Kommunal rekruttering i Syddanmark
|
|
- Aage Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunal rekruttering i Syddanmark Marts 2009
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning og konklusion Den demografiske udvikling...7 Befolkningen bliver ældre...7 Der bliver færre i den erhvervsaktive alder Udviklingen i arbejdsstyrken...10 Vil en konjunkturnedgang fjerne risikoen for mangel på arbejdskraft?...11 Er pendling løsningen? Rekruttering til Regionen og kommunerne i Syddanmark...14 Jobskifte før tilbagetrækningsalderen...14 Hvor stor bliver tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet?...16 Ændring af aktiviteten i kommunerne som følge af befolkningsudviklingen Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Syddanmark Forslag til initiativer...25 Bilag A: Metode til beregning af overslag for tilbagetrækningen...29 Bilag B: Udvidet oversigt over afgang fra arbejdsmarkedet for ansatte i de syddanske kommuner og Region Syddanmark, Bilag C: Af- og tilgang fra kommunerne og Region Syddanmark til den statslige og private sektor, marts marts 2008, fordelt på udvalgte stillinger Bilag D: Tilgangen til udvalgte uddannelser...32 Bilag E: Befolkningsfremskrivninger og flyttemønstre
3 1. Indledning Den foreliggende analyse er resultatet af et møde i kommunaldirektørkredsen i Syddanmark i foråret Beskæftigelsesregionen deltog på mødet med et oplæg om arbejdskraftmangel nu og i fremtiden. I oplægget blev især betydningen af den demografiske udvikling fremhævet. I de efterfølgende drøftelser opstod et ønske om at få belyst den kommunale samt Region Syddanmarks rekrutteringssituation i et tidsperspektiv på 5-10 år. Ønsket var først og fremmest at få en indikation af, om kommunerne står på en brændende platform med alvorlige rekrutteringsproblemer inden for de næste 5-10 år som følge af den demografiske udvikling. En styregruppe og tilhørende arbejdsgruppe blev nedsat. påtog sig sekretariatsopgaven, og analysen er således blevet til i et samarbejde mellem kommunaldirektørkredsen i Syddanmark og Beskæftigelsesregionen. Region Syddanmark har deltaget med en repræsentant i arbejdsgruppen og har især bidraget til afsnittet om pendling og forslag til initiativer. Analysen belyser omfanget af de rekrutteringsproblemer, som den enkelte kommune står over for i de kommende år og præsenterer forskellige bud på løsninger. Det gør analysen velegnet som udgangspunkt for drøftelser i kommunalbestyrelsen/politiske udvalg med henblik på at finde strategier, der kan imødegå eventuelle rekrutteringsproblemer. Rapporten består dels af en hovedrapport med bilagsmateriale og dels af et planchesæt for hver kommune. 3
4 2. Sammenfatning og konklusion Demografi og konjunkturer Rekrutteringssituationen i de næste 5-10 år er grundlæggende, at de ældre årgange i befolkningen, som forlader arbejdsmarkedet, er større end de yngre årgange, der skal erstatte dem, jf. figuren nedenfor. Inden for de næste 10 år mister Syddanmark indbyggere i den erhvervsaktive alder svarende til hele befolkningen i Nyborg mellem 16 og 64 år På vej ud Antal personer På vej ind år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år Befolkningen fordelt på alder, Syddanmark 2008, kilde: DS og egne beregninger Det stigende antal ældre borgere vil desuden medføre et større behov for kommunale/regionale serviceydelser og dermed personale inden for socialog sundhedsområdet. Inden for de næste år vil rekrutteringssituationen generelt være påvirket af konjunkturnedgangen. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at det er den private sektor, som rammes af faldende beskæftigelse. Inden for den offentlige er der fortsat forventninger om stigende beskæftigelse. Det gælder også i Syddanmark på nær branchen undervisning, hvor der forventes et mindre fald. Konjunkturnedgangen vil på kort sigt kun lette rekrutteringssituationen for de fagbetegnelser, hvor der i udstrakt grad er et fælles arbejdsmarked på tværs af den offentlige og private sektor. Endelig er det vigtigt at se ud over den nuværende konjunkturnedgang og erindre fra tidligere erfaringer, at der efter en konjunkturvending hurtigt kan blive pres på arbejdsmarkedet igen. Overvejes pendling fra de øvrige regioner og øget brug af udenlandsk arbejdskraft som en løsning, er det vigtigt at være opmærksom på, at de øvrige regioner samt de nærmeste nabolande også står over for et faldende befolkningstal i den erhvervsaktive alder. 4
5 Tilbagetrækning i de syddanske kommuner I de syddanske kommuner er det samlet set især: o Lærere (folkeskolen) o Pædagoger o Kontor- og edb-personale o Teknisk personale o Social- og sundhedsassistenter o Social- og sundhedshjælpere o Bioanalytikere (ny betegnelse for Hospitalslaborant - faggruppen er alene relevant for Region Syddanmark) hvor der kan forventes en stor tilbagetrækning til pension inden for de næste 5-10 år. For nogle af områderne samt andre mindre ansættelsesområder med en høj tilbagetrækningsprocent vurderes rekrutteringssituationen dog mindre vanskelig. Derudover har o Sygeplejersker en relativ stor afgang til den private/statslige sektor, og kombineret med en aktuel stor mangel betyder det, at der bør fokus på dem, selv om tilbagetrækningen er relativ beskeden. Rekrutteringssituationen i de syddanske kommuner De 8 områder ovenfor er i dag alle på nær visse områder inden for kontorog edb-personale registreret som mangelområder i Beskæftigelsesregionens overvågning af arbejdsmarkedet. Udviklingen i tilgangen til uddannelserne tyder ikke på, at situationen bliver bedre i de kommende år. Antallet af børn mellem 7 og 16 år falder med 9 % frem til 2018, og antallet af ældre over 65 år stiger med 31 %. I den udstrækning, det slår igennem i behovet for arbejdskraft, vil det afhjælpe manglen på lærere, men forværre manglen på de fire sundhedsuddannelser. Konklusion Analysen af tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet i de kommende 5-10 år lægger op til, at de syddanske kommuner samt Region Syddanmark bør overveje initiativer inden for følgende faggrupper: o Lærere (folkeskolen) o Social- og sundhedsassistenter o Social- og sundhedshjælpere o Sygeplejersker o Bioanalytikere 5
6 De syddanske kommuner arbejder allerede med en række forskellige initiativer til forbedring af rekrutteringssituationen. Som et supplement hertil foreslås, at de syddanske kommuner og Region Syddanmark tager initiativ til fælles projekter med henblik på at forbedre den samlede syddanske rekrutteringssituation for den kommunale/regionale sektor. Det vil være oplagt at have særlig fokus på de 5 fagbetegnelser ovenfor, men herudover er der en række andre områder, hvor rekrutteringssituationen af andre årsager fortsat vil være vanskelig i de næste 5-10 år. Konkret foreslås, at Kommunekontaktrådet i Syddanmark drøfter initiativer inden for: Udvidelse af den effektive arbejdsstyrke ved: o substitution med andre faggrupper på mangelområder, herunder brug/opkvalificering af utraditionelle faggrupper. o at nedbryde barrierer for køn, indvandreres beskæftigelse og personer uden for arbejdsstyrken. o arbejdsorganisering, sygefravær og brug af deltid. o rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Innovation og anvendelse af velfærdsteknologi for at adressere de fremtidige udfordringer, der ligger i at levere bedre, billigere og mere sammenhængende service til borgere, brugere og patienter. Både i den enkelte organisation og tværgående: o Velfærdsteknologi inden for ældreområdet o Metoder til regulering af serviceniveauet o Personalebesparende innovation o Innovation i den offentlige sektor i sammenhæng med Vækstforums arbejde En regional strategi for velfærdsuddannelserne med fokus på den faldende søgning til uddannelserne og det stigende frafald. Image/branding af Syddanmark, hvor der indgår delstrategier for områder med rekrutteringsproblemer. 6
7 3. Den demografiske udvikling Befolkningen bliver ældre Befolkningen i Syddanmark vil ifølge prognoserne stige frem til 2030 med 5 %, hvilket er lige under stigningen på landsplan på 6 %. Udfordringen er altså ikke, at befolkningstallet falder, men at befolkningens aldersprofil ændrer sig, og der bliver flere i de ældre aldersgrupper. Der bliver færre i den erhvervsaktive alder Der bliver flere i de ældre aldersklasser og færre i den erhvervsaktive alder. Figur 1 illustrerer, hvorledes antallet af personer i aldersgrupperne under 59 år med enkelte undtagelser falder i forhold til antallet i 2008, og hvorledes antallet af personer i aldersgrupperne over 60 år stiger. Figur 1: Ændringen i befolkningstallet i Syddanmark i forhold til 2008 fordelt på aldersgrupper år år år år 6-15 år 0-5 år år år Befolkn. i alt Over 80 år år Ændring, antal personer Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning, 2008, og egne beregninger. I den øvrige del af landet forventes en lignende udvikling, men som figur 2 viser, er faldet i antallet af personer i den erhvervsaktive alder størst i regionerne Nordjylland og Syddanmark. På landsplan forventes et fald på 4 % og i Nordjylland og Syddanmark hhv. 10 % og 7 % frem til Faldet i den erhvervsaktive aldersgruppe er for Syddanmark et forholdsvis jævnt fald frem til 2025, hvorefter faldet bliver kraftigere i årerne frem til 2034 og derefter igen et mere moderat fald. 7
8 Figur 2: Udviklingen i antal personer i den erhvervsaktive alder, år, i de 5 regioner og hele landet, indeks: 2008=100 Indeks: 2008= Region Syddanmark Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning, 2008, og egne beregninger. Den erhvervsaktive befolkning i Syddanmark vil altså være faldende frem til 2030, men der er stor forskel på, hvordan den enkelte kommune i Syddanmark påvirkes af udviklingen. Der forventes fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder i alle kommuner i Syddanmark, jf. figur 3. Kommunerne i Trekantområdet og videre over Fyn til Nyborg slipper med mindre fald i den erhvervsaktive befolkning end de øvrige kommuner. Kommunerne med de mindste fald i de årige har dog samtidig de største stigninger i den samlede befolkning. Det er helt overvejende stigninger i aldersgrupperne over 64 år, og dermed undgår disse kommuner ikke budgetmæssige konsekvenser af befolkningsudviklingen. 8
9 Figur 3: Procentvis ændring i hhv. den samlede befolkning og de årige fra 2008 til 2030 fordelt på kommunerne i Syddanmark Fanø Tønder Ærø Aabenraa Faaborg-Midtfyn Sønderborg Haderslev Billund Varde Esbjerg Kerteminde Svendborg Fredericia Nyborg Assens Syddanmark Nordfyns Odense Vejen Kolding Vejle Middelfart Langeland Ændring, % Den samlede befolkning årige Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning, 2008, og egne beregninger. I dette kapitel er der fokus på udviklingen i befolkningstallet, men i et beskæftigelsespolitisk perspektiv er det arbejdsstyrken som et udtryk for udbuddet af arbejdskraft til virksomhederne, som har interesse. Arbejdsstyrken er defineret som summen af antallet af beskæftigede og antallet af ledige. Dermed er der en nær forbindelse mellem arbejdsstyrken og størrelsen af befolkningen i den erhvervsaktive alder. 9
10 4. Udviklingen i arbejdsstyrken Arbejdsstyrken består af alle beskæftigede samt ledige, der er jobsøgende. Dvs. arbejdsstyrken er det relevante udtryk for det udbud af arbejdskraft, som står til rådighed for virksomhederne. I figur 4 er beregnet en prognose for arbejdsstyrken under forudsætning af samme erhvervsfrekvenser som i Dvs. udviklingen i arbejdsstyrken afspejler alene udviklingen i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Figur 4: Prognose for udviklingen i arbejdsstyrken, år, i Syddanmark med erhvervsfrekvensen fastholdt som i Syddanmark Antal pers Effekten af Velfærdsaftalen Kilde: Danmarks Statistikbank og egne beregninger Erhvervsfrekvensen er imidlertid ikke konstant. Velfærdsaftalen fra juni 2006 blev netop gennemført for at hæve andelen af befolkningen, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Fra 2019 til 2022 forhøjes aldersgrænsen for efterløn gradvis fra 60 til 62 år. Tilsvarende forhøjes aldersgrænsen for folkepension med 2 år fra 2024 til Yderligere vil aldersgrænserne fremover blive reguleret, hvis den gennemsnitlige levealder stiger. I figur 4 er der indlagt et estimat for effekten af velfærdsaftalen på tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det er dog alene effekten fra de ændrede aldersgrænser, som er indlagt, og den gennemsnitlige levealder er således forudsat uændret. 1 Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen, som enten er i beskæftigelse eller er jobsøgende. 10
11 Det ses af figur 4, at alene udviklingen i befolkningstallet betyder, at arbejdsstyrken falder fra personer i 2008 til i 2015 og til i Dvs. fald på hhv og personer eller svarende til fald på hhv. 1,5 % og 7,6 %. Går vi videre til 2040, er der et fald på knap personer, svarende til et fald på 10,6 %. Ud fra prognosen for udviklingen i arbejdsstyrken ser der ud til at blive alvorlige mangelproblemer på arbejdsmarkedet i de kommende 20 år. Allerede i dag er der betydelige mangelproblemer. Godt 16 % af de stillingsbetegnelser, som indgår i Beskæftigelsesregionens arbejdsmarkedsbalance, er betegnet som mangelområder. Dvs. områder, hvor virksomhederne melder om forgæves rekrutteringer. Med et fald i arbejdsstyrken i de kommende år kan mangelsituationen kun blive værre. Effekten fra Velfærdsaftalen får ikke indflydelse på de næste 5-10 år, som har hovedfokus i rapporten. Selv efter 2019, hvor Velfærdsaftalen får effekt, er der kun tale om en udsættelse af problemerne med en 5-6 år. Vil en konjunkturnedgang fjerne risikoen for mangel på arbejdskraft? I Økonomisk redegørelse, december 2008, forventes beskæftigelsen på landsplan at falde med personer i 2009 og ledigheden at stige med personer. Tilsvarende tal har andre institutioner været fremme med. Spørgsmålet er derfor, om faldet i arbejdsstyrken, som følge af den demografiske udvikling i de kommende år, bliver modsvaret af et tilsvarende fald i beskæftigelsen? Det vil i givet fald betyde, at den nuværende mangelsituationen ikke forværres eller måske endda afløses af overskud på arbejdskraft. Hertil kan bemærkes, at den nuværende konjunkturnedgang først og fremmest forventes at ramme beskæftigelsen inden for den private sektor. Hvor der forventes et fald i beskæftigelsen i den private sektor på personer i 2009 på landsplan, er der omvendt forventninger om en fortsat stigning i beskæftigelsen i den offentlige sektor på personer 2. Denne tendens viser sig også i Beskæftigelsesregionens opgørelse over forgæves rekrutteringer på det syddanske arbejdsmarked i efteråret Her er der i forhold til efteråret 2007 en samlet nedgang i antallet af forgæves rekrutteringer på 59 %. Inden for typiske offentlige stillinger som social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, sygeplejersker samt folkeskolelærere er den samlede nedgang kun på knap 27 %. Selv en hård konjunkturnedgang giver ikke grundlag for at aflyse bekæmpelsen af mangelproblemer som den vigtigste indsats i beskæftigelsespolitikken. Er pendling løsningen? Udpendlingen fra Syddanmark er større end indpendlingen, og det er nærliggende at forsøge at øge indpendlingen og/eller reducere udpendlingen. I vurderingen af potentialet bør figur 2 inddrages, idet befolkningen i den erhvervsaktive alder også falder i de øvrige regioner, selv om faldet er mindre i naboregionerne. 2 Kilde: Økonomisk redegørelse, december Arbejdsmarkedsoverblik, januar
12 Figur 5: Ind- og udpendling til/fra Syddanmark Indpendling fra nabolande som eksempelvis Tyskland og Polen skal tilsvarende vurderes i lyset af de betydelige demografiske problemer, som de står over for i de kommende år, jf figur 6. Figur 6: Udviklingen i den erhvervsaktive befolkning (15-64 år) i de vigtigste rekrutteringslande Sverige Danmark Baltiske lande Polen Tyskland Kilde: Analyserapport 2009,. 12
13 Yderligere skal det bemærkes, at pendling betyder, at selv de kommuner, som ikke bliver specielt hårdt ramt af det faldende antal personer i den erhvervsaktive alder, alligevel vil kunne mærke det i form af færre indpendlere, jf. figur 7. Figur 7. Pendlingsstrømme Kilde: og Region Syddanmark, 2008, Notat om pendling. Anm.: For at forenkle billedet er kun de store pendlingsstrømme vist i figuren. Pendling fra øvrige regioner til kommunerne i Syddanmark udgør mindre end 5 pct. 13
14 5. Rekruttering til Regionen og kommunerne i Syddanmark I de foregående kapitler er rekrutteringssituationen i Syddanmark beskrevet generelt med udgangspunkt i den demografiske udvikling. I dette kapitel fokuseres på rekrutteringssituationen for Region Syddanmark og kommunerne i de næste 5-10 år. Behovet for rekruttering afhænger af: jobskifte før tilbagetrækningsalderen tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet i de kommende 5-10 år. ændring af aktiviteten i kommunerne som følge af befolkningsudviklingen eller andre årsager herunder politisk beslutning om et andet serviceniveau. Jobskifte før tilbagetrækningsalderen FLD 4 opgør i deres lønstatistik, hvor mange der skifter job fra og til den kommunale sektor. Præcist hvor uden for den kommunale sektor der skiftes fra og til, er det dog ikke muligt at afgøre. Der kan være tale om skift fra/til job i staten, den private sektor, offentlige ydelser eller forsørgelse for egne midler. For over 60-årige kan det således bl.a. være til pension, og for de yngre aldersgrupper kan det være skift fra SU til det første job i den kommunale sektor. Afgrænses til aldersgruppen under 60 år, undgås skift til pension, og afgrænses yderligere til aldersgruppen årige, frasorteres skift fra SU til det første job i den kommunale sektor. Dermed kan hovedparten af registreringerne henføres til jobskift mellem hhv. den kommunale og den statslige/private sektor. Herudover er der skift imellem kommunerne, men det vil hovedsagelig være til andre syddanske kommuner og påvirker ikke det samlede udbud i Syddanmark. Tabel 1 viser, at afgrænses til årige, så er nettoafgangen fra den samlede kommunale/regionale sektor med 0,2 % af beskeden størrelse. For personalegrupperne Undervisning og pædagogik mv. og Sundhedspersonale er der positiv nettoafgang. For Teknisk og Administrativt personale er nettoafgangen negativ (dvs. tilgangen til den kommunale/regionale fra den private/statlige sektor er større end afgangen). De tre stillingsbetegnelser med størst nettoafgang: Læger og overlæger (2,4 % eller ca. 200 pers. over en 5-årig periode) Social- og sundhedsassistenter mv. (2,3 % eller ca. 800 pers. over en 5-årig periode) Sygeplejersker (2,1 % eller ca. 650 pers. over en 5-årig periode). 4 FLD står for Det fælleskommunale løndatakontor. 14
15 Afgangen kan være præget af, at opgørelsen er for perioden marts 2007 til marts 2008 med højkonjunktur. Under den nuværende konjunkturnedgang bliver afgangen formentlig mindre. Tabel 1: Af- og tilgang fra kommunerne og Region Syddanmark til den statslige og private sektor, marts marts 2008, fordelt på udvalgte stillinger årige Under 60 år Nettoafgang Antal Andel af ansatte, % Afgang Tilgang Afgang Tilgang Nettoafgang Antal Andel af ansatte, % De syddanske kommuner og Region Syddanmark i alt , ,4 Undervisning og pædagogik mv , ,6 - Lærere , ,7 - Pædagoger , ,2 Sundhedspersonale , ,4 - Bioanalytiker , ,4 - Ergo- og fysioterapeuter , ,9 - Læger og overlæger , ,8 - Social- og sundhedsassistenter mv , ,7 - Social- og sundhedshjælpere mv , ,7 - Sygeplejersker , ,9 Teknisk personale , ,0 - Teknisk personale med mellem ell. lang videregående udd , ,5 Administrativt personale mv , ,4 - Kontor- og edbpersonale , ,6 - Socialrådgiver og socialformidler , ,8 Bem. De 4 hovedområder indeholder udvalgte stillingsbetegnelser svarende til 72 % af alle ansatte i kommunerne og Region Syddanmark. For hvert hovedområde er angivet et eller flere eksempler på de stillingsbetegnelser, som indgår. Bilag B indeholder den fulde liste. Blandt personerne, der skifter job på tværs af sektorerne, vil der være personer som vender tilbage til den sektor de oprindelig kom fra. Der er altså ikke nødvendigvis tale om en varig gevinst eller tab af arbejdskraft. 15
16 Hvor stor bliver tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet? I figur 8 er samtlige ansatte i de syddanske kommuner og Region Syddanmark fordelt på alder. Til sammenligning er også kurven for samtlige beskæftigede i private erhverv i Syddanmark lagt ind i figuren. Figur 8: Samtlige ansatte i Region Syddanmark, de syddanske kommuner og beskæftigede i private erhverv i hele Syddanmark fordelt på aldersgrupper % Under 20 år år år år år år år år år år Over 65 år Region Syddanmark De syddanske kommuner Samtlige beskæftigede i private erhverv i Syddanmark Kilde: FLD og Danmarks Statistikbank samt egne beregninger. Data er fra hhv. marts 2008 og 1. januar Samtlige beskæftigede i Syddanmark ekskl. brancherne Offentlig administration, Undervisning, Sundhedsvæsen og Sociale institutioner er anvendt som et udtryk for beskæftigede i private erhverv. Det ses, at aldersprofilen er ældst i de syddanske kommuner, lidt yngre i Region Syddanmark og yngst for beskæftigede i private erhverv i Syddanmark. I løbet af de næste 5-10 år vil de årige og de årige rykke ind i aldersgrupperne, hvor tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet gør sig gældende. I tabel 2 er tilbagetrækningen beregnet ved hjælp af en overslagsmetode baseret på beskæftigelsesgrader for de relevante aldersgrupper og stillingstyper (se bilag A). Tabellen omfatter ansatte i de syddanske kommuner og Region Syddanmark for udvalgte stillingsbetegnelser. Der er foretaget beregninger på de to 5-årsperioder og
17 Tabel 2: Oversigt over afgang fra arbejdsmarkedet for ansatte i de syddanske kommuner og Region Syddanmark i alt og for udvalgte stillingsbetegnelser, Ansatte Forlader arbejdsmarkedet Andel Antal Antal Antal I % af Over over antal I alt 50 år 50 år, % ansatte De syddanske kommuner og Region Syddanmark i alt , Undervisning og pædagogik mv , Lærere (folkeskolen) , Pædagoger , Sundhedspersonale , Bioanalytikere , Ergo- og fysioterapeuter , Læger og overlæger , Social- og sundhedsassistenter mv , Social- og sundhedshjælpere mv , Sygeplejersker , Teknisk personale , Teknisk personale med mellem ell. lang videregående udd , Administrativt personale mv , Kontor- og edb-personale , Socialrådgiver og socialformidler , Bem. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet er beregnet ud fra beskæftigelsesgraderne i 2007 i Syddanmark fordelt på alder (kilde: jobindsats.dk og uvm.dk). De 4 hovedområder indeholder udvalgte stillingsbetegnelser svarende til 72 % af alle ansatte i kommunerne og Region Syddanmark. For hvert hovedområde er angivet et eller flere eksempler på de stillingsbetegnelser, som indgår. Bilag A indeholder den fulde liste. Generelt er det tekniske personale samt undervisning og pædagogik hårdere ramt end de øvrige områder. For teknisk personale er forklaringen, at der i denne gruppe indgår et stort antal rengøringsassistenter med en høj tilbagetrækningsprocent. Sundhedsområdet ligger generelt lavere end gennemsnittet for alle ansatte, men det dækker over store forskelle i- mellem de enkelte stillingsbetegnelser. Både bioanalytikere, social- og sundhedshjælpere/-assistenter ligger over gennemsnittet. Kommunerne rammes i forskellig grad, men bortset fra de mindre ø-kommuner er der ikke markante forskelle imellem kommunerne. De ligger alle med tilbagetrækningsandele på mellem 23 % og 28 % bortset fra det tekniske personale. I figur 9 er de 4 hovedområder fordelt på kommuner. 17
18 Figur 9: Tilbagetrækningen inden for de 4 personaleområder som andel af ansatte i alt inden for området, Undervisning og pædagogik Sundhedspersonale 18
19 Teknisk personale Administrativt personale Kilde: FLD og egne beregninger. 19
20 Suppleres tabel 2 med bilag B, og udvælges de områder, hvor tilbagetrækningsprocenten er høj, og/eller hvor ansættelsesområdet er af en vis størrelse, er det især følgende områder, som træder frem: - Lærere og pædagoger - Kontor- og edb-personale - Teknisk personale - Social- og sundhedsassistenter/-hjælpere - Bioanalytikere Omvendt viste tallene for jobskifte til den private/statslige sektor, at afgangen fra den kommunale/regionale sektor for sygeplejersker er relativ stor, selv om afgangen til pension i sig selv er relativ beskeden. I den første 5-årsperiode kan konjunktursituationen dog reducere afgangen til den private sektor. Størrelsen af tilbagetrækningen medfører imidlertid ikke nødvendigvis rekrutteringsproblemer, hvis udbuddet er tilstrækkeligt stort eller aktivitetsniveauet reduceres. Ændring af aktiviteten i kommunerne som følge af befolkningsudviklingen Aktivitetsniveauet i kommunerne kan ændres som følge af en politisk beslutning om et andet serviceniveau og/eller som følge af ændringer i efterspørgslen efter kommunale ydelser. En væsentlig faktor bag ændringer i efterspørgslen er ændringer i antallet af børn og unge samt ældre. Figur 10: Udviklingen i antallet af børn og unge samt ældre i Syddanmark, , Indeks: 2008= ,0 130,0 Indeks:2008= ,0 110,0 100,0 90,0 80, Kilde: Danmarks Statistikbank og egne beregninger. 0-6 år 0ver 65 år 7-16 år 20
21 Figur 10 viser, at de dele af den kommunale sektor, som vedrører børn og unge, skal forholde sig til et fald i antallet af 0-6-årige på 7 % og et fald i antallet af 7-16-årige på 9 % frem til Omvendt vil der alt andet lige være en stigning i efterspørgslen efter kommunale serviceydelser til ældre, idet antallet af ældre stiger med 31 % frem til Antallet af ældre stiger i alle syddanske kommuner fra 2008 til 2018, men som det fremgår af figur 11, er det med varierende styrke. Figur 11: Den procentvise ændring i antallet af personer over 65 år i befolkningen fra 2008 til 2018 fordelt på kommuner. Figur 12: Andel af personer i befolkningen over 65 år, Syddanmark 2008 % 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Ærø Langeland Fanø Faaborg-Midtfyn Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger. Sønderborg Nyborg Kerteminde Tønder Svendborg Haderslev Middelfart Varde Aabenraa Assens Nordfyns Vejen Syddanmark Fredericia Billund Vejle Esbjerg Kolding Odense 21
22 I figur 13 er konsekvenserne af udviklingen i antallet af børn/unge og ældre for efterspørgslen efter udvalgte faggrupper illustreret for Syddanmark. Udgangspunktet er et uændret forhold mellem antallet af ansatte i faggruppen og antallet i de relevante aldersgrupper. For sundhedsfaggrupperne er det antaget, at indlæggelseskvoten for de forskellige aldersgrupper er uændret. For de kommunalt ansatte er det yderligere forudsat, at 80 % af arbejdstiden er relateret til pleje og praktisk hjælp til aldersgruppen over 65 år. Figur 13: Fremskrivning af behovet for udvalgte faggrupper i Syddanmark som følge af flere ældre og færre børn/unge i befolkningen Antal personer Lærere Social- og sundhedsassistenter mv. Sygeplejersker Pædagoger (daginst.&døgninst.) Social- og sundhedshjælpere mv. Kilde: FLD, DS og egne beregninger. Færre børn og unge betyder, at behovet for folkeskolelærere og pædagoger falder med hhv og personer, svarende til hhv. 9 % og 8 %, over hele 10-årsperioden. Omvendt betyder stigningen i antallet af ældre, at behovet for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere stiger med hhv , og personer, svarende til hhv. 16 %, 21 % og 24 %. 22
23 6. Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Syddanmark Vurderingen af evt. rekrutteringsproblemer forudsætter, at rekrutteringsbehovet sammenholdes med udbuddet af arbejdskraft med de rette kvalifikationer. En prognose for det årlige antal dimittender i Syddanmark kan imidlertid ikke uden videre kobles med data for rekrutteringsbehovet i de syddanske kommuner. Arbejdsmarkedet for dimittender i Syddanmark kan ikke betragtes isoleret fra resten af landet. Det gælder i særlig grad for de videregående uddannelser. Det er ikke muligt ud fra de data, der er til rådighed, at afgøre, hvor stor en del af udbuddet der kan indgå i dækning af det syddanske rekrutteringsbehov. Hertil kommer, at flere af uddannelserne lige så vel kan anvendes i den private som i den kommunale sektor. Det, der står klart, er, at aldersgruppen år i de senere år har udgjort et stigende antal og også vil gøre det i årene frem. Det giver stigende afgang til pension, som det fremgår af tabel 4, når tilbagetrækningen i perioden og sammenlignes. Tabel 4: Ændringen i tilbagetrækningen i den kommunale sektor i Syddanmark fra og De syddanske kommuner og Region Syddanmark i alt Forlader arbejdsmarkedet, Forlader arbejdsmarkedet, Ændring % Undervisning og pædagogik mv Lærere (folkeskolen) Pædagoger Sundhedspersonale Bioanalytikere Ergo- og fysioterapeuter Læger Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker Teknisk personale Teknisk personale med mellem eller lang videregående udd Administrativt personale mv Kontor & edb Socialrådgiver I Arbejdsmarkedsbalancen fra 1. januar 2009 er alle stillingsbetegnelserne i tabel 4 på nær ergoterapeut og visse fagbetegnelser inden for kontorpersonale på listen over mangelom- 23
24 råder, dvs. områder, hvor virksomhederne har haft forgæves rekrutteringer. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet i de kommende år vil bidrage til et fortsat stramt arbejdsmaked. Samtidig har antallet af optagne på udvalgte syddanske uddannelsesinstitutioner været konstant eller faldende i de senere år (bilag C). Bemærk at der har været et meget kraftigt fald i antallet af optagne på lærer- og pædagoguddannelsen. For bioanalytikere vil udbuddet stige markant om ca. 4 år. Fra efteråret 2009 udbydes uddannelsen i Syddanmark med 70 pladser. Det vil formodentlig fjerne rekrutteringsproblemet i løbet af 2. halvdel af 10-årsperioden. Alt efter stillingstype kan det faldende antal børn og unge og stigende antal ældre forværre eller reducere mangelproblemerne. For sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/- hjælpere vil behovet stige med hhv. 16 % og godt 20 % for hele 10-årsperioden. Behovet for lærere og pædagoger vil omvendt falde med ca. 8 %. I den første 5-årsperiode vil rekrutteringssituationen for teknisk og administrativt personale formentlig aftage. Her er der i forvejen en relativ høj nettotilgang fra den private sektor, og ledige som følge af konjunkturnedgangen vil relativt let kunne varetage job i den kommunale/regionale sektor. I vurderingen af rekrutteringssituationen for kontor- og edb-personale er spørgsmålet, om anvendelsen af ny teknologi/organisering og andre personaletyper vil reducere det fremtidige behov for denne type arbejdskraft i takt med faldet i arbejdsstyrken. Efterspørgslen efter sundheds- og pædagogisk personale vil derimod fortsat være høj. I den kommende 10-årsperiode er den samlede vurdering, at rekrutteringssituationen bliver særlig vanskelig for: o Lærere (folkeskolen) o Sygeplejersker o Social- og sundhedsassistenter o Social- og sundhedshjælpere o Bioanalytikere. 24
25 7. Forslag til initiativer Der er allerede en lang række initiativer i gang eller under overvejelse i de syddanske kommuner og Region Syddanmark. I tabel 5 er anført eksempler 5. Tabel 5: Eksempler på initiativer til forbedring af rekrutteringssituationen i de syddanske kommuner og Region Syddanmark Type Tiltrække Rekruttere Fastholde (Kan også anvendes i forhold til grupperne vedr. tiltrækning og rekruttering) Udvikle Initiativ Image/branding Udvikle kommunens image ved at brande den som idrætsby, kulturby, uddannelsesby mv. Omdømme - Offensiv og handlingsorienteret Den gode historie/ Storytelling Medierne Modernisering af stillingsannoncer Synlighed på jobmesser, uddannelsesdage o.lign. Udforme velkomstpakker til nytilflyttere. Skaf en medarbejder og få resultatløn Bedre/tættere relationer til de uddannelsesinstitutioner som man primært rekruttere fra (Garantere studiejob, med henblik på ansættelse når studierne er færdiggjorte). Synlighed på uddannelsesinstitutionerne Strategisk målretning af rekrutteringsmetoden i forhold til målgruppen der søger Nydanskere - aktiviteter til at fremme integrationen af nydanskere. Udenlandsk arbejdskraft - Afdække potentialet for udenlandsk arbejdskraft og afklare mulige indsatser til at fremme denne mulighed Personalegoder Familievenlig Fleksibilitet Seniorpolitik Hjemmearbejdsplads Interne jobskift Nye medarbejdere særlige introduktionsprogrammer, karriereudvikling, støtte gennem vejleder- og mentorordninger. Unge medarbejdere hvordan er betingelserne for en ung medarbejder i forhold til mentor, vejleder, turnus, uddannelsesplaner og arbejdsområdets kultur mv. Sygefravær klar politik på området Opmærksomhed på alternativer til førtidspension og efterløn Fokus på arbejdsmiljøet Fysisk/ psykisk Forbedre mulighederne for at deltidsansatte kan gå op i tid Talentudvikling Internt Omskoling Opprioritere videreuddannelse både af ledere og medarbejdere Klarlægge karrieremuligheder 5 Tabellen tager især udgangspunkt i Ledere og medarbejdere, nu og i fremtiden, Esbjerg kommune, januar 2008, men der er også eksempler fra bl.a. Billund og Kolding kommuner. 25
26 De fleste initiativer i tabel 5 har den enkelte kommune eller kommunale institution som udgangspunkt. Hovedsigtet er således ikke at forbedre den samlede rekrutteringssituation for de syddanske kommuner. Det er derfor ikke nødvendigvis et spørgsmål om at opfinde nye initiativer, men snarere at løfte nogle af eksemplerne fra tabel 5 op på et fælles regionalt niveau. Eksemplerne i tabel 5 kan suppleres/uddybes med yderligere syv typer initiativer: Image/branding af Syddanmark. Der er en stor nettofraflytning af årige til Hovedstaden (se bilag E). Undersøgelser viser, at en stor andel af de unge fra Syddanmark, som gennemfører en uddannelse, ikke forbliver/vender tilbage til Syddanmark efter endt uddannelse 6 : Et fælles image/branding-initiativ for hele Syddanmark vil både motivere egne borgere til at vende tilbage til Syddanmark og tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra den øvrige del af landet samt udlandet. Det kan overvejes at lade initiativet indeholde delinitiativer målrettet folkeskolelærere, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere, sygeplejersker og bioanalytikere. Iværksættes initiativet med elementer målrettet de 5 faggrupper, bør det koordineres med den nationale rekrutteringskampagne for sundhedsuddannelserne, der lanceres i løbet af april 2009 som et fælles projekt mellem KL, Danske Regioner, Rektorkollegiet og FTF. Yderligere er der et nationalt brandingprojekt af den offentlige sektor undervejs som en udløber af trepartsaftalen vedr. kvalitetsreformen. Gennem koordinering med de nationale kampagner kan der skabes synergi, og uklarhed i kommunikationen undgås. En regional strategi for velfærdsuddannelserne med: Fokus på den faldende søgning til uddannelserne og det stigende frafald. Forankring i Strategisk Uddannelses Råd (SUR), der har repræsentanter for uddannelsesinstitutionerne, sygehusledelse, det sociale område og kommunerne. SUR sekretariatsbetjenes af Region Syddanmark. Anvendelse af ny teknologi kan frigøre personale og dermed reducere rekrutteringsbehovet. Det kan eksempelvis være: 7 Installation af blodtryksmålere hjemme hos ældre til forebyggelse af slagtilfælde, som ellers ville lægge beslag på plejepersonale. Patientkufferter, som muliggør behandling af eksempelvis rygerlunger i hjemmet. Håndholdte computere til personalet i hjemmeplejen med oplysninger om patienten (medicinforbrug mv.) eller ændringer i dagens arbejdsrute. Robotgulvvaskere og -støvsugere kan reducere personaleforbruget til rengøring i ældreplejen. 6 Uddannelsesbalancer, Region Syddanmark, september Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren, Rambøll Debatoplæg om teknologi i velfærden, IDA & KL s debatoplæg om velfærdsteknologi, marts 2008 Borgernær Service, Finansministeriet, juni
27 Bevægelsessensorer og GPS-sporing kan aflaste personalet med opsyn med demente. Omorganiseringer og nye måder at tilrettelægge arbejdet på: Deltidsansættelser er meget udbredt i den kommunale sektor. En ændring i deltidskvoten vil kunne reducere rekrutteringsbehovet betydeligt. 8 Brug af LEAN-metoder kan være værktøjet til at finde frem til effektive arbejdsgange. Region Syddanmark har gode erfaringer med deres opgaveflytningsstrategi på sundhedsområdet. Det er et værktøj, som kan lette rekrutteringssituationen på nøgleområder. 9 Regulering af serviceniveauet kan være en måde at reducere behovet for rekruttering af arbejdskraft: Brugerbetaling på eksempelvis praktisk hjælp i hjemmet på ældreområdet giver en afklaring af borgernes behov for denne type service. Alternativt kan der reguleres direkte i de kommunale servicetilbud, der tilbydes borgerne. Behovet for folkeskolelærere kan eksempelvis reguleres direkte gennem klassekvotienten. Økonomiske tilskyndelser til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ud over lokale aftaler på den enkelte virksomhed er der en række statslige ordninger med henblik på at tilskynde seniorer til at udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet: Skattenedslag på op til kr. til 64-årige, som har været fuldtidsbeskæftigede siden de var 60 år. Ret til opsat pension for 65-årige, som udskyder deres overgang til folkepension til gengæld for en højere løbende pensionsudbetaling, når det senere bliver aktuelt kr. s fradrag for folkepensionister for arbejdsindkomst før der modregnes i pensionen. Udenlandsk arbejdskraft vil stadig være et vigtigt supplement, hvor der ikke kan rekrutteres indenlandsk. Både Region Syddanmark og flere af kommunerne har gode erfaringer med rekruttering i især Tyskland og Østrig. Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har tætte samarbejdsrelationer med kommunen samt erhvervsrådet. Det sikrer smidig og hurtig sagsbehandling, hurtig og nem boliganvisning og hjælp til ægtefællejob. Regionale initiativer kan være med til at lette rekrutteringen og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Endelig skal det fremhæves, at et mindre sygefravær betyder et større effektivt udbud af arbejdskraft. Finansministeriet anslår, at en reduktion i sygefraværet med gennemsnitligt 2 dage pr. år pr. ansat kan imødekomme 20 % af rekrutteringsbehovet inden for den offentlige sektor. 8 Deltid årsag til mangel på pædagoger og sygeplejersker, Samspil.info, AMS, Nr. 14, 4. marts Region Syddanmark har oprettet en hjemmeside for opgaveflytning med henblik på udveksling af erfaringer, ideer og videreudvikling: 27
28 Forslag til fælles syddanske initiativer Der er behov for initiativer, som har fokus på hele regionen. De kan med fordel forankres i Kommunekontaktrådet i Syddanmark, hvor samtlige syddanske kommuner og Region Syddanmark er repræsenteret. Konkret foreslås følgende initiativer: Udvidelse af den effektive arbejdsstyrke ved: Substitution med andre faggrupper på mangelområder, herunder brug/opkvalificering af utraditionelle faggrupper At nedbryde barrierer for køn, indvandreres beskæftigelse og personer uden for arbejdsstyrken Arbejdsorganisering, sygefravær og brug af deltid Rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Innovation og anvendelse af velfærdsteknologi for at adressere de fremtidige udfordringer, der ligger i at levere bedre, billigere og mere sammenhængende service til borgere, brugere og patienter. Både i den enkelte organisation og tværgående: Velfærdsteknologi inden for ældreområdet Metoder til regulering af serviceniveauet Personalebesparende innovation Innovation i den offentlige sektor i sammenhæng med Vækstforums arbejde. En regional strategi for velfærdsuddannelserne med fokus på den faldende søgning til uddannelserne og det stigende frafald. Image/branding af Syddanmark, hvor der indgår delstrategier for faggrupper med rekrutteringsproblemer. 28
29 Bilag A: Metode til beregning af overslag for tilbagetrækningen I figuren nedenfor er illustreret, hvordan et overslag for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet til efterløn/pension kan konstrueres for 5-årsperioden I løbet af 5-årsperioden vil personerne i de viste aldersgrupper rykke videre til næste aldersgruppe. Et overslag for tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet kan beregnes ud fra beskæftigelsesgraderne for hhv. aldersgruppen år og år. Tilsvarende kan tilbagetrækningen for aldersgruppen år beregnes, når aldersgruppen rykker videre til 65+ år i løbet af 5-årsperioden. Dvs. de personer reduceres som følge af tilbagetrækning til efterløn til personer i løbet af 5-årsperioden. Tilsvarende reduceres de personer i aldersgruppen år i 2008 til personer i aldersgruppen 65+ år. De personer i aldersgruppen 65+ år i 2008 antages, at reduceres til 0 i løbet af de 5 år. Afgangen til efterløn/pension bliver således summen af differencerne mellem nabo - aldersgrupperne samt hele aldersgruppen 65+ år og altså svarende til personer. I dette simple overslag vil der også være inkluderet afgang til eksempelvis førtidspension, og der er ikke korrigeret for skift til andet job inden for et andet fagområde. Den sidste mulighed vil formodentlig være af begrænset omfang. Metoden har den fordel, at det ikke forudsættes, at de forskellige aldersgrupper har været lige store. Figur 1: Anvendelse af beskæftigelsesgrader fordelt på alder til beregning af overslag på tilbagetrækningen i 5-årsperioden med samtlige ansatte i de syddanske kommuner som eksempel 2008: år år 65+ år : år år 65+ år Tilbagetrækning : ( ) = ( ) = =
30 Bilag B: Udvidet oversigt over afgang fra arbejdsmarkedet for ansatte i de syddanske kommuner og Region Syddanmark, I alt Ansatte Over 50 år Andel over 50 år, % Antal Forlader arbejdsmarkedet Antal Antal I % af antal ansatte De syddanske kommuner og Region Syddanmark i alt , Undervisning og pædagogik mv , Bibliotekarer Dagplejere Lærere (folkeskolen) Pædagoger, daginst , Pædagoger, døgninst , Sundhedspersonale , Bioanalytikere , Ergoterapeuter , Ernæringsassistenter , Fysioterapeuter , Jordemødre , Læger , Lægesekretærer , Overlæger, lægelige chefer m.v , Psykologer , Radiografer , Social- og sundhedsassistenter mv , Social- og sundhedshjælpere mv , Sygehusportører , Sygeplejersker , Tandlæger , Økonomaer , Teknisk personale , Arkitekter , Bygningskonstruktører , Ingeniører , Rengøringsassistenter , Administrativt personale mv , Jurister og økonomer , Kontor- og edbpersonale , Magistre og bachelorer m.fl , Socialrådgiver og socialformidler , Kilde: FLD og egne beregninger 30
31 Bilag C: Af- og tilgang fra kommunerne og Region Syddanmark til den statslige og private sektor, marts marts 2008, fordelt på udvalgte stillinger årige Under 60 år Nettoafgang Nettoafgang Antal Andel af ansatte, % Afgang Tilgang Afgang Tilgang Antal Andel af ansatte, % De syddanske kommuner og Region Syddanmark i alt , ,4 Undervisning og pædagogik mv , ,6 - Bibliotekarer , ,2 - Dagplejere , ,2 - Lærere (folkeskolen) , ,7 - Pædagoger, daginst , ,9 - Pædagoger, døgninst , ,9 Sundhedspersonale , ,4 - Bioanalytikere , ,4 - Ergoterapeuter , ,6 - Ernæringsassistenter , ,0 - Fysioterapeuter , ,9 - Jordemødre , ,9 - Læger , ,9 - Lægesekretærer , ,4 - Overlæger, lægelige chefer m.v , ,5 - Psykologer , ,5 - Radiografer , ,4 - Social- og sundhedsassistenter mv , ,7 - Social- og sundhedshjælpere mv , ,7 - Sygehusportører , ,9 - Sygeplejersker , ,9 - Tandlæger , ,2 - Økonomaer , ,0 Teknisk pesonale , ,0 - Arkitekter , ,7 - Bygningskonstruktører , ,3 - Ingeniører , ,5 - Rengøringsassistenter , ,9 Administrativt personale mv , ,4 - Jurister og økonomer , ,9 - Kontor- og edbpersonale , ,6 - Magistre og bachelorer m.fl , ,7 - Socialrådgiver og socialformidler , ,8 31
32 Bilag D: Tilgangen til udvalgte uddannelser I figur 1 nedenfor er udviklingen i antal optagne på udvalgte uddannelser på landsplan under den koordinerede tilmelding illustreret. Det ses, at antallet af optagne på lærer- og pædagoguddannelsen er faldet markant i de senere år. Figur 1: Antal optagne under den koordinerede tilmelding, landsplan. Indeks: 2002= Folkeskolelærer Sygeplejerske og radiografuddannelser Pædagog Bioanalytiker Socialrådgiver Kilde: Den koordinerede tilmelding, og egne beregninger. I figur 2 er tilsvarende vist udviklingen i antal optagne på udvalgte uddannelser i Syddanmark i perioden 2001 til Figur 2: Antal optagne på udvalgte uddannelser i Syddanmark. 110,0 Indeks: 2001= ,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50, Lærer Sygeplejerske Social- og sundhedshjælper Pædagog Social- og sundhedsassistent Kilde: Undervisningsministeriet, og egne beregninger 32
33 Bilag E: Befolkningsfremskrivninger og flyttemønstre Da stort set alle borgere mellem 16 og 64 år i fremskrivningsperioden er født i 2008 eller tidligere, er det ikke her, at der på mellemlang sigt kan igangsættes initiativer, som kan gøre en forskel. Mulighederne for at ændre dødeligheden må ligeledes antages at være begrænsede. Tilbage er der flyttemønstre og herunder ind- og udvandring, som fordrer en overvejelse. Befolkningsfremskrivninger er baseret på forudsætninger om bl.a. flyttemønstre. Som det fremgår af side 7, er udgangspunktet den gennemsnitlige til- og fraflytning i perioden Dette flyttemønster fastholdes i hele fremskrivningsperioden. I figur 3 er nettotilflyttere til Syddanmark i 2007 fordelt på aldersgrupper. Der er tale om indenlandske flytninger fra og til de 4 øvrige regioner. Det ses, at der er et samlet nettotilflytterunderskud for årrige på personer i Syddanmark. Årsagen til underskuddet i nettotilflytningen skal findes i aldersgruppen år og i mindre grad de årige. I alle de øvrige aldersklasser er der en positiv nettotilflytning. Forklaringen er formodentlig en stor fraflytning i forbindelse med valg af uddannelse. Figur 3: Nettotilflyttere til Syddanmark fordelt på alder, år år I alt år Over 70 år år år år år år 6-15 år 0-5 år Antal personer Kilde: Danmarks Statistikbank og egne beregninger. Fordelt på fra-/tilflytterregion viser det sig, at det især er Region Hovedstaden og Region Midtjylland, som Syddanmark har et nettotilflytterunderskud over for, jf. tabel 1. På kort og mellemlangt sigt er ændringer i flyttemønstret den eneste mulighed for at påvirke antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. 33
Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark
Samlet bilagsmateriale til Kommunal Rekruttering i Syddanmark Indhold Assens - - - - - - - - - - - 1 Nordfyn - - - - - - - - - - - 14 Billund - - - - - - - - - - - 2 Region Syddanmark - - 15 Esbjerg -
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt NOTAT Indledning Social- og Indenrigsministeren har på baggrund af spørgsmål 215 til Socialog indenrigsudvalget
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET
NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De
Læs mereBehovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Pixi-udgave
Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland Pixi-udgave Indholdsfortegnelse Forord 3 1 Der bliver rift om de velfærdsuddannede 4 2 Social- og sundhedsområdet 7 3 Det pædagogiske område 15 Udarbejdet af
Læs mereFakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft
09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs merePrognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner
6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereBeskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 30. november 2009 Beskæftigelsesmæssige udfordringer i sundhedssektoren i Østdanmark Siden efteråret 2008 har ledigheden været stigende inden for næsten alle
Læs mereUDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024
MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i
Læs mereKommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner
Kommissorium: Kortlægning af rekrutteringsudfordringer for social- og sundhedspersonale og sygeplejersker i kommuner og regioner 21. juni 2018 Gruppen af ældre borgere i Danmark vil stige markant i de
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs merePrognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner
20. november 2018 Prognose for personalebehov for ansatte i kommuner og regioner 2018-2028 Stigende behov for personale frem mod 2028: Dette notat beskriver den forventede personaleafgang fra 2018-2028
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereEKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV
Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ
Læs mereBorgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere
Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK
Læs mereStrategi- og handleplan 2018
Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune
Læs mereAMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereNOTAT Udvikling i antal sygeplejersker ansat i regionerne
jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 Dan Yu Wang Maj 2018 NOTAT Udvikling i antal sygeplejersker
Læs mereSå velfærdskæden ikke hopper af...
Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,
Læs mereTabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.
FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,
Læs mereKontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har
Læs mereMANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE
MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereKL s personaleøkonomiske beregner
KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte
Læs mereTabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.
FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,
Læs merePressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år
30. august 2007 Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i juli måned 2007 var
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy
1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne
Læs mereN G EN I KOMMUNERNE PÅ
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereOplæg SOSU-workshop Nordjylland
A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Amkmidt-nord@star.dk T 72 22 36 00 Oplæg SOSU-workshop Nordjylland Henrik Christensen 28. november 2018 Gårsdagens pressehistorie:
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereTAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Globalisering, og, og kommuner rammes af globaliseringen og den generelle lavkonjunktur i form af udflytning af arbejdspladser. Nye job kræver
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 15-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland Marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereSådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i tønder Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Tønder Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Tønder Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i ærø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Ærø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Ærø Kommune. Den handler blandt
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereSådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i fanø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fanø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fanø Kommune. Den handler blandt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af
Læs mereSorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning
Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereAnalyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland
Beskæftigelsesregion Midtjylland Region Midtjylland Analyse af udvalgte faggrupper inden for sundhedsvæsenet i Region Midtjylland Delanalyse 4 Perspektiver for udviklingen i udbuddet af arbejdskraft Marts
Læs mereSådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i faaborg-midtfyn Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Faaborg-Midtfyn
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereUdviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd
Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i
Læs mereSådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i Assens Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Assens Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Assens Kommune. Den handler
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd
Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 15-09-2018 September 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 06-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereKommunal medfinansiering
Kommunal medfinansiering SKU d. 8. februar 2019 v. specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune Indhold Kort introduktion til medfinansiering Sundheds- og Ældreministeriets analyse: Aktivitetsudvikling
Læs mereFremskrivning af antallet af og efterspørgslen efter pædagoguddannede
Fremskrivning af antallet af og efterspørgslen efter pædagoguddannede Der er udarbejdet en fremskrivning af antallet af pædagoger og efterspørgslen efter deres arbejdskraft i KKR Hovedstaden. Resultatet
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereBehov for at tiltrække personale til FOAs områder
FOA Kampagne og Analyse 17. juni 2014 Behov for at tiltrække personale til FOAs områder 2013-2023 FOA har udarbejdet en fremskrivning af aldersafgangen inden for FOAs områder samt behovet for at tiltrække
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd
Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 17-11--2018 November 2018 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland
AMK-Syd 17-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland januar 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereLedighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft
Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 21-03-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn marts 2017 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs merePressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark
Pressemeddelelse: 26. april Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i marts måned var på 3,7 % af arbejdsstyrken.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 23-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereAMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 14-11-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn November 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I
Læs mereSådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereOpfølgningsnotat på Fynsanalyse
Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 22-09-2015 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mereSådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i middelfart Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Middelfart Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Middelfart Kommune.
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mere