1. Indledning. 2. Vision. 3. Mission. Påtage sig værtsskabet for internationale forskningskonferencer Arbejde bevidst og målrettet på international

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning. 2. Vision. 3. Mission. Påtage sig værtsskabet for internationale forskningskonferencer Arbejde bevidst og målrettet på international"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Vision Mission Strategiske principper International og national baggrund De studerendes sproglige kompetencer Undervisning på fremmedsprog Sprog i forskningspublikationer Dansk som andetsprog for studerende og forskere/undervisere Sprogpolitiske problemstillinger i CBS administration, på biblioteket og i CBS eksterne kommunikation Ressourcer og strategiske prioriteringer Sprogpolitisk Udvalg Sprogpolitisk Udvalg Februar

2 1. Indledning Sprogpolitikken for Copenhagen Business School (CBS) er en væsentlig og integreret del af den overordnede strategi og af den specifikke strategi for internationaliseringsområdet. CBS er et dansk universitet med en stærk international orientering i forskning og uddannelse. I mere end et årti har internationalisering været et kerneelement i den strategiske udvikling. CBS placerer sig i dag blandt de førende universiteter i Danmark med hensyn til studenterudveksling og udbuddet af uddannelsesprogrammer og kurser, der undervises på engelsk. Det skal fremhæves, at undervisningstemaer, curricula og pædagogik er udformet med det formål at udgøre et stærkt fælles læringsrum for både danske og udenlandske studerende. Udenlandske studerende på CBS blandes naturligt med danske studerende på de engelsksprogede uddannelsesforløb, da de engelsksprogede linjer er unikke og ikke findes i dansksproget udgave. Den stærke internationale profil skal fortsat forbedres og udbygges. Rektors nye strategiudkast, som blev godkendt af CBS s bestyrelse i oktober 2005, opregner følgende områder som forudsætninger for, at CBS kan opnå en endnu stærkere international profil. CBS skal: Være en førende international handelshøjskole på udvalgte områder inden for forskning og uddannelse Have et internationalt studiemiljø med mindst 20-25% udenlandske studerende og undervisere Sørge for, at studenterudveksling er en integreret del i alle studieprogrammer Deltage i strategiske alliancer om udbud af studieprogrammer Deltage i internationalt samarbejde på ph.d.-uddannelsesområdet Deltage i internationale forskningsprojekter Medvirke i internationale rankingog benchmarkingprogrammer Påtage sig værtsskabet for internationale forskningskonferencer Arbejde bevidst og målrettet på international branding og positionering Benytte dansk og engelsk som ligestillede arbejdssprog i uddannelser, forskning, administration og andre aktiviteter 2. Vision Som et flersproget universitet, med en stærk international profil samt kvalitet i forskning og uddannelser, tiltrækker CBS studerende fra hele verden CBS benytter dansk og engelsk som parallelle arbejdssprog. CBS lægger således vægt på at være i stand til at fungere professionelt på alle niveauer i sine aktiviteter på både dansk og engelsk, skønt sproglige kompetencer og krav ikke er de samme i alle aktiviteter. Alle medarbejdere har ansvar for at sikre den højest mulige standard og professionalisme i deres brug af de to sprog. CBS tilbyder som et flersproget universitet en række andre fremmedsprog som del af sin portefølje af studieprogrammer. 3. Mission Det er målet med CBS sprogpolitiske strategi at: Give de studerende en uddannelse, der giver dem de bedste muligheder på både det nationale og internationale arbejdsmarked, herunder gode kvalifikationer i fremmedsprog (dansk og engelsk som arbejdssprog for flertallet af studerende og yderligere fremmedsprogskompetencer som ønskværdige for mange studerende), kommunikationsfærdigheder samt interkulturelle og interpersonelle kompetencer Sikre kvalitet i udbuddet af sproglig uddannelse til alle studerende for at sikre deres employability 2

3 Skabe et internationalt miljø på CBS ved at hilse studerende og videnskabelige såvel som andre medarbejdere af alle nationaliteter velkommen Forbedre danske videnskabelige medarbejderes sproglige kompetencer, både med henblik på deres publikationsvirksomhed og undervisningsaktiviteter Forbedre CBS administrative medarbejderes sproglige kompetencer Støtte udenlandske studerende og videnskabelige medarbejdere i at opnå kompetence i dansk sprog og kultur Forøge opmærksomheden om nødvendigheden af sproglige kompetencer blandt studerende og medarbejdere Det skal understreges at den sprogpolitiske strategi primært retter sig mod professionel sproglig kompetence og den interkulturelle kompetence, som naturligt følger med disse. Strategien omfatter således ikke interkulturel kompetence som selvstændig disciplin. 4. Strategiske principper CBS sprogpolitik bygger på følgende principper: Sproglige- og interkulturelle kompetencer er af stigende global betydning og er lige så vigtige som CBS kandidaters øvrige kvalifikationer CBS dikterer ikke én bestemt form af engelsk for studerende og medarbejdere men har som målsætning, at der benyttes et korrekt, klart og effektivt internationalt standard-engelsk, primært baseret på sprogets britiske og amerikanske varianter i den skriftlige produktion, mens yderligere variation kan forventes i talt engelsk Engelsk vil fortsætte med at få stigende betydning som et andet eller parallelt sprog ved siden af dansk på CBS. Imidlertid ses sproglige kompetencer i yderligere fremmedsprog som én af CBS væsentlige styrker. Hvis styrken udvikles på den rette måde, kan det give medarbejdere og kandidater en betydelig konkurrencemæssig fordel Indhold og sproglig udformning i studerendes større skriftlige opgaver er væsentlige, og alle undervisere er forpligtet til at inddrage begge dele i bedømmelsen. 1 Præcision og hensigtsmæssighed af sproget, skriftligt såvel som mundtligt, i de studerendes arbejde vurderes som en integreret dimension sammen med indholdet Som dansk akademisk institution har CBS et særligt ansvar for at bidrage til bevarelsen af det danske sprog i forskning og til mere populær formidling af videnskabelige resultater. Forpligtelse er fuldt ud kompatibel med målsætningen om at udvikle et højt niveau af sproglig mangfoldighed CBS skal sikre at medarbejdere, der underviser eller administrerer på engelsk, er i stand til at gøre dette på et højt niveau Ansvaret for udformning og implementering af en sprogpolitik ligger hos CBS, de akademiske og de administrative medarbejdere. Det skal understreges at ansvaret for at udvikle og professionalisere de studerendes sproglige kompetencer også ligger hos de studerende selv Som dansk universitet vil CBS fortsætte med at fremme dansk som et komplet sprog til brug i undervisning og forskning. Det anerkendes, at på en række af CBS forskningsområder er engelsk de facto lingua franca i det akademiske miljø. På andre områder vedbliver dansk med at være det centrale sprog. CBS benytter også flere andre europæiske og asiatiske sprog til akademiske formål Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne uanset hvilket sprog, der er skrevet på, jf. 5. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 3

4 Den seneste ændring af universitetsloven understreger universiteternes forpligtelse til at formidle forskningsresultater til samfundet i bred forstand. Det betyder i praksis formidling til et dansk publikum, som kræver dansk som formidlingssprog. CBS vil sandsynligvis fortsætte med at udbyde et stigende antal studieprogrammer og kurser på engelsk. Enhver beslutning om, hvorvidt undervisningssproget på et studieprogram eller et kursus skal være dansk eller engelsk, vil være baseret på programmets/kursets faglige orientering, pædagogiske overvejelser og det arbejdsmarked kandidaterne uddannes til. Der lægges stor vægt på, at kandidater fra CBS opnår gode beskæftigelsesmuligheder på både det danske og det europæiske/internationale arbejdsmarked. Derfor er det målet, at alle studerende og medarbejdere skal besidde høje professionelle kompetencer både i dansk, hvis de er danskere, og i engelsk. De skal have gode muligheder for at tilegne sig kompetencer i yderligere fremmedsprog, hvoraf flere er centrale i en række af CBS studieprogrammer. For CBS er det et konkurrenceparameter, at vores kandidater opnår den bedst mulige sprogportefølje. Implementering af sprogpolitikken er væsentlig for CBS internationaliseringsarbejde, og den skal således medtænkes eksplicit og professionelt i alle CBS aktiviteter. 5. International og national baggrund Sprogpolitiske problemstillinger har været på den universitetspolitiske dagsorden både på europæisk plan og på nationalt plan i Danmark gennem en årrække. Den Europæiske Union har politisk forpligtet sig til at bevare og understøtte sproglig mangfoldighed og adskillige dokumenter fra EU- Kommissionen anbefaler en generel politisk målsætning om, at alle borgere i EU skal lære deres modersmål plus minimum to fremmedsprog 2 ; en målsætning som de videregående uddannelser skal bidrage til at opfylde 3. 2 Fremme af Sprogindlæring og Sproglig Mangfoldighed: Handlingsplan Det europæiske Sprogpas (Europass): Sprogpasset er en koordineret samling af dokumenter, I marts 2004 udsendte Rektorkollegiet et papir, som opregner en række generelle anbefalinger til universiteterne i arbejdet med deres individuelle sprogpolitik. 4 Endelig opregner et dokument fra Rektorkollegiet fra februar 2004, Internationalisering af de danske universiteter: vilkår og virkemidler følgende punkter, der skal analyseres grundigt af universiteterne i arbejdet med at udforme en sprogpolitik: Valg af undervisningssprog på de enkelte studieprogrammer Sprog i undervisningsmaterialer Kvalitetskontrol, når engelsk benyttes af danskere Dansk for udenlandske studerende som en integreret del af deres studier i Danmark Sprog i universitetets kommunikationsmaterialer og interne regler samt færdighedskrav til universitetets ansatte, når de har med udenlandske studerende, undervisere og forskere at gøre Styrkelse af alle studerendes sproglige- og interkulturelle kompetencer, Sprogvalg i forskernes publikationer Kompetenceniveauer hos nye studerende, faste- og midlertidigt ansatte undervisere og forskere Sprogpolitik som et centralt element i internationalisering understreges, herunder universiteternes ansvar for at bevare dansk som et komplet videnskabeligt sprog. Dette er endvidere et centralt element i Kulturministesom har til formål at skabe gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer og dermed lette mobilitet inden for uddannelse og arbejde i Europa. Sprogpasset blev søsat af den Europæiske Union i Luxemborg i januar Ét af Europass elementer er Sprogpasset, som bygger på de standarder, der indgår i European Language Portfolio (ELP), samt de referenceniveauer, der blev udviklet under The Common European Framework of Reference for Languages (CEFR). Det elektroniske Sprogpas, som kan udfyldes on-line eller downloades på mange sprog, er udviklet af Europarådets sprogpolitiske afdeling i samarbejde med Cedefob for Den europæiske Union og vil hjælpe med at øge offentlighedens opmærksomhed om European Language Portfolio. 4 Sprogpolitik på de danske universiteter: Rapport med anbefalinger, marts

5 riets publikation Sprog på Spil Et udspil om dansk sprogpolitik, 2003 Anbefalingerne er vigtige redskaber til udformning af lokale prioriteringer og formulering af handlingsplaner med henblik på implementering af sprogpolitikken. Imidlertid bør også den bredere kontekst indtænkes, især internationalisering af de videregående uddannelser som resultat af Bologna Processen. EU støtter aktivt implementeringen af Bologna Processen, som 45 europæiske lande har forpligtet sig til at indføre. Målsætningen med Bologna er at skabe et fælles europæisk forsknings- og uddannelsesområde senest i Det indebærer strukturel ensartethed (en standardiseret BA/BSc-, MA/MSc- og ph.d. struktur), national og international kvalitetssikring samt gensidig anerkendelse af grader og studieperioder mellem universiteter i de deltagende lande. De politiske målsætninger i Bologna Processen bygger på ønsket om at rekruttere de bedste studerende på det internationale uddannelsesmarked ved at øge tiltrækningskraft og konkurrencedygtighed. Bologna er således påvirket af den fremherskende internationale tendens til at se uddannelse som et marked snarere end en offentligt udbudt service, hvor institutioner konkurrerer med hinanden på et internationalt marked, og hvor betaling af studieafgifter er normalt. Stærke kræfter (især i de engelsksprogede lande) ønsker at videregående uddannelse skal opfattes og behandles som del af en serviceøkonomi, reguleret af principperne i WTO og især i GATS-aftalen (General Agreement on Trade in Services). De europæiske lande er i teorien er forpligtede til at opretholde den kulturelle og sproglige mangfoldighed i de enkelte medlemslande, universiteternes autonomi samt princippet om et samfundsmæssigt ansvar for videregående uddannelse. En stærk international tendens mod markedsgørelse af videregående uddannelse er dog fremherskende. Det kan føre til at de internationale markedskræfter udhuler national og institutionel autonomi. Den øgede brug af engelsk som undervisningssprog understøtter udviklingen. Der er endda en tendens til at fortolke internationalisering som ensbetydende med engelsk som undervisningssprog. Det er derfor særdeles væsentligt, at CBS formulerer en eksplicit politik for brugen af dansk, engelsk og andre sprog for at ruste medarbejdere og studerende til at imødekomme både danske og internationale behov bedst muligt. 6. De studerendes sproglige kompetencer 6.1 Sproglige kompetencer i dansk for danske studerende Undervisere på danske universiteter og arbejdsgivere, der ansætter kandidater fra Universiteterne, har ofte givet udtryk for, at mange danske studerende og kandidater ikke behersker et adækvat dansk skriftsprog. Manglen bør afhjælpes gennem evaluering af både indhold og sproglig udformning af eksamensopgaver og gennem regelmæssigt feedback til de studerende om kvaliteten af sproget i deres skriftlige opgaver. Der er dels tale om manglende præcision og sproglig korrekthed, dels om mangel på effektiv brug af sætnings-, afsnits- og diskursstruktur til at opbygge en logisk argumentation. Samtidig mangler overholdelse af stilistiske og genremæssige regler gældende for de forskellige opgavetyper. Der bør oprettes et CBS Skrivecenter, som de studerende efter behov kan henvises til. 6.2 Sproglig kompetence i engelsk for danske studerende CBS anerkender, at engelsk er et sprog, som skal benyttes sammen med dansk i mange studieprogrammer. CBS udbyder i øjeblikket 16 hele studieprogrammer udelukkende på engelsk (5 BA/BSc og 11 MA/MSc, dertil kommer executiveprogrammerne). Desuden indgår engelsksprogede kurser som en del af mange andre programmer. De studerende får imidlertid ikke altid det ønskede akademiske og professionelle udbytte af engelsksprogede programmer og kurser, fordi deres kompetencer er utilstrækkelige. De mangler for ofte de akademiske skrivekompetencer samt mundtlige færdigheder, som forventes af studerende på de engelsksprogede programmer. CBS står som garant for de studerendes kvalifi- 5

6 kationer og må derfor sikre, at de optagne kan leve op til kravene. CBS bør som hovedregel forlange, at de studerende, der optages, har det højest opnåelige niveau i engelsk i deres adgangsgivende eksamen, afstemt med de øvrige faglige krav til de enkelte programmer. Tilsvarende bør både danske og udenlandske studerende med en bachelorgrad gennemgå en engelsk-test, når de søger om optagelse på en masteruddannelse. Alle studerende bør tilbydes regelmæssig feedback på kvaliteten af deres engelsk. Nogle af de studerendes skriftlige opgaver bør evalueres sprogligt. Ud fra evalueringen skal de rådgives de om deres niveau, og hvad de bør gøre for at blive bedre. Som det er tilfældet med danskkompetencer, bør udvikling af de studerendes skriftlige, akademiske engelsk også være en hovedopgave for et CBS Skrivecenter. 6.3 Kompetence i andre fremmedsprog Som dansk universitet ser CBS sig forpligtet til at tage initiativer der støtter EU's anbefaling om at mestre modersmål plus mindst to fremmedsprog. På CBS betyder det i praksis at danske studerende ud over modersmål plus engelsk skal have mulighed for at erhverve sig kompetencer i ét eller flere yderligere fremmedsprog. Da dansk og engelsk har status som parallelle arbejdssprog i faglige og akademiske sammenhænge, er alle studerende afhængige af et højt færdighedsniveau i disse to sprog (læse, lytte, skrive, tale). Samme høje niveau er ikke nødvendigvis påkrævet i studerendes andet eller tredje fremmedsprog, hvor den studerende måske kun har brug for nogle af de fire færdigheder. Studerende på CBS sproglige kombinationsuddannelser, samt på BLC-, ASP- og CEMS programmerne, undervises på eller i andre fremmedsprog end engelsk. For alle andre uddannelser gælder det, at tilegnelse og bibeholdelse af fremmedsprogsfærdigheder ud over engelsk hviler på de studerende selv. Med henblik på at støtte studerende i at bruge andre fremmedsprog bør CBS etablere bedre muligheder for autonomous learning gennem udbud af kurser og forskellige former for IKT-baserede faciliteter til indlæring af fremmedsprog. Derudover bør CBS indføre og aktivt fremme brugen af Europass/European Language Portfolio som et redskab for de studerende i arbejdet med deres sproglige profil. Det er nødvendigt at sikre, at studerende på CBS, der tager en bachelor- eller kandidatgrad på et fremmedsprog, opnår et højt kompetenceniveau og tilegner sig en sproglig ekspertise, der gør dem mere konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. 6.4 Sproglige kompetencer i engelsk for ikke-danske studerende Ansvaret for et godt sprogligt kompetenceniveau hos udvekslingsstuderende på CBS ligger grundlæggende hos de universiteter, som de studerende kommer fra. CBS informerer partneruniversiteterne om det krævede niveau i engelsk og om forventningerne til, at de studerende må kunne imødekomme kravene. I tilfælde, hvor kravene ikke opfyldes, er det nødvendigt at reagere med klare tilbagemeldinger og, om nødvendigt, i sidste ende opsige aftaler, hvor partneruniversitetet ikke lever op til forventningerne. Når det drejer sig om optagelse af udenlandske studerende på hele programmer, kræver CBS dokumentation af de studerendes sproglige kompetencer som betingelse for deres optagelse. 7. Undervisning på fremmedsprog Kvaliteten af den undervisning, som CBS undervisere leverer på engelsk, giver anledning til bekymring. Kvaliteten af undervisningen er afgørende for at CBS internationaliseringsstrategi lykkes. Den engelsksprogede undervisning bliver løbende evalueret af de studerende. I nogle af evalueringerne antydes det, at der er utilfredshed med underviseres manglende evner til at undervise på et tilfredsstillende engelsk. Evalueringerne kan være udtryk for en vis grad af subjektivitet, men hvis undervisning på engelsk ikke opleves som god nok af de studerende, er der et problem, som bør håndteres Det er uacceptabelt, hvis studerende (udvekslingsstuderende, udenlandsk studerende på et fuldt program eller danske stu- 6

7 derende) har grund til at være utilfredse i denne henseende, især hvis der er god grund til at være utilfreds. En sådan utilfredshed vil have en negativ afsmitning på CBS og efterlade et indtryk, som CBS ikke bør acceptere. På den anden side er det urimeligt at forvente, at danske universitetsansatte er i stand til at fungere lige så godt på engelsk som på deres modersmål. Mange undervisere er i stand til at undervise på et engelsk af høj standard. Andre er ikke dygtige nok, og de er måske ikke bevidste om, eller villige til at acceptere, den kendsgerning. Derfor er der brug for hjælp og støtte til de undervisere, som har behov for at få deres engelskkundskaber bragt op på det krævede niveau. CBS forventer ikke at alle undervisere kan undervise på engelsk, men der er behov for, at flere kan levere professionel undervisning på et godt og velfungerende engelsk. CBS bør derfor fokusere på at identificere de undervisere, der har behov for at få videreudviklet deres kompetence i at undervise på engelsk. Andre skal måske holdes væk fra den type undervisning. Language Centrets PLATE-program (Project in Language Assessment for Teaching in English) bør benyttes som et obligatorisk redskab til at sikre kvaliteten af undervisningen på engelsk. 8. Sprog i forskningspublikationer Ansvaret for sproget i en forskningspublikation ligger primært hos forfatteren. Engelsk er det dominerende sprog i det internationale akademiske miljø. Derfor er forskere inden for mange forskningsfelter afhængige af god mundtlig og skriftlig beherskelse af engelsk. Inden for de fleste forskningsfelter er engelsk nøglen til at få bøger, artikler mv. offentliggjort i de internationale videnskabelige miljøer. Selv om ansvaret for publikationer ligger hos forfatteren, er det urimeligt at forvente, at alle forskere kan skrive på et fejlfrit engelsk, som er direkte klar til publicering. Det bør derfor sikres, at engelske tekster skrevet af CBS forskere kan blive gennemgået mht. sproglig præcision og korrekthed, før de fremsendes til publicering. Imidlertid bør der også lægges vægt på dansk som publikations- og formidlingsprog. Inden for visse områder, f.eks. jura, er dansk hovedsproget, og alle forskere har her behov for professionelt dansk i deres arbejde med vidensformidling uden for deres afgrænsede forskningsfællesskaber. 9. Dansk som andetsprog for studerende og forskere/undervisere CBS har konstant mere end 1500 studerende, der ikke har dansk som modersmål. De fleste er udvekslingsstuderende mens et stigende antal er free-movers eller udenlandske studerende, som tager en hel uddannelse på CBS. Selv om disse studerende tiltrækkes af kurser og programmer, der undervises på engelsk, har mange stor lyst til at lære dansk. CBS bør afsætte midler til at tilbyde både udenlandske studerende og akademiske medarbejdere yderligere kurser i dansk sprog. Tiltaget kan også være et middel til at integrere udenlandske akademiske medarbejdere bedre i CBS administrative arbejde og funktioner. Opholdet i Danmark vil ikke blot blive mere tilfredsstillende for de udenlandske studerende og ansatte, men deres rolle som ambassadører for Danmark vil også forstærkes. Et grundlæggende niveau i dansk gør det nemmere at få arbejde i danske virksomheder, og interessen for at blive i Danmark styrkes. 7

8 10. Sprogpolitiske problemstillinger i CBS administration, på biblioteket og i CBS eksterne kommunikation Ud over undervisningssprog, publikationssprog mv. er der også behov for at inddrage kvaliteten af det dansk og engelsk der benyttes i CBS forskellige administrative enheder og Biblioteket i den sprogpolitiske strategi. Det sprog, der benyttes i administrationen, på Biblioteket og i CBS eksterne kommunikation bidrager væsentligt til CBS samlede sprogimage, idet enhederne ofte er meget vigtige kontaktpunkter for studerende og medarbejdere, danskere såvel som udlændinge. Det er derfor nødvendigt, at enhederne lever op til et meget højt niveau af professionalisme i deres brug af både dansk og engelsk. Følgende aspekter bør inddrages: Der er behov for, at alle administrative medarbejdere kan arbejde på både dansk og engelsk. Imidlertid er der forskel på krav og kompetencer Ikke alle administrative medarbejdere har tilstrækkelige kompetencer (oftest især skriftlige) i dansk og/eller engelsk. Det bør håndteres gennem øget fokus på sproglige kompetencer i forbindelse med rekruttering og gennem intern efteruddannelse Alle enheder bør omfatte medarbejdere, som er kvalificerede til at tage sig af udenlandske studerende på et godt engelsk Nogle former for administrativt arbejde foregår udelukkende på engelsk (eksempelvis særlige uddannelsesprogrammer) Der bør foretages en afvejning af, hvor i administrationen engelsk på højt niveau er nødvendigt, og hvornår mindre kan gøre det; dvs. en differentiering på baggrund af kunder Det er ikke realistisk at forvente, at alt ekstern kommunikation kvalitetssikres af Language Centret, men det er nødvendig at beslutte hvor grænsen går med hensyn til hvilke typer kommunikation, der skal gennemgå Language Centrets kvalitetskontrol Der skal tages initiativer til at sikre, at al CBS kommunikation på engelsk - officielle breve, studieordninger, websider mv. har det højeste professionelle niveau Institutterne bør beslutte, hvilke typer ekstern kommunikation de har behov for at få kvalitetssikret (enten af Language Centret eller af tilsvarende ekspertise) før offentliggørelse 11. Ressourcer og strategiske prioriteringer Det sprogpolitiske udvalg har ikke mandat til at træffe beslutninger om allokering af ressourcer til de mange initiativer og anbefalinger som ideelt set bør gennemføres med henblik på at forbedre CBS sproglige professionalisme. I det følgende foreslår udvalget imidlertid en række prioriteringer med angivelse af, hvilke anbefalinger/initiativer udvalget finder mest påtrængende. Organisation og strategi Der bør oprettes et Sprogpolitisk Udvalg til at hjælpe med implementeringen af sprogpolitikkens anbefalinger. Det bør være et lille udvalg sammensat af medarbejdere (akademiske og administrative) og studerende Der er behov for at udvikle strategier for implementering af sprogpolitikken. Det omfatter klarlæggelse af, hvordan opmærksomheden omkring de rejste problemstillinger kan øges samt identifikation af, hvad der er udfordringerne for medarbejdere og studerende, hvordan de ønskede mål kan opnås, og hvilke midler der skal anvendes med henblik på kvalitetssikring Language Centrets rolle og organisatoriske status som serviceenhed for CBS studerende, akademiskeog administrative medarbejdere bør afklares. Herunder bør der tages 8

9 stilling til centerets bemanding og øvrige ressourcesituation Studerende Alle nye studerende på de engelsksprogede studieprogrammer bør tilbydes en diagnostisk test af deres skriftlige og mundtlige engelsk tidligt i deres forløb på CBS. Et pilotprojekt, der tester et udsnit af studerende på ét eller flere af de engelsksprogede programmer, kunne være en god begyndelse. Der er i alt 2500 studerende på engelsksprogede uddannelser på BA/BScniveau (HA.IB, HA.POL, HA.Service Management, BLC) og 500 studerende på MA/MScniveau. Tests må sandsynligvis delvist finansieres gennem gebyrer betalt af de studerende selv Alle studerende bør have tilbud om at få deres skriftlige akademiske sprog vurderet med mellemrum i forbindelse med udarbejdelse af større opgaver Der bør oprettes et CBS Skrivecenter (som en del af Language Centret), hvor studerende, som har problemer med skriftligt dansk eller engelsk, kan få råd og vejledning om, hvordan de bliver bedre. Dette må sandsynligvis finansieres gennem gebyrer betalt af de studerende selv Der bør udvikles, og instrueres i brugen af, autonomous learning materialer samt forskellige typer IKT-baserede læringsfaciliteter til at støtte de studerende i at udvikle og/eller bevare sproglige kompetencer i yderligere fremmedsprog på eget initiativ Et engelsk forberedelsesmodul bør oprettes som en del af CBS International Summer University Programme. Modulet må sandsynligvis finansieres gennem studentergebyrer Europass/European Language Portfolio bør indføres som et redskab for alle studerende til at dokumentere deres sproglige kompetencer Akademiske medarbejdere Det forventes, at mange af CBS akademiske medarbejdere underviser på engelsk. Det er imidlertid ikke rimeligt at forvente, at alle undervisere er i stand til at gøre dette uden forberedelse og støtte. Vurderingen af den engelske undervisning bør sættes i system, og underviserne skal støttes, for eksempel gennem yderligere brug af PLATE-programmet (se afsnit 7) Undervisere, hvis kompetence til at undervise på engelsk ikke kan godkendes bør gennemgå et obligatorisk program, før de får tilladelse til at undervise på engelsk Forskere Der bør afsættes midler til, at forskere kan få deres artikler på engelsk sprogrevideret. evt. kan det finansieres gennem Language Centret Kurser i academic English for publication bør afholdes regelmæssigt og deltagelse heri tilskyndes Administrative medarbejdere Der bør ligeledes i CBS organisation udvikles og implementeres målrettede programmer til støtte for CBS administrative og biblioteksansattes arbejde med udvikling af deres sproglige kompetencer Alle CBS ansatte Sproglige kompetencer bør vurderes i forbindelse med rekruttering af medarbejdere (akademiske såvel som administrative medarbejdere) 9

10 12. Sprogpolitisk Udvalg Ovenstående sprogpolitik er udarbejdet af et udvalg med følgende sammensætning: Bente Kristensen, Prorektor, formand for udvalget Ole Helmersen, Institut for Engelsk Annette Willemoes, Institutleder, Institut for Fransk, Italiensk, Russisk, Spansk og Tysk (FIRST) Dorte Salskov Iversen, Institutleder, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse Robert Phillipson, Institut for Engelsk Jens Aaris Thisted, Dekan, Det økonomiske Fakultet (tidligere formand for Det Internationale Udvalg) Liselotte Brandstrup, CBS Bibilotek og IT-Service Daniel Skavén, Student (MS) Jacob Egelykke Rasch, Student (DSR) Robin Jensen, Leder af Det internationale Kontor Lars Thorsen, Souschef, Kommunikationsafdelingen Kirsten Winther Jørgensen/Conni Tamborg, Rektors ledelsessekretariat 10

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende 22. november 2010 J.nr. 2008-7602-02 RA Præambel De otte danske universiteter ønsker at forbedre og styrke internationalt

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

CIPs kompetenceudviklingsaktiviteter 2011

CIPs kompetenceudviklingsaktiviteter 2011 C E N T E R F O R I N T E R N A T I O N A L I S E R I N G O G P A R A L L E L S P R O G L I G H E D K Ø B E N H AV N S U N IV E R S IT E T CIPs kompetenceudviklingsaktiviteter 2011 CIPs kursusvirksomhed

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven

Aalborg Universitets strategi og handlingsplan i forhold til konsekvenserne af den nye lov om ændring af universitetsloven Til Bestyrelsen AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 4-05 Pkt.: 6 Bilag: B Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 9500 www.aau.dk Sagsbehandler Hanne Engelund Tlf.

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning

Præsentation af must win battles. Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Præsentation af must win battles Synlighed Forskning og udvikling VEU Internationalisering Regional uddannelsesdækning Synlighed At opbygge et markant højere kendskab til såvel det enkelte akademi som

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ ARTS

STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ ARTS STRATEGI FOR INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSER PÅ 2014-2020 Indledning Denne strategi skal betragtes som del af en samlet uddannelsesstrategi. I en samlet uddannelsesstrategi indgår naturligvis en hel

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bacheloruddannelsen på Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra:september 2011 Til:juni

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies

Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Rapport: Bevilling til videreudvikling og kvalitetssikring af Tri-Continental Degree in Business Studies Projektnummer: 126283 Projektets titel: Udvikling af en Tri-Continental Degree in Marketing Copenhagen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

International strategi

International strategi INTERNATIONALISERING International strategi 2015-2020 Pædagoguddannelserne Odense, Svendborg og Jelling Muligheder og udfordringer i det multikulturelle samfund! Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Utrech University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Utrech University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Utrech University Land: Holland Periode: Fra:1. februar 2013 Til: 30. juni 2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Model for danskkurser til internationale medarbejdere på Københavns Universitet udbudt af Center for Internationalisering

Læs mere

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København Optagelsesregler for IT-Universitetet i København Indholdsfortegnelse Indledning Kapitel 1: Baggrund Kapitel 2: Optagelsesområder og kapacitet Kapitel 3: Adgangskrav til kandidatuddannelsen Kapitel 4:

Læs mere

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N

S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S S K - S T U D I E L E D E R / S T U D I E N Æ V N S F O R M A N D S - K R E D S E N Resume af mødet fredag den

Læs mere