FLERE MØDESTEDER SKAL SKABE RAMMER FOR AKTIVITETER OG FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER, KULTURER OG ALDRE.

Transkript

1 FUGLEKVARTERET ØST FLERE MØDESTEDER SKAL SKABE RAMMER FOR AKTIVITETER OG FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS AF OMRÅDER, KULTURER OG ALDRE. SKOLERNE SKAL VÆRE EN TÆTTERE INTEGRERET DEL AF KVARTERET. FUGLEKVARTERET ØST SKAL VÆRE KENDT FOR VIRKSOMHEDERNES SOCIALE FOKUS. 22

2 INDSATSOMRÅDER / PROJEKTER INDSATSOMRÅDE: BYRUM INDSATSOMRÅDE: SKOLEN SOM DYNAMO INDSATSOMRÅDE: SOCIALØKONOMISK VÆKSTZONE PROJEKTER: PLADS 14 GLENTEPARKEN PRIVATE FÆLLESVEJE GLENTEVEJ GRØN ØRNEVEJ KUNSTRUTE PÅ NORDRE FASANVEJ PROJEKTER: GRØNDALSVÆNGETS SKOLE - KVARTERETS LANDSBYSKOLE OPHOLD OG LEG PÅ AL-HUDA SKOLENS UDEAREALER VIBEVEJ - ET LEGE- OG AKTIVITETSSTRØG FORENINGSGUIDERNE I FUGLEKVARTERET OP PÅ CYKLEN SKOLEPRAKTIKORDNING PROJEKTER: IVÆRKSTED INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI UDSTYR TIL GRØNNE TAGE OG BYHAVER HONNING FRA FUGLEKVARTERET 23

3 FUGLEKVARTERET ØST Det fysiske miljø i Fuglekvarteret Øst Fuglekvarteret Øst består af blandet byggeri med en stram orden i havebyen på den ene side og et kreativt kaos i det gamle industri- og boligbyggeri på den anden side. Det skaber en helt særlig stemning, som er med til at give hele Fuglekvarteret sin særegne identitet, og som de lokale værner om som noget specielt for netop Fuglekvarteret. Fuglekvarteret Øst har gennemgået store forandringer i de seneste år og fl ere er på vej. Flere kulturinstitutioner er rykket ud af kvarteret, detailhandlen på Frederikssundsvej og omkring Nørrebro Station har ændret karakter, og der er i 2012 påbegyndt byggeri af en moské på Vibevej Mangfoldigheden i Fuglekvarteret Øst Kvarteret indeholder fl ere offentlige institutioner. Mange af dem er målrettet udsatte borgere, heriblandt Alkoholcentret på Ørnevej og Forebyggelsescenteret på Tranevej. Hertil kommer Kirkens Korshærs Herberg for hjemløse i Hillerødgade, som tæller mange misbrugere og psykisk syge blandt sine brugere, samt fl ere bo- og dagtilbud målrettet udviklingshæmmede m.v. Institutionerne tiltrækker dagligt mange udsatte borgere til kvarteret hvilket ses tydeligt i gadebilledet. En anden markant faktor i kvarteret er de mange offentlige og private uddannelsesinstitutioner. Der er en stor folkeskole, specialskoler, privatskoler, daginstitutioner, sprogskoler, Frisørskolen (CPH West), Hans Knudsen Instituttet en socialøkonomisk virksomhed med fokus på beskæftigelse, aktivering og uddannelse af personer med særlige udfordringer og Væveriet, som er et dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. Kvarteret huser desuden Bolsjefabrikken på Lærkevej, Rollespilsfabrikken på Glentevej, Nørrebro Karate på Ørnevej, Det Islamiske Trossamfund på Hejrevej, den kommende moské på Vibevej samt et par kirker og en rockerborg på Svanevej. Samlet set har Fuglekvarteret Øst en meget differentieret beboer- og brugergruppe, der i gennemsnit har en lavere indkomst end i resten af København. Potentialet for at skabe større engagement og medejerskab i kvarteret er derfor stort. Hvad vil vi i Fuglekvarteret Øst? Områdefornyelse Fuglekvarterets indsats vil skabe fælles mødesteder, som kan være udgangspunkt for mere interaktion og aktivitet, også på tværs af alder, kultur og social baggrund. Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil sætte fokus på virksomheder, der arbejder med et socialt sigte. Eksisterende og nystartede virksomheder skal inspireres til at arbejde med social innovation og alternative beskæftigelsesmuligheder, og på den måde være med til at afprøve nye løsninger inden for socialøkonomisk vækst. Områdefornyelsen vil samtidig arbejde for, at kvarterets mange skoler bliver en tættere integreret del af kvarteret, både i skabelsen af byliv, fællesskaber og i sammenhæng med det lokale erhvervsliv. Visionen er at styrke byrummet omkring skolerne og skabe rammer for aktiviteter, der kan gøre det mere attraktivt og trygt for skolens brugere og lokale beboere. Sidst, men ikke mindst, skal Fuglekvarteret Øst være kendt for sine mange grønne tage, der som demonstrationsprojekter skal vise nye måder at bidrage til Københavns Kommunes mål om m2 grønne tage. Der er stort potentiale i at sammentænke indsatsområderne, så de gensidigt styrker hinanden og der opnås synergieffekter. Ved at udvikle indsatserne omkring skolerne og erhvervslivet i sammenhæng, er der mulighed for at inddrage både børn, voksne, udsatte og ressourcestærke i det fælles løft af kvarteret. Konkret kan det ske ved, at skoleeleverne inddrages i udformningen af nye mødesteder, at udsatte ledige inddrages i socialøkonomisk produktion, at der etableres praktikordninger mellem kvarterets skoler og virksomheder eller at skoleelever inddrages i udformningen af de fysiske indsatser. På de følgende sider beskriver vi indsatserne og projekterne nærmere. I Fuglekvarteret Øst arbejder Områdefornyelsen med tre indsatsområder: Byrum, Skolen som dynamo og Socialøkonomisk vækstzone. 24

4 HOTHERS PLADS SAB 3B NV-PARKEN EJ 3B AAB VEJ SLEJPNERS MIDGÅRDSGADE PIPPEREN VIBEVEJ MIMERSG HEJREVEJ NØRREBROGADE FREDENSBORGG. SVANEVEJ ASMINDERØDGADE FARUMGADE TIKØBGADE ESROMGADE ØRHOLMGADE HOTHERS PLADS BORGMESTERVANGEN OLE JØRGENSENS G. HEIMDALSGADE HYLTEBRO ESROMGADE LUNDTOFTEG. HILLERØDGADE KROGERUPGADE RU E SANDBJERGGA LUNDTOFTEGAD LYGTEN LYNGSIES PLADS I GHA HAN ANDIS IS PLÆ LÆN ÆNE NE BREGNERØDGADE VEJ VEJ VE ALEXANDRAV. AND AV. NORDRE FASANVEJ DREJERVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ SVANEVEJ ØRNEVEJ FALKEVEJ GLENTEVEJ VEJ HEJREVEJ BLYTÆKKERV TRANEVEJ BR SNEPPEVEJ MÅGEVEJ MUSVÅGEVEJ LÆRKEVEJ ØRNEVEJ MUSVÅGEV. LÆRKEVEJ TRANEVEJ GLENTEVEJ SKOVDUESTIEN VIBEVEJ SANGFUGLESTIEN TORNSKADESTIEN NATTERGALEVEJ NATTERGALEVEJ MEJSEVÆNGET RØRSANGERVEJ BLÅMEJSEVEJ HILLERØDGADE BISPEENGBUEN VIBEVEJ ST ØRNEVEJ NATTERGALEVEJ RINGDUESTIEN RØRSANGERVEJ GRANSANGERVEJ Nørrebro St. Markering af fysiske projekter i Fuglekvarteret Øst 1. Plads Glenteparken 3. Glentevej 4. Grøn Ørnevej 5. Grøndalsvængets Skole 6. Al-Huda Skolen 7. Vibevej TORNSANGERV. KÆRSANGERVEJ RØRSANGERVEJ BOGFINKEVEJ MÅGEVEJ GHANDIS GHANDIS PLÆNE PLÆNE HVIDKILDEVEJ

5 INDSATSOMRÅDE BYRUM (9 MIO. KR.) Formål Flere fælles mødesteder skal skabe rammer for aktiviteter og fællesskaber på tværs af områder, kulturer og aldre. Samtidig skal infrastrukturen internt i kvarteret forbedres for cyklister og fodgængere. Indsatsen vil både omfatte forskønnelse, begrønning og forbedring af trafi kale forhold, herunder parkering. Hvad vil vi? Områdefornyelse Fuglekvarteret vil identifi cere anvendelige mødesteder og udnytte og omdanne mindre områder og tomme gadehjørner til små grønne oaser, der binder kvarteret sammen og sikrer byrum for de mange forskellige målgrupper i kvarteret. Da over halvdelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er private fællesveje, som mange steder fremstår nedslidte og forsømte, vil Områdefornyelsen gennem inspiration, etablering af vejlav og hjælp til den kommunale sagsbehandling arbejde for, at de private grundejere bliver motiveret til at forbedre vejarealerne. Strategien for udvikling af de nye byrum baserer sig på stedsbestemt borgerinddragelse og midlertidige løsninger, indtil de blivende byrum etableres. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Byrum. Der er etableret nye, blivende mødesteder i kvarteret. Der er sket forskønnelse af fl ere af kvarterets private fællesarealer. 20 % af kvarterets beboere bruger oftere kvarterets opholdssteder ved Områdefornyelsens afslutning % af kvarterets beboere er tilfredse eller meget tilfredse med kvarterets opholdsteder % af kvartets beboere er tilfredse eller meget tilfredse med mulighederne for at færdes som fodgænger eller cyklist i kvarteret. 26

6 Gode byrum er grobund for et godt byliv her er SAB s og 3B s fælles udearealer på Vestergårdsvej, markedsdag, august

7 PROJEKT PLADS 14 ET NYT BYRUM I HJERTET AF DET INDUSTRIELLE FUGLEKVARTER Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst har som ambition at skabe et centrum for aktivitet på tværs af beboergrupper, virksomheder, børn og studerende i hele Bispebjerg bydel. Pladsen skal samtidig være med til at trække investeringer til kvarteret. Grunden på Tranevej 14 med grønt udeareal på omkring 1000 m 2, som er til salg, er et oplagt sted at omdanne til et grønt åndehul midt i det industrielle og grå kvarter. Det nuværende autoværksted på ca. 80 m 2 kan forpagtes ud med klausul om etablering af en socialøkonomisk virksomhed, f.eks. café, bryggeri eller plantecentral. Det skal indgå i klausulen, at forpagteren skal stå for pladsens drift. Det store udeareal rummer mulighed for et væld af forskellige faciliteter og aktiviteter, f.eks. udendørs biograf, minikoncerter, byhaver, vandkunst i forbindelse med LAR og meget mere. 2013: Grunden på Tranevej er omdannet til en kommunalt ejet offentlig og blivende plads. 2014: Bygningen på grunden er forpagtet af socialøkonomisk virksomhed. 2015: Forskellige målgrupper i kvarteret inddrages i udviklingen af faciliteter på grunden. 2016: Der er tiltrukket yderligere investeringer til aktiviteter og faciliteter på pladsen. 2017: Mindst 500 af kvarterets beboere og brugere har benyttet grunden som mødested eller opholdssted ved projektets afslutning kr. Fuldt fi nansieret 28

8 TEKST

9 PROJEKT GLENTEPARKEN Mellem Glentevej, Nordre Fasanvej og højbanen ligger en af Fuglekvarterets få grønne pletter. I dag bliver grunden ikke brugt meget, men rummer et stort potentiale som markedsplads, serveringssted eller lignende i det lokale bymiljø. Der skal igangsættes midlertidige aktiviteter, som kan være med til at afklare parkens potentiale og muligheder for at tiltrække investeringer. Der er i løbet af projektperioden igangsat mindst tre midlertidige aktiviteter i samarbejde med borgere/brugere/foreninger. 2015: I forbindelse med de midlertidige aktiviteter er der indsamlet erfaringer med anvendelsen af arealet. 2015: Det er afklaret, om parken og etableringen af en lommepark kan blive en del af renoveringen af området omkring Nørrebro Station kr. Fuldt fi nansieret 30

10

11 PROJEKT OPKVALIFICERING AF PRIVATE FÆLLESVEJE Størstedelen af vejene i Fuglekvarteret Øst er privatejede, og dermed tilhører også indgangspartier og store dele af fortovene grundejerne. Da Fuglekvarteret generelt mangler opholds- og mødesteder, er det vigtigt at skabe en bevidsthed hos beboerne om, at de selv kan opkvalifi cere de private fællesarealer i byrummet. Med udgangspunkt i idékataloget Mere liv i pigekvarteret 4 og Håndbog for vejlav 5 vil Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst udarbejde et katalog over mulige tiltag på de private fællesveje, indgangspartier og forhaver. Inspirationskataloget skal indeholde et prisoverslag på hvert tiltag herunder den mulige medfi nansiering fra Områdefornyelsen. I forbindelse med dette projekt vil der fokuseres specielt på Glentevej og på Ørnevej, som beskrives i de følgende afsnit. 2014: Inspirationskataloget udarbejdes og omdeles i kvarteret. 2017: Mindst to boligforeninger har søgt og modtaget støtte til udvikling af de private fællesarealer kr. Fuldt fi nansieret 4/ Udarbejdet af Gl. Valby Områdefornyelse, / Udarbejdet i Kvarterløft Nordvest,

12 PROJEKT GLENTEVEJ Glentevej er en af Fuglekvarterets mange private fællesveje. Vejen starter ved Nordre Fasanvej og er belastet af trafi k- ken. Den fremstår uoverskuelig, grå og slidt. På Glentevej kan du møde alt fra svært handicappede, store lastbiler med fl ere tons tunge stenplader, vuggestuebørn og arbejdssøgende i kø foran jobcentret. Vejen fører nemlig forbi fl ere skoler og institutioner. Især de bløde trafi kanter fortæller, at vejen virker utryg. Samtidig er der fl ere produktionsvirksomheder, der har brug for gode trafi kale forhold og mulighed for tung kørsel. Disse er frustrerede over dårlig fremkommelighed m.m. FOTO Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil mobilisere medejerne af vejen til at gå sammen om projektet og aktivt inddrage børn, lokale kunstnere og værksteder til sammen at arbejde om projektet. På denne måde skal projektet omkring fornyelsen af vejen også føre til en bedre sameksistens blandt kvarterets forskellige beboergrupper. 2017: Der er oprettet et vejlav for vejen. Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at de bløde trafi kanter, der færdes på Glentevej, oplever en forbedring af vejens forløb og tryghed. Områdefornyelsens afsluttende evaluering viser, at virksomhederne på Glentevej ikke oplever en forringelse af deres muligheder for at drive virksomheden kr. Delvist fi nansieret. Forventet medfi nansiering fra private grundejere. 33

13 PROJEKT GRØN ØRNEVEJ Som en af de få veje der går gennem hele Fuglekvarteret, binder Ørnevej kvarteret sammen. På nuværende tidspunkt er det bilerne, både kørende og holdende, der dominerer. Det er derfor utrygt, at færdes på vejen for både fodgængere og cyklister. Ørnevej er en privat fællesvej, og områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil derfor mobilisere medejere af Ørnevej til at gå sammen om at forskønne vejen. Visionen er at skabe en grøn forbindelse og et mere indbydende gaderum, blandt andet ved at plante fl ere træer. En grønnere Ørnevej vil samtidig forbinde Fuglekvarteret Øst med løftet af Stærevejsområdet og med Nordvestparken. Træerne kan placeres på ledige hjørner, eller som en del af trafi kløsningen, hvor trafi kchikaner og plantebede kombineres. 2016: En arbejdsgruppe bestående af borgere og fagpersoner har sammen afklaret, hvordan Ørnevej bedst kan begrønnes. 2017: Der bliver oprettet et vejlav for vejen. 2017: Otte nye vejtræer er blevet plantet på vejen kr. Fuldt fi nansieret 34

14 PROJEKT KUNSTRUTE PÅ NORDRE FASANVEJ - Fællesprojekt mellem Områdefornyelsen Nordre Fasanvej, Frederiksberg, og Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst. Projektets formål er at forskønne og aktivere Nordre Fasanvej, som i dag er stærkt trafi keret og utryg at færdes på. Med samlingspunkt omkring byrummet under Bispeengbuen vil Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst sammen med Områdefornyelsen Nordre Fasanvej i Frederiksberg Kommune udsmykke Nordre Fasanvej, så den bliver kønnere, sjovere og mere indbydende at bevæge sig på. Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst og Områdefornyelsen Nordre Fasanvej vil aktivere byrummet med funktionel kunst, og danne en kunstrute, der går fra Nørrebro Station langs Nordre Fasanvej til Frederiksberg Kommune og videre på den anden side af kommunegrænsen. Projektet skal kvalifi ceres og kunsten udvælges sammen med en professionel kurator eller kunstinstitution. 2014: Projektet har fundraiset minimum kr. 2014: Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst har etableret et samarbejde med Frederiksberg Kommune og indgået aftale med en kurator. 2015: Repræsentanter fra kvarteret inddrages i udvælgelsen af kunstværker. 2016: Der er afholdt fernisering på kunstruten kr. Delvist fi nansieret. Det samlede budget forventes at være 1,5 mio. kr., hvoraf Områdefornyelse Fuglekvarteret og Områdefornyelsen Nordre Fasanvej hver fi nansierer kr., mens de resterende midler forventes fundraiset. 35

15 INDSATSOMRÅDE SKOLEN SOM DYNAMO (4 MIO. KR.) Formål Fuglekvarterets grundskoler rummer til sammen mere end 1000 børn og unge i alderen 5-15 år, som bor både i og uden for kvarteret. Skolerne er centrale aktører som dannelses- og læringsinstitutioner med god kontakt til mange af kvarterets beboere, ansatte og brugere. Det er derfor afgørende at inddrage skolerne som ressourcer i arbejdet med at løfte kvarteret. Visionen er, at børnene i kvarteret skal ses som medborgere og medskabere af byen. En gensidig integration både fysisk og socialt mellem skolerne og lokalområdet skal være med til at styrke trygheden og sammenhængskraften i kvarteret, og samtidig understøtte skolernes tilbud og skabe bedre trivsel for kvarterets børn og unge. Hvad vil vi? Områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst vil styrke byrummet omkring skolerne (særligt Vibevej) og aktivere skolernes faciliteter udenfor skoletiden, så de også benyttes af kvarterets beboere og brugere. Grøndalsvængets Skole vil som den centrale kommunale folkeskole være i fokus, men indsatsen vil også omfatte privatskolerne, og på den måde bidrage til nytænkende løsninger, der kan få skolerne til at tage ansvar for lokalområdet. Desuden skal indsatsen understøtte kontaktfl ader og netværk mellem skolerne og kvarterets virksomheder. Skolen som dynamo skal koordineres med Lokaludvalgets fokus på Bispebjerg som studiebydel, så der er sammenhæng i den lokale indsats på de forskellige uddannelsesniveauer. Dette gælder f.eks. i etableringen af skolepraktikordninger i kvarteret, som vil være gode eksempler på etablering af praktikpladser for erhvervsuddannelserne. Samt i udviklingen og forankringen af lokale ForeningsGuider og aktiviteter, der skal styrke cykelkulturen blandt skoleelever. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Skolen som dynamo. Mindst to skoler i kvarteret har givet permanent mulighed for anvendelse af lokaler og udendørs arealer uden for skoletiden, og har samtidig fået forbedret de udendørs faciliteter. Der er mindst to eksempler på, at skoleelever i kvarteret har deltaget i fælles aktiviteter med andre beboer eller brugergrupper i kvarteret enten på eller uden for skolens område. Ved indsatsens afslutning skal 40 procent af kvarterets beboere inden for det seneste år have brugt lokaler eller udendørsarealer på en eller fl ere af kvarterets, skoler til formål der ligger uden for de almindelige skoleaktiviteter, som undervisning og forældremøder. Ved Områdefornyelsens start var det 10 procent. Fuglekvarteret Øst rummer seks grundskoler: Den kommunale folkeskole Grøndalsvængets Skole og privatskolerne Al-Huda Skolen, Al-Hilal Skolen, Svanevej Privatskole, Iqbal International School og Sjællands Privatskole. 36

16 VEJ VEJ BORG GENFORENINGSPLADSEN NIN NGS GSP SEN EN HULGÅRDS RDS DS S PLADS ADS DS FREDENSBORG ASMINDERØDGADE TIKØBGADE GHANDIS GHANDIS DIS IS PLÆNE PLÆNE ÆNE NE NV-PARKEN NV-PARKEN KEN EN BLÅBÆRVEJ ØRHOLM 37 LYGTEN FYRBØDERVEJ HYLTEBRO LUNDTOFTEG. LUNDTOFTEGADE LYGTEN LYNGSIES PLADS I BREGNERØDGADE FERVEJ BYGMESTERVEJ VEJ RENTEMESTERVEJ REBSLAGERVEJ FREDERIKSBORGVEJ GØRTLER- GØRTLER BLYTÆKKERVEJ DREJERVEJ ALEXANDRAV. AND AV. FREDERIKSSUNDSVEJ TRANEVEJ VIBEVEJ HEJREVEJ SVANEVEJ ØRNEVEJ NORDRE FASANVEJ HEJREVEJ FALKEVEJ SVANEVEJ PROVSTEVEJ THEKLAVEJ THORAVEJ ORAVEJ GLASVEJ THEKLAVEJ FREDERIKSSUNDSVEJ UGLEVEJ BROFOGEDVEJ STÆREVEJ SNEPPEVEJ MÅGEVEJ ØRNEVEJ MUSVÅGEVEJ LÆRKEVEJ NATTERGALEVEJ ØRNEVEJ MUSVÅGEV. LÆRKEVEJ EJ TRANEVEJ GLENTEVEJ RINGDUESTIEN SKOVDUESTIEN SANGFUGLESTIEN GRANSANGERVEJ ERVEJ NATTERGALEVEJ EVEJ NATTERGALEVEJ RØRSANGERVEJ VIBEVEJ GRØNDALVÆNGETS SKOLE 474 ELEVER AL HUDA SKOLEN 207 ELEVER AL-HILAL SKOLEN 188 ELEVER SVANEVEJ PRIVATSKOLE 75 ELEVER IQBAL INTERNATIONAL SCHOOL 132 ELEVER SJÆLLANDS PRIVATSKOLE 188 ELEVER Nørrebro St. Skoledistrikt (Grøndalsvænge Skole) Fuglekvarteret Øst Skole Friareal i forbindelse med skole Lege- og aktivitetstrøg TORNSANGERV. KÆRSANGERVEJ TORNSKADESTIEN NATTE LEVEJ MEJSEVÆNGET RØRSANGERVEJ BLÅMEJSEVEJ VIBEVEJ HILLERØDGADE BISPEENGBUEN BOGFINKEVEJ RØRSANGERVEJ MÅGEVEJ HVIDKILDEVEJ GRÅSPURVEVEJ STÆREVEJ VESTERGÅRDSVEJ BORUPS ALLÉ MÅGEVEJ SVEJ HULGÅRDSVEJ GENFORENINGSPLADSEN HVIDKILDEVEJ TYTTEBÆRVEJ BROMBÆRV BORUPS ALLÉ SLÅENVEJ ÆBLEVEJ YLDEBÆRVEJ ÆRV.

17 PROJEKT GRØNDALSVÆNGETS SKOLE KVARTERETS LANDSBYSKOLE Grøndalsvængets Skole skal som kvarterets landsbyskole være et centralt mødested i Fuglekvarteret Øst. Ved at åbne skolegården ud mod kvarteret og inddrage kvarterets beboere i aktiviteter på skolens område, vil skolen som lokalt kulturcenter styrkes. Der skal etableres en byhave i skolegården, som kan bruges i skolens undervisning og som en fælles byhave for kvarterets beboere og brugere. I samarbejde med Københavns gårdhaver vil områdefornyelsen i Fuglekvarteret Øst sammentænke åbningen af skolegården med en renovering af gårdhaver på Rørsangervej. Der skal foretages en bylivsmåling før og efter projektets udførelse. 2015: En arkitektkonkurrence har klarlagt mulighederne for at åbne skolens areal ud mod det omkringliggende kvarter. 2015: Der er opnået en medfi nansiering fra ekstern fond, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården. 2016: En byhave er etableret i Grøndalsvængets skolegård, som bliver brugt i undervisningen om dagen og efter skoletid som fælles byhave for kvarterets beboere. 2016: Grøndalsvængets skolegård benyttes af mange forskellige beboergrupper uden for skoletiden. 2017: En bylivsmåling efter projektets udførsel skal vise, at skolegården benyttes 40 % mere af kvarterets brugere og beboere efter skoletid kr. Delvist fi nansieret. Områdefornyelsen vil søge medfi nansiering fra eksterne, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården. 38

18 PROJEKT OPHOLD OG LEG PÅ AL-HUDA SKOLENS UDEAREALER Al-Huda Skolens skolegård på m2 på hjørnet af Vibevej og Ørnevej omdannes til et mødested og et aktivitetsrum for resten af kvarterets borgere udenfor skolens åbningstid. Der skal etableres bedre og mere varierede lege- og opholdsmuligheder, f.eks. en multibane eller trafi k- legeplads med vejbaner, cykelstier og andet byrumsinventar i børnestørrelse. Åbningen af skolens udearealer skal sammentænkes med Vibevejs omdannelse. 2015: Der et opnået sponsorat af inventar, f.eks. multibane. 2015: Der opnås medfi nansiering fra ekstern fond, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården. 2016: Der er etableret offentlig adgang til skolegården og udviklet nye opholds- og legemuligheder kr. Delvist fi nansieret. Områdefornyelsen vil søge medfi nansiering fra eksterne, f.eks. kampagnen Drøn på skolegården. Alternativ til Al-Huda Skolen kan være Svanevej Privatskoles udearealer. 39

19 PROJEKT VIBEVEJ ET LEGE- OG AKTIVITETSSTRØG FOTO På og omkring Vibevej ligger en stor del af kvarterets skoler. Der er meget trafi k, og fl ere oplever det som utrygt at færdes på vejen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil sammen med Områdefornyelsen skabe bedre forhold for de mange skolebørn, der dagligt færdes på vejen. Sammen med områdefornyelsens projekter omkring Grøndalsvængets Skole og Al-Huda Skolen vil udviklingen af Vibevej være med til at løfte byrummet omkring skolerne. Projektet vil skabe nye rammer for uformelle aktiviteter og gøre Vibevej til et tryggere og mere anvendeligt sted. Konkret kan projektet indeholde skiltning, bump, cykelparkering, korttidsparkering, kampagner, undervisning mv. Der skal desuden arbejdes med eksperimenterende løsninger, f.eks. dynamisk anvendelse af gaderummet (skiftende anvendelser i løbet af dagen/ugen/året). Det kan f.eks. være i de tidsrum, hvor børnene møder og får fri, eller i forbindelse med fredagsbøn ved den nye moske. 2014: I samarbejde med Sekretariat for Sikre Skoleveje og kvarterets skoler er der udarbejdet en plan, der gør det sikrere at færdes på Vibevej. 2015: Der udarbejdes skitseforslag til pladsdannelser ved henholdsvis Grøndalsvængets Skole og Al-Huda Skolen for at synliggøre mulighederne med henblik på at tiltrække yderligere fi nansiering. 2017: To pilotprojekter er igangsat på Vibevej 2018: Der kan ved byrumsmålinger over en fl erårig periode konstateres fl ere fodgængere og cyklister på Vibevej. 2018: Færre nævner Vibevej som et utrygt sted i kvarteret ved projektets afslutning kr. Delvist fi nansieret. Det forventes, at Teknik- og Miljøforvaltningen vil bidrage med yderligere midler til projektet. 40

20

21 PROJEKT FORENINGSGUIDERNE I FUGLEKVARTERET I samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Dansk Flygtningehjælp og Frederiksberg Kommune vil Områdefornyelsen etablere en gruppe af ForeningsGuider i kvarteret. ForeningsGuiderne er frivillige guider, som guider børn og unge i at deltage i en fritidsaktivitet. I Fuglekvarteret er der et særligt behov for vejledning, da mange børn ikke deltager i en fritidsaktivitet. Det gælder særligt privatskolernes elever. Samtidig ligger mange fritidstilbud uden for kvarteret. FOTO 2014: Foreningskoordinatoren har engageret mindst fem frivillige i projektet 2014: Der er udarbejdet en mindre rapport med vidensindsamling om brugerne af ForeningsGuiderne i Fuglekvarteret, dvs. deres behov, bopæl, skole, fritidsinteresser mv. 2015: Projektet afsluttes som særskilt enhed i Fuglekvarteret og forankres i f.eks. ForeningsGuider i Bispebjerg. 2016: Der udarbejdes en rapport om metodeudvikling og nye arbejdsgange som bidrager til samarbejdet med privatskoler, som kan overføres til andre projekter. 2016: Mindst 200 børn har været i kontakt med foreningsguiderne i kvarteret og 50 har deltaget en fritidsaktivitet kr. Fuldt fi nansieret. 42

22 PROJEKT OP PÅ CYKLEN CYKELKULTUR FOR BØRN OG VOKSNE For de fl este københavnere er cykling en naturlig del af dagligdagen. En del københavnere med baggrund i lande uden en stærk cykelkultur er dog ikke vant til at cykle. Dette er tilfældet for mange børn og voksne i Fuglekvarteret Øst. I samarbejde med kvarterets private skoler vil projektet Op på Cyklen gennem cykelaktiviteter arbejde for at ændre børn og voksnes transportvaner i retning af mere cykling. Som del af Center for Trafi ks større projekt På to hjul til et aktivt liv oprettes en cykelstation et sted i kvarteret, som kan tilbyde cykelaktiviteter til børn og voksne. Projektet vil inddrage forældre og børn på privatskolerne, en målgruppe, der ikke nødvendigvis er involveret i lokalområdet. Projektet er afprøvet i boligområder i Områdeløftet i Haraldsgadekvarteret med gode resultater. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil med afsæt i disse erfaringer bidrage til metodeudvikling af Teknik- og Miljøforvaltningens samlede indsats omkring cykelkultur, med udgangspunkt i skolerne. 2015: Mindst 100 personer (både børn og voksne) har deltaget i cykelaktiviteter, primært fra skolerne, men også fra andre steder i kvarteret. 2016: Projektet bidrager til metodeudvikling af Teknik- og Miljøforvaltningens samlede indsats omkring cykelkultur, idet det har særligt fokus på inddragelsen af skolerne kr. Fuldt fi nansieret. Det forventes at Teknik- og Miljøforvaltningen via. bl.a. fondsmidler medfi nansierer projektet med op til 3 mio. kr. 43

23 PROJEKT SKOLEPRAKTIKORDNING Flere skoler i Fuglekvarteret Øst oplever mangel på skolepraktikpladser. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil arbejde for at understøtte Ungdommens Uddannelsesvejlednings skolepraktikordning i samarbejde mellem kvarterets skoler og de mange lokale virksomheder. Det skal undersøges, hvor stort behovet for skolepraktik er hos skolerne, og i hvilken udstrækning det lokale erhvervsliv er interesseret i at bidrage. 2017: Der udarbejdes en elektronisk interessentbank med kontaktoplysninger på interesserede virksomheder. 2017: Den lokale indsats forankres i Ungdommens Uddannelsesvejledning. 2018: Ungdommens Uddannelsesvejledning fi nder arbejdet i Områdefornyelse Fuglekvarteret Øst så interessant, at projektet foldes ud andre steder i byen kr. Fuldt fi nansieret. 44

24

25 INDSATSOMRÅDE SOCIALØKONOMISK VÆKSTZONE (4,5 MIO. KR.) Formål Københavns Kommune vedtog i 2010 en strategi for at lette de kommunale sagsgange for socialøkonomiske virksomheder. Områdefornyelse i Fuglekvarteret Øst vil i samarbejde Københavns Erhvervsservice (KES) i Teknik- og Miljøforvaltningen bidrage til at virkeliggøre strategien ved at udnævne Fuglekvarteret Øst til socialøkonomisk vækstzone i perioden Målet er overordnet at afprøve, hvordan byudviklingen kan styrkes gennem en fokuseret socialøkonomisk erhvervsudviklingsindsats. Konkret skal indsatsen bidrage til at skabe arbejdspladser i Fuglekvarteret. Det er en central kommunal målsætning at forbedre adgangen til arbejdsmarkedet for udsatte ledige i kvarteret (se afsnit Politik for udsatte byområder og udviklingsplanen for Bispebjerg ), i eksempelvis gennemførelsen af fysiske projekter i kvarteret. Indsatsen skal tiltrække sociale virksomheder. Det gælder både produktionsvirksomheder med socialt sigte samt eksperimenterende virksomheder der retter sig mod at løse centrale sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer i lokalområdet. Indsatsen skal skabe optimale rammer for socialøkonomisk aktivitet. Indsatsen er særligt relevant i Fuglekvarteret Øst, hvor der er stort sammenfald mellem det store antal uddannelsesinstitutioner, fl ere virksomheder der i forvejen arbejder socialøkonomisk, de mange sociale kommunale tilbud, jobcentret samt den kreative zone i området mellem Glentevej og Ørnevej. Dette udgør et stærkt fundament for sociale partnerskaber og social innovation. Samtidig gør kvarterets beliggenhed tæt på byens centrum, den nærliggende offentlige transport og de lidt billigere kvadratmeter kvarteret attraktivt for nye virksomheder. Hvad vil vi? Som en lokalt forankret indsats under Teknik- og Miljøforvaltningen udgør Områdefornyelsen et stort potentiale for at skabe strukturerne for vækstzonen og facilitere rammerne. Desuden har Områdefornyelsen en viden om lokalområdet, som naturligt kan danne rammen for et projektkontor, et socialøkonomisk mentornetværk, et virksomhedsnetværk med mulighed for lån af produktionsudstyr samt en investeringsfond. Områdefornyelsen vil støtte virksomheder i deres fokus på social innovation og alternative beskæftigelsesmuligheder, og på den måde være med til at afprøve nye løsninger, som kan udvikle den kommunale kernedrift. Københavns Erhvervsservice (KES) er en central samarbejdspartner i kvalifi ceringen af indsatsen og vil bidrage med rådgivning om opstart til virksomheder. På de næste sider beskriver vi de konkrete projekter under Socialøkonomisk vækstzone. 2017: Mindst tre socialøkonomiske virksomheder er opstartet i kvarteret. 2017: Mindst én af disse er økonomisk selvbærende, dvs. uafhængig af kommunale midler. 2017: Mindst tre eksterne, ikke-kommunale partnere er knyttet til indsatsområdet. 2017: Der afholdes en konference om socialøkonomi som greb til byudvikling. 2018: Indsatsen har medført beskæftigelse til mindst fem udsatte ledige. Områdefornyelse Fuglekvarteret vil i videst muligt omfang benytte sig af lokale socialøkonomiske virksomheder i opgaveløsningen, hvor det er muligt. 46

26 47

27 PROJEKT IVÆRKSTED RESSOURCER MENNESKER? IDÉER PARTNERSKABER SOCIALE PROJEKTER LOKALOMRÅDET IVÆRKSÆTTERI Som del af et øget fokus på socialøkonomiske virksomheder i Fuglekvarteret etableres et IVÆRKSTED, der kan fungere som både fysisk og organisatorisk platform for udvikling og gennemførelse af aktiviteter og investeringer i zonen. En sådan fysisk struktur vil styrke selve zonen betragteligt. IVÆRKSTEDET skal være en lokal inkubator og ramme for events, workshops, rådgivning, mentorforløb, kompetenceudviklingsforløb, kontorfaciliteter og værksteder, som kan stilles til rådighed for lokale iværksættere og arbejdsgrupper. Hermed skabes en lokal platform for samarbejde og coproduktion, der kan generere lokale og unikke løsninger på områdets udfordringer og behov. Hvis det er muligt, kan IVÆRKSTED etableres som del af Områdefornyelse Fuglekvarterets kontor. 2015: IVÆRKSTED er etableret. 2016: Mindst 10 sociale iværksættere har benyttet sig af tilbuddet. 2016: Der er initieret mindst to mentorforløb mellem sociale iværksættere og eksisterende socialøkonomiske virksomheder. 2016: IVÆRKSTED har dannet grundlag for mindst tre workshops og events kr. Fuldt fi nansieret. 48

28 PROJEKT INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI Områdefornyelsen vil med en etablering af en fondsstruktur indgå partnerskaber og tiltrække investeringer til vækstzonen. Fonden skal bidrage til at skabe optimale rammer for sociale iværksættere og socialøkonomisk innovation i Fuglekvarteret. En investeringsfond vil danne basis for, at socialøkonomiske virksomheder etablerer sig i Fuglekvarteret, og bidrager dermed til at løfte kvarteret både socialt, kulturelt og fysisk. FOTO Områdefornyelsen vil skabe rammerne omkring investeringsfonden. Partnerskaberne med relevante ministerier, fonde, andelskasser med en social profi l, andre socialøkonomiske virksomheder m.v. skal danne det økonomiske grundlag for investeringer i nye socialøkonomiske virksomheder. Fondsstrukturen kan også muliggøre crowdfunding til opstart af nye virksomheder etc. Ansøgninger til fonden skal bedømmes på virksomhedens fokus på inddragelse, social effekt, lokalt afsæt, økonomisk bæredygtighed, forankringsmuligheder mv. 2015: Der er etableret en fond med dertilhørende retningslinjer og bestyrelse. 2016: Der er opnået eksterne midler til projektet på mindst 5 mio. kr. 2017: Der udarbejdes en evaluering af fonden som kommunalt redskab til udvikling af socialøkonomisk vækstzone. 2017: Mindst tre socialøkonomiske virksomheder er opstartet i kvarteret som følge af støtte fra fonden. 2018: Der er skabt 10 nye arbejdspladser som følge af fondens virke kr. Delvist fi nansieret 49

29 PROJEKT UDSTYR TIL GRØNNE TAGE OG BYHAVER For at understøtte den socialøkonomiske aktivitet og vækst i kvarteret og skabe eksempler på socialt bæredygtig produktion, etableres en konkurrencestruktur for udarbejdelsen af udstyr til grønne tage og byhaver. Konkurrencerne skal generere forskellige bud på udstyr, efterspurgt af kvarteret. Det kan eksempelvis være plantekasser, løsninger til regnvandsopsamling, drivhuse og lignende. Der nedsættes en dommerkomite med relevante fagpersoner til bedømmelse af indkomne forslag. De bedste forslag premieres og bruges i forbindelse med grønne tage, byhaver m.m. Bedømmelseskriterierne vil f.eks. være kvalitet, æstetik, lokal jobskabelse, social bæredygtighed etc. Desuden vil Områdefornyelsen have mulighed for at etablere lokale praktik- og lærepladser i forbindelse med udviklingen og produktionen af udstyr til de grønne tage m.m. 2014: Der er etableret retningslinjer for konkurrencestrukturen med inddragelse af relevante aktører. 2017: Der er som følge af konkurrencestrukturen udviklet brugbart inventar til brug i kvarteret, heraf mindst én prototype, som kan videresælges uden for kvarteret på selvbærende økonomiske vilkår kr. Fuldt fi nansieret. 50

30 PROJEKT DEMONSTRATIONSPROJEKT: HONNING FRA FUGLEKVARTERET Bybi er en socialøkonomisk virksomhed, der producerer honning i København. Med Honning fra Fuglekvarteret vil Områdefornyelsen som et synligt eksempel på socialøkonomisk aktivitet lave en lokal produktion for skoler, brugere af områdets institutioner, beboere i helhedsplanen, hjemløse etc. Dette kan være med til at skabe nye møder på tværs af beboergrupper fra kvarteret. Mulige steder for placering af bistaderne kan være et af de fl ade tage i kvarteret, i et afskærmet sted f.eks. i en gård eller som del af en park. Bybi er interesseret i at tilbagekøbe den producerede honning samt f.eks. etiketter, voksrammer og andet udstyr til honningproduktionen, lavet af lokale socialøkonomiske producenter. Dermed understøttes en lokal socialøkonomisk vækstzone og en lokal fødevarekooperativ-tanke. 2014: Forskellige beboer- og brugergrupper i kvarteret har været inddraget i honningproduktionen. 2015: Det er afklaret, i hvilken udstrækning honningproduktionen kan fortsætte på selvbærende vis og inddrages i et lokalt socialøkonomisk kooperativ kr. Fuldt fi nansieret. 51