Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Flade. Ydre, set fra Sydvest. V. H FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom efter Reformationen under Kronen Maj 1699 bortskødedes Kirketienden for Flade og S.-Draaby med tilliggende Kirkeskyld til Karen Burchart, Amtmand Jørgen Burcharts Myndling og Broderdatter,»med de Vilkaar, at hun ej nyder Jus patronatus og vocandi; men dersom hun dem igen til andre sælger og afstaar, da Jus patronatus og vocandi at følge Tienderne, saafremt de Købende efter Loven dertil kan være berettiget«2. Kirken var herefter paa private Hænder, 1809 hørte den saaledes under Hovedgaarden Nandrup 3 (sml. Lysekrone S. 990), indtil den overgik til Selveje 1. Juli I Flade Rakker nævnes en Margrethe eller Mærgols Kilde 4 ; muligvis har denne givet Anledning til Gisningen om, at Kirken var viet til S. Margrethe. Kirken ligger i Byens østre Udkant paa højt, mod Øst, Syd og Vest stærkt skraanende Terræn. Kirkegaarden hegnes af terrassedannende Kampestensdiger; en Indkørsel mod Syd har nymodens, pudsede Murstenspiller med pyramideformede Afdækninger, en Laage mod Vest Stolper af kløvet Granit. Kirken bestaar af romansk Kor og Skib samt sengotisk Vaabenhus. Orienteringen har sydlig Afvigelse.

2 984 MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 2. Flade. Plan. 1:300. Maalt af C. G. Schultz Den romanske Granitkvaderkirke, Kor og Skib, har Skraakantsokkel. Af oprindelige Vinduer er kun Korets Østvindue fuldt bevaret ( cm, 240 over Sokkelen); den todelte, falsede Overliggers Bueforkant er prydet med en Tovstav, der fortsætter paa Østkarmens Smigkvadre. Kirkens øvrige Vinduer er ny-romanske og af Granit, med Anvendelse af en Del gammelt Materiale. Over Korets Sydvindue sidder saaledes en falset, romansk Overligger, hvis Bue ledsages af en Frise af smaa, kantfalsede Rundbuefelter (Fig. 5) som paa Fontene i Ø.-Assels (S. 904) og Sejerslev, og i Skibet har i hvert Fald Sydvinduerne, der er indsat 1905, oprindelige, men opbanede Overliggere. En Vinduesoverligger af Jernal, og derfor sikkert stammende fra en indvendig Vinduesafdækning laa 1873 i en Stenbunke paa Kirkegaarden (M.-Petersen), og fire Granitoverliggere sad endnu 1889 indmuret i Vaabenhusets ydre Murflader, en femte i Skibets nordre Langmur nær Vaabenhuset, næppe paa oprindelig Plads (Uldall). I Skibet, hvis Murhøjde over Sokkelen er o. 4,10 m, er Syddøren, der ikke synes at have brudt Sokkelen, næsten helt udslettet, kun Vestkarmen spores udvendig i to Skifters Højde. Den retkantede, 117 cm brede Norddør, under hvilken Sokkelen løber igennem, er endnu i Brug; blandt Vestvangens Kvadre sidder en konkav Sten, maaske en Buekvader. I en Kvader i Korets Østgavl er indristet en mærkelig Fremstilling af Guds glorieomrammede Haand velsignende Jordens Kreds (Fig. 4). Den sidste, der har Dobbeltkontur (Oceanet?) og krones af et Kors, deles som et middelalderligt Verdenskort (»Hjulkort«), af en vandret og en lodret Linie i en nedre Halvdel (Asien) og to øvre Fjerdedele (Afrika og Europa) 5. Et Solur bestaaende af to koncentriske Halvcirkler med 12 radiære Linjer (de to korte), ses indristet i en Kvader i Skibets Sydmur. Som paa Soluret i Vestervig (sml. S. 626, Fig. 17) er ogsaa her Inddelingens lodrette Streg forneden fremhævet

3 FLADE KIRKE 985 Fig. 3. Flade. Billedsten i Vestgavlen (S. 985). Fig. 4. Flade. Billedsten med Guds Haand velsignende Jordens Kreds (S. 984). med et Kors, Tidsmarkeringer mangler derimod. I Kvaderens nederste, venstre Hjørne er desuden ristet en Cirkel. Højt i Vestgavlen sidder en Kvader med to grovt hugne Menneskehoveder i kraftigt Relief (Fig. 3). To Stenhuggerfelter, et ovalt (22 18 cm) og et af Form som et ligearmet Kors (19 18 cm), ses i Korets Østgavl, et hesteskoagtigt (Tvm. 7 cm) i dets Sydmur, og i næstøverste Skifte paa Skibets Sydside findes et uregelmæssigt rektangulært Stenhuggerfelt. I det Indre har den omsatte Korbue Kragsten med attisk Profil, der forneden ledsages af en Hulkant (S. 915, Fig ). Paa den søndre mangler dog den øverste Rundstav, og her er Profilen omløbende til begge Sider, mens nordre Kragstens Østende er glat. Korbuens fem øverste Kilesten er nye; 1873 var dette Parti bortbrudt og erstattet med en lille Spidsbue, saa at hele Bueslaget havde Trekløverform 6. Taggavlens Inderside er delvis af raa Kamp. Tilføjelser og Ændringer. Vaabenhuset foran Norddøren er sikkert sengotisk. Dets tykke Mure af raa og kløvet Kamp hviler paa store, fremspringende Syldsten; over den rundbuede Norddør, der er noget forhugget i Karmene, ses et blændet, spidsbuet Spejl, i østre Flankemur et tilmuret Vindue. I Taggavlen, der er ommuret af smaa Sten, sidder en lille Blænding af Form som et latinsk Kors og over og under denne ganske korte Savskifter. Den tømrede Klokkestabel ved Vestgavlen er nymodens; et ældre Klokkehus nævnes 1687 og 1743 (Rgsk.) var Klanghus af Eg, dækket med Fjæl 7. Gennem Triumfmuren er brudt en Opgang til Prædikestolen*). Kirkens stærkt omsatte Kvadermure staar blanke, mens Gavlene og Vaabenhuset er hvidkalket. Hele Korgavlen samt Vestgavlens øverste Halvdel er ombygget med smaa Mursten; den sidstes Inderside er af raa Kamp forneden. De nymodens Tagværker, af Fyr, er omsat, især over Skibet. Kor *) Ved en Forglemmelse ikke indtegnet paa Planen, Fig. 2.

4 986 MORSØ NØRRE-HERRED og Skib er blytækket, Vaabenhuset teglhængt. I en af Pladerne paa Skibets Nordside læses: ILS C L S. Det Indre har Bjælkelofter. INVENTAR Alterbord, romansk, af Granitkvadre, men omsat i 1880 erne (Uldall), staaende o. 70 cm fra Østvæggen. Bordet bestaar af to Skifter, hvoraf det nederste springer sokkelagtigt frem. I Monolitpladen, cm, hvis Syd- og Vestkant er svagt indadskraanende, men paa de andre Sider lodrette, ses en Helgengrav af vanlig aftrappet Type, selve Graven o. 7 4,5 cm, Rummet til Dækpladen, en skiferagtig Sten, maaler cm. I Graven fandtes ved Omsætningen Fig. 5. Murparti fra Korets Sydside. V. H et stærkt medtaget *Reli- kviekapsel af Bly, indeholdende en Benstump, indsvøbt i Silketøj (Uldall); nu paa Dueholm. *Alterstolper. Af et tømret Ciborium eller Alterbaldakin fra romansk Tid findes bevaret fire Stykker Egetømmer, to Stolper og to dermed sammenhørende Tværplanker (Fig. 6). Stolperne er cm svære og nu godt 2,50 m høje, idet de nedre Ender er bortraadnede. Paa Forsiderne i knap 2 m s Højde er udstemmet aflange Taphuller, hvis Forløb viser, at de har baaret skraatstillede Planker, der har støttet Taget (Baldakinen). Paa Bagsiderne, lidt under disse Taphuller er udhugget Fordybninger til paabladede Svalehaler af en Tværplanke. Stolperne ender foroven i Tappe, hvorpaa endnu ved Fremdragningen sad fornaglet to Stumper af Tværplankerne, 18 8 cm svære og kun 75 lange, afsavede nær Taphullerne. Deres Yderside er foroven skraat affaset (efter Taghældningen) undtagen paa den retvinklede Klods, der har stødt op til Korets Østvæg. Baade Stolpernes fremadvendende Hjørner og Tværplankernes Yderhjørner er grovt udskaarne som Tovstave. Oprindelig har der maaske været ialt fire Stolper, hvoraf de bevarede da er de bageste, men det kan ogsaa tænkes, at Baldakinen kun har været baaret af de to endnu bevarede. Tømmeret fandtes 1903 som Støtte bag den nuværende Altertavle og overdroges Aaret efter til Nationalmuseet 8. Altertavle. Af en lutheransk Fløjaltertavle fra Slutningen af 1500 erne er

5 FLADE KIRKE 987 Fig. 6. Flade. *Alterstolper fra Ciborium (S. 986). Efter Aarb. f. nord. Oldkynd bevaret Midtskabets to korintiske Søjler med Akantusbladskeder. Fløjene er fjernet og erstattet med udskaarne, bruskbarokke Vinger (Fig. 7) af typisk Horsensarbejde 9 med Krabbes og Geddes Vaaben, henvisende til Ritmester Oluf Krabbe og Fru Sophie Gedde, der 1701»bekostede«Altertavlen; Arbejdet udførtes af Jens Andersøn Degnboll i Tisted, der 1698 skulde have 45 Sldlr. for en ny sirlig Altertavle af Eg i Stedet for den gamle»paltede«(rgsk.). Midtskabet med Toptrekanterne blev i Hovedsagen fornyet 1883 af Snedker Stephansen i Flade. I Skabet Maleri, Kristus og Nikodemus, signeret AV (Ane Villadsen, Tødsø) og skænket af Kunstnerinden Det

6 MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 7. Flade. Altertavlevinge (S. 987). Fig. 8. Flade. Lysekrone 1787 (S. 990). erstattede et Maleri paa Lærred, Bebudelsen, en Kopi efter Alb. Küchler, signeret: Bang. Af Tavlens gamle Bagklædning er bevaret tre *Brædder med en Fremstilling af Nadveren, i Cirkelfelt omgivet af barokke Akantusblade, sikkert malet af Christen Pedersen Lyngbye og samtidig med Vingerne; under dette ligger et Maleri af Kristus paa Korset, sikkert det oprindelige; nu paa Dueholm. Tavlens Farver afætsedes Altersølv. Kalk (Fig. 9) fra 1661, nu 22 cm høj. Over en udfliget Fodplade og Standkant med Cirkel- og Stregornamenter har Foden seks svagt fremtrædende Tunger, hvoraf den ene bærer en støbt Kristusfigur paa graveret Kors. Skaftet er sekskantet; den lille Knop har smaa, paa Højkant stillede Rudebosser mellem spidse Blade. Nyt Bæger. Paa Fodens Overside graverede Versaler:»Jesu Christi Guds Søns Blod renser oc tooer os af alle woris Synder«; paa Undersiden:»Bartholomæus Ritter Jahan Anders Daater Anno 1661«; ukendt Mestermærke (se Sagregister: Guldsmede). Samtidig Disk med graveret Cirkelkors og Versaler:»Jesu Christi Legeme styrcke oc opholde os u[di] Troen til det ewige Lyf«. Paa Undersiden: BR IAD. Sygekalk, 1775, 10,5 cm høj. Rund Fod med skraveret Bælte, rundt Skaft,

7 FLADE KIRKE 989 rund Knop med spidsovalt Tværsnit og stort, let udsvajet Bæger, foroven og forneden med en Række skraverede Trekanter, hvorimellem er graveret Georgskors, Kalk og Blomst; Mestermærke muligvis for Jacob Galle, Aarhus (Olrik 237). Samtidig Disk med samme Mestermærke. Endvidere findes en moderne Sygekalk og Disk af kbh. Prøvesølv. Alterstager, svarende til Torsted fra 1647 (S. 401), 52 cm høje, med slanke, rigt profilerede Balusterskafter over to svulmende Fodvulster; profileret Lysetorn. Font, romansk, af Granit. Den glatte Kumme, Tvm. 75 cm, har Afløb midt i Fig. 9. Flade. Alterkalk 1661 (S. 988). Bunden; den øvre Del er cylindrisk, den nedre konisk, svagt udbugende, med en lille Rundstav forneden. Foden, der er af Tybotype, har Hjørneknopper, som forbindes med Skaftvulsten ved en lille, spinkel Rundstav; den ene Side har paa Underkanten en Affasning. Højde 80 cm. Fad af Kobber, moderne. Kande af Tin, stemplet: Hans Høy. Prædikestol i Renaissance, o. 1625, af Aalborgtype, efterlignende Nykøbingstolen (S. 72); opstillet skraat foran en Aabning gennem Triumfmuren. Af de seks Fag springer de tre frem som Karnap. Storfelternes Arkader har Pilastre med skællagte Skiver og Buer med Slyngbaand; i Vinklerne Rosetter. Paa Hjørnerne staar glatte Søjler med korintiske Kapitæler og Prydbælter med smaa, hulkantprofilerede Kvadre som f. Eks. Lødderup (S. 790), hvorimellem smaa Diamantbosser. Frisefelterne indrammes af Æggestave, Postamentfelterne af Perlesnore. Under Postamentfremspringene drejede Hængeknapper. Af Hængeornamenterne er de tre gamle, med Reliefversaler:»... est hoc opusculus(!) anno Dom...«(»dette lille Arbejde er [fuldført] i Herrens Aar...«), de to yderste fornyede:»restauratus-1883«. Kvadratisk Himmel fra o. 1650, hvis Underside deles i ni Felter af profilerede Lister; i Midtfeltet en Roset, paa Kanterne Krumknægte med bruskbarokke Englehoveder. Stolen restaureredes 1883 af Snedker Stephansen, Flade, dens Malerier (Evangelisterne, Peter og Paulus) og Farver afætsedes. Himmelen er brunmalet. Stolestaderne er nye, udført efter en *Gavlplanke fra 1700 erne, med svungne Konturer, paa Dueholm.

8 990 MORSØ NØRRE-HERRED H. M Fig. 10. Flade. Ligsten (S. 990). Præstestol fra 1905, snedkret i Renaissanceformer. Latinsk Indskrift med Reliefversaler:»I Herrens Aar 1905, da Henry Larsen var Provst, Christen Kirkegaard Sognepræst og Lars Mehlsen Kirkeværge, blev Kirken restaureret«. I Korets Nordvesthjørne. To Mindetavler over Sognets Faldne i Krigene og Lysekrone (Fig. 8) fra 1787, med Arme, stærkt svungne; derimellem Prydarme, de øverste med smaa Storke, der i Næbbet holder Skilte med et gennembrudt S. Topfiguren er en Stork. Paa Hængekuglen graveret Kursiv:»Til en liiden skiøndt ufuldkommen Erindring om Forsynets Førelse givet til Guds Ære og Kierken[s] Siir af Frands Woglius Steenstrup og Kieerstine Maria Ballebye til Nandrup 1787«. I Skibet. Klokke, 1486, med Minuskler mellem to Rundstave:»Alpha et o, Deus et homo, o rex glo(ri)e, (Christ)e, veni cu(m) pa(ce), anno D(omi)ni mcdlxxxvi«(»alfa og Omega, Gud og Menneske, o Ærens Konge, Kristus, kom med Fred; i Herrens Aar 1486«); foran Indskriften en Blomst. Paa Nordøstsiden Støberens Segl, som i Tømmerby (S. 176). Tvm. 85 cm (Uldall 106). GRAVMINDER Gravsten. 1) (Fig. 10). Romansk, af Granit, cm, skriftløs, med Processionskors i meget højt Relief. Indmuret i Skibets Sydmur. 2) Romansk, af Granit, cm. Indskrift med ejendommelige, fordybede Majuskler:»Tho...«10. Indhugget i en Kvader, tre Skifter over Nr. 1; Indskriften overskaaret af et Jernanker. 3) (Fig. 5 og 11) 1450.»Obiit mcdl Stephanus sacerdos«(»1450 døde Præsten Stephan«). Fordybede Minuskler. Midt paa Stenen er indristet en Kalk, hvorover Hostien, flankeret af to Nøgler 11. Indhugget i en Kvader i Korets Sydmur.

9 FLADE KIRKE 991 Fig. 11. Flade. Ligsten (S. 990). H. M Gravtræer fandtes paa Kirkegaarden tre næsten fortærede Gravtræer (M.-Petersen). Begravelse 12. Peder Winter til Randrup og Jomfru Helvig Kaas var tidligere begravet i Kirken. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber , div. Aar (LA. Viborg). Kaldsbog (LA. Viborg). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, C. A. Jensen, E. Moltke og E. Horskjær C. A. Jensen: Alterstolper fra jydske Landsbykirker, i Aarb. f. nord. Oldkynd S. 217 ff. Chr. Søndergaard: Flade Sogns Historie S Thura: Aalborg Stift S. 618 f. S. Abildgaard: Notebog XIII [1767] Bl. 52 v 53 r (NM). R. H. Kruse: Nørrejyllands Mærkværdigheder I S. 41 (NM). F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S. 57 ff. (NM). 1 Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Specifikationer over Konge- og Kirketiender (RA), sml. Efterretninger om Ejerne af Kirker i Henh. til Forordn Fortegnelse over Kirker og disses Ejere 1809 (RA). 4 August F. Schmidt: Danmarks Helligkilder S Sml. Johannes Knudsen: Lucidarius S. 62f. og Ændringen er sandsynligvis blevet foretaget i gotisk Tid af Hensyn til et Korbuekrucifiks. 7 Kirkesyn Aarb. f. nord. Oldkynd S. 217 ff., sml. S. 231 Note 1. 9 Vingerne svarer ganske nøje til to»horsens«- Vinger fra Aale Kirke (Aarhus Amt) med de samme Vaaben, nu i Nationalmuseet. 10 Løffler: Gravsten S Smst. S. 32 Tav. XXIII, Danske Atlas V, 564. Fig. 12. Flade 1785.

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE

Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var

Læs mere

Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED

Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED

Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks 1 til det residerende Kapellani i Tisted, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 29. September 1721

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April

ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED

Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged

Læs mere

Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sjørrind,»skal i forrige Tider have været et Asylum eller Barfred med sær Privilegio«1, og endnu

Læs mere

Kirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Dragstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til Ole Mortensen Quist i Nykøbing 3.

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE

Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1929 LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der første Gang nævnes 1363 1 som»lillækyrky«, var allerede 1455, ligesom nu, annekteret til Tømmerby. Skønt Præstegaarden

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Østløs, set fra Sydøst. V. H. 1929 ØSTLØS KIRKE VESTER-HAN HERRED Kongen havde 1666 Patronatsretten til Kirken 1. 10. November 1694 blev Kirken med Jus patronatus tilskødet Kammerassessor Niels

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED H. M. 1936 Fig. 1. Sundby. Ydre, set fra Nordøst. SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev uden Kaldsret ved kgl. Skøde af 24.

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Lødderup var vistnok et eget Sognekald 1499 1, men 1555 Anneks til Nykøbing sammen med Elsø; nævnte Aar vidste ingen,

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men tilskødedes 3. Februar 1721 Mathias Rosenørn

Læs mere