De skærer ind til benet Raia fra 7. klasse, som her ses med et kranium, har biologiundervisning.

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig De skærer ind til benet Raia fra 7. klasse, som her ses med et kranium, har biologiundervisning. Tidligere på skoleåret var elever fra skolen i audiens hos Peter Harry Carstensen, hvor de imponerede deres inspektør ved at stille skarpe spørgsmål. Fokus tegner denne et portræt af Husum Danske Skole. Mere side 8 ARKIVFOTO Så det jul igen... Nu er det altså jul igen, det la r sig ikke skjule. Det er ensbetydende med julefester i skoler og børnehaver. Fokus-redaktionen har i den anledning taget juletemperaturen på Sydslesvig og samtidig undersøgt, hvordan man markerer den kommende højtid i rundt om i landsdelen. Mere side 4 Styrelsen foreslår nedlæggelse af Christian Paulsen-Skolen LIGESTILLING Et vanskeligt år 2010 blev for Skoleforeningen et år, der blev præget af Kiel-regeringens spareplaner over for det danske mindretal. Formand Per Gildberg ser tilbage på et år med både håb og skuffelser. Mere side 3 INDVIELSE Ny tilbygning på Jens Jessen-Skolen I slutningen af november blev den røde snor klippet som et tegn på, at en ny skolefløj på skolen i Mørvig var klar til brug. - Jeg vil gerne takke Skoleforeningen for at have tid og ressourcer til vores tilbygning trods alt bøvlet i Kiel, sagde skolens samarbejdsrådsformand. Mere side 7 Christian Paulsen-Skolen i Südergraben i Flensborg blev, i dens nuværende form, indviet i På grund af besparelser foreslår Skoleforeningens styrelse nu at nedlægge skolen ved udgangen af dette skoleår. Lennart Beeck og Jon Karstoft ENGAGEMENT Forandring via engagement Duborg-eleverne Lennart Beeck og Jon Karstoft har nok at se til. Ud over at gå på gymnasiet, er de begge politisk aktive, elev-ambassadører og initiativtagere til et fælles elevråd for de sydslesvigske fællesskoler. Mere side 7 BESPARELSER Som en direkte konsekvens af delstatsregeringens spareplaner over for de danske skoler i Sydslesvig og nedgang i de danske tilskud, foreslår Styrelsen at lukke skolen i Flensborg midtby. FLENSBORG. Når fællesrådet mødes igen den 24. februar 2011, bliver det blandt andet for at afgøre, hvorvidt Christian Paulsen-Skolen i Flensborg skal nedlægges eller ej. Det blev resultatet af det møde, Skoleforeningens styrelse afholdt forleden. Her blev Styrelsen enig om at foreslå en lukning af skolen i Südergraben i Flensborg. Forslaget er en direkte konsekvens af de besparelser, delstatsregeringen i Kiel netop har vedtaget og reduktionen i tilskuddene fra Danmark. - Der er ingen vej udenom. Vi skal spare, og Styrelsen er enig om, at en lukning af Christian Paulsen-Skolen ikke vil være så smertelig for mindretallet som en lukning af en eller flere skoler i landdistrikterne, siger Skoleforeningens formand, Per Gildberg. En besparelse på euro I forbindelse med nedlæggelse af Christian Paulsen-Skolen foreslår Styrelsen desuden at flytte skolens hjælpeskoleelever i 1. til 6. klasse til Jørgensby-Skolen efter sommerferien. Christian Paulsen-Skolens hjælpeskoleklasser på 7. til 9. klassetrin foreslår Styrelsen skal fortsætte på Gustav Johannsen-Skolen. Direktør Anders Molt Ipsen forventer, at der årligt vil kunne spares omkring euro ved at nedlægge Christian Paulsen-Skolen - primært fordi antallet af klasser på 1. til 6. årgang vil kunne reduceres fra nuværende 33 til 28 klasser. Ansættelse på andre skoler Der er 32 lærere ansat ved Christian Paulsen-Skolen, som i øjeblikket har 213 elever. Hvis Fællesrådet beslutter at skolen skal lukkes, betyder det dog ikke, at disse lærere vil komme til at stå uden arbejde. - På grund af den naturlige afgang i lærerstaben vil det for langt de fleste Christian Paulsenlæreres vedkommende betyde, at de vil kunne tilbydes ansættelse på andre skoler, siger Anders Molt Ipsen. Yderligere besparelser Ud over en årlig besparelse på vil en nedlæggelse af Christian Paulsen-Skolen desuden betyde, at Skoleforeningen vil kunne flytte flere afdelinger til skolens lokaler. Det gælder blandt andre Teknisk Afdeling og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), der i øjeblikket holder til i lejede lokaler i Wrangelstrasse. En flytning derfra til Christian Paulsen-Skolen vil betyde en yderligere årlig besparelse på cirka euro. Det er dog kun en del af de besparelser, der er behov for. - Der skal findes yderligere besparelser for at kompensere for faldende danske statstilskud i de kommende år og nedskæringerne fra tysk side, siger Skoleforenigens formand, Per Gildberg. KN STRUKTURÆNDRING Ny struktur i feriebørnsarbejdet Efter at have været i høring hos medlemmerne af»komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser«er de foreslåede strukturændringer i feriebørnsarbejdet nu blevet vedtaget. Mere side 4 Debat om kørselstilskud udsat SLESVIG. Et forslag fra SPDs amtsrådsgruppe blev i onsdags taget af dagsordenen i sidste øjeblik. I forbindelse med amtsrådets sidste møde i år havde SPD stillet forslag om at debattere Slesvig-Flensborg Amts kørselstilskud til de danske skoler. SPD ønskede med forslaget at fastlægge amtets tilskud til samme beløb som hidtil, men fratrukket delstatens ekstra tilskud, hvilket ville betyde en halvering af samlede tilskud til euro. Men da»die Linke«foreslog at tage punktet af dagsordenen og blev bakket op af CDU, måtte SPD trække dagsordenspunktet tilbage. Usikkerhed om nøgletal Ifølge amtspræsident Eckhard Schröder var der stadig usikkerhed om nogle nøgletal, da delstaten på det tidspunkt, amtsrådsmødet blev afholdt, endnu ikke havde sit budget på plads. Derudover er amtet stadig i færd med at forhandle om en række sparemuligheder. Derfor blev debatten om kørslestilskuddet, på trods af protester fra SPDs gruppeformand, udsat til den 9. marts, når amtsrådet skal drøfte og vedtage næste års budget.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december LEDER Hvor skal der spares? Det gik som frygtet i Kiel i onsdags. På trods af demonstrationer, underskriftsaktioner, samtaler og politisk pres var CDU/FDP-koalitionen i Kiel uimodtagelig for andet end egne argumenter. Ingenting hat gjort indtryk, siden det den 26. maj stod fast, at vore skoler skulle spare 15 procent mere end den tyske offentlige skole, en form for subsidiering af skolevæsenet i Slesvig-Holsten. Selv det tydelige tegn fra forbundsregeringen i Berlin, som gennem en bevilling på 3,5 millioner euro til Dansk Skoleforening for 2011 tydeligt viste, at den ønskede ligestilling for vor skole, blev overset og propagandistisk solgt som en sejr for delstatsregeringen! Hvor er det stilløst, hvor er det frustrerende! At vi i Skoleforeningen i de kommende år skal spare, var på forhånd klart. Det er der heller ikke noget odiøst ved. Når andre sparer, skal vi som institution og som borgere også spare. Siden i onsdags har vi vidst, at tilskudssatsen fra Slesvig-Holsten reduceres fra 100 til 85 procent. Vi ved, at vi for 2011 modtager 3,5 mill.euro fra Berlin. Om 2012 og fremefter ved vi intet! Lige som skolerne i Danmark skal Skoleforeningen fra 2011 pr. år spare 1,9 procent på tilskuddet fra Danmark. Fra amterne må vi påregne kraftige reduceringer i tilskud til kørselsudgifter. Et mindre driftstilskud til Skoleforeningen er langsigtet og ingen engangsforeteelse. Vi skal tænke besparelser på alle områder. Det gælder områder som energi, indkøb, forsikringer og organisatorisk samarbejde indenfor mindretallet. Her er processen forlængst startet. Tilsvarende den fællesskoleproces, som vi af skolepædagogiske og skolepolitiske/ mindretalspolitiske årsager de sidste mange år har været igennem, skal vi fortsætte med at kigge på PER GILDBERG, formand vor struktur. Kan man - ud fra et mindretalshensyn, økonomi og pædagogisk faglige kriterier - opretholde børnehaver og skoler i alle regioner samtidig med, at antallet reduceres? Styrelsen foreslår Fællesrådet at lukke Christian Paulsen-Skolen i Flensborg og flytte alle elever til de andre store skoler i Flensborg. Men så er også skolerne i Flensborg fyldt op. Besparelsene ligger i, at vi sparer lærerstillinger, men på bekostning af, at klassekvotienterne bliver højere og trængslen på de andre skoler større. Derimod mener vi ikke, at mindretalsarbejdet i Flensborg bliver belastet i større grad. Da vi nødig vil slække på kvaliteten ved vore skoler, er det hele en balancegang. På overenskomstområdet skal der føres forhandlinger. Selvfølgelig skal der det. Men Skoleforeningen er kun en part i forhandlingerne. Vi har aftaler, som skal overholdes, og vi skal være til at stole på. Kun hvis partene bliver enige, kan overenskomster ændres! På indtægtssiden drøftes højere forældrebetaling og medlemsgebyr i Skoleforeningen. Selvfølgelig fortsætter vi også arbejdet for at styrke den økonomiske hjælp både fra dansk og tysk side. Mange af vore forslag den i nærmeste tid vil være upopulære. Alle forslag skal drøftes og vurderes i Skoleforeningens organer og selvfølgelig også i Samrådet. Der vil blive taget mindretalshensyn ved hver afgørelse. Tilskuddene fra dansk og tysk side er øremærkede til børnehave- og skoledrift, og det er Skoleforeningens styrelse og fællesråd, der har ansvaret for beslutningerne. En god jul og et godt og bedre nyt år 2011 ønskes alle Skoleforeningens elever, medlemmer og ansatte samt vore samarbejdspartnere i mindretallet, i Danmark og Tyskland. Forsinket Peter Pandvd ankommer før jul FLENSBORG. Egentlig skulle den allerede have været her, men på grund af travlhed hos det firma, der fremstiller den, er Peter Pan-dvd en blevet forsinket. Der skulle dog alligevel være mulighed for at købe et eksemplar inden jul. - Vi har modtaget en fra firmaet, som fortæller, at dvd erne vil blive sendt ekspres den 17. december. Vi skulle derfor modtage dem senest på mandag den 20. december, fortæller Sascha Urban fra Skoleforeningens indkøbskontor. Peter Pan-dvd en udkommer i en dobbelt-pak med to dvd er. Den ene indeholder selve musicalen samt en reportage om musicalen. Den anden indeholder over en times filmmateriale plus billeder fra prøverne. Dobbelt-dvd en kan købes hos Skoleforeningen på Stuhrs Allé i Flensborg og prisen er ti euro. En trailer kan ses på YouTube på adressen: =jhyt1bfg-bg KN Datoer for regionale fællesrådsmøder FLENSBORG. Datoerne for de kommende regionale fællesrådsmøder er netop blevet fastlagt. For repræsentanterne fra valgområde I (Flensborg By) finder det næste møde sted på Jens Jessen-Skolen tirsdag den 9. februar kl I valgområde II (tidl. Sydtønder amt) foregår mødet på Nibøl Danske Skole onsdag den 10. februar. I valgområde III (Husum-Ejdersted amt) er det torsdag den 17. februar på Bredsted Danske Skole. Salg af ejendomme FLENSBORG. Skoleforeningen har netop solgt Munkebøl Forsamlingshus. Samtidig mangler der kun en underskrift fra køberen, før Mariegades Fritidshjem også er solgt. - Derudover sidder vi i øjeblikket i forhandlinger om salg af et en-familes hus i Jübek, fortæller leder af Teknisk Afdeling, Dirk Clausen. Ud over de nævnte ejendomme Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: kn@fla.de Thomas Wiltrup Tlf.: tw@fla.de For valgområde IV (tidl. Flensborg amt) foregår mødet på Hanved Danske Skole mandag den 22. februar. Repræsentanterne fra valgområde V (tidl. Slesvig amt) mødes mandag den 14. februar. Mødestedet er endnu ikke fastlagt. Endelig mødes repræsentanterne fra valgområde VI (Egernførde-Rendsborg amt) tirsdag den 15. februar på Askfelt Danske Skole. KN vil en ejendom i Danziger Strasse i Slesvig, to ejendomme i Flensborg samt Follervig Forsamlingshus blive sat til salg i den nærmeste fremtid. KN

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december Et vanskeligt jubilæumsår SPAREPLANER Skoleforeningens formand Per Gildberg ser tilbage på et år, der har været et af de mest problematiske år i mindretallets historie. SYDSLESVIG. Egentlig så 2010 ud til at blive et ganske godt år: Skoleforeningen fyldte 90 år, og det blev blandt andet fejret med opførelsen af musicalen»peter Pan«på A. P. Møller Skolen i Slesvig. Det var også her, Skoleforeningen den 5. maj inviterede til fødselsdagsreception, hvor blandt andre undervisningsminister Ekkehard Klug (FDP) fra delstatsregeringen i Kiel deltog. Og netop regeringen i Kiel skulle senere vise sig at komme til at spile en central rolle for det danske mindretal i de efterfølgende mange måneder. FOTO: LARS SALOMONSEN Danmark og et besøg hos undervisingsminister Ekkehard Klug for at bede ham om at overveje situationen endnu en gang, lod regeringen i Kiel ikke lod sig påvirke. I onsdags stemte et flertal i Landdagen for spareplanerne, hvilket betyder, at Skoleforeningen nu må indstille sig på at skulle foretage gennemgribende besparelser. - Det er en meget sørgelig situation, vi nu står i. Styrelsens forslag om at lukke Christian Paulsen-Skolen ved udgangen af dette skoleår er et forslag, som ingen af styrelsesmedlemmerne har været glade for at skulle stille. Men med den linje, regeringen i KIel har valgt køre, er der ingen anden udvej, siger Per Gildberg, som mener, at alle tænkelige tiltag ville gøre ondt. - Men vi har været nødt til på den ene side at vurdere økonomien og på den anden side konsekvenserne for mindretallet, siger Per Gildberg. En rystende melding Den 26. maj blev Skoleforeningens formand Per Gildberg og direktør Anders Molt Ipsen inviteret til Kiel til et møde i Undervisningsministeriet i Kiel. Her blev de informeret om, at den slesvig-holstenske regering havde planer om at skære tilskuddet til de danske skoler med 15 procent. - Det var virkelig en rystende melding. Regeringen ønskede at se igennem fingre med det faktum, at det danske mindretals skoler løser en offentlig opgave og derfor også har krav på at være ligestillet med de offentlige skoler. Hvis disse spareplaner blev realiseret, ville det betyde, at vi måtte til at lukke skoler, siger Per Gildberg. Massiv mobilisering Udmeldingen fra Kiel-regeringen skulle vise sig at føre til den største mobilisering inden for mindretallet i mange år. Overalt i Sydslesvig gik man i gang med at forberede aktioner mod regeringens udspil. Der blev fremstillet t- shirts, klistermærker og badges med den sure smiley, der er blevet taget en bid af, lavet bannere og organiseret underskriftsindsamlinger. Fra dansk side støttede mange politikere det danske mindretals kamp mod de planlagte besparelser. - På trods af situationens alvor var det fantastisk at opleve, hvordan mindretallet rykkede sammen og virkelig - Det er meget sørgelig situation, vi nu står i, siger Skoleforeningens formand Per Gildberg. kæmpede en brav kamp. Samtidig varmede det utroligt meget at vide, at Danmark stod bag os i kampen mod nedskæringerne, siger Per Gildberg. Da vi bar de mange underskrifter op på landdagspræsidentens kontor, havde jeg en virkelig god mavefornemmelse mennesker på gaden Lørdag den 26. juni gik omkring mennesker på gaden ved syv demonstrationer rundt om i Sydslesvig - en af de største manifestationer i mindretallets historie. - Jeg deltog selv i demonstrationen i Flensborg, og det menneskehav, der den dag drog gennem byen, vil jeg sent glemme. Alene det, at mennesker fra alle egne af Sydslesvig den dag bakkede os op, var ganske enkelt fantastisk, siger Per Gildberg. Efterfølgende blev indsamlingen af underskrifter mod regeringens spareplaner intensiveret. Det Sydslesvigske Samråd opfordrede alle sydslesvigske forældre, institutioner og foreninger til at indsamle underskrifter blandt venner, familie og naboer til fordel for de danske skolers ligestilling. Målet var at indsamle så mange underskrifter som muligt inden efterårsferien og derefter overrække dem til Landdagen i Kiel. En god mavefornemmelse Fredag den 1. oktober var sidste frist for aflevering af underskrifter. Bunker af A4- ark tårnede sig op hos Skoleforeningen og efter optællingen viste det sig, at ikke færre end personer havde skrevet under. - Personligt havde jeg et stille håb om, at vi ville kunne nå op på mellem og underskrifter. Så da jeg så de mange bunker på Skoleforeningen og fik at vide, at var nået op over underskrifter, måtte jeg knibe mig selv i armen, siger Per Gildberg. - Det store antal underskrifter viste, at vi i denne sag også havde opbakning fra mange fra den tyske flertalsbefolkning, som også så regeringens planer som uretfærdige og et slag mod den gode sameksistens mellem mindretallet og flertallet i grænselandet, siger han. Den 6. oktober drog Per Gildberg sammen Samrådets formand Dieter Küssner til Landdagen i Kiel for at aflevere de mange underskrifter. - Da vi bar de mange underskrifter op på landdagspræsidentens kontor, havde jeg virkelig en god mavefornemmelse. Godt underskrifter måtte være et tegn på, at der var noget galt, og at regeringen burde revurdere deres beslutning. Men viste sig jo desværre, at protesterne prellede af på regeringen, siger Per Gildberg. Kampen er ikke forbi For på trods af demonstrationer og underskrifter, pres fra Nu må vi kæmpe for, at de nuværende regeringspartier ikke får muligheden for endnu en gang at danne regering efter det næste landdagsvalg. Han er dog samtidig ikke et sekund i tvivl om, at kampen mod regeringen i Kiel endnu ikke er forbi. - Nu må vi kæmpe for, at de nuværende regeringspartier ikke får muligheden for endnu en gang at danne regering efter det næste landdagsvalg, siger Per Gildberg. FOTO: MARTINA METZGER FOTO: KLAUS NIELSEN Lørdag den 26. juni demonsterede omkring mennesker rundt om i Sydslesvig deres utilfredshed med regeringens spareplaner. Alene i Flensborg (billedet) var cirka 6000 mennesker på gaden - her ved Hafenspitze. Et sidste forgæves forsøg på at påvirke regeringens planer. Afdelingsleder Olaf Runz (fra venstre), direktør Anders Molt Ipsen og formand Per Gildberg fra Skoleforeningen og SSWs Anke Spoorendonk og samrådsformand Dieter Küssner på besøg hos undervisningsminister Ekkehard Klug (i midten).

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december Julefester hører med i institutionerne Lucia-optog hører til traditionerne på stort set alle danske institutioner. TRADITION Ingen december uden en rigtig julefest i skolen eller børnehaven. Fokus har været lidt rundt omkring for at høre, hvordan det gøres forskellige steder. familien er velkommen, hvis de altså kan klokken 8.25, oplyser Wolfgang Bradtke. FOTO: A. P. MØLLER SKOLEN Prøver noget nyt På såvel Jernved Danske Skole i Dänischenhagen som på Nibøl Danske Skole holder de julefest dagen før juleferien. - Vi prøver noget helt nyt i år, fortæller skoleinspektør Anna-Louise Holste fra Nibøl Danske Skole. - Vi har engageret en professionel danseinstruktør, der siden begyndelsen af december har øvet med eleverne. Så ved julefesten skal de små i klasse danse eskimodans og spille trommer til, mens de større i klasse skal lave en såkaldt video-clip-dance á la den slags, der bruges i musikvideoer, fortæller Anna-Louise Holste, der dog også oplyser, at der er traditionelle juleting på programmet: - Julesange, Lucia og æbleskiver skal ikke mangle til eleverne og deres forældre og bedsteforældre den 21. december. Og selvom der blot er 57 elever på skolen, venter vi - som altid deltagere ved festen, slutter hun. SYDSLESVIG. Om juleaften bliver hvid er stadig noget, meteorologerne er meget usikre på. December har indtil nu været kold. Overvejende under frysepunktet, men den sne, der smukt er faldet i grænselandet, har to gange været under kraftigt angreb af tø. - Prognoserne viser, at det vil være koldt frem til lige efter jul. Det betyder også, at hvis der kommer nedbør i den periode, falder det som sne. Men meget nedbør er der ikke i vente, forudser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Men selv om et snedækket landskab kan sætte folk i den helt rigtige stemning, når der skal holdes julefester på skoler og daginstitutioner, så kan for meget sne nu også forhindre, at der overhovedet bliver en fest: - Vi måtte aflyse vores julefest med få timers varsel, siger en ærgerlig skoleinspektør Wolfgang Bradtke på Askfelt Danske Skole. - Vores traditionelle, store julefest blev aflyst for første gang nogensinde, efter at undervisningsministeriet i Kiel havde lukket alle skoler i Rendsborg-Egernførde Amt fredag, den 3. december. Det kom også til at gælde aftenens fest. Men eleverne i Askfelt snydes nu ikke helt for juleri. For på tirsdag, den 21. december, vil elever vise teaterstykke for hinanden, og A. P. Møller Skolens æstetiske profil, G12, dansede om juletræ med børnehaverne i Slesvig. Der var stor variation i julefesterne. På Jens Jessen-Skolen bagte man blandt andet snobrød. Børnehaver på besøg På den store A.P. Møller Skolen i Slesvig har man ikke holdt én stor julefest, men flere, mindre julearrangementer. - Den 13. december, på Luciadagen, oplyste luciapigerne den store aula med lys og sang for 500 skolekammerater, fortæller vicerektor Flemming Rasmussen. Dagen efter fik skolen besøg af godt 100 børn fra de danske børnehaver i Slesvig. De æstetiske profilklasser på 11. og 12. årgang havde med deres lærere tilrettelagt et julehyggeprogram med danske julesange, salmer og fællesdans omkring skolens store, pyntede juletræ. Til sidst blev der budt på æbleskiver til alle de små. To fester på én gang På Jens Jessen-Skolen i Mørvig blev indvielsesfesten for den nye tilbygning (læs herom på side 7) slået sammen med en julefest lørdag den 27. november, der til dels foregik udendørs. Der var lavet flere bålpladser, hvor man kunne bage snobrød, stege pølser eller blot varme fingrene i den klare frost. Der var juleværksteder spredt rundt omkring i klasselokalerne, og det traditionelle lucia-optog manglede heller ikke her. Thomas J. Wiltrup Levende adventskalender KOBBERMØLLE. Mandagene efter de fire søndage i advent er i år lidt ud over det sædvanlige på skolen i Kobbermølle. Her har eleverne haft besøg af præst ved Ansgar-Kirken, Preben Mogensen, som har fortalt om nogle af de personer, der hører julen til. Den første del af adventskalenderen fik de knap 40 elever serveret den mandag den 29. november. Her fortalte Preben Mogensen om de hellige tre konger og havde endda et levende eksemplar med - i skikkelse af skolebibliotekar Thomas Hegelund - klædt ud i de fineste gevanter. Julemand og gaver Da skolerne var lukket på grund af sne mandag den 6. december, fik eleverne anden del af adventkalenderen om tirsdagen. Denne gang handlede historien om Sankt Nikolaus. - Hans nøjagtige fødselsdato er ukendt, men hans dødsdag fejres den 6. december, og der er i mange lande tradition for at give børnene gaver på netop denne dag, fortalte præsten. Og børnene i Kobbermølle blev da heller ikke snydt. Pludselig bankede det på døren, og ind FOTO: KLAUS NIELSEN Præst ved Ansgar-Kirken, Preben Mogensen, i selskab med selveste julemanden. kom selveste julemanden, som godt kunne minde lidt om Ansgar-Kirkens husmester Rolf Engel, som, til børnenes store begejstring, havde gaver med. Den tredje mandag i advent havde Preben Mogensen allieret sig en Luciabrud med lys og det hele, og på mandag får børnene den sidste historie om en kendt juleperson. KN Ny struktur i feriebørnsarbejdet STRUKTURÆNDRING Efter at have været i høring hos medlemmerne af»komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser«er de foreslåede strukturændringer i feriebørnsarbejdet nu blevet vedtaget. MIDDELFART. På en ekstraordinær generalforsamling den 15. november vedtog»komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser«en ny struktur for det fremtidige feriebørnsarbejde. Forslaget til en strukturændring var første gang på dagsordenen ved komiteens årlige møde, der blev afholdt i september på i Flensborghus. Dengang blev det forkastet, idet forslaget ikke opnåede det nødvendige to tredjedels flertal. Én ændring Efterfølgende har forslaget været i høring hos komiteens medlemmer, som - som eneste ændring - ønskede, at medlemmet fra landkomiteen skulle kunne sidde i et kommende arbejdsudvalg i to år - og ikke et år, som det var foreslået. Men denne ændring i forhold til det oprindelige forslag blev strukturændringen vedtaget. Det betyder, at et arbejdsudvalget nu kan gå i gang med at udarbejde en skriftlig formulering af arbejdsudvalgets bundne opgaver - et såkaldt kommissorium. Det foregår den 6. januar i Middelfart, når det nye arbejdsudvalg holder sit første møde. Arbejdsudvalg med ni medlemmer Arbejdsudvalget består af Niels Jørgen Kjærsgaard, Karen-Margrethe Møller og Claus Jørn Jensen, som repræsenterer Grænseforeningen, Ulla Bay, Carl Christian Hansen og Jytte Nielsen, som repræsenterer Komiteen for Sydslesvigske Børns Ferierejser, samt Eberhard von Oettingen, Dorthe Larsen og Bente Falkenham, som repræsenterer Skoleforeningen.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december Forandring via engagement FOTO: KLAUS NIELSEN Jon Karstoft (t.v.) og Lennart Beeck foran deres nuværende skole, Duborg-Skolen. Når studenterhuen er sikret, vil de begge gerne læse statskundskab på universitetet i København. ENGAGEMENT Duborg-eleverne Lennart Beeck og Jon Karstoft har nok at se til: Ud over at gå på gymnasiet er de begge politisk aktive, elev-ambassadører og initiativtagere til et fælles elevråd for de sydslesvigske fællesskoler. FLENSBORG.»Hvis man ønsker at ændre noget i verden, bliver man nødt til at engagere sig.«sådan lyder det samstemmende fra Lennart Beeck og Jon Karstoft - to 18-årige fyre, der ikke ligger på den lade side. De går begge på 13. årgang og er, ud over den daglige skolegang, engageret på mange områder. Senest har de to taget initiativet til et fælles elevråd for de danske fællesskoler i Sydslesvig. - Vi har oplevet, at skolelever har et andet perspektiv på skolelivet end for eksempel Landdagen i Kiel eller Skoleforeningen. Derfor vil et fælles elevråd være et sted, hvor man kan komme med ideér og konstruktiv kritik, siger Lennart, som derfor sammen med Jon kontaktede Skoleforeningen. Mange konstruktive samtaler Siden har de to ofte mødtes med resten af det arbejdsudvalg, der har været nedsat for at realisere planerne om et fælles elevråd. - Vi har haft mange konstruktive Jeg indrømmer, at jeg har gang i mange ting, Men jeg engagerer mig i de ting, jeg tror på. Jon Karstoft samtaler, som er endt med, at vi alle har orienteret os mod et kompromis, siger Lennart. Arbejdet med et fælles elevråd er nu nået så langt, at det er et af dagsordenspunkterne på det kom- mende styrelsesmøde. Det har taget et års tid at udvikle de vedtægter, der bliver præsenteret og som skal godkendes af Styrelsen. Herefter skal de endelig vedtages på det næste fællesrådsmøde den 24. februar. En organisation, der bør eksistere På trods af, at det har taget tid at få et fælles elevråd stablet på benene, har det ikke taget modet fra de to Duborg-elever. For dem har det ikke handlet om, hvor lang tid, processen har taget, men mere om at få ført tanker og idéer ud i livet. - Vi gør det, fordi vi mener, at et fælles elevråd er en organisation, der bør eksistere. De færreste ved det måske, men et elevråd har faktisk en vis indflydelse, når det handler om tiltag på skolerne, siger Jon Karstoft, som fra 2008 til 2009 var elevrådsformand på Duborg- Skolen - en idé, han fik præsenteret af Lennart, som har stor erfaring med arbejdet med elevråd. Kulturpædagogisk arbejde Lennart er tidligere formand for landselevrådet, der tæller fællesskoler og gymnasier fra hele Slesvig- Holsten og samtidig forbundsdelegeret i det elevråd, der har repræsentanter fra alle delstater i Tyskland. Og for at det ikke skal være løgn, er han desuden tidligere formand for forbundselevrådets sammenslutning, FZL. I øjeblikket har han dog sat elevrådsarbejdet på stand-by for at koncentrere sig om den kommende studentereksamen. Alligevel finder han tid til at arbejde som elevambassadør. - At være elevambassadør er et kulturpædagogisk arbejde, som alle involverede både her og i Danmark har gavn af, siger han. Et klap på skulderen Jon er også elevambassadør. Derudover er han næstformand i SSWUngdom, hvor han blandt andet har været med til at tilrettelægge den kommende SSW-overborgmester i Flensborg Simon Fabers valgkampagne. Endelig er Jon redaktør på Flensborg Avis ungdomssider»sandpapir«. - Jeg indrømmer, at jeg har gang i mange ting. Men jeg engagerer Min vision er at ændre noget på et større plan, og det kan kun ske ved at se overordnet eller ligefrem globalt på tingene. Lennart Beeck mig i de ting, jeg tror på. Jeg ved godt, at frivilligt arbejde ikke er noget, man automatisk for tak for. Men det er utrolig rart at klappe én på skulderen og sige tak for et godt stykke arbejde - eller selv blive klappet på skulderen. Samtidigt jeg lært nogle utrolig spændende menensker at kende, siger Jon. Lennart er ligesom Jon politisk aktiv. Via sit elevrådsarbejde kom han ind i det politiske arbejde, og er i dag medlem af»bundnis 90 - Die Grünen«og samtidig medlem af de De Grønnes ungdomsparti i Slesvig-Holsten. Her er han blandt andet med til at udfærdige partiets valgprogram til det kommende landdagsvalg. - Der er mangel på nye idéer i politik. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at udveksle idéer og tage dem videre. Min vision er at ændre noget på et større plan, og det kan kun ske ved at se overordnet eller ligefrem globalt på tingene, siger Lennart. Statskundskab! Til sommer kan de begge - hvis alt går vel - sætte studenterhuen på hovedet. Gymnsaietiden er da ovre, og det er tid for dem begge at tage det næste skridt i livet. Spørger man dem, hvad de har af planer, er svaret fra dem begge - måske ikke overraskende: At læse statskundskab på Københavns Universitet. - Jeg vil gerne arbejde et års tid, inden jeg søger optagelse i København, siger Jon, som engang ude i fremtiden godt kunne se sig selv som folketingspolitiker. Lennart vil gerne i gang efter sommerferien. Han har planer om at læse europæisk etnologi ved siden af statskundskaben. - Senere kunne jeg godt tænke mig at studere i USA. Gerne»political science«på Columbia University i New York, siger Lennart. Han vil heller ikke udelukke, at han et dag vælger et politisk job - Eventuelt på et fredsforskningsinstitut, siger han. Skoleforeningen ønsker alle Glædelig Jul og Godt Nytår

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december FOTOS: KLAUS NIELSEN Vesterland-Kejtum Danske Skole vil i fremtiden komme til at bestå af otte klasselokaler, faglokaler og et multirum. Derudover er det planen, at børnehavens førskolebørn skal placeres på skolen. Enighed om helhedsløsning på Sild BYGGEPLANER Efter at Skoleforeningen og mindretallet på Sild er blevet enige om en helhedsløsning for børnehave- og skoleområdet, mangler der nu kun en godkendelse fra myndighederne på øen, før en realisering af projektet kan påbegyndes. SILD/FLENSBORG. I de seneste to måneder har Skoleforeningens forslag til en helhedsløsning for børnehave- og skoleområdet samt for de danske foreninger på Sild været til høring på øen. Sidste frist for indsendelse af høringssvar fra de enkelte samarbejdsråd og konceptgruppen på Sild var den 1. december, og der er nu opnået enighed om, hvordan man ønsker, fremtiden skal se ud. Ny brugeraftale I List råder Skoleforeningen i øjeblikket over skolen, børnehaven og en bolig i forbindelse med børnehaven. Som en del af den fremtidige helhedsløsning vil børnehaven og den tilhørende bolig blive sat til salg og salgsprovenuet indgå som en del af finansieringen af helhedskonceptet. Med hensyn til skolebygningen i List er der netop blevet indgået en ny brugeraftale med SSF, som siden nedlæggelsen af skolen i 2009 har benyttet skolebygningen som forsamlingshus. - Den nye brugeraftale vil få et længere perspektiv end hidtil, så skolen nu kan omdannes til et reelt forsamlingshus med de bygningsmæssige forandringer, det kræver, siger Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen. Den nuværende bygning på Hedigenwai i Vesterland vil blive revet ned for at gøre plads til seks nye tjenesteboliger. Udbygning af børnehave I Vesterland råder Skoleforeningen i øjeblikket over Vesterland Børnehave, Vesterland-Kejtum Danske Skole samt en bygning på Hedigenwai med to lejligheder. I fremtiden vil der blive foretaget en mindre udbygning af børnehaven for at kunne etablere vuggestuepladser. Skolens førskolegruppe ønskes i fremtiden placeret på skolen - blandt andet for at undgå en større udvidelse af børnehaven. De tre eksisterende lejligheder i forbindelse med børnehaven bibeholdes. Gennemgribende modernisering For Vesterland-Kejtum Danske Skole er der udarbejdet et rumprogram, der tager højde for, at hele skoledriften på Sild kan foregå i Vesterland. Det betyder, at skolen i fremtiden blandt andet skal bestå af otte klasselokaler, faglokaler, et multirum/mødelokale. Disse nye tiltag vil ske i forbindelse en gennemgribende modernisering af skolen. I den forbindelse vil en af skolens lejligheder blive inddraget til fordel for skolen. For at kunne tilgodese det mest nødvendige boligbehov på øen, etablerer Skoleforeningen yderligere fire tjenesteboliger, så det samlede antal kommer op på 14. For at kunne oprette flere lejligheder vil de nuværende bygninger på Hedigenwai blive revet ned. Her vil der i stedet blive bygget seks lejligheder af forskellig størrelse med tilhørende parkeringspladser. si Kejtum vil der i den nuværende bygning blive indrettet tre lejligheder. Går frem i etaper Efter at der nu er opnået enighed om helhedsløsningen for Sild, vil planerne blive sendt til myndighederne på øen, som skal give den endelige tilladelse til projektet. - På Sild er man i øjeblikket i gang med at lave et koncept for øen, hvori de danske planer skal indgå. Når planerne er belevet godkendt og finansieringen på plads, kan vi gå i gang, siger leder af Skoleforeningens tekniske afdeling, Dirk Clausen. Efter en godkendelse, vil realiseringen af projektet komme til at foregå i etaper. Ny procedure ved skolepykologisk vurdering SAMTYKKEERKLÆRING En erklæring, der skal underskrives af forældrene, skal sikre, at alle får den samme informartion. FLENSBORG. Når et barn fra en dansk børnehave eller skole i fremtiden bliver indstillet til en skolepsykologisk vurdering, vil forældrene skulle skrive under på en såkaldt samtykke-erklæring. TIdligere har det været sådan, at skole - eller børnehavelederen har informeret forældrene om proceduren omkring en vurdering. Derefter har han eller hun på papirerne til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) skrevet, hvornår forældrene er blevet informeret. Forældrene skal femover skrive under på, at de accepterer indstillingen til en skolepsykologisk vurdering. - Sådan er det allerede nu på nogle skoler i Sydselsvig, men ved at indføre det overalt, sikrer vi, at alle forældre får den samme orientering, siger leder af PPR, Hans Jessen. - Man kan sige, at vi opjusterer proceduren i forbindelse med samfundets udvikling - ikke mindst for at sikre forældrenes rettigheder i en tid, hvor der er stigende opmærksomhed på tavshedspligt og databeskyttelse, tilføjer han. En realitet om kort tid På den nye samtykkeerklæring, bliver forældrene - ud over at blive informeret om selve proceduren - også informeret om, hvilke muligheder de har, i forbindelse med en drøftelse af vurderingen. Ordningen med en samtykke-erklæring er netop blevet godkendt af Skoleforeningens styrelse, og Hans Jessen regner med, at den vil blive indført i løbet af kort tid. PPR modtager årligt mellem 500 og 600 indstillinger til en skolepsykologisk vurdering. Heraf omhandler cirka 70 procent af indstillingerne børn med indlæringsvanskeligheder.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december Ny tilbygning indviet i Mørvig INDVIELSE Elevrådsformanden Tjorven klippede snoren over, da ny tilbygning i tre etager blev indviet på Jens Jessen- Skolen. Skoleinspektør Carsten Jonassen og en håndfuld af eleverne i 9. klasse (t.v.) er glade for den bygning, der rummer fire klasseværelser for overbygningen samt det nye lærerværelse i tagetagen. MØRVIG. Det var en stolt formand for elevrådet, Tjorven fra 10. klasse, der klippede den røde snor og derefter erklærede den længe tiltrængte tilbygning ved Jens Jessen-Skolen for åben, da der lørdag den 27. november blev holdt indvielsesfest. Skolen har længe trængt til mere plads. Og netop i anledning af tilbygningen har det kunnet lade sig gøre at rykke rundt på faglokaler og lærerværelse, der dermed er blevet mere tidssvarende. - Jeg vil gerne takke Skoleforeningen for at have tid og ressourcer til vores tilbygning trods alt bøvlet med Kiel, sagde skolens formand for Samarbejdsrådet, Torsten Storm Johannsen Voss i sin indvielsestale. Demonstrerede smart-boards Formanden fremhævede endvidere de syv smartboard-tavler, der er kommet op i en del af skolens klasseværelser, og som giver nye perspektiver i undervisningen. - Lad os være et forbillede for alle de skoler, der ikke er kommet så langt endnu, udtrykte samarbejdsrådsformanden. Efter indvielsen kunne gæsterne, her i blandt direktør for Skoleforeningen Anders Molt Ipsen, vicedirektør Uwe Prühs samt formand for Skoleforeningen, Per Gildberg, bese lokaliteterne og her få demonstreret de nye smartboards. Blandt andre Lisa fra 9. klasse fortalte, at man kan skrive og tegne på en smartboard med en magnetpen i flere farver. Smart-boarden er også en computer, og derfor kan det skrevne gemmes til senere brug. Endvidere fungerer tavlen som et filmlærred og en computer, der kan gå på internettet. Kan kun overleve på intelligens Særligt Per Gildberg glædede sig over faciliteterne. - Jeg har i sin tid været formand for forældrerådet på Jens Jessen-Skolen, fortalte han til Fokus. Og i sin indvielsestale udtrykte han: - Fremtidens samfund kan kun overleve på intelligens. Derfor skal der investeres i god kvalitet i uddannelsessystemet. Efter indvielsen fortsatte man på Jens Jessen-Skolen med en julefest inde såvel som udendørs. Thomas J. Wiltrup De blev Danmarks næstbedste i paratviden KONKURRENCE Skoleklasse fra Sydslesvig rendte med 2. pladsen, da konkurrencen»smart-parat- Svar«blev afholdt i Danmark. De fysiske rammer og ringe forplejning hjalp ikke just til med at få holdet til tops. KØBENHAVN. Det var en forventningsfuld flok unge fra Jens Jessen-Skolens 8. klasse fra Mørvig ved Flensborg, der tidligt om morgenen, den 25. november satte sig til rette i en bus med en lang rejse foran sig. Efter at have vundet regionalfinalen for danske skoler i Sydslesvig tidligere på efteråret skulle de nemlig videre til semifinalen i København, og gik de videre herfra, hed det deltagelse i finalen. Klokken 13 ankom klassen planmæssigt til Berlingske Hus i Pilestræde. Her havde»smart-parat-svar«, der er en landsdækkende konkurrence i paratviden, lejet sig ind, idet Berlingske Hus råder over foredragssal, hvor konkurrencen kunne foregå. Endvidere havde Berlingske Hus lovet ankomstfaciliteter, hvor skoleklasser kunne opholde sig, indtil det var deres tur til at komme i konkurrence.»hi five«-holdet fra Jens Jessen-Skolen bestod af (fra venstre) Ivan Zoega, Troels Rasmussen, Julie Badstue, Christin Bock og Leonie Irmak her sammen med konferencier Jeppe Vig, til højre. Ingen drikkevarer til trætte rejsende Faciliteterne skulle dog vise sig at være under al kritik, idet der til de små 75 elever, der skulle vente ad gangen, var et lokale på mindre end 20 kvadratmeter til rådighed. Der var sølle ét toilet til deling, og der var ikke adgang til andet drikkevand end det, der var at finde på toilettet. Der stod en flot kaffeautomat, hvor man gratis kunne tage kaffe og andre varme drikke, men Berlingske Hus havde til lejligheden fjernet plasticbægrene og forhindrede på denne måde eleverne i at få noget at drikke. - I må kun tage kaffe, hvis I selv har krus med, lød det lakonisk fra personalet i informationen, der endvidere forbød eleverne at forlade det lille lokale. Hallen måtte de ikke bruge, og elever, der havde kvalme på grund af varmen i det lille lokale oven på den lange bustur blev forbudt at gå udendørs for at trække frisk luft. Først efter flere henvendelser fra elevernes lærere fik en flok piger, der var meget trængende, lov til - med ledsagelse - at begive sig til et andet toilet. - Det var ikke i orden, vurderede konsulent for Center for Undervisningsmidler i Flensborg, Gabriele Fischer- Kosmol, der deltog i udflugten sammen med to lærere. Det hele blev ikke bedre af, at konkurrencen var blevet en lille time forsinket i sin fremskriden, således at Mørvig-eleverne først kunne komme til konkurrencelokalet klokken Kom sent hjem Her klarede de sig dog så godt, at de - efter at have dystet med to andre hold - gik direkte videre i finalen. Ventetiden til finalen kunne tilbringes i foredragslokalet, hvor der heldigvis vankede FOTO:THOMAS J. WILTRUP tiltrængt vand og frugt, men eleverne blev bedt om ikke at gå ud på Berlingske Hus store tagterrasse for at trække frisk luft. Uanset forplejning klarede det hold, som Jens Jessen- Skolens 8. klasse havde udvalgt til at skulle repræsentere skolen: Ivan Zoega, Troels Rasmussen, Julie Badstue, Christin Bock og Leonie Irmak, sig så godt, at de i finalen nåede andenpladsen og derfor kan kalde sig sølvvindere i Smart-Parat-Svar, og de kunne - med et gavekort til en boghandel på 500 kroner rigere - rejse trætte hjem til Sydslesvig. Vinteren viste sig dog fra den hårde side på hjemvejen. Snefog gjorde, at skoleklassen først var retur i Mørvig klokken Thomas J. Wiltrup Fælles ledelse i Engelsby og Tarup FLENSBORG. Pr. 1. januar 2011 får de danske børnehaver i Engelsby og i Tarup fælles ledelse. Det betyder, at den nuværende leder af Englesby Børnehave, Torsten Schönhoff, bliver leder af begge børnehaver. Sammenhæng og kvalitet Ud over at en sammenlægning vil betyde en besparelse, vil den, ifølge leder af Skoleforeningens børne- og skolefritidskontor Birgit Messerschmidt, også være med til at sikre bæredygtige enheder, der understøtter sammenhæng og kvalitet. - For at sikre denne bæredygtighed, skal der være et minimum af børn. Samtidig vil en sammenlægning være med til at opnå en rationel ledelsesstruktur, der understøtter det pædagogiske, økonomiske og administrative arbejde, siger Birgit Messerschmidt, som understreger, at den kommende fælles leders opgaveog kompetenceområder dog fortsat inkluderer det pædagogiske arbejde med børn. De to børnehaver har i øjeblikket i alt knap 70 børn. KN Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens støttefon Union Bank BLZ Kontonr eller Sydbank Reg.nr Kontonr indbetalingen bedes mærket»støttefonden«

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 18. december Skolen, hvor børnene tør være kritiske SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Den næststørste skole på vestkysten, Husum Danske Skole, har været i audiens hos Peter Harry Carstensen. Ved den lejlighed imponerede eleverne deres inspektør: - De viste det danske format og turde være kritiske, men på den venlige måde, siger inspektøren. HUSUM. Det er ikke nemt at komme til Husum, når GPS en sender én af de mindste veje - og så i snefog. Det er en af årets korteste dage, og jeg er lidt spændt på, om skolen nu skulle være lukket på grund af sne - og der overhovedet er nogen hjemme. Det er der. 254 elever fordelt på 14 klasser - og 25 lærere. Og de er kommet igennem alle sammen til morgen, kan skoleinspektør Horst Gronwald forsikre. Og mange af dem er ude og lege i skolehaven bagved, hvor der er små høje, der om vinteren gør det ud for udmærkede rutsje- og kælkebakker. Og da det har ringet, og alle elever er på plads, tager det ikke lang tid over højttalere i skolens lokaler at kalde sammen til gruppefoto. Og vi må have vidvinkel på kameraet. For vi er på en af vestkystens største skoler. Næststørst efter Læk. Skolens historie går tilbage til 2. verdenskrigs slutning. Allerede i 1945 søgte man efter kapitulationen de britiske myndigheder om tilladelse til oprettelse af en dansk skole. Og i 1948 kunne den åbne, først i en barak på grunden, hvor den murede skole, der kom et par år senere, i dag står. Med senere tilbygninger og renoveringer. Skolen er en stor trefløjet bygning i to etager, og indenfor fremstår den moderne, lys og velholdt. Har alle ressourcer - Vi har alle ressourcer her, siger inspektøren glad. - Og vi har alle muligheder. Det er sådan en fin skole, denne her. Skolen, der blev fællesskole i 2003, er renoveret de fleste steder for fem år siden, kan viceinspektør Karl-Heinz Blumenau fortælle. - Lærerforberedelseslokalet har for eksempel fem computere, så lærerne tilbydes en arbejdsplads, der dur, når de forbereder sig om eftermiddagen. - Vi har indført skoleintra, fortæller Blumenau, der forklarer, at det er skolens internetside, hvor elever, forældre og lærere kan kommunikere med hinanden. Og se, hvad der er givet for i lektier. - Det har forbedret forældresamarbejdet yderligere, siger viceinspektøren, der selv har gået på skolen som barn. - Ja, der er jo sket en del siden, fortæller han, mens vi går gennem den total renoverede vestfløj, hvor der var idrætssal tidligere. Nu er der festsal og to klasselokaler, efter at hele bygningens tag er blevet løftet et par meter. Festsalen bruges ved møder og kan tillige anvendes som biograf. Og på skolen glæder man sig over at have fået nyt biologi- og fysiklokale med auditorium i mellem. Frem med kranierne Skæbnen ville, at der kom en større vandskade i østfløjen, netop som man var ved at renovere vestfløjen. Det betød endnu en totalrenovering. I biologi er 7.b i gang med biologi. Karl Heinz Blumenau har hevet skolens samling af kranier frem og beder eleverne sammenligne og beskrive forskellen på kranier fra det moderne menneske og fortidsmennesker. Den opgave klarer de let, Næststørst på vestkysten: Husum Danske Skole med sine 254 elever og 25 lærere. De 60 år gamle, men moderniserede bygninger rummer moderne installationer. og der er tid til nogle gode grin ind i mellem. Og på smartboard en kan eleverne søge de oplysninger, de mangler, på internettet. - Vi har nu syv smartboards, og målet er at få en i hver klasse, siger viceinspektøren. På et punkt er man hårdt ramt af besparelserne fra Skoleforeningen: - Vi har ikke separate udvidet- og grundkurser. Vi deler dem formelt, men vi samlæser dem i de fleste af deres timer, fortæller Blumenau. Alt er tæt på Skolen ligger centralt med de øvrige danske institutioner lige ved. - Det hele er tæt på, siger viceinspektøren: - Børnehave, fritidshjem og sportsplads, oprindelig med international størrelse fodboldbane, men de mål holder ikke mere. Har viceinspektøren været i Husum længe, er inspektøren til gengæld ny. Om end født i Sydslesvig har Horst Gronwald tilbragt fyrre år i Danmark, før han vendte tilbage til Sydslesvig i 2009 for at blive inspektør på Husum Danske Skole. - Efter at have været på en privatskole i Ishøj og et 10. klassecenter i Høje Taastrup er det en forandring, men en god én, at komme til Husum, siger han. - Jeg har de danske undervisningstraditioner med mig, og jeg har derfor sat det som et mål at forbedre skole-hjem-samarbejdet. Det er vigtigt, forældre har en positiv oplevelse. Og så ringer det til pause. Samtidig er det signal til, at 4. og 5. klasse sammen med et par lærere skal begive sig til Husums svømmehal, der ligger tre minutters gang fra skolen. Efter omklædning er de parat i det store svømmebassin, og efter nogle opvarmningsture frem og tilbage er der åbnet til vandrutsjebanen. - Det er smaddersjovt. Især i dag, fordi vi får lov at rutsje, vurderer Rick fra 5. klasse, der tilføjer, at han i dag også har taget den fra tremeter-vippen, hvor han lavede en salto på vej ned. Hjemme på skolen er det ved at blive mennesketomt. Et par elever fra de største klasser kigger på vej ud lige på informationsskærmen oppe under loftet i hallen. Ingen aflysninger i morgen, kan de konstatere. I audiens hos Peter Harry Skolen, der har Treja, Frederiksstad og Tønning som fødeskoler, og som tillige har et tæt samarbejde med Bredsted, og som - ifølge inspektør Horst Gronwald - har et godt samarbejde med fødeskolerne, er ved at lukke for i dag. Men før vi går ud i sneen og kulden, kan inspektøren nå at fortælle, at man - i anledning af de forestående besparelser - har været i audiens hos ministerpræsident Peter Harry Carstensen. - Eleverne havde forberedt en række spørgsmål. Og jeg var imponeret over, hvor kritiske, de var, men hvor venligt, de samtidig kunne mestre at optræde. Og jeg kunne se, det kom bag på ministerpræsidenten, hvor kritisk spørgende, elever fra det danske mindretal er opdraget til at kunne være. Men det ligger jo dybt forankret i den danske demokratiforståelse, slutter Horst Gronwald. Thomas J. Wiltrup Gode arbejdsforhold. Lærer Uwe Erich forbereder sig. Frikvarter. Børnene tumler sig på bakkerne, og om vinteren er kælkene med. Tid til fordybelse. 7. klasse har biologi, og menneskekraniet skal studeres nærmere. Der står svømning på skemaet, og Sidsel fra 4. klasse er på finalen i Husum svømmehals rutsjebane.