MØDET MED. Baggrund INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN
|
|
- Valdemar Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDSATS AF SANNE PEDERSEN, MICHAEL LINDE OG ANETTE LORENTZEN Baggrund De tre forfattere bag artiklen var alle med i indsatsgruppen, der rejste til Phuket. Herudover deltog Tommy Holm som koordinator. Falck Healthcare A/S sendte ydermere to psykologer til Bangkok for at hjælpe i lufthavnen og en psykolog til Dubai for at bistå nogle flybesætninger. FOTOS: SCANPIX Den psykologiske indsats i Phuket i forbindelse med flodbølgekatastrofen stillede danske psykologer i en ekstrem situation. Her skildres indsatsen mellem tilskadekomne, efterladte og fag folk, som tre danske psykologer oplevede det. MØDET MED 8 PSYKOLOG NYT Nr
2 Mandag den 27. december 2004 rejste tre psykologer og en koordinator fra Falck Healthcare til Phuket i Thailand for at hjælpe de skandinaviske turister, som var rejseforsikret hos Tryg Forsikring. Holdet var på dette tidlige tidspunkt de eneste danske psykologer i Phuket, og behovet for hjælp var stort. Det fulde omfang af katastrofen var endnu ikke kendt, og i perioden fra vi rejste hjemmefra, til vi ankom til Phuket, var antallet af tilskadekomne og døde steget markant. Når man som psykolog siger ja til sådan en opgave, må man have gjort sig klart, at det eneste sikre er uvisheden. Man skal være parat til at turde være til stede og tage imod, hvad der end måtte komme. Man skal acceptere de langt fra optimale arbejdsbetingelser og bruge sin energi, hvor den kan gøre en forskel. I vores lille gruppe havde vi blandt meget andet erfaringer fra SAS-ulykken i Milano, terrorbombningen på Bali og fyrværkeribranden i Kolding. Især erfaringerne med krisestyring var en vigtig ballast i denne situation. I en situation med kaos og uvished skal man være meget opmærksom på, at man ikke i din iver efter at hjælpe bidrager PHUKET Nr PSYKOLOG NYT 9
3 MØDET MED PHUKET yderligere til forvirringen. Det gælder om at gøre sig synlig og tilgængelig, om at skabe nogle holdepunkter for de ramte. Arbejdsbetingelserne er selvsagt meget anderledes end det at sidde i sin konsultation, hvor klienterne kommer ind ad døren. Vi kunne ikke bare sætte os i foyeren og vente på, at de kriseramte overlevende kom til os. Som psykologer lærer vi, at det er vigtigt, vi har et pænt, afskærmet rum til rådighed, hvor vi kan sidde i ro og mag og samtale med klienten. Her var der mennesker overalt, ejendele overalt. Vi sad alle mulige steder og talte med traumatiserede mennesker. På en trappe, ude ved gaden, i foyeren, ved swimmingpoolen, i en overfyldt hospitalsstue alle steder, hvor vi bare kunne få ørenlyd. En af de første opgaver for vores gruppe var at skabe en struktur for vores arbejde, midt i al uoverskueligheden. De tilskadekomne skandinaver var spredt på hospitaler og hoteller over et stort område. Alene på Phuket var der fem offentlige hospitaler plus hospitaler i Pang Nga, Krabi m.fl. Situationen i Phuket På turen fra Phuket Airport og til Phuket City så vi ikke særligt meget til ødelæggelserne. Phuket City ligger ca. midt på øen på den østlige side og var således ikke blevet ramt af vandmasserne. Vi var blevet indlogeret på det hotel, hvor 10 PSYKOLOG NYT Nr
4 Artikelserie... Hvad vil det sige at bruge sin faglighed og erfaring på udebane, under kaotiske og uforudsigelige forhold? I nærværende artikel stiller tre psykologer skarpt på den psykologiske indsats i Phuket, Thailand, i forbindelse med flodbølgekatastrofen. Her beskrives først situationen ved ankomsten til Phuket, samt hvordan krisestyring og det tværfaglige samarbejde fungerede og muliggjorde struktur og orden i de første kaotiske døgn efter katastrofen. I to senere artikler beskrives metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte på stedet og efterfølgende i Danmark. Desuden sættes der lys på psykologens egne reaktioner og behov for egenomsorg i forbindelse med de følelsesmæssige påvirkninger, man blev udsat for i det massive møde med så mange traumatiserede mennesker. Der kan også henvises til artiklen Der kom en flodbølge, Psykolog Nyt 2/2005, som omhandlede den psykologiske indsats med udgangspunkt i Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed. også den danske og svenske ambassade holdt til. Hjemmefra havde vi fået at vide, at Tryg Forsikring ville formidle informationen om, at vi krisepsykologer ville være at finde på dette hotel, og så skulle de, der kunne, komme til os for at få hjælp. Informationerne fra Tryg nåede kun få overlevende, da hovedparten af de ramte turister havde forladt deres feriebolig, enten fordi den var ødelagt, eller fordi de ikke turde opholde sig i den. Telefonsystemerne fungerede i perioder, men en hel del turister havde (også) mistet deres mobiltelefoner. Situationen i byen var helt uoverskuelig. Hundredvis af chokerede og tilskadekomne mennesker gik rundt som i trance. Mange var så traumatiserede, at de nærmest ikke var til at komme i kontakt med. De havde små og større skader overalt på kroppen. Nogle sad bare og rokkede frem og tilbage, mens de klamrede sig til et stykke tøj, som var alt, de havde fået med sig. Andre talte med sig selv, helt uden fornemmelse for de mange mennesker omkring dem. Hotellet kunne minde om en flygtningelejr med mennesker alle vegne i foyeren, i konferencelokalerne og på gangene. I et lille hjørne af foyeren havde fire ansatte fra den danske ambassade i Bangkok indrettet sig yderst interimistisk i en nedlagt frisørsalon. Den svenske ambassade havde indrettet sig lige ved siden af. Vi fandt et bord, et par stole og lavede et stort skilt, der fortalte, hvem vi var, og placerede vores kontaktsted lige ved indgangen til hotellet. Det var dér, der var plads. Vi havde mange overvejelser om, hvordan vi bedst udnyttede vores faglige ressourcer. Graden af traumer hos de overlevende gav anledning til tanker om, hvorvidt det var hensigtsmæssigt at lave samtaler med grupper af traumatiserede. Vi oplevede, at selv om de overlevende havde været det samme sted og oplevet den samme begivenhed, så var oplevelserne meget individuelle og personlige. Derfor brugte vi kun gruppesamtaler i små familie- og vennesammenhænge. Da mange af de overlevende var meget sårbare og eksponerede, var der stor risiko for, at de ville blive yderligere traumatiserede, hvis de skulle høre andres historier. Endvidere havde de nok med at forsøge at rumme deres eget tab og sorg. Fortvivlelse og håb Fortvivlelsen blandt de overlevende turister var overvældende. Vi så mange overlevende, hvor alle coping-strategier og forsvarsmekanismer var sat ud af kraft. De kunne gå fra at være helt apatiske og indadvendte til at græde højlydt og voldsomt. I de første dage voksede tavlerne med savnede personer voldsomt det påvirkede også os at se billeder af glade, solbrændte børn og voksne, som nu formodedes at være omkommet. Mange af dem, som vi talte med, ledte stadig efter deres pårørende. Flere havde måttet give fysisk slip på deres kære på grund af vandmassernes enorme kraft og bebrejdede sig selv, at de ikke havde kunnet holde fast. En stor del af dem var selv meget tilskadekomne, men ofte registrerede de ikke dette. De talte og græd, talte og græd. De gik fra sted til sted for at spørge, om nogle havde set deres kære. Vi hørte enkelte mirakelhistorier om, at en savnet var dukket op et helt uventet sted og alle håbede på, at deres kære også kunne være en del af en sådan historie. De fleste af de overlevende, der stadig havde et håb om at finde deres savnede pårørende, havde bestemt ikke lyst til at forlade Phuket, trods et vist pres fra myndighedernes side om at rejse hjem. At forlade området ville være det samme som at opgive håbet om, at de var i live. Mange af de mennesker, som hverken havde døde eller savnede i deres grupper, søgte i de første dage mod Bangkok, da de ikke havde lyst til at opholde sig på øen mere. Langt de fleste af disse turister havde været i livsfare på forskellig vis og havde under flodbølgen set i øjnene, at de nok skulle dø. Næsten alle havde set mennesker forsvinde i bølgerne. Mange havde en oplevelse af, at det udelukkende var tilfældigheder, der afgjorde, at de kom igennem det med livet i behold. En meget stor del af disse havde skyldfølelse over at have overlevet og over, at de ikke havde kunnet hjælpe nok. Tværfagligt samarbejde Flere andre hjælpegrupper havde slået sig ned i hotellets foyer, og der opstod hurtigt et meget fint samarbejde mellem skandinaver sendt ud af mange forskellige organisationer. Vi arbejdede tæt sammen med læger, sygeplejersker, præster, ambassadefolk og koordinatorer fra forskellige organisationer. Få timer efter vores ankomst var vi Nr PSYKOLOG NYT 11
5 til koordineringsmøde, hvor de forskellige faggrupper deltog sammen med ambassadens medarbejdere. Som dagene gik, blev der stadig flere deltagere i disse møder, idet der kom flere og flere hjælpere til. Det var et vigtigt forum for koordination af hjælpen rundt på hospitalerne, for aftaler om hjemtransport og informa tion til ambassadens medarbejdere. Det siger sig selv, at en sådan katastrofe tiltrækker mediefolk fra hele verden. De var overalt. Vi var påpasselige med, hvad vi sagde til de journalister, der kom og spurgte til vores arbejde. Men vi syntes også, at det var vigtigt at fortælle, hvordan vi arbejdede, og hvordan vi ud fra vores faglighed kunne hjælpe. Hospitalsbesøg Det blev hurtigt klart for os, at vi dagligt skulle rundt på hospitalerne i området. Ofrene var blevet indlagt på hospitaler over hele øen foruden områderne nordpå, bl.a. Pang Nga og Krabi. De tilgængelige lister over indlagte skandinaver var unøjagtige. Hospitalernes lister var heller ikke nøjagtige, der var tilføjet, streget, skrevet i lydskrift og påført forkerte nationaliteter. Situationen på hospitalerne var kaotisk; mange forskellige mennesker opholdt sig her. Foruden alle de sårede var der pårørende, mennesker, der ledte efter familie, journalister og forskelligt hjælpepersonale. På vores koordinationsmøder aftalte vi hver dag, hvilke tværfaglige teams der skulle besøge hvilke hospitaler. Situationen ændrede sig hele tiden. Og de sårede blev hele tiden flyttet, bl.a. med henblik på hjemtransport. Med disse tværfaglige teams (i vores situation bl.a. bestående af læge, ambassadeansat og psykolog) var vi i stand til at gøre en god indsats på flere fronter og frem for alt øge beslutningsdygtigheden. Krisepsykologisk intervention Opgaverne, deres indhold, omfang og varighed var helt uforudsigelige. Uanset hvor vi opholdt os, tog vi opgaverne ad hoc. For de turister, der stadig ledte efter deres kære, var det bedste, vi kunne gøre, at lytte til deres fortvivlelse og prøve at give dem så meget ballast, at de kunne gå videre til næste instans, fx ambassade eller hospital. Mange bad os også om at hænge fotos af deres pårørende op på hospitaler og andre steder, hvor vi kom frem. Nogle kom tilbage til vores kontaktsted flere gange. Flere fordi de havde fået nye oplysninger, andre fordi de var ved at miste håbet. Og andre igen, fordi de simpelt hen søgte tilbage med et behov for at fortælle deres historie en gang mere. Mange bevægede sig i rutefart mellem hoteller og hospitaler, de ledte efter pårørende og kunne ikke finde ro til at opholde sig i længere tid noget sted. Der var nogle overlevende, der var helt alene tilbage det var meget tragisk at opleve deres forladthed. I denne akutte situation var der mange forhold, som skulle tages i betragtning. Vi kunne ikke begynde at bearbejde de ramtes traumatiske oplevelser oplevelser, som knapt var gået op for de mennesker, der var ramt. Det var snarere målet at støtte folk til at kunne generobre bare noget af deres basale tillid og selvkontrol, så de kunne magte at komme nogle skridt videre og i sidste ende kunne rejse hjem. Det er også vigtigt, at man selv som psykolog i denne situation udviser øget situationsfornemmelse. Det er vigtigt at vide, hvornår man skal stille et spørgsmål og vejlede, og hvornår man bestemt ikke skal. Det er også vigtigt at vide, hvilke spørgsmål man ikke skal stille. Mange af de overlevende i Phuket var så skrøbelige og kriseramte, at de skulle behandles yderst skånsomt. Ud over den meget psykologspecifikke hjælp ydede vi hjælp med mere praktiske ting, som også får en meget stor betydning, når man står i en så forfærdelig situation. Også i disse tilsyneladende ikke-psykologiske situationer bruger man sin faglighed til at intervenere. Vi opdagede meget hurtigt, at hovedparten af de overlevende var så traumatiserede, at de ikke kunne overskue selv de mindste ting på egen hånd, fx at gå 20 meter hen til ambassadens ansatte for at få hjælp til hjemrejse. Vi lærte hurtigt, at vi skulle følge og guide folk selv ved meget korte distancer og meget dagligdags opgaver. Vi måtte også hjælpe dem med udbetaling af penge (mange havde kun den smule tøj, som de stod i), kontakt 12 PSYKOLOG NYT Nr
6 MØDET MED PHUKET til forsikringsselskab med henblik på hjemrejse, kontakt til ambassaden for at få udstedt nødpapirer, følge til en læge, hente medicin osv. Efterhånden som dagene gik, blev vi opsøgt af en del skandinaver, som var taget til Phuket for selv at lede efter deres pårørende fordi det var bedre for dem at være i Thailand end at sidde hjemme og vente på nyt. Andre var taget til Phuket for at hjælpe familie eller venner med at lede. Disse mennesker havde også behov for en indsats fra vores side. Erfaringsopsamling Det var vigtigt for os, at vi i denne tidlige fase kunne skabe grundlaget for en eventuel senere psykologhjælp i Danmark således at de overlevende havde en positiv erindring med hjem om, at de havde fået støtte og omsorg i den akutte fase og dermed ikke var blevet afskrækket fra at få psykologhjælp på et senere tidspunkt, hvis de skulle få brug for det. Når man arbejder under omstændigheder som i dette tilfælde, er det godt at være flere af sted sammen. Vi kunne bruge hinanden til at diskutere, om vi var på rette vej, om vi skulle ændre nogle ting. Vi kunne støtte hinanden i alle de svære situationer, og vi kunne også få nogle små pauser, medens en kollega tog over. Det er vigtigt, at være klar over, at meget af det arbejde, der bliver gjort i en sådan situation, ikke decideret er psykologfagligt arbejde, men det er en naturlig del af det at give psykisk omsorg til så traumatiserede mennesker. Vi må simpelt hen møde ofrene der, hvor de er lige i situationen. Det er også vigtigt, at vi efterfølgende uddrager og udbreder de erfaringer, vi som psykologer har indhentet her, så at andre kan blive en lille smule mere forberedte til arbejde i katastrofeområder. Og vi har allerede på forskellige områder påbegyndt erfaringsudveksling med forskellige involverede grupper. Et forhold, der hurtigt viste sig at være meget værdifuldt, var, at Falck Healthcare og i dette tilfælde Tryg Forsikring på forhånd havde afklaret an- svars- og kompetencefordelingen, samt at Falcks vagtcentral 24 i døgnet kunne bistå os med opdatering af situationen og koordination med pårørende, flyselskaber, myndigheder og psykologer, der skulle tage over i forbindelse med hjemkomsten. Sanne Pedersen, chefpsykolog, i samarbejde med psykologerne Michael Linde og Anette Lorentzen, Falck Healthcare A/S Nr PSYKOLOG NYT 13
PHUKET OG TIDEN EFTER
INTERVENTION AF ANETTE DAM LORENTZEN, MICHAEL LINDE OG SANNE PEDERSEN PHUKET OG TIDEN EFTER Metoder, intervention og etik i arbejdet med de ramte af flodbølgekatastrofen i Phuket og efterfølgende i Danmark
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereBillund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011
Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereOverordnet voldspolitik for Lemvig Kommune
Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereOVERORDNET VOLDSPOLITIK
Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereSkolen fylder en stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser og hjælpe med at vende sorgen til savn.
OmSorg handleplan At børn rammes af sorg, kan ingen umiddelbart forhindre. Som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en sådan uoverskuelig situation. Skolen fylder en stor
Læs mereDER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL
KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til
Læs mereSorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen
Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereBeredskab og Krisehåndtering. - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand
Beredskab og Krisehåndtering - Førstehjælp - Forsikring - Psykologbistand Beredskab Dette beredskabspapir indeholder viden I som gruppeledelse aller arrangementsansvarlige kan bruge, både før, under og
Læs mereOmsorgsplan for Jerne Børnehave
Omsorgsplan for Jerne Børnehave Mange forskellige ting kan fylde et barn med følelsen af at have mistet. Man kan sige, at sorgen har mange ansigter og ikke kun handler om at miste en af dem, der står os
Læs mereFORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN..
FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. Hypnoseværkstedet HYPNOSE MED BØRN * Nørrevej 6. 6340 Kruså *tlf. 74678290 1 VEJLEDNING I AT FORBEREDE BØRN PÅ HYPNOSEN. FØRST DET PRAKTISKE ANKOMST, PARKERING OG VENTEVÆRELSE
Læs mereHvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet?
Mette Udengaard & Anne Mette Kristiansen, Akut Hjerteafsnit, Aarhus Universitetshospital E-mail: mette.udengaard@skejby.rm.dk & annekrti@rm.dk Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når
Læs mereTrækronerne omsorgsplan september Når nogen mister
Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme
Læs mereSORGPLAN. Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude.
Vildbjerg Skole SORGPLAN Formålet med sorgplanen er at have et beredskab, hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen handler om skolens holdning og handling i forbindelse med alvorlige ulykker, traumatiske
Læs mereBilag 6 Beredskabsplan
OPLYS FØLGENDE: Bilag 6 Beredskabsplan Plan for Sikkerhed og Sundhed Nød og beredskabsplan VED ULYKKESTILFÆLDE TILKALDES AMBULANCE, BRANDVÆSEN ELLER POLITI PÅ TLF. 1-1-2 NAVN: DIT NAVN + KPC S BYGGEPLADS
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole
OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlig sygdom, ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole revideret marts 2017 Indhold Indledning... 3 Omsorgsgruppe... 3 Kriser opstået uden for skoletiden... 3 Om sorg og krise
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereTekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4
Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs mereSmå børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.
Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereTibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever
Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:
Læs mereSorgplan. Østervangsskolen. Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald
Sorgplan Østervangsskolen Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med dødsfald Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Når et barn dør 2.1 Videregivelse af information om dødsfaldet 2.2
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereBeredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium
Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver
Læs mereHandleplaner. Virum Skole
Handleplaner Virum Skole Hvorfor? Mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte, at støtten fra det nære personlige netværk er den mest betydningsfulde. Skole, Sfo, klub m.v. er en
Læs mere5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereKriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation
Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereTANKER EFTER. Det er maj FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN
FØLGEVIRKNINGER AF MICHAEL LINDE, SANNE PEDERSEN OG ANETTE DAM LORENTZEN TANKER EFTER Efter flodbølgekatastrofen er der forskellige følgevirkninger hos forskellige grupper af ramte. Men også psykologerne
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereViby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og
Læs mereSorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal,
Sorg/indsatsplan, for daginstitutionen, På Toppen, Hvinningdal, i forbindelse med: skilsmisse, ulykke, alvorlig sygdom og død. (oktober 2016). Vi tænker som udgangspunkt, at det ikke er os eller vores
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereVold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012
Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen
Læs mereNår en af skolens ansatte får kendskab til en hændelse omtalt i dette hæfte, kontaktes skolens ledelse straks.
Lind Skole SORGPLAN Indledning En sorgplan er et fælles grundlag at handle ud fra. Vi kan aldrig få en færdig handleplan, for hvert ulykkestilfælde vil være enkeltstående og kan ikke forberedes i detaljer.
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereAlt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers
Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk
Læs mereReferat af direkte patientfeedbackmøde om PSI, PC Glostrup
Referat af direkte patientfeedbackmøde om PSI, PC Glostrup Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 19. juni 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Glostrup, motionshallen Deltagere: 9
Læs mereNår kørekortet forsvinder
Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg
Læs mere- i forbindelse med pludseligt dødsfald
Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereUdarbejdet af: LSW, DOM & AJ
Udarbejdet af: LSW, DOM & AJ 1 Der er sorg nok til alle og det kommer også til nogen af os. Derfor har vi på Vorbasse Skole udarbejdet en handleplan om sorg og krise. Denne plan skal opfattes som et redskab,
Læs mereSorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.
Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereSorgplan THOMASSKOLEN. for. Udarbejdet og vedtaget 24. maj 2000 Revideret og vedtaget marts 2012
Sorgplan for THOMASSKOLEN Udarbejdet og vedtaget 24. maj 2000 Revideret 2011-2012 og vedtaget marts 2012 Udland: MEDARBEJDERE: Der ydes førstehjælp. Omfanget af ulykken søges begrænset. Ambulance rekvireres,
Læs mereEn styrket opmærksomhed på flygtningebørn. 2. December 2015 Tivoli Congress Center
En styrket opmærksomhed på flygtningebørn 2. December 2015 Tivoli Congress Center Program: Baggrund Organisatorisk udmøntning af indsatsen Strategi for opkvalificering af primær personale Interne tiltag
Læs mereOMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)
. OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs mereHvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2. Information til børnegruppen/forældre/personale...2. Hvad gør vi hvis et barn dør:...
Sorg og Krise 2009 Indholdsfortegnelse Hvad gør vi hvis et barn kommer ud for en ulykke:...2 Information til børnegruppen/forældre/personale...2 Hvad gør vi hvis et barn dør:...2 Hvad gør vi hvis et barn
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereTVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER
TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER Dette er Tvis Skoles handleplan til brug for ansatte på skolen i sorgkrisesituationer. En sådan handleplan kan aldrig være udtømmende og skal naturligvis
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereTab og sorg i skolehverdagen
Indhold: Tab og sorg i skolehverdagen Denne plan skal opfattes som et "beredskab", der kan bruges, når "det, der ikke må ske, sker". 1.Alvorlige ulykker og pludselige dødsfald. 2.Når skolen mister en elev.
Læs mereHandlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren
Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan
Læs mereOmsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn
Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereOmsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.
Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig
Læs mereSTENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg
Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det
Læs mereOmsorgsplan. Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald. Kirkeskovsskolen
Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker, sygdom eller dødsfald Kirkeskovsskolen 1 2 INDHOLD Indledning... 3 1. Alvorlig sygdom hos eleven eller i elevens nærmeste familie 4 2. Alvorlig ulykke hos eleven eller
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereNår bilister med demens skal stoppe med at køre bil
Når bilister med demens skal stoppe med at køre bil - Information og gode råd til sundhedsprofessionelle Demens og bilkørsel Alle bilister skal på et tidspunkt holde op med at køre bil, og hvis man bliver
Læs mereSorghandleplan for. Udarbejdet April 2008
Sorghandleplan for Indholdsfortegnelse: Sorghandleplan... 2 Den voksne:... 2 Barnet:... 2 Sorgreaktioner... 2 Sorgens 4 stadier:... 2 1. Det personlige tab: når en elev mister forældre eller søskende...
Læs mereKRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET
KRISE- OG TRAUMEINFORMERET STØTTE TIL BØRN & UNGE PÅ HOSPITALET ET UDVIKLINGS- OG FORSKNINGSSPROJEKT UNDER TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE 2014-2017 BAGGRUND OG FORMÅL Dette projekt er et forsknings-
Læs mere