Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr."

Transkript

1 Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr.

2 Indhold 1. Indledning Formålet med lånevejledningen De retlige rammer for kommunernes optagelse af lån og dispositioner, der må sidestilles med kommunal låntagning Vejledningens opbygning Kommunernes låneadgang, tidspunktet for lånoptagelsen, lånevilkår samt deponering Kommunernes adgang til at optage lån Beslutning om og tidspunktet for lånoptagelsen Lånevilkår, herunder løbetider De særlige regler om indfrielse af lån ved salg eller overdragelse af anlæg Deponering Den automatiske låneadgang på forsyningsområdet Generelt om låneadgangen på forsyningsområdet Særligt om energiforsyningsområdet, jf. 2, stk. 1, nr Overførelse af aktiver til forsyningspligtige virksomheder, jf. 2, stk. 1, nr Produktion og distribution af gas og varme, jf. 2, stk. 1, nr Særligt om renovation, jf. 2, stk. 1, nr Kollektive energiforsyningsanlæg, jf. 2, stk. 1, nr Den automatiske låneadgang til andre formål end forsyning Den automatiske låneadgang på det skattefinansierede område Energibesparende foranstaltninger, jf. 2, stk. 1, nr Installation af el- og varmeproducerende anlæg, jf. 2, stk. 1, nr Sanering, boligforbedring og byfornyelse, jf. 2, stk. 1, nr Forbedringer i kommunale beboelsesejendomme, jf. 2, stk. 1, nr Kommunernes andelsindskud, jf. 2, stk. 1, nr Opførelse af andelsboliger, jf. 2, stk. 1, nr Almene ældreboliger, jf. 2, stk. 1, nr Udlændinges integration, jf. 2, stk. 1, nr Kommunal jordforsyning, jf. 2, stk. 1, nr Erhvervelse af ejendomme efter planlovens 47 A, jf. 2, stk. 1, nr Udgiften til lån til betaling af ejendomsskatter og betaling af tilslutningsudgifter i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. 2, stk. 1, nr Færgeruter, der betjener de mindre øer, jf. 2, stk. 1, nr Anlægsarbejder i havne, jf. 2, stk. 1, nr Udgifter til håndtering af tag- og overfladevand, jf. 2, stk. 1, nr Særligt vedrørende kommunale selskaber, selvejende institutioner og lignende Lån optaget af selskaber og lignende med kommunal deltagelse Lejeaftaler mv. indgået af selskaber og lignende med kommunal deltagelse Særligt vedrørende private og selvejende institutioner Driftsaftaler med institutioner og henregning af lån efter flere bestemmelser Garantistillelse m.v Leje og leasing Generelt om lejeaftaler og lignende Værdien af de indgåede aftaler... 35

3 7.3. Delvis benyttelse til kommunalt formål Udvidelse eller forbedring af det lejede Modregning af opsagte lejemål Særligt vedrørende sale-and-lease-back arrangementer Særligt vedrørende plejehjem og ældreboliger Omlægning af lån Overtagelse af lån Kortfristet låntagning Generelt om kortfristet låntagning Kassekreditter og byggelån Certifikater Salgs- og tilbagekøbsaftaler (REPO-forretninger) Swaps Terminsforretninger Optioner Kommunale tilsagn om regelmæssige ydelser og indtræden i selskaber m.v Tilsagn om regelmæssige ydelser Indtræden i selskaber eller lignende Dispensation Lånepuljer Generelle dispensationer Dispensation til i særlige tilfælde at optage kortvarige lån Adgang til at overføre lånedispensation til igangsatte anlægsprojekter Adgang til at omprioritere anlægsprojekter inden for en lånepuljes formål Dispensation i særlige tilfælde Tidligere vejledning til lånebekendtgørelsen... 61

4 1. Indledning 1.1. Formålet med lånevejledningen Låne- og deponeringsreglerne er ændret på flere væsentlige punkter, siden den tidligere vejledning af 19. februar Denne nye vejledning indeholder derfor en opdateret gennemgang af reglerne for kommunernes låntagning samt Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis på området. Vejledningen kan også, hvor der er sammenfald i reguleringen af kommuner og regioners optagelse af lån m.v., anvendes i forhold til regionernes låntagning m.v. Slettet: Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at der er et behov for vejledning omkring reglerne for kommunernes optagelse af lån og andre dispositioner, der sidestilles med kommunal lånoptagelse. Slettet: således Slettet: 26. juni 2009 blev skrevet, og denne nye vejledning af 1.2. De retlige rammer for kommunernes optagelse af lån og dispositioner, der må sidestilles med kommunal låntagning Reglerne om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier m.v. findes i den kommunale lånebekendtgørelse lånebekendtgørelsen der er udstedt med hjemmel i 41, 58, stk. 1 og 59, i den kommunale styrelseslov, der bl.a. fastsætter, at økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunernes låntagning og lignende dispositioner. Lignende dispositioner omfatter ordninger, som uden at kunne karakteriseres som egentlig låntagning i finansieringsmæssig henseende ganske må sidestilles hermed. Efter ministeriets praksis er det f.eks. kommuners indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler og OPP- og koncessionsaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler, anlæg m.v. Den gældende kommunale lånebekendtgørelse er Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., der erstattede bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar Regionernes adgang til at optage lån er reguleret i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 17. december 2013 om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., der erstattede bekendtgørelse nr af 15. december Slettet: - lånebekendtgørelsen - der er udstedt med hjemmel i den kommunale styrelseslov. Slettet: 1238 Slettet: 15 Slettet: 2011 Slettet: Indenrigs- og Socialministeriets Slettet: 1311 Slettet: 15. december Bekendtgørelsen er hovedsageligt en sammenskrivning af tidligere bekendtgørelser om kommunal låntagning, idet der dog er blevet ændret noget i - opbygningen. Slettet: 1299 Slettet: 15 Slettet: 2011 Slettet: erstatter lånebekendtgørelse Slettet: 1096 Slettet: 19. november

5 I det følgende uddybes den kommunale lånebekendtgørelses enkelte bestemmelser på baggrund af den administrative praksis af reglerne om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Hvor vejledningen indeholder henvisninger til andre bekendtgørelser end lånebekendtgørelsen samt love, tages der forbehold for ændringer af disse bekendtgørelser og love Vejledningens opbygning Vejledningen følger ikke bekendtgørelsens opbygning fuldstændigt, idet de grundlæggende regler om kommunernes låntagning, herunder lånevilkår, jf. 2, stk. 1 og 3, samt 10, stk. 1 og 2, beskrives i afsnit 2, hvorefter de forskellige formål, der er omfattet af den automatiske låneadgang, jf. 2, stk. 1, er nærmere behandlet i afsnit 3 og 4. De særlige bestemmelser vedrørende dispositioner, der sidestilles med kommunal låntagning og som en følge heraf henregnes til kommunens låntagning, jf. 3, stk. 1, nr. 2-8, er herefter behandlet i afsnit 5-7, således at afsnit 5 omhandler lån optaget af eller leje- og leasingaftaler m.v. indgået af kommunale selskaber og lignende, afsnit 6 omhandler kommunale garantier, og afsnit 7 omhandler kommunens leje-, leasingaftaler og lignende. Reglerne om omlægning og overtagelse af lån, jf. 2, stk. 2, nr. 3, 4 og 5, er beskrevet i afsnit 8 og 9. Reglerne om kommunens kortfristede låntagning, herunder kassekreditreglen, jf. 9 og 10, stk. 5, er behandlet i afsnit 10, hvorefter de særlige regler vedrørende kommunernes muligheder for at benytte swaps, terminsforretninger og optioner, jf. 10, stk. 3 og stk. 4, er beskrevet i afsnit Bestemmelserne om kommunale tilsagn om regelmæssige ydelser og indtræden i selskaber m.v., jf , er behandlet i afsnit 14, og endelig er dispensationsbestemmelserne, jf , behandlet i afsnit 15. 2

6 2. Kommunernes låneadgang, tidspunktet for lånoptagelsen, lånevilkår samt deponering 2.1. Kommunernes adgang til at optage lån Ved kommunernes finansiering af anlægsaktiver er det almindelige kommunaløkonomiske princip, at kommunerne som udgangspunkt skal finansiere anlægsaktiverne uden lånoptagelse. Kommunerne kan således kun optage lån i det omfang, der i medfør af bekendtgørelsen er adgang til lånoptagelse. Lånebegrænsningerne og de tilknyttede deponeringsregler har baggrund i fire overordnede formål og hensyn: 1. Lånebegrænsningen: Det almindelige økonomiske princip indebærer, at kommuner og regioner som udgangspunkt skal finansiere anlægsaktiver uden lånoptagelse. Hermed gives maksimal opmærksomhed og bevidsthed om udgifters og forpligtigelsers behov og størrelse hos folkevalgte og borgere. Derved minimeres risikoen for, at gældsætning og hæftelser resulterer i, at kommunen eller regionen skal have hjælp udefra i form af særtilskud og lignende. 2. Finanspolitisk styring: Det overordnede samfundsmæssige hensyn, der tilsiger en regulering af omfanget af kommuners og regioners opførelse af anlæg samt deltagelse i aftaler, herunder leje og leasing af anlæg, der må sidestilles med og opfattes som lån, når aftalerne erstatter en egenfinansieret anlægsudgift. 3. Omfordelingsbegrænsning: Beskyttelse af fremtidig dispositionsfrihed, idet lånebegrænsningen indebærer, at fremtidige kommunalbestyrelsers og regionsråds råderum ikke i uhensigtsmæssigt omfang undergives finansielle bindinger og eventualforpligtigelser som følge af aftaler om lån, leje og leasing truffet af siddende kommunalbesty- Slettet: er begrundet i Slettet: kan tilsige Slettet: kommunernes Slettet: og Slettet: arrangementer Slettet: hermed. Begrænsningen er desuden begrundet i hensynet til kommunens fremtidige Slettet: en begrænsning i muligheden for at optage lån Slettet: dispositioner Slettet: den Slettet: kommunalbestyrelses beslutninger 3

7 relser og regionsråd. Hermed undgås, at finansielle dispositioner resulterer i en uhensigtsmæssig omfordeling mellem generationer. 4. Prioritering på udvalgte områder: Adgangen til at låne på visse udvalgte områder kan for det første give kommunerne mulighed for at udjævne den finansieringsmæssige belastning af et anlæg på områder, hvor krav om straksfinansiering vurderes at indebære uhensigtsmæssige spring i den årlige finansieringsbelastning, eksempelvis inden for forsyningsområderne. For det andet er der mulighed for at fremme investeringer på områder, hvor investeringer anses for særligt hensigtsmæssige i en samfundsøkonomisk/-politisk sammenhæng, f.eks. til energibesparende foranstaltninger eller visse anlægsopgaver på de borgernære områder. Den tilladte låneadgang, der benævnes kommunens låneramme, svarer til summen af de regnskabsførte udgifter, ekskl. eventuelle anlægstilskud, dvs. de nettoudgifter som kommunen har afholdt til formål nævnt under 2, stk. 1, samt eventuel lånedispensation efter 16 og 17. Kommunen er ansvarlig for opgørelse af lånerammen over for kommunens revision. Lånefinansiering efter lånebekendtgørelsens regler kan med ganske få undtagelser alene omfatte de udgifter, som efter afsnit 2.2. i Budget- og regnskabssystem for kommuner defineres som anlægsudgifter. Lånereglerne giver ikke mulighed for at låne til almindelig drift og vedligehold. Udgifter i selskaber med kommunal deltagelse til låneberettigende formål kan ikke skabe låneramme for kommunerne. Lån optaget af kommunale selskaber og lignende, som henføres til kommunen, belaster imidlertid ikke kommunens låneadgang, når låntagningen modsvarer aktiviteter, som ville have været låneberettigede i kommunalt regi. Slettet: dog De låneberettigende udgifter i 2, stk.1, opgøres ekskl. købsmoms, som kommunen kan få refunderet i medfør af momsrefusionsordningen for kommuner og regioner. Ved lånoptagelse til ældreboliger kan kommunen dog optage lån til udgifter inkl. moms, da kommunernes udgifter til moms på ældreboliger er undtaget fra momsrefusionsordningen for kommuner og regioner, jf. 1, stk. 2, litra d, i bekendtgørelse nr af 16. december 2014 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner. Låneadgangen efter 2, stk. 1, er ikke betinget af, at lånebeløbene anvendes til betaling af de udgifter, som har givet adgang til lånoptagelsen. Kommunen kan således vælge at straksfinansiere udgifter omfattet af 2 og anvende lånet til andre udgifter, der ikke er omfattet af 2. De afholdte udgifter under 2 fastsætter således den beløbsmæssige Slettet: nr. 1 Slettet: 28 Slettet: 6. januar

8 ramme for lånoptagelsen, men ikke formålet hermed. Låneadgangen efter 2, stk. 1, benævnes sædvanligvis den automatiske låneadgang. Kommunen kan ikke opnå en yderligere låneadgang ved at foretage deponering efter reglerne i 6 af et beløb svarende til det ønskede lån. Der er således ikke adgang til mod deponering at optage lån f.eks. med det formål at skaffe kommunen en rentegevinst. I det omfang summen af de faktisk afholdte låneberettigende udgifter i det enkelte regnskabsår utilsigtet bliver mindre end låneprovenuet, forudsættes det, at det for meget optagne lån modsvares af et ekstraordinært afdrag på lånet. Slettet:, eller at der sker deponering. Det følger af formålet med lånebekendtgørelsen, at lånoptagelsen i det enkelte regnskabsår skal tilrettelægges på en sådan måde, at der ved regnskabsårets afslutning er overensstemmelse mellem de afholdte låneberettigede udgifter og det faktiske låneprovenu. F.eks. er der ikke adgang til at optage lån på baggrund af en budgetteret anlægsudgift, såfremt der er en risiko for, at det låneberettigede anlægsprojekt bliver forsinket, og at der derfor skal foretages et større ekstraordinært afdrag. En sådan disponering vil kunne medføre en midlertidig styrkelse af kommunens likviditet, der ikke er forenelig med forbuddet mod at optage lån mod deponering, jf. 6, stk. 1. Ministeriet har på forsyningsområdet i særlige tilfælde meddelt dispensation til større lånoptagelse, end den automatiske låneadgang i det enkelte regnskabsår giver adgang til, såfremt det ikke anvendte låneprovenu deponeres og frigives i takt med, at der afholdes anlægsudgifter over flere regnskabsår til et større sammenhængende anlægsprojekt. Løbetiden beregnes fra lånets optagelsestidspunkt. Lån optaget (eller bevilget) samt aftaler, herunder leje- og leasingaftaler m.v. om anlæg, på særligt gunstige vilkår med hensyn til leje, renter og afdrag kan reelt have karakter af et tilskud eller en gave til kommunen. Sådanne lån og aftaler er ikke omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser. I tvivlstilfælde skal spørgsmål om, hvorvidt et låns eller aftales vilkår, herunder vilkår for leje, løbetid, afdragsprofil og renter er så gunstige, at lånet ikke er omfattet af bekendtgørelsen, forelægges Økonomi- og Indenrigsministeriet. Slettet: bør 2.2. Beslutning om og tidspunktet for lånoptagelsen For så vidt angår den tidsmæssige placering af lånet, er det en betingelse, at lånet optages i samme regnskabsår, som afholdelsen af de udgifter låneadgangen er betinget af efter 2, stk. 1. Derved sikres den tidsmæssige overensstemmelse mellem udgifter og låntagning. 5

9 Beslutning om optagelse af lån skal være truffet af kommunalbestyrelsen i et møde senest den 31. marts året efter regnskabsåret. Lån skal være optaget senest den 30. april året efter regnskabsåret, jf. 2, stk. 3. Det bemærkes, at der ved tidspunktet for lånoptagelsen forstås det tidspunkt, hvor provenuet er tilgængeligt for kommunen, dvs. hvor lånet er hjemtaget. For obligationslån skal obligationerne være hjemtaget men ikke nødvendigvis solgt, jf. også 4, stk Lånevilkår, herunder løbetider Kommunerne kan optage følgende typer af lån: Annuitetslån, serielån, indekslån, stående lån eller lån med en afdragsfri periode, jf. 10, stk. 1 og 2. Lånebekendtgørelsen fastsætter ikke regler om, hvorvidt lån skal optages med variabel eller fast rente, eller hvor kommunerne kan optage lån. Efter den 1. januar 2014 kan kommuner alene stille garanti for lånetyper, som kommunen selv kan anvende, herunder også finansielle instrumenter, dvs. rente- og valutaterminsforretninger samt simple rente-og/eller valutaswap-aftaler. Kommuner kan således kun vedstå garantier ved omlægning af lån, der følger de kommunale vilkår for omlægning af lån, jf. 10, stk. 1-4, samt 2, stk. 2, nr. 3. Efter den 1. januar 2012 må en kommune ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro ved indgåelse af nye låneaftaler jf. 10, stk. 3. For at sikre en sluteksponering i danske kroner eller euro skal en kommune ved optagelse af lån i anden valuta end danske kroner eller euro samtidig indgå en simpel valutaswap til danske kroner eller euro, jf. vejledningens kapitel 11 om swaps. Lån optaget før den 1. januar 2012 i anden valuta end danske kroner og euro kan fortsat omlægges i anden valuta end danske kroner og euro, jf. 18, stk. 4. Slettet: 3 Den maksimale løbetid for de forskellige typer af lån fremgår af 10, stk. 1 og 2, hvori der sondres mellem på den ene side annuitetslån, serielån og indekslån og på den anden side stående lån og afdragsfri lån. Dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have en længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. For annuitetslån, serielån og indekslån er den maksimale løbetid 25 år, imens den maksimale løbetid for stående lån og afdragsfri lån er 15 år med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. 6

10 Lån til kollektive energiforsyningsanlæg efter 2 stk. 1, nr. 5, kan optages med op til fem års afdragsfrihed og med en løbetid på op til 30 år, jf. 10, stk. 1. Garantistillelse følger de almindelige løbetidsregler på op til 25 år, jf. 12. Dog kan kommuner optage lån og stille garanti for lån med op til fem års afdragsfrihed og med løbetid op til 30 år til kollektive energiforsyningsanlæg efter 2 stk. 1, nr. 5, og 10, stk. 1. Garantier for lån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål følger de særlige løbetidsregler efter 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. 12, stk. 2. Garantier for lån til formål omfattet af lov om almene boliger m.v. følger løbetidsreglerne i lov om almene boliger m.v., jf. 12, stk. 3. Endvidere kan kommuner stille garanti for lån med en løbetid på op til 40 år optaget af et vandselskab til formål omfattet af 16 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, for investeringsudgifter fra og med regnskabsåret 2013, jf. 12, stk. 4. Endelig skal det understreges, at bekendtgørelsen ikke regulerer garanti- og sikkerhedsstillelse generelt, jf. afsnit 6. Bekendtgørelsen indeholder derfor hverken regler om, til hvilke formål kommunerne kan stille garanti eller anden sikkerhed, eller hvilke forhold der gælder for eventuelle kommunale drifts- og underskudsgarantier. Spørgsmål herom skal rettes til det relevante ressortministerium. Med virkning fra 1. januar 1999 blev den maksimale løbetid for kommunale lån reduceret fra 30 til 25 år, for så vidt angår annuitetslån og serielån. Dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have en længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. Den maksimale løbetid for stående lån og afdragsfri lån blev samtidig reduceret fra 20 til 15 år. Ved samme lejlighed blev det muligt for kommunerne at optage indekslån med en maksimal løbetid på 25 år. De ændrede almindelige løbetider på op til 25 år gælder for lån optaget efter den 1. januar 1999, idet de tidligere regler om løbetider, dvs. 30 år for annuitetslån og serielån og for stående lån maksimalt 20 år og i gennemsnit 15 år, fortsat er gældende for lån optaget før, de nye løbetidsregler trådte i kraft. Lån optaget før den 1. januar 1999 kan endvidere omlægges til lån med en længere løbetid efter reglerne, der var gældende på tidspunktet for den oprindelige lånoptagelse. Slettet: før Ved gennemsnitlig løbetid forstås et vejet gennemsnit af de enkelte afdrags løbetid. Ved lån med afdragsfri periode forstås lån, der har en eller flere perioder med mere end 1 års afdragsfri periode. Lån med mindst et årligt afdrag er således ikke et lån med afdragsfri 7

11 periode. Nedenfor er der givet eksempler på, hvordan den gennemsnitlige løbetid beregnes. Eksempler på beregning af løbetider for lån: Tabel 2.1 Serielån med årlige afdrag Tidspunkt (a) / år Afdrag (b) /kr. (c) = (a) * (b) Sum Gennemsnitlig løbetid = sum (c) / sum (b) = 550 / 100 = 5,5 år 8

12 Tabel 2.2 Annuitetslån med årlige ydelser Tidspunkt (a) / år Ydelser (b) Restgæld før betaling af ydelser (c) Rente (d) = 2 pct. af (c) Afdrag (e) = (b) (d) (f) = (a) * (e) 1 11,13 100,00 2,00 9,13 9, ,13 90,87 1,82 9,31 18, ,13 81,56 1,63 9,50 28, ,13 72,06 1,44 9,69 38, ,13 62,37 1,25 9,88 49, ,13 52,49 1,05 10,08 60, ,13 42,41 0,85 10,28 71, ,13 32,12 0,64 10,49 83, ,13 21,64 0,43 10,70 96, ,13 10,94 0,22 10,91 109,11 Sum ,16 Gennemsnitlig løbetid = sum (f)/sum (e) = 566,16/100 = 5,7 år ~ 6 år 9

13 Tabel årigt lån med 4 års afdragsfrihed (max. løbetid på 15 år med gennemsnitlig løbetid på max. 10 år) Tidspunkt (a) / år Afdrag i kr. (b) (c)= (a) * (b) Sum Gennemsnitlig løbetid = sum (c)/sum (b) = 1100/110 = 10 år 10

14 Tabel årigt stående lån (max. løbetid på 10 år med gennemsnitlig løbetid på max. 10 år) Tidspunkt (a) / år Afdrag i kr. (b) (c)= (a) * (b) Sum Gennemsnitlig løbetid = sum (c)/sum (b) = 1000/100 = 10 år Det bemærkes, at løbetiden for stående lån, hvor lånet indfries ved slutningen af perioden, maksimalt kan udgøre 10 år, idet der kun er ét afdrag i den situation, hvilket indebærer, at afdragsforløbet giver en gennemsnitlig løbetid på de maksimale 10 år De særlige regler om indfrielse af lån ved salg eller overdragelse af anlæg Der er i 7-8 fastsat særlige bestemmelser for lån, som optages til køb af eller investeringer i areal, ejendom eller anlæg, der efterfølgende sælges eller overdrages. Det følger således af 7, at kommunen ved salg af anlæg, for hvilken kommunen har optaget lån, enten skal indfri det pågældende lån eller deponere et beløb svarende til restgælden. Slettet: Endelig gøres opmærksom på, at garantier for lån til kollektive energiforsyningsselskaber og ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål følger de særlige løbetidsregler i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. I den særlige situation, hvor kommunen har overdraget anlægget til et helt eller delvist kommunalt selskab med begrænset hæftelse, skal kommunen kun nedbringe lånet med overdragelsessummen fratrukket den del heraf, der betales med aktier eller lignende i selskabet. Ved et salg af aktierne eller lignende skal kommunen nedbringe lånet yderligere med et beløb svarende til salgssummen, jf. 8, stk. 1. Kommunen kan dog også i disse særlige tilfælde alternativt vælge at deponere, jf. 8, stk omfatter ejendomme og anlæg, der er lånefinansieret af kommunen og det er væsentligt, at bestemmelsen ikke er begrænset til situationer, hvor lånet er optaget med sikkerhed i de anlæg, der sælges eller overdrages. 11

15 Baggrunden for bestemmelserne er, at der ikke skal kunne spekuleres i at foretage låneberettigede investeringer i anlæg, der efterfølgende overdrages, således at kommunen efter overdragelsen af anlægget står tilbage med såvel de lånte penge som overdragelsessummen. I tilfælde, hvor kommunen har optaget lån på grundlag af investeringer i anlæg på f. eks. forsyningsområdet, skal der ske indfrielse af dette lån ved overdragelse af det pågældende anlæg. Herved er det ikke afgørende, om lånet er anvendt til det konkrete anlæg, men derimod om grundlaget for lånoptagelsen var investeringer i det pågældende anlæg. Slettet:, som lånet er optaget på grundlag af investeringer i. Hvis anvendelsen af ejendom, lokaler eller anlæg m.v. til formål, hvortil kommunen har optaget lån, overgår til et andet formål uden låneadgang, skal lånet henregnes til kommunens låntagning efter 3 på det tidspunkt, hvor anvendelsen ændres Deponering Lån og aftaler omfattet af 3, stk. 1, nr. 2-8, skal som udgangspunkt henregnes til kommunens låntagning. Hvis kommunen ikke har ledig låneramme eller ikke ønsker at henregne disse lån og aftaler til kommunens låntagning, kan kommunen deponere et beløb svarende til værdien af de pågældende lån og aftaler på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en tilsvarende kursværdi i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit. Deponeringsreglerne, herunder for opgørelse af deponeringsbeløbet, fremgår af 6 med henvisning til 4-5. I forhold til tidspunktet for deponering skal kommunerne som udgangspunkt deponere ved kontraktindgåelsen, men hvor en kommune indgår en lejeaftale eller lignende vedrørende ejendomme, lokaler m.v., der endnu ikke er opført på tidspunktet for kontraktindgåelsen, kan kommunen dog deponere løbende i takt med opførelsen af ejendommen eller lignende, jf. 5, stk. 6. Kommunen skal i opførelsesperioden således årligt deponere et beløb svarende til de opførelsesomkostninger, der afholdes i det pågældende år. Vedrørende deponeringsperioden og frigivelse af deponeringsbeløbet gælder følgende: Den maksimale deponeringsperiode er 25 år svarende til den maksimale lånetid for annuitets- og serielån, som en kommune kan optage. For aftaler indgået efter den 1. januar 2014 skal det deponerede beløb eller de deponerede obligationer bindes i ét år og frigives herefter med 1/25 årligt de resterende 25 år. Beløbet eller obligationerne kan dog hæves, såfremt leje/leasingaftalen ophæves eller udløber på et tidligere tidspunkt. Tilskrevne renter vil dog kunne frigives løbende over deponeringsperioden, jf. 6, stk. 3. Aftaler indgået før den 1. januar 2014 skal følge de deponeringsregler, som var gældende ved aftalens indgåelse. Slettet: Det Slettet: en 10-årig periode Slettet: 15 Slettet: 15 Det bemærkes, at kommunen har mulighed for at anvende ledig låneramme for et givet år til nedbringelse af deponeringer for lejemål foretaget i tidligere år, jf. 6, stk. 3, 3. pkt. 12

16 3. Den automatiske låneadgang på forsyningsområdet 3.1. Generelt om låneadgangen på forsyningsområdet Kommuner har som udgangspunkt automatisk låneadgang til investeringsudgiften vedrørende kommunale forsyningsvirksomheder. Forsyningsvirksomhederne er som udgangspunkt underlagt hvile i sig selv-princippet, således at udgifterne hertil over en periode dækkes af betaling fra brugerne. Låneadgangen er således begrundet i, at forsyningsområdet er brugerfinansieret og derfor i princippet er udgiftsneutralt for kommunerne. Slettet: forudsættes at Ved investeringsudgiften forstås udelukkende udgifter til anlæg som defineret i afsnit 2.2. i Budget- og regnskabssystem for kommuner, jf. afsnit 2.1. Investeringsudgiften omfatter ikke driftsudgifter, da lånereglerne ikke giver mulighed for at låne til almindelig drift og vedligehold. Låneadgangen på gas-, varme- og renovationsområdet er dog begrænset til investeringsudgiften med fradrag af opkrævede drifts- og anlægsindtægter, for hvilke der ikke er afholdt udgifter, dog maksimalt kommunens udlæg på det enkelte forsyningsområde ultimo det pågældende år, jf. 2, stk. 5. Slettet: både Slettet: opførsel af nyanlæg Slettet: /eller udgifter Slettet: køb af eksisterende anlæg på forsyningsområdet Bestemmelsen indeholder to begrænsninger af låneadgangen. Den første begrænsning indebærer, at låneadgangen er begrænset til investeringsudgiften med fradrag af opkrævede drifts- og anlægsindtægter, for hvilke der endnu ikke er afholdt udgifter. Et overskud på driften skal således først anvendes til finansiering af investeringen, og kun i det omfang investeringsudgiften overstiger dette overskud, kan kommunen have mulighed for at låne til investeringen. Den anden begrænsning indebærer, at låneadgangen maksimalt kan svare til kommunens udlæg på det enkelte forsyningsområde ultimo det pågældende regnskabsår. Slettet: Denne bestemmelse ligger i forlængelse af den i økonomiaftalen for 2006 indførte begrænsning i låneadgangen på forsyningsområdet i 2006, som blev udmøntet i bekendtgørelse nr af 19. december 2005 og forlænget for 2007 ved bekendtgørelse nr af 12. december Begrænsningen er på baggrund af aftalen om kommunernes økonomi for 2008 gjort permanent fra og med 2008 ved bekendtgørelse nr af 29. november 2007 om ændring af lånebekendtgørelsen. 13

17 Eksempel: Hvis der på et forsyningsområde eksempelvis opkræves indtægter for 10 mio. kr. i et givet år, og der afholdes driftsudgifter på 3 mio. kr., vil der være et overskud før anlæg på 7 mio. kr. Dette overskud skal efter den første begrænsning anvendes til finansiering af investeringer. Hvis investeringsudgiften eksempelvis udgør 12 mio. kr., vil den maksimale låneadgang efter den første begrænsning således udgøre 12 7 = 5 mio. kr. Kommunens endelige låneadgang på forsyningsområdet vil efter den anden lånebegrænsning afhænge af kommunens eventuelle udlæg, dvs. kommunens tilgodehavende hos forsyningsvirksomheden, ultimo regnskabsåret. Hvis kommunens udlæg ultimo regnskabsåret i eksemplet overstiger 5 mio. kr., vil kommunen kunne optage lån på makimalt 5 mio. kr. svarende til den maksimale låneadgang beregnet efter den første begrænsning. Hvis kommunens udlæg ultimo regnskabsåret i eksemplet er mellem 0 og 5 mio. kr., vil kommunen maksimalt kunne optage lån svarende til kommunens udlæg ultimo regnskabsåret. Hvis kommunen ikke har udlæg til det pågældende forsyningsområde ultimo regnskabsåret, kan kommunen ikke optage lån til investeringer på området i det pågældende år. Det bemærkes, at bestemmelsen i 2, stk. 5, ikke finder anvendelse på lån optaget af forsyningsselskaber, som er udskilt fra kommunen og f.eks. organiseret i selvstændige aktieselskaber eller i kommunale fællesskaber efter Styrelseslovens 60. Dette indebærer, at selskaberne kan lånefinansiere samtlige investeringsudgifter, der er omfattet af 2, stk. 1, nr. 3 og 4, uden belastning af kommunens låneramme og uden kommunal deponering, jf. herved 3, stk. 1, nr. 3, og afsnit 5.1. Kommunens adgang til uden belastning af lånerammen og uden deponering at stille garanti for lån optaget af forsyningsselskaber til formål omfattet af 2, stk. 1, nr. 3 og 4, begrænses ligeledes ikke af 2, stk. 5. Det bemærkes, at 2, stk. 1, nr. 1 og 2, vedrørende elforsyning ikke er omfattet af 2, stk. 5, hvilket skyldes at elforsyningsområdet er udskilt fra kommunerne, jf. lov om elforsyning Særligt om energiforsyningsområdet, jf. 2, stk. 1, nr. 1 Det følger af bestemmelsen, at kommunerne har automatisk låneadgang til investeringsudgiften ved netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald, jf. 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning. 14

18 Kommunerne har på baggrund af reformen af elsektoren i 1999, hvorefter produktion og handel skal foregå som kommerciel virksomhed med prissætning på markedsvilkår i selskaber med begrænset ansvar, således ikke låneadgang til andre udgifter på elforsyningsområdet. Det bemærkes, at kommunerne i henhold til 2, stk. 2, nr. 1, har adgang til at optage lån, der efter 3, stk. 1, nr. 3, henregnes til kommunens låntagning, og som optages med henblik på at varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Denne bestemmelse giver således adgang til at optage lån ud over lån, der optages til en investeringsudgift, jf. 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om elforsyning Overførelse af aktiver til forsyningspligtige virksomheder, jf. 2, stk. 1, nr. 2 Bestemmelsen om at overføre aktiver til forsyningspligtige virksomheder er ophævet i elforsyningsloven. Derfor vil den automatiske låneadgang blive ophævet ved næste revision af lånebekendtgørelsen Produktion og distribution af gas og varme, jf. 2, stk. 1, nr. 3 Bestemmelsen giver automatisk låneadgang til investeringsudgiften ved produktion og distribution af gas (dog ikke naturgas) og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse. Slettet: Det følger af bestemmelsen, at der er automatisk låneadgang for kommunerne til udgiften til overførelse af aktiver til forsyningspligtige virksomheder. Bestemmelsen har sin baggrund i 102, stk. 2, i elforsyningsloven, hvoraf det fremgår, at transport- og energiministeren kan fastsætte regler, hvorefter net- og transmissionsvirksomheder kan overføre aktiver til produktionsvirksomheder og de forsyningspligtige virksomheder Særligt om renovation, jf. 2, stk. 1, nr. 4 Ved kommunale investeringsudgifter til renovation m.v. forstås alle udgifter, som i henhold til "Budget- og regnskabssystemet for kommuner" skal konteres under funktion : Generel administration, : Ordninger for dagrenovation restaffald, : Ordninger for storskrald og haveaffald, : Ordninger for glas, papir og pap, : Ordninger for farligt affald, : Genbrugsstationer, : Øvrige ordninger og anlæg. Slettet: Budget- Slettet: regnskabssystemet 3.6. Kollektive energiforsyningsanlæg, jf. 2, stk. 1, nr. 5 Kommunerne kan låne til investeringsudgiften til opførelse, vedligeholdelse, opretning samt forbedring af kollektive energiforsyningsanlæg (dog ikke til elektricitet og øvrig kommerciel virksomhed) med tilbehør, herunder ledningsnet til fremføring af varme og brandbare gasser til en flerhed af ejendomme. Bestemmelsen omfatter såvel kollektive energiforsyningsanlæg, der baseres på udenlandske og indenlandske energikilder. Ved indenlandske, herunder vedvarende energikilder, forstås halm, affald, træ, tørv, biogas og lignende gas- Slettet: udgiften Slettet: energikilder, som kollektive energiforsyningsanlæg, der baseres på Slettet: Bestemmelsen er således ikke på samme vis som bestemmelsen i 2, stk. 1, nr. 7, om elektricitets- eller varmeproducerende anlæg i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, begrænset til anlæg baseret på 15

19 ser, overskudsvarme fra industrielle processer m.v., geotermisk energi og jord- og omgivelsesvarme samt varme via vind-, sol- og vandkraft. Låneadgangen omfatter ikke et kollektivt energiforsyningsanlægs kommercielle aktiviteter, men alene de aktiviteter, der efter lovgivningen er underlagt hvile i sig selv-princippet. Lånebekendtgørelsen regulerer ikke låntagning inden for kommercielle områder, jf. afsnit 6. Det bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt kommuner har adgang til at engagere sig i kommerciel forsyningsvirksomhed, herunder leje eller optage lån til sådanne aktiviteter og stille garanti herfor, ikke er omfattet af lånebekendtgørelsen. Det vil bero på reguleringen af det pågældende område. Slettet: Opførelse af havvindmøller og landfaste vindmøller samt solvarmeanlæg, der tilsluttes elnettet, anses efter ministeriets praksis som en form for opførelse af et kollektivt energiforsyningsanlæg, og er således omfattet af den automatiske låneadgang. 16

20 4. Den automatiske låneadgang til andre formål end forsyning 4.1. Den automatiske låneadgang på det skattefinansierede område Kommunerne har udover låneadgangen vedrørende forsyningsvirksomhed adgang til at lånefinansiere visse udgifter på det skattefinansierede område. Låneadgangen på det skattefinansierede område kan være begrundet i et ønske om at fremme investeringer vedrørende de pågældende formål Energibesparende foranstaltninger, jf. 2, stk. 1, nr. 6 Kommunerne har automatisk låneadgang til energibesparende foranstaltninger (energirenovering), og det er i bestemmelsen herom angivet, hvilke konkrete energibesparende foranstaltninger, der er omfattet af låneadgangen: Der kan for det første optages lån til udgiften ved foranstaltninger vedrørende energiforbrug, der følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til Klima, Energi og Bygningsministeriets bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, jf. 2, stk. 1, nr. 6, litra a. En central del af energimærkningen er forslagene til energibesparende foranstaltninger, og det er således disse konkrete foranstaltninger, der kan optages lån til. Der kan for det andet optages lån til udgiften ved udskiftning af lyskilder og armaturer til mere eløkonomiske typer, anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbruget samt udskiftning af elanlæg og elapparater i øvrigt til eløkonomiske typer, jf. 2, stk. 1, nr. 6, litra b. Kommunerne kan således optage lån til disse udgifter, uanset om udskiftningen eller anskaffelsen følger af en energimærkning. Som eksempler på øvrige udskiftninger, som er omfattet af den automatiske låneadgang efter litra b, kan bl.a. nævnes: udskiftning af lyskilder i gadebelysning udskiftning af ventilatorer til nye med væsentligt mindre elforbrug 17

21 udskiftning til korrekt motorstørrelse og regulering af omdrejningstallet i forbindelse med pumpning renovering af elevatorer med nye motorer og belysning samt minimering af standby forbrug tilslutning til fjernkøleanlæg og nedlæggelse af egne køleanlæg udskiftning af apparatur til opvarmning i forbindelse med rengøring (vask og tørring) Vedr. udskiftning af lyskilder (belysning), elanlæg (ventilation, pumper og motorer) og elapparater (hårde hvidevarer) kan der videre hentes inspiration i Energistyrelsens energikrav i den seneste Indkøbsvejledning til ansvarlige for indkøb af energiforbrugende produkter. Det skal bemærkes, at anvendelsen af den automatiske låneadgang til udskiftning af lyskilder, armaturer, elanlæg og elapparater samt anskaffelse af automatik til regulering eller styring af elforbrug efter 2, stk. 1, nr. 6, litra b, forudsætter, at udgiften til udskiftning og/eller anskaffelse kan defineres som en anlægsudgift i afsnit 2.2. i Budget- og regnskabssystem for kommuner, jf. vejledningens afsnit 2.1 og 3.1. Lånereglerne giver ikke mulighed for at låne til driftsudgifter. Der kan for det tredje optages lån til foranstaltninger, som følger af bygningsreglementets energikrav til det eksisterende byggeri i henhold til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet jf. 2, stk. 1, nr. 6, litra c. Den eksisterende energimærkningsordning vil fremadrettet være tilpasset energikravene i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bygningsreglement, idet bestemmelsen i litra c har virkning fra og med regnskabsåret Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bygningsreglement er udstedt med hjemmel i byggeloven og indeholder bl.a. de gældende energikrav i forbindelse med vedligehold, ombygning, renovering og udskiftning i eksisterende bygninger. For det første krav til en række enkelte bygningsdele og komponenter. For det andet krav om en række delarbejder såsom efterisolering, der i visse tilfælde skal gennemføres. Adgangen til at optage lån til energibesparende foranstaltninger omfatter også kommunale leje- eller leasingaftaler (trediepartsfinansieringskontrakter), idet formålet er at begrænse energiforbruget i eksisterende kommunale bygninger eller institutioner, hvis låntagning m.v. henføres til kommunen uden, at den kommunale låneramme belastes af energirenoveringen med krav om deponering. Slettet: elforbruget Slettet: i Det bemærkes, at bestemmelsens sigte er konkrete energibesparelser i eksisterende ejendomme, der tilhører kommunen eller institutioner, hvis låntagning m.v. henføres til Slettet: byggeri, hvorfor energiøkonomiske 18

22 kommunen. Energiøkonomiske tiltag i nybyggeri samt administrations- og sagsbehandlingsudgifter i tilknytning til tiltag på området er ikke omfattet af den automatiske låneadgang. Slettet: ikke 4.3. Installation af el- og varmeproducerende anlæg, jf. 2, stk. 1, nr. 7 Bestemmelsen giver adgang til at lånefinansiere udgiften til installation af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende energikilder i eksisterende ejendomme til kommunale formål og med kommunale aktiviteter. Ved indenlandske, herunder vedvarende energikilder, forstås naturgas, halm, affald, træ, tørv, biogas og lignende gasser, overskudsvarme fra industrielle processer m.v., geotermisk energi og jord- og omgivelsesvarme samt varme via vind-, sol- og vandkraft. Slettet: sociale, kulturelle og undervisningsmæssige Slettet: (fra vindmølle), 4.4. Sanering, boligforbedring og byfornyelse, jf. 2, stk. 1, nr. 8 Låneadgangen omfatter alene kommunens udgifter, herunder indfriede garantier, til foranstaltninger, der enten er omfattet af en saneringsplan i henhold til lov om sanering eller er omfattet en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og udvikling af byer. For beslutninger, hvortil kommunen har hjemtaget bindende tilsagnsramme efter den 31. december 2000, er låneadgangen dog begrænset til 95 pct. af udgifterne, der er omfattet af denne beslutning. Lånefinansiering kan som hovedregel finde sted, enten når udgiften er omfattet af en godkendt saneringsplan, når der foreligger bindende tilsagn til udgifternes afholdelse, eller når der foreligger en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og udvikling af byer. Dog kan udgifter, som afholdes fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning om at iværksætte planlægningen inden for et konkret område i henhold til de nævnte love ligeledes lånefinansieres, i det omfang udgifterne er omfattet af en forventet beslutning i medfør af en af de pågældende love. Der ydes refusion efter et nettoprincip, således at eventuelle indtægter fra salg af ejendomme eller lignende fratrækkes udgiften. Det skal bemærkes, at saneringsloven blev ophævet i 1984, men at loven har bevaret sin gyldighed for saneringsplaner, der er vedtaget inden dette tidspunkt, samt for senere ændringer eller tillæg til disse planer. Lov om byfornyelse og boligforbedring er ophævet i 1997, og lov om byfornyelse er efterfølgende ophævet i Disse love er nu erstattet af lov om byfornyelse og udvikling af byer. Lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse har dog fortsat relevans for udgifter til foranstaltninger omfattet af beslutninger, der er truffet i medfør af lovene inden ophævelse heraf. 19

23 Kommunerne har i medfør af de tidligere gældende love på området: Lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring samt lov om byfornyelse tidligere kunnet optage lån eller stille garanti for lån. Kommunerne kan på samme vis optage lån eller stille garanti for udgiften til en beslutning omfattet af den gældende lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelsesloven). Vedrørende byfornyelse skal det bemærkes, at den kommunale andel af ydelsesstøtten og ydelsesbidraget til ikke-værdiforøgende udgifter ikke er låneberettiget Forbedringer i kommunale beboelsesejendomme, jf. 2, stk. 1, nr. 9 Kommunerne kan optage lån til udgiften ved gennemførelse af forbedringer i kommunale beboelsesejendomme, såfremt forbedringerne foretages efter forslag fra beboerrepræsentanterne eller efter krav fra beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne. Det følger af lejeloven, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne i forskellige situationer kan foreslå eller har ret til at kræve, at udlejer foretager forskellige forbedringer af beboelsesejendomme. Det følger således af lejelovens 65, stk. 1, litra d, at beboerrepræsentanterne generelt har ret til at foreslå gennemførelse af forbedringer, når der samtidig anvises mulighed for finansiering til dækning af de driftsudgifter, der følger af forbedringens gennemførelse. Lejelovens 46 a omhandler specifikt beboerrepræsentanternes eller et flertal af lejernes forslag og krav om forbedringer på baggrund af en energimærkning foretaget af en godkendt energikonsulent efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Det følger at 46 a, stk. 2, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, der er angivet i en energiplan i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, dvs. en energiplan, der omfattes af energimærkningen, når der samtidig anvises mulighed for finansiering og dækning af de driftsudgifter, der følger af arbejdernes gennemførelse. Det følger desuden af 46 a, stk. 3, at beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne i en situation, hvor udlejeren leverer varme og varmt vand, kan forlange, at der udføres alle eller en del af de arbejder vedrørende varme og varmt vand, der er angivet i energiplanen, såfremt udgifterne til varme og varmt vand ifølge det senest udsendte varmeregnskab for et år overstiger halvdelen af lejen for den pågældende periode. Lejelovens 63 a omhandler kun visse ejendomme, der er taget i brug før 1970, og det følger af bestemmelsen, at udlejer for disse ejendomme skal indsætte et årligt beløb på en konto for forbedringer i Grundejernes Investeringsfond. Beløbet skal anvendes til forbed- 20

24 ring af ejendommens beboelseslejligheder, herunder fortrinsvis til brandsikring og energibesparende foranstaltninger, og beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne kan foreslå gennemførelse af arbejder, som de afsatte midler kan anvendes til Kommunernes andelsindskud, jf. 2, stk. 1, nr. 10 Efter denne bestemmelse har kommunerne mulighed for at låne til udgiften ved kommunens andelsindskud i henhold til 2, stk. 7, i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (andelsboligloven). Det følger af andelsboliglovens 2, stk. 7, at en kommune med andelsforeningens samtykke kan indtræde som andelshaver til andele vedrørende beboelseslejligheder, hvor lejeren ikke ønsker at indtræde som medlem. Udlejede lejligheder, der overtages af kommunen som andelshaver, skal dog ved ledighed søges overdraget til nye andelshavere. Kommunens adgang til at indtræde som andelshaver gælder dog kun for støttede private andelsboliger Opførelse af andelsboliger, jf. 2, stk. 1, nr. 11 Efter 2, stk. 1, nr. 11, har kommunerne adgang til at lånefinansiere udgiften til indfriede garantier ved opførelse af støttede private andelsboliger i henhold til lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller opførelse af ustøttede private andelsboliger i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om almene boliger m.v. Det bemærkes, at lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er ophævede, men at kommunen fortsat kan have udgifter til indfriede garantier, der er meddelt med hjemmel i disse love. Støttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger, jf. almenboligloven 160 a. Det følger dog af almenboliglovens kap. 11 a, at kommunen kan stille garanti for lån optaget til finansiering af udgifter til visse opretnings-, udbedrings- og renoveringsarbejder i støttede private andelsboliger, men almenboligloven indeholder ingen hjemmel til kommunal garantistillelse for selve opførelsen af støttede private andelsboliger. For så vidt angår ustøttede private andelsboliger, er de omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger, jf. almenboligloven 160 m. Kommunen kan efter almenboliglovens 160 n stille garanti for lån til etablering af andelsboliger ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende 21

25 ejendom, således at garantien dækker den del af restgælden på lånet, der har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Efter den gældende andelsboliglov 2, stk. 7, kan kommunen ikke indtræde som andelshaver i en andelsboligforening, der er omfattet af almenboliglovens bestemmelser om ustøttede private andelsboliger (kapitel 11 b i almenboligloven), hvilket indebærer, at det først kommer på tale at låne til kommunale udgifter til ustøttede private andelsboliger, når en kommunal garanti indfries Almene ældreboliger, jf. 2, stk. 1, nr. 12 Kommunerne har automatisk låneadgang til udgiften, ekskl. grundkapitalen, ved opførelse eller erhvervelse af kommunale almene ældreboliger i medfør af lov om almene boliger m.v. Lånefinansiering af grundkapitalen forudsætter således ledig låneramme eller meddelt dispensation. Det bemærkes, at låneadgangen omfatter plejeboliger, idet plejeboliger er en form for ældreboliger, jf. almenboliglovens 5, stk. 2. Det skal i den forbindelse understreges, at servicearealer, der etableres i forbindelse med plejeboliger, efter ministeriets praksis ikke er omfattet af låneadgangen. Det fremgår af almenboliglovens 118, stk. 1 og 3, at anskaffelsessummen for almene boliger, herunder almene ældreboliger, som udgangspunkt finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. Analogt med bestemmelsen i 2, stk. 1, nr. 12, skal der i forbindelse med indgåelse af lejeaftaler om ældreegnede boliger uden for almenboliglovens rammer, men med indretning i overensstemmelse med, hvad almenboliglovens kapitel 8 foreskriver om boligernes indretning, deponeres en andel af ejendommens værdi/anskaffelsessum, der svarer til grundkapitalen for almene ældreboliger. Ved kommunens leje af almene ældreboliger eller selvejende ældreboliger opført efter ældreboligloven til midlertidige aflastningsformål gælder følgende: Hvis kommunen lejer en almen/selvejende ældrebolig, og kommunen ved etableringen af ældreboligen har ydet et grundkapitallån, skal kommunen ikke ved indgåelse af lejeaftalen henregne et beløb til lånerammen svarende til grundkapitalen. Kommunerne har desuden automatisk låneadgang til udgiften til udbedringsarbejder m.v. i kommunale almene ældreboliger efter almenboliglovens 91, stk. 8, og 92, stk. 3, jf. 96, udgiften til ekstraordinære renoveringsarbejder i kommunale almene ældreboliger efter 22

Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 11256 af 7. december 2015.

Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 11256 af 7. december 2015. Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 11256 af 7. december 2015. Indhold 1. Indledning... 1 1.1. Formålet med lånevejledningen...

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9097 af 19. februar 2012.

Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9097 af 19. februar 2012. Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9097 af 19. februar 2012. Indhold 1. Indledning... 1 1.1. Formålet med lånevejledningen...

Læs mere

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret.

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret. Til samtlige kommuner, KL og det kommunale tilsyn Ny bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt orientering om muligheden for at søge om lånedispensation fra to lånepuljer

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Torben Brøgger og Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Velkomst. Introduktion. Regulering af kommunernes låntagning:

Læs mere

Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr af 19. februar 2012.

Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr af 19. februar 2012. Vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9097 af 19. februar 2012. Indhold 1. Indledning... 1 1.1. Formålet med lånevejledningen...

Læs mere

Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. BEK nr 1581 af 17/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., sagsnr. 2013-10323 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop

GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER. Mandag Morgen - Klimaworkshop GRØNNE FINANSIERINGSMODELLER Mandag Morgen - Klimaworkshop Kort om KommuneKredit Medlemsejet forening siden 1899 Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner Medlemmerne hæfter solidarisk. KommuneKredits kreditvurdering

Læs mere

10.4 Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

10.4 Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Budget- og regnskabssystem 10.4 - side 1 10.4 Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 10.4.1 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (Indenrigsministeriets

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

10.3 Kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder

10.3 Kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder Budget- og regnskabssystem 10.3 - side 1 10.3 Kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder 10.3.1 Bekendtgørelse om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 20. december 2011. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 20. december 2011. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 20. december 2011 15. december 2011. Nr. 1238. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. I medfør af 41, 58 og 59 i lov om kommunernes styrelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. I medfør af 41, 58 og 59 i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006,

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. december 2013. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 21. december 2013. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Lovtidende A 2013 Udgivet den 21. december 2013 17. december 2013. Nr. 1580. Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. I medfør af 41, 58 og 59 i lov om kommunernes styrelse,

Læs mere

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569

Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup. Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommunalbestyrelse Skovvej 20 8382 Hinnerup 1 7-12- 2010 TILSYNET Vedr. Favrskov Kommunes sagsnr. 710-2010-38569 Favrskov Kommune har ved brev af 30. august 2010 anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Finansiering af Biogasinvesteringer. Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af Biogasinvesteringer. Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af Biogasinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Kommuners Låntagning Kommuner kan som udgangspunkt ikke lånefinansiere kommunens udgifter, alt skal skattefinansieres.

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Non profit 4.

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

FINANSIERING AF VANDSELSKABERS ANLÆGSINVESTERINGER. Nem og billig låntagning med kommunal garanti

FINANSIERING AF VANDSELSKABERS ANLÆGSINVESTERINGER. Nem og billig låntagning med kommunal garanti FINANSIERING AF VANDSELSKABERS ANLÆGSINVESTERINGER Nem og billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Non profit

Læs mere

Økonomiske konsekvenser for kommunen af selskabsdannelsen på forsyningsområdet

Økonomiske konsekvenser for kommunen af selskabsdannelsen på forsyningsområdet Regnskab Notat Til: Byrådet Sagsnr.: 2010/06561 Dato: 08.07.2010 Sag: Sagsbehandler: Økonomiske konsekvenser for kommunen af selskabsdannelsen på forsyningsområdet Snorre Brink-Pedersen Leder af Regnskab

Læs mere

A^^t %J^*& j t /tf. Søren Hermansen. Samsø Energi og Miljøkontor. Langgade 24. 8305 Samsø

A^^t %J^*& j t /tf. Søren Hermansen. Samsø Energi og Miljøkontor. Langgade 24. 8305 Samsø k INDENRIGSMINISTERIET Søren Hermansen Samsø Energi og Miljøkontor Langgade 24 8305 Samsø Dato: Kontor: J. nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: 27. juli 1999 2.0. ja ja/samsø Der fremsendes lånebekendtgørelse af 17.

Læs mere

Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler

Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler Maj 2013 Arbejdsgrupperapport om modernisering af kommunernes og regionernes låne- og deponeringsregler I

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

FREMSYNET FINANSIERING. SK Forsyning

FREMSYNET FINANSIERING. SK Forsyning FREMSYNET FINANSIERING SK Forsyning DANVA 22. august 2013 Hvem er SK Forsyning? Selskabsstruktur SK Forsyning blev stiftet i 2008 ved en sammenlægning af Slagelse Forsyning og Korsør Forsyning SK Forsyning

Læs mere

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.1 - side 1 Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2016 2019 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 14.8.215 Sagsbeh. pwb11 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Markedsandel

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Det Nye Svømmecenter i Skanderborg

Det Nye Svømmecenter i Skanderborg Det Nye Svømmecenter i Skanderborg Muligheder for finansiering Forudsætninger Anlægsudgiften er beregnet til ca. 68 mio. kr. inkl. moms Heraf byggelånsrenter for ca. 5 mio. kr. og moms udgør 13 mio. kr.

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Opgaver. Politiske målsætninger. Økonomi. Opr. Budget kr. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v

Opgaver. Politiske målsætninger. Økonomi. Opr. Budget kr. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v Renter Renter af likvide aktiver, gæld og tilgodehavender, udlæg til forsyningsområder (renovation). Opr. Korr. Afvigelse Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. 3.065 0 1.479-1.586 Renter af likvide

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samrådsspørgsmålj stillet

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

I den forventede lånoptagelse er der kun indlagt lån til de projekter, der kendes på nuværende tidspunkt. Kor. budget

I den forventede lånoptagelse er der kun indlagt lån til de projekter, der kendes på nuværende tidspunkt. Kor. budget NOTAT Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget 2018-2021 Indledning Dette notat viser budget 2018-2021 vedr. låneoptagelse og afdrag på langfristet gæld. Endvidere fremgår budget for renter

Læs mere

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme

Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sagsnr. 2013-07779 Doknr. 105424 Dato 04-06-2013 Vedrørende garantier til virksomheder, som producerer både el og varme 1. Indledning Energistyrelsen har

Læs mere

I bilag 2 kan man se udviklingen i lånerammen fra 2007 til 2016, herunder fordelingen af udgifter vedr. lånedispensationer.

I bilag 2 kan man se udviklingen i lånerammen fra 2007 til 2016, herunder fordelingen af udgifter vedr. lånedispensationer. Gældsudvikling i Svendborg Kommune I forbindelse med at kommunens nettogæld afdrages ganske betydeligt, specielt fra 2019 og frem, gives her et kort overblik over lånemuligheder samt udviklingen i kommunens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

Bekendtgørelse af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme LBK nr 884 af 17/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 2. august 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2006-71 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Andelsbolig - fra A til Z

Andelsbolig - fra A til Z Andelsbolig - fra A til Z Mulighederne er mange, når du skal beslutte dig for, hvilken type bolig du ønsker. Vi har samlet en masse nyttige oplysninger om andelsboliger, som du kan få god brug for, når

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013.

Låneoptagelse og langfristet gæld Nedenstående tabel 1 viser Helsingør Kommunes langfristede gæld, samt udgifter til renter og afdrag i 2013. Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi og Planlægning Stengade 56 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 pwb11@helsingor.dk Dato 01.07. Sagsbeh. pwb11/bra13 for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Assens Kommune gælden og dens betydning

Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v.

Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Budget- og regnskabssystem 4.1 - side 1 Dato: 1. april 2001 Ikrafttrædelsesår: Budget 2001 Hovedkonto 1 Forsyningsvirksomheder m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende forsyningsvirksomheder,

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015

Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 Budget- og regnskabssystem for kommuner 3.9 - side 1 Dato: Januar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015 9 Balance LIKVIDE AKTIVER (22) 9.22.01 Kontante beholdninger 9.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v.

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 139 140 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering B2017 BO2018 BO2019 BO2020 07.22 Renter af likvide aktiver -3.464-2.567-2.297-2.583 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

AFTALE OM SALG/OVERTAGELSE AF ANDEL i ANDELSFORENINGEN!

AFTALE OM SALG/OVERTAGELSE AF ANDEL i ANDELSFORENINGEN! AFTALE OM SALG/OVERTAGELSE AF ANDEL i ANDELSFORENINGEN! Navn. Undertegnede overdrager herved min andel beliggende til fraflytning pr. den til medunderskrevne Pris. Prisen for andelen kan opgøres således:

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg UDKAST Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15, 26 a, nr. 1, og 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf.

Læs mere

2007/2 LSV 62 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. april Forslag. til

2007/2 LSV 62 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. april Forslag. til 2007/2 LSV 62 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2007-2227 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. april 2008 Forslag til Lov

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Lån, renter og balanceforskydninger

Lån, renter og balanceforskydninger 15. Lån, renter og balanceforskydninger 15. Låneoptagelse I tabel 1 fremgår kommunens samlede låneoptagelse fra 2013-17. Lån til betaling af ejendomsskatter forventes at blive 2,0 mio. kr. mindre i budget

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1 åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 24. maj 2012 kl. 14:00 i Aars 1 Indholdsfortegnelse 132. Lokaler 10. klasse centret 246 133. Aalestrup Varme - Kommunegaranti 7,0 mio. kr. 249 134. Aalestrup Vand

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER

KOMMUNEKREDIT LÅNEPRODUKTER OM KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner, regioner, kommunale interessentskaber, samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredits mission

Læs mere

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6

De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Budget- og regnskabssystem for regioner 4.5 side 1 Dato: 14. marts 2008 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 De finansielle konti: Hovedkonto 5 og 6 Kontoplanens hovedkonto 1-4 omfatter regionens egentlige

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. oktober 2010.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. oktober 2010. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. oktober 2010 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus Byråd tiltrådte den 16. december 2009 indstilling om overtagelsesbalance

Læs mere

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 328 Offentligt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, 13, stk. 2, 14, stk. 2 og 3, 15,

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri LOV nr 273 af 19/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2652 Senere

Læs mere

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST

SVEJGAARD ǀ GALST ǀ QWIST J.nr. 135088-000675 HQ/CBD 2. maj 2014 NOTAT RANDERS SPORTS COLLEGE GARANTIER & UNDERSKUDSDÆKNING KOMMUNAL GARANTI PÅ REALKREDITLÅN Der er ydet realkreditlån i Randers Sports College af Realkredit Danmark.

Læs mere

OPGAVER POLITISKE MÅLSÆTNINGER ØKONOMI. Regnskab 2013. Budget 2014

OPGAVER POLITISKE MÅLSÆTNINGER ØKONOMI. Regnskab 2013. Budget 2014 Renter Renter af likvide aktiver, gæld og tilgodehavender. 2014-prisniveau Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 07 Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. - 449 1.737 1.738 1.961 1.867 1.908 22 Renter

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering 130 i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2014 B0 2015 B0 2016 B0 2017 07.22 Renter af likvide aktiver -4.785-4.028-3.743-4.037 05 Indskud i pengeinstitutter

Læs mere

Lån, renter og balanceforskydninger

Lån, renter og balanceforskydninger 15. Lån, renter og balanceforskydninger 15. Forventet låneoptagelse i 2012-2016 Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan indefryse deres ejendomsskatter. Dette indebærer, at de kan

Læs mere

AB SundParken Rantzausminde, afd. H Forslag til vedtægtsændringer

AB SundParken Rantzausminde, afd. H Forslag til vedtægtsændringer - - AB SundParken Rantzausminde, afd. H og stk. Nuværende vedtægt Forslag til ændret vedtægt 4.1 For beboerne, der ved stiftelsen indtræder som medlemmer, udgør indskuddet et beløb, svarende til 20 % af

Læs mere

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget

Budget for lån, renter og balanceforskydninger i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282927 Mob. 25312927 mrb11@helsingor.dk Dato 11.07. Sagsbeh. mrb11 Budget for lån, renter og balanceforskydninger

Læs mere

Aktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 44 Folketinget Afgjort den 13. december Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 44 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 44 Økonomi- og Indenrigsministeriet. København, den 4. december 2012. a. Økonomi- og Indenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer BEK nr 168 af 04/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-325

Læs mere