Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Søernes og havneløbets store vandflader udgør sammen med den indre parkring bydelens væsentligste strukturdannende elementer og i mødet mellem disse elementer og bydelens kompakte bygningsmasse dannes klare og afgrænsede bygningsfronter. Det er ligeledes karakteristisk for et tæt udnyttet byområde som Indre By, at grænserne mellem bebyggelse og friområder træder tydeligt frem og ofte er stærkt markeret af bygningsfronter. Disse rumlige træk kommer klart til syne langs Søgaderne og Havnegade, hvor bebyggelsen begge steder afsluttes af næsten sammenhængende bygningsfronter mod henholdsvis Søerne og havneløbet. For de større parkers vedkommende Kongens Have og Ørstedsparken ses det tydeligt, at deres form og afgrænsning overvejende understreges af de omgivende bebyggelsers klare frontdannelser. Disse egale facadefronter, som i vid udstrækning kan opleves inde fra parkerne, indgår i øvrigt som del af parkringens identitet. Indre By rummer tillige markante frontdannelser mod større byrum, hvilket især kommer til udtryk hvor Middelalderbyen, Slotsholmen og Gammelholm grænser op mod de store byrum omkring Slotsholmskanalen og Kgs. 1. Indre By Nytorv/Nyhavn. Disse fronter understreger samtidig, at der er tale om historisk adskilte områder. Bydelen er yderligere rig på værdifulde rumlige forløb og enkeltstående byrum, ligesom bydelens vartegn og profil i øvrigt er væsentlige faktorer, der karakteriserer byen som helhed. Bydelens særlige beliggenhed mellem to store vandområder indebærer rige muligheder for værdifulde udsigter. Over Søerne er der tale om lange og fine kik fra broerne. Ligeledes opnås fra havnens kajarealer og broer udsigter såvel mod nord over Holmen og havneindsejlingen samt mod syd over Sydhavnens store vandflade. Den indre parkring Gader og pladser Frontdannelser Den tætte bystruktur spænder helt ud mellem de overordnede byrum Søerne og Havneløbet. Bydelens store parkanlæg er som skåret ud af bygningsmassen og indgår sammen med Christianshavn Vold i en større helhed, den indre grønne parkring. 1. Søerne, 2. Østre Anlæg, 3. Botanisk Have, 4. Kongens Have, 5. Ørstedsparken, 6. Tivoli, 7. Inderhavnen, 8. Christianshavns Vold, 9. Kastellet. Bydelen er rig på markante byrum og gade / pladsforløb. De store gennemgående trafikgader virker som fysiske barrierer og understreger bydelens karakteristiske opdeling. 1. Voldgaderne 2. Frederiksborggade, Israels Plads 3. Købmagergadeforløbet 4. Kongens Nytorv-Nyhavn-Holmens Kanal-forløbet 5. Marmorkirken - Amalienborg - aksen 6. Vesterbrogade, Axeltorv, Vester Farimagsgade 7. H.C.Andersens Boulevard 8. Strøget 9. Frederiksholms Kanal - Gammel Strand - Slotsplads-forløbet 10. Sankt Annæ Plads. Hvor bydelens bygningsmasse møder større rumdannelser som parkområder og vandarealer opstår klart definerede bygningsfronter. Havneløbet har stor indflydelse på bydelens struktur. Nogle få steder er bebyggelsen opført direkte ud til havnen som det ses her, hvor karrébebyggelsen langs Havnegade på Gammelholm danner en regulær byfront ud mod havnens vandareal. Middelalderbyens smalle huse danner en klar og sammenhængende bygningsfront mod Slotholmskanalens store byrum.

3 Bydelen er af historiske og topografiske årsager opdelt i områder, der er vidt forskellige i karakter. 1. Middelalderbyen 2. Slotsholmen 3. Gammelholm / Bremerholm 4. Ny København 4a. Frederiksstaden 4b. Nyboder 5. Voldkvartererne 5a. Nansensgade-kvarteret 5b. Nyropsgade-kvarteret 5c. Glyptoteks-kvarteret 6. Frederiksholm

4 Frederiksstadens centrale pladsforløb binder via Amalienborg-aksen bydelen til havnen. Pladsanlægget har en enestående rumlig og arkitektonisk kvalitet. Mod Søerne udgør Vestersøhus en del af en næsten sammenhængende bygningsfront, der strækker sig langs Søgadernes lange forløb og afslutter bydelens tætte bygningsmasse mod vest. Pladsen ved Dronningegården. I baggrunden ses Sankt Pauls Kirke som point de vue. Jorcks Passage er et mindre, enkeltstående byrum der indgår i Middelalderbyens labyrintprægede gadestruktur. Bebyggelsen. Med bydelens historiske baggrund rummer bebyggelsen store variationer både hvad angår bebyggelsesstruktur, stilart og alder. Bydelens bygninger er for de flestes vedkommende af høj arkitektonisk kvalitet, og en stor del af landets fredede bygninger er samlet her. Af historiske og topografiske grunde er bydelen opdelt i en række enkeltområder af vidt forskellig karakter, der afspejler de økonomiske og funktionelle forudsætninger på opførelsestidspunktet. Enkeltområdernes særpræg, hvad angår bygningsmæssige dimensioner og gadebilledernes karakter er vigtige at bevare. På Slotsholmen er der tale om en række monumentalbygninger af en høj arkitektonisk kvalitet og med proportioner, der står i kontrast til den omgivende bys almindelige borgerhuse. Middelalderbyen udgør bydelens mest righoldige område med store variationer i bebyggelsestyper og stilarter, der spænder fra senmiddelalderlige kirkebygninger over store varierede institutionsbygninger til almindelige karrébebyggelser. Store dele af bydelen er præget af genopbygningen efter de store bybrande, hvorved der er opstået større egale kvarterer, præget af karrébyggeri i 3-4 etager med sammenhængende og harmoniske facader. Karreernes gårde er udbygget i en stærkt varierende kvalitet og karakter. I områderne ved Ny Østergade, Bremerholm og Holmens Kanal har bebyggelsen i overvejende grad større dimensioner og andre arkitektoniske udtryk end typisk for den ældre del af Middelalderbyen. Øst for Gothersgadelinien ligger Ny-København, der af historiske grunde har en meget sammensat bebyggelse. Et særligt område udgør Frederiksstaden, der er udbygget efter en stort anlagt barokplan. Centrum i anlægget er de fornemme Amalienborgpalæer, der står som et markant højdepunkt inden for dansk bygningskunst. Et andet område præges af rækkehusene i Nyboder og de efterfølgende byggeforeningshuse omkring Sankt Pauls Plads. Endelig rummer området et nyere arkitektonisk aftryk efter de store saneringer i Borgergade/Adelgade-kvarteret. Gammelholm blev udbygget på baggrund af en helhedsplan med et regelret system af karréformer overvejende indrettet til boligformål. Området er tæt bebygget, men virker homogent, præget af 1880 ernes arkitekturstil. Inden for de senere år er der sket byfornyelser, hvor den oprindelige bygningskarakter mod gaderne er søgt opretholdt. Voldkvartererne er primært karakteriseret ved en blanding af prydparker, store offentlige institutioner og kvarterer med overvejende boligprægede bebyggelser: Nansensgade- og Glyptoteks-kvarteret. Begge er bebygget med højt, tæt karrébyggeri og med facadebygninger, der fremstår med ensartede gesimshøjder og en tidstypisk arkitektur rig på udsmykninger. Med de seneste byggerier langs havnefronten er Glyptoteks-kvarteret afsluttet med enkeltstående større bygningsanlæg, hvis størrelser synes mere tilpasset havneløbets store proportioner end kvarterets ældre bebyggelse. Området mellem Gyldenløvesgade og Vesterbrogade har karakter af city- område med store kontor- og forretningsejendomme. Især Nyropsgade-kvarteret, der fra 1940 erne og frem til 1960 erne er udbygget efter en samlet plan, rummer bygninger præget af tidens modernistiske arkitekturopfattelse. 1. Indre By Bygningsfacader langs Nørre Farimagsgade markerer en sammenhængende bygningsfront, der klart afgrænser Ørstedsparkens store areal mod vest. Bydelens kanaler skærer sig ind i bymassivet og danner som her i Frederiksholms Kanal fine rumlige forløb med relation til havnen. Kongens Have er afgrænset af klassicistiske bygninger, der udgør sammenhængende facadefronter, som samtidig aftegner havens regelmæssige form. Buen i Vester Farimagsgade frembyder et fint modernistisk byrum.

5 Middelalderbyen er præget af store helstøbte kvarterer af tæt karrébebyggelse, typisk i 3-4 etager som her i Strædet. Nytorv-Gammeltorv er et af Middelalderbyens meget markante byrum. Pladsrummet, der oprindeligt har været opdelt i to pladser, indgår i Strøgets lange række af gade- og pladsforløb. Trafikarealer rafikarealer,, torve og pladser. Bydelens gadeforløb aftegner et meget komplekst mønster, og der er grundlæggende forskelle på gadestrukturen i de enkelte delområder. I hovedtrækket gennemskæres bydelen af en række brede gennemgående gader, der i flere tilfælde danner grænse mellem de enkelte områder. Det gælder fx H.C.Andersens Boulevard/Gyldenløvesgade, Vesterbrogade og Nørre- og Øster Voldgade. Det er store gennemgående gader, der oprindeligt er anlagt som boulevarder og indgår som strukturdannende elementer i bydelen. Dette forhold gør sig til en vis grad også gældende for Vester Voldgade, Frederiksborggade og Gothersgade. Trafikarealerne på Slotsholmen danner et eget ustruktureret mønster med kun få gennemgående gadeforløb som Christians Brygge og Vindebrogade. Derimod rummer kanalforløbet omkring Slotsholmen en række sammenhængende og stort anlagte byrum, der via Højbro Plads tilsluttes Middelalderbyens gade- og pladsforløb. Skiftende epoker har ikke formået at ændre væsentligt i Middelalderbyens oprindelige, krogede gademønster. Området indeholder i dag en række markante rumlige forløb og enkeltstående byrum, som giver bydelen nogle helt enestående kvaliteter. Et langt sammenhængende forløb af gader og pladser, som i realiteten forbinder Søerne med Inderhavnen begynder ved Søtorvet og går via Frederiksborggade over Israels Plads og Nørreport til Kultorvet og herfra via Købmagergade over Amagertorv til Højbro Plads, hvor det munder ud i de store byrum omkring Slotsholmen og slutter ved Inderhavnen. Dette forløb krydses af Strøget, der forbinder de to store byrum Rådhuspladsen og Kgs. Nytorv og som på strækningen passerer andre rumdannelser deriblandt Nytorv/ Gammeltorv, området ved Helligåndskirken, Amagertorv m.v. I begge tilfælde er der tale om rige og varierede forløb, både hvad angår arkitektonisk særpræg og rumlige dimensioner. Gade- og pladsstrukturen i Ny-København er næsten overalt præget af et retvinklet gadenet, med et gennemgående gadeforløb nord/syd og korte tværgående gader. Frederiksstadens pladsstruktur indgår i særlig grad i samspil med havnen. Med de store byrum Nyhavn og Sankt Annæ Plads skabes fine rumlige forbindelser mellem havneløbet og bykernen. Ligeledes ved Amaliehaven og Frederiksgade-aksen er der skabt et enestående byarkitektonisk forløb mellem havnen og Marmorkirken. Voldkvartererne har meget forskelligartede gadestrukturer. De nordlige områder sammenbindes af det store, gennemgående gadeforløb Nørre- og Vester Farimagsgade. I Nansensgade- kvarteret danner Israels Plads et markant centrum, det samme gælder pladsdannelsen i Nyropsgade- kvarteret, hvor pladsarealet imidlertid har behov for arkitektonisk bearbejdning. Glyptoteks- kvarteret henligger stadig noget ufærdigt, men indeholder potentielle muligheder for udvikling af markante byrum. Vesterbros Passage trænger til et arkitektonisk løft. Det brede markante gaderum med Frihedsstøtten som pointde-vue har potentiale til en allébeplantet promenadestrækning med cafe- og fortovsliv. Friområderne riområderne. Bydelens store væsentlige friområder er de strukturdannende elementer: Havneløbet, Søerne og den indre parkring med de gamle volde og Kongens Have. Inderhavnens smalle flodlignende løb danner på denne strækning et markant byrum, der sætter høje krav til den bygningsmæssige indramning. Ligeledes er det vigtigt, at havnens kajkanter bevarer de lange lineære forløb og den nuværende stensatte karakter. Søområdet udgør, med sine indrammende trærækker og retlinjede søbredder, et byrum af særdeles høj kvalitet. Både havnens og Søernes store vandområder har stor visuel betydning. Ligeledes er de eksisterende kik mod vandet fra de bagved liggende områder værdifulde at bevare. Vandets store kvalitet afspejles også i de attraktive rum-

6 1. Indre By Mødet mellem Marmorkirkens cylinderformede bygning og den kvadratisk anlagte karré efterlader et karakteristisk rumligt forløb omkring kirken. dannelser, der omgiver kanalernes forløb ind i bymassivet. Den indre parkring, der i Indre By spænder fra Kastellet til Tivoli, er et enestående byelement af stor betydning for forståelse af byens sammenhæng og historie. Det er væsentligt, at parkbæltet raffineres og forbedres, så det fortsat opleves som visuelt sammenhængende. De enkelte elementer i parkbæltet er hver især meget forskellige både med hensyn til udseende og funktion. Områder præget af militærhistoriske fragmenter og områder med botanisk- videnskabelige aktiviteter er repræsenteret ligesom prydparken og den attraktive forlystelseshave. Bydelen har flere mindre, grønne anlæg og pladser, som spredt i bydelen tilfører de enkelte kvarterer værdi og kvalitet. Eksempelvis kan nævnes Glyptotekshaven og Det Kongelige Biblioteks Have på Slotsholmen samt Churchill Parken og Langelinieparken ved Kastellet. I visse af bydelens gade- og pladsrum indgår værdifulde træplantninger som en integreret del af stedets rumlighed. Det drejer sig især om Krinsen, der som et samlende element styrer oplevelsen af Kgs. Nytorv, men også træplantningerne på Sankt Annæ Plads, Nikolaj Plads og i Dyrkøb har indflydelse på de rumlige oplevelser. Endelig er platanen på Gråbrødre Torv et fint eksempel på det solitære træs betydning i bybilledet. Kastellets voldanlæg fremtræder hen på sommeren med en overdådig, frodig bevoksning og udgør et charmerende rekreativt parkanlæg. Var artegn og sigtelinier telinier. Københavns profil, som den stadig kan opleves fra Amager, fra søsiden eller ved Bellahøj, rummer en stor del af de tårne, spir og kupler, der pryder bygningerne i byens historiske centrum. Det er især kirkernes og slottenes tårne, der dominerer billedet. Men også nyere bygninger, i og uden for bykærnen markerer sig som vartegn. Denne karakteristiske byprofil er opstået over mange år uden særlig regulering. At den historiske koncentration af tårne og spir er meget følsom for forandringer opleves i dag, hvor nye højhuse og andre markante bygværker skyder op og blander sig i byprofilen. Som det er karakteristisk for en havneby, har flere gadestrækninger retning direkte mod havneområdet. På disse strækninger råder vigtige sigtelinier, som refererer til visuelle oplevelser eller har betydning for orienteringen i området. Af markante sigtelinier kan nævnes Gothersgadelinien, der forløber tværs gennem bydelen og forbinder havnen med Søerne. Ligeledes er sigtelinien fra Gammeltorv via Rådhusstræde og Frederiksholms Kanal særlig karakteristisk. En visuel oplevelse er sigtelinien fra havnen via rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads op mod Marmorkirkens kuppel. Voldkvartererne indeholder en række fine sigtelinier mod Søerne.