IMPLEMENTERING AF EN NY EQE MODEL (Educational Quality and Evaluation Model) - en analyse med fokus på forandringsprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPLEMENTERING AF EN NY EQE MODEL (Educational Quality and Evaluation Model) - en analyse med fokus på forandringsprocessen"

Transkript

1 Master in Management of Technology A alborg U niversitet Abstract IMPLEMENTERING AF EN NY EQE MODEL (Educational Quality and Evaluation Model) - en analyse med fokus på forandringsprocessen Af Michael Abildgaard Pedersen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Afdelingen for Medieproduktion og ledelse 4. semester-projekt ved MMT-programmet på Aalborg Universitet Rapporten er indleveret: 29. maj 2013 This master thesis concludes two years of study at Aalborg University in the Master s program Master in Management of Technology - Executive MBA (E-MBA MMT). This means that this report is the fourth and final report in connection to this MMT program and thereby the fourth and final report written in relation to the company in which I am employed. Since 1998 I have worked for The Danish School of Media and Journalism, where I am an Associate Professor and where I am responsible for the disciplines Print Media Production, Process Standardization and Quality Management. As mentioned my previous work at this Master s program have resulted in three other reports: "Analysis of the bachelor education in Media Production and Management - Viewed from a strategic and business process oriented perspective" First semester report 2011 (in Danish) "Construction of a Pyramid an analysis of current and alternative organizational structures for The Danish School of Media and Journalism" Second semester report 2012 (in Danish) "The Establishment and Implementation of a new Educational Quality Model - with a focus on measuring Educational Quality" Third semester report 2013 (in Danish) This fourth report is a natural continuation of the previous third report which was focused on defining Quality in education, examining the factors that has an impact on the students learning process and building a new evaluation and quality measurement model which was named EQE Model (The Educational Quality and Evaluation Model). This fourth and final report is concentrated on the implementation process of this new EQE Model. Special attention is drawn to the characteristics of the change project and to the management of the change process. Because the company The Danish School of Media and Journalism is an independent institution under public administration, these peculiarities of the Danish public sector is described and set in relation to the management theories that are often made for companies in the private sector. One of the main characteristics of the Danish public sector is that Top Management in many cases does not have their freedom to make their own decisions. Important decisions must be approved by the government and parliament and the prior decision-making process requires involvement of numerous user groups, committees and other groups of interest to ensure a democracy-seeking and consensusseeking process. That means that change projects evolves unpredictably as they are formed during the change process. This has also been the case for this change project. This change project (my EQE model) has been through several committees, management groups and other forums before it now has become a part of a catalog of future evaluation forms made by a new Evaluation Committee (of which I am a member) that has just been forwarded to top management for approval. Vejleder: Professor Frank Gertsen, Aalborg Universitet Censor: Jørgen A Nielsen Indleveret antal: 3 styk Rapporten består af 160 sider (1 hovedrapport på 78 sider og 82 siders bilag) Rapporten må ikke offentliggøres, udlånes eller gengives uden tilladelse fra Medie- & Journalisthøjskolen og forfatteren Aalborg Universitet, MMT-programmet, Fibigerstræde 10, DK-9220 Aalborg Ø Telefon: ,

2

3 QUALITY? IMPLEMENTERING AF EN NY EQE-MODEL Educational Quality and Evaluation Model - en analyse med fokus på forandringsprocessen af MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN CLASS OF 2013 MASTER IN MANAGEMENT OF TECHNOLOGY EXECUTIVE MBA

4 KOLOFON Implementering af en ny EQE Model (Educational Quality and Evaluation Model) en analyse af forandringsprocessen, beslutningsprocesserne og magt og modstandstyper Masterafhandling på studiet i Teknologiledelse ved Aalborg Universitet Master in Management of Technology Executive MBA Indleveret den 29. Maj 2013, forsvaret den 14. juni sider, fordelt på 78 siders hovedrapport + 82 siders bilag I alt ord eller anslag Michael Abildgaard Pedersen, Lektor ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole Emdrupvej København NV Teksten er sat med skrifterne Calibri og Aller Display Alle illustrationer er fremstillet af forfatteren i Microsoft Word Printet på Xerox Docu Color 560 LÆSEVEJLEDNING Da læsere af dette projekt må forventes at have forskellige præferencer og interesser, har jeg udarbejdet nedenstående læsevejledning. For topledelsen på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Side Indledende problemfelt Side Forandringsprojektet Side De eksterne forandringer og krav og delvist Erkendelsen af behovet Side Opsummerende konklusion og perspektivering For undervisere på Danmarks Medie og Journalisthøjskole Side Indledende problemfelt Side Forandringsprojektet Side De eksterne forandringer og krav og delvist Erkendelsen af behovet Side Diagnosticering af nuværende og fremtidig tilstand Side Implementering af forandringsprojektet (af prototyperne) Side Opsummerende konklusion og perspektivering For interesserede i forandringsledelse Side Indledende problemfelt, Problemformulering, Metode og Undersøgelsesdesign og Afgrænsning Side Forandringsprojektet Side Forandringsprocessen Side Opsummerende konklusion og perspektivering SIDE 2

5 Executive Summary in English This master thesis concludes two years of study at Aalborg University in the Master s program Master in Management of Technology Executive MBA (E MBA MMT). This means that this report is the fourth and final report in connection to this MMT program and thereby the fourth and final report written in relation to the company in which I am employed. Since 1998 I have worked for The Danish School of Media and Journalism, where I am an Associate Professor and where I am responsible for the disciplines Print Media Production, Process Standardization and Quality Management. As mentioned my previous work at this Master s program have resulted in three other reports: "Analysis of the bachelor education in Media Production and Management Viewed from a strategic and business process oriented perspective" First semester report 2011 (in Danish) "Construction of a Pyramid an analysis of current and alternative organizational structures for The Danish School of Media and Journalism" Second semester report 2012 (in Danish) "The Establishment and Implementation of a new Educational Quality Model with a focus on measuring Educational Quality" Third semester report 2012 (in Danish) This fourth report is a natural continuation of the previous third report which was focused on defining Quality in education, examining the factors that has an impact on the students learning process and building a new evaluation and quality measurement model which was named EQE Model (The Educational Quality and Evaluation Model). This fourth and final report is concentrated on the implementation process of this new EQE Model. Special attention is drawn to the characteristics of the change project and to the management of the change process. Because the company The Danish School of Media and Journalism is an independent institution under public administration, these peculiarities of the Danish public sector is described and set in relation to the management theories that are often made for companies in the private sector. One of the main characteristics of the Danish public sector is that Top Management in many cases does not have their freedom to make their own decisions. Important decisions must be approved by the government and parliament and the prior decision making process requires involvement of numerous user groups, committees and other groups of interest to ensure a democracy seeking and consensus seeking process. That means that change projects evolves unpredictably as they are formed during the change process. This has also been the case for this change project. This change project (my EQE model) has been through several committees, management groups and other forums before it now has become a part of a catalog of future evaluation forms made by a new Evaluation Committee (of which I am a member) that has just been forwarded to top management for approval. MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN, JUNE 2013 SIDE 3

6 SIDE 4

7 FORORD OG RESUME Dette er den fjerde og sidste rapport i forbindelse med masterstudiet i teknologiledelse ved Aalborg Universitet (E MBA MMT) og dermed udgør denne rapport den afsluttende masterafhandling. Rapporten er en fortsættelse af den forgående tredje rapport, hvilket betyder at de to rapporter med fordel kan læses i en sammenhæng. Der gives dog i nærværende rapport et kort resume af tredje rapports resultater. Alle fire rapporter er skrevet med udgangspunkt i virksomheden Danmarks Medie og Journalisthøjskole som er en uddannelsesinstitution der udbyder professionsbacheloruddannelser, kurser og efter og videreuddannelser til mediebrancherne. Jeg har siden 1998 været ansat som lektor i denne organisation, hvor jeg har ansvaret for områderne; produktion af trykte medier, kvalitetsledelse og procesoptimering. Tredje rapport havde fokus på at definere begrebet Kvalitet i uddannelse og på at undersøge hvilke faktorer der har indflydelse på de studerendes indlæringsproces og som følge deraf, havde et fokus på opbyggelsen af et nyt kvalitetsmålingssystem, til sikring af bedre studerende, bedre undervisning, bedre uddannelse og bedre efterfølgende stillinger i mediebrancherne. Fjerde rapport fokuserer på implementeringen af denne nye kvalitetsmålingsmodel, som igennem hele denne rapport kaldes for EQE Model (Educational Quality and Evaluation Model). Det er især selve forandringsprocessen der er i centrum og der fokuseres derfor på forandringsprojektets karakteristika og forandringsprojektets fortsatte udvikling undervejs i forandringsprocessen. Derfor behandles emner som beslutningsprocesser magt og modstandstyper, ligesom mine rammer, som uofficiel, ikke ledende forandringsagent diskuteres. Endelig diskuteres de særlige forhold som gør sig gældende i den offentlige sektor, idet Danmarks Medie og Journalisthøjskole netop er en selvejende institution under den offentlige forvaltning. Det viser sig, at netop dette faktum har stor indflydelse på forandringsprojekters udvikling og implementering, idet en forandringsproces i en sådan offentlig institution nødvendigvis må igennem ofte langstrakte udviklings og godkendelsesprocesser. Det skyldes blandt andet at topledelsen i offentlige institutioner reelt set ikke er herre i eget hus (Klausen 2010) og derfor må søge legitimitet i demokratisøgende og konsensussøgende beslutningsprocesser, hvor talrige udvalg og grupper skal involveres inden beslutningerne kan træffes. I nogle tilfælde skal disse beslutninger godkendes af regering og folketing. Igennem denne rapport følges mit EQE projekts vej igennem flere forskellige beslutningsarenaer, som hver især enten har behandlet og/eller påvirket EQE projektet. Det drejer sig især om; MPL afdelingen (medieproduktion og ledelse), som jer er tilknyttet og hvor jeg har gennemført EQEprototypetest Uddannelsesledergruppen som har diskuteret mit EQE projektets anvendelighed Evalueringsudvalget, som jeg er blevet medlem af og som netop har udarbejdet et katalog over nye evalueringsformer (som indeholder hovedparten min EQE model) der i skrivende stund ligger til godkendelse hos topledelsen og hos gruppen af Kvalitetsansvarlige Kvalitetsstyregruppen med Kvalitetslederen og Rektoratet (topledelsen), som netop har modtaget evalueringskataloget, som indeholder hovedparten af min EQE model, til evaluering og godkendelse Gruppen for Kvalitetsansvarlige, som jeg er medlem af og som netop har modtaget evalueringskataloget, som indeholder hovedparten af min EQE model, til evaluering og godkendelse SIDE 5

8 Da jeg i min ansættelse ikke har formel lederstatus, har mine primære magtmidler som forandringsagent igennem alle disse led, været at udøve Indirekte magt og Relationel magt (Christensen og Daugaard Jensen 2011). Sideløbende med EQE projektets vej igennem de forskellige beslutningsarenaer, har jeg foretaget flere prototypetest i afdelingen for medieproduktion og ledelse. Der er indsamlet data om i alt 233 MPL studerende fra de sidste fire MPL årgange, på individniveau, hvor de følges før, under og efter uddannelsen. Dette har giver brugbare data der kan anvendes i fremtidige diskussioner om de gode og dårlige studerende, om det er de rigtige vi optager, om hvilke job de får efter dimission og mange andre relevante diskussioner. Dette skal være med til at sikre et bedre optag af studerende, bedre undervisningsforløb, en bedre uddannelse og bedre stillinger til vores dimittender. Der er også foretaget prototypetest af den nye evalueringsform på MPL uddannelsen. Det viser sig at den nye evalueringsform giver et mere brugbart og konstruktivt bidrag til den videre forbedringsproces. Dette toårige uddannelsesforløb på Masteruddannelsen i teknologiledelse ved Aalborg Universitet har haft fokus på både teknologiledelse og på forandringsledelse. For mig personligt har det givet ny indsigt i spændende fagområder og en væsentlig bedre forståelse af den organisation jeg er ansat i. Selv om de forandringer jeg ind til nu har skabt på Danmarks Medie og Journalisthøjskole kan synes begrænsede, så er der skabt større forandringer i mig selv. En særlig tak til: Professor Frank Gertsen fra Aalborg Universitet, som har fungeret som konstruktiv vejleder på de to sidste MMT projekter. Afdelingsleder Jette Bruun, Center for industriel Produktion ved Aalborg Universitet, for tydelig struktur, godt humør og moralsk opbakning undervejs Prorektor Lars Poulsen og Uddannelsesleder Michael Bach Nielsen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, som har givet mig mulighed for at anvende noget af arbejdstiden på dette MMT studie og projektarbejde. Studiekoordinator Gitte Hansen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, for samarbejde og hjælp til at indhente data om de 233 MPL studerende fra de sidste fire MPL årgange Kollegaer i afdelingen for Medieproduktion og ledelse for at have ydet støtte og konstruktiv modstand når jeg har luftet ideer og delresultater. Min kone Laurence, for at have påtaget sig dobbeltarbejde i to år, når jeg hver måned har måttet være bortrejst i tre dage, i forbindelse med MMT studiet MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN, JUNI 2013 SIDE 6

9 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OPGAVEFORMULERING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING METODE og UNDERSØGELSESDESIGN AFGRÆNSNING FORANDRINGSPROJEKTET ÆNDRINGER OG JUSTERINGER AF FORANDRINGSPROJEKTET EFTER DEADLINE FORANDRINGSPROCESSEN De eksterne forandringer og krav Erkendelsen af behovet og begyndelsen på forandringsprocessen Erkendelse? Begyndelsen på forandringsprocessen Forandringsagenten mine rammer og mine muligheder Baggrunden for begyndelsen Rammer og muligheder som uofficiel forandringsagent uden lederstatus Diagnosticering af nuværende og fremtidig tilstand, samt visionsudvikling Visionsudvikling for det fremtidige evalueringssystem inkl. EQE modellen Planlægningen og forberedelsen af forandringsprojektet Sideløbende forandringsprojekter relateret til EQE projektet DELKONKLUSION vedrørende planlægningen og forberedelsen til implementering Implementering af forandringsprojektet (af prototyperne) A: PRE DMJX indgående kvalitet DE OPTAGNE B: DMJX indlæringsprocessen DE STUDERENDE De særdeles egnede dataanalyse af topkandidaterne De tvivlsomme dataanalyse af de måske egnede De frafaldne dataanalyse af de der falder fra Pilotprojekt vedrørende ny evalueringsmodel C: POST DMJX udgående kvalitet DIMITTENDERNE DELKONKLUSION på implementeringen af EQE prototyperne Fastholdelse af forandringen AFSLUTTENDE OPSUMMERING OG KONKLUSION Konklusion på afhandlingens problemformulering PERSPEKTIVERING Personlige fremtidsperspektiver LITTERATURLISTE BILAG Resultat af Evalueringsudvalgets spørgeskemaundersøgelse Resultat af Evalueringsudvalgets arbejde første udkast til nyt evalueringssystem Resultat af Evaluerings pilotprojektet på MPL uddannelsen Resultat af dataindsamlingsprocessen fra 3 4 MPL årgange Resultat af min sammenfatning til Kvalitetsgruppen vedr, ECTS, struktur LOGBOG / DAGBOG over vigtige tidspunkter og begivenheder Executive Summary af de tre forgående MMT rapporter Uddrag fra publikationen: "Kvalitet i undervisningen" PRESSEMEDDELELSE fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser Tidligere værdigrundlag for de fusionerede organisationer Bekendtgørelse af lov om Medie og Journalisthøjskolen Vedtægt for Danmarks Medie og Journalisthøjskole Kvalitetsmodel for Danmarks Medie og Journalisthøjskole Erhvervspsykolog Ejnar Brylds 3 modstandstyper og Forandringskommunikation Internt stillingsopslag vedr. stillingen som ny Uddannelseschef Min ansøgning til stillingen som Uddannelseschef Internt PhD opslag Min ansøgning til det interne PhD stipendiat Curriculum Vitae for Michael Abildgaard Pedersen SIDE 7

10 SIDE 8

11 1 INDLEDNING Dette er fjerde og sidste semesteropgave, som er skrevet i forbindelse med masterstudiet i teknologiledelse (Executive MBA, MMT), ved Aalborg universitet. Dermed udgør denne rapport den afsluttende Masterafhandling. 1.1 OPGAVEFORMULERING Masterafhandlingen har følgende formelle opgaveformulering: Mål: Deltagerne skal i løbet af 4. semester blive i stand til at analysere fremtidige vilkår for virksomheden og dens produktion. Herudfra skal deltageren kunne udvikle fremadrettede innovative og helhedsbetonede koncepter for det valgte problemområde, foretage en kritisk vurdering heraf, samt planlægge og iværksætte en bredt forankret implementeringsproces. Indhold: Projektarbejdet sker med udgangspunkt i de kurser, der har været udbudt i løbet af semesteret med fokus på den valgte specialeretning og med inddragelse af kurser fra de foregående semestre. Den til 4. semester udarbejdede problemstilling skal indeholde en problemstilling / et område / en proces af strategisk betydning i relation til den valgte specialeretning. Deltagerens fokus skal være på at udvikle en innovativ helhedsløsning i henhold hertil, samt kritisk vurdere denne. Der lægges vægt på, at deltageren allerede under forløbet får iværksat en implementeringsproces med involvering af organisationen. I praksis betyder det, at denne rapport skal bygge videre på det arbejde der er udført i de tre forgående rapporter, dog primært på resultaterne fra den sidste semesteropgave. De tre forgående rapporter, havde følgende emneområder (i bilag 7.7, p. 117 bringes et resume af de tre rapporter): "Analyse af professionsbacheloruddannelsen i medieproduktion og ledelse anskuet ud fra et strategisk og forretningsprocesorienteret perspektiv" (Abildgaard 2011) Pyramidekonstruktion en analyse af nuværende og alternative organisationsstrukturer for Danmarks Medie og Journalisthøjskole (Abildgaard 2012) Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013) I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten på 3. semester Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013), lå det i opgaveformuleringen til denne, at resultaterne skulle danne grundlag for det videre arbejde med rapporten på 4. semester. Resultaterne fra 3. semester var, at der blev fremstillet en ny kvalitetsmålingsmodel for Danmarks Medie og Journalisthøjskole, som blev navngivet: Uddannelseskvalitetsmodel med tilhørende dataindsamlings og evalueringsmodel I denne 4. semesterrapport, Masterafhandlingen, vil selve implementeringsprocessen af denne model, være i fokus. SIDE 9

12 SIDE 10

13 2 PROBLEMFELT Danmarks Medie og Journalisthøjskole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, som har til opgave at udbyde tidssvarende professionsbacheloruddannelser inden for mediesektoren, samt efter og videreuddannelsestilbud til samme sektor. Danmarks Medie og Journalisthøjskole blev etableret den 1. januar 2008, som et resultat af en tvangsfusion imellem Journalisthøjskolen og Den Grafiske Højskole (Abildgaard 2011, 2012). Det er nu mere end 5 år siden og organisationen har endnu ikke helt fundet sine ben at stå på. Som det fremgik af rapporten Pyramidekonstruktion en analyse af nuværende og alternative organisationsstrukturer for Danmarks Medie og Journalisthøjskole (Abildgaard 2012), fremsendte direktionen 6 forskellige organisationsstrukturdiagrammer til de ansatte, inden for bare fire år. I skrivende stund er en syvende undervejs. Sideløbende med alt dette, skete der en tilsvarende udvikling i omverdenen. I slutningen af 2011 fik Danmark en ny regering og Undervisningsministeriet blev opdelt, således at Danmarks Medie og Journalisthøjskole nu var underlagt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, under Uddannelsesminister Morten Østergaard. Da Danmarks Medie og Journalisthøjskoles handlingsrum i høj grad er rammesat af den til enhver tid sidende regering og minister, betød regeringsskiftet og omstruktureringen, at der kom en del nye udmeldinger og retningslinjer fra det nye ministerium, som skulle implementeres på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Et af de mere betydningsfulde udspil i forhold til Danmarks Medie og Journalisthøjskole var, at hele den samlede uddannelsesinstitution fra år skal institutionsakkrediteres (se bilag 7.9 p.123). Det betyder, at der blandt andet kommer en ekstern kontrol og godkendelsesproces, hvor der stilles helt nye krav og forventninger til organisationens fremgangsmåder. Tidligere var det hver enkelt uddannelse der blev selvstændigt akkrediteret, hvilket betød, at kvalitetssikringen reelt set foregik lokalt i hver enkelt uddannelsesafdeling, mere eller mindre uafhængigt at de øvrige uddannelsesafdelinger. Akkrediteringsfokus var rettet mod, at de enkelte uddannelser overholdt den pågældende bekendtgørelse for den pågældende uddannelse og at der var sammenhæng imellem uddannelsens bekendtgørelse, studieordning og de aktiviteter der rent faktisk foregik på uddannelsen. Men med de nye forventede krav om akkreditering af hele uddannelsesinstitutionen, bliver det fremover samtidig et krav, at uddannelsesinstitutionen har et velfungerende og relevant kvalitetssikringssystem, som sikre at alle uddannelserne bliver evalueret og kvalitetsmålt. Der skal blandt andet være politikker for måling af uddannelseskvalitet (herunder evalueringer) og det skal godtgøres, at målingerne og resultaterne rent faktisk anvendes konstruktivt til forbedring af uddannelserne. Samtidig skal der være en beviselig involvering af erhvervslivet i evalueringen, så der sikres at de enkelte uddannelser har relevans. Spørgsmålene er derfor, hvordan man definerer begreber som uddannelseskvalitet og uddannelsesrelevans og ikke mindst hvordan det kan måles og kvalitetssikres. Disse spørgsmål var centrale emner i den forgående rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013). SIDE 11

14 Her blev det slået fast, at man kun med rimelighed kan udtale sig om kvaliteten på en uddannelse, en studerende, et fag eller en underviser, hvis der ligger et validt, kvantitativt og kvalitativt datagrundlag, til grund for disse udtalelser. Det betyder i praksis, at der skal opstilles kvalitetsmål og foretages kvalitetsmålinger og igangsættes en systematisk dataindsamlingsproces. Det forgående arbejde resulterede som nævnt i fremsættelsen af en ny model til sikring af dette. En opbygning og implementering af et sådan kvalitetssikrings og kvalitetsmålingssystem, vil have strategisk relevans for Danmarks Medie og Journalisthøjskole, da de fremover vil have et validt datagrundlag der sikre et bedre optag af studerende, et mindre frafald på uddannelserne og dimittender som vil være bedre egnede til at indgå i de professioner og funktioner som mediebrancherne efterspørger. Samtidig vil systemet kunne tilfredsstille Danmarks Evalueringsinstitut når de fremover auditerer i forbindelse med den kommende institutionsakkreditering. Endelig vil kvalitetsmålingssystemet kunne stille data til rådighed til fx markedsføringen af uddannelserne. Når en uddannelsesinstitution som fx Zahles Gymnasieskole kan markedsføre sig med denne annonce, så virker det udelukkende troværdigt, hvis der kan føres bevis for de udtalelser der fremgår af annoncen. Annonceteksten indikere desuden, at Zahles Gymnasieskole følger deres dimittender 3 år efter de har forladt uddannelsesinstitutionen og at deres gymnasiale uddannelseskvalitet ligger på et tilstrækkeligt højt niveau til, at deres dimittender kan læse videre på en videregående uddannelse. Hvis Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil kunne anvende lignende gode argumenter i markedsføringen eller i anden kommunikation vedrørende uddannelserne, er det nødvendigt at indsamle data systematisk, hvilket endnu ikke foregår. De eneste valide tal der i dag er til rådighed, er ansøgerantallet til de enkelte uddannelser. Men disse siger kun noget om interessen for uddannelserne, ikke om kvaliteten og relevansen. Når der i 2012 var 250 ansøgere til uddannelsen i medieproduktion og ledelse (hvor der optages 60), viser det en vis interesse. Men da der efter optagelsesprocessen reelt set kun viste sig at være 50 egnede til optagelse, så rejser dette en lang række spørgsmål. Hvis Danmarks Medie og Journalisthøjskole vil vide om det fx er de rigtige ansøgere der bliver optaget på uddannelserne, så må man kende deres forkundskaber og man må vide hvordan de klare sig igennem deres uddannelsesforløb på individniveau. Men lige så vigtigt er det, at finde ud af om de rent faktisk ender med at finde plads i de professioner og funktioner de uddannes til. SIDE 12

15 Derfor vil det være nødvendigt, at indsamle data om de studerende både før, under og efter uddannelsesforløbet. På den måde vil man kunne besvare et utal af spørgsmål. Fx: Har vi ret i vores antagelser om, at de studerende som har et godt eksamensgennemsnit fra deres adgangsgivende gymnasiale uddannelse og som også har både engelsk og matematik på A niveau, (som vi anbefaler på MPL uddannelsen), også er dem der bliver gode studerende på Danmarks Medie og Journalisthøjskole? Hvordan går det med de gode studerende? Er det dem der får de gode job og får de eventuelt disse job forholdsvist hurtigt? Omvendt kan der spørges om, hvorvidt de dimittender som rent faktisk får de gode jobs forholdsvist hurtigt, også er dem som vi opfatter som værende gode studerende undervejs i uddannelsesforløbet, eller om det også har været de uddannelsessøgende, som vi under optagelsesprocessen, har vurderet som værende særdeles egnede til at blive optaget? Vi ved det faktisk ikke i dag. det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er den korrekte optagelsesprocedure vi anvender og om det er relevante krav vi stiller til optagelse? Vi ved det ikke i dag. Vi antager. Da man på MPL uddannelsen ved hver årgang har en frafaldsprocent på % er det lige så vigtigt at fokusere på de studerende som undervejs i studieforløbet enten falder fra eller ved hver eksamen klare sig forholdsvist dårligt. Forholder det sig sådan, at de ansøgere som vi i første omgang har vurderet som værende ikke egnede eller måske egnede til optagelse på Danmarks Medie og Journalistuddannelse men som vi alligevel har optaget også er dem der under studieforløbet klare sig under middel eller som ender med at gå ledige efter endt uddannelse alternativt ender med at få jobs som ikke nødvendigvis forudsætter at de har den uddannelse som vi har givet dem? Vi ved det ikke. Denne spørgerække kan i princippet fortsætte i det uendelige. Svarene kan kun findes, hvis man opbygger et nyt og systematisk kvalitetsmålingssystem, der inkluderer et kvantitativt og kvalitativt datagrundlag om alle de studerende, før under og efter uddannelsesforløbet. Først når dette er etableret og implementeret, vil man kunne udtale sig om de enkelte uddannelsers kvalitet og relevans. Den forgående rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013), fremsatte forslag til netop sådan en ny model. I rapporten blev det forsøgt, at tage højde for alle de problemstillinger der er rejst i dette problemfelt. Hensigten med implementeringen af denne nye model er altså, at finde svarene på alle disse spørgsmål og dermed kunne forbedre nuværende fremgangsmåder, så både uddannelserne, de studerende, dimittenderne og professionerne opnår et kvalitetsløft. Dette forventes at have en væsentlig strategisk betydning for hele Danmarks Medie og Journalisthøjskole. SIDE 13

16 Men da de forgående rapporter, ligesom denne, primært er et resultat af en enkeltpersons (mit) forholdsvist isolerede arbejde, kan der naturligvis rejses spørgsmål ved, om modellen kan finde udbredelse og accept i resten af organisationen, således at den rent faktisk kan implementeres og anvendes efter hensigten. Især når man tager i betragtning, at jeg som uofficiel, ikke ledende medarbejder er den der ønsker at drive forandrings og implementeringsprocessen. Derfor vil denne rapport primært fokusere på selve forandringsprocessen, herunder de typer af magt, modstand og beslutningsprocesser der opstår undervejs i implementeringsprocessen. 2.1 PROBLEMFORMULERING Hele dette problemfelt kan derfor opsummeres i en overordnet problemformulering for denne masterafhandling: Er det fremsatte forandringsprojekt: En ny uddannelseskvalitetsmodel med tilhørende dataindsamlings og evalueringsmodel applikerbar på Danmarks Medie og Journalisthøjskole og i givet fald, hvordan kan implementeringsprocessen så foregå mest optimalt? For med rimelighed at kunne besvare dette, har jeg fundet det hensigtsmæssigt at formulerer en række supplerende arbejdsspørgsmål: Hvilken type forandring, forandringsprojekt og forandringsproces er der tale om? Hvor langt er implementeringsprocessen på nuværende tidspunkt? Vil et pilotprojekt på MPL uddannelsen kunne danne inspiration for resten af organisationen? Giver en kvantitativ og kvalitativ dataindsamling og dataanalyse af MPL studerende brugbare svar på spørgsmålene om de gode og dårlige studerende om kvaliteten og relevansen af uddannelsen? Hvilke muligheder har jeg som uofficiel forandringsagent uden lederstatus, for at kunne implementere dette forandringsprojekt, herunder hvilken form for magt kan jeg anvende, som forandringsagent? Hvilken form for modstand og støtte kan der forventes under implementeringen? Er der særlige forhold i en offentlig uddannelsesinstitution, der gør implementeringsprocessen særlig vanskelig? SIDE 14

17 2.2 METODE og UNDERSØGELSESDESIGN For at kunne besvare problemformuleringens spørgsmål bedst muligt, er der opsat følgende undersøgelsesdesign. Indledningsvis vil det aktuelle forandringsprojekt blive beskrevet i form af et opsummerende resumé fra den forgående MMT rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013). Dette vil blive suppleret med oplysninger om de ændringer der er foretaget siden afleveringen af forgående projekt. Forandringsprojektets karakteristika vil herefter blive analyseret i forhold til forandringsledelseslitteraturen (primært Hayes, 2010). Hele forandringsprocessen vil blive gennemgået med udgangspunkt i strukturen fra John Hayes generiske forandringsprocesmodel Steps in the Change Process (Hayes 2010, p.47). Når netop denne model er valgt, skyldes det at den skaber et godt visuelt overblik over alle de faktorer der skal tages i betragtning i forbindelse med en forandringsproces, samtidig med at den kan fungerer som tjekliste undervejs gennem hele forandringsprocessen. Modellen består af seks procesled, en løbende evalueringsproces, samt en løbende stillingtagen til de menneskelige aspekter undervejs i forandringsprocessen. Modellen lægger desuden op til en vis form for kronologi. Derfor vil Hayes model danne framework / struktur for resten af denne rapports opbygning. Undervejs i hvert af Hayes procesled vil de enkelte problemstillinger blive sat i relation til relevante teorier, på lige netop dette område: 1. De eksterne forandringer, problemer og muligheder Her vil Kurt Klaudi Klausens teorier om Organisation og ledelse i det offentlige (Klausen 2010) samt konkrete krav fra Regeringen danne teorigrundlaget, suppleret med teorier fra kapitel 1 2 i Hayes Erkend behovet og begynd forandringsprocessen Her vil det være kapitel 3 4 i Hayes 2010, suppleret med John Kotters teorier om oplevelse af nødvendighed (Kotter 1999) 3. Diagnosticér nuværende og fremtidig tilstand og skab en vision Her vil teorigrundlaget være kapitel 5 7 i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om strategi og vision (Kotter 1999) 4. Planlæg og forbered forandringen Kapitel i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om kommunikation af forandringsvisionen og styrkelse af medarbejdernes kompetence (Kotter 1999) 5. Implementer forandringen Kapitel i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om generering af kortsigtede gevinster (Kotter 1999) 6. Fasthold forandring Kapitel i Hayes 2010, suppleret med Kotters teori om konsolidering af resultater (Kotter 1999) Ved hvert af Hayes seks forandringsprocestrin vil der, tro mod modellen, blive foretaget en evaluering af det, der er foregået, ligesom diskussionerne vedrørende de menneskelige aspekter vil blive behandlet (kapitel 8 13 i Hayes 2010), suppleret med teorier fra Kotter (1999) og Klausen (2010). SIDE 15

18 Når forandringsprojektet er beskrevet og karakteriseret, vil også jeg som forandringsagent blive analyseret, herunder de rammer hvorunder jeg har mulighed for at agere. Teorigrundlaget til dette vil primært blive hentet hos Kurt Klaudi Klausen (2010), John Kotter (1999) og John Hayes (2010) Beslutningsprocesserne og anvendelsen af magt i forbindelse med disse beslutningsprocesser, vil blive analyseret i forhold til Søren Christensen og Poul Erik Daugaard Jensens Kontrol i det stille om magt og ledelse (Christensen & Daugaard Jensen 2010). Modstand imod forandringen, vil blive analyseret i forhold til allerede nævnt litteratur, suppleret med Erhvervspsykolog Ejner Brylds teorier om de tre typer af modstand (MMT undervisning 2012). Som et væsentligt led i selve implementeringen af forandringsprojektet skal der igangsættes en kvantitativ og kvalitativ dataindsamlingsproces. Dette vil være en del af denne rapports empiriske datagrundlag og vil blive foretaget med udgangspunkt i fire årgange fra uddannelsen i medieproduktion og ledelse. Det drejer sig især om data vedrørende ansøgernes forgående kapabiliteter, deres studieaktivitet undervejs i studiet, deres eksamenskarakterer ved hver eksamen og deres efterfølgende stilling/funktion efter dimission. Data vil blive indhentet i samarbejde med studiesekretariatet og uddannelseslederen. Dette suppleres med data fra en nylig afsluttet dimittendundersøgelse, foretaget af en kollega, Lektor Suzi Lyng Hansen. 2.3 AFGRÆNSNING Af resursemæssige årsager afgrænses der fra en dybdegående analyse af hele det tværorganisatoriske kvalitetssikringssystem og dets organisering. Disse emner vil dog blive behandlet i mere bred forstand, hvor det undervejs findes relevant. Af samme årsager afgrænses der fra, at analysere kvalitetssikringen af alle de ni professionsbacheloruddannelser på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, ligesom hele efter og videreuddannelsesområdet ikke vil blive inddraget. I stedet vil denne rapports forandringsfokus være koncentreret om forandringsprojektets vej igennem forskellige beslutningsfora og om implementering af prototyper/pilotprojekter i afdelingen for medieproduktion og ledelse, samt min egen rolle som forandringsagent i hele organisationen. Erfaringerne fra dette vil fremover kunne fungere som rollemodel for de øvrige uddannelsesafdelinger. SIDE 16

19 3 FORANDRINGSPROJEKTET Arbejdet med den forgående rapport Etablering og implementering af en uddannelseskvalitetsmodel med fokus på måling af uddannelseskvalitet (Abildgaard 2013), fokuserede på tre hovedproblemstillinger. 1. En undersøgelse af begrebet kvalitet i uddannelse 2. En undersøgelse af hvilke faktorer der har indflydelse på den studerendes indlæringsproces 3. Fremstilling af en ny kvalitetsmålingsmodel på baggrund af ovenstående Undersøgelsen af Kvalitetsbegrebet blev anskuet ud fra både det samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige perspektiv og det viste sig, at der måtte defineres to former for kvalitet ; en funktionel kvalitet (de til rådighed stillede strukturer, rammer og resurser) en teknisk kvalitet (den studerendes evne til at opfylde uddannelsens og fagenes mål) Mens det naturvidenskabelige perspektiv havde fokus på både den funktionelle kvalitet og den tekniske kvalitet, så viste det sig, at det samfundsvidenskabelige perspektiv udelukkende koncentrere sig om den funktionelle kvalitet (Abildgaard 2013). Det naturvidenskabelige perspektiv har fokus på definering af kvalitetskrav og kravspecifikationer, samt det endelige slutresultat, mens det samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiv har fokus på mennesket og den støtte der gives undervejs i undervisningsforløbet. Hvor målet/slutresultatet (kvaliteten af dimittenden) har førsteprioritet i det naturvidenskabelige perspektiv, så har midlet (strukturen og støtten undervejs til målet) førsteprioritet i det samfundsvidenskabelige perspektiv. Disse to perspektiver viste sig således ikke at være i modstrid med hinanden, men derimod komplementere. Forholdet blev anskueliggjort med denne illustration (Abildgaard 2013). Da kvalitetsdefinitionerne var fastlagte, blev der fokuseret på hvordan der kan foretages kvalitetsmåling, inden for disse to kvalitetsbegreber. Hvor det virkede mere oplagt at foretage målinger af den tekniske kvalitet igennem eksamensresultater og senere ansættelsesforhold, så virkede det umiddelbart mere vanskeligt at opstille målbare kvalitetsmål for den funktionelle kvalitet. Dette førte til en gennemgang af, hvilke faktorer der har indflydelse på de studerendes indlæringsproces, hvor primært John Hatties (Hattie 2003) og Poul Nissen (Nissen 2011) forskning viste, at indflydelsesfaktorerne overordnet kunne opdeles i tre kategorier: De faktorer som underviseren har indflydelse på De faktorer som den studerende har indflydelse på De faktorer, som uddannelsesinstitutionen (organisationen) har indflydelse på Figur 1: Kvalitetsmålingsprojektets idegrundlag SIDE 17

20 Dette førte til konklusionen om, at det derfor er nødvendigt at måle på alle tre områder og derfor også nødvendigt at opstille målbare kvalitetsmål, for hvert af de tre områder (Abildgaard 2013). Ved opbygningen af den nye evaluerings og kvalitetsmålingsmodel, resulterede dette derfor i, af modellen skulle bestå af tre hovedelementer: A. PRE EVALUERING: Indgående teknisk kvalitet. En intern dataindsamling af de studerendes tekniske kvalitet inden optag på uddannelsen, (inkl. vurderingsresultatet fra optagelsessamtalerne): 1) Antal ansøgere til uddannelsen (totalt) 2) Antal afviste ansøgere (pga. af manglende kvalifikationer) 3) Antal indkaldte til optagelsesprøve/optagelsessamtale 4) Resultatet ved optagelsesprøve/optagelsessamtale 5) Gennemsnitligt gymnasialt karaktergennemsnit for alle optagne (evt. specificeret på Mat. og Engelsk) 6) Antal optagne på uddannelsen 7) Antal optagne med erhvervserfaring 8) Antal optagne med erhvervsuddannelse/faguddannelse B. EVALUERING UNDER UDDANNELSESFORLØBET 1) Den tekniske kvalitet: Organisationens interne dataindsamling af: i. Frafaldsprocent for studerende der har valgt forkert (typisk frafald på 1. semester) ii. Frafaldsprocent for studerende der ikke var studieegnede (ikke har kunnet følge med ) iii. Frafaldsprocent for studerende der stopper af personlige årsager iv. Frafaldsprocent for den samlede årgang v. Belastningsgrad samlet (i forhold til 60 ECTS point pr år) vi. Belastningsgradsfordeling på skemalagt og ikke skemalagt tid vii. Den gennemsnitlige fremmødeprocent viii. Den studerendes samlede fraværsprocent ix. Gennemsnitlig fejlprocent (dumpeprocent) x. Gennemsnitligt karaktergennemsnit for en årgang xi. Antal topkarakterer i forhold til mulige topkarakterer xii. Dimittendprocent 2) Den funktionelle kvalitet: Organisationens interne dataindsamling af: i. Graden af underviser til studerende kontakt ii. Selvstudieprocent 3) Den funktionelle kvalitet: De studerendes evalueringer af: I. UNDERVISER INITIEREDE INDFLYDELSESFAKTORER II. STØTTEFACILITETS INITIEREDE INDFLYDELSESFAKTORER III. DEN STUDERENDES EGNE INDFLYDELSESFAKTORER C. POST EVALUERING: Udgående teknisk kvalitet. Intern dataindsamling af dimittendernes første år efter endt uddannelse 1) Afsættelsesprocent i job eller under videregående uddannelse, efter 6 måneder 2) Afsættelsesprocent i job eller under videregående uddannelse, efter 12 måneder 3) Afsættelsesprocent af dimittender i specificerede professioner 4) Gennemsnitlig startløn pr måned 5) Videreuddannelsesprocent Hvor punkt A og C handler om at indsamle og systematisere data, så handler punkt B om intern kvalitetsmåling, evalueringer og registrering af disse data. SIDE 18

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse CBS cbs@cbs.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af CBS ansøgning om godkendelse af ny uddannelse, truffet følgende udkast

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover

Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Ekstern kvalitetssikring af uddannelserne nu og fremover Oplæg for censorerne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i teknik og it, 23. maj 2013 Evalueringskonsulent Martin Sørensen og chefkonsulent

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsfrist 1. juni 2015 Læs venligst medfølgende vejledning grundigt, før du udfylder ansøgningsskemaet. Du bedes udfylde

Læs mere

Referat af åbne punkter

Referat af åbne punkter 3. august 2015 Referat af åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 23. juni 2015 Mødested: Berlingske Media, Pilestræde 34, Købehavn

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projekt sommerskole ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Projektrapport, indhold: 1. Formål, tidsplan og økonomi...2 2. Afdækning af årsager til forlængelser...3 3. Andre institutioners erfaringer...4

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner

Notat om Master i ledelse af offentlige velfærdsinstitutioner Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 168 Offentligt Poul Erik Mouritzen Studieleder for masterstudierne Institut for statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Opdateret 8. januar 2010 Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 4 Indholdsfortegnelse FORORD...

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015

Pressekit Fakta om UCL. Opdateret oktober 2015 Pressekit Fakta om UCL Opdateret oktober 2015 Fakta om UCL Etablering af campus i Odense Økonomi Fordele Baggrund Uddannelseskvalitet og akkreditering Akkreditering og kvalitetssystem Uddannelsernes økonomi

Læs mere

Evaluering af undervisning på FARMA

Evaluering af undervisning på FARMA Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest

Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Udbud af bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker ved EUC Vest Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-547/HME DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser

SU-vurdering. Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering Rammer og kriterier for SU-vurdering af private uddannelser SU-vurdering 2014 Danmarks Evalueringsinstitut Eftertryk

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Nærmere adgangsregler for uddannelsen

Nærmere adgangsregler for uddannelsen Børne- og Undervisningsudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143, FIV Alm.del endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi

Ph.d. håndbog. Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Ph.d. håndbog Ph.d. Programmet Uddannelse, Læring og Filosofi v/institut for Læring og Filosofi Indholdsfortegnelse Velkommen... 4 1. Programmet... 4 1.1. Ph.d. programleder... 4 1.2. Sekretær... 4 1.3.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Københavns Universitet ku@ku.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Københavns Universitets ansøgning om godkendelse

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,

Læs mere

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet

AUDIT. - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis. Jan Mainz, Syddansk Universitet AUDIT - en metode til kvalitetsudvikling af klinisk praksis Workshop 4 Hvordan skal vi gennemføre audit i det danske sundhedsvæsen? Program Introduktion: Hvad er audit og har det effekt på kvaliteten af

Læs mere

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service din profil Som leder, kommende leder eller højt placeret medarbejder ønsker du at få en bedre forståelse af din virksomheds måde at fungere på i en stadig mere kompleks og globaliseret verden. Du har ledelseserfaring

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn?

Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Tid til at give kvalitetsarbejdet et eftersyn? Auditering som metode som middel til at undersøge om kvalitetsarbejdet møder eksterne forventninger og interne udfordringer i praksis. 4. april 2013 Chefkonsulent

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere