STRATEGISK OMRÅDESTUDIE THAILAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGISK OMRÅDESTUDIE THAILAND"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET UKLASSIFICERET VUT II/L-STK 2000/2001 November 2000 Kaptajn F. Jacobsen STRATEGISK OMRÅDESTUDIE THAILAND

2 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE - THAILAND På baggrund af en redegørelse for Thailands strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Thailands fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side RESUMÉ 5 INDLEDNING 6 Kapitel 1: THAILANDS STRATEGISKE KAPACITET 1. Formål 9 2. Den historiske 9 a. Generelt. b. Indenrigspolitisk. c. Udenrigspolitisk. 3. Den fysisk-geografiske 10 a. Beliggenhed, form og størrelse. b. Grænser, samt land-, sø- og luftadgangsveje. c. Geografiske regioner. 4. Den kommunikationsmæssige 10 a. Transportsystemer. b. Telekommunikation. c. Massemedia. 5. Den sociologiske 11 a. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. b. Religiøse og etniske grupperinger. c. Sundhed. d. Levestandard. e. Oplysning og uddannelse. 6. Den økonomisk-videnskabelige 12 a. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. b. Energiproduktion og ressourcer. c. Produktion og handel. d. Arbejdskraft. e. Økonomisk struktur og finanser. f. Videnskab og teknologi. g. Miljøproblemer. 7. Den militære 14 a. Relationer til det politiske niveau. b. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. c. Størrelse, organisation og materiel. d. Uddannelsesmæssige forhold 8. Den indenrigspolitiske 15 a. Regering og administration. b. Politiske partier og interessegrupper. c. Politisk stabilitet og kompetence. 3

4 9. Den udenrigspolitiske 16 Forholdet til relevante eksterne aktører. Kapitel 2: THAILANDS AKTUELLE SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1. Formål Den historiske Den fysisk-geografiske Den kommunikationsmæssige Den sociologiske Den økonomisk-videnskabelige Den militære Den indenrigspolitiske Den udenrigspolitiske Konklusion 24 Kapitel 3: THAILANDS FREMTIDIGE SIKKERHEDSPOLITISKE MULIGHEDER 1. Formål Generelt Scenarie A Scenarie B Sammenfatning. 29 Tillæg A Tillæg B Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Struktur. Kildeoversigt. Kort over Sydøstasien. Kort over Thailand. Økonomiske nøgletal. Militær oversigt. (findes ej i denne version) 4

5 RESUMÉ Besvarelsen af Strategisk Områdestudie Thailand tager udgangspunkt i det brede sikkerhedsbegreb og omfatter en redegørelse for Thailands strategiske kapacitet, en analyse af landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation, samt en vurdering af Thailands fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. I forbindelse med den historiske fastslås landets gode diplomatiske evner i konflikter mellem tredieparter, regentparrets evne til at støtte og samle folket, samt interesseorganisationers indflydelse på politikken og demokratiseringsprocessen. Under den fysisk-geografiske berøres landets centrale placering mellem ustabile nationer, de økonomiske muligheder den centrale placering giver, samt landets frugtbarhed. I relation til den kommunikationsmæssige behandles de økonomiske muligheder, der ligger i de tiltag, der er foretaget på det kommunikationsmæssige område og de tilsvarende begrænsninger på grund af manglende tiltag. I forbindelse med den sociologiske berøres den økonomiske krises følgevirkninger for så vidt angår faldende befolkningstal og gennemsnitsalder, stigende arbejdsløshed, dalende sundhed, samt skæv uddannelsesfordeling herunder blandt højtuddannede. Endvidere peges på følgevirkningernes indflydelse på økonomien og dens begrænsning af den politiske handlefrihed. Under den økonomisk-videnskabelige behandles manglende håndhævelse af miljølovgivningen, den svage thailandske valuta og økonomi samt disses begrænsende indvirkning på den politiske handlefrihed, sundheden og uddannelsen. I relation til den militære peges på landet som én af regionens stærke militære magter med forholdsvis moderne doktrin og materiel, samt en anseelig styrke. Endvidere berøres USA s og Australiens økonomiske støtte til forsvarsbudgettet og militærets indflydelse på politikken. I forbindelse med den indenrigspolitiske behandles Thailands demokratiske styre, herunder grupperingen i reformmodstandere og tilhængerne. Endvidere behandles de positive reformtendenser, der påvirkes af en svag regerings- og partistruktur med svigtende handlekraft til følge. Under den udenrigspolitiske berøres Thailand i forhold til internationale organisationer og andre stater. Der peges på, at Thailand i øjeblikket generelt ikke har større problemer i forhold til nabolandene på grund af evnerne til, at holde sig neutral i regionale konflikter. Endvidere peges på landets deltagelse i internationale operationer for herved at øge den indirekte sikkerhed. Samtidig peges på, at Thailand i kraft af eventuel mindsket amerikansk indflydelse i regionen - bygger mere og mere af sin sikkerhed på den regionale sikkerhedsorganisation ASEAN (Association of South East Asian Nations), samt interdependens og bilaterale aftaler med økonomiske stormagter. I konklusionen på Thailands aktuelle sikkerhedssituation peges på, at den sociologiske, den økonomisk-videnskabelige, samt den indenrigspolitiske i høj grad virker destabiliserende i forhold til Thailands øjeblikkelige situation og således udgør et sikkerhedsproblem. De tre sikkerhedsproblemer påvirker hinanden i en destabiliserende cirkel. Midlerne der skal til for at bryde den onde cirkel vil i første omgang afhænge af de politikere, der er ved magten efter valget i november/december dette år. I vurderingen af Thailands fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder på kort sigt tages udgangspunkt i det indenrigspolitiske sikkerhedsproblem, men principielt omfattes mulighederne for genopretning af alle tre områder. Der opstilles to scenarier, der omfatter mulighederne såfremt reformtilhængere henholdsvis modstandere vinder valget. I sammenfatningen peges på reformmodstanderne som de mest sandsynlige vindere. 5

6 INDLEDNING 1. Denne strategiske områdestudie om Thailand er udarbejdet ud fra følgende problemformulering: 1 På baggrund af en redegørelse for Thailands strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Thailands fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 2. Struktur og metode. I forlængelse af problemformuleringen falder det naturligt, at opdele studien i tre overordnede dele som nedenfor anført. Strukturen fremgår skematisk af tillæg A. a. Redegørelse. Formålet med redegørelsen i kapitel 1 er, at klarlægge Thailands strategiske kapacitet. Det brede sikkerhedsbegreb ligger til grund for redegørelsen og tager udgangspunkt i følgende otte er, der udtrykker landets strategiske kapacitet: 2 - Den historiske. - Den fysisk-geografiske. - Den kommunikationsmæssige. - Den sociologiske. - Den økonomisk-videnskabelige. - Den militære. - Den indenrigspolitiske. - Den udenrigspolitiske. Faktorerne behandles i den nævnte rækkefølge. b. Analyse. (1) Generelt. Formålet med analysen i kapitel 2 er, at fastslå Thailands aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Analysen tager udgangspunkt i de relevante faktuelle oplysninger i relation til de enkelte er, der er redegjort for i kapitel 1 og fastslår ernes stabiliserende eller destabiliserende egenskaber, indbyrdes sammenhæng samt vægt i forhold til landets sikkerhedspolitiske situation. Herved identificeres landets interne og eksterne sikkerhedsproblemer og årsagerne hertil. (2) Indføring og vægtning. Nedenfor følger en kort indførelse i studien for så vidt angår vægtning af er i forhold til de erkendte problemområder. Thailand oplever i disse år en relativt fredelig periode i forholdet til andre nationer og har dermed en forholdsvis høj ekstern stabilitet. De udenrigspolitiske og militære er virker ikke i sig selv destabiliserende og tillægges ikke stor vægt i relation til de aktuelle sikkerhedsproblemer. Derimod gælder det, at Thailand i dag mærker effekten af den økonomiske krise, der i 1997 ramte Asien - og Thailand i særdeleshed - med efterfølg- 1 Fastslået i Forsvarsakademiets Vejledningssamling (FAKV) del I, afsnit B, pkt. 3. FAKV fastlægger rammerne for denne områdestudie. 2 Jf. FAKV bilag til del I, afsnit B. 6

7 c. Vurdering ende negativ virkning på de økonomiske og sociologiske forhold. Den økonomisk-videnskabelige og den sociologiske tillægges derfor stor betydning de udgør reelle sikkerhedsproblemer i relation til Thailands aktuelle sikkerhedssituation under det brede sikkerhedsbegreb. Da de erkendte sikkerhedsproblemer befinder sig inden for de økonomiskvidenskabelige og sociologiske områder det vil sige er udtryk for intern ustabilitet er det naturligt, at se nærmere på den indenrigspolitiske. Den økonomiske krise med de problemer, der fulgte er et resultat af en uhensigtsmæssig politik, der ikke opfylder de politiske målsætninger. Med andre ord var indenrigspolitikken årsagen mens de økonomiske og sociologiske problemer var virkningen. Hvis den thailandske regering i perioden efter 1997 havde indført alle de nødvendige og mere hensigtsmæssige politikker til afhjælpning af de øjeblikkelige problemer og imødegåelse af nye kriser, ville den indenrigspolitiske virke stabiliserende og dermed ikke udgøre et problem. Da Thailands politiske styre i dag er et demokrati med en flerparti- og mindretalsregering kan der imidlertid ikke ændres politik uden hensyntagen til omgivelserne. Dette og strukturelle problemer - har medført, at de nødvendige reformer ikke er indført i tilstrækkeligt omfang. Dermed er krisens virkninger fortsat og man kan sige, at den indenrigspolitiske virker destabiliserende og både er et sikkerhedsproblem i sig selv og selve midlet til løsning af de øvrige sikkerhedsproblemer. Et valg i slutningen af indeværende år medfører en risiko for, at reformmodstandere vinder, hvilket kan forværre de aktuelle sikkerhedsproblemer. Øvrige er har ikke overordnede destabiliserende egenskaber og tillægges mindre vægt, idet politikerne dog naturligvis er nødt til, at udnytte de positive påvirkninger og mindske de negative påvirkninger, der kommer herfra. Formålet med kapitel 3 er, ud fra Thailands aktuelle sikkerhedspolitiske situation, at give en kvalificeret vurdering af Thailands fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Hertil anvendes to scenarier: Scenarie A, der beskriver det mulige udviklingsperspektiv inden for de indenrigspolitiske, økonomisk-videnskabelige og sociologiske områder, såfremt reformtilhængere vinder valget. Scenarie B, der beskriver det mulige udviklingsperspektiv inden for de indenrigspolitiske, økonomisk-videnskabelige og sociologiske områder, såfremt reformmodstandere vinder valget. Vurderingen afsluttes med en sammenfatning, der fastslår den mest sandsynlige udvikling. 3. Teoretisk afgrænsning. I forlængelse af det brede sikkerhedsbegreb behandler studien emnet ud fra en liberalistisk tankegang, der ser sikkerhed som et udslag af interdependens på forskellige niveauer, samt institutionalisering 3. I vurderingen det mest sandsynlige scenarie tages udgangspunkt i, at Thailand har et demokratisk styre med demo-kratiske beslutningsprocesser og hensyntagen til ydre påvirkninger 4 : 3 Sikkerhed fra institutionalisering er her den sikkerhed, der kommer fra at lade sikkerhedsfora omfatte de nationer, der udgør en trussel. Denne teori er fremlagt på FAK af Mikkel Vedby Rasmussen 28/ Björn Molins forklaringsmodel, fremlagt på FAK 20/ af lektor Dr. Scient. Pol. Palle Svensson, Århus Universitet. 7

8 Strategi Popularitet Opinions Kontinuitet Parlamentarisk Beslutning Ekstern Forklaring til modellen: Strategi er den ønskede politiske strategi. Opinionsen udtrykker hensyntagen til vælgerne. Popularitetsen udtrykker hensyntagen til om emnet er populært i opinionen. Kontinuitet er hensyntagen til kontinuitet i meningerne af hensyn til troværdighed. Den parlamentariske udtrykker den fornødne hensyntagen til andre partier. Beslutningen er den mulige politik. Bem.: Den eksterne indgår ikke i originalmodellen, men er tilføjet som et udtryk for hensyntagen til eksterne aktører f.eks. stater og organisationer. 4. Empirisk afgrænsning. a. Historisk perspektivering og aktualitet. For at studien skal være aktuel behandles generelt kun forhold fra Tidligere hændelser og historisk perspektivering omfattes kun når der ikke findes nyere data eller hvor det er hensigtsmæssigt, at beskrive ældre forhold, der har indflydelse på Thailands nutidige dispositioner og sikkerhedsadfærd. b. Perspektiv og fremskrivning. 5. Kilder. Studien behandler overvejende Thailand ud fra et nationalt perspektiv da de betydeligste aktuelle problemer er interne. ASEAN s fremtidige rolle, Nordkoreas tilnærmelser til Sydkorea og Vesten, USA s eventuelt formindskede rolle i regionen, samt en mulig fremtidig kamp mellem Japan og Kina om den økonomiske magt i regionen, behandles ikke indgående i relation til Thailands aktuelle situation. Hermed er sikkerheden i fremskrivningen lille og det vurderes hensigtsmæssigt, at benytte en kortsigtet fremskrivning; det vil sige 1-5 år. Kilder fremgår af kildeoversigten i tillæg B. Primærkilder er generelt nyeste, pålidelige kilder - udfærdiget af større anerkendte økonomiske institutioner som f.eks. Verdensbanken eller tilsvarende anerkendte forskningsinstitutioner. Enkelte internetkilder fra nyhedsbureauer, hvorfra visse citater er hentet, er kun anvendt i det omfang de har været underbygget med TV-interviews eller lignende. Sekundære kilder, der kun er anvendt i enkeltstående tilfælde til faktuelle oplysninger, er angivet fuldt ud i fodnoter og fremgår ikke af kildeoversigten. Sekundære kilder er anvendt til kontrol af primærkilders data. Der er ikke fundet uoverensstemmelser, der er væsentlige for studiens konklusioner og vurdering. Kildeindhentning er afsluttet 12. oktober

9 Kapitel 1 THAILANDS STRATEGISKE KAPACITET 1. Formål. Formålet med redegørelsen for de strategiske er i dette kapitel er, at klarlægge Thailands strategiske kapacitet. 2. Den historiske. 1 a. Generelt. Det første samlede thailandske kongedømme (over det landområde, der dengang blev kaldt Siam) så dagens lys i det 13. århundrede. Konflikter med specielt burmesere betød, at Siam gennem tiden flyttede hovedstad fra Sukhothai over Ayutthaya til dens nuværende placering i Bangkok, der blev etableret i Siam blev omdøbt til Thailand i 1939 og har modsat andre stater i Sydøstasien aldrig været underlagt en kolonimagts styre. Det nuværende Thailands udstrækning kan ses af kortet bilag 1. b. Indenrigspolitisk. Demokratiinspirerede kræfter tvang Kong Rama VII til i 1932, at acceptere et konstitutionelt monarki. Pibul Songkhram hærofficer - deltog i 1932-revolten og dominerede Thailands politik i perioden Hærofficerer ledte landet politisk indtil 1971, hvor der blev erklæret undtagelsestilstand og forfatningen blev annulleret. Den nye premierminister blev afsat ved et studenteranført oprør i I 1976 blev general Kriangsak Chomanan premierminister og han ledte en række koalitionsregeringer frem til 1988 og overlevede undervejs to militære kupforsøg. I 1988 tabte han et valg til politikeren Chatichai, der - miskrediteret af korruptionsanklager - blev afsat ved et fredeligt militærkup i I marts 1992 blev hærgeneralen Suchinda premierminister, men han måtte gå af i 1992, da militæret dræbte demonstranter i Bangkok. Kong Bhumibol Adulyadej Rama IX intervenerede og en civil regering blev atter indsat efter et populært valg i september c. Udenrigspolitisk. I 1970 erne var Thailand forrest i den ideologiske kamp i Sydøstasien. Da venstreorienterede regeringer i 1975 overtog magten i alle Indokina-lande var Thailand en støtte for Khmer styrkerne - som thailænderne er etnisk beslægtet med - der var imod vietnamesisk besættelse af Cambodia. Thailand og Laos forbindelser er forbedret siden en grænsestrid blev løst i Endeligt har Thailand i de senere år virket som mægler i området specielt mellem Vietnam og Cambodia og opnået stor respekt fra det internationale samfund for sin optræden i denne rolle. 2 1 Nedenstående er uddraget fra CPT pp CPT p. 9. 9

10 3. Den fysisk-geografiske. a. Beliggenhed, form og størrelse. 3 Thailand er beliggende centralt i Sydøstasien (se kort bilag 2) idet den nordlige del ligger midt i det sydøstasiatiske område mens den sydlige del strækker sig ind på den malaysiske halvø. Thailand har en størrelse på km 2. Til sammenligning er Danmarks areal kvadratkilometer 4. b. Grænser, samt land-, sø- og luftadgangsveje. 5 Thailand grænser op til Myanmar (tidligere Burma) i vest, til Laos i nord, til Cambodia i øst, samt til Malaysia i syd. Thailand har en lang kystlinie mod Andamanerhavet i vest samt Den Thailandske Golf i sydøst, hvor også de større havne er placeret. Der er fire større lufthavne: I Bangkok, i Phuket i syd, Chiang Mai i nord og Utapao i øst. c. Geografiske regioner. 6 Thailand er inddelt i fire regioner: - Den nordlige region, der består af bjergrige områder med frugtbare dale. - Den østlige region, der er et plateau hævet ca. 300 meter over Centralregionen. - Den centrale region, der er meget frugtbar. - Den sydlige region. 4. Den kommunikationsmæssige. 7 a. Transportsystemer. Jernbanesystemet går ind i Cambodia i øst og Malaysia i syd, men er ikke sammenhængende med Laos eller Myanmar i nord og vest. Vejnettet i Thailand er omfattende og er tilsluttet nabolandene. Planer om etablering af et km motorvejssystem blev bekendtgjort i begyndelsen af Traffiksituationen i Bangkok er særdeles kaotisk. Vejnettet i Bangkok dækkede i 1997 kun 9 % af det samlede byareal mod normalt 20 % i tilsvarende storbyer i andre lande 8. To offentlige transportsystemer og yderligere 300 km vejnet i og om Bangkok skal søge, at aflaste den private trafik og er planlagt endelig færdiggjort i To dybe havne sydvest for Bangkok har aflastet Klong Toey havnen i Bangkok - der håndterede 90% af fragten indtil 1998 og de skal overtage den ledende rolle når et motorvejsnet til Bangkok forventes færdiggjort i løbet af år Bangkok er ved at miste sin status som regionalt center på grund af forsinkelser i bygningen af en ny lufthavn ved Nong Ngu Hao, 25 km nord for Bangkok (Don Muang lufthavnen er overbelastet), der forventes tidligst, at åbne i år En 3 CPT p Kort- og Matrielstyrelsens web-adresse 5 CPT p Thailand Handbook, Footprint Handbooks, GB 1997 p CPT pp Country Profile, The Economist Intelligence Unit, Marts

11 jernbane mellem den ny lufthavn og Bangkok er foreløbig skrinlagt på grund af finansieringsvanskeligheder. Lufthavnene i Phuket, Chiang Mai og Utapao er af international standard, men har ikke større mængde trafik. b. Telekommunikation. De to eksisterende og offentlige teleselskaber virker efter gammeldags principper og ikke altid pålideligt. World Trade Organisation satte som ønskeligt krav for et 17,2 mia. USD IMF-lån i 1999, at telekommunikationssektoren blev liberaliseret inden 2006 herunder, at teleselskaberne blev privatiseret i midten af De to selskaber er indtil videre kun delvist privatiseret. En planlagt fordobling af fastnetlinier er planlagt installeret i 2001 idet begrænsninger i økonomi forventes at kunne udsætte det. c. Massemedia. 9 Thailand har seks TV-selskaber, én kabel-operatør og ca. et dusin aviser på thai, kinesisk og engelsk. De er ikke underlagt statslig censur. 5. Den sociologiske. 10 a. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling. Thailand har en befolkning på ca. 61,2 millioner (baseret på en vurdering fra juli 2000), hvilket er et fald på ca siden Thailand har oplevet en kraftig urbanisering de senere år og den er steget 17 % over de sidste 25 år. I hovedstaden Bangkok bor i øjeblikket 5,9 mill. (nogle mener op mod 10 mill.) De 5 næststørste byer har mellem og indbyggere. b. Religiøse og etniske grupperinger. Den thailandske befolkning har udtalte etniske variationer. Mellem 14 og 30 % er af kinesisk baggrund. Der findes ca mennesker fordelt på forskellige bjergstammer i det nordlige Thailand. 95 % af befolkningen er buddhister mens ca. 4 % er muslimer hovedsageligt blandt tilvandrede malayer i det sydlige Thailand og resten af blandet religiøs orientering. Der er ikke væsentlige problemer forbundet med etniske og religiøse forskelle. c. Sundhed. 12 Ca. 8% af bruttonationalproduktet forventes at blive anvendt inden for sundhedsvæsnet i år Dette er en stigning på 2,1 % i forhold til Det statslige hospitalsvæsen er det dominerende. De benytter sig af prisfastsatte ydelser, hvilket har betydet, at mange hospitaler er blevet insolvente og har måttet lukke en skæbne som mange private hospitaler forventes at måtte dele. 9 CPT p CPT p. 5 og p (CIA) 12 CPT p

12 Thailand har igennem mange år satset på sygdomsforebyggende tiltag. Succesen af dette er nu stagneret. Det betyder blandt andet, at gennemsnitslevealderen (68,9 år) er en anelse lavere end i f.eks. Malaysia og Indonesien. Ca. en tredjedel af befolkningen er selvstændige og har ikke sygeforsikring, der kun oppebæres af statsansatte og lønmodtagere i private virksomheder. Regeringens ønsker om, at lade sygesikring omfatte alle arbejdere er i øjeblikket strandet på manglende finansiering. d. Levestandard. 13 Kun ca. 0,2 % lever under fattigdomsgrænsen. En stigende arbejdsløshed kan dog virke forringende for levestandarden som helhed. Landområderne har ikke kunnet følge med udviklingen i og om Bangkok, hvilket har været en medvirkende årsag til urbanisering. e. Oplysning og uddannelse. Ca. 93 % af thailænderne kan læse og skrive grundet en tvunget folkeskoleordning, men de højere uddannelser halter bagefter. Kun ca. 20% af befolkningen har højere uddannelse. Heraf vælger kun en femtedel af disse uddannelser indenfor videnskab og teknologi. Til sammenligning er tallene for Malaysia 40 % og for Singapore 50%. Hertil kommer, at mange på grund af den økonomiske krises virkninger - forlader skolen tidligt for at arbejde. Dette er regeringen opmærksom på, men en lov om 12 års tvungen skolegang fra år 2001 er hidtil strandet på grund af manglende økonomiske midler Den økonomisk-videnskabelige. a. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer. Thailand kan brødføde sig selv i kraft af sine landbrugs- og fiskerierhverv og landet har endvidere en vis eksport af produkter fra erhvervene. 15 b. Energiproduktion og ressourcer. Totalt set opfyldtes knapt halvdelen af energiefterspørgslen i 1998 ved import. Den totale energiefterspørgsel forventes at stige i takt med, at økonomien genoplives. Der er store mængder naturgas i specielt Den Thailandske Golf men ingen olie. 16 c. Produktion og handel. Fordeling af Thailands bruttonationalprodukt (BNP) på erhvervssektorer fremgår af bilag 3, fig. 1. Det ses her blandt andet, at industrien er langt den største bidragsyder til BNP og at industrien har været støt stigende. De økonomiske nøgletal for import/eksport fremgår af bilag 3, fig. 2 og 3. Det ses af figurerne, at både import og eksport er i generel stigning. 13 World Development Report 1999, The World Bank, p CPT p. 10 og FEER p CR p CPT p. 12 og

13 Det ses af bilag 3, figur 1 og 4, at tilvæksten i BNP faldt kraftigt i f.m. krisen, men at det er på vej op mod det tidligere stade (se år 1996 henhv. år 2000 i fig. 1 henhv. fig. 4). d. Arbejdskraft. Cirka halvdelen af befolkningen indgik i 1999 i arbejdsstyrken. Cirka 50 % af arbejdsstyrken er beskæftiget i landbruget. 4,2 % af arbejdsstyrken var i 1999 arbejdsløse, hvilket er godt en fordobling i forhold til e. Økonomisk struktur og finanser. 18 Den financielle krise, der ramte Asien i 1997 var i særdeleshed hård ved Thailand. Den thailandske børs mistede 82 % af dens 1995-værdi og den thailandske valuta, Bath en, blev devalueret med 40 %. En medvirkende årsag til krisens omfang var, at beslutningen om indgreb blev truffet af en minister uden hensyntagen til en nationalbank at Thailand ikke skelnede mellem Nationalbank og Finansministeriet. Thailand har efter krisen valgt, at anvende økonomiske midler til forbedring af de øjeblikkelige følgevirkninger af de økonomiske problemer mill. bath i 1998 mod mill. bath i Størstedelen af disse penge kommer fra internationale lån og tilskud. 19 Figur 5 i bilag 3 viser krisens indflydelse på den thailandske Bath i forhold til japansk, amerikansk og tysk valuta. f. Videnskab og teknologi. Thailand var op gennem 80 erne og begyndelsen af 90 erne i en rivende teknologisk udvikling, hvilket hang sammen med og afledte væsentlige udenlandske investeringer. Den teknologiske udvikling er kraftigt stagneret i Thailand. Den store eksport af computere og computerdele skal til dels ses som et udslag af udenlandske virksomheders placering af fabrikker i Thailand. 20 g. Miljøproblemer. Stor grad af forurening og andre miljøproblemer specielt luftforurening, jorderosion som følge af stor skovhugst og stort forbrug af pesticider har affødt en meget aktiv græsrodsbevægelse med deltagelse af medlemmer af kongehuset og de respekterede budhist-munke. Regeringen har indført blyfri benzin siden 1996, men børnene i større byområder har stadig et for stort blyindhold i blodet i forhold til de af WHO anbefalede værdier. Regeringen kræver, at miljøstudier gøres i forbindelse med større bygge- og anlægsprojekter og industrien, men lovene håndhæves sjældent. Tal fra 1998 viser, at kun ca. 40% af udledt luftforurening eller spildevandsudledninger er blevet tilstrækkeligt behandlet CR p SY p CR p CPT p CPT p

14 7. Den militære. a. Relationer til det politiske niveau. Militæret har tidligere siddet på regeringsmagten, hvilket medførte, at politik og militærmagt flød sammen. Dette er i overvejende grad ændret i de senere år - bl.a. ved besættelse af forsvarsministerposten med civile - og militærets indflydelse på politikken er reduceret. 22 b. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker. 23 Thailands militære styrker skiftede doktrin i begyndelsen af 80 erne og med den fokus fra guerilla- og oprørskrigsførelse til konventionelle operationer. Dette betød, at luft- og flådestyrker blev tillagt større betydning end tidligere. I 1997 blev ønsket om større grad af værnsfælles operationer udtrykt i f.m. indførelsen af hurtige reaktionsstyrker, der primært skal anvendes til grænsekontrol. c. Størrelse, organisation og materiel. 24 En detaljeret oversigt over materiel og styrker findes i bilag 4. Den totale styrke er Heraf er aktive og reservister. Set i forhold til Laos, Malaysia og Cambodia er det thailandske militærapparat noget større og mere moderne. Materielmæssigt er Thailands militær også mere moderne end Myanmars, der styrkemæssigt er på samme højde 25. Forsvarsbudget i 1999: 2 mia. USD. Budgettet er siden 1996 halveret og ligger nu på højde med det som Myanmar har, men højere end øvrige naboer. Udenlandsk støtte: USA: 1,6 mio. USD mindre end 50% af de seneste års støtte. Australien har for første gang i mange år ikke støttet økonomisk. Over 20% af forsvarsbudgettet er i de senere år anvendt til modernisering af materiellet specielt C3I-kapaciteten - men den økonomiske krise har betydet, at processen er langsommelig. Militæret skal i højere grad end tidligere stå til regnskab for f.eks. budgetter og materielindkøb. I 1996 vedtog man en reduktion af hærstyrkerne. Tre er lå bag ønskerne om justering: Trusselsvurdering, personelproblemer og økonomiske forhold. Trusselsvurderingen berøres under den udenrigspolitiske. Vedrørende personelproblemer i de thailandske forsvarsstyrker udtaler den thailandske hærchef, at de primært består i stor afgang fra militæret samt i hærens organisation, der traditionelt har været meget toptung med mange ældre højtstående officerer. Der er nu iværksat en plan for tidligere pensionering, hvilket vil medføre større lønninger til det tilbageblevne personel i de militære styrker hvilket igen vil kunne betyde mindre afgang. 26 Med henblik på, at opnå økonomiske besparelser er iværksat et program, der skal reducere den samlede hærstyrke med 30% og afskaffe værnepligt. Dette går dog noget langsommere end planlagt på grund af den usikre udvikling i den sydøstasiatiske region som helhed CPT p /dw991103_i.shtm 24 MB p MB p /dw991103_i.shtm 27 CPT p

15 d. Uddannelsesmæssige forhold. Thailand har været Vesten en trofast allieret siden 2. Verdenskrig og afholder årlige øvelser med USA og Australien. Indtil værnepligten eventuelt afskaffes er der to års værnepligt for den mandlige del af befolkningen. 8. Den indenrigspolitiske. a. Regering og administration. 28 Den thailandske centraladministration er opbygget efter britisk forbillede med to kamre, repræsentanternes hus med 393 folkevalgte medlemmer og et senat med 262 medlemmer. Medlemmer vælges for en firårig periode. Den nuværende regering er en liberal regering, valgt i 1996 og bestående af en 6-parti koalition støttet af 6 løsgængere. Regeringerne har i de senere år været mindretalsregeringer, hvilket hænger sammen med partiernes opbygning og stemmefordelingen. Der vil forventeligt blive udskrevet valg i november/december b. Politiske partier og interessegrupper. 30 Der er i øjeblikket 11 partier i parlamentet. Partierne er ikke opbygget omkring en veldefineret ideologi, men som regel dannet af fremtrædende finansfolk eller tidligere militære ledere. Dette har blandt andet den virkning, at det i øjeblikket ikke er muligt for få partier, at tiltrække hovedparten af stemmerne fra vælgerne. Der er mange græsrodsbevægelser f.eks. studenterforeninger og miljøorganisationer der, som nævnt under den historiske, udøver en vis indflydelse på politikerne. c. Politisk stabilitet og kompetence. I 1997 frigav den daværende finansminister valutareserverne i et forsøg på at styrke den svage bath. Det mislykkedes og den 2. juli 1997 brød den thailandske valuta sammen og regeringen måtte gå af. Den efterfølgende regering var præget af to korruptionsanklager, interne ledelsesstridigheder i og mellem regeringspartierne, samt kritik af manglende resultater i forhold til den økonomiske krise. Regeringen sad kun et år. Thailands nuværende forfatning den 16. siden blev indført i september 1997 og muliggør bl.a. økonomisk reformering, en yderligere demokratisering i centraladministrationen, garanti for civil frihed, samt indsats mod korruption. Følgelove til forfatningen blev dog først vedtaget i 1999 og der vil gå nogen tid før de politiske reformer som helhed slår igennem. Imidlertid er den oprettede anti-korruptionsorganisation et eksempel på faktiske tiltag. Den fik den 10. august i år den tidligere finansminister kendt skyldig i korruption ved den thailandske højesteret. En dom, der ikke kan appelleres. 31 Da den Internationale Monitære Fond støttede Thailand med 17,2 mia. USD var forudsætningen, at Thailand begyndte iværksættelsen af reformer - herunder gennemførelse af strammere budgetkontrol og erstatning af et gammeldags 28 MT p og 30 MT p. 7f

16 finansielt system. Den nuværende regering har vundet stor respekt for sin håndtering af den økonomiske krise og har placeret Thailand blandt et af de lande i Asien, der har gjort mest for at efterleve Valutafondens og det internationale samfunds krav om økonomiske reformer 32. Dog har oppositionen i høj grad haft held til, at sinke reformering specielt privatiseringstiltag 33. Et andet eksempel er den thailandske petrokemiske gigant TPI, der har en gæld på 3,5 mia. USD den højeste blandt enkeltforetagender og som efter to år endelig har opnået aftaler om rekonstruktion. Den lange tid har fra visse kritikere i det internationale samfund rejst spørgsmål ved Thailands egentlige vilje eller evne til at reformere Den udenrigspolitiske. Generelt har Thailand ikke de samme store problemer med andre stater i og udenfor regionen som er gældende for andre sydøstasiatiske lande. Som nævnt under den historiske er forholdet til Laos, Vietnam og Cambodia forholdsvis godt. En strid mellem Cambodia og Thailand over øer (med gas- og mulige olieforekomster) i Den Thailandske Golf er løst med bilaterale aftaler 35. Thailand er medlem af mange forskellige organisationer og fora, der behandler problemer i området. Desuden har Thailand en del bilaterale aftaler med øvrige lande i Sydøst- og Østasien. Tætte forbindelser er blandt andet også gældende for thailandske virksomheder. Nedenfor er beskrevet forhold til og tiltag i relation til specifikke stater og den vigtigste regionale organisation. Myanmar. Den direkte trussel vurderer Thailand ikke at ligge i storstilede konven-tionelle angreb på Thailand. Den Thailandske Hærchef, general Surayud Chalanont, siger at fokus efter Vietnams tilbagetrækning fra Cambodia er skiftet til Thailands vestlige grænse mod Myanmar, som for 8 år siden gentagne gange blev krænket i jagten på oprørere 36. Ud over Myanmars status som diktatur har Myanmars kamp med etniske minoriteter ved dens østlige grænse til Thailand med efterfølgende indtrængen af Karen ske oprørere og flygtninge gennem tiden medført et anstrengt forhold 37. Den thailandske Premierminister har i sommeren 2000 udtalt: I don t think there is a country that is a real enemy of Thailand. Myanmar is our neighbor. We are related and we are members of ASEAN together og ydermere: Being enemies because of ideologi I think that s finished now With globalization countries are trying to cooperate and trade with eachother In the future it will be very difficult to close the eyes and ears of its people 38. Dette viser et liberalistisk politisk syn med høj grad af interdependens, samt Thailands tro på sikkerhed gennem institutionalisering. I erkendelse af at forholdene til Myanmar trods alt må forbedres, har Thailand planer om, at flytte MT p SU p CAM p /dw991103_i.shtm og Världpolitikens Dagsfrågor , Utrikespolitiska Instituttet, Sverige, p CPT p (ASIAWEEK_Thailand) 16

17 flygtninge fra Myanmar væk fra grænseområdet med henblik på, at mindske spændingen. 39 Kina. Thailand har i de senere år tilnærmet sig Kina i forhåbning om, at styrke de handelsmæssige relationer. 40 Japan. Bilaterale aftaler med Japan skal styrke den thailandske konkurrenceevne på det sydøstasiatiske marked. Japan og Thailand afholdt i maj 1998 det første sikkerhedsmøde siden 2. verdenskrig omhandlende militære, politiske og økonomiske sikkerhedsspørgsmål herunder i national og regional sammenhæng. 41 USA. Thailand har ligesom f.eks. Sydkorea - historisk været knyttet udenrigspolitisk til USA, men har i de senere år i højere grad vendt sig mod den regionale sikkerhedsorganisation ASEAN (Association of South East Asian Nations). 42 ASEAN. Thailand er udover at være medlem af FN som global sikkerhedsorganisation medlem af ASEAN. Nedenstående illustration viser ASEAN medlemslandene. 43 Bem.: Vietnam blev medlem i 1995, Laos og Myanmar i 1997, Cambodia i 1999 og Nordkorea i juli MT p MT p

18 ASEAN er en regional organisation, der primært har til formål, at fremme økonomisk samarbejde, stabilitet og vækst, sociale fremskridt, kulturel udvikling, aktivt samarbejde og gensidig bistand på andre områder af fælles interesse, samt at sikre regionens politiske stabilitet 44. Thailand har formandsskabet i ASEAN og har været fortaler for reformering af sammenslutningen for bedre at sætte den i stand til at håndtere regionens problemer. Dette ønske om større regionalt sammenhold og indirekte sikkerhed kan endvidere ses af, at Thailand var langt den største asiatiske bidragyder til den fredsskabende mission i Øst-Timor SY2 p. 75f. 45 MT p. 9 og (ASIAWEEK_Thailand). 18

19 Kapitel 2 THAILANDS AKTUELLE SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1. Formål. Formålet med analysen er - med udgangspunkt i de i kapitel 1 beskrevne er - at identificere sikkerhedsproblemer, deres betydning og sammenhænge - og hermed fastslå Thailands aktuelle sikkerhedspolitiske situation. 2. Den historiske. En tidligere thailandsk forsvarschef har udtalt: If we are to understand and to predict Thailand s future, we must be familiar with its past. History tends to repeat itself because the most important elements of our environment remain unchanged geography, climate, and the ethnic characteristics of the Thai people and its neighbors 1. a. Selve det faktum, at Thailand som det eneste land i Sydøstasien har evnet, at undgå at blive koloniseret, vurderes at have stor betydning for nationens holdning og selvopfattelse. Ligeledes vurderes Thailands mæglerrolle i forhold til og mellem stridende lande i regionen, at have betydning for både Thailands opfattelse af sig selv og andre landes opfattelse af Thailand. Thailænderne er stolte af deres nuværende regentpar, der i over 50 år har interesseret sig for befolkningens ve og vel og har grebet ind til befolkningens fordel når det var betimeligt. Det faktum, at det er lykkedes græsrodsbevægelser at påvirke det politiske styre, vurderes at have en positiv indflydelse på demokratiet og selvopfattelsen. b. Delkonklusion. Det vurderes, at de historiske begivenheder virker stabiliserende på Thailands interne og eksterne forhold og hermed på landets sikkerhedspolitiske situation. Den historiske vurderes, at have en positiv indflydelse på: - Den udenrigspolitiske på grund af landets diplomatiske evner i konflikter mellem tredieparter. - Den sociologiske qua regentparrets evne til, at støtte og samle folket. - Den indenrigspolitiske i kraft af interesseorganisationers indflydelse på politikken og demokratiseringsprocessen. 3. Den fysisk-geografiske. a. Thailands centrale placering i regionen, omgivet af mere autoritære styreformer med væsensforskellige ideologier, vurderes at betyde, at Thailand skal optræde forsigtigt i udenrigspolitisk sammenhæng. Samtidig ligger Thailand som et forbindelsesled mellem den sydlige del af Sydøstasien og den øvrige del af asien, hvilket vurderes at kunne betyde store økonomiske muligheder. 1 PSTY p

20 Klimaet og de to store floder medfører en frugtbarhed, der giver landbrugserhvervet gode vilkår. b. Delkonklusion. Det vurderes, at de fysisk-geografiske forhold virker overordnet stabiliserende på Thailands situation. Den fysisk-geografiske vurderes, at have en negativ indflydelse på den udenrigspolitiske i kraft af landets centrale placering mellem ustabile nationer. Dette opvejes imidlertid af, at der i øjeblikket ikke er nogen større trussel fra naboerne jf. den udenrigspolitiske. Den fysisk-geografiske vurderes, at have en positiv indflydelse på den økonomisk-videnskabelige på grund af landets frugtbarhed, samt de økonomiske muligheder, som landets centrale placering i regionen giver. 4. Den kommunikationsmæssige. a. Udnyttelsen af de økonomiske muligheder, der ligger i den centrale placering afhænger til dels af udbygningen af infrastrukturen i samarbejde med nabolandene på specielt jernbaneområdet men også af det interne vejnet i forbindelse med specielt havne og lufthavne. Visse planer om havne- og vejnetudvidelser er allerede gennemført og kan bidrage positivt til vækst i og udenfor Bangkok. Af økonomiske årsager er visse dele af vejnettet foreløbig skrinlagt og andre er først færdige i Vejnet og transportsystemer vil tidligst fra 2002 kunne bidrage til økonomisk vækst i Bangkok-området. Privatiseringstiltag på telekommunikationsområdet er delvist gennemført og vil kunne effektivisere virksomheden. Dog kan økonomiske begrænsninger medføre at tempoet sættes ned og delmålet total privatisering inden 1999 er overskredet. Den frie presse på flere sprog vurderes, at have stor positiv betydning for de mange etniske grupper og for udlændinge, der arbejder i Thailand. b. Delkonklusion. Det vurderes, at den kommunikationsmæssige overordnet virker stabiliserende i relation til Thailands øjeblikkelige interne situation, men stabiliteten afhænger på langt sigt af gennemførelsen af de planlagte projekter. De i øjeblikket gennemførte kommunikationsmæssige tiltag vurderes, at have en positiv indflydelse på den sociologiske, samt den økonomiskvidenskabelige. 5. Den sociologiske. a. På trods af etniske forskelle vurderes Thailands samlede befolkning at være homogen. Dette kan tilskrives Kongen som samlende overhoved og den buddhistiske livsfilosofi, der er særdeles liberal og som størstedelen af befolkningen bekender sig til. Den kraftige urbanisering - som bidrager til det trafikmæssige kaos i Bangkok - må ses som et symptom på den hidtidige satsning på Bangkok som vækstområde og de hårdere vilkår for befolkningen udenfor hovedstaden. Den økonomiske krise har medført, at en større del af økonomien har måttet anvendes til at forsøge en opretholdelse af sundhedsvæsnets kvalitet, hvilket 20

21 dog ikke er lykkedes. En dalende gennemsnitsalder og sundhedstilstand delvis afledt af en manglende generel sygesikring - vil betyde, at befolkningen forbliver kortere tid på arbejdsmarkedet. Flere udgifter skal således anvendes til sundheds- og socialområdet. Stigende arbejdsløshed forstærker denne effekt. Manglende højtuddannede, specielt inden for teknologi- og videnskabsområdet, medfører konkurrenceproblemer i forhold til de omgivende lande og dermed en mindsket eller på sigt negativ vækst i den økonomiske udvikling. Den faldende befolkning medfører på kortere sigt, at forsørgerudgiften til yngre aldersgrupper falder men blandt andet også, at der på længere sigt bliver færre at rekruttere højtuddannede fra. De ovenstående sociologiske problemområder er kendt, men manglende økonomiske midler og hensigtsmæssige politikker begrænser fremskridtet væsentligt. c. Delkonklusion. Det vurderes, at de sociologiske forhold både indeholder stabiliserende og destabiliserende elementer i relation til Thailands øjeblikkelige interne situation. Den sociologiske vurderes, at have positiv indflydelse på den indenrigspolitiske qua Thailændernes opfattelse af sig selv som eet folk. Dette vurderes dog, at være et mindre forhold, der opvejes af de øvrige elementers negative indflydelse på den økonomisk-videnskabelige i kraft af faldende arbejdsstyrke, dalende sundhed, skæv uddannelsesfordeling og lignende, samt ens generelt negative påvirkning af den politiske handlefrihed. Samlet vurderes den sociologiske hovedsageligt, at virke destabiliserende i forhold til Thailands øjeblikkelige situation. 6. Den økonomisk-videnskabelige. a. Mangelfuld økonomisk lovgivning og reformering, samt manglende håndhævelse af lovgivningen på miljøområdet kan være et udtryk for et industrielt og økonomisk pres på politikere. Import henhv. eksport og væksten i disse er lige stor. Det vil sige, at fordelen ved eksport stærk udenlandsk valuta i et vist omfang går tabt ved en modsvarende import. På eksportsiden har specielt computere og computerdele været hovedartiklerne. Mens det på importsiden primært har drejet sig om elektriske maskiner og maskindele. Det sidste kan være et udtryk for et ønske om investering i produktionsapparatet. Thailands evne til at brødføde sig selv ses at være en stor fordel, da landet dermed ikke er nødt til, at importere større mængder fødevarer til relativt højere priser. Industrien er det erhverv, der bidrager mest til væksten i BNP, der i øjeblikket er på vej til tidligere tiders stade og et udtryk for, at Thailand øger sin produktion og indkomst. Den thailandske valuta er på trods af et voksende BNP endnu ikke stærk, hvilket kan være et resultat af bl.a. udlandsgæld, skæv uddannelsesfordeling, stagneret teknologisk udvikling, stigende arbejdsløshed og en svag banksektor, hvilket medfører beherskede udenlandske investeringer og mindre økonomisk handlefrihed. Et positivt og voksende BNP er på kort sigt ikke i sig selv brugbart, hvis det skal anvendes til tilbagebetaling af internationale lån og ikke anvendes til, at mind- 21

22 ske sociale problemer, forbedre uddannelsessituationen og sundhedstilstanden, mindske arbejdsløsheden, eller tilsvarende. b. Delkonklusion. Det vurderes, at den økonomisk-videnskabelige situation umiddelbart virker destabiliserende i relation til Thailands øjeblikkelige interne og eksterne situation. Det vurderes, at den økonomisk-videnskabelige har negativ indflydelse på: - Den udenrigspolitiske på grund af manglende håndhævelse af miljølovgivningen, hvilket på langt sigt kan skabe problemer i forholdet til andre lande. - Den kommunikationsmæssige, den sociologiske og den militære i kraft af dens økonomisk begrænsende indvirkning på disse forhold. - Den indenrigspolitiske som følge af begrænsninger i den politiske handlefrihed. 7. Den militære. a. Militæret har i dag en moderne doktrin med værnsfælles tilsnit. Den militære styrke er i forhold til de fleste nabolande stor og veltrænet. Kun Myanmar har en større styrke (dog langt mindre luftvåben og flåde) men mindre moderne. Et reduceret nationalt budget kombineret med formindskede bidrag fra andre lande betyder, at en planlagt modernisering ikke kan realiseres hvilket dog ikke vurderes, at ville få større konsekvenser på kort sigt. Større kontrol med militæret og mindre direkte militær indflydelse på politikken ses at være en konsekvens af den demokratiseringsproces, som Thailand har gennemgået. b. Delkonklusion. Det vurderes, at den militære virker stabiliserende i relation til Thailands øjeblikkelige eksterne situation, men svagt destabiliserende i forhold til den interne situation. Det vurderes, at den militære - set som Thailands evne til, at forsvare sin territoriale integritet og suverænitet påvirker den udenrigspolitiske situation i positiv retning. Den (om end mindskede) militære indflydelse på indenrigspolitikken ses som en påvirkning af demokratiets udvikling i negativ retning. 8. Den indenrigspolitiske. a. Thailand har i dag et umodent demokrati med folkevalgte politikere. Partierne er dannet af og omkring fremtrædende finansfolk eller tidligere militære ledere og har ikke en veldefineret ideologi. Dette betyder, at parlamentsmedlemmerne ikke er partiloyale men mere eller mindre påvirkelige af repræsentanter for finansverdenen og militærets ledelse. Regeringen har - med baggrund i den nye forfatning og internationale krav - gennemført en del af et reformprogram. Herunder en vis grad af decentralisering med henblik på effektivisering og inspiration til vækst i regionerne og 22

23 landet som helhed, indsats mod korruption, strammere budgetkontrol og erstatning af det forældede finansielle system. Følgevirkningerne er ikke helt slået igennem endnu. Mens der har været langsomme fremskridt i forbindelse med rekapitalisering af den finansielle sektor mangler endnu de hårde tiltag f.eks. fuld implementering af privatiseringsplanen og at tvinge den private sektor til restrukturering. De mange partier i regeringen betyder, at der er tale om en mindretalsregering, der er svag på områder, hvor oppositionspartierne - sammen med interesseorganisationer, militæret og den financielle verden - lægger pres på regeringen. Den nedsatte hastighed i reformprocessen er et udtryk herfor. Regeringen har fået ros fra det internationale samfund for dens hidtil gennemførte reformer, men med en undertone af tvivl om landets reelle vilje eller evne til at fuldføre reformeringen. b. Delkonklusion. Det vurderes, at den indenrigspolitiske i øjeblikket overvejende virker destabiliserende i relation til Thailands aktuelle situation. De positive reformeringstendenser modvirkes af en forholdsvis svag mindretalsregering, hvis reformpolitik påvirkes af den parlamentariske og ikke-parlamentariske opposition. De generelt manglende ideologier medfører en fare for manglende politisk stillingtagen og ikke-formuleret politik, som sammen med partiernes dannelse omkring enkeltpersoner i sig selv er uhensigtsmæssig. Det vurderes således, at den indenrigspolitiske har direkte og negativ indflydelse på den økonomisk-videnskabelige og den sociologiske i kraft af en reduceret handlekraft i reformpolitikken på de økonomiske og financielle områder, samt sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige og andre sociologiske områder. 9. Den udenrigspolitiske. a. Generelt har Thailand ikke de samme store problemer med andre lande i regionen som er gældende for andre sydøstasiatiske lande, hvilket blandt andet tilskrives Thailands evner til, at holde sig neutral i regionale konflikter og deltage i internationale operationer for herved at øge den indirekte sikkerhed. Thailand har stor tiltro til ASEAN som den institution, der skal kunne bearbejde ideologiske forskelle i regionen. Thailand har i de senere år vendt sig fra høj grad at være afhængig af USA til i højere grad at agere i ramme af ASEAN, hvor de sydøstasiatiske lande senest med Nordkoreas indtræden er blevet samlet. Hertil kommer, at Thailands tiltro til den liberalistiske tankegang med interdependens, samt til institutionalisering, endvidere har udmøntet sig i samarbejde med Japan og Kina på det økonomiske område. b. Delkonklusion. Det vurderes, at den udenrigspolitiske hovedsageligt virker stabiliserende i relation til Thailands øjeblikkelige situation. Det vurderes endvidere, at den udenrigspolitiske har positiv indflydelse på den økonomisk-videnskabelige og den indenrigspolitiske i kraft af internationalt økonomisk samarbejde med heraf følgende indtægter og politisk handlefrihed. 23

24 10. Konklusion. a. Sikkerhedsproblemer. Følgende er virker i høj grad destabiliserende i forhold til Thailands øjeblikkelige situation og udgør således et sikkerhedsproblem: - Den sociologiske, - den økonomisk-videnskabelige, samt - den indenrigspolitiske. b. Sammenhænge. Alle otte ers indbyrdes sammenhæng udtrykt i positiv og negativ påvirkning kan illustreres således: Negativ påvirkning Positiv påvirkning Historisk Fysiskgeografisk Kommunkations -mæssig Sociologisk Økonomisk- Videnskabelig Udenrigspolitisk Indenrigspolitisk Militær 24

25 Det er i vurderingen af de tre sikkerhedsproblemers betydning (vægt) vigtigt at se på årsag og virkning. Overordnet kan siges, at de økonomisk-videnskabelige og sociologiske problemer udtrykker menneskeskabte ressourceproblemer og, at det indenrigspolitiske problem er udtryk for og årsagen til en forkert prioritering af ressourcerne. De økonomisk-videnskabelige og sociologiske problemer opstod under den økonomiske krise i Problemerne opstod som følge af forfejlede politikker, der ikke var i stand til at håndtere krisen - og som endnu ikke er ændret i tilstrækkeligt omfang. De tre sikkerhedsproblemer påvirker imidlertid i øjeblikket hinanden i en i sig selv destabiliserende cirkel, hvor problemerne i overvejende grad har økonomisk oprindelse. Tilsvarende vil positive ændringer på eet område kunne få positive følger på de øvrige. Som eksempel herpå kan nævnes: En thailandsk indsats for en positiv ændring af den sociologiske (f.eks. en bedring af sundhedstilstanden i befolkningen) vil medføre en positiv ændring i den økonomisk-videnskabelige (i kraft af større befolkning at rekruttere de veluddannede fra, der skal indføre bedre teknologi, der kan bruges til at opnå bedre økonomi, der kan investeres i produktionsapparatet, o.s.v.), hvilket igen giver en større indenrigspolitisk handlefrihed til f.eks., at indføre hensigtsmæssige reformer på det økonomiske eller sociologiske område. Dog gælder det at Thailand, for i første omgang at få en bedre sundhedstilstand, må have økonomiske midler, der ikke kan tilvejebringes uden ændring af politikken. Hermed er der tale om en ond cirkel, der må brydes for at ændre den destabiliserende udvikling. c. Identifikation af væsentligste sikkerhedsproblem. På baggrund af ovenstående diskussion kan konkluderes, at hvert sikkerhedsproblem samtidig indeholder midlet til og er forudsætningen for genopretning af de øvrige. Man kunne derfor argumentere for, at de alle var lige væsentlige, men tilvejebringelsen af økonomiske midler i det omfang der skal til for at udføre en genopretning kan i øjeblikket ikke skabes i og af det thailandske samfund. Problemerne på de sociologiske og økonomisk-videnskabelige områder virker begrænsende på mulighederne for formulering og gennemførelse af nye politikker, men midlerne der skal til for at bryde den onde cirkel vil i første omgang afhænge af hvilke politikere der har magten og hvilken politik der føres herunder hvilke økonomiske prioriteringer, der foretages. Det indenrigspolitiske sikkerhedsproblem er derfor det væsentligste i øjeblikket og på kort sigt. Hvad enten den politiske magt ligger hos reformmodstandere eller -tilhængere må der forsøges gennemført en politik, der kan skabe vækst og stabilitet. Det kortsigtede udfald afhænger i høj grad af om reformmodstandere eller -tilhængere vinder valget ultimo Vurderingen af Thailands sikkerhedspolitiske muligheder i kapitel 3 vil tage udgangspunkt i det indenrigspolitiske sikkerhedsproblem, men principielt omfatte mulighederne for genopretning af alle tre områder. 25

26 Kapitel 3 THAILANDS FREMTIDIGE SIKKERHEDSPOLITISKE MULIGHEDER 1. Formål. På baggrund af de erkendte sikkerhedsproblemer og årsagssammenhænge i kapitel 2 gives en vurdering af Thaiands kortsigtede sikkerhedspolitiske muligheder. Vurderingen tager udgangspunkt i det indenrigspolitiske sikkerhedsproblem og belyser desuden mulighederne for genopretning af de sociologiske og økonomiskvidenskabelige sikkerhedsproblemer. 2. Generelt. Det er i den forudgående analyse konstateret, at den interne destabilitet på det sociologiske og økonomisk-videnskabelige område indholder problemer, hvis udvikling afhænger af indenrigspolitikken. Det vil være naivt at tro, at Thailand på kort sigt vil kunne løse alle tre sikkerhedsproblemer, men Thailand kan på kort sigt forbedre situationen og skabe grundlaget for en efterfølgende løsning af problemerne. En indsats på alle tre områder er nødvendig og initiativet må komme fra politisk hold. Hastigheden og succesen i stabilisering og genopretning af sikkerhedsproblemerne - herunder forbedring af økonomi, sundhed, m.m. - afhænger i første omgang af, hvem der vinder valget i november/december 2000 reformtilhængerne eller modstanderne; dernæst af, hvordan partierne udvikles ideologisk og strukturelt med henblik på efterfølgende muligheder for stærke og uafhængige flertalsregeringer. Hvad enten den politiske magt ligger hos reformmodstandere eller -tilhængere må målet være at gennemføre en politik, der kan skabe vækst og stabilitet. Brydning af den destabiliserende cirkel handler om forvaltningen af de økonomiske midler (den førte politik), der kan tilvejebringes gennem f.eks. internationale lån og/eller hård politisk prioritering. Samtidig med de overordnede tiltag til stabilisering af de tre sikkerhedsproblemer må Thailands centraladministration samtidig forsøge, at eliminere eller minimere de øvrige ers negative påvirkninger i relation til de erkendte sikkerhedsproblemer. Endvidere må centraladministrationen søge, at fastholde eller maksimere de øvrige ers positive påvirkninger af de erkendte sikkerhedsproblemer. På baggrund af ovenstående kan opstilles to scenarier, hvor reformtilhængere henholdsvis reformmodstandere vinder valget. 3. Scenarie A. a. Reformtilhængere vinder valget. De satser primært på, at forbedre problemerne på de økonomisk-videnskabelige og sociologiske områder gennem reformer og støtte fra det internationale samfund. Deres hensigter kunne være: - At tilvejebringe økonomiske midler ved at mindske finansverdenens og industriens indflydelse på politikken m.h.p. frihed til gennemførelse af privatisering af offentlige virksomheder - for derved at opnå besparelser i de offentlige udgifter. - At tvinge private virksomheder til omstrukturering med henblik på mindre sårbarhed overfor valutaudsving. 26

27 - At mindske militærets indflydelse på den førte politik og dermed kunne gennemføre budgetbesparelser på det militære område, hvilket kan anvendes til reformer inden for uddannelses- eller sundhedsområdet. - At decentralisere beslutninger og politik til blandt andet provinserne, herunder oprette en egentlig og uafhængig nationalbank med henblik på, at mindske sårbarheden over for valutaudsving og opbygning af permanent finansiel kompetence. b. Reformtilhængernes strategi og graden af succes - påvirkes af nedenstående beslutningsproces, der udtrykker politik som værende det muliges kunst. Strategi Popularitet Opinions Kontinuitet Parlamentarisk Beslutning Ekstern Opinionsen. Såfremt reformtilhængerne vinder valget kan det tages som et udtryk for, at de allerede indførte reformer har haft en trods alt positiv indvirkning på vælgernes dagligdag siden krisens højdepunkt i Reformtilhængerne vil derfor have stor opbakning i opinionen til - og dermed interesse i - at fortsætte reformering og strukturændringer. Den parlamentariske. Forudsat, at den militære, financielle og industrielle indflydelse mindskes, vil regeringen kunne formulere uafhængige ideologiske politikker og gøre det muligt, at etablere en stærkere regering. Hermed vil den parlamentariske få en noget mindre betydning end nu. Den eksterne. I og med, at man forsøger at efterkomme krav fra det internationale samfund, vil denne støtte regeringens politik. Endvidere vil det betyde en styrkelse af den thailandske valuta, der vil forøge borgernes købekraft. Beslutning. Hvis man vejer opinionsen, den parlamentariske og den eksterne mod hinanden vil man se, at regeringen kan få rimelig stor frihed til, at imødekomme internationale krav, hvilket vil kunne føre til større international tillid med efterfølgende styrkelse af valutaen og dermed en øget købekraft. c. Delkonklusion. Såfremt reformtilhængerne vinder valget og visse ikke-parlamentariske indflydelser mindskes - vil Thailand på kort sigt kunne forbedre problemerne på de sociologiske og økonomisk-videnskabelige områder med henblik på, på længere sigt, at kunne løse dem. 27

28 4. Scenarie B. a. Reformmodstandere vinder valget. De satser primært på, at forbedre problemerne på de økonomisk-videnskabelige og sociologiske områder gennem tilvejebringelse af økonomiske midler ved at satse på større indtjening i den private sektor. Deres strategi og hensigt kunne være: - Fastholde af finansverdenens, industriens og militærets indflydelse på politikken. - De vil forsøge at gøre virksomhederne økonomisk stærke for derved, at mindske deres sårbarhed overfor valutaudsving. - De vil centralisere frem for at decentralisere for derved, at beholde den politiske og økonomiske magt til at forme politikker og gribe ind, hvor de mener det er nødvendigt. b. Også deres strategi og graden af succes - påvirkes af nedenstående beslutningsproces, der udtrykker politik som værende det muliges kunst. Strategi Popularitet Opinions Kontinuitet Parlamentarisk Beslutning Ekstern Opinionsen. Såfremt reformmodstanderne vinder valget kunne det være et udtryk for, at vælgerne ikke mener at reformerne virker at befolkningen stadig har for få penge mellem hænderne i forhold til før krisen. Endvidere vil den finansielle og militære verden udøve indflydelse. Reformmodstanderne vil derfor indledningsvis have opbakning i opinionen til - og interesse i - at standse reformeringsprocessen. Den parlamentariske. Forudsat, at den militære, financielle og industrielle indflydelse fastholdes, vil regeringen forsøge, at formulere politikker, der går i retning af centralisering, statslig kontrol med erhvervslivet og lignende. Det vil ikke blive muligt, at etablere en stærk mindretalsregering, da oppositionen der er støttet af det internationale samfund - vil have stor indflydelse. Hermed vil den parlamentariske være af stor betydning. Den eksterne. Reformmodstandere ved magten vil betyde, at internationale krav ikke efterkommes og dermed vil billige internationale lån ikke kunne optages. Endvidere vil den thailandske valuta yderligere forringes. Beslutning. Hvis man vejer opinionsen, den parlamentariske og den eksterne mod hinanden vil man se, at regeringen indledningsvis vil kunne have 28

29 folkelig opbakning til, at føre deres politik. Denne opbakning vil formentlig forsvinde når valutaen og dermed købekraften mindskes. Den ustabile og svage parlamentariske situation vil betyde, at regeringen vil være nødt til, at tage stort hensyn til opposition og befolkning hvis de ikke tvinges til at gå af. Dette vil kunne betyde en - omend meget langsom - bedring af situationen på de sociologiske og økonomisk-videnskabelige områder. Der er en fare for, at regeringen ikke går af, men måske endda benytter sig af militær magt til, at blive siddende. Denne fare vurderes ikke at være stor, da dette formentlig ville betyde kraftige sanktioner fra udlandet og oprørsstemning blandt befolkningen, der har vænnet sig til frihed i det ny demokrati. c. Delkonklusion. Såfremt reformmodstanderne vinder valget vil Thailands behandling af de aktuelle sikkerhedsproblemer i bedste fald gå langsomt på kort sigt. I værste fald risikeres det at forværre problemerne på de sociologiske og økonomiskvidenskabelige områder og muligvis gøres det indenrigspolitiske problem endnu værre. 5. Sammenfatning. Thailands sikkerhedspolitiske udvikling på de tre områder går på kort sigt i retning af yderligere destabilitet, såfremt reformmodstanderne vinder valget ultimo Såfremt reformtilhængerne vinder valget vil sikkerhedsproblemerne på kort sigt mindskes og en løsning af disse vil kunne være mulig på lidt længere sigt. Det er vanskeligt, at vurdere, hvilket scenarie der er det mest sandsynlige, idet det afhænger af den førte valgkamp, m.m., men det faktum, at krisen stadig er hård ved den thailandske befolkning og at yderligere reformering indledningsvis vil kunne gøre det hårdere - taler for, at reformmodstanderne vil vinde. Internationale krav om reformering vil dog få en vis indflydelse på den førte politik. Endvidere er det sandsynligt, at økonomiske stormagter med interesser i Thailand samt nogle af ASEAN landene vil træde hjælpende til og stille krav til regeringen for at sikre stabilitet i det land, der gennem mange år har virket stabiliserende for regionen. 29

30 Tillæg A til strategisk områdestudie Thailand ANALYSEMODEL Kapitel 1 Redegørelse for Thailands strategiske kapacitet Historisk fysiskgegrafisk Kommunikations mæssig Sociologisk Økonomiskvidenskabelig Militær Indenrigspolitiske Udenrigspolitiske Kapitel 2 Analyse af Thailands sikkerhedspolitiske situation Historisk fysiskgegrafisk Kommunikations mæssig Sociologisk Økono -miskvidenskabelig Militær Indenrigspolitiske Udenrigspolitiske Faktorernes vægt og stabilitetsegenskaber Konklusion Identifikation af sikkerhedsproblemer Faktorernes sammenhæng Scenarie A Reformtilhængere er ved magten Kapitel 3 Vurdering af Thailands sikkerhedspolitiske muligheder Scenarie B Reformmodstandere er ved magten Sammenfatning -herunder vurdering af sandsynligste udvikling 30

31 Tillæg B til strategisk områdestudie Thailand Kildeoversigt Kilder CAM Cambodia, A study on Security Policy Options. Försvarshögskolan Sverige 1998 CIA CIA World Fact Book CNN CNN CPT Country Profile Thailand The Economist Intelligence Unit London. CR Country Report Thailand maj The Economist Intelligence Unit London. FEER Far Eastern Economy Review, ASIA 1995 Review Publishing Company ltd., Hong Kong 1995 Jane s Jane s MT Markedsprofil Thailand Den danske ambassade i Bangkok Udenrigsministeriet MB The military Balance PSTY International Institute for strategic Studies. Pacific Security Toward the Year 2000, The 1987 Pacific Symposium National Defense University Press, Washington, DC, 1987 Strat Stratford SU Survival Vol. 41, no. 3, Autumn International Institute for strategic Studies. Oxford University Press SY The Statesman s Yearbook 2000 Red. af Barbara Turner UK, ISBN SY2 The Statesman s Yearbook Red. af Barbara Turner UK, ISBN Primær/sekundær kilde S S S P P S S P P S S S P S 31

32 Bilag 1 til strategisk områdestudie Thailand Kilde: Country Report Thailand, maj 2000, The Economist Intelligence Unit, UK. 32

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland 1. Indledning. Formål, indhold og gennemførelse. Undersøgelsen gennemføres af konsulentfirmaet

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del Bilag 199 Offentligt Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. juli 2013 IMF s vurdering af Kinas økonomi

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker

Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2016 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2016 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger

APRIL. Japan LANDEANALYSER. Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling. Økonomiske forventninger APRIL 2009 LANDEANALYSER Japan Af Sune Vedel Kok, politisk økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Forventet BNP vækst på -6,4 pct. i 2009 I 2008 har Japan haft en mild recession med en negativ BNP

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger - liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed

Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi. Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Udenrigsøkonomisk Analyse: Udviklingstendenser i den indonesiske økonomi Udenrigsøkonomisk Analyseenhed Sammenfatning: Den overordnede økonomiske situation og udvikling Med et BNP på 889,8 mia. USD var

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog

Færøerne og Grønland. Færøerne. Kort Geodatastyrelsen. & Matrikelstyrelsen. Statistisk Årbog Kort Geodatastyrelsen & Matrikelstyrelsen Statistisk Årbog 2017 471 Kort Geodatastyrelsen 472 Statistisk Årbog 2017 Befolkningerne Den økonomiske udvikling Befolkningerne Ét rige tre forskellige samfund

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft.

Danmark uden kanter. En trimmet og stærk salgs- og marketingmotor. Adgang til talenter og kvalificeret arbejdskraft. Danmark uden kanter Danske virksomheder trodser snak om op- og nedtursområder de er massivt til stede udenfor de store byer. Geografi er ikke et benspænd for erhvervssucces. Danmark uden kanter Danske

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2019 #8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne Danmark rykker to pladser tilbage og indtager 8.-pladsen på IMD s

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave

Opgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave 6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser

Læs mere

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres

NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere