IMPLEMENTERING AF EN NY EQE MODEL (Educational Quality and Evaluation Model) - en analyse med fokus på forandringsprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPLEMENTERING AF EN NY EQE MODEL (Educational Quality and Evaluation Model) - en analyse med fokus på forandringsprocessen"

Transkript

1 Master in Management of Technology A alborg U niversitet Abstract IMPLEMENTERING AF EN NY EQE MODEL (Educational Quality and Evaluation Model) - en analyse med fokus på forandringsprocessen Af Michael Abildgaard Pedersen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Afdelingen for Medieproduktion og ledelse 4. semester-projekt ved MMT-programmet på Aalborg Universitet Rapporten er indleveret: 29. maj 2013 This master thesis concludes two years of study at Aalborg University in the Master s program Master in Management of Technology - Executive MBA (E-MBA MMT). This means that this report is the fourth and final report in connection to this MMT program and thereby the fourth and final report written in relation to the company in which I am employed. Since 1998 I have worked for The Danish School of Media and Journalism, where I am an Associate Professor and where I am responsible for the disciplines Print Media Production, Process Standardization and Quality Management. As mentioned my previous work at this Master s program have resulted in three other reports: "Analysis of the bachelor education in Media Production and Management - Viewed from a strategic and business process oriented perspective" First semester report 2011 (in Danish) "Construction of a Pyramid an analysis of current and alternative organizational structures for The Danish School of Media and Journalism" Second semester report 2012 (in Danish) "The Establishment and Implementation of a new Educational Quality Model - with a focus on measuring Educational Quality" Third semester report 2013 (in Danish) This fourth report is a natural continuation of the previous third report which was focused on defining Quality in education, examining the factors that has an impact on the students learning process and building a new evaluation and quality measurement model which was named EQE Model (The Educational Quality and Evaluation Model). This fourth and final report is concentrated on the implementation process of this new EQE Model. Special attention is drawn to the characteristics of the change project and to the management of the change process. Because the company The Danish School of Media and Journalism is an independent institution under public administration, these peculiarities of the Danish public sector is described and set in relation to the management theories that are often made for companies in the private sector. One of the main characteristics of the Danish public sector is that Top Management in many cases does not have their freedom to make their own decisions. Important decisions must be approved by the government and parliament and the prior decision-making process requires involvement of numerous user groups, committees and other groups of interest to ensure a democracy-seeking and consensusseeking process. That means that change projects evolves unpredictably as they are formed during the change process. This has also been the case for this change project. This change project (my EQE model) has been through several committees, management groups and other forums before it now has become a part of a catalog of future evaluation forms made by a new Evaluation Committee (of which I am a member) that has just been forwarded to top management for approval. Vejleder: Professor Frank Gertsen, Aalborg Universitet Censor: Jørgen A Nielsen Indleveret antal: 3 styk Rapporten består af 160 sider (1 hovedrapport på 78 sider og 82 siders bilag) Rapporten må ikke offentliggøres, udlånes eller gengives uden tilladelse fra Medie- & Journalisthøjskolen og forfatteren Aalborg Universitet, MMT-programmet, Fibigerstræde 10, DK-9220 Aalborg Ø Telefon: ,

2

3 QUALITY? IMPLEMENTERING AF EN NY EQE-MODEL Educational Quality and Evaluation Model - en analyse med fokus på forandringsprocessen af MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN CLASS OF 2013 MASTER IN MANAGEMENT OF TECHNOLOGY EXECUTIVE MBA

4 KOLOFON Implementering af en ny EQE Model (Educational Quality and Evaluation Model) en analyse af forandringsprocessen, beslutningsprocesserne og magt og modstandstyper Masterafhandling på studiet i Teknologiledelse ved Aalborg Universitet Master in Management of Technology Executive MBA Indleveret den 29. Maj 2013, forsvaret den 14. juni sider, fordelt på 78 siders hovedrapport + 82 siders bilag I alt ord eller anslag Michael Abildgaard Pedersen, Lektor ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole Emdrupvej København NV Teksten er sat med skrifterne Calibri og Aller Display Alle illustrationer er fremstillet af forfatteren i Microsoft Word Printet på Xerox Docu Color 560 LÆSEVEJLEDNING Da læsere af dette projekt må forventes at have forskellige præferencer og interesser, har jeg udarbejdet nedenstående læsevejledning. For topledelsen på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Side Indledende problemfelt Side Forandringsprojektet Side De eksterne forandringer og krav og delvist Erkendelsen af behovet Side Opsummerende konklusion og perspektivering For undervisere på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Side Indledende problemfelt Side Forandringsprojektet Side De eksterne forandringer og krav og delvist Erkendelsen af behovet Side Diagnosticering af nuværende og fremtidig tilstand Side Implementering af forandringsprojektet (af prototyperne) Side Opsummerende konklusion og perspektivering For interesserede i forandringsledelse Side Indledende problemfelt, Problemformulering, Metode og Undersøgelsesdesign og Afgrænsning Side Forandringsprojektet Side Forandringsprocessen Side Opsummerende konklusion og perspektivering SIDE 2

5 Executive Summary in English This master thesis concludes two years of study at Aalborg University in the Master s program Master in Management of Technology Executive MBA (E MBA MMT). This means that this report is the fourth and final report in connection to this MMT program and thereby the fourth and final report written in relation to the company in which I am employed. Since 1998 I have worked for The Danish School of Media and Journalism, where I am an Associate Professor and where I am responsible for the disciplines Print Media Production, Process Standardization and Quality Management. As mentioned my previous work at this Master s program have resulted in three other reports: "Analysis of the bachelor education in Media Production and Management Viewed from a strategic and business process oriented perspective" First semester report 2011 (in Danish) "Construction of a Pyramid an analysis of current and alternative organizational structures for The Danish School of Media and Journalism" Second semester report 2012 (in Danish) "The Establishment and Implementation of a new Educational Quality Model with a focus on measuring Educational Quality" Third semester report 2012 (in Danish) This fourth report is a natural continuation of the previous third report which was focused on defining Quality in education, examining the factors that has an impact on the students learning process and building a new evaluation and quality measurement model which was named EQE Model (The Educational Quality and Evaluation Model). This fourth and final report is concentrated on the implementation process of this new EQE Model. Special attention is drawn to the characteristics of the change project and to the management of the change process. Because the company The Danish School of Media and Journalism is an independent institution under public administration, these peculiarities of the Danish public sector is described and set in relation to the management theories that are often made for companies in the private sector. One of the main characteristics of the Danish public sector is that Top Management in many cases does not have their freedom to make their own decisions. Important decisions must be approved by the government and parliament and the prior decision making process requires involvement of numerous user groups, committees and other groups of interest to ensure a democracy seeking and consensus seeking process. That means that change projects evolves unpredictably as they are formed during the change process. This has also been the case for this change project. This change project (my EQE model) has been through several committees, management groups and other forums before it now has become a part of a catalog of future evaluation forms made by a new Evaluation Committee (of which I am a member) that has just been forwarded to top management for approval. MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN, JUNE 2013 SIDE 3

6 SIDE 4

7 FORORD OG RESUME Dette er den fjerde og sidste rapport i forbindelse med masterstudiet i teknologiledelse ved Aalborg Universitet (E MBA MMT) og dermed udgør denne rapport den afsluttende masterafhandling. Rapporten er en fortsættelse af den forgående tredje rapport, hvilket betyder at de to rapporter med fordel kan læses i en sammenhæng. Der gives dog i nærværende rapport et kort resume af tredje rapports resultater. Alle fire rapporter er skrevet med udgangspunkt i virksomheden Danmarks Medie og Journalisthøjskole som er en uddannelsesinstitution der udbyder professionsbacheloruddannelser, kurser og efter og videreuddannelser til mediebrancherne. Jeg har siden 1998 været ansat som lektor i denne organisation, hvor jeg har ansvaret for områderne; produktion af trykte medier, kvalitetsledelse og procesoptimering. Tredje rapport havde fokus på at definere begrebet Kvalitet i uddannelse og på at undersøge hvilke faktorer der har indflydelse på de studerendes indlæringsproces og som følge deraf, havde et fokus på opbyggelsen af et nyt kvalitetsmålingssystem, til sikring af bedre studerende, bedre undervisning, bedre uddannelse og bedre efterfølgende stillinger i mediebrancherne. Fjerde rapport fokuserer på implementeringen af denne nye kvalitetsmålingsmodel, som igennem hele denne rapport kaldes for EQE Model (Educational Quality and Evaluation Model). Det er især selve forandringsprocessen der er i centrum og der fokuseres derfor på forandringsprojektets karakteristika og forandringsprojektets fortsatte udvikling undervejs i forandringsprocessen. Derfor behandles emner som beslutningsprocesser magt og modstandstyper, ligesom mine rammer, som uofficiel, ikke ledende forandringsagent diskuteres. Endelig diskuteres de særlige forhold som gør sig gældende i den offentlige sektor, idet Danmarks Medie og Journalisthøjskole netop er en selvejende institution under den offentlige forvaltning. Det viser sig, at netop dette faktum har stor indflydelse på forandringsprojekters udvikling og implementering, idet en forandringsproces i en sådan offentlig institution nødvendigvis må igennem ofte langstrakte udviklings og godkendelsesprocesser. Det skyldes blandt andet at topledelsen i offentlige institutioner reelt set ikke er herre i eget hus (Klausen 2010) og derfor må søge legitimitet i demokratisøgende og konsensussøgende beslutningsprocesser, hvor talrige udvalg og grupper skal involveres inden beslutningerne kan træffes. I nogle tilfælde skal disse beslutninger godkendes af regering og folketing. Igennem denne rapport følges mit EQE projekts vej igennem flere forskellige beslutningsarenaer, som hver især enten har behandlet og/eller påvirket EQE projektet. Det drejer sig især om; MPL afdelingen (medieproduktion og ledelse), som jer er tilknyttet og hvor jeg har gennemført EQEprototypetest Uddannelsesledergruppen som har diskuteret mit EQE projektets anvendelighed Evalueringsudvalget, som jeg er blevet medlem af og som netop har udarbejdet et katalog over nye evalueringsformer (som indeholder hovedparten min EQE model) der i skrivende stund ligger til godkendelse hos topledelsen og hos gruppen af Kvalitetsansvarlige Kvalitetsstyregruppen med Kvalitetslederen og Rektoratet (topledelsen), som netop har modtaget evalueringskataloget, som indeholder hovedparten af min EQE model, til evaluering og godkendelse Gruppen for Kvalitetsansvarlige, som jeg er medlem af og som netop har modtaget evalueringskataloget, som indeholder hovedparten af min EQE model, til evaluering og godkendelse SIDE 5

8 Da jeg i min ansættelse ikke har formel lederstatus, har mine primære magtmidler som forandringsagent igennem alle disse led, været at udøve Indirekte magt og Relationel magt (Christensen og Daugaard Jensen 2011). Sideløbende med EQE projektets vej igennem de forskellige beslutningsarenaer, har jeg foretaget flere prototypetest i afdelingen for medieproduktion og ledelse. Der er indsamlet data om i alt 233 MPL studerende fra de sidste fire MPL årgange, på individniveau, hvor de følges før, under og efter uddannelsen. Dette har giver brugbare data der kan anvendes i fremtidige diskussioner om de gode og dårlige studerende, om det er de rigtige vi optager, om hvilke job de får efter dimission og mange andre relevante diskussioner. Dette skal være med til at sikre et bedre optag af studerende, bedre undervisningsforløb, en bedre uddannelse og bedre stillinger til vores dimittender. Der er også foretaget prototypetest af den nye evalueringsform på MPL uddannelsen. Det viser sig at den nye evalueringsform giver et mere brugbart og konstruktivt bidrag til den videre forbedringsproces. Dette toårige uddannelsesforløb på Masteruddannelsen i teknologiledelse ved Aalborg Universitet har haft fokus på både teknologiledelse og på forandringsledelse. For mig personligt har det givet ny indsigt i spændende fagområder og en væsentlig bedre forståelse af den organisation jeg er ansat i. Selv om de forandringer jeg ind til nu har skabt på Danmarks Medie og Journalisthøjskole kan synes begrænsede, så er der skabt større forandringer i mig selv. En særlig tak til: Professor Frank Gertsen fra Aalborg Universitet, som har fungeret som konstruktiv vejleder på de to sidste MMT projekter. Afdelingsleder Jette Bruun, Center for industriel Produktion ved Aalborg Universitet, for tydelig struktur, godt humør og moralsk opbakning undervejs Prorektor Lars Poulsen og Uddannelsesleder Michael Bach Nielsen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, som har givet mig mulighed for at anvende noget af arbejdstiden på dette MMT studie og projektarbejde. Studiekoordinator Gitte Hansen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, for samarbejde og hjælp til at indhente data om de 233 MPL studerende fra de sidste fire MPL årgange Kollegaer i afdelingen for Medieproduktion og ledelse for at have ydet støtte og konstruktiv modstand når jeg har luftet ideer og delresultater. Min kone Laurence, for at have påtaget sig dobbeltarbejde i to år, når jeg hver måned har måttet være bortrejst i tre dage, i forbindelse med MMT studiet MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN, JUNI 2013 SIDE 6

9 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OPGAVEFORMULERING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODE og UNDERSØGELSESDESIGN AFGRÆNSNING FORANDRINGSPROJEKTET ÆNDRINGER OG JUSTERINGER AF FORANDRINGSPROJEKTET EFTER DEADLINE FORANDRINGSPROCESSEN De eksterne forandringer og krav Erkendelsen af behovet og begyndelsen på forandringsprocessen Erkendelse? Begyndelsen på forandringsprocessen Forandringsagenten mine rammer og mine muligheder Baggrunden for begyndelsen Rammer og muligheder som uofficiel forandringsagent uden lederstatus Diagnosticering af nuværende og fremtidig tilstand, samt visionsudvikling Visionsudvikling for det fremtidige evalueringssystem inkl. EQE modellen Planlægningen og forberedelsen af forandringsprojektet Sideløbende forandringsprojekter relateret til EQE projektet DELKONKLUSION vedrørende planlægningen og forberedelsen til implementering Implementering af forandringsprojektet (af prototyperne) A: PRE DMJX indgående kvalitet DE OPTAGNE B: DMJX indlæringsprocessen DE STUDERENDE De særdeles egnede dataanalyse af topkandidaterne De tvivlsomme dataanalyse af de måske egnede De frafaldne dataanalyse af de der falder fra Pilotprojekt vedrørende ny evalueringsmodel C: POST DMJX udgående kvalitet DIMITTENDERNE DELKONKLUSION på implementeringen af EQE prototyperne Fastholdelse af forandringen AFSLUTTENDE OPSUMMERING OG KONKLUSION Konklusion på afhandlingens problemformulering PERSPEKTIVERING Personlige fremtidsperspektiver LITTERATURLISTE BILAG Resultat af Evalueringsudvalgets spørgeskemaundersøgelse Resultat af Evalueringsudvalgets arbejde første udkast til nyt evalueringssystem Resultat af Evaluerings pilotprojektet på MPL uddannelsen Resultat af dataindsamlingsprocessen fra 3 4 MPL årgange Resultat af min sammenfatning til Kvalitetsgruppen vedr, ECTS, struktur LOGBOG / DAGBOG over vigtige tidspunkter og begivenheder Executive Summary af de tre forgående MMT rapporter Uddrag fra publikationen: "Kvalitet i undervisningen" PRESSEMEDDELELSE fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Tidligere værdigrundlag for de fusionerede organisationer Bekendtgørelse af lov om Medie og Journalisthøjskolen Vedtægt for Danmarks Medie og Journalisthøjskole Kvalitetsmodel for Danmarks Medie og Journalisthøjskole Erhvervspsykolog Ejnar Brylds 3 modstandstyper og Forandringskommunikation Internt stillingsopslag vedr. stillingen som ny Uddannelseschef Min ansøgning til stillingen som Uddannelseschef Internt PhD opslag Min ansøgning til det interne PhD stipendiat Curriculum Vitae for Michael Abildgaard Pedersen SIDE 7

10 SIDE 8

11 1 INDLEDNING Dette er fjerde og sidste semesteropgave, som er skrevet i forbindelse med masterstudiet i teknologiledelse (Executive MBA, MMT), ved Aalborg universitet. Dermed udgør denne rapport den afsluttende Masterafhandling. 1.1 OPGAVEFORMULERING Masterafhandlingen har følgende formelle opgaveformulering: Mål: Deltagerne skal i løbet af 4. semester blive i stand til at analysere fremtidige vilkår for virksomheden og dens produktion. Herudfra skal deltageren kunne udvikle fremadrettede innovative og helhedsbetonede koncepter for det valgte problemområde, foretage en kritisk vurdering heraf, samt planlægge og iværksætte en bredt forankret implementeringsproces. Indhold: Projektarbejdet sker med udgangspunkt i de kurser, der har været udbudt i løbet af semesteret med fokus på den valgte specialeretning og med inddragelse af kurser fra de foregående semestre. Den til 4. semester udarbejdede problemstilling skal indeholde en problemstilling / et område / en proces af strategisk betydning i relation til den valgte specialeretning. Deltagerens fokus skal være på at udvikle en innovativ helhedsløsning i henhold hertil, samt kritisk vurdere denne. Der lægges vægt på, at deltageren allerede under forløbet får iværksat en implementeringsproces med involvering af organisationen. I praksis betyder det, at denne rapport skal bygge videre på det arbejde der er udført i de tre forgående rapporter, dog primært på resultaterne fra den sidste semesteropgave. De tre forgående rapporter, havde følgende emneområder (i bilag 7.7, p. 117 bringes et resume af de tre rapporter): "Analyse af professionsbacheloruddannelsen i medieproduktion og ledelse anskuet ud fra et strategisk og forretningsprocesorienteret perspektiv" (Abildgaard 2011) Pyramidekonstruktion en analyse af nuværende og alternative organisationsstrukturer for Danmarks Medie og Journalisthøjskole (Abildgaard 2012) Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013) I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten på 3. semester Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013), lå det i opgaveformuleringen til denne, at resultaterne skulle danne grundlag for det videre arbejde med rapporten på 4. semester. Resultaterne fra 3. semester var, at der blev fremstillet en ny kvalitetsmålingsmodel for Danmarks Medie og Journalisthøjskole, som blev navngivet: Uddannelseskvalitetsmodel med tilhørende dataindsamlings og evalueringsmodel I denne 4. semesterrapport, Masterafhandlingen, vil selve implementeringsprocessen af denne model, være i fokus. SIDE 9

12 SIDE 10

13 2 PROBLEMFELT Danmarks Medie og Journalisthøjskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, som har til opgave at udbyde tidssvarende professionsbacheloruddannelser inden for mediesektoren, samt efter og videreuddannelsestilbud til samme sektor. Danmarks Medie og Journalisthøjskole blev etableret den 1. januar 2008, som et resultat af en tvangsfusion imellem Journalisthøjskolen og Den Grafiske Højskole (Abildgaard 2011, 2012). Det er nu mere end 5 år siden og organisationen har endnu ikke helt fundet sine ben at stå på. Som det fremgik af rapporten Pyramidekonstruktion en analyse af nuværende og alternative organisationsstrukturer for Danmarks Medie og Journalisthøjskole (Abildgaard 2012), fremsendte direktionen 6 forskellige organisationsstrukturdiagrammer til de ansatte, inden for bare fire år. I skrivende stund er en syvende undervejs. Sideløbende med alt dette, skete der en tilsvarende udvikling i omverdenen. I slutningen af 2011 fik Danmark en ny regering og Undervisningsministeriet blev opdelt, således at Danmarks Medie og Journalisthøjskole nu var underlagt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, under Uddannelsesminister Morten Østergaard. Da Danmarks Medie og Journalisthøjskoles handlingsrum i høj grad er rammesat af den til enhver tid sidende regering og minister, betød regeringsskiftet og omstruktureringen, at der kom en del nye udmeldinger og retningslinjer fra det nye ministerium, som skulle implementeres på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Et af de mere betydningsfulde udspil i forhold til Danmarks Medie og Journalisthøjskole var, at hele den samlede uddannelsesinstitution fra år skal institutionsakkrediteres (se bilag 7.9 p.123). Det betyder, at der blandt andet kommer en ekstern kontrol og godkendelsesproces, hvor der stilles helt nye krav og forventninger til organisationens fremgangsmåder. Tidligere var det hver enkelt uddannelse der blev selvstændigt akkrediteret, hvilket betød, at kvalitetssikringen reelt set foregik lokalt i hver enkelt uddannelsesafdeling, mere eller mindre uafhængigt at de øvrige uddannelsesafdelinger. Akkrediteringsfokus var rettet mod, at de enkelte uddannelser overholdt den pågældende bekendtgørelse for den pågældende uddannelse og at der var sammenhæng imellem uddannelsens bekendtgørelse, studieordning og de aktiviteter der rent faktisk foregik på uddannelsen. Men med de nye forventede krav om akkreditering af hele uddannelsesinstitutionen, bliver det fremover samtidig et krav, at uddannelsesinstitutionen har et velfungerende og relevant kvalitetssikringssystem, som sikre at alle uddannelserne bliver evalueret og kvalitetsmålt. Der skal blandt andet være politikker for måling af uddannelseskvalitet (herunder evalueringer) og det skal godtgøres, at målingerne og resultaterne rent faktisk anvendes konstruktivt til forbedring af uddannelserne. Samtidig skal der være en beviselig involvering af erhvervslivet i evalueringen, så der sikres at de enkelte uddannelser har relevans. Spørgsmålene er derfor, hvordan man definerer begreber som uddannelseskvalitet og uddannelsesrelevans og ikke mindst hvordan det kan måles og kvalitetssikres. Disse spørgsmål var centrale emner i den forgående rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013). SIDE 11

14 Her blev det slået fast, at man kun med rimelighed kan udtale sig om kvaliteten på en uddannelse, en studerende, et fag eller en underviser, hvis der ligger et validt, kvantitativt og kvalitativt datagrundlag, til grund for disse udtalelser. Det betyder i praksis, at der skal opstilles kvalitetsmål og foretages kvalitetsmålinger og igangsættes en systematisk dataindsamlingsproces. Det forgående arbejde resulterede som nævnt i fremsættelsen af en ny model til sikring af dette. En opbygning og implementering af et sådan kvalitetssikrings og kvalitetsmålingssystem, vil have strategisk relevans for Danmarks Medie og Journalisthøjskole, da de fremover vil have et validt datagrundlag der sikre et bedre optag af studerende, et mindre frafald på uddannelserne og dimittender som vil være bedre egnede til at indgå i de professioner og funktioner som mediebrancherne efterspørger. Samtidig vil systemet kunne tilfredsstille Danmarks Evalueringsinstitut når de fremover auditerer i forbindelse med den kommende institutionsakkreditering. Endelig vil kvalitetsmålingssystemet kunne stille data til rådighed til fx markedsføringen af uddannelserne. Når en uddannelsesinstitution som fx Zahles Gymnasieskole kan markedsføre sig med denne annonce, så virker det udelukkende troværdigt, hvis der kan føres bevis for de udtalelser der fremgår af annoncen. Annonceteksten indikere desuden, at Zahles Gymnasieskole følger deres dimittender 3 år efter de har forladt uddannelsesinstitutionen og at deres gymnasiale uddannelseskvalitet ligger på et tilstrækkeligt højt niveau til, at deres dimittender kan læse videre på en videregående uddannelse. Hvis Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil kunne anvende lignende gode argumenter i markedsføringen eller i anden kommunikation vedrørende uddannelserne, er det nødvendigt at indsamle data systematisk, hvilket endnu ikke foregår. De eneste valide tal der i dag er til rådighed, er ansøgerantallet til de enkelte uddannelser. Men disse siger kun noget om interessen for uddannelserne, ikke om kvaliteten og relevansen. Når der i 2012 var 250 ansøgere til uddannelsen i medieproduktion og ledelse (hvor der optages 60), viser det en vis interesse. Men da der efter optagelsesprocessen reelt set kun viste sig at være 50 egnede til optagelse, så rejser dette en lang række spørgsmål. Hvis Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil vide om det fx er de rigtige ansøgere der bliver optaget på uddannelserne, så må man kende deres forkundskaber og man må vide hvordan de klare sig igennem deres uddannelsesforløb på individniveau. Men lige så vigtigt er det, at finde ud af om de rent faktisk ender med at finde plads i de professioner og funktioner de uddannes til. SIDE 12

15 Derfor vil det være nødvendigt, at indsamle data om de studerende både før, under og efter uddannelsesforløbet. På den måde vil man kunne besvare et utal af spørgsmål. Fx: Har vi ret i vores antagelser om, at de studerende som har et godt eksamensgennemsnit fra deres adgangsgivende gymnasiale uddannelse og som også har både engelsk og matematik på A niveau, (som vi anbefaler på MPL uddannelsen), også er dem der bliver gode studerende på Danmarks Medie og Journalisthøjskole? Hvordan går det med de gode studerende? Er det dem der får de gode job og får de eventuelt disse job forholdsvist hurtigt? Omvendt kan der spørges om, hvorvidt de dimittender som rent faktisk får de gode jobs forholdsvist hurtigt, også er dem som vi opfatter som værende gode studerende undervejs i uddannelsesforløbet, eller om det også har været de uddannelsessøgende, som vi under optagelsesprocessen, har vurderet som værende særdeles egnede til at blive optaget? Vi ved det faktisk ikke i dag. det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er den korrekte optagelsesprocedure vi anvender og om det er relevante krav vi stiller til optagelse? Vi ved det ikke i dag. Vi antager. Da man på MPL uddannelsen ved hver årgang har en frafaldsprocent på % er det lige så vigtigt at fokusere på de studerende som undervejs i studieforløbet enten falder fra eller ved hver eksamen klare sig forholdsvist dårligt. Forholder det sig sådan, at de ansøgere som vi i første omgang har vurderet som værende ikke egnede eller måske egnede til optagelse på Danmarks Medie og Journalistuddannelse men som vi alligevel har optaget også er dem der under studieforløbet klare sig under middel eller som ender med at gå ledige efter endt uddannelse alternativt ender med at få jobs som ikke nødvendigvis forudsætter at de har den uddannelse som vi har givet dem? Vi ved det ikke. Denne spørgerække kan i princippet fortsætte i det uendelige. Svarene kan kun findes, hvis man opbygger et nyt og systematisk kvalitetsmålingssystem, der inkluderer et kvantitativt og kvalitativt datagrundlag om alle de studerende, før under og efter uddannelsesforløbet. Først når dette er etableret og implementeret, vil man kunne udtale sig om de enkelte uddannelsers kvalitet og relevans. Den forgående rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013), fremsatte forslag til netop sådan en ny model. I rapporten blev det forsøgt, at tage højde for alle de problemstillinger der er rejst i dette problemfelt. Hensigten med implementeringen af denne nye model er altså, at finde svarene på alle disse spørgsmål og dermed kunne forbedre nuværende fremgangsmåder, så både uddannelserne, de studerende, dimittenderne og professionerne opnår et kvalitetsløft. Dette forventes at have en væsentlig strategisk betydning for hele Danmarks Medie og Journalisthøjskole. SIDE 13

16 Men da de forgående rapporter, ligesom denne, primært er et resultat af en enkeltpersons (mit) forholdsvist isolerede arbejde, kan der naturligvis rejses spørgsmål ved, om modellen kan finde udbredelse og accept i resten af organisationen, således at den rent faktisk kan implementeres og anvendes efter hensigten. Især når man tager i betragtning, at jeg som uofficiel, ikke ledende medarbejder er den der ønsker at drive forandrings og implementeringsprocessen. Derfor vil denne rapport primært fokusere på selve forandringsprocessen, herunder de typer af magt, modstand og beslutningsprocesser der opstår undervejs i implementeringsprocessen. 2.1 PROBLEMFORMULERING Hele dette problemfelt kan derfor opsummeres i en overordnet problemformulering for denne masterafhandling: Er det fremsatte forandringsprojekt: En ny uddannelseskvalitetsmodel med tilhørende dataindsamlings og evalueringsmodel applikerbar på Danmarks Medie og Journalisthøjskole og i givet fald, hvordan kan implementeringsprocessen så foregå mest optimalt? For med rimelighed at kunne besvare dette, har jeg fundet det hensigtsmæssigt at formulerer en række supplerende arbejdsspørgsmål: Hvilken type forandring, forandringsprojekt og forandringsproces er der tale om? Hvor langt er implementeringsprocessen på nuværende tidspunkt? Vil et pilotprojekt på MPL uddannelsen kunne danne inspiration for resten af organisationen? Giver en kvantitativ og kvalitativ dataindsamling og dataanalyse af MPL studerende brugbare svar på spørgsmålene om de gode og dårlige studerende om kvaliteten og relevansen af uddannelsen? Hvilke muligheder har jeg som uofficiel forandringsagent uden lederstatus, for at kunne implementere dette forandringsprojekt, herunder hvilken form for magt kan jeg anvende, som forandringsagent? Hvilken form for modstand og støtte kan der forventes under implementeringen? Er der særlige forhold i en offentlig uddannelsesinstitution, der gør implementeringsprocessen særlig vanskelig? SIDE 14

17 2.2 METODE og UNDERSØGELSESDESIGN For at kunne besvare problemformuleringens spørgsmål bedst muligt, er der opsat følgende undersøgelsesdesign. Indledningsvis vil det aktuelle forandringsprojekt blive beskrevet i form af et opsummerende resumé fra den forgående MMT rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013). Dette vil blive suppleret med oplysninger om de ændringer der er foretaget siden afleveringen af forgående projekt. Forandringsprojektets karakteristika vil herefter blive analyseret i forhold til forandringsledelseslitteraturen (primært Hayes, 2010). Hele forandringsprocessen vil blive gennemgået med udgangspunkt i strukturen fra John Hayes generiske forandringsprocesmodel Steps in the Change Process (Hayes 2010, p.47). Når netop denne model er valgt, skyldes det at den skaber et godt visuelt overblik over alle de faktorer der skal tages i betragtning i forbindelse med en forandringsproces, samtidig med at den kan fungerer som tjekliste undervejs gennem hele forandringsprocessen. Modellen består af seks procesled, en løbende evalueringsproces, samt en løbende stillingtagen til de menneskelige aspekter undervejs i forandringsprocessen. Modellen lægger desuden op til en vis form for kronologi. Derfor vil Hayes model danne framework / struktur for resten af denne rapports opbygning. Undervejs i hvert af Hayes procesled vil de enkelte problemstillinger blive sat i relation til relevante teorier, på lige netop dette område: 1. De eksterne forandringer, problemer og muligheder Her vil Kurt Klaudi Klausens teorier om Organisation og ledelse i det offentlige (Klausen 2010) samt konkrete krav fra Regeringen danne teorigrundlaget, suppleret med teorier fra kapitel 1 2 i Hayes Erkend behovet og begynd forandringsprocessen Her vil det være kapitel 3 4 i Hayes 2010, suppleret med John Kotters teorier om oplevelse af nødvendighed (Kotter 1999) 3. Diagnosticér nuværende og fremtidig tilstand og skab en vision Her vil teorigrundlaget være kapitel 5 7 i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om strategi og vision (Kotter 1999) 4. Planlæg og forbered forandringen Kapitel i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om kommunikation af forandringsvisionen og styrkelse af medarbejdernes kompetence (Kotter 1999) 5. Implementer forandringen Kapitel i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om generering af kortsigtede gevinster (Kotter 1999) 6. Fasthold forandring Kapitel i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om konsolidering af resultater (Kotter 1999) Ved hvert af Hayes seks forandringsprocestrin vil der, tro mod modellen, blive foretaget en evaluering af det, der er foregået, ligesom diskussionerne vedrørende de menneskelige aspekter vil blive behandlet (kapitel 8 13 i Hayes 2010), suppleret med teorier fra Kotter (1999) og Klausen (2010). SIDE 15

18 Når forandringsprojektet er beskrevet og karakteriseret, vil også jeg som forandringsagent blive analyseret, herunder de rammer hvorunder jeg har mulighed for at agere. Teorigrundlaget til dette vil primært blive hentet hos Kurt Klaudi Klausen (2010), John Kotter (1999) og John Hayes (2010) Beslutningsprocesserne og anvendelsen af magt i forbindelse med disse beslutningsprocesser, vil blive analyseret i forhold til Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensens Kontrol i det stille om magt og ledelse (Christensen & Daugaard Jensen 2010). Modstand imod forandringen, vil blive analyseret i forhold til allerede nævnt litteratur, suppleret med Erhvervspsykolog Ejner Brylds teorier om de tre typer af modstand (MMT undervisning 2012). Som et væsentligt led i selve implementeringen af forandringsprojektet skal der igangsættes en kvantitativ og kvalitativ dataindsamlingsproces. Dette vil være en del af denne rapports empiriske datagrundlag og vil blive foretaget med udgangspunkt i fire årgange fra uddannelsen i medieproduktion og ledelse. Det drejer sig især om data vedrørende ansøgernes forgående kapabiliteter, deres studieaktivitet undervejs i studiet, deres eksamenskarakterer ved hver eksamen og deres efterfølgende stilling/funktion efter dimission. Data vil blive indhentet i samarbejde med studiesekretariatet og uddannelseslederen. Dette suppleres med data fra en nylig afsluttet dimittendundersøgelse, foretaget af en kollega, Lektor Suzi Lyng Hansen. 2.3 AFGRÆNSNING Af resursemæssige årsager afgrænses der fra en dybdegående analyse af hele det tværorganisatoriske kvalitetssikringssystem og dets organisering. Disse emner vil dog blive behandlet i mere bred forstand, hvor det undervejs findes relevant. Af samme årsager afgrænses der fra, at analysere kvalitetssikringen af alle de ni professionsbacheloruddannelser på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, ligesom hele efter og videreuddannelsesområdet ikke vil blive inddraget. I stedet vil denne rapports forandringsfokus være koncentreret om forandringsprojektets vej igennem forskellige beslutningsfora og om implementering af prototyper/pilotprojekter i afdelingen for medieproduktion og ledelse, samt min egen rolle som forandringsagent i hele organisationen. Erfaringerne fra dette vil fremover kunne fungere som rollemodel for de øvrige uddannelsesafdelinger. SIDE 16

19 3 FORANDRINGSPROJEKTET Arbejdet med den forgående rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013), fokuserede på tre hovedproblemstillinger. 1. En undersøgelse af begrebet kvalitet i uddannelse 2. En undersøgelse af hvilke faktorer der har indflydelse på den studerendes indlæringsproces 3. Fremstilling af en ny kvalitetsmålingsmodel på baggrund af ovenstående Undersøgelsen af Kvalitetsbegrebet blev anskuet ud fra både det samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige perspektiv og det viste sig, at der måtte defineres to former for kvalitet ; en funktionel kvalitet (de til rådighed stillede strukturer, rammer og resurser) en teknisk kvalitet (den studerendes evne til at opfylde uddannelsens og fagenes mål) Mens det naturvidenskabelige perspektiv havde fokus på både den funktionelle kvalitet og den tekniske kvalitet, så viste det sig, at det samfundsvidenskabelige perspektiv udelukkende koncentrere sig om den funktionelle kvalitet (Abildgaard 2013). Det naturvidenskabelige perspektiv har fokus på definering af kvalitetskrav og kravspecifikationer, samt det endelige slutresultat, mens det samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiv har fokus på mennesket og den støtte der gives undervejs i undervisningsforløbet. Hvor målet/slutresultatet (kvaliteten af dimittenden) har førsteprioritet i det naturvidenskabelige perspektiv, så har midlet (strukturen og støtten undervejs til målet) førsteprioritet i det samfundsvidenskabelige perspektiv. Disse to perspektiver viste sig således ikke at være i modstrid med hinanden, men derimod komplementere. Forholdet blev anskueliggjort med denne illustration (Abildgaard 2013). Da kvalitetsdefinitionerne var fastlagte, blev der fokuseret på hvordan der kan foretages kvalitetsmåling, inden for disse to kvalitetsbegreber. Hvor det virkede mere oplagt at foretage målinger af den tekniske kvalitet igennem eksamensresultater og senere ansættelsesforhold, så virkede det umiddelbart mere vanskeligt at opstille målbare kvalitetsmål for den funktionelle kvalitet. Dette førte til en gennemgang af, hvilke faktorer der har indflydelse på de studerendes indlæringsproces, hvor primært John Hatties (Hattie 2003) og Poul Nissen (Nissen 2011) forskning viste, at indflydelsesfaktorerne overordnet kunne opdeles i tre kategorier: De faktorer som underviseren har indflydelse på De faktorer som den studerende har indflydelse på De faktorer, som uddannelsesinstitutionen (organisationen) har indflydelse på Figur 1: Kvalitetsmålingsprojektets idegrundlag SIDE 17

20 Dette førte til konklusionen om, at det derfor er nødvendigt at måle på alle tre områder og derfor også nødvendigt at opstille målbare kvalitetsmål, for hvert af de tre områder (Abildgaard 2013). Ved opbygningen af den nye evaluerings og kvalitetsmålingsmodel, resulterede dette derfor i, af modellen skulle bestå af tre hovedelementer: A. PRE EVALUERING: Indgående teknisk kvalitet. En intern dataindsamling af de studerendes tekniske kvalitet inden optag på uddannelsen, (inkl. vurderingsresultatet fra optagelsessamtalerne): 1) Antal ansøgere til uddannelsen (totalt) 2) Antal afviste ansøgere (pga. af manglende kvalifikationer) 3) Antal indkaldte til optagelsesprøve/optagelsessamtale 4) Resultatet ved optagelsesprøve/optagelsessamtale 5) Gennemsnitligt gymnasialt karaktergennemsnit for alle optagne (evt. specificeret på Mat. og Engelsk) 6) Antal optagne på uddannelsen 7) Antal optagne med erhvervserfaring 8) Antal optagne med erhvervsuddannelse/faguddannelse B. EVALUERING UNDER UDDANNELSESFORLØBET 1) Den tekniske kvalitet: Organisationens interne dataindsamling af: i. Frafaldsprocent for studerende der har valgt forkert (typisk frafald på 1. semester) ii. Frafaldsprocent for studerende der ikke var studieegnede (ikke har kunnet følge med ) iii. Frafaldsprocent for studerende der stopper af personlige årsager iv. Frafaldsprocent for den samlede årgang v. Belastningsgrad samlet (i forhold til 60 ECTS point pr år) vi. Belastningsgradsfordeling på skemalagt og ikke skemalagt tid vii. Den gennemsnitlige fremmødeprocent viii. Den studerendes samlede fraværsprocent ix. Gennemsnitlig fejlprocent (dumpeprocent) x. Gennemsnitligt karaktergennemsnit for en årgang xi. Antal topkarakterer i forhold til mulige topkarakterer xii. Dimittendprocent 2) Den funktionelle kvalitet: Organisationens interne dataindsamling af: i. Graden af underviser til studerende kontakt ii. Selvstudieprocent 3) Den funktionelle kvalitet: De studerendes evalueringer af: I. UNDERVISER INITIEREDE INDFLYDELSESFAKTORER II. STØTTEFACILITETS INITIEREDE INDFLYDELSESFAKTORER III. DEN STUDERENDES EGNE INDFLYDELSESFAKTORER C. POST EVALUERING: Udgående teknisk kvalitet. Intern dataindsamling af dimittendernes første år efter endt uddannelse 1) Afsættelsesprocent i job eller under videregående uddannelse, efter 6 måneder 2) Afsættelsesprocent i job eller under videregående uddannelse, efter 12 måneder 3) Afsættelsesprocent af dimittender i specificerede professioner 4) Gennemsnitlig startløn pr måned 5) Videreuddannelsesprocent Hvor punkt A og C handler om at indsamle og systematisere data, så handler punkt B om intern kvalitetsmåling, evalueringer og registrering af disse data. SIDE 18

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsfrist 1. juni 2015 Læs venligst medfølgende vejledning grundigt, før du udfylder ansøgningsskemaet. Du bedes udfylde

Læs mere

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service din profil Som leder, kommende leder eller højt placeret medarbejder ønsker du at få en bedre forståelse af din virksomheds måde at fungere på i en stadig mere kompleks og globaliseret verden. Du har ledelseserfaring

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015

Administrationsbachelor. - katalog over valgmoduler. september 2015 Administrationsbachelor - katalog over valgmoduler september 2015 Professionshøjskolen Metropol VIA University College (VIA UC) University College Lillebælt (UCL) University College Sjælland (UCSJ) University

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet.

Høringssvar over harmonisering af regler vedrørende fællesuddannelser og udbud af uddannelser i udlandet. Ref.: MC mc@uc-dk.dk +45 33 38 22 01 Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade 43 1260 København K Att. Trine Bolette Svensson 06. august 2014 Høringssvar over

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

AU VIDEN. Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130

AU VIDEN. Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130 Møde for masterkoordinatorer og -modulansvarlige Dato: 17. marts 2014 Tid: 13.00 15.00 Lokale: A130 Deltagere: Gorm Hansbøl, Karen Lund, Elina Maslo, Bent B. Andreasen, Nina Tange, Anne Larson, Hanne Knudsen,

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 VCM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS 3

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse INDHOLD Hvad er forandring? 3 Hvad er forandringsparathed? 3 Forandringsprocessens 8 trin 5 Trin 1: Skab følelsen af forandringens nødvendighed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere