KonjunkturNYT - uge 19

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 19. maj 9. maj 214 Danmark Stigning i industriproduktion og -omsætning i 1. kvartal Stigning i vareeksporten i 1. kvartal Fald i overskuddet på betalingsbalancen i marts Dankortomsætningen steg i april Stigning i bilsalget i april Stigning i antallet af tvangsauktioner i april, men niveauet fortsat lavt Stigning i antallet af konkurser i april men tendensen har været nedadgående de seneste 3-4 år Udviklingen i antal varslede afskedigelser og ledige stillinger i april bekræfter indtrykket af et arbejdsmarked i bedring Stigning i det påbegyndte byggeri i 1. kvartal Internationalt Tiltagende vækst i den globale økonomi ifølge ny OECD-prognose Fortsat bedring af europæisk økonomi i sigte ifølge EU-Kommissionen USA: Fald i ledigheden og stigning i erhvervstilliden Euroområdet: Stigning i detailsalget Tyskland: Fald i industriproduktionen Sverige: Fald i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den europæiske centralbank fastholder styringsrenten Det danske, amerikanske og japanske aktieindeks styrket, mens det europæiske og britiske er svækket Olieprisen i USD er faldet siden sidste fredag Den danske krone er styrket over for den svenske krone, men svækket over for den amerikanske dollar, den japanske yen, den norske krone og det britiske pund Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Stigning i industriproduktion og -omsætning i 1. kvartal I 1. kvartal steg industriproduktionen (faste priser) med,8 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving. Udviklingen dækker over relativt beskeden vækst i januar og februar, mens industriproduktionen steg med 4,7 pct. i marts, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen. Fremgangen i industriproduktionen i 1. kvartal skal især ses i lyset af en stigning inden for mellemproduktindustrien, som producerer materialer, der videreforarbejdes i andre erhverv. Heraf var det især produktionen inden for kemisk industri og olieraffinaderier, der trak produktionen op med en vækst på 22 pct. i kvartalet. I 1. kvartal var der et lille fald i produktionen af ikke-varige forbrugsgoder, som blandt andet tæller medicinalprodukter. Det dækker over en svag udvikling i produktionen af medicinalprodukter i januar og februar og et stort hop opad i marts. Industriens omsætning (løbende priser, ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler) steg 2,7 pct. i 1. kvartal. Fremgangen i omsætningen var størst på eksportmarkedet med en stigning på 3,7 pct., mens omsætningen på hjemmemarkedet steg med mere beskedne 1, pct., jf. figur 1.2. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (21=1) Indeks (21=1) Indeks (21=1) Indeks (21=1) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1.2 er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

3 Stigning i vareeksporten i 1. kvartal I 1. kvartal steg eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly) med 1,4 pct., hvilket især skyldes en stigning i eksporten af maskiner undtagen transportmidler, jf. figur 1.3. I marts var der et fald på,1 pct., hvilket dog skal ses i lyset af en stor eksport af olie måneden før. Importen af varer (samme definition) faldt med 2, pct. i marts. Det skyldes blandt andet et fald i importen af olie. I 1. kvartal faldt importen af varer med, pct., hvilket også var trukket af et fald i importen af olie. I 1. kvartal faldt eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) med 1,7 pct., hvilket især var drevet af en tilbagegang i eksporten af royalties og licenser, jf. figur 1.4. Importen af tjenester steg med 2,7 pct. i 1. kvartal. Stigningen i importen skal ses i lyset af ekstraordinære høje genforsikringserstatninger i 4. kvartal (som registreres negativt i tjenesteimporten) i forbindelse med stormene i efteråret. Figur 1.3 Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1.4 Udenrigshandlen med tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. 34 Mia. kr Eksport Import Eksport Import Anm.: Egen sæsonkorrektion. Begge figurer er i 3-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Fald i overskuddet på betalingsbalancen i marts I marts viste den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på 1,7 mia. kr., jf. figur 1.. Overskuddet i marts var dermed 7,4 mia. kr. lavere end i februar. Faldet skyldes især et underskud for løn- og formueindkomsten på 3,2 mia. kr. De løbende overførsler bidrog ligeledes negativt med et underskud på 3,9 mia. kr., mens varer og tjenester trak i modsat retning med et overskud på 8,8 mia. kr. Underskuddet på løn- og formueindkomst i marts skal ses i lyset af, at hovedparten af de danske virksomheder udbetaler udbytte i marts og april i forbindelse med generalforsamlinger, mens udbytte fra danske aktionærers investeringer i udenlandske virksomheder er mere jævnt fordelt hen over året. De store udbyttebetalinger indikerer, at de danske virksomheder genererer pæne overskud til udenlandske og danske ejere. Set over årets 1. kvartal er overskuddet på betalingsbalancen 19,2 mia. kr., hvilket er 3 mia. kr. højere end 1. kvartal 213, jf. figur 1.6. Det afspejler et større overskud på varebalancen, som tilmed skal ses i lyset af en import af skibe, der ligger knap 4 mia. kr. højere end 1. kvartal 213. De store overskud, som Danmark har haft på betalingsbalancen de seneste år, afspejler grundlæggende, at den samlede bruttoopsparing i dansk økonomi overstiger de samlede indenlandske investeringer. Det hænger sammen med faldet i privatforbruget og investeringer i forbindelse med tilbageslaget i 28-29, hvilket har mindsket importen. Samtidig overstiger afkastet fra danske investeringer i udlandet afkastet fra udenlandske investeringer i Danmark. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1.6 Saldo på betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr Mia. kr Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder 4

5 Dankortomsætningen steg i april Dankortomsætningen steg med 1,7 pct. fra marts til april efter et fald i marts på,4 pct., når der korrigeres for de almindelige sæsonudsving. For de seneste tre måneder februar til april var der en stigning i dankortomsætningen på knap 1 pct. sammenlignet med de tre foregående måneder, jf. figur 1.7. Priserne steg noget i perioden, og tages der højde for prisstigningerne (ekskl. husleje), var der en vækst i dankortomsætningen på,6 pct. i de sidste tre måneder. Dankortomsætningen i marts og april kan være påvirket af, at påsken i år faldt relativt sent. Det kan være svært at fange korrekt for sæsonkorrektionen og en del af stigningen i april skal ses i lyset af, at der kan være flyttet forbrug fra marts til april. Dankortet bliver løbende mere udbredt og anvendt til stadigt flere transaktioner. Det har gennem en årrække medført, at dankortomsætningen er vokset hurtigere, end det samlede forbrug ifølge nationalregnskabet. Væksten i dankortomsætningen har således i de senere år været omkring 1 pct.-point højere end væksten i nationalregnskabets samlede private forbrug, jf. figur 1.8. Det seneste år har væksten i antallet af dankorttransaktioner været lidt højere end normalt, hvilket kan påvirke størrelsen af overvurderingen. Figur 1.7 Dankortomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit Figur 1.8 Årlig realvækst i dankortomsætningen og det private forbrug i nationalregnskabet Indeks (27M1=1) Indeks (27M1=1) Pct. Pct Privatforbrug (NR) Dankortomsætningen Anm.: I figur 1.8 er væksten i dankortomsætningen deflateret med deflatoren for det private forbrug fra nationalregnskabet. Væksten i privatforbruget i nationalregnskabet i 213 er korrigeret for betydningen af de to storme i slutningen af året. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Stigning i bilsalget i april I april udgjorde det samlede antal nyregistrerede personbiler 16.6, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Det er 9 pct. højere end april sidste år. Niveauet de seneste tre måneder (februar-april) har i gennemsnit ligget godt pct. højere end de forudgående tre måneder (november-januar). Fremgangen de seneste tre måneder afspejler en stigning i bilsalget til erhvervene på godt 21½ pct., mens bilsalget til husholdninger er faldet godt 4 pct. Siden starten af 213 har det samlede antal nyregistrerede personbiler generelt været stigende, hvilket skyldes stigende salg til både husholdninger og erhverv. I 214 er salget af personbiler til husholdninger faldet, men det er blevet mere end opvejet af en stigning i salget til erhvervene. Figur 1.9 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik. 6

7 Stigning i antallet af tvangsauktioner i april, men niveauet fortsat lavt let af bekendtgjorte tvangsauktioner steg til 332 i april, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Stigningen på godt 32 pct. i forhold til marts skyldes primært en stigning indenfor erhvervsejendomme og ubebyggede grunde, og kun i mindre grad indenfor huse og ejerlejligheder. Stigningen skal dog ses i lyset af, at antallet af tvangsauktioner i marts var det laveste siden midten af 28. I forhold til april måned sidste år, er antallet af tvangsauktioner faldet med knap 14 pct. let af tvangsauktioner har udvist en faldende tendens siden starten af 212 og er nu på samme niveau som i starten af 29. I alle regioner, på nær region Midtjylland, steg antallet af tvangsauktioner dog fra marts til april. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor antallet var over 1. pr. måned, jf. figur Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.11 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Anm: I begge figurer er tallene sæsonkorrigerede. I figur 1.11 er serien et 3 mdr. gl. gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 Stigning i antallet af konkurser i april men tendensen har været nedadgående de seneste 3-4 år I april blev 322 virksomheder erklæret konkurs, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er en stigning på 7,7 pct. siden marts. Sammenlignet med samme måned sidste år er antallet af konkurser i alt dog faldet med godt 7 pct. let af erklærede konkurser er fortsat på et højt niveau historisk set, men tendensen har været nedadgående siden slutningen af 21, jf. figur Omsætningen i de konkursramte virksomheder i april udgjorde 1,1 mia. kr., hvilket er under gennemsnittet over de sidste fem år på knap 2 mia. kr. Den samlede beskæftigelse i de konkursramte virksomheder, målt som 3 måneders glidende gennemsnit, var på 81 fuldtidspersoner i april, hvilket er under gennemsnittet i de sidste fem år, jf. figur Figur 1.12 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.13 Erklærede konkurser, 3 måneders glidende gennemsnit, sæsonkorrigeret Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 8

9 Tusinde Udviklingen i antal varslede afskedigelser og ledige stillinger i april bekræfter indtrykket af et arbejdsmarked i bedring let af varslede afskedigelser faldt i april med ca. 18 personer til i alt godt 3 varslinger, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur I faktiske, ikkesæsonkorrigerede tal udgjorde antallet af varslede afskedigelser også ca. 3 personer, hvilket er et fald på 7 personer i forhold til marts. Ca. 8 pct. af de varslede afskedigelser var i den private sektor, hvor der var flest varslinger inden for finansiering og forsikring. Varslingerne svinger en del fra måned til måned. let af varslinger har dog generelt ligget lavt gennem det sidste års tid og særligt i de seneste måneder, hvor varslinger er nede på et niveau svarende til starten af 28. let af ledige stillinger på Jobnet steg til ca. 24. stillinger (sæsonkorrigeret) i april, jf. figur 1.1. Det er ca. 3. flere ledige stillinger end i måneden forinden, og det højeste antal siden starten af 213. To ud af tre af de ledige stillinger i april er inden for den private sektor. let af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men afspejler tendenser på arbejdsmarkedet. Det stigende antal ledige stillinger og faldende antal varslinger bestyrker indtrykket af, at arbejdsmarkedet er i bedring. Figur 1.14 varslede afskedigelser Figur 1.1 stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer 1. stillinger 1. stillinger varslinger - faktisk varslinger - sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Faktisk Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats.dk. 9

10 Stigning i det påbegyndte byggeri i 1. kvartal Ifølge den foreløbige opgørelse steg det samlede påbegyndte byggeri med 18 pct. i 1. kvartal 214, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Stigningen kan til en vis grad skyldes det milde vintervejr i årets første måneder og kommer efter et nogenlunde tilsvarende fald fra 3. til 4. kvartal 213. Påbegyndelsen af beboelsesbyggeri steg 28 pct., jf. figur Fremgangen var drevet af en stigning i påbegyndelsen af etagebyggeri på knap 7 pct. fra 4. til 1. kvartal, mens det påbegyndte byggeri af enfamiliehuse faldt. Påbegyndelsen af erhvervsbyggeri steg med 2 pct. Det samlede fuldførte byggeri faldt med 6 pct. i 1. kvartal i forhold til kvartalet før. Udviklingen dækker over en stigning i fuldførte beboelsesbygninger, mens et fald i erhvervsbyggeri og øvrige bygninger trak ned. Opgørelsen af byggeaktiviteten skal tages med forbehold grundet stor usikkerhed om datagrundlaget. Usikkerheden skyldes især forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Generelt vurderes data for fuldført byggeri at være mere pålideligt end data for det påbegyndte byggeri. Figur 1.16 Samlet påbegyndt og fuldført byggeri Figur 1.17 Påbegyndt beboelses- og erhvervsbyggeri 1. kvm. 1. kvm kvm. 1. kvm Påbegyndt byggeri Fuldført byggeri Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger Anm.: Det påbegyndte byggeri opdeles i statistikken på underkategorierne beboelses-, erhvervs- og øvrige bygninger. I figur 1.17 vises udviklingen i de to første underkategorier. Kilde: Danmarks Statistik. 1

11 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Tiltagende vækst i den globale økonomi ifølge ny OECD-prognose I OECD Economic Outlook 9 vurderes den igangværende vækst i verdensøkonomien at blive styrket gennem 214 og 21 drevet af tiltagende indenlandsk efterspørgsel og handel. I OECD-landene ventes væksten fortsat at blive understøttet af lempelig pengepolitik, forbedrede finansielle forhold og aftagende finanspolitiske opstramninger. Ledigheden i OECD-landene ventes at falde, men forblive på et højt niveau. OECD vurderer, at det generelle risikobillede for væksten er blevet bedre balanceret. De væsentligste risici knytter sig ifølge OECD til muligheden for deflation i euroområdet og risiko for finansiel uro i vækstøkonomierne med afsmittende betydning for OECD-lande. For Danmark venter OECD, at væksten gradvist vil tiltage og udgøre henholdsvis 1,4 og 1,8 pct. i 214 og 21. Fremgangen drives primært af eksporten, i takt med at verdenshandlen styrkes, mens den indenlandske efterspørgsel gradvist vil komme mere op i momentum, understøttet af lave renter og en forbedret tillid. OECD vurderer, at husholdningernes høje gæld og gradvis udløb af afdragsfrihed på realkreditobligationer for en række husholdninger udgør en risiko for den finansielle stabilitet og for husholdningernes efterspørgsel. Derfor anbefales yderligere tiltag for at styrke stabiliteten af den finansielle sektor. Modsat kan stigende formue hos husholdningerne og et forbedret arbejdsmarked understøtte privatforbruget mere end ventet. Finanspolitikken vurderes at være lempelig i 214, mens den er omtrent neutral i 21. I 214 venter OECD, at det offentlige underskud bliver 1½ pct., mens det i 21 stiger til 3, pct. af BNP blandt andet som følge af et frafald af ekstraordinære indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Tabel 2.1 Nøgletal i Economic Outlook 9 og Økonomisk Redegørelse, december BNP-vækst, pct. OECD ØR OECD ØR USA 1,9 2,6 2,9 3, 3,4 Euroområdet -,4 1,2 1, 1,7 1,6 Japan 1, 1,2 1, 1,2 1, Nøgletal for Danmark, pct. BNP,4 1,4 1,6 1,8 1,9 Privat forbrug, 1,3 1,3 1,9 1,6 Offentligt forbrug,8 1, 1,,6,6 Faste bruttoinvesteringer,6 1, 2,7 1,2 3,2 Eksport 1,2 3,6 3,7 4, 4,7 Import 1,7 3, 3,9 4,2 4, Offentlig saldo (pct. af BNP) -,9-1, -1,2-3, -2,9 Kilde: OECD Economic Outlook 9, maj 214 og Økonomisk Redegørelse, december

12 Fortsat bedring af europæisk økonomi i sigte ifølge EU-Kommissionen I EU-kommissionens forårsprognose skønnes den økonomiske vækst i EU og euroområdet gradvist at tage til i 214 og 21. Der er dog tale om en relativt afdæmpet vækst i EU på 1,6 pct. i år og 2, pct. i 21, og ledigheden ventes derfor at forblive på et højt niveau. Det afspejler blandt andet, at der stadig er strukturelle udfordringer i en række EU-lande trods de seneste års store reformindsats. EU-kommissionens prognose for Danmark er på linje med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 213. Der ventes en BNP-vækst på 1½ pct. i 214. I 21 ventes BNP-væksten at tage til og udgøre knap 2 pct. Det afspejler særligt øget vækst i eksporten i takt med genopretningen i Danmarks samhandelslande, men også den indenlandske efterspørgsel ventes at komme op i gear blandt andet understøttet af fortsat lave renter og beskæftigelsesfremgang. Kommissionens vurdering af den offentlige saldo indebærer, at Danmark opfylder EUhenstillingens krav om, at underskuddet på den offentlige saldo bliver under 3 pct. af BNP i 214 og 21. Således ser betingelserne for at ophæve EU-henstillingen imidlertid ud til at være opfyldt. EU-kommissionen og ECOFIN s endelige vurdering af, om Danmark varigt har bragt underskuddet under 3 pct. af BNP, og dermed kan få ophævet henstillingen, sker dog først i juni. Tabel 2.2 Nøgletal i EU-Kommissionens forårsprognose og Økonomisk Redegørelse, december Pct. EU ØR EU ØR BNP,4 1, 1,6 1,9 1,9 Privat forbrug, 1,3 1,3 1,7 1,6 Offentligt forbrug,8 1,2 1,,8,6 Faste bruttoinvesteringer,6 2,4 2,6 3, 3,2 Eksport 1,2 3,1 3,7 4, 4,7 Import 1,7 2,8 3,9 3,8 4, Beskæftigelse,4,,6,,6 Ledighed (EU-def. pct. af arb.styrken) 7, 6,8 6,9 6,6 6,6 Betalingsbalance 7,3 6,9 6,6 6,8 6,9 Offentlig saldo (pct. af BNP) -,8-1,2-1,2-2,7-2,9 Offentlig gæld (pct. af BNP) 44, 43, 42,6 44,9 43,7 Kilde: EU-kommissionens forårsprognose, maj 214 og Økonomisk Redegørelse, december

13 USA Ledigheden faldt fra marts til april med,3 pct.-point til 6,3 pct. af arbejdsstyrken, mens antallet af beskæftigede steg med 288. personer, jf. figur 2.1. Fremgangen i beskæftigelsen skyldes en stigning i den private beskæftigelse på 273. personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med 1. personer. Ledigheden har generelt været faldende siden slutningen af 21, hvilket både skyldes en fremgang i beskæftigelsen og en tilbagegang i arbejdsstyrken. Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt ved ISM-indikatoren steg fra marts til april med 2,1 point og er nu på indeks,2, jf. figur 2.2. Indikatoren er således tilbage på niveauet fra sidste sommer. Figur 2.1 Figur 2.2 Ledighed, USA Erhvervstillid, USA Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Indeks Indeks Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Fremstilling Service Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Detailsalget steg med,3 pct. fra februar til marts, jf. figur 2.3. Detailsalget har været stigende gennem 1. kvartal 214 og lå i 1. kvartal,7 pct. højere end 4. kvartal 213. Figur 2.3 Detailsalg, euroområdet Indeks (27=1) Indeks (27=1) Kilde: Reuters Ecowin 13

14 Tyskland Industriproduktionen faldt med, pct. fra februar til marts, jf. figur 2.4. Industriproduktionen har dog generelt været stigende gennem 213 og ind i 214, og den er nu på samme niveau som før tilbageslaget i 28. Sverige Industriproduktionen faldt med 3,7 pct. fra februar til marts, jf. figur 2.. I samme måned steg ordreindgangen dog med 1,1 pct., hvilket skyldes fremgang i eksportordrerne. Figur 2.4 Industriproduktion, Tyskland Figur 2. Industriproduktion, Sverige Indeks (27M1=1) 11 Indeks (27M1=1) 11 Indeks (28M1=1) 11 Indeks (28M1=1) Industriproduktion Industriordrer Kilde: Reuters Ecowin. 14

15 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Torsdag annoncerede den europæiske centralbank (ECB) en uændret ledende rente på,2 pct. Siden sidste fredag er det danske, amerikanske og japanske aktieindeks styrket, mens det europæiske og britiske er svækket. Olieprisen i USD er faldet siden sidste fredag. Den danske krone blev i løbet af ugen styrket over for den svenske krone, mens den blev svækket over for den amerikanske dollar, den japanske yen, den norske krone og det britiske pund. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. D anske renter o g valutakurser mv. Internatio nale renter o g valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 9/ sidste fredag 9/ Ændring ift. sidste fredag R enter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.:,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1,3, pct.point Sverige (repo),7, pct.point R ealkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),2, pct.point Kort realkreditlån,18 -,2 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,21 -,3 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point N atio nalbankens satser: R ente på 1-årige statso bligatio ner, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 2,61,2 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,61 -,1 pct.point Indskudsbeviser,, pct.point Tyskland 1,44 -,1 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 2,6,1 pct.point R entespænd til T yskland (pct.-po int): Valutakurser 2 : Kort (3-md.) -,4,22 pct.point USD/JPY 3 11,6 -,2 pct. Langt (1-årigt),8,1 pct.point GBP/USD 9,6 -,39 pct. A ktiekurser (kursindeks): EUR/USD 138,4 -,22 pct. OM XC2 (3/7-89 = 1) 697,3 -,7 pct. A ktiekurser (kursindeks): USD, S&P ,29 pct. Valutakurser 2 : Japan, Nikkei ,78 pct. EUR/DKK 746,46, pct. USD/DKK 39,23,22 pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 32,3 pct. SEK/DKK 82,62 -,2 pct. Storbritannien, FTSE ,2 pct. NOK/DKK 91,47,83 pct. GBP/DKK 913,77,64 pct. Oliepriser: JPY/DKK,31,79 pct. Brent (USD) 18,6 -,6 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 14,28,7 point Brent (DKK) 86 -,38 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

16 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin Pct. Pct.-point 2, 1,,8 2,,6,4 1,,2, 1, -,2 -,4, -,6 -,8, -1, maj 12 sep 12 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jan 11 sep 11 maj 12 jan 13 sep 13 maj 14 Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar maj 12 sep 12 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=1) Indeks (2=1) USD/EUR,9 USD/JPY maj 12 sep 12 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14,9 1,8 1,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 maj 12 sep 12 jan 13 maj 13 sep 13 jan 14 maj 14 Eurostoxx Nikkei 22 S&P OMX C2 Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse) 16