Kastrup Lufthavn. Magasin for. Tema: Cop15

Transkript

1 Magasin for Nr. 12 Feb årgang Tema: Cop15 Kastrup Lufthavn Kæmpe opgave blev løftet i flok Politiet: "I er en fantastisk ressource" Operationsseminar Post 5 - en dag i december Informationsofficeren Flyvevåbnet En kombihund bliver til

2 Af oberst Søren Poulsen (POM) Inspektør for flyverhjemmeværnet Leder Kære alle i flyverhjemmeværnet. Først og fremmest skal der fra min side ønskes et rigtigt godt nytår til alle i flyverhjemmeværnet. Jeg er overbevist om, at 2010 vil blive et ganske spændende og udfordrende år for alle. Efter kun at have siddet i stolen som flyverhjemmeværnsinspektør i knap 2 måneder er jeg ved så småt at komme ind i sagerne, og jeg må allerede på dette tidspunkt sige, at jobbet er både spændende og udfordrende, og de opgaver, flyverhjemmeværnet løser, er vigtige. Dette fik jeg til fulde syn for ved mit besøg ved eskadrillerne, der støttede Kastrup Lufthavn i forbindelse med COP15. Året 2010 vil naturligvis først og fremmest være præget af forsvarsforliget, hvor også hjemmeværnet skal tilstræbe at få det bedst mulige ud af de økonomiske rammer, som er givet. Blandt andet vil der i de kommende år blive ændret på organisationen, herunder også flyverhjemmeværnets og Hjemmeværnskommandoens. For flyverhjemmeværnet er der blandt andet tale om skulle sammenlægge de to nuværende distrikter til ét. Men såfremt vi kan fortsætte de fine hvervetal fra sidste år og øge antallet af aktive med nogle hundrede, skal vi nok få hentet det andet distrikt tilbage. Så allerede her er den første og måske største opgave i de kommende år. Her må vi gøre alt, hvad vi kan. Et andet område, som jeg gerne vil sætte fokus på er flyverhjemmeværnets opgaver. Opgaver, som er specifikke for flyvere. Igennem de seneste år er der indgået aftaler med de tre operative flyvestationer i det jyske område, og jeg havde selv fornøjelse af at medvirke til at udarbejde aftalen mellem Flyvestation Karup og hjemmeværnet, herunder flyverhjemmeværnet. Disse aftaler er for os vigtige redskaber for at kunne bevare tilknytningen til flyvevåbnet, og for flyvevåbnet er vi til støtte og hjælp for skoler og wings. COP15 viste klart og tydeligt, at samfundet - herunder lufthavne - har et stort behov for hjemmeværnets støtte til så store arrangementer som COP15. Derfor er det min vision, at vi i de kommende år skal etablere et stærkt samarbejde med de større lufthavne i Danmark, for herigennem at styrke sikkerheden på og omkring disse. Det betyder, at vi skal arbejde for indgåelse af aftaler med lufthavnene, og at eskadrillerne skal målrette deres uddannelse herefter. Herudover skal flyverhjemmeværnet naturligvis som sædvanligt kunne løse mange andre opgaver. I forsvarsforliget står der blandt andet, at flyverhjemmeværnet skal støtte i forbindelse med overvågningen af havmiljøet. Dette er en meget spændende opgave, som vi skal se meget nærmere på i den kommende tid. Jeg ser her gode muligheder for, at de flyvende delinger kan spille en meget vigtig rolle i samarbejde med både flyvevåbnet, søværnet og marinehjemmeværnet. Derfor skal vi på med vanten i de kommende år, og dette hænger jo godt sammen med vores kerneværdier, nemlig at være Dynamiske Attraktive Troværdige og Engagerede. Godt Nytår! Indhold s. 3 Ny konkurrence s. 16 Sikringsdeling - hvordan det? s. 4 At føre sine mænd... (operationsseminar) s. 17 LPU kalender og konkurrence s. 6 TEMA COP15 FHV i lufthavnen s. 18 Nyt fra flyvevåbnet s. 8 TEMA COP15 Post 5 en dag i december s. 20 Strategiske fokus områder s. 10 TEMA COP15 Opgaven blev løftet i flok s. 22 TEMA COP15 i Jylland s. 12 TEMA COP15 "I er en fantastisk ressource" s. 23 AKOS s. 14 Hvem er informationsofficeren s. 24 Øvelse på Flyvestation Skrydstrup 2 Side 12 består af ca frivillige soldater fordelt på 31 eskadriller, der er uddannede i militære og beredskabsmæssige færdigheder. har sit navn, da det specielt løser opgaver for det danske flyvevåben, men ellers støtter det civile samfund som det øvrige hjemmeværn. For mere information: Mission: bidrager til beskyttelsen af Danmark ved at opstille troværdige, frivillige militære enheder, der tilgodeser flyvevåbnet og det øvrige samfund.

3 Af Tuf Krenchel Informationschef Side 18 Ny Hvervekonkurrence for 2010 nu har alle eskadriller en chance Eskadrille Aktive Reserve HVE 205 Bornholm STHVE 210 Stabseskadrille HVE 220 Nordvestsjælland HVE 221 Arresø HVE 223 Værløse HVE 225 Roskilde HVE 227 Kbh. Lufthavn HVE 228 KBH. Lufthavn HVE 230 Midt- og Vestsjælland HVE 231 Stevns HVE 232 Sydsjælland-Møn HVE 233 Lolland-Falster HVE 240 Odense HVE 242 Sydfyn HVE 243 Langeland MUHVE Jonstrup STHVE 250 Stabseskadrille HVE 260 Vendsyssel HVE 261 Limfjorden HVE 265 Hvidsten HVE 266 Aalborg HVE 272 Vestjylland HVE 273 Ikast HVE 274 Østjylland HVE 275 Djursland HVE 277 Karup HVE 280 Billund HVE 281 Vestkysten HVE 282 Kongeåen HVE 283 Trekanten HVE 284 Skrydstrup HVE 286 Alsund Ialt Redaktør: Tuf Krenchel Informationschef Tlf Mobil Mail: postadresse: Magasin for ICH FHV Hjemmeværnskommandoen Generalstok, Kastellet København Ø. Oplag: stk. Layout/produktion: GB Grafisk Reklamebureau Tryk: CS Grafisk Abonnement: Ved ændringer, ring venligst til FHDØ tlf eller til FHDV tlf Forsidefoto: Passagerfly overflyver en FHV-vagt Foto af Tuf Krenchel Eskadrille: antal kontrakter Hvervetallene er gået støt HVE 277 Karup: 13 fremad de sidste par år HVE 283 Trekanten: 11 for flyverhjemmeværnet HVE 227 Kbh. Lufthavn: 10 sidste år blev der skrevet HVE 230 Midt- og Vestsjælland: nye kontrakter i flyverhjemmeværnet. Der er dog stadig et HVE 225 Roskilde: 8 stykke vej fra det mål, som flyverhjemmeværnet har sat for 2010 lydende på 300 nye kontrakter. Som POM skriver på modsatte side, er det af største betydning, at vi gør alt, hvad vi kan for at nå dette mål. Derfor vil vi fortsat køre med en hvervekonkurrence, der kan motivere eskadrillernes arbejde med at få nye medlemmer. Men denne gang bliver konkurrencen skruet lidt anderledes sammen. I 2010 bliver alle eskadriller målt på den fremgang, de får af aktive medlemmer i forhold til det antal aktive medlemmer, de havde ved årets begyndelse. Dette betyder, at de mindre eskadriller vil få en større fremgang pr. ekstra aktivt medlem sammenlignet med eskadriller med flere aktive medlemmer. Det betyder også, at medlemmer, der reaktiveres fra reserven, også tæller med ligesom overførsler fra andre dele af (flyver-)hjemmeværnet. På den anden side vil udmeldte personer eller personer, der overgår til reserven, trække i den modsatte retning. Derfor vil eskadriller, der er gode til at fastholde og reaktivere, også blive belønnet i forhold til den nye konkurrence. Konkurrencen vil blive afgjort til nytår. Der vil også i modsætning til tidligere blive uddelt hele tre præmier. Alle præmier er et økonomisk tilskud til et arrangement, som den enkelte eskadrille afholder for sine medlemmer. Arrangementet skal godkendes af inspektoratet, inden pengene kan bruges. 1. præmie: kr. 2. præmie: kr. 3. præmie: kr. FHV hvervebarometer Teambuilding for hele eskadrillen Sidste års hvervekonkurrence Hvervekonkurrencen vil først blive afgjort et par måneder inde i 2010 for at få de sidste ansøgninger fra 2009 med i regnskabet. 09 NYE KONTRAKTER aktive pr. 1/ TILVÆKST 2010 FHV hvervetal 2010 Førerfeltet ser således ud: 3

4 Af Kaptajn Søren Kristensen Operationsofficer, Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest At føre sine mænd I bidende kulde gennemførte Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest Operationsseminar 2010 på Flyvestation Aalborg for at forbedre eskadrillestabenes evne til at lede under indsættelse. Operationsseminaret blev gennemført med udgangspunkt i en taktisk træner i Kursus- og Konferencecentret (KKC), men der var også en tur rundt på flyvestationen, hvor alle 49 deltagere fik kulden at mærke. Formålet og ideen med seminaret og den taktiske træner var at træne og øve eskadrillens stab i føringsvirksomhed og i at tage beslutninger. Samtidigt gav vi delingsførerne muligheden for at gøre sig deres egne overvejelser ud fra de opgaver, de fik fra eskadrillechefen. samt finde navnene på det personel, de ville anvende til opgaven. Oversigtskort For at kunne oprette en taktisk træner er det en fordel at have et stort oversigtskort over det objekt, der skal arbejdes med. SSG Preben Hyllgaard vidste, at FSN Aalborg tidligere havde et sådant kort, men da vi fandt kortet, var det for gammelt og ødelagt. SSG Preben Hyllgaard fik kontakt til en kollega på Hovedværkstedet, hvor det var muligt at forstørre og udskrive et kort over FSN Aalborg. Kortet blev på ca. 4 x 6 meter og gav et fantastisk overblik for øvelsesledelsen og delingsførere. Eskadrillerne skulle som udgangspunkt stille med en stab bestående af eskadrillechef, NK, kommandobefalingsmand og forsyningsbefalingsmand samt 2 delingsførere. Dette var ikke muligt for alle eskadrille, da enkelte stillinger ikke var besat, eller personen var fraværende. Derfor blev der sammensat eskadrillestabe og tilknyttet delingsførere efter behov og ønske. Tre af distriktets forbindelsesofficerer deltog som kontrollanter og sparringspartnere for eskadrillestabene. Desuden deltog distriktschefen og næstkommanderende som rådgivere og sparringspartnere for alle. Eskadrillechef Jan Hyllestad i gang med at befale. I forbindelse med FHD Vest Chefmøde 08/09 januar 2010 fik eskadrillecheferne udleveret en foreløbig befaling for bevogtning af hovedkvarteret på Flyvestation Aalborg. Eskadrillechefen skulle så gøre sig sine overvejelser og udarbejde befaling til sine egne delingsførere Eskadrillernes stabe blev placeret i klasselokaler/grupperum i KKC, hvor de skulle indrette og oprette eskadrillens kommandostation. Delingsførerne blev placeret sammen med øvelsesledelsen i Parolesalen i KKC, hvor der var indrettet en taktisk træner med delingsførerne placeret rundt om det store kort over FSN Aalborg. Øvelses ledelsen fungerede desuden som distrikt og øvrige myndigheder. Kommunikationen mellem FHD Vest, eskadrillernes kommandostationer og delingsførerne foregik via radio, hvilket desværre synliggjorde en del manglende rutine i brug af radio og radioprocedure. 4

5 Distriktschef Jan G. Andersen instruerer deltagerne på operationsseminaret. Alle mødte frem fredag aften, og efter en kort velkomst og praktiske bemærkninger blev øvelsen skudt i gang og situationen gennemgået. Situationens udgangspunkt var en konflikt mellem to lande, hvor Danmark - som en del af en international styrke - havde udsendt styrkebidrag til. Denne situation resulterede i demonstrationer mv. i Danmark. FSN Aalborg havde velvilligt stillet en vagtholdsleder fra bevogtningen til rådighed for øvelsen, og han gav en kort optakt til, hvordan bevogtningstjenesten vil reagere ud fra situationen. Derefter drog eskadrilleerne ud i deres respektive kommandostationer, og spillet gik i gang. Opgaverne varierede mellem overvågning og bevogtning, og indspillene passede hertil. Derudover var der en del indspil af dagligdags karakter, som der skulle tages stilling til. Indspillene drejede sig blandt andet om demonstrationer og provokationer langs hegnet, brækkede ben og knuste briller. Derudover om personer inde på objektet, der ville udøve hærværk osv. blevet lavet om i mindre eller større grad. En enkelt kommando station skiftede lokale, for at man kunne få det til at fungere. Under øvelsen fik eskadrillecheferne yderligere to befalinger, hvor der skulle foretages en kort rekognoscering, gøres overvejelser og udarbejdes befaling til delingsførererne. Dette skulle gøres samtidig med, at kommandostationen selvfølgelig havde rigeligt at se til med indspil fra både delingsførere og FHD Vest. Delingsførerne fik muligheden for at gøre sig deres egne overvejelser og diskutere disse med de andre delingsførere. Efterfølgende var der dog et ønske om, at deres overvejelser/befalinger blev gennemgået af en person fra kontrolstaben. Alle deltagere gik til opgaverne med stort engagement, og mange oplevede, at der nok var noget, der kunne gøres bedre; men der var også ting, der virkede, og ting, der blev udviklet og lært undervejs. Eksempelvis var der stor forskel på, hvordan den enkelte kommandostation var indrettet og fungerede. Løsningen blev at samle alle kommandobefalingsmænd og sætte dem til at kigge på alle kommandostationerne. Her skulle de finde den bedste løsning på kommandostationen, funktionerne og indretningerne fra hver enkelt kommandostation for derved at kunne gå tilbage til deres egen kommandostation og bruge erfaringerne. Her viste kommandobefalingsmændene, hvor dynamiske de kan være, og kort efter var alle kommandostationerne Lørdag eftermiddag kørt vi en tur rundt på FSN Aalborg for at kigge lidt på de berørte objekter og få lidt luft. Meningen var desuden, at eskadrillechef og delingsfører skulle bruge det aktuelle vejr i deres overvejelser, hvilket dog ikke helt lykkedes. Erfaringerne fra operationsseminaret er mange og forskellige. Der var stor forskel på den belastning, den enkelte deltager blev udsat for. Der var eskadrillechefer, der havde rigeligt at lave, og andre, der havde prøvet lignende situationer før og derfor ikke følte det store pres. Forsyningsbefalingsmændene havde ikke de store forsyningsmæssige opgaver, men løste så andre opgaver i kommandostationen, men ville gerne have haft lidt flere opgaver inden for deres område. Næstkommanderende i eskadrillen fik flere perioder, hvor de havde ansvaret for kommandostationen og opgaverne. Dette vil blive forsøgt udbygget næste år. Overordnet var Operationsseminar 2010 en succes, og planlægningen af Operationsseminar 2011 er så småt i gang. Her vil der blive arbejdet hårdt for at komme til Oksbøl i Hærens taktiske træner, og der er et ønske om, at flest mulige eskadriller fra HELE landet deltager. 5

6 TEMA [COp15] xxx Af journalist Jesper Svenningsen tog hånd om lufthavnen Under klimatopmødet i København i december sørgede flyverhjemmeværnet sammen med politiet for, at sikkerheden i Københavns Lufthavn var i top. Medlemmer af flyverhjemmeværnet i hele landet var mandag den 7. december mødt frem på Hjemmeværnsgården i Kastrup, hvor eskadrillerne HVE 227 og HJV 228 holder til. Her blev alle briefet af politiet om opgaven og delt i dag- og nathold og derudover også i poster, som bestod af to personer. Opgaven ved lufthavnen gik ud på at overvåge og observere langs perimetervejene og hegnet rundt om lufthavnen. Det drejer sig om ca. 40 km hegn, og i alt var 60 flyverhjemmeværnssoldater på vagt i døgnet fordelt på 12 timers vagter inklusive forplejningsmandskabet, der blandt andet sørgede for et udvalg af varme drikke. En af dem, der ikke havde det lige så koldt som andre, var kaptajn Erik Andersen, der var forbindelsesofficer til politiet. Den opgave gik ud på at videregive posternes meldinger til politiet. "Jeg må udtrykke stor beundring for mine kolleger, der havde til opgave at overvåge området rundt om lufthavnen i 24 timer to uger i træk, ikke mindst da blæst, sne og kulde satte ind. Som forbindelsesofficer havde jeg det privilegium at være indendørs, men jeg skal love for, at der faldt rosende ord til mine kammerater, der opholdt sig udendørs. Jeg er sikker på, at vi i flyverhjemmeværnet har fået en fantastisk goodwill, som vi i vores kommende informationsarbejde skal bruge optimalt," siger han. Gode meldinger Ud over faste poster var nogle poster på cykel, i bil eller gående, og meldingerne til kontroltårnet var forskellige. Det kunne være mistænkelige biler eller et hul i hegnet, men ingen meldinger var forgæves. "Vi fik perioden igennem mange meldinger fra vores poster omkring lufthavnen, og alle meldinger blev professionelt behandlet af politiets personel," siger Erik Andersen, og det er samme oplevelse, en af de andre forbindelsesofficerer har haft. "Politiet var rigtig glade for vores meldinger. Som de sagde flere gange: 'Hvad skulle vi gøre uden jer. Vi har ikke mulighed for at være alle de steder på én gang'," siger oversergent Dan Eiby fra FHE 223 Værløse. En nat havde en af vores poster fundet en efterladt motorsav, og på et tidspunkt blev en mystisk bil meldt som en Peugot 107, men havde nummerpladen til en Volvo. 6

7 Ca. 40 km hegn skulle overvåges og patruljeres ved Kastrup Lufthavn i dagene omkring COP 15. Obama sikkert ind og ud Ud over sikkerheden beskæftigede kommandostationen sig også med at få de mange delegationskorteger ud af lufthavnen samt at få placeret alle de indkomne særfly på de rigtige pladser. "I den periode, hvor statslederne begyndte at ankomme, var der travlt for os alle. Og specielt da Air Force One landede, var alle i højeste beredskab. Hele lufthavnen blev sat i bero, veje afspærret, og radiokommunikationen var helt oppe at køre," siger Erik Andersen. "Alle åndede lettet, da Obama var ude af lufthavnen, men natholdet skulle igennem det samme om aftenen, da han skulle rejse af sted igen." Én stor familie På et tidspunkt var der alarm fra politiet, og alle poster blev beordret i skærpet overvågning. var spændende at være forbindelsesofficer og have fingeren på pulsen dér, hvor beslutningerne blev taget, og at kunne følge med i alle aktiviteterne. Der var en god kommunikation med posterne. Når det kommer til kommunikation, har hver myndighed sine formuleringer i forbindelse med beredskab, så på det punkt var der brug for en ensretning, for at samarbejdet mellem politi og hjemmeværn kunne forløbe optimalt. Vi var nødt til at finde en fællesnævner for de forskellige kategorier af overvågning, så vi ikke havde en sammenblanding af de forskellige betegnelser, vi bruger til daglig, siger Dan Eiby. "Her er det så, forbindelsesofficeren kommer ind i billedet og straks melder ud til alle poster," siger Dan Eiby. "Det var heldigvis falsk alarm, men det viste, hvor hurtigt politi og flyverhjemmeværnet kunne komme op på tæerne og være skarpe." Det gode samarbejde med politiet er gået igen ved alle opgaverne under hele topmødet. Chefen for politiets kommandostation startede samarbejdet i lufthavnen med at sige: "Her skeler vi ikke til, om vi er politi eller hjemmeværnsmand - her er vi én stor familie." "Med sådan en opstart kan det kun blive et fantastisk samarbejde. Og det var det virkelig," siger Dan Eiby. Det Stor anerkendelse Dan Eiby fik ros til flyverhjemmeværnet fra både chefen for hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard, flyverhjemmeværnsinspektør oberst Søren M. Poulsen og den civile chef for hjemmeværnet, Jens Hald, og han var også selv meget imponeret over deres indsats. På hver vagt var han ude at se til posterne, der stod i den bidende kulde. Posterne var ude i det fri på 12-timers vagter kun afløst for toiletbesøg. En afløser blev kørt ud på posten, og når vedkommende var klar igen, gik det tilbage til posten, siger han. Det er rart at se, at ens chefer er opmærksomme på indsatsen og værdsætter den. havde faste observationsposter hele vejen rundt om lufthavnen. Her er det ved "Flyvergrillen" Kaptajn Erik Andersen, der fungerede som forbindelsesofficer i politiets kommandostade i kontroltårnet. I baggrunden er Air Force One netop landet. 7

8 TEMA [COp15] Carsten Johansen HVE 221 Arresø Post 5 - en dag i december Hvor er der mange i min omgangskreds, der har rystet på hovedet, når de har hørt, at jeg frivilligt havde meldt mig til at tilbringe en uge i Kastrup Lufthavn i anledning af klimatopmødet COP 15 i december 2009, og for at det ikke skal være løgn, så var det 12 timers vagter, der for en stor dels vedkommende skulle tilbringes udendørs. Sammen med mange nye ansigter mødtes vi en morgen i Kastrup Lufthavn. Nu skal det måske tilføjes, at jeg har været PO i det grønne hjemmeværn i mere end 26 år, men først i sommeren 09 er overført til flyverhjemmeværnet, hvorfor det af gode grunde ikke er mange af mine eskadrillekammerater, jeg har mødt, så det var spændende på mere end én måde. I tiden op til en sådan opgave - med masser af breve, vagtplaner, ændringer af vagter, holdplaner osv. - har man gjort sig en hel del tanker om opgavens løsning. Jeg skal ikke trætte med briefing og vagtfordeling, men vil fortælle om en enkelt vagtdag. Vores post bestod af en VW Caravelle, en mobiltelefon, en radio, alm. kikkert, natkikkert, masser af forplejning i løbet af dagen samt masser af varmt tøj. Min faste makker, John Skyttehave HVE 221, havde nu tilbragt 3 dage i Tømmerup, helt præcist under indflyvningen til bane 04L. Vejret havde ændret sig en del; Danmark var blevet dækket af et lag sne, hvilket gjorde det nemt for os at observere, om der havde været gæster. Vores dag startede kort før syv med overdragelse fra natholdet og så - af hensyn til John - en kop kaffe. Når man har siddet på samme post, lærer man hurtigt de lokale biler at kende, og af hensyn til os selv så var enkelte biler memoreret, så vi vidste, hvor de hørte til. Vi vidste, hvem hjemmeplejen besøgte, og hvad hun kørte i. At kommunen så skiftede hjemmepleje den dag og på det tidspunkt, hvor Obama skulle lande, betød, at hjemmeplejen pænt måtte vente; politiet ville ikke lade hende passere før landingen, for som politiet sagde: I har jo ikke set hende før. Politiet stolede på os. Mens kaffen indtages, og inden det lysner, observeres gennem den uundværlige natkikkert, som selvfølgelig også kommer med på dagens første gåtur - en af de mange daglige ture. Carsten Johansen og Johannes Skyttehave fra eskadrille HVE 221 Arresø havde deres post lige ved indflyvningen til Kastrup Lufthavn. 8

9 Kulden var bidende og blæsten gennemtrængende i dagene omkring COP 15, men alligevel var humøret højt ved post 5. Vores observationsområde bestod af godt 3 km perimeterhegn, hvoraf kun de 1,5 km var synlige fra observationsposten, så apostlenes heste blev flittigt benyttet. I løbet af dagen fik vi mange besøg; det kunne være fra KSN, vore kørende patruljer, politiet, men - og det vigtigst af alle - af Johannes! Johannes havde til opgave at sørge for. at vi aldrig sultede eller tørstede. Flere gange om dagen kom han og hans tro følgesvend Annie, og der var altid smil på læben og tid til en lille sludder. Johannes reddede også min makker på vores første vagtdag. John havde regnet forkert og havde for få cigaretter med, men det blev også klaret. For os var Johannes og Annie vigtigere end Obama. Mere end 60 timers vagt blev det til, og personligt fik jeg atter bevist, at der er behov for hjemmeværnet og os, der tjener det. Sneen var til stor gavn for os, idet vi let kunne se, om der havde været besøg i løbet af natten, og denne morgen havde der! Der var spor hen til hegnet og igen spor på den anden side. Ups, hvad var nu det? Vi vidste, at flyspotterne holdt til på hjørnet, men vi havde ikke set noget i går, og nattevagten havde ikke rapporteret noget, så der var kun ét at gøre: Fat i telefonen og melde den ind. Der gik da hellere ikke lang tid, før vi fik besøg. Teorierne var mange, sporene var der, og de fortsatte på den anden side. Desværre var der ingen snefygning, så vi kunne se, hvor gamle de var, så der blev sat en undersøgelse i værk på begge sider af hegnet. Hvad det var, blev aldrig opklaret, men teorien går på en flyspotter og en lufthavnsvagt, der har talt sammen, stående på hver sin side af hegnet. Indrømmet, det fik pulsen lidt op Da vi efter mange timer for enden af 04L var blevet så drevne, at vi på vindhvirlerne (luftstrømninger, som landende fly producerer, ofte efterfulgt af et lille smæld) kunne gætte, hvilken flytype det var, så var det på tide at stoppe. "Sneen var til stor gavn for os, idet vi let kunne se, om der havde været besøg i løbet af natten, og denne morgen havde der!" 9 s folk brugte mange timer på at spejde rundt i landskabet efter afvigelser fra normalbilledet.

10 TEMA [COp15] Af kaptajn Morten Larsen Operationsofficer, Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst Kæmpe opgave blev løftet i flok s indsættelse ved Københavns Lufthavn under Klimatopmødet (COP 15) blev gennemført med både entusiasme og professionalisme. Det tog for alvor fart med forberedelserne til flyverhjemmeværnets (FHV) indsættelse i overvågningsopgaven omkring Københavns Lufthavn i midten af september 2009 med den første indkaldelse af personel, som var medlemmer af FHV. Der kom rigtig mange tilmeldinger til den oprindelige periode, som var uge 51, og der blev lavet vagtplaner for indsættelsen. Kort tid efter efterårsferien blev det så besluttet at udvide perioden med uge 50, hvilket var lidt af en udfordring, da der på ny skulle indkaldes personel. Ved siden af dette arbejde var opgaven selvfølgelig også at finde ud af, hvordan FHV skulle indsættes, og hvor vi skulle have vores kommandostation, forplejning og logistik. Det lykkedes med en positiv ånd og god støtte fra såvel frivillige som fastansatte at få planlægningen og forberedelserne på plads. Dog skal det nævnes, at Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst (FHDE) på et tidspunkt og i samråd med politiet fandt det nødvendigt at ændre vagtplanen, således at der kun blev udtaget personel til opgaveløsningen, som kunne være der i minimum en uge, hvilket forståeligt nok gav nogen utilfredshed hos de personer, som vi blev nødt til at sortere fra. Set i bakspejlet var det en korrekt beslutning. FHV kunne - måske pga. den korte tidsfrist - ikke selv stille alt personel til uge 50; derfor fik vi støtte fra hærhjemmeværnspersonel i den første periode. FHDE fik også i hele perioden støtte fra virksomhedshjemmeværnet (VHV), som løste en overvågningsopgave ved DSB s klargøringscenter tæt ved lufthavnen. Årsagen hertil er, at personellet fra VHV har lov til at færdes på baneterrænet, hvilket kræver en særlig uddannelse. Der var et rigtig godt samarbejde mellem FHV og VHV. Selve indsættelsen startede 7. december 2009, hvor dagen blev brugt til opbygning og klargøring af kommandostationen og hele indsættelsen samt til undervisning/ briefing ved politiet i Københavns Lufthavn omkring opgaveløsningen. Cirka kl overgik opgaven til operativ status med kontinuerlig overvågning i området op til lufthavnen, og den fortsatte således, indtil opgaven blev afsluttet 19. december I uge 50 blev vi bekræftet i, at den gamle regel om, at selv den bedste plan kun holder til første møde med fjenden. Nu var det ikke fjenden, vi mødte, men behovet for hensigtsmæssigt materiel, udrustning m.v., så opgave løsningen kunne blive så optimal som muligt. Heldigvis har alle vores samarbejdspartnere udvist stor 10 Virksomhedshjemmeværnet havde overvågningsopgaven ved DSB's klargøringscenter nordvest for lufthavnsområdet.

11 Alle bidrog til, at den krævende opgave ved Kastrup Lufthavn blev løst professionelt. imødekommenhed og forståelse for opgavens vigtighed, så når der var behov for støtte, blev den givet hurtigt. Uge 50 var dog stille og rolig, forstået på den måde, at ingen statsoverhoveder ankom i den uge, så fokus på lufthavnen var ikke stor, og vi kunne stille og roligt komme ind i en rutine med opgaven, og hjemmeværnet blev en del af normalbilledet omkring lufthavnen, både for politiet og for CPH-Security, som kørte patruljer indenfor perimeterhegnet det, der i lufthavnen bliver kaldt AIR-SITE, og det blev kutyme, at både Security og politiet hilste på hjemmeværnspersonellet, når de kørte forbi. Da uge 50 sluttede, og uge 51 startede, fik vi sagt pænt farvel og tak for hjælpen til det udlånte personel fra hærhjemmeværnet og samtidig sagt goddag til det nye personel, som skulle deltage i uge 51. Nu blev opgaven udelukkende løst af folk fra FHV og selvfølgelig VHV ved DSB s klargøringscenter. Den første uge gav nogle side- gevinster i form af, at nogle personer uden kørekort blev stoppet, og huller i perimeterhegnet blev fundet, men ellers var der ingen afvigelser fra normalbilledet ved lufthavnen. Uge 51 var sidste uge af COP 15 og derfor ugen, hvor statsoverhovederne skulle deltage og dermed kom til Københavns Lufthavn. Dette betød, at der nu begyndte at være mange politipatruljer omkring lufthavnen, og der var et rigtig godt samarbejde med både politiet og Security i lufthavnen. Der var briefing hos politiet hver dag, og politiet var gode til at hilse på vores folk, som stod ude på posterne, når de kom forbi på patrulje. Politiet var rigtig glade for den opgave, vi løste, og de nævnte dette på næsten hvert koordinationsmøde. Uge 51 bød heller ikke på nogen hændelser eller aktioner, som krævede indgriben; det var selvfølgelig, fordi vi var så massivt til stede og udførte vores opgave professionelt. Uge 51 bød også på en ekstra opgave på Roskilde Lufthavn, hvor der skulle indsættes to hjemmeværnsfolk til bevogtning/adgangskontrol ved en flyhangar i perioden i tre dage. Denne opgave blev løst tilfredsstillende af to personer fra HVE 225 Roskilde. Flyvertaktisk Kommando har bedt os om at rette en særlig tak til det personel, der var indsat i Roskilde Lufthavn, idet de blev indsat med meget kort varsel. En samlet vurdering af indsatsen er, at opgaven blev løst professionelt og yderst tilfredsstillende. Det må være konklusionen efter de tilbagemeldinger, vi fastansatte har fået fra politiet. Det er nu tid til at evaluere på planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af FHV indsat under COP 15. Der er rigtig meget godt, men selvfølgelig også plads til forbedringer. Fra FHDE side skal her til sidst lyde en stor tak og meget ros til alle de personer, som tilmeldte sig COP 15, uanset om de endte med at deltage eller ej. Der er blevet vist stor vilje og stort engagement fra medlemmerne af FHV til at løse den største opgave i FHV s historie. Derudover en stor tak til medlemmerne fra hær- og virksomhedshjemmeværnet for støtten i opgaveløsningen. Det er vigtig at nævne, at alle, der deltog - uanset om det var på post, i kommandostationen, som hjælpere ved indkvarteringen eller i køkkenet - var en nødvendig del af den samlede opgaveløsning. 11

12 TEMA [COp15] Af vicepolitiinspektør Kaj Lykke Majlund I er en fantastisk ressource Politiet havde under COP 15 en enorm sikkerhedsopgave ved Kastrup Lufthavn. Den kunne vi simpelthen ikke have løst uden hjælp fra flyvehjemmeværnet. FOTO: Krævende opgave I forbindelse med de kæmpe store sikkerhedsopgaver, de største i politiets historie, som Københavns Politi var sat til at løse, havde jeg, som operativ leder i Københavns Politi,Station Lufthavnen ansvaret for at planlægge og gennemføre vores politiaktion i Lufthavnen før, under og efter de to kongresser, IOC og COP 15. Denne operationelle opgave skulle løses, således at sikkerhedsniveauet var helt i top med det faktum, at Danmark og mange af gæsterne stod meget højt på mange fjendelister. Opgaven bestod i at sikre fly ved ankomst og afgang fra dansk luftrum og beskytte de sikkerhedstruede ledere med følge fra alle de højeste niveauer i hele verden, indtil de under eskorte forlod Københavns Lufthavns område. Dette samtidigt med, at driften i Københavns Lufthavn skulle forstyrres mindst muligt. En spændende og meget kompleks opgave. Her havde vi specielt brug for specialister, der i et uvejsomt område, tæt omkring lufthavnen, under alle forhold kunne se, lytte og melde om alle bevægelser, der var mistænkelige og kunne afvige fra normalbilledet. På flere møder efterlyste vi tilgang af disse kompetencer fra hjemmeværnet. Det endte op med, at vi under COP 15 fik tilgang af 60 m/k fra flyverhjemmeværnet indkaldt fra hele landet. Indsatsleder politikommissær Kaspar Andreasen blev sammen med Kaptajn Morten T. Larsen fra Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst gjort ansvarlige for, at disse personer blev tildelt konkrete opgaver, struktureret i forhold til den samlede politiaktion. Herunder ikke mindst at få udviklet et formaliseret kommunikations- og informationssystem mellem parterne, politiets kommandostation i lufthavnen og flyverhjemmeværnets ledelse og kommandostation. Allerede meget tidligt i forløbet blev vi bedt om at opgøre behovet for personaleressourcer med de rette kompetencer, der skulle til for at kunne løfte opgaverne lokalt. Efter den centrale opgørelse for alle politiaktioner, målt op mod - specielt politiressourcer til rådighed - var det helt klart, at selv med H.C. Andersens Kejserens nye klæder og Tordenskjolds soldater inkorporeret på højeste niveau, var der slet ikke tilstrækkelige ressourcer til rådighed i Dansk Polit i. byder ind Det stod derfor hurtigt meget klart for os, at militæret, specielt hjemmeværnet, var i besiddelse af medarbejdere, der på alle niveauer havde de kompetencer, som vi nødvendigvis måtte have stillet til rådighed i Dansk Politi og ikke mindst til løsningen af vores politiaktion i lufthavnen. På denne baggrund blev der oprettet et særdeles effektivt samarbejds- og kommunikationsmodul, der under hele operationen fungerede særdeles tilfredsstillende, idet kompetence, myndighed og ansvar i forhold til løsningen af de samlede opgaver blev knivskarpt fordelt mellem flyverhjemmeværnet og politiet. Operationen starter Den 07. december 2009 gik operationen endelig i gang efter en hel del planlægningsmøder, hvor det blev afklaret, hvilke forventninger, det var realistisk at have til hinanden på tværs af organisationerne. Umiddelbart efter middagstid iværksatte flyverhjemmeværnet overvågning og afpatruljering af de tildelte indsatsområder, dels med stationære poster, kørende enheder og ikke mindst patruljevirksomhed til fods og på cykler. 12

13 Vicepolitikommisær Mogens Sommer (yderst til venstre), var leder af politiets kommandostade under COP 15 og samtidig flyverhjemmeværnets operative kontaktperson. Jeg kan lige love for, at der så kom gang i politiaktionen. Her blev ikke mindst de stationære og daglige sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer lufthavnssikkerheden tildelt et særdeles kvalificeret eftersyn, der ikke overså den mindste detalje. Syd, øst og vest for lufthavnsområdet, hvor I var indsat, var der ikke et eneste græsstrå, hegnssektion til air-side, mistænkeligt køretøj eller person, som ikke blev afdækket og øjeblikkeligt indberettet til os via flyverhjemmeværnets kommandostation. Hvorefter politiets indsatsstyrker straks kunne iværksætte opklaring, kontakt, efterforskning og afklaring af den konkrete episode. Det gav os nogle udfordringer i forhold til at søge forklaringer på, hvorfor virkeligheden var som rapporteret fra flyver hjemmeværnets patruljer, og ikke som vi troede både hos os i politiet og hos CPH Security. ikke den største lufthavnsoperation, så en af de største operationer, der har fundet sted i nogen lufthavn i hele verden. Fantastisk ressource Det viste sig meget hurtigt, at vi med assistance fra indsatte medlemmer i flyverhjemmeværnet havde fået en helt fantastisk ressource, som på særdeles tilfredsstillende vis løste alle de pålagte opgaver til UG med kryds og slange. Jeg havde selv fornøjelsen i flere omgange at besøge og tale med patruljerende medlemmer, postfrie medlemmer og ikke mindst ledelse og medlemmer på kommandostationen på Tømmerup Stationsvej Jeg har sjældent mødt så engagerede og aktive medarbejdere, der på trods af, at de var tildelt en af de mindst attraktive og vanskeligste opgaver, sprudlede af energi og motivation. Det var en sand fornøjelse. Jeg spurgte et medlem, som jeg talte med: Nå, hvad laver du så til daglig? inden i mig selv, tænkte jeg - det tør jeg godt afsløre i denne snævre kreds du er nok ansat som lønmodtager et eller andet trivielt sted, ugift og mangler et eller andet spændende at få fritiden til at gå med Hvad svarede h.., Jeg er dyrlæge i Odense og vil gerne bidrage til denne indsats, selv om det går ud over min fritid. Jeg sagde ikke noget. Tanker er toldfrie. Men jeg fik endnu et velplaceret og smertefuld spark til mine fordomme. Opgraderet respekt Jeg forsøgte at aflure, hvorledes det kan lade sig gøre, at skabe en så motiveret atmosfære med glade, målrettede og professionelle medarbejdere, der anvender deres fritid til at hjælpe den danske regering med at løse, om Jeg har endnu ikke fundet værktøjerne til denne motivationsnøgle. Det på trods af, at jeg har læst rigtig mange motivationsteorier og afprøvet dem i praksis. De har ikke samme effekt. Jeg har fået opgraderet min respekt for jeres indsats på alle områder. Dette på trods af, at jeg har mødt og samarbejdet med hjemmeværnets enheder i mange andre forskellige sammenhænge og herunder modtaget jeres fortjenstmedalje. Tak for det. Den er jeg stolt af at bære på min uniform. Sluttelig vil jeg hermed gerne sige mange tak for indsatsen til alle involverede. Det er godt gået. I har været med til at sætte hjemmeværnet på verdenskortet. Jeg kan igen i denne snævre kreds godt fortælle, at vi i politiet har mange medarbejdere, der totalt har ændret syn på hjemmeværnet, jeres funktion og ikke mindst på jeres måde at løse jeres opgaver på. Mange vittigheder om hjemmeværnet er ikke sjove længere, idet I har bevist, at virkeligheden er en helt anden. Mere samarbejde Jeg vil fremadrettet, fra min stol i lufthavnen, i langt højere grad gøre brug af den kæmpe ressource, som vi har lige ved hånden. Så I kan være helt sikre på, at I ikke slipper i fremtiden for at assistere os med løsningen af større og mindre opgaver i lufthavnen. Vi vil naturligvis også være behjælpelige med at tilføre jer de ressourcer og kompetencer, som vi har, og som I mener, at I kan få behov for at få tilført. Så hermed er samarbejdshandsken kastet. 13

14 Kaptajn Morten Larsen Operationsofficer, Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst Samarbejdsaftale med Odense Lufthavn Så er samarbejdsaftalen mellem Odense Lufthavn og Flyver hjemmeværnsdistrikt Øst i hus. Udkastet til samarbejdsaftalen har været i høring hos de relevante parter og er nu blevet underskrevet af lufthavnschef Erry I. Knudsen og chefen for Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst MJ Ulrich Erhardt sen. Set i lyset af flyverhjemmeværnets indsættelse i Københavns Lufthavn under klimatopmødet (COP15) i december 2009 er det rigtig godt at have en formel samarbejdsaftale med de civile lufthavne rundt om i Danmark, forstået på den måde, at flyverhjemmeværnet med samarbejdsaftalerne kan lave planer og ikke mindst få øvet indsættelser på civile lufthavne, så flyverhjemmeværnet ikke i fremtiden skal starte fra grunden af i tilfælde af en indsættelse på en civil lufthavn. Samtidig har COP15 også vist relevansen af sådanne aftaler. støtter allerede flyvestationerne, når der er øvelser m.v. (f.eks. ved COMBAT SEARCH AND RESCURE (CSAR) øvelserne på Karup), men store internationale begivenheder såsom FN- og EU-topmøder kan nødvendigegøre indsættelser af samme type som under COP15 ved civile lufthavne dog ikke nødvendigvis i samme skala. Samarbejdsaftalen er meget fleksibel, hvad angår støtten til Odense Lufthavn, men er selvfølgelig inden for rammen af HJVBST, det der hedder militær hjælp til civile myndigheder. Opgaverne kan f.eks. være overvågning eller bevogtning i og omkring lufthavnen, men også administrative opgaver eller ved åbent hus arrangementer. Odense Lufthavn har tidligere haft F-16 fly, som har sikkerhedslandet, hvor det har været nødvendigt at have bevogtning af flyet, men dette blev udført af flyvevåbnets eget personel, da der på det pågældende tidspunkt ikke var en samarbejdsaftale med hjemmeværnet. I første omgang vil det være flyverhjemmeværnseskadrillerne på Fyn, som skal støtte; men som erfaringerne fra COP15 har vist, kan det være nødvendigt at skaffe personel fra andre enheder, måske endda andre distrikter. Jeg ved, at enhederne på Fyn har set frem til denne aftale, dels fordi det giver en håndgribelig opgave, som der kan planlægges for, og som giver basis for en øvelsesvirksomhed, og afledet af dette kan det bruges til hvervning. Dette var den første af samarbejdsaftalerne som Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst ønsker indgået. Herefter er det en samarbejdsaftale med Københavns Lufthavne (både København og Roskilde), som der skal arbejdes med, og forhåbentlig komme Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst i mål med denne i Hvem er informations officeren? Den personligekontakt gør forskellen Som informationsofficer (IOF) er der mange opgaver, og hvis man samtidig er fastansat i sit distrikt, udfylder hjemmeværnet en stor del af tiden. I denne artikel kommer vi lidt tættere på Lise Lotte Sørensen, der er IOF ved Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest. Det er ingen overdrivelse, at hun bruger meget tid på hjemmeværnet. Som både frivillig IOF i det midtjyske område for flyverhjemmeværnet og fastansat økonomiassistent ved Hærhjemmeværnsdistrikt Herning har Lotte, som hun helst vil kaldes, ikke meget tid til over til andre ting, men det vender vi tilbage til. Hvervningen ligger hos eskadrillerne, og de gør det godt. Der er en pæn tilgang, og faktisk er der også et konkurrenceelement for eskadrillerne. De følger hvervebarometeret i 14

15 Af journalist Jesper Svenningsen Flyverhjemmeværnsmagasinet og kæmper jo lidt om pladserne, siger Lotte. Ring til dem! En anden stor udfordring, som hele hjemmeværnet står overfor, er at bevare interessen hos en ansøger, indtil den endelige afgørelse om optagelse er klar. Der kan ofte gå op til 3-4 måneder, fordi ansøgeren skal vurderes af flere instanser, og i den tid risikerer man at tabe nogen på gulvet, fordi de simpelthen ikke gider vente længere. Lotte er dog ikke i tvivl om, hvordan den udfordring kan løses. Vi kan ikke komme udenom, at sagsbehandlingen kan tage så lang tid; men hvis de mærker en personlig kontakt fra starten, er det ikke svært at holde gejsten oppe, siger Lotte. Vi har indført nogle hvervegrupper, der holder kontakten med ansøgerne og inviterer dem med til forskellige arrangementer. De er blandt andet med til uddannelsesaftener og sociale arrangementer. Resultatet er, at når de bliver optaget, føler de, at de allerede har været med i lang tid. Når det drejer sig om hvervning, er Lotte heller ikke i tvivl om, at den personlige kontakt er det vigtigste våben. De forskellige udstillinger og hvervestande er et supplement, mener hun. Det er kontakten fra person til person, der får flest folk til at melde sig. "Inspireret af kvindelig bekendt" Lotte har været med i hjemmeværnet i snart 30 år, efter at hun blev inspireret af en kvindelig bekendt. Jeg havde godt nok på et tidspunkt set nogle annoncer, men efter at en bekendt, som lige var startet på grundskolen, fortalte om, hvad der skulle foregå, tænkte jeg, at det også var noget for mig, og jeg havde mulighed for at være med fra deres anden uddannelsesaften og ja, så er jeg jo blevet ved lige siden, siger Lotte. Og det er ikke så lidt, Lotte får ud af at være en del af det store værn. Ud over kammeratskabet og kontakterne, der er opbygget gennem det lange medlemskab, giver de mange forskellige uddannelser en lang række kompetencer, og man lærer sig selv bedre at kende. Man får hele tiden mulighed for at prøve ting, man ellers ikke ville komme ud for, og samtidig for at prøve sine egne grænser af. En stor flok kvinder samlet på én sovesal er også med til at teste ens egne grænser, siger Lotte med et smil. Der er mange situationer, hvor man kan afprøve det, man har lært også ledelsesmæssigt. De menige i centrum Der er fire informationsofficerer og en ledende informationsofficer i Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest, og de holder løbende planlægningsmøder sammen for at sparre med hinanden og komme med tiltag til rekrutterings- og kontaktofficererne, som de støtter. Et tiltag, der er ment som en tak til alle de menige hjemmeværnsoldater for deres indsats og engagement, er Menigstævnet med udfordrende aktiviteter, der kan styrke samarbejdet på tværs af eskadrillerne. De menige vil til stævnet blive serviceret af befalingsmænd og officerer. Hvem vil ikke gerne som menig, for en dag kunne jage med chefen. Lotte er tovholder på Menigstævnet, der er rykket til efter sommerferien på grund af besparelser i efteråret Det foregår på Flyvestation Karup, og mange fra Sjælland deltager også. De har ingen flyvestation, så hvis de kommer med i Karup, lugter det lidt af flyvestation, siger Lotte. Lotte kan godt lide at skrive om de forskellige aktiviteter, men kun hvis der er kød på. Jeg har været med ude til de seneste to CSAR øvelser (Combat Search and Rescue), hvor jeg fik nogle kommentarer og forskellige input, så jeg kunne skrive noget til hjv.dk. Det er vigtigt hele tiden at huske, hvem man skriver til - der skal være en klar modtager i den anden ende. Fodbolden er ikke lagt helt på hylden Med al den tid dedikeret til hjemmeværnet er der ikke meget tid til andet, men en gammel interesse har dog fået ny opmærksomhed. Lotte stoppede helt med fodbold efter i en årrække at have været aktiv spiller, og efter en længerevarende pause vendte hun tilbage som holdleder for et old-girls hold med spillere, hun selv havde spillet sammen med. Samtidig sad hun i en årrække i hovedbestyelsen samt i fodboldudvalget i lokalafdelingen af DGI. Det er omkring et par år siden, jeg trak mig, men som det trækker i alle gamle cirkusheste, trækker fodbolden også lidt igen, dog ikke på samme plan. Jeg følger deres kampe, når jeg har mulighed for det, og vi, der står ude på sidelinjen, ja vi er jo altid klogere end dem inde på banen, siger Lotte IOF Ledighedsoversigt Der mangler en informationsofficer på Sjælland, Fyn og i det sønder- og nordjyske område. Skriv til dit distrikt, hvis du vil vide mere. 15 Lise Lotte Sørensen, er informationsofficer i Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest.

16 Af major Aage Drewsen Flyverhjemmeværnsinspektoratet Sikringsdeling! Hvordan det? Som en konsekvens af den udvikling, flyverhjemmeværnet har været igennem og fortsat befinder i, samt i et forsøg på at forenkle flyverhjemmeværnets struktur (færre kapacitetstyper og dermed en mere ensartet materielnormering) forsvinder Survive-To-Operate og observationsdelingerne som kapacitetsenheder for at blive sammenlagt og genopstå som ny kapacitetsenhed Sikringsdelingen! Opgaver og uddannelserne tilknyttet Sikringsdelingen vil indledningsvis være en kombination af de opgaver og uddannelser, der var tilknyttet de gamle Survive-To-Operate og observationsdelinger. Sikringsdelingen skal kunne løse generelle militære opgaver, herunder bevogtning, overvågning, rapportering og lettere infanteriopgaver, alt sammen primært som støtte til flyve våbnet. Transformationen fra Luftmeldekorps og Flyvestationskorps til èt fælles flyverhjemmeværn vil om kort tid være endelig og endegyldig. Der vil være gjort op med de gammelkendte enhedsbetegnelser, som for altid vil være henvist til hylden, skabet eller krogen med de øvrige historiske artefakter fra Den Frivillige Luftmelde tjeneste, Luftmeldekorpset, Flyvestationskorpset, og hvad der ellers måtte være. Det gælder her som med alt øvrigt historisk: tingene skal gemmes, ikke glemmes, thi: gennem kendskab til og viden om fortiden skabes grundlaget til at danne og forme fremtiden. Den officielle oprettelse af sikringsdelingerne vil ske snarest, efter at konsekvenserne af forsvarsforliget er blevet afklaret og implementeringen indledt. Dette skal dog ikke være nogen undskyldning eller hæmsko, for at vi i flyverhjemmeværnet ikke indleder etableringen af denne nye enhedstype. Det vil sige indleder sammensmeltningen af observations- og Survive-To- Operate delingerne samt begynder at gennemføre de nødvendige omskolinger og øvrige uddannelser, der skal til. Det er jo ikke nogen skade til at være lidt på forkant med udviklingen og da slet ikke, når vi ved, at det er en udvikling, der kommer. Det er kun et spørgsmål om, hvornår den bliver officiel. 16

17 KONKURRENCE En action dag Eskadrillen med flest færdiggjorte lovpligtige uddannelser vinder en oplevelsesdag sandsynligvis med Jægerkorpset. For at motivere flest mulige medlemmer til at færdiggøre deres Lovpligtige Uddannelse (LPU) udskriver flyverhjemmeværnet en konkurrence, hvor man kan vinde en oplevelsesdag for eskadrillen. Vi arbejder i øjeblikket på at få Jægerkorpset til at arrangere dagen. LPU består af grunduddannelsen og den resterende lovpligtige uddannelse (RLU) Det der vil blive målt på er, hvor mange der har gennemført grunduddannelsen (tæller 5 point) og følgende 5 moduler af RLU en (der hver tæller 1 point): Brand (8 timer) Redning (14 timer) Miljø (5 timer) Almindelig hjælp til politiet (8 timer) Opmærksomhedsuddannelse terror (2 timer) Konkurrencen slutter med udgangen af 2010, hvor HVE samlede antal gennemførte grunduddannelser og RLU moduler blandt alle medlemmer i forhold til den aktive styrke opgøres. Eksempel på opgørelse: Oversigt over eskadrillernes uddannelsesgrad vil komme i det næste nummer og på hjv.dk/fhv HVE 290 har den 31 DEC medlemmer i den aktive struktur. Pr 31 DEC 2010 har HVE gennemførte grunduddannelser og 350 Q er inden for de fem RLU moduler. Resultat for HVE 290 bliver: 97 x 5 point (for grunduddannelse) point (for RLU moduler) 100 medlemmer x 10 point (max point pr. medlem) = 83,5% Kalender for: Lovpligtig uddannelse MARTS 06 Skadestedslære TFRN 06 Miljøuddannelse TFRN 07 Branduddannelse TFRN 27 Skadestedslære TFRN 27 Miljøuddannelse TFRN 28 Branduddannelse TFRN GRU/RLU ALFA 2/5 TFRS Brand og Redning (HHDSFY) TFRS GRU/RLU ALFA 3/5 TFRS 18 PET-Opmærksomhedsuddannelse TFRK 06 Branduddannelse TFRSJ 07 Miljøuddannelse TFRSJ APR RLU, komplet TFRSJ APRIL GRU/RLU ALFA 4/5 TFRS 14 & Miljø, Brand og redning (HHDVEJ) TFRS 20 PET/Opmærksomhedsuddannelse TFRS GRU/RLU ALFA 5/5 TFRS 24 Alm. hjælp til politiet (Søgaard) TFRS 24 Miljøuddannelse FHDE 25 Branduddannelse FHDE Redningsuddannelse TFRSJ 11 Miljøuddannelse TFRSJ MAJ 07 Skadestedslære TFRN 08 Branduddannelse TFRN 08 Alm. hjælp til politiet TFRN Redningsuddannelse TFRN 09 Miljøuddannelse TFRN 29 Alm. hjælp til politiet TFRN 01 Alm. hjælp til politiet (FYN) TFRS Brand og Redning (HHDSVJ) TFRS Redningsuddannelse FHDE RLU, komplet TFRK 08 Branduddannelse TFRK 09 Miljøuddannelse TFRK Redningsuddannelse TFRK 09 Alm. hjælp til politiet TFRK 08 Alm. hjælp til politiet TFRSJ Se hvor og hvornår du kan tage den del af den lovpligtige uddannelse du mangler! 17 uddannelse

18 NYT FRA FLYVEVÅBNET En kombi-hund bliver til To et halvt år tager uddannelsen af flyvevåbnets kombihunde. En uddannelse, der skaber tætte bånd mellem fører og hund, og som gør hundene i stand til at løse adskillige vigtige opgaver også helt tæt på fjenden i krig. Den næsten kulsorte schæfer står med blottede tænder, og fråde i mundvigen og ser med et frygtindgydende blik på fjenden, som med voldsomme bevægelser bliver lagt og holdt fast på jorden af to danske soldater. Ophidselse og iver gør hundens gøen til lange skrig, og selvom den kun er få centimeter fra at kunne sætte de sylespidse tænder i ryggen på fjenden, rører den ham ikke. - Har den ikke fået besked på at bide, så skal den bare ikke bide, forklarer Christian Jørgensen, instruktør på flyvevåbnets uddannelse af kombi-hundeførere. 18 En kombi-hund er trænet til både vagtpatrulje og sprængstofsøgning.

19 Af Julie Møller Sloth Journalist Flyvertaktisk Kommando Målrettet træning til udsendelse Det er Eskadrille 660 i Combat Support Wing, der uddanner eleverne på den to et halvt år lange uddannelse til kombi-hundefører. Lige nu er syv elever i gang med uddannelsen, og der er kun plads til én mere på holdet. Kombi betyder, at hund og fører er uddannet til vagt og patrulje, samt sprængstofsøgning både på køretøjer og i jorden. Her går de i front på patrulje, afsøger terrænet for vejsidebomber og fører soldaterne sikkert frem. - Vi træner målrettet mod at blive sendt ud til missionsområderne for at løse vores opgave og gøre en forskel for soldaterne. Vi går forrest på patrulje, passer mulige fjender op og er i det hele taget i front. Det er en opgave, man skal forberede sig mentalt på hjemmefra. Det er farligt, og tilliden til hunden skal være komplet - forklarer Jimmy Helsinghoff, næstkommanderende i Eskadrille 660, hvor hundene hører til. Den rette psyke kan man ikke bare træne sig til I dag er hele scenariet et set-up i Jensen Town på Flyvestation Karup. Fjenden er en anden hundeførerelev iklædt en tyk bidedragt og fodboldstøvler, så han ikke falder omkuld, når hunden springer på ham. Eleverne hjælper hinanden med at optimere træningen ved for eksempel at agere fjende for hinanden. Alle er de på forskellige stadier i den to et halvt år lange uddannelse, og kammeratskabet og ikke mindst seriøsiteten om opgaven skinner tydeligt igennem: Hund og fører har kun øje for hinanden. Er blikket ikke rettet mod opgaven, viger hundens blik ikke fra føreren. Der er ingen tvivl om, hvem der bestemmer og giver kommandoen. - Det kræver et specielt mind-set at kunne udføre opgaven som kombi-hundefører. En stærk fysik kan vi alle træne os til, men en stærk psyke og mental balance skal folk have med sig, når de kommer. Den kan man ikke bare træne sig til, konstaterer Christian Jørgensen. Derfor gennemgår alle elever en række tests, der skal vurdere, om de er egnede til uddannelsen, allerede in den de starter. Hunden er vores forlængede arm Gennem hele uddannelsen skal hund og fører bestå en række prøver. Blandt andet søgning og markering af sprængstof, forskellige lydighedsdiscipliner og aggression og bid. - Hunden er vores forlængede arm. Den skal turde gå frem mod en mulig fjende, hvis vi beder den om det. Derfor er det vigtigt med denne type hund, at den ikke er tøvende, men med selvsikkerhed og mod gør, hvad føreren beder den om. Kombi-hundene er af racerne Malinois og Schæfer, der begge fra naturens side har de psykiske egenskaber, man søger hos en kombi-hund. Derudover trænes der i at arbejde i forskellige miljøer såsom i vand, blandt andre dyr og ikke mindst skal hunden være fortrolig med at blive transporteret i militærkøretøjer og helikoptere. Hunde i Helmand Siden september 2009 har tre hundeførere og deres kombi-hunde arbejdet i Helmand-provinsen. Hundenes evner til at finde sprængstof er en egenskab, som hærens soldater har nydt godt af i de fem måneder, de og deres hundeførere har været udsendt sammen med ISAF hold 8. Siden deres ankomst til FOB Price i Afghansitan har hundene været indsat mere end 60 gange og brugt over 100 timer under Helmands bagende sol, mens de har afsøgt både køretøjer, compounds og vejunderførsler for sprængstof mange gange hurtigere, end ingeniørtropperne kan gøre det. Foto af Jimmy Helsinghoff 19 Klar til patruljeopgave under Helmands bagende sol.

20 Strategiske Fokus Områder (SFO) Et samlet flyverhjemmeværn står bag vores Mål, Vision, Værdier og Adfærd - i daglig tale kaldet MVVA. Senest har vi på eskadrillechefstævnet givet hinanden håndslag på, hvordan vi som et samlet flyverhjemmeværn kommer i mål. Hvorfor strategiske fokus-områder? Der er udpeget 6 emner, som vi sætter fokus på. Hvert emne bidrager til, at flyverhjemmeværnet opfylder sin vision. Visionen siger, at flyverhjemmeværnet med udgangen af 2012 daglig anvendes af sine samarbejdspartnere. Vejen til succes er, at hver eskadrille påtager sig ansvar for at bidrage til hvert af de udpegede fokus-områder. Vi er alle forskellige, og derfor skal ambitionsniveauet for den enkelte eskadrille, deling og gruppe afstemmes efter de lokale forhold. Derfor et det vigtigt, at alle har kendskab til strategien og kender de forventninger, der er om indfrielse af opstillede mål. Alle aktive medlemmer skal give deres bidrag. For bedre at kunne forstå og medvirke til opfyldelsen af visionen bliver fokus-områderne kort præsenteret: Hvervning - at sikre gennem PR og målrettet hvervning, at flyverhjemmeværnet har det nødvendige personel i den aktive struktur til løsning af pålagte opgaver. Derfor fokuserer vi på antal af underskrevne kontrakter samt genaktivering af personel fra reserven. Samlet måler vi blandt vores aktive medlemmer, hvor ambitionen er en stigning i styrketallet. Ledelse og kommunikation - at sikre, at alt personel i flyverhjemmeværnet er engagerede, positive og agerer professionelt såvel internt som eksternt. Det måler vi blandt andet på, hvor mange timer medlemmer bruger. Funktionsrelaterede timer er en god indikator for engagementet i flyverhjemmeværnet. Tillige måler vi på vores nyheder og omtale af flyverhjemmeværnet i medierne. Personel og integration - at sikre, at kulturen på alle organisatoriske niveauer bliver integreret i en fælles kultur og dermed skaber forudsætning for et styrket FHV. Her vil vi hold øje med, at vi alle tager ejerskab af strategien, samt opstille enheder, der kan indsættes på egen hånd eller i samarbejde med andre i flyverhjemmeværnet. Samarbejdsaftaler - så vi gennem markedsføring sikrer, at der indgås samarbejdsaftaler med samarbejdspartnere med henblik på at afstemme forventninger om støtte. Det er nu engang bedst at have papir på hinanden. Derfor arbejder vi målrettet på at lave samarbejdsaftaler. Disse danner et væsentligt fundament i opfyldelsen af visionen. Enhedstræning og indsættelser - skal oparbejde og vedligeholde vores kompetencer, der bringer os i stand til under indsættelse at løse pålagte opgaver til rette tid, på rette sted og med rette materiel. Træning og øvelse gør mester. Ved at holde øvelser både lokalt og i samarbejde med andre hjemmeværnsenheder bliver vi bedre. December måneds indsættelse på Kastrup Lufthavn under klimatopmødet beviser, at det nytter at øve. Derfor skal vi ikke hvile på laurbærrene, men fortsætte og gerne øge vores øvelses- og træningsaktiviteter. Her måler vi igen de timer, vi bruger på øvelser og træning. Uddannelse - således at vores personel gennemfører de til funktionen og enheden hørende uddannelser inden for fastsatte og aftalte tidsfrister samt vedligeholder tilegnet viden og færdigheder. Med opdaterede uddannelser 20

21 Af major Ulrich Erhardsen Chef Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst er vi attraktive for vores samarbejdspartnere. Derfor er nøglen til succes antallet af gennemførte uddannelser. Her har hvert medlem et ansvar over for sig selv og sin gruppe eller deling. Tilmeld dig, og gennemfør den manglende uddannelse, og vær på den måde med til at bidrage til et yderligere løft til flyverhjemmeværnet. Hvis man er i tvivl om status på egen uddannelse, kan nærmeste fører eller eskadrilleledelsen oplyse, hvad der mangler, og evt. hvor og hvornår det er muligt at tage uddannelsen. Hverdagen med strategiske fokus-områder. For at vi bruger vores tid på de seks fokus-områder i stedet for på administration, har vi tilpasset aktivitetsmodulet på hjv.dk, så alle aktiviteter fra 2010 kan typeinddeles efter fokus-områderne. Det betyder, at i forbindelse med oprettelse af aktiviteter i 2010 og fremover skal den ansvarlige typebestemme, hvilket fokus-område der dækker den aktuelle aktivitet. På den måde kan vi let og uden ekstra arbejde følge vores bestræbelser på at komme i hus med de fastsatte mål inde for hvert fokusområde. For en stor dels vedkommende er det en kvantitativ opgørelse af vores aktiviteter, der måles. Det er f.eks. antallet af funktionsrelaterede timer, antal nyheder på egen hjemmeside i hjv.dk eller antal gennemførte uddannelser, vi bruger som måling på vores arbejde med opnåelse af flyverhjemmeværnets vision. Derfor gælder det fortsat om at deltage i de aktiviteter, der tilbydes. Det er som udgangspunkt arrangøren, der skal tage stilling til, hvilket fokus-område der dækker den enkelte aktivitet. Det betyder så også, at hvis man under planlægningen af en aktivitet ikke kan finde et fokus område, der er dækkende for aktiviteten, bør man rådføre sig med andre for at sikre, at det er en aktivitet, der bidrager til opfyldelse af vores vision. Med de strategiske fokus-områder bliver vi fremover bedre til at dokumentere, hvordan flyverhjemmeværnet bidrager til forsvar og beskyttelse af Danmark. Er flyverhjemmeværnet noget for dig? (Giv blanketten til en ven, et familiemedlem eller en kollega)! JA, jeg vil gerne kontaktes for at høre mere om flyverhjemmeværnet. Evt. kan jeg komme til at besøge den lokale eskadrille. Navn Adresse Postnr. By Telefon Kontakt mig helst: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag i tidsrummet: 21

22 TEMA [COp15] Af major Jan G. Andersen Chef for Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest COP15 i Jylland COP 15 var ikke kun et københavnerfænomen. Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest havde som andre jyske hjemmeværnsmyndigheder til opgave at stille frivillige som VIP-chauffører samt til overvågning og bevogtning - i vores tilfælde på Kastrup Lufthavn. Samtidig fik vi med meget kort frist en opgave med bevogtning af VIP-fly på Flyvestation Aalborg. Opgaven blev dog delvist aflyst, da et af flyene gled af banen i det glatte føre og lukkede lufthavnen i flere timer. Som distriktschef kan jeg kun være meget tilfreds og udtrykke et rigtigt godt gået både til jer, der deltog, og til jer, der stillede jer til rådighed, men som desværre ikke blev brugt. Jeg er opmærksom på, at der har været nogle administrative og planlægningsmæssige udfordringer i forbindelse med afviklingen af COP 15. I den forbindelse har jeg skrevet direkte til dem af jer, der har haft en uheldig oplevelse. Vores resultater var overordnet set meget positive. De (I) frivillige i de jyske eskadriller udviste stor vilje og stort engagement til at deltage i opgaverne i Københavnsområdet. Vi kunne stille flere frivillige til både chauffør- og overvågnings-/bevogtningsopgaven, end der var behov for. Til opgaven på Flyvestation Aalborg kunne vi på kort tid etablere et kommandoelement samt stille med bevogtningsassistenter og det nødvendige personel til overvågning. De taktiske erfaringer, der bliver opsamlet som en del af efterbehandlingen af COP 15, forventer jeg vi omsætter til elementer i den taktiske efteruddannelse for delingsog gruppeførere, som distriktet afholder senere i 2010 som en del af vores nye træningskoncept Indsats på lufthavne og flyvestationer. Hvis nogen af jer har erfaringer fra COP 15, som I mener vi kan bruge til at udvikle vores taktik og træning, så send mig en mail direkte.! Kastellet 82 Generalstok, 2100 København Ø Sjælland USF B

23 M 1. T 2. O 3. T 4. F 5. L 6. S 7. M 8. T 9. O 10. T 11. F 12. L 13. S 14. M 15. T 16. O 17. T 18. F 19. L 20. S 21. M 22. T 23. O 24. T 25. F 26. L 27. S 28. M 29. T 30 O 31. marts 2010 Info møde Ophold, FSN Infoseminar FSN Skrydstrup Signalkursus I Omskoling, MAN T 1. F 2. L 3. S 4. M 5. T 6. O 7. T 8. F 9. L 10. S 11. M 12. T 13. O 14. T 15. F 16. L 17. S 18. M 19. T 20. O 21. T 22. F 23. L 24. S 25. M 26. T 27. O 28. T 29. F 30. APRIL 2010 MAJ 2010 Skærtorsdag L 1. langfredag S 2. M 3. FHV CH-møde, påskedag T 4. Fejring af fjerde maj 2. påskedag 14 O 5. danmarks befrielse T 6. Opfølgning OPI HVE 221 Udtagelse til GRENADIER i Østrig Skydeleder/ SIKBM Uddannelse F 7. L 8. S 9. M 10. T 11. Bevogtningsass. Vedl. kursus OPI HVE 240 Vedl. førstehjælp O 12. OPI HVE 277 T 13. kr. himmelfartsdag F 14. L 15. Øvelse Ravn, Skrydstrup S 16. M 17. T O 19. T 20. F 21. L 22. S 23. pinsedag RLU Miljø M pinsedag 21 RLU Brand T O 26. OPI HVE 260 OPI HVE 205 T 27. F 28. L 29. RLU Redning st. bededag S 30 M HJK FHV FHDE FHDV FHAB T 1. O 2. T 3. F 4. L 5. S 6. M 7. T 8. O 9. T 10. F 11. L 12. S 13. M 14. T 15. O 16. T 17. F 18. L 19. S 20. M 21. T 22. O 23. T 24. F 25. L 26. S 27. M 28. T 29. O 30. JUNI 2010 Opfølgning OPI HVE 282 grundlovsdag Taktisk efteruddannelse Air Show Løb på FSN AAL FFD Kontrol OPI HVE FHV CH-møde GRENADIER International militær konkurrence Østrig 26 Vagttelefon i tilfælde af akut behov for kontakt ved f.eks. virksomhedslukning: FHDV: FHDE:

24 Eskadriller i flyverhjemmeværnet Magasinpost UMM ID-nr Find eskadrillerne på nettet. Fx: hve277.dk HVE 260 Vendsyssel STHVE 250 Stabseskadrille HVE 266 Aalborg FHA BOR HVE 205 Bornholm HVE 261 Limfjorden vest FHD VEST HVE 265 Hvidsten HVE 277 Karup HVE 275 Djursland HVE 272 Vestjylland HVE 273 Ikast HVE 274 Østjylland HVE 221 Arresø FHD ØST HVE 281 Vestkysten HVE 280 Billund HVE 283 Trekanten HVE 220 Nordvestsjælland HVE 225 Roskilde HVE 223 Værløse MUHVE Jonstrup STHVE 210 Stabseskadrille HVE 227 Kbh. Lufthavn HVE 228 Kbh. Lufthavn HVE 282 Kongeåen HVE 284 Skrydstrup HVE 286 Alssund HVE 240 Odense HVE 242 Sydfyn HVE 230 Midtsjælland HVE 231 Stevns HVE 232 Sydsjælland/Møn FHVDEL Ærø HVE 243 Langeland HVE 233 Lolland-Falster Kom med til stor øvelse på Flyvestation Skrydstrup Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest gennemfører april 2010 Øvelse RAVN på Flyvestation Skrydstrup. Øvelsen er en kombineret instruktions- og kontroløvelse, der har til formål at afprøve Flyverhjemmeværnsdistrikt Vests kapaciteter i de opgaver, der er aftalt i samvirkeaftalen med Flyvestation Skrydstrup. Primært er det personel fra Opstillings afsnit Næste nummer udkommer maj 2010 (OSA) Syd ved Flyverhjemmeværnsdistrikt Vest og Uddannelsesområde (UDO) Fyn fra Flyverhjemmeværnsdistrikt Øst, der skal trænes. Enheder fra det øvrige flyverhjemmeværn og Hærhjemmeværnsdistrikt Sønder jylland deltager i øvelsesledelsen, kontrolstaben eller i momenter. Der vil blive lagt op til en feltøvelse med mange aktiviteter og momenter, der vil udfordre og være attrak tive for alle deltagere. Derfor vil alle kunne deltage, og du vil kunne få afprøvet dine færdigheder i forhold til dit niveau. "Tilmelding via dit distrikt mere Info vil komme på fhdv.dk" Ændringer vedr. abonnement ring venligst til FHDØ tlf eller til FHDV tlf