Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1.

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk 4. februar 2015 J.nr.: NMK og NMK Ref.: JAV-NMKN AFGØRELSE i sager om tilbygning, ridebane og stald i Borsholm i Helsingør Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1, i lov om planlægning 1. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse 6. februar 2014 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en tilbygning på 28 m 2 og til hestefold/ridebane på ejendommen matr.nr.7q Borsholm By, Hornbæk, beliggende Nørregårdsvej 9, Borsholm, 3100 Hornbæk. Nævnet stadfæster ligeledes kommunens afgørelse af 8. maj 2014 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til den samme tilbygning til oplag af hestevogne. Kommunens afgørelser står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse af 14. juli 2014 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af stald på 44 m 2 på ejendommen, og afgørelsen står således ved magt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelserne skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelserne er på ejerens vegne påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Agrovi Videncenter, som til sagen om tilbygningen på 28 m 2 og ridebanen har anført, at der uden landzonetilladelse kan opføres en småbygning på op til 50 m 2, og at det er overdrevent at kalde arealet for en ridebane, og som til sagen om staldbygningen på 44 m 2 har anført, at der er en umiddelbar ret til at opføre bygningen. Sagens oplysninger Området og ejendommen Ejendommen, der er på m 2, ligger i den østlige del af landsbyen Borsholm i et område, som i Kommuneplan er udpeget som særlig landsby, værdifuldt landskab og kulturmiljø. Landsbyen og dens omgivelser er i særlig grad velbevaret og har bevaret det middelalderlige præg med gårdene tæt samlet. Borsholm tilhørte i tidlig middelalder Esrum Kloster og var ladegård til klosteret. Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelsesinteresser i landområdet: BE 3 Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområderne skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedrin g af landskabs-, natur- og kulturværdierne. BE11 I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Lokalplanlægning skal have til formål a t bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhæ n- gen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade. Landsbyen ligger i kommuneplanens rammeområde 5.B12, hvori områdernes anvendelse fastlægges til helårsboligformål og jordbrugsformål samt andre anlæg, der kan indpasses i området uden væsentlig genevirkning i forhold til omgivelserne, og landsbyernes særlige miljømæssige og arkitektoniske kvaliteter bevares gennem et sæt af bebyggelsesregulerende bestemmelser. Det fremgår blandt andet af kommuneplanen, at landsbyerne i Helsingør Kommune er meget forskellige, men i sig selv udgør værdifulde kulturmiljøer. Flere af dem rummer også store landskabelige og kulturhistoriske værdier som f.eks. Borsholm, Tikøb og Gurre. Landsbyerne i kommunen er som i det øvrige Nordsjælland præget af et stort pres for at bygge og inddrage nye arealer til bebyggelse. Det er kommunens mål, at byggeri i landsbyerne kun tillades, når det ikke strider imod kommunens arkitekturpolitik og retningslinjerne for beskyttelse af kulturhistoriske værdier i det åbne land, at nybyggeri i landsbyerne skal begrænses, at landsbymiljøe r- ne skal sikres, og at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de landsbyer, hvor det ikke er sket endnu. Det fremgår eksplicit, at der skal laves en bevarende lokalplan for Borsholm. 2

3 Borsholm karakteriseres ifølge kommuneplanen ved en markant stjerneudskiftning og landsbystrukturen, hvor de store gårde dominerer. Strædet rummer oprindelige landarbejderboliger, beplantning i haver og levende hegn, der adskiller landsbyen fra de omgivende marker. Ejendommen Nørregårdsvej 9 ligger i en enklave med fire nyere ejendomme øst for landsbyens middelalderkerne. Syd for enklaven ligger Strædet med landarbejderboliger. Naboernes boliger ligger henholdsvis 15 m nord for og 35 m syd for ejendommens stald. Ejendommens fold/ridebane ligger henholdsvis 20 m nord for og få meter syd for skel til naboejendommene. 1. Sagen om tilbygning og ridebane Historik Ejendommen blev udstykket i 2006 med principiel tilladelse til at bebygge grunden. Helsingør Kommune meddelte den 15. marts 2010 landzonetilladelse til en bolig på 181 m 2 og garage/udhus på 100 m 2. Kommunens afgørelse blev af Danmarks Naturfredningsforening påklaget til Naturklagenævnet, som den 3. december 2010 stadfæstede afgørelsen med begrundelsen, at projektet i fornødent omfang tilgodeser de landskabs- og bevaringshensyn, der kendetegner området og byen. Naturklagenævnet lægger herved vægt på, at huset med den tilladte udformning, placering og størrelse i dialog med kommunen er søgt indpasset i landsbyen og ikke skiller sig afgørende ud fra den o m- kringliggende bebyggelse. Ejendommen er en af ganske få ejendomme med nyere bebyggelse i Borsholm. Af kommunens arkiver og af luftfotos fremgår det blandt andet, at opførelse af boligen blev påbegyndt i foråret 2010, og at boligen stod færdig i foråret 2012, at garagen og stalden stod færdig i 2012, at jordfolden/ridebanen ses på luftfotos fra foråret 2013, at ejeren i 2011 forespurgte kommunen om hestehold, da der var plads til stald, og da ejeren ville kunne have tre ponyer på 800 m 2 fold, og at kommunen svarede, at der ikke var tale om erhvervsmæssigt dyrehold, og at der var tale om et boligområde, hvor nabohensyn skulle iagttages, og at ejeren i maj 2013 spurgte kommunen om, hvad der var nødvendigt, hvis garagen skulle tilbygges med 33 m 2, og at kommunen oplyste hvilke oplysninger, der skulle fremsendes. Ansøgning om udvidelse af udhuset på 100 m 2 og om hestefold Sagen opstod, da en nabo anmeldte, at der var ridebane i haven, og at der var bygget en stald, som ikke havde været i nabohøring. Naboen tilkendegav, at der var bygget mere end tilladt på ejendo m- men, og at hesteholdet, som var installeret 8 m fra naboens terrasse og vinduer, forårsagede flueplage og lugt- og støjgener. Helsingør Kommune har derfor den 1. november 2013 bedt ejendommens ejer om at redegøre for forholdene om hestehold, gener fra hestehold, ridebane og stald. Ejendommens ejer har i af 3. november 2013 redegjort for, at de var blevet informeret om, at der ikke krævedes tilladelser til hestehold i landzone, så længe der var tale om hestehold på under 3

4 fire enheder. Ejeren havde spurgt naboen, hvor han var mindst generet af hesteholdet, og naboen havde svaret, at han helst ikke så det, men at han alligevel ikke brugte den del af haven, der stødte op til ejerens grund. Ejeren har oplyst, at der ikke er anlagt ridebane, men etableret en drænende belægning på 260 m 2, hvilket ikke er nær størrelsen på en ridebane (800 m 2 ); belægningen er for at undgå lugtgener og fodtose, og hestepærerne i folden fjernes hver dag. Der er ikke mødding på ejendommen. Ejer forstår ikke, at hestene skulle udgøre et støjproblem. Hestene er ikke på ejendommen fra medio maj til medio oktober. Naboerne har i af 13. november 2013 svaret, at de havde fået oplyst, at de tre ponyer pr i- mært skulle gå på lejet jord på nabogården. Det er ifølge naboen ikke korrekt, at de ikke benytter den omtalte del af haven. De 260 m 2, der er anlagt, bliver brugt som ridebane også af udefra kommende ridepiger. Flytningen af heste skete kun, fordi naboen påtalte det i foråret, men alligevel var der i sommer heste i ridelejr i tre uger. Daglig fjernelse af hestepærer skete først, efter der blev klaget. Helsingør Kommune har den 20. november 2013 besigtiget ejendommen, hvor ejeren blandt andet oplyste, at der går tre heste på ejendommen, men kun om vinteren, at der af og til kommer nogle udefra og rider på hestene, at der ikke er tale om en ridebane, men om en drænet hestefold med armeringsfliser, at de havde taget chancen med merbyggeriet, at de havde spurgt kommunen om regler for hestehold, at de dagligt fjerner hestepærerne, og at de tidligere havde snakket med naboen om hesteholdet. Herefter har Helsingør Kommune den 22. november 2013 varslet påbud om, at hestestald og ridebane skulle fjernes inden den 1. januar 2014, da der ulovligt var indrettet en 260 m 2 hestefold med armeringsfliser og med drænende grus samt en stald med tre hestebokse som en tilbygning på ca. 28 m 2 til eksisterende garage/udhus. Ejeren har derpå den 19. december 2013 ansøgt om lovliggørende landzonetilladelse til den tilbyggede hestestald og til hestefolden. Ansøger har anført, at han efter en henvendelse til Center for Teknik og Miljø havde forstået, at hestehold under fire dyreenheder ikke krævede særlige tilladelser, men at accept fra naboen var en god idé. Ansøger aftalte med naboen fælles indkøb af en hæk, men denne viste sig ikke at blive tæt. Ansøger tilbød nu at opsætte et hegn, så udsynet til ponyerne blev elimineret, og oplyste, at folden ville kunne flyttes ned til stuehuset, da nærmeste nabo her bifaldt denne placering. Ansøger har oplyst, at jordfolden ligger direkte op til åbne marker, som ansøger ønsker at kunne forpagte en del af. I af 6. januar 2014 har naboen bestridt ejerens fremstilling og navnlig anført, at den nabo, hos hvem ejeren ville leje jord, afslog at leje jorden ud og stadig ikke er interesseret i udlejning. Hegn eller beplantning kan ikke fjerne generne fra hestehold. Det er muligt, at der ikke er mødding på ejendommen, men udmugning fra stalden bliver spredt i bedene på Nørregårdsvej 7 og 9. Man har nu udstykket og bygget, så der maksimalt er 20 m mellem husene, hvilket må betegnes som tæt, lav bebyggelse, hvor man ikke skal have hestehold til gene for naboerne. Ejeren kalder det hobbyhestehold, men der er både ridebane og rideskole. 4

5 Kommunens bemærkninger og afgørelse af 6. februar 2014 Helsingør Kommune har den 6. februar 2014 meddelt afslag på lovliggørende landzonetilladelse til tilbygningen og hestefolden og påbudt ejeren at fjerne stalden og ophøre med at benytte haven som fold og ridebane inden den 17. marts Baggrunden for afgørelsen var blandt andet, at staldbygninger er opført uden landzone- og byggetilladelse kort tid efter, at Naturklagenævnet havde truffet afgørelse om, hvad der kunne bygges hvor på ejendommen, og at kommunens vejledning om hestehold i relation til miljølovgivningen (bekendtgørelse om milj ø- regulering af visse aktiviteter) i 2011 ikke anses for at kunne have skabt en berettiget forventning om en lovliggørende landzonetilladelse. Helsingør Kommune har vurderet, at det ansøgte er til gene for naboen; hestene går og rides få meter fra naboens skel. Et større og indsigtshæmmende plankeværk findes ikke foreneligt med varetagelsen af landskabshensynet, idet plankeværket vil stå som en barriere i landskabet, så b e- byggelsen ikke opleves som naturlig og med grønt imellem. Daglig græsning og ridning i haven finder kommunen ikke er en aktivitet, der kan foregå i en have i en boligenklave på grund af blandt andet uro og støv. Kommunen kan således ikke tillade, at haven omdannes og anvendes til hest e- hold. Naboer må her forvente, at der foregår sædvanlige haveaktiviteter. En tilladelse ville kunne få en væsentlig præcedensskabende effekt, da der i kommunen er mange små ejendomme, der har og kan ønske sig hestehold som her. Helsingør Kommune har endvidere henvist til Naturklagenævnets stadfæstelse af kommunens afg ø- relse i 2010 og anført, at byggeri herudover ikke er i overensstemmelse med nævnets tilkendegivelse og nabo-, landskabs- og planhensyn. Om end heste hører til i landzonen, havde kommunen ikke ved forudgående ansøgning tilladt stald og hestehold så tæt på naboejendomme på en ejendom med et areal på kun ca m 2. Den nuværende garage og skurarealet på de tilladte 100 m 2 står i et rimeligt forhold til ejendommens størrelse. Helsingør Kommune har endelig begrundet afslaget med, at Borsholm med dyrkningsfladen omkring er blandt kommunens højst prioriterede landskaber og kulturmiljøer. Ejerens fornyede ansøgning Ejeren har herefter den 4. marts 2014 ansøgt om at få fristen for påbuddet forlænget og om at bibeholde tilbygningen nu blandt andet til hestevogne. Til støtte herfor har ansøger anført, at bygningens harmoni ødelægges ved en nedrivning. Ansøger er indforstået med, at hestene ikke må være på ejendommen permanent, hesteboksene fjernes derfor, og anvendelsen af tilbygningen ændres fra hestehold til opbevaring. Ansøger har ikke pt. genhusningsmulighed til hestene, men i maj måned kan de komme på sommergræs. Ansøger har anført, at en skal betragtes som en klage over kommunens afgørelse, hvis ansøgningen ikke imødekommes. I øvrigt står ansøger uforstående over for påbuddets formuleringer om daglig græsning, da der er enighed om, at hestene er på ejendommen om vinteren. Daglig ridning på ridebanen er en overdreven formulering, da der i løbet af to vintre sammenlagt er redet der gange; der er aldrig støv, da arealerne alene anvendes i vintermånederne. Ansøger nævner, at der i flere omgange har gået fire grise på ejendommen, og at grisehuset stadig findes. Ydermere er hestehold ikke noget nyt 5

6 i beboelsesområdet, da en til to heste har haft stald og fold på matriklerne, hvor naboen på Bor s- holmvej 17 bor. Helsingør Kommune har ved af 5. marts 2014 udskudt påbudsfristen til den 15. maj 2014 for så vidt angår fjernelse af heste og bokse fra ejendommen. Afgørelse om bibeholdelse af tilbygningen til oplag af hestevogne vil blive truffet ved en ny lovliggørelsessag. Naboen på Borsholmvej 17 har i skrivelse af 19. marts 2014 opridset sagsgangen og spurgt kommunen om, hvor mange gange man kan søge om at få lovliggjort noget, som med fuldt overlæg er opført uden tilladelse. Naboen har anført, at en lovliggørelse vil åbne for en strøm af byggerier, hvor der søges om tilgivelse i stedet for tilladelse. Når udefrakommende har fri adgang til stald og ridebane, kan der i princippet rides dagen lang, også når ejeren ikke er hjemme. Der er i øvrigt også ma s- ser af tørre dage om vinteren, og så støver det. Det af ansøger anførte om grisehold mm. har ifølge naboen ingen relevans, da dyrene før i tiden havde et væsentligt større areal at opholde sig på og ikke gik lige op af naboens terrasse. Ejeren har ved af 24. april 2014 til kommunen oplyst, at de er i gang med at finde alternativer, da de ikke må have hestene på matriklen, og forespurgt, om de må etablere læskur/udestald/ løsdrift på de jordstykker, der ligger op til Nørregårdsvej, da de håber på en forpagtningsaftale. Helsingør Kommune har i af 25. april 2014 svaret, at kommunen på det foreliggende grundlag umiddelbart vurderer, at der ikke vil kunne gives landzonetilladelse til et sådant skur i det højt prior i- terede kulturmiljø og værdifulde landskab. Natur- og Miljøklagenævnet har i en sag i nabolaget afgjort, at der ikke kunne gives tilladelse til et læskur langt ude på marken. Kommunens bemærkninger og afgørelse af 8. maj 2014 Helsingør Kommune har den 8. maj 2014 meddelt afslag på lovliggørende landzonetilla delse til det tilbyggede opbevaringsrum på 28 m 2 til blandt andet opbevaring af hestevogne og påbudt tilbygningen fjernet inden den 16. juni Kommunen har gengivet tidligere sagsfremstilling, anbringender og vurderinger samt specifikt henvist til Naturklagenævnets ovennævnte afgørelse af 3. december Kommunen har vurderet, at garage/udhus på 100 m 2 står i et rimeligt forhold til grundens størrelse, når der som her er tale om planlægning af nybyggeri på en nyudstykket ejendom. En lovliggørende tilladelse ville desuden kunne skabe væsentligt præcedens, så kommunen skulle tillade og lovliggøre tilbygninger på små og indeklemte boligejendomme med hestehold i kommunens højst prioriterede landskaber. Møde i kommunen om sagen Herefter har ejeren og dennes bisidder, Agrovi Videncenter, bedt om et møde med Helsingør Kommune, da de fandt, at der var nye oplysninger i sagen. Kommunen svarede, at afgørelsen var truffet, og at oplysningerne kunne indgå som led i en klage. Ejeren henviste til, at de ikk e var inde i paragrafferne, og at kommunen kunne redegøre herfor på et møde, mens kommunen henviste til, at der var blevet holdt et indledende møde, at der var blevet partshørt, og at sagen var blevet drøftet indgående. Ejeren forklarede, at de arbejdede på at få hestene til at opholde sig ved Saunte, og kommunen forklarede, at den skulle have et skitseprojekt før stillingtagen. Der blev den 14. maj 2014 afholdt et møde, og ejeren fandt det uforståeligt, at de ikke kunne holde deres tre heste i 6

7 haven. Agrovi tilføjede, at det i boligenklaver som her var tilladt at holde under fire heste, jf. b e- kendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Kommunen forklarede, at stalden under alle omstændigheder forudsatte landzonetilladelse, og Agrovi spurgte, om stalden kunne stå i ejendommens fjerneste hjørne. Kommunen henviste til nabohensyn og landskab og til, at stalden så ville stå endnu mere frit i det åbne land; kommunen ville tage stilling hertil, hvis ejerne indsendte en begru n- det ansøgning herom. Ejeren forhørte sig om muligheden for at opstille en løsdriftsstald på ca. 30 m 2 på et jordstykke ud til Nørregårdsvej på den anden side af Nørregårdsvej 5. Kommunen ville se på det, hvis der blev ansøgt derom, og henviste til, at det bedste ville være at finde p lads til hestene i en ejendoms eksisterende bygninger eller eventuelt i tilknytning til eksisterende bygninger. Klagen Agrovi Videncenter har den 22. maj 2014 fremsendt en uddybende klage over Helsingør Kommunes afgørelse af 6. februar 2014 og påklaget kommunens afgørelse af 8. maj 2014, idet klager har anført, at det etablerede dyrehold er lovligt, og at der uden landzonetilladelse kan opføres en småby g- ning på op til 50 m 2. Klager har henvist til ejerens forespørgsel til kommunen om reglerne for at opstalde tre ponyer på egen ejendom beliggende i landzone og uden for lokalplanlagt område samt til kommunens svar vedrørende bestemmelser efter miljøbeskyttelseslovgivningen, herunder kommunens oplysning om, at ejeren umiddelbart har lov til at have ikke erhvervsmæssigt dyrehold på ejendommen. Klager har således konkluderet, at det etablerede dyrehold er lovligt. Med hensyn til tilbygningen har klager henvist til omtalen af primitive bygninger under kapitel i vejledningen til planloven, hvor der står, at opførelse af små bebyggelser såsom læskure og lignende typiske, primitive bygninger ikke kræver landzonetilladelse. Klager har anført, at det ikke nærmere er beskrevet, hvad der ligger i betegnelsen læskure, men at et læskur i henhold til lov om hol d af heste skal have en størrelse, så alle dyr samtidig kan hvile i skuret på et tørt leje. De tre ponyer kræver hver især et areal på 9 m 2, hvilket samlet set giver 27 m 2. Tilbygningen på 28 m 2 er således ikke større end nødvendigt for, at reglerne i lov om heste overholdes. Klager har anført, at materialevalget er identisk med det, der blev givet landzonetilladelse og byggetilladelse til, blot blev bygningen forlænget med ca. 7 x 4 m i forhold til de tilladte 100 m 2. Visuelt skiller bygningen sig således ikke ud, og man kan kun på et luftfoto se, at bygningen nu er blevet lidt længere. Klager har henvist til planlovens 36, stk. 1, nr. 7, hvorefter opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m 2 ikke kræver landzonetilladelse, når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse, og byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig. Med henvisning til den oprindelige landzonetilladelse til en bolig på 181 m 2 og garage/udhus på 100 m 2, hvor Naturklagenævnet lægger vægt på, at huset med den tilladte udformning, placering og størrelse i dialog med kommunen er søgt indpasset i landsbyen og ikke skiller sig afgørende ud fra den omkringliggende bebyggelse, har klager gjort gældende, at der ikke er noget i afgørelsen, der gør, at det ikke skulle være muligt at bygge yderligere et skur på 50 m 2. Ejeren valgte at bygge læskuret/stalden i forlængelse af garagen, så byggeriet ikke ville skille sig nævneværdigt ud. Klager har anført, at det vil være muligt alternativt at placere tre udebokse på 27 m 2 som vist på et luftfoto i klagen. Det følger af planloven, at det ikke kræver landzonetilladelse at opføre småbygni n- 7

8 ger på op til 50 m 2 ; der står hverken i lovteksten eller i vejledningen til planloven, at man kun kan opføre én småbygning på op til 50 m 2, eller at der i alt kun kan opføres småbygninger med et samlet areal på 50 m 2. Det er derfor ude af proportion, hvis det udførte byggeri skal fysisk lovliggøres, når der efterfølgende vil kunne søges om at opføre tre udebokse på 27 m 2 uden landzonetilladelse, blot fordi løsdriften til heste er bygget i forlængelse af garagen. Kommunens udtalelse Helsingør Kommune har henvist til afgørelserne med deres omtale af historik, overblik, sagsforløb og begrundelser. Helsingør Kommune har bemærket, at kommunens vejledning og henvisning til bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter skete i 2011 på baggrund af en løs forespørgsel og ikke af et konkret projekt. For at vejlede sendte kommunen links til diverse lovgivninger. Kommunen har oplyst, at stalden blev opført samtidig og i ét med garage/udhus, så bygningen i stedet for de tilladte 100 m 2 blev på 128 m 2. Byggetilladelsen til bolig på 181 m 2 og garage/udhus på 100 m 2 blev udstedt den 14. februar 2011, og ejeren færdigmeldte den 26. januar 2012 bolig på 181 m 2 og garage/udhus på 100 m 2. Kommunen lukkede byggesagen den 30. marts 2012 med bemærkning om, at der ikke var foretaget syn. Kommunen har udtalt, at der ikke her er tale om en primitiv bygning eller et læskur, men om en bygning med en anvendelse (stald og vognopbevaring), der forudsætter landzonetilladelse og bygg e- tilladelse. Der er tale om en bygning på 128 m 2, og bygningsstørrelsen overstiger således de 50 m 2, som ifølge planlovens 36, stk. 1, nr. 7, kan opføres uden tilladelse. Praksis for landzonetilladelse er lempelig op til 100 m 2, hvis det vurderes, at bygningen kan passes ind. På boligejendomme kræver stalde til få dyr landzonetilladelse uanset størrelsen. Den aktuelle bygning er udvidet uden tilladelse umiddelbart efter nøjere, samlet planlægning og Naturklagenævnsafgørelse. En lovliggørelse af byggeriet vil skabe præcedens i retning af større udhus- og garagebygninger i kommunens højt prioriterede og værdifulde landskaber. Kommunen anser udebokse som vist på luftfotoet i klagen for stalde, som kræver landzonetilladelse. Der er tale om en bygning med stor afstand til ejendommens øvrige bygninger, ca. 45 m til boligen og ca. 30 m til hjørnet af den tilladte garagebygning. 2. Sagen om stald med bokse og saddelrum Ansøgningen Agrovi Videncenter har med ansøgning af 27. juni 2014 på ejerens vegne ansøgt om opførelse af et skur på 44 m 2 /tre udebokse og saddelrum, som placeres på havearealet i ejendommens nordøstligste hjørne og ifølge ansøger maksimalt 20 m fra ejendommens bebyggelse. Skuret opføres i træ. Ansøger har anført, at der ikke er vedtaget en landzonelokalplan og således er en umiddelbar ret til at etablere ikke erhvervsmæssigt dyrehold. Husdyrgødningsbekendtgørelsens 6 og 8 omhandler 8

9 afstandskravet for et dyrehold over tre dyreenheder; her er der tale om et ikke erhvervsmæssigt dyrehold på tre ponyer, og det er væsentligt under tre dyreenheder. Ansøger har ligesom i klagen over tilbygningen på 28 m 2 anført, at det ikke nærmere er beskrevet i vejledning til planloven, hvad der ligger i betegnelsen læskure, men at et læskur i henhold til lov om hold af heste skal have en størrelse, så alle dyr samtidig kan hvile i skuret på et tørt leje, og at de tre ponyer hver især kræver et areal på 9 m 2, i alt 27 m 2, samt foder/saddelrum, og at skuret således bliver på 40 m 2 og ikke er større end nødvendigt for, at reglerne i lov om heste overholdes. Ansøger har henvist til planlovens 36, stk. 1, nr. 7, hvor der ikke kræves landzonetilladelse til at opføre småbygninger på op til 50 m 2, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse; der står intet i lovteksten eller i vejledning til planloven om, at man kun må opføre én småbygning på op til 50 m 2, eller at der kun kan opføres småbygninger med et samlet areal på 50 m 2. Der kræves derfor udelukkende en anmeldelse af skuret. Afstanden fra skel til den nuværende bygning er 27,5 m; den nye staldbygning placeres 7,5 m fra skel og efter nedtagning af den del af garagen, der er for lan g (4 m x 7 m), vil staldbygningen, der rummer fire bokse på 3 m x 3,5 m + tagudhæng, maksimalt ligge 20 m fra eksisterende bygninger på ejendommen. Ansøger har endvidere henvist til Naturklagenævnets afgørelse af 3. december Ansøger har anført, at der ikke er noget i afgørelsen, der gør, at det ikke skulle være muligt at bygge endnu et skur på op til 50 m 2. Ejeren ønsker at opføre tre udebokse på i alt 40 m 2. Ansøger har anført, at det er tilladt at anlægge en grusplads på 400 m 2 i sin have ligesom det er tilladt at anlægge en terrasse, og at den anlagte grusplads derfor er lovlig. Kommunens bemærkninger og afgørelse af 14. juli 2014 Helsingør Kommune har den 14. juli 2014 meddelt afslag på landzonetilladelse til det ansøgte. Ba g- grunden for afslaget er navnlig, at stalden vil ligge ca. 40 m fra boligen og uden tilknytning til ejendommens bygninger, at stalden vil påvirke det højt prioriterede landskab og landsbyen, at placeringen med stor afstand til egne bygninger ikke vil mindske generne fra hestene for naboen, at byrådet den 24. juni 2014 har vedtaget lokalplanforslag for en bevarende lokalplan for Bor s- holm, som ikke muliggør stalde på beboelsesejendomme, at en tilladelse vil skabe præcedens for de mange småejendomme i Helsingør Kommune og Nordsjælland, og at sådanne tilladelser til fritliggende bygninger til små hestehold ville være til gene for naboer og i strid med landskabsværdier. Helsingør Kommune har vurderet, at en facadelængde på mindst 12 m vil fortætte byggeriet i land s- bykanten; stalden vil kunne ses, når man kører på Borsholmvej. Borsholm er en af kommunens bedst bevarede landsbyer med hensyn til struktur og dyrkningsflade. Uanset, at der i denne ende af Bor s- holm er enkelte bygninger fra erne, vil tilbygning af landsbykanten påvirke landskabet og dyrkningsfladen visuelt. Selv om bygningen vil ligge længst muligt væk fra naboens bolig, skal by g- ningen huse heste, som ved deres færden i haven vil skabe gener for naboen. 9

10 Kommunen har henvist til, at opstaldning bør kunne ske på lejebasis inden for rimelig afstand af ansøgers bolig. Alternativt bør en stald af ansøgte størrelse søges opstillet nær eksisterende bygni n- ger og i en afstand fra nabobebyggelser, så der ikke opstår gener. Helsingør Kommune har henvist til det hidtidige sagsforløb, hvor kommunen har meddelt afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en tilbygget stald på 28 m 2 og til ridebane på ejendommen, til naboens klage over gener og til mødet med ansøger den 14. maj 2014, hvor kommunen var betæ n- kelig ved staldens placering på ejendommen og i landskabet generelt. Helsingør Kommune har anført, at landzonebestemmelserne indebærer, at tiltag, der ikke er nødve n- dige for landbrugsdrift, kræver tilladelse. Kommunens vurdering er sket efter en nøjere afvejning af formålet nytten og især nabo- og landskabspåvirkningen. Landzonetilladelse er en forudsætning for stalde til fritidsdyrehold. Stalde til små og ikke landbrugsrelaterede hestehold er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens 36, stk. 1, nr. 7, jf. bestemmelsens affattelse. Helsingør Kommune har redegjort for relationen til planlovens landzonebestemmelser og til beste m- melser inden for miljølovgivningen, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter. Kommunen har omtalt kommuneplanens retningslinjer og Forslag 5.37 til bevarende lokalplan for landsbyen, som blev vedtaget den 24. juni Helsingør Kommune har henvist til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 18. marts 2013 (NMK ), hvor nævnet ændrede kommunens lovliggørende landzonetilladelse til et mindre læskur på Strædet 3 i Borsholm til et afslag, da der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at det kunne begrunde en tilladelse inden for landskabsområdet og kulturmiljøet. Klagen Agrovi Videncenter har i klage af 7. august 2014 fastholdt, at det ansøgte ikke kræver landzonetill a- delse, idet skure og primitive bygninger, jf. vejledningen til planloven, ikke kræver landz onetilladelse, at det ansøgte er under 50 m 2 og derfor ikke kræver landzonetilladelse, at hesteholdet ikke kræver landzonetilladelse og var lovligt etableret før offentliggørelsen af lokalplanen, og at det følger af dyreværnsloven og lov om heste, at heste skal have et læskur eller lignende primitiv bygning i vinterhalvåret. Kommunens udtalelse Helsingør Kommune har den 19. august 2014 fastholdt, at landzonetilladelse til stalden er nødvendig, da der ikke er tale om skur-, garage- eller drivhusformål, som er undtaget fra landzonetilladelse ifølge planlovens 36, stk. 1, nr. 7, at landzonetilladelse er nødvendig, fordi stalden ikke ligger i tilknytning til ejendommens bygni n- ger, at kommunen ikke anser hesteholdet for lovligt, da kommunen hverken har tilladt anvendelsen af haven til fold/ridebane eller stalden, der skulle huse hestene, og at stalden vil skæmme værdifuldt landskab og særlig landsby og skabe præcedens. 10

11 Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet skal tage stilling til de påklagede forhold efter planlovens kapitel 7 om landzoneadministration. Nævnet skal således tage stilling til, om kommunens afslag af 6. februar og 8. maj 2014 på bibeholdelse af tilbygningen på 28 m 2 og på ridebanen er i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser, og til om kommunens afslag af 14. juli 2014 på opførelse af en stald (udebokse og saddelrum) på 44 m 2 ca. 30 m fra ejendommens lovlige bebyggelse er i overensstemmelse med landzonebestemmelserne. Planlovens 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbest y- relsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landsk a- belige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemme l- serne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urim e- lige gener, samt til hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager. Praksis er meget restriktiv i områder, der er udlagt som særligt beskyttelsesområde. Der kræves ikke landzonetilladelse til opførelse af garager, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m 2, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse, og byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig, jf. planlovens 36, stk. 1, nr. 7. Det er en undtagelsesbeste m- melse, og bestemmelsen skal derfor fortolkes snævert. Et af formålene med landzonebestemmelserne er at sikre, at landskabelige hensyn tilgod eses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området. Planlovens landzonebestemmelser har til formål at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Ud fra landskabelige hensyn skal bygninger som udgangspunkt placeres i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. Ifølge lovbemærkningerne vil tilknytningskravet som udgangspunkt være opfyldt ved opførelse inden for en afstand af indtil ca. 20 m fra bebyggelsen. Afstanden er dog ikke alene afgørende, idet det beror på en samlet vurdering af, om byggeriet naturligt kan opleves som havende tilknytning til den eksisterende bebyggelse, blandt andet henset til terrænforhold og landskabet i øvrigt. Det følger af Natur- og Miljøklagenævnets praksis for tilbygninger på almindelige beboelseseje n- domme, at der ikke gives tilladelse til udhusbygninger på over 100 m 2, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i denne sag foreligger helt særlige omstændigheder, der kan begrunde en tilladelse til en udhusbygning på 128 m 2. En tilladelse vil være i strid med kommuneplanens retningslinjer, herunder udpegningen af Borsholm som særlig landsby med kulturhistoriske interesser og områdets udpegning som landskabeligt værdifuldt. Endelig taler nabohensyn og præcedens afgørende imod en tilladelse til det ansøgte. Natur- og Miljøklagenævnet finder heller ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at hestefolden/ridebanen ikke kan tillades. Ejendommens størrelse, nabohensyn og præcedens taler også her afgørende imod en tilladelse. 11

12 Natur- og Miljøklagenævnet er ligeledes enig med kommunen i, at skuret/udeboksene på 44 m 2 er en stald, og at bygningen således forudsætter landzonetilladelse. En stald er ikke omfattet af undtage l- sesbestemmelsen i 36, stk. 1, nr. 7; bygningen er i øvrigt ansøgt opført godt 40 m fra og således uden tilknytning til ejendommens enfamiliehus og falder også af den grund uden for de småbygninger, der er tale om i bestemmelsen. Der er tale om en staldbygning, der ønskes opført ca. 30 m væk fra beboelsesejendommens lovlige bebyggelse. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor heller ikke her anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at staldbygningen ikke kan tillades. Nævnet har lagt vægt på, at bygningen vil skæ m- me landskabet og ikke være i overensstemmelse med beskyttelsesinteresserne i området. I øvrigt taler også her ejendommens størrelse, nabohensyn og præcedens afgørende imod en tilladelse. Det af klager anførte kan ikke føre til andet resultat. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster herefter Helsingør Kommunes afgørelse af 6. februar 2014 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til tilbygningen på 28 m 2 og til hestefold/ridebane og stadfæster kommunens afgørelse af 8. maj 2014 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til den samme tilbygning med ændret anvendelse til oplag af blandt andet hestevogne. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster ligeledes Helsingør Kommunes afgørelse af 14. juli 2014 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af stald til udebokse og saddelrum på ejendommen. Frist for lovliggørelse fastsættes af Helsingør Kommune. Lena Kongsbach Ankechef / Jan Vater Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Agrovi Videncenter, att.: Jannik Noe-Nyegaard, Industrivænget 22, 3400 Hillerød, agrovi@agrovi.dk og jnn@agrovi.dk Bjarne og Susanne Johansen, Borsholmvej 17, 3100 Hornbæk, kvs@dlgtele.dk Helsingør Kommune, Natur og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde, sagsnr. 13/22888 og 14/11592 samt 14/8868 og 14/11738, mail@helsingor.dk og hwa02@helsingor.dk 12