtidig at betragte forløbet objektivt. Det kan også være vanskeligt at samle alle de nødvendige kompetencer i projektgruppen. 13

14 Derfor kan en styre- eller følgegruppe, der kan inddrages i processen efter behov og følge den på sidelinien, være en stor hjælp. Traditionelt set har en styregruppe (deraf navnet) mere indflydelse på projektets udformning end en følgegruppe. Men begge konstruktioner skal ses som en mulighed for at tilføre ekstra viden og erfaring til projektet, og ikke som en trussel. I styre- eller følgegruppen kan fx sidde relevante fagfolk, repræsentanter for målgruppen og for den bevilgende instans, klienter der er påvirket af ændringen etc. Vi har hele tiden haft ledelsen med, og det tror jeg er vigtigt. Der er ikke skrevet eller gjort noget uden, at det har været rundt om ledelsen til godkendelse. Det er ikke meget ledelsen har ændret på vores forslag. Den har fra starten meldt ud i huset, at den støttede op om projektet for at mindske antallet af arbejdsulykker. Hvis I laver en projekt- og tidsplan kan I markere, hvor I gerne vil inddrage styre- eller følgegruppen. Det kan fx være hver gang en aktivitet er afsluttet og skal godkendes. Andre Uden om selve projektgruppen vil typisk være en masse mennesker, der mere eller mindre indirekte vil blive inddraget på forskellige tidspunkter i processen. Det er vigtigt at definere og orientere deltagere, ledelse, samarbejdspartnere - såsom undervisere eller fagpersoner fra BST, sikkerhedsorganisation, tillidsrepræsentanter, forflytningsinstruktører osv. om projektets indhold, form, organisering og om deres evt. rolle, ansvar og kompetence i projektet så tidligt som muligt. Revision af projektet Det er vigtigt, at I gennemfører aktiviteterne, som I har beskrevet dem, ellers kan projektet nemt køre af sporet. Hvis I er nødt til at foretage ændringer, før I går i gang eller undervejs i processen, må I sørge for at revidere projektbeskrivelsen, underrette styreeller følgegruppen, og de der finansierer projektet. Der skal hele tiden være overensstemmelse imellem det I skriver, og det I gør i praksis. Uforudsete begivenheder, ændringer i organisationen og personforhold kan være gode grunde til, at projektet ikke skrider frem helt som planlagt. Det er altid bedre at justere undervejs, end at gå den forkerte vej. Evaluering Hvad er formålet med evalueringen? Evaluering er nødvendig, hvis man vil lære noget af de erfaringer, projektet giver. Evalueringen kan give svar på nogle af de spørgsmål, man altid stiller sig selv efter et projekt: Hvordan gik det, nåede vi det, vi skulle, lykkedes det, har det ændret noget, har det virket? Man husker tilbage på problemformuleringen og på de planlagte aktiviteter og er selvfølgelig spændt på, om projektet er lykkedes. En god evaluering kan give svar på de fleste af disse spørgsmål. 14

15 Nogle mener, at evalueringer kun er interessante, hvis projektet er forløbet planmæssigt og har været en succes det er selvfølgelig ikke rigtigt. De ting, der var vanskelige og ikke lykkedes, er jo lige så interessante at kende som dem, der gik godt, og er projektet ikke en succes, er evalueringen vigtig for at opsamle erfaringer og forhindre, at andre gentager fejltagelsen. Alle parter i projektet kan lære noget af evalueringen, både projektdeltagere, samarbejdsparter og de afdelinger eller forvaltninger, som projektet er knyttet til. Ja, også politikere og de, der har finansieret projektet. Formålet med evalueringen kan være at finde en forklaring på nogle af resultaterne af indsatsen (fx ændringer i projektet, problemer), eller det kan være at få viden om deltagernes læring og udbytte af, at have deltaget i et projektforløb for at kunne vurdere, hvad deres kompetencer vil være i forhold til senere projekter. Planlæg evalueringen En plan for evaluering af projektet skal beskrives på lige fod med de andre aktiviteter. Evaluering er altså ikke noget, man først laver, når projektet er slut. Hvis I har tænkt alle projektets dele igennem fra starten, er I også i stand til at planlægge evalueringen allerede i projektbeskrivelsen, og det vil lette selve evalueringen, når I når så langt. I bør konkretisere, hvordan I vil evaluere projektet, når det er gennemført. Udsagn som Projektet vil blive evalueret efter en nærmere plan eller Projektet vil blive evalueret med et spørgeskema er alt for upræcise. Vi gik i gang med det brede, almene skema, som vi sendte ud til alle dem, der var i plejen sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fysioog ergoterapeuter og bad dem udfylde og returnere skemaet inden 14 dage. Vi informerede grundigt om, at vi nu ville starte det her projekt og lagde vægt på, at hvis det skulle være til gavn for dem, så måtte de også hjælpe os. Der var rimelig motivation, og vi fik faktisk en meget høj procentdel tilbage. Skemaerne udgjorde grundmaterialet, som vi kunne bruge igen, da vi skulle afslutte. Nogle af de ting jeg lærte på et kursus om klinisk beslutningstagning og forskningsmetodologi, kunne jeg godt have brugt fra starten af projektet. Det var sådan noget med etik og moral. Bare sådan noget med tilladelse til at lave video. Der stilles sjældent krav til indhold, metode eller omfang af evalueringer, men der stilles ofte krav om evaluering fra de instanser, der finansierer og støtter projektet. Det er vigtigt at opstille realistiske mål og planlægge evalueringen på en måde, så den kan gennemføres indenfor den tid og med de ressourcer, I afsætter. Hent viden og ekspertise Mange projekter bliver ikke evalueret, fordi opgaven er for vanskelig. Og det er ærgerligt, for man får ikke det bedst mulige udbytte ud af et projekt som stopper, når aktiviteterne er gennemført. Der findes selvfølgelig bøger om evaluering, og der findes folk med viden om, hvordan man griber det an. BST kan evt. hjælpe jer på vej med nogle timers konsulentbistand, og biblioteket giver viden og inspiration til læsestof. Specielt hvis I vil anvende sammensatte og mere komplekse målemetoder såsom fokusgruppeinterview, reflekterende teams, cirkelsamtaler og forskellige typer observation, kan BST med fordel anvendes som konsulenter. Ikke mindst, hvis det drejer sig om at tolke bløde resultater. Eksempel/evaluering Evaluering af projekt om højt sygefravær problem: Vi arbejder meget alene, vi har for kort tid hos den enkelte klient, vi føler os tidspressede. Der er mange syge kolleger, så vi skal løbe endnu hurtigere. evaluering: I evalueringen kan man vende tilbage til problemet, og spørge medarbejderne før og efter, ud fra beskrivelsen af problemstillingen: Hvad var det medarbejderne sagde fx i et pilotprojekt, hvor de blev spurgt, hvorfor de blev syge? Hvad var det, der blev udpeget som problemet? Og ekstern evaluering kan i det hele taget være en fordel for at undgå at tolke resultaterne i en sådan grad, at de ikke holder. Det er en fælde, som det er nemt at falde i. 15

16 Hvad kan man evaluere? I kan evaluere projektet ud fra 2 vinkler: processen eller resultatet/effekten. Evaluering af processen Når I evaluerer processen, kan I besvare disse spørgsmål: Hvordan fungerede projektet? Skete der ændringer undervejs? Hvilke problemer løb I ind i? Hvordan oplevede deltagerne projektet? Hvordan oplevede projektmedarbejderne projektet? Gennemførte I projektet, som I forventede? Blev de involverede undervist, kom de til timerne? Hvad gik godt, og hvad gik skidt? Evaluering af resultat/effekt - kvantitativ evaluering Hvis I ønsker at evaluere resultatet eller effekten af projektet, skal metoden kunne beskrive nogle veldefinerede målepunkter. I skal altså kunne måle forholdene før aktiviteterne blev sat i gang, og efter aktiviteterne er gennemført. Hvis målet fx er at nedbringe sygefravær, skal I måle sygefraværet før og efter. Hvis målet er brug af løftegrej, skal I måle brugen før og efter hvor mange gange pr. dag, til hvor mange patienter osv. Vær opmærksom på, at nogle effekter fx sygefravær først kan måles efter et stykke tid nogle gange flere år. Det er vigtigt at lægge en strategi for at sikre en varig virkning af indsatsen. Det er derfor væsentligt at indbygge løbende evaluering i sin hverdagspraksis. Evaluering af andre forhold - kvalitativ evaluering Som en mellemting mellem evaluering af proces og af resultat/effekt kan I måle, om deltagerne i undervisningen har lært det, I forventede fra projektets start. I kan også måle på: oplevelser, tilfredshed, viden, holdninger, handlinger, værdier, færdigheder, funktionsniveau osv. Fordi vi kørte et to-årigt projekt, skulle der laves en midtvejsevaluering. Til den tog vi nogle af de væsentlige områder ud og lavede et lille spørgeskema, som en slags stikprøve for at kontrollere, at vi var på rette spor. Og så lavede vi igen et stort skema til sidst Vi gentog selve målingen med det samme skema for at se, hvordan den så ud i forhold til det oprindelige. Vi havde tydeligvis nogle fald i både skader og sygefravær. Vi lavede også nogle interviews, hvor vi spurgte til, hvordan de medvirkende syntes, det havde været. Vi har også fået det ud af det, at vi har lagt vores årlige re-instruktion af personale om. Nu går vi ind og laver re-instruktion for hver gruppe - også aftenvagterne. Vi snakker forflytning med hele gruppen på én gang, og afdækker hvilke teknikker de har behov for at få gennemgået med de borgere de har, og hvilke borgere de gerne vil diskutere med os. Det kom sig af, at Arbejdsmiljøinstituttet havde en temadag om midtvejsevaluering af de 5 år med tunge løft, hvor de bl.a. var kommet frem til, at hvis folk skal ændre adfærd, skal de undervises samlet. Valg af metode til evaluering Der er ingen faste regler for, hvordan man evaluerer. I må vælge en metode, som passer til den viden eller de områder, I ønsker belyst i evalueringen, og som passer til projektet i øvrigt. Hvis I vælger at bruge spørgeskemaundersøgelse eller interviews i jeres evaluering, skal I beskrive, hvem I vil spørge, hvornår, hvordan og om hvad. Vil I evaluere effekten af projektaktiviteterne, må I selvfølgelig stille de samme spørgsmål til brugerne, før og efter aktiviteterne blev sat i værk. Et stort projekt med mange deltagere kan dårligt evalueres ved interviews med hver enkelt deltager. Her vil man typisk anvende fokusgruppeinterview med et repræsentativt udvalg af målgruppen. Et mindre projekt med få deltagere kan sagtens evalueres ved hjælp af interviews med de involverede. Registrering eller optælling kan bruges i evaluering, hvis I fx ønsker at evaluere eller måle antallet af ulykker eller antallet af forflytninger på en 16

17 arbejdsdag. Metoden kan også bruges, hvis I ønsker at evaluere/måle på pladsforhold ved brug af hjælpemidler. Videooptagelser af bestemte situationer samme sted før og efter interventionen, kan også bruges fx hvis I ønsker at evaluere ændringer i arbejdsteknik. Formidling af proces, resultater og erfaringer Når projektet er gennemført, er det tid til at dele erfaringerne med andre. Det kan gøres på to måder, gennem rapportering eller gennem formidling af projektets hovedpointer. Rapportering De instanser, der har bevilget ressourcer til projektet, vil ofte stille krav til en form for rapportering. Det kan foregå løbende, f.eks. gennem kvartalsvise rapporter, eller gennem en slutrapport, som redegør for hele projektets forløb og resultater. Rapportering af et projekt kan dels tjene som dokumentation overfor evt. bevilgende instanser, dels som nyttig og vigtig information til både projektdeltagere og projektmedarbejdere, ledelse, sikkerhedsorganisation, embedsfolk, politikere og samarbejdspartnere eller andre, der kan have interesse i at høste erfaringer fra projektet for fx at kunne arbejde med lignende aktiviteter. Rapporten giver mulighed for at vurdere projektet og formidle det til andre, som kan få gavn af de erfaringer, I har høstet. Nogle puljer, fonde, og andre instanser, som støtter projekter, stiller krav om løbende rapportering og om slutrapportering. Ofte stilles der helt præcise krav. I så fald skal de blot følges. Desværre bliver mange projektrapporter meget omfattende, fordi både forløb, resultater, tidsplaner og økonomi skal dokumenteres. Og desværre bliver mange af rapporterne af samme grund læst af meget få mennesker. Forsøg at gøre rapporten kort og sørg for, at den kommer ud til alle relevante parter, så de har mulighed for at se, hvad projektet gik ud på og blive klogere af det. Jeg synes, at vi er nået langt, for jeg ved, at vi har fået sat forflytning på dagsordenen. Vi har vendt op og ned på det, vi gjorde før i tiden. I den afsluttende rapport konkluderer vi, at vi ikke kan nå længere ad denne vej. Nu handler det om psykisk arbejdsmiljø. Her to år efter kan jeg godt mærke, at det kan knibe lidt med at holde gejsten oppe, fordi vi hele tiden har så mange nye tiltag, og så skal der meget til for ikke at falde tilbage til sine gamle vaner. Men vi gør et ihærdigt arbejde! Vi talte med hver enkelt borger om, hvad vi skulle i gang med, og vi skrev om det i vores lokale husavis. På det punkt havde vi kun positive oplevelser fra pårørende og familier, for de syntes, at det var rart, at der endelig skete noget, fordi det netop er så forvirrende, når der kommer så mange forskellige hjælpere. Vi forklarede, hvad vi godt kunne tænke os at gøre og sikrede os, at de syntes det var i orden. Hvis I har lavet en god projektbeskrivelse, kan den danne basis for slutrapporten. Formidling Det kan være hensigtsmæssigt at lave uddrag af projektets konklusioner, for at kunne formidle viden om projektet til en bredere kreds. Denne type formidling kan tjene som en slags markedsføring af projektet, så processen og resultaterne videregives til interesserede parter. Målgruppen er dels projektdeltagerne, organisationen, men også presse, fagpresse, politikere og andre samarbejdspartnere kan være relevante og interessante. Formidlingen kan ske ved møder, hvor der orienteres om projektet, eller via personaleblade og informationsfoldere. Eller gennem foredrag, konferencer, rapporter, pjecer, artikler, pressemeddelelser, indslag i radio og TV, film, fotos, video, internettet eller lignende. 17

18 Er der tale om et projekt i hjemmeplejen, er det vigtigt at give de berørte parter i lokalområdet besked. Er det er projekt på et sygehus, er det vigtigt, at patienter, pårørende og besøgende får besked. Det er vigtigt at være bevidste om, hvem der er målgruppen for formidlingen for at kunne målrette og tilpasse den gruppens forudsætninger og interesser. Desuden bør I tage stilling til, hvordan I kan bruge det enkelte medies virkemidler optimalt. Litteratur Sikkerhedsgruppens problemløsning, Arbejdsmiljøhåndbog i brugerinvolvering, Keld Brinkner og Lars Alrø. Arbejdsmiljøfondet,1993 Håndbog for forsøgsmagere, Per K. Larsen. Komiteen for Sundhedsoplysning, 1986 Håndbog i evaluering, Jill Mehlbye, Olaf Rieper, Mikael Togeby. Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 1998 Sunde projekter håndbog i projektarbejde og kvalitetssikring på sundhedsfremmeområdet. Flemming Kragh Petersen, Anne Krøjer Jacobsen, Henrik Breiner Kousholt. Nordjyllands Amt 2000 Helhed og Plan effektiv kommunikation om arbejdsmiljø trin for trin. Branchemiljørådene Finans/Offentlig Kontor & Administration og Social & Sundhed 2000 Hvordan måles arbejdsmiljøet? en håndbog om kvalitetsudvikling og evaluering af BAR-projekter. Branchemiljørådene Finans/Offentlig Kontor & Administration og Social & Sundhed 2002 Denne vejledning giver gode råd, værktøjer og inspiration til medarbejdere og ledere, som arbejder med at forbedre arbejdsmiljøet i socialog sundhedssektoren. Du kan hente denne vejledning på og printe den ud. Kopier den eventuelt til kolleger i sikkerhedsorganisationen. vejledningen er udgivet af branchemiljørådet social & sundhed 2002 tekst af karen lyng redigeret af pia jønsson, metafor design af jepp forsidefoto af henrik clifford jacobsen Arbejdsmiljøsekretariatet, H. C. Andersens Boulevard 25, st., 1553 København V Telefon Web: 18

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø)

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Projekt Forflytning Resultat af spørgeskemaundersøgelse Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Antal besvarelser før-måling: 118 personer Antal besvarelser efter-måling: 106 personer APV

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 10 2009 30 09 2010 251.392 Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Livlinen

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Aktiv ulykkesanalyse

Aktiv ulykkesanalyse Version: 3 Niveau: 3 Dato 25.03.2011 Side 1 af 6 Sådan undersøger vi ulykker og I tilfælde af arbejdsulykker udfyldes skadesanmeldelsen ( se dokument nr. 4.12.1. Sådan anmelder vi arbejdsulykker ). I forbindelse

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i maj 2015. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Søg støtte til projekter

Søg støtte til projekter Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Kompetent Mobilisering

Kompetent Mobilisering Kompetent Mobilisering Samlet slutrapport - April 2005 Deltagere: Give, afd. R Kolding, afd. B1-B2 Fredericia, afd. C3 Horsens, afd. P5 Udarbejdet af: Linn Trentel Busch, fysioterapeut Claus Bull Andersen,

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu

Program Velkommen På kursus velkommen til Metoder en intro Hvad har vi lavet? Hvad blev det til? Rykkede det? Fra projekt til drift Tak for nu 1 Program Velkommen På kursus velkommen til Sikker på lager Metoder en intro Fokusgruppe-interviews Hvad har vi lavet? Kort om projektet Hvad blev det til? Dan-e - et kursuskoncept Rykkede det? Resultater

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] 2007 www.munthe-kaas.dk Peter Munthe-Kaas [DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] En gennemgang af de forskellige elementer, der kan inddrages I en projektbeskrivelse I forbindelse med fundraising. Gennemgangen

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere