4. Akkreditering af eksisterende EVA-udbud (17 udbud af læreruddannelsen) 6. Akkreditering af nye EVA-uddannelser og udbud (3 uddannelser og 7 udbud)

Transkript

1 Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet Deltagere fra ACE Denmark: Anette Dørge Jessen, Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen, Lars Pedersen, Dorthe Stadsgaard, Trine Jensen og Rebekka Byberg Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen, Inge Enroth, Kirsten Jespersen, Christian Moldt, Christel Sølvhjelm, Martin Sørensen, Ditte Strandbygaard og Hanne Elsnap Akkrediteringsrådet Afbud: Jesper Højberg Christensen Akkrediteringsrådets møde 2/ februar 2012 Tid: (udvalgsarbejde ) Sted: Studiestræde 5 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af møde 1/2012 (bilag 2.1) 3. Meddelelser fra formand og direktør 4. Akkreditering af eksisterende EVA-udbud (17 udbud af læreruddannelsen) 5. Genakkreditering af søfartsuddannelser (3 uddannelser) 6. Akkreditering af nye EVA-uddannelser og udbud (3 uddannelser og 7 udbud) 2. februar 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rebekka Birkebo Byberg Telefon Telefax E-post rby@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Ca. kl Akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser (46 uddannelser) 8. Drøftelse af, hvor regionalt et erhvervssigte for en uddannelse må være (bilag 8.1) Ca. kl Afrapportering fra operatørerne: beslutningsgrundlag for afslag og betingede (bilag 9.1 og bilag 9.2) 10. Kommende møder (bilag 10.1) 11. Evt.

2 Ca. kl Udvalgsarbejde om metaakkrediteringsemne 3 Deltagere: Christian Thune (formand), Bodil Due og Steen Pade Deltagere fra ACE Denmark: Steffen Westergård Andersen, Lars Pedersen, Jonas Bech Hansen, Mette Reinholdt, Sami Stephan Boutaiba, Rikke Warming og Rebekka Byberg Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen, Inge Enroth og Martin Sørensen Side 2/2

3 Bilag 2.1 Referat af møde 2/2012, 12. januar 2012

4 Referat Deltagere: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Agnetha Bladh, Lone Broberg, Jesper Højbjerg Christensen, Bodil Due, Stina Vrang Elias, Steen Pade og Kira Vinberg Deltagere fra ACE: Anette Dørge Jessen, Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen (deltog i punkt 4-6), Rebekka Byberg og Trine Jensen Deltagere fra EVA: Agi Csonka (deltog i første halvdel af punkt 4), Tue Vinther- Jørgensen (deltog i punkt 4-5) og Inge Enroth (deltog i anden halvdel af punkt 4 og punkt 5) Akkrediteringsrådet 26. januar 2012 Referat af Akkrediteringsrådets møde 1/ januar formanden bød velkommen til mødet. Ad 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer. Ad 2. Godkendelse af referat af møde 7/2011 Referatet blev godkendt og rost. Ad. 3. Meddelelser fra formand og direktør Søren Barlebo Rasmussen (SBR) fortalte, at der d. 13. januar er møde med professionshøjskolernes rektorformand og EVA med henblik at drøfte fremtidens akkrediteringssystem. SBR vil på mødet formidle nogle af Rådets overvejelser. SBR informerede desuden om, at AC holder en konference d. 16. januar med titlen Tid til tillidsreform for universiteterne: Frihedsgrader og fælles ansvar, hvor uddannelsesministeren er på talerlisten. SBR og ACEs ledelse deltager. SBR har desuden aftalt møder med Martin Teilman (AC) og Michael Christiansen (formand for bestyrelsesdelen, Danske Universiteter) om blandt andet deres syn på akkreditering. Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Rebekka Birkebo Byberg Telefon Telefax E-post rby@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr. Side 1/1 SBR fortalte derefter, at ADJ, SBR og Christian Thune (CT) har haft et møde med Jens Oddershede, hvor det nye system og processen omkring indførelsen blev drøftet. ADJ nævnte, at de også talte om overvejelserne vedrørende K1 og K5, og at Jens Oddershede havde været positivt stemt så længe der blev informeret klart om evt. ændringer. ADJ, Steffen (STWA) og Sami Stephan Boutaiba (SSB) har efterfølgende drøftet overvejelserne om K1 og K5 i Uddannelsesudvalget i Danske Universiteter. Bodil Due (BD) nævnte, at rigsrevisionens udmelding om kvalitetssikringssystemerne på universiteterne havde været lidt overraskende, da rigsrevisionen på baggrund af materiale fra ACE pegede på, at tre universiteters interne kvalitetssikring vurderes til enten at være delvist tilfredsstillende eller

5 ikke tilfredsstillende. Uden at nævne, hvilke tre universiteter, det drejer sig om. Det har skabt en del røre på universiteterne. SBR fortalte, at Jørgen Øllgaard fra fagbladet Forskerforum har kontaktet SBR for at få oplysninger om sagen. SBR mente, at Rådet selvfølgelig bør oplyse om, hvilke universiteter der er tale om, og fremhævede samtidig, at problematikken omkring RUC og CBS ikke længere er aktuel. Ekstra oplysninger, herunder om efterfølgende forløb: SBR har flere gange forgæves forsøgt at få fat i Jørgen Øllgaard for at stille sig til rådighed med oplysninger og kommentarer i øvrigt. Jørgen Øllgaard har efterfølgende skrevet i Forskerforum, at Anette Dørge Jessen ikke har ønsket at oplyse, hvilke 3 universiteter det drejer sig om. Der har efterfølgende været et 20 spørgsmål om det, som ministeriet har besvaret med bidrag fra ACE. Fremadrettet vil ACE meget hurtigt informere om omstændigheder på hjemmesiden mm., således at der hurtigt kommer klarhed om de faktuelle forhold Til sidst under punkt 3 blev forretningsordenen sendt rundt, så rådsmedlemmerne kunne underskrive den. Ad. 4. Drøftelser vedrørende et nyt system Side 2/2 SBR indledte punktet med at fortælle, at der siden Charlotte Sahls udmelding om et nyt system har været en god dialog med Videnskabsministeriet og andre aktører. Med valget kom processen på stand-by, men nu er der et window of opportunity, som Rådet kan benytte til eksempelvis at lave et nyt positionspapir. ADJ holdt derpå oplæg om de hidtidige tanker om/udviklinger mod et nyt system. Charlotte Sahl lancerede ideen om et nyt system med fokus på institutionsakkreditering for 2 år siden. Siden da har flere positionspapirer cirkuleret, indtil valget satte drøftelserne på pause. Nu er der ny minister, og forhandlingerne er i gang igen. Der er endnu ikke et papir om ministerens holdninger til et nyt system. Han er blevet præsenteret for forskellige overvejelser af sit embedsværk, men han skal have et mandat fra regeringen, før han kan melde noget offentligt ud. ADJ gennemgik derefter de hidtidige modelovervejelser, hvor der er to nye indføjelser: at der skal være et samlet akkrediteringssystem for det videregående uddannelsesområde, og at der ligesom på det tidligere UVM-område tænkes i en screening af den samfundsmæssige relevans på universitetsområdet Agi Csonka (AC) tilføjede, at institutionerne på det tidligere UVM-område nogle gange har svært ved at se, hvad der foregår i ministeriets screening og hvordan arbejdsdelingen mellem ministerium og operatør/råd er. Arbejdsdelingen kan derfor med fordel tydeliggøres. ADJ gennemgik derefter elementer i de hidtidige modelovervejelser: - Aggregeringsniveauet for institutionsakkreditering, hvor Rådet lægger vægt på institutionsniveauet med henblik en klar ansvarsplacering hos den øverste ledelse.

6 - Stikprøvekontrollen, som formentlig skal være en del af det nye system. Både genstandsfeltet for stikprøver og konsekvenser skal defineres nærmere - Muligheden for efter en positiv akkreditering at have løbende faglige dialoger og tjek af, om standarden holder. - Incitamenter og konsekvenser muligheden for at en positiv akkreditering f.eks. giver øget frihed til at oprette nye uddannelser, og at man ikke underlægges en turnusplan med akkreditering af hver enkelt uddannelse. Yderligere nævnte konsekvenser i relation til afgørelseskategorier var: positiv (først institutionsakkreditering om 5-7 år), betinget (opfølgning efter 3 år, turnusplanen måske reduceret fortsætter, universitetet kan ikke selv oprette nye uddannelser) og afslag/ikke-tilfredstillende (opfølgning efter 1 år. Indtil da er der fuld turnusplan, og ingen frihed til at oprette nye uddannelser). Agneta Bladh (AB) spurgte, hvad der sker, hvis fakulteterne får forskellige vurderinger? ADJ svarede, at man hæfter kollektivt, men i opfølgningen vil have mulighed for at fokusere på det, der faldt igennem. ADJ sagde endeligt, at systemet med uddannelsesakkreditering fortsætter, indtil universitetet opnår en positiv institutionsakkreditering. Side 3/3 ADJ talte derefter om Rådets sidste papir, som blev sendt til ministeren. Her var temaerne: Udvikling og kontrol er ikke hinandens modsætning, men skal gensidigt styrke hinanden. Kontrollen ligger mest tydeligt i stikprøverne. Styrket faglig dialog kan finde sted før, undervejs og som opfølgning i forbindelse med akkreditering. Præcise standarder med plads til forskelle. Fokus på kvalitetskultur på den enkelte institution Inddragelse af aftagere - institutionerne har hele tiden skullet vise, at de er i kontakt med aftagerne. Akkreditering kombineret med stærk videnscenterfunktion der skal være et tværgående blik. ADJ fortalte, at den foreløbige køreplan tyder på implementering af et nyt system fra januar Den korte tidsplan peger på dialog med kerneinteressenter i februar-april (blandt andet Rådet). Parallelt hermed er der drøftelser med regeringspartierne og forligspartierne bag akkrediteringsloven, i april kommer et forslag i høring og fra maj er der behandling af høringssvar. Det forventes, at der er lovforslag i oktober med politisk vedtagelse i december. SSB tilføjede, at tidsplanen måske også kan blive urealistisk, fordi der ikke har været så meget dialog med professionshøjskolerne endnu. ADJ nævnte, at et Rådsseminar om det nye system formentlig ville ligge godt i marts. AC sagde, at EVA i sin dialog med det tidligere Undervisningsministerium har slået til lyd for, at der skal være en møderække om kvalitet på et generelt niveau, der vil få universiteterne og de andre institutioner til at tale sammen om et nyt

7 system, og hvad det skal kunne. AC sagde desuden, at det skal tilstræbes, at man ikke går til teknikaliteter for hurtigt. Jesper Højberg Christensen (JHC) støttede op og tilføjede, at der skal være rum for en dialog mellem de centrale aktører, der kan skabe en klar bevidsthed om hensyn i et nyt system. JHC mente også, at det ville være godt med et seminar til at sætte gang i drøftelserne. Kira Vinberg (KV) spurgte til EVA s erfaringer med auditering af VIA. Tue Vinther-Jørgensen (TVJ) fortalte, at erfaringerne er samlet i et notat. TVJ uddelte notatet senere på mødet. Derefter holdt SBR oplæg om sine overvejelser i forhold til et nyt system. Han indledte med at skitsere NOVO s system - som det var før i tiden for at illustrere, hvordan der med et audit-system kan foretages kvalitetssikring/-styring med udgangspunkt i nogle mere overordnede værdier, som forpligter de forskellige Novo-virksomheder til at varetage et bredt samfundsmæssigt ansvar SBR sagde, at formålet med indledningen var at vise, hvordan organisationer kan drives ud fra ejernes interesser - uden at dræbe ledelsesansvar og frihedsgrader. Side 4/4 SBR opsummerede: i de sidste 5 år er udviklet et solidt og retfærdigt system det siger uddannelsesledere også. Men topledelsen på universiteterne er ikke helt enige. På topledelsesniveau har man ikke taget kvalitetssikring som sikring af statens interesser til sig. Han fremhævede, at balancen mellem tillid og kontrol har været til debat de sidste ti år, og at der blandt fagfolk er rimelig enighed om, at kontrol og tillid ikke er gensidigt udelukkende, men skal kombineres for at opnå den bedst mulige effekt. SBR foreslog derfor, at Rådet skal være progressivt i forhold til konsekvenser og eventuelt overlade det til universiteternes egne bestyrelser at drage konsekvenser af en institutionsakkreditering. SBR sagde også, at Rådet skal være forsigtigt med ikke at få alt for præcise standarder som grundlag for rådets virksomhed. De giver en formalisering af systemet, og de gør, at institutionsledelsen ikke tager ansvar. Der skal være en standard, men ikke en formaliseret fluebensagtig standard. Efter SBR s oplæg gik den fælles drøftelse i gang. Den blev inddelt med, at tremandsgrupper summede over temaer i 10 minutter. Herefter præsenterede grupperne deres tanker: Gruppe 1: CT sagde, at ESG erne er et grundvilkår. Derfor kan man ikke kun følge institutionernes egne målbeskrivelser. I SBR s model er uddannelsesinstitutionerne omdrejningspunkt. I ESG erne er det studerende og aftagere. Det skal Rådet huske på, når det nye system diskuteres.

8 Stina Vrang Elias (SVE) var desuden forbeholden overfor, om bestyrelserne kan påtage sig et samfundsmæssigt ansvar i forhold til nye uddannelser. Kan de have det horisontale blik? Steen Pade (SP) nævnte, at man i forvejen har et system i det offentlige, der kan udtale sig, men intet andet: Ombudsmanden, der har stor legitimitet. Rådet ville ikke kunne opnå samme legitimitet uden at træffe afgørelser. Lone Broberg (LB) sagde med reference til Novo-eksemplet, at ledelsen formentlig ville blive skiftet i Novo, hvis de dumpede i en audit. Hun mente, at systemet skal være effektivt og smidigt med konsekvenser, som bestyrelse og ledelse har stor respekt for. Gruppe 2: BD sagde, at bestyrelsen skal involveres og føle, at det er deres ansvar. Hun har mere tillid til de nye bestyrelser og til, at de vil være aktive og løfte opgaven. Men de faglige led skal ikke glemmes. De skal inddrages med præcise standarder for, hvordan de faglige led indgår i kvalitetsarbejdet, og hvordan man følger op. Samtidig skal der være rummelige kriterier, så det ikke bare bliver noget udvendigt. Desuden skal det være bestyrelsens ansvar, at tingene fungerer. BD tilføjede, at målet er, at kvalitetskulturen trænger ind alle steder. Side 5/5 SSB spurgte, om der i systemet skal være plads til, at der kan være forskellige standarder for kvalitet? F.eks. at man et sted siger, at 70 procent må falde fra, mens man et andet sted siger 20 procent. BD svarede, at der skal være en vis ensartethed, men at universiteterne er meget forskellige CT tilføjede, at inden for en fit for purpose -logik er der mulighed for, at man nogle steder f.eks. vælger at sige, at forskning ikke er det centrale. Det kan man ikke i vores system på nuværende tidspunkt, fordi standarden er meget specifikt defineret. TVJ tilføjede derefter, at det, at de studerende når et niveau, som er beskrevet i kvalifikationsrammen, kunne være standarden. At institutionen sikrer procedurer, der sandsynliggør dette. Gruppe 3: ADJ fremhævede, at der i gruppen var sympati for at ansvarliggøre bestyrelserne, men ikke helt tillid til, at de kan løfte ansvaret. Og at overlade ansvaret for at bruge resultaterne af en institutionsakkreditering til bestyrelserne kan betyde, at systemet ikke bliver så gennemsigtigt. AB sagde, at Rådet skal kontrollere, at bestyrelse og ledelse tager ansvaret, men at man aldrig skal tage ansvaret bort fra bestyrelse og ledelse. Hun tilføjede, at konsekvensen for et fakultet, som klarer sig dårligt i akkrediteringen, kunne være, at fakultetet ikke kan oprette nye uddannelser. Om dekanen eksempelvis også skal afskediges, det er ledelsens og bestyrelsens beslutning.

9 Gruppe 4: SSB indledte med at sige, SBR s model uden konsekvens minder om et auditsystem, hvor den faglige dialog skal være konsekvens i sig selv. SSB nævnte desuden, at gruppen havde diskuteret, at der i et nyt system skulle være mulighed for at rykke mere akut ud, hvis der var klare tegn på kvalitetsbrister. Det kunne f.eks. være en situation, hvor noget bliver blæst op i medierne. JHC tilføjede, at institutionsakkreditering skal bidrage til at gøre de mange uddannelser bedre. Målet i et institutionsakkrediteringssystem er samtidig at sikre en linje for det samlede udbud. Det skal Rådet tage op. SSB tilføjede, at et system uden konsekvenser risikerer at miste en del af sin troværdighed. I dag ses det netop ved betingede akkrediteringer, at universiteterne er forpligtede til at gøre noget ved problemerne. Side 6/6 BD tilføjede, at det er forkert at sige, at SBR s model ikke har konsekvenser, hvis der er konsekvenser for ledelsen. SP påpegede, at det efter hans mening vil være fatalt, hvis man får et system, hvor der ikke er afgørelser. Grunden til, at der i det nuværende system finder læring sted i høringsfasen, er fordi universiteterne bange for konsekvensen ved en dårlig afgørelse. Herefter var der en længere dialog om udbuddet af nye uddannelser KV spurgte ind til, hvordan det det regionale udbud sikres. SSB svarede, at spørgsmålet om regional dækning var karakteristisk for professionsuddannelserne, men ikke havde været centralt fsva. universiteterne. Den regionale dækning var således også en del af screeningen i ministerierne. AB var imod, at uddannelsesministeriet skal screene universitetsuddannelser og mente, at Rådet skal ind over. SVE var enig i, at screening ikke er godt. Politikere har ikke nødvendigvis fingeren på pulsen i forhold til, hvad der er brug for. Der skal laves nogle kriterier i systemet, som gør, at vi får et balanceret udbud. JHC sagde, at det skal tænkes ind, at der skal være koordinering af styringsmekanismer. Han tilføjede, at en screening som minimum skal svare på, hvorfor der er brug for uddannelsen, og hvorfor den foreslåede nye uddannelse ikke bare en specialisering. AC mente, at et nøgletalssystem bliver vigtigt, når vi går over til institutionsakkreditering. Der skal tænktes over, hvad der skal måles på.

10 KV foreslog, at konsekvensen stadig kunne ligge på uddannelsesniveau? Og hun spurgte ind til, hvordan man laver kriterier for kvalitetskultur. Endelig tilføjede hun, at det kunne være godt med studenterinddragelse, f.eks. at de studerende inddrages i at lave opfølgningsplanen BD mente, at der skal være rammer for oprettelse af nye uddannelser. Lige nu er der nogle universiteter, der laver enormt mange nye uddannelser, mens andre har nogle linjer for oprettelser af nye uddannelser. BD spurgte også ind til, hvad Undervisningsministeriet har brugt screening til, og hvordan Uddannelsesministeriet ville bruge screeningsretten, hvis de fik sådan en? AB tilføjede, at det er vigtigt at se på, hvordan skellet mellem betinget og klart nej skal se ud. CT fremhævede, at hans erfaringer med screeninger viser, at embedsmændene i Uddannelsesministeriet også tager i betragtning, om ministeren kommer i politisk uvejr på grund af en screening. Han tilføjede til den tidligere diskussion, at der med klare standarder i et nyt system hurtigt kan komme en form for følgagtighed fra institutionernes side. Side 7/7 KV ville gerne ind på, hvordan audit-trails skal fungere, og om det stadig er planen, at der skal være to spor. ADJ nævnte, at man ikke slipper for det nuværende system, før der foreligger en positiv institutionsakkreditering. Efter gruppernes oplæg samlede Søren op på diskussionen med følgende konklusioner: 1) Der skal være konsekvenser. 2) Screening i ministeriet er ikke hensigtsmæssigt, og derfor må institutionerne eller Rådet tage ansvaret. 3) Videnscenter skal levere nøgletal på tværs. Kvalifikationsrammen kunne være et bud på noget, som kan bidrage til at sætte en standard. 4) Grundloven hedder ESG, men systemet skal være så fit-for-purpose som muligt. 5) Institutionerne skal tage ansvar. 6) Der skal være stadig være læring og udvikling i de faglige miljøer som følge af systemet. 7) Systemet skal både videreudvikle de mange gode uddannelser (fokus på kvalitetskultur, læring og ansvarlighed her tager institutionernes ledelse konsekvensen), samt fange de brodne kar og sætte særligt fokus på nye uddannelser (stramme kriterier og compliance her tager Rådet konsekvensen). CT påpegede, at der kommer til at være et clash mellem den læringsproces, som universitetet selv skal tage ansvar for, og de bologne-principper, som Rådet skal baseret sig på. Til dette svarede SBR, at det er centralt at høre institutionerne, hvordan de selv tager ansvar for ESG er?

11 KV spurgte, om de brodne kar både kan være på institutionsniveau og på uddannelsesniveau. AC kommenterede, at hvis man begynder at definere et broddent kar, så kommer man ind på minimums-tankegangen igen. TVJ supplerede med at sige, at der i 1990 erne var et tillidsbaseret system, så blev det nuværende meget detail-orienterede system indført, og nu kommer der en modreaktion igen. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at der nu skal laves et levedygtigt system, som både kan fange brodne kar og se på udvikling af kvalitetskultur på institutionsniveau. Steffen Westergård Andersen (SWE) mente, at det er svært at skabe udvikling, hvis den ene part sidder med konsekvenserne i lommen. I et klart udviklingsspor skal konsekvenser derfor ikke være så markante. Han påpegede også, at der i forbindelse med screening skal skelnes mellem screening af kvalitet og screening i forhold til ansvarlighed på tværs. Hvis Rådet påtager sig den sidstnævnte opgave, så kræver det et skøn, som ikke kan basere sig på standarder. SP spurgte, om det er blevet begrundet, at screening af universitetsuddannelser skal lægges ind igen? SBR svarede, at rationalet formentlig er, at institutionerne gerne vil slippe for uddannelsesakkreditering, og at politikerne vil have hånd i hanke med udviklingen. JHC mente, at screening giver mere mening, hvis Rådet foretager den, end hvis ministeriet gør det. Side 8/8 JHC fortsatte med at påpege, at 80 procent af uddannelserne er gode og kan gøres endnu bedre. Det skal det nye system sætte fokus på. Men det nye system skal ikke kunne ramme de brodne kar. De skal fanges på en anden måde, eksempelvis via studerende, som klager over deres uddannelse. BD sagde, at man også kunne forestille sig, at institutionerne selv henvender sig, hvis de har problemer på eksisterende uddannelser det kunne være i institutionernes interesse. Men for nye uddannelser skal der være kontrol. AB vendte tilbage til, at ansvaret overordnet skal ligge hos institutionerne, men at et nyt system skal have mekanismer til screening af nye uddannelser. SVE havde en instinktiv fornemmelse af, at tillid til institutionerne ville være godt, men hun nævnte, at hun ikke har ikke set, at den er berettiget. Landskabet for nye uddannelser (og ansøgninger) viser f.eks., at universiteterne ikke selv kan regulere. SBR samlede derefter op igen, og skitserede et overordnet system, som kobler fire forskellige dele: 1) Det nuværende system skal udvikles og fungere som overgang. 2) Det nye system skal fokusere på udvikling og læring inden for kvalitetskultur, men skal leve op til ESG. Kontrol og konsekvens skal ligge på institutionerne selv. 3) De brodne kar skal håndteres af akkrediteringssystemet 4) Der skal være ekstern kontrol af udbuddet af nye uddannelser, indtil institutionerne har bevidst, at deres gene kvalitetssikringssystemer kan se horisontalt på udviklingen af nye uddannelser.

12 SBR spurgte derpå, om systemet skal begynde med sikring af nye uddannelser og fokus på brodne kar, og derefter gå til kvalitetssikringsniveau, når det andet har vist sig at fungere, eller om man gå den anden vej begynde med kvalitetskulturen, og hvis dette ikke er i ordnet, så leder man efter brodne kar og akkrediterer nye uddannelserne? SBR mente umiddelbart, at forslag nummer to er det bedste. AB påpegede, at man kommer ned i deltaljen, når man bruger trails. CT supplerede med, at der er to forskellige slags stikprøver. Audit-trails, der ser på, om kvalitetssikringssystemet fungerer i praksis, om procedurer bliver overholdt osv. Men audit-trails siger ikke noget om kvaliteten af de enkelte uddannelser. En anden slags stikprøve er, at man sender et panel ud og ser på den faglige kvalitet af uddannelsen. SBR tilføjede, at Rådet skal se på kvalitetssikringspolitikken, se at den lever i praksis og efterprøve den ud fra nøgletal. CT bemærkede, at ordet selv-evaluering er udgået. Institutionerne kunne have en forpligtigelse til at lave en årlig selv-evaluering, som Rådet kunne tage fat i. SBR tilføjede, at i audits skal institutionerne præsentere en selv-evaluering, og efterfølgende er der en proces med et panel, som kigger på nøgletal og hvordan det hele hænger sammen. Side 9/9 AB nævnte, at der kun kigges på resultater i Sverige. Sådan kan man vise, at studenterne lærer noget. Hvis man i en institutionsakkreditering skal vise, hvordan man når gode resultater med sit system, kunne det være, at der skulle kigges på resultater? SBR tilføjede, at institutionerne i selv-evalueringen skal vise, at deres politik virker og skaber gode uddannelser. BD bragte censorinstitutionen op som eksempel på, at der er rigtig meget kontrol i forvejen. ADJ tilføjede, at vi har et dualistisk system med eksternt censorsystem og et akkrediteringssystem. SBR vendte tilbage til, at Rådet ikke vil have screening, og at Rådet gerne vil give mulighed for selv-akkreditering. Men der skal vises ansvarlighed omkring kvalitetssikring og især kvalitetssikring af nye uddannelser. SBR sagde, at indtil institutionerne får selv-akkrediteringsret, så screener Rådet, men derefter gør de det selv. Inge Enroth (IE) tilføjede, at det skal beskrives præcist, hvad der forventes af institutionerne, før de kan få ret til at blive selv-akkrediterende. JHC var skeptisk overfor screeningen og havde svært ved at se, hvem der skal have det horisontale blik ude på institutionerne. SBR kunne godt følge JHC, men ville gerne sætte fokus på tillid og ansvar og håbe, at en del af bestyrelsesformændene kan løfte ansvaret inden for to år. SP satte spørgsmålstegn ved, om bestyrelsesformændene vil have ansvar for det horisontale blik? Han nævnte også, at han umiddelbart ikke mente, at screeningen skal tilbage til embedsmændene. Men er Rådet rustet til at screene? Så skal Rådet

13 have redskaber det ikke har i dag. SP gjorde yderligere opmærksom på, at screening kan have den akilleshæl, at folk vil sige, at Rådet ikke skal tage den slags politiske beslutninger. CT vendte tilbage til bestyrelserne og var enig med SP i, at det er svært at give dem ansvaret. Derfor mente han, at bestyrelseselementet skal nedtones. KV var betænkelig ved, om det bliver tillid på bekostning af uddannelser. BD var særligt nervøs for nye uddannelser. Hun mente, at bestyrelsesformændene er sultne efter at få mulighed for at markere sig og de bedste vil gerne være med til at løfte ansvaret. Men BD ville være betænkelig ved at give markedet fri. BD foreslog derfor en inkubationsperiode, hvor Rådet holder øje med, hvordan ansvaret bliver løftet. Hvis institutionerne efter to år har levet op til ansvaret, kan de få den rigtige frihed. AB spurgte, om det var en idé at skelne mellem rigtig dyre og billigere nye uddannelser. Ellers kan frihed til universiteterne blive bekostelig. SP tilføjede, at i forbindelse med nye uddannelser er det vigtigt at tænke på, at universiteterne lever af at producere STÅ. SVE påpegede, at der ofte er meget få studerende på nye uddannelser. Det handler derfor ikke kun om at producere STÅ. Det handler også om forskere, som gerne vil skabe nye uddannelser og nye miljøer inden for deres eget felt, og som måske ikke er i en tæt dialog med institutlederen. Side 10/10 ADJ sagde, at hun godt kan følge tanken om inkubationstid. Hun tilføjede, at et vigtigt krav i et institutionsakkreditering er at se, hvad er det for processer, man har for nye uddannelser, og hvordan forskningen på institutionen passer med de nye uddannelser. SSB påpegede, at alt hvad Rådet laver skal have en så solid faglig forankring som overhovedet muligt. Uden et meget solidt fagligt ophæng bliver screening meget let politisk og dermed også mere holdningsbaseret. Det skal rådet være opmærksom på og derfor kan det være uhensigtsmæssigt for Rådet at tage sig af screeningen. Endelige sagde TVJ, at tillidsvejen godt kan tale for en kortere periode mellem dialogerne mellem institutionerne og Rådet. Så er tankegangen present hos institutionerne. AB tilføjede, at perioden kan veksle alt efter, hvordan akkrediteringen er gået. Søren rundede af og takkede for en god diskussion. Han foreslog, at formandskabet og sekretariatet laver et officielt papir om Rådets overvejelser, som sendes rundt til Rådet. Det var der tilslutning til i Rådet. Det blev desuden besluttet, at der skal være et seminar om det nye system ultimo marts. Ad. 5. Drøftelser vedrørende den videre udvikling inden for rammerne af det nuværende system SBR indledte punkt 5 med at sige, at Rådet har også ansvar for det system, der ér opbygget, og at det godt kan videreudvikles. Derefter var der oplæg:

14 Oplæg ved Anette Dørge Jessen om udviklingen i relation til universiteterne: udvikling i vurdering af K5 og mulig udvikling af K1: ADJ fortalte, at Rådet har drøftet K5 på systemniveau og praksisniveau. Praksis har været, at så længe ét niveau er tilfredsstillende, så kan man ikke komme ned i en ikke-tilfredsstillende vurdering af K5. I de to sidste runder var der 20 procent, der havde problemer på uddannelsesniveau til trods for et velbeskrevet system. Det er en indikator på, at der ikke er en automatisk sammenhæng mellem et velbeskrevet system og en fungerende praksis. Derfor er der god grund til at videreudvikle vurderingspraksissen. ADJ gennemgik derefter, hvad der i fremtiden kan være centralt, når man ser på, om et system fungerer i praksis: 1) at der er en praksis for, at man løbende sikrer undervisningens kvalitet ved evalueringer, 2) et velfungerende informationssystem og 3) en klar ansvarsfordeling. ADJ sagde derefter, at denne nye vurderingspraksis skal meldes ud til institutionerne. Rådet vil kunne se den nye praksis allerede i rapporterne til junimødet. Side 11/11 ADJ gik derefter videre til K1 og sagde, at K1 metodisk er det svageste led i kæden. Især punktet om, at institutionen skal sandsynliggøre, at aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelsen, og at de har behov for uddannelsens kompetenceprofil, herunder i relation til beslægtede uddannelser. Her bliver det et skøn fra operatørens side. Erfaringerne fra 2011 viser, at de fleste uddannelser formår at vise, at aftagere har et behov for uddannelsen. Men der er også eksempler på, at de involverede aftagere ikke har set eller forholdt sig til en studieordning eller kompetenceprofil. Det, der især er problematisk, er, hvilket materiale aftagerne får, når de skal vurdere beslægtede uddannelser, og ofte har aftagerne ikke forholdt sig til beslægtede. ADJ kom derfor med følgende præciseringsforslag til vejledningen: - aftagerne vurderer behovet for uddannelsen på baggrund af: kompetenceprofil, oversigt over moduler/faglementer, foreløbige faglige mål for moduler/faglementer og erhvervssigte/relevante jobfunktionerne. På mødet d. 11. januar med Uddannelsesudvalget på Danske Universiteter var holdningen, at det går imod kompetencetænkningen, at aftagere skal se på moduler. Men ADJ mente, at i det omfang aftagerne primært skulle forholde sig til kompetenceprofiler, så skal kompetenceprofilerne være mindre generiske. SSB tilføjede, at aftagerne skal præsenteres for noget, som de kan vurdere ud fra. Og på mødet d. 11. var holdningen altså, at aftagere kan vurdere kompetenceprofiler, men ikke moduler. BD mente, at problemet ligger et andet sted: at aftagerne er travle folk, som måske ikke altid har tid til at sætte sig ind i tingene. Derfor siger de ofte god for ting som at der er et behov for en uddannelse, uden at det er på et godt grundlag. JHC og SVE tilsluttede sig dette.

15 CT sagde, at løsningen kunne være, at institutionerne skulle begrunde specifikke valg af aftagere, og nedtone aftagerpanelerne. JHC tilføjede, at institutionen skal forklare: - om det ikke konkret er muligt for institutionen at dække et behov ved at udvikle en toning af en allerede eksisterende uddannelse - hvordan udviklingsprocessen for en ny uddannelse har set ud, herunder hvilke refleksioner institutionen har om behovet for uddannelsen. SBR foreslog, at man i stedet for at uddybe bekendtgørelsen i ACE s vejledning skulle give en overordnet vejledning. Det ville trække i retning af ansvarliggørelse. AND tilføjede, at det i hvert fald ikke giver mening at uddybe noget, som man ikke rigtig stoler på i forvejen. Til slut sagde ADJ, at ACE udarbejder forslag til ændring i vejledningen, som Rådet får per mail. Derefter er der høring i 14 dage på universiteterne, og ændringerne får derefter virkning fra nye ansøgninger 1. maj TVJ opfordrede til, at der i udarbejdelsen af forslaget kunne hentes inspiration i EVA s vejledning. Side 12/12 SWA sagde, at normalt får universiteterne besked om ændringer mindst 3 måneder før, og at det kan være svært for universiteterne at få nye krav mit i processen. SVE mente, at dette ganske rigtigt var vigtigt at være opmærksom på. AND svarede, at universiteterne vil blive informeret. SBR afsluttede med at sige, at der skal kigges på ACE s vejledning, men også på EVA s vejledninger på et tidspunkt. Derefter var der oplæg ved SSB: Oplæg ved rådssekretariatet: Fælles drøftelse af gode eksempler/mindre gode eksempler på beslutningsgrundlag ud fra elementer fra ACE- og EVA-rapporter: SSB nævnte kort, at sekretariatet i bilaget til dagsordenen havde skitseret nogle elementer, som skal være i et godt beslutningsgrundlag: 1) En indstilling, der går på tværs, 2) Klare opsamlinger på kriterievurderinger - herunder en balanceret afvejning af negativt og positivt, 3) Klare begrundelser også for delvurderinger, 4) Faglig udfoldelse af argumenter med reference til faktuelle forhold og 5) En sproglig kobling mellem kriterievurdering og kriterieformulering/uddybning i vejledning. SBR tilføjede konkluderende, at opsamlinger af forskellig art altså er gode at have i rapporter. KV roste notatet, og var meget enig i konklusionerne. JHC mente, at man groft sagt kan sige, at indstillingen er central, og at resten er bilag.

16 SWA mente f.eks., at operatøren giver Rådet noget i munden ved at lave en samlet indstilling på tværs af kriterier. KV mente, at operatøren alligevel kommer med en konklusion i form af indstillingen. SWA understregede, at ACE også gerne komme med en samlet indstilling. Men hvordan får man formidlet, at en eventuel samlet indstilling fra operatøren ikke nødvendigvis er det, som er afgørende for Rådet. Hvad skal der så eksempelvis kigges på i en genakkreditering? SSB fremhævede, at behovet for en opsamlende indstilling blandt andet opstår meget konkret, når der afgives to forskellige indstillinger i rapporter med ens afkrydsning. Der kan gennemsigtigheden forbedres. Derfor er der et behov for at se samlet på hele uddannelsen og ikke kun på søjler. SBR spurgte ind til, om en samlet indstilling skal stå i indstillingen i rapporten eller i afgørelsesbrevet. I forhold til sidstnævnte er problemet, at afgørelsesbrevene er udgangspunktet for klager, og derfor er de blevet ret juridiske. SBR mente dog også, at Rådet ikke kommer uden om, at en samlet helhedsvurdering vil være godt og at den naturligvis må tage direkte udgangspunkt i de akkrediteringsrapporter, som er resultatet af grundige vurderingsprocesser over længere tid. Side 13/13 SWA tilføjede, at når der er tale om afslag, skal det tydeliggøres, hvad der ligger til grund for slaget. SP mente, at Rådet ikke skal være sagsbehandlende. Hvis der er væsentlig ting, som Rådet er i tvivl om, så går Rådet tilbage til operatøren. Og Rådet kan ikke lave den samme konsistenssikring som operatørerne. Derefter var der oplæg ved SWA: Oplæg ved ACE om projektet Den gode rapport, der arbejder med at forbedre rapporterne for de to primære læsergrupper; institutioner og Rådet: SWA fortalte om projektet, som er i gang. Projektet har Rådets tidligere drøftelser som udgangspunkt, og både Rådet og universiteterne er involveret som interessenter. Udgangspunktet for Rådet er, at der skal være et godt beslutningsgrundlag. Udgangspunktet for universiteterne er, at de gerne vil vide, hvad de skal reagere på og hvorfor. SWE fortalte, at de forslag, der er kommet i dialogen, kredser om mange problemstillinger blandt andet K1 (hvad er niveauet?) og K5 (sammenhæng til de andre kriterier?). Mange forslag handler desuden om tydelighed i sprog. SWE sagde, at der supplerende har været en brainstorm internt i ACE blandt akkrediteringskonsulenterne, som er kommet med forslag - blandt andet, at der skal være synteser på kriterieniveau. Internt er der også blevet stillet spørgsmålstegn ved, om kriterierne bliver gennemgået i den rigtige rækkefølge. Forslaget er at begynde med kompetenceprofilen, som er centralt i flere andre kriterier.

17 SWE fortalte endelig om den videre proces: ACE samler forslagene og laver først en intern drøftelse om forslagene. Derefter er der en drøftelse med formandskabet om forslagene og om den videre proces. SBR tilføjede, at arbejdet hænger meget sammen med logikken omkring kriterier, som er udmøntet i vejledningspunkter, og at man måske skal tænke i overpunkter i stedet. Det vil gøre det nemmere at lave gode rapporter. SBR mente, at der var to muligheder for den videre proces med det arbejde: 1) ACE laver nye rapporter, og så bedømmer Rådet, hvad det synes eller 2) Rådet ser et par prøverapporter og tager derefter stilling til den videre proces. JHC mente, at ACE skal gøre, hvad de synes, er bedst. Han tilføjede, at rapporterne er meget lange, og han stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor en rapport skal være meget lang, hvis uddannelsen er uproblematisk. SWA svarede, at universiteterne generelt er glade for længen på rapporterne. JHC kunne godt forstå den holdning, men mente, at rapporterne måske alligevel skal kortes ned. SBR konkluderede, at der var enighed om linjen, og at ACE sammen med formandskabet arbejder videre herfra. Side 14/14 Derefter udleverede TVJ et papir om akkreditering af de kunstneriske uddannelser og fortalte, at musikkonservatorierne har sammenlagt nogle af deres bacheloruddannelser til en enhedsbachelor. Men der er stadig kun tidligere uddannelsers praksis at tage udgangspunkt i, når enhedsbacheloren skal akkrediteres. Dog er ændringerne ikke større, end man ser på eksisterende universitetsuddannelser. TVJ fortalte desuden, at Kulturministeriet har lagt vægt på, at alle deres uddannelser bliver akkrediteret samtidig, Ad. 6. Akkreditering af ny universitetsuddannelse udskudt fra novembermødet og to Erasmus-Mundus-uddannelser Under punkt 6 blev en uddannelse udskudt fra november-mødet og to erasmusmundus-uddannelser akkrediteret. Ad. 7. Opsamling på dagens drøftelser og den videre proces SBR sagde, at der havde en god diskussion på dagens møde. Derefter konkluderede han, at formandskabet går videre med rapporterne som beslutningsgrundlag. I forhold til det nye system konkluderede SBR, at udviklingsorienteringen skal frem. Ad. 8. Evt. Ad. 9. Kommende møder Under punkt 9 konkluderede Rådet, at næste møde afholdes på én dag: d. 9. februar. Endelig blev det aftalt, at det fremtidige mødetidspunkt for almindelige rådsmøder er kl

18 Bilag 8.1 Kortlægning af inddragelse af regionale aspekter i akkrediteringen af nye uddannelser

19 Notat Modtager(e): Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet Kopi: Ledelsen Ledelsen Kortlægning af inddragelse af regionale aspekter i akkrediteringen af nye uddannelser 1. Formål Akkrediteringsrådet har på sit møde den 6. oktober 2011 bedt om en redegørelse for inddragelsen af regionale aspekter i vurderingen af nye uddannelser. Dette notat belyser, hvorledes regionale forhold har indgået i vurderingen af behovet for nye uddannelser. Notatet analyserer omfanget af ansøgninger om nye uddannelser, hvor regionale aspekter indgår i vurderingen af behovet. Notatet viser, at regionale aspekter kun har spillet en rolle i vurderingen af et begrænset antal uddannelser. Notatet er struktureret som følger: - Principper for vurdering af behovet for nye uddannelser - Overvejelser om akkreditering af nye uddannelser, der inddrager regionale aspekter - Ansøgte nye uddannelser fordelt på universiteterne i perioden ACE Denmarks konkrete sagsbehandling af ansøgninger med regionale aspekter - Konklusion 2. ACE Denmarks principper for vurdering af behovet for nye uddannelser Uddannelsens erhvervssigte o Målrettet brancher/sektorer og jobtyper. Inddragelse af aftagerpanel og/eller relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen Behov for uddannelsen o Relevante aftagere udtrykker et behov for uddannelsen på baggrund af: Uddannelsens kompetenceprofil og niveau En beskrivelse af beslægtede uddannelser Universitetet kan sandsynliggøre et fremtidigt behov for uddannelsen gennem analyse af relevante arbejdsmarkeds- og samfundstendenser. Beskæftigelsen for beslægtede uddannelser o Hvis ledigheden er væsentligt højere for beslægtede uddannelser end hovedområdet på landsplan, skal institutionen sandsynliggøre, at den ansøgte uddannelse medfører en væsentlig bedre beskæftigelsessituation. 31. januar 2012 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandlere Kaspar Pilmark Jan vernholm Groth Jacob Szpilman Telefon Telefax E-post jasz@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/1 Jf. Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2.udgave, 1. marts 2011

20 3. Overvejelser om akkreditering af nye uddannelser med regionale aspekter Vejledningen præciserer ikke, hvorvidt behovet for en uddannelse skal være regionalt, nationalt eller internationalt. Det er således frit for universiteterne, om de vil betone regionale aspekter i ansøgningen. I det omfang universiteterne inddrager regionale aspekter vil dette også indgå i ACE Denmarks vurdering af behovet. I behovsanalysen lægges der vægt på, at et tilstrækkeligt antal relevante aftagere udtrykker et konkret behov for uddannelsen, og at aftagerne forholder sig til beslægtede uddannelser. Der er i den forbindelse en særlig opmærksomhed på, om aftagerne alene dækker virksomheder eller kommuner i den nære omegn, idet disse af andre grunde end de snævert arbejdsmarkedsrelevante, kan være positivt indstillede overfor universitetets ansøgninger om nye uddannelser. Behovet for en ny uddannelse vurderes desuden i lyset af beslægtede uddannelser. Der er ved ansøgninger om nye uddannelser, der i forvejen udbydes på andre universiteter, således en skærpet opmærksomhed på, at der sandsynliggøres et behov for uddannelsens dimittender. Der lægges ligeledes vægt på ledighedstal for beslægtede uddannelser på landsplan. Ved høj ledighed er der skærpet opmærksomhed på, om universitetet sandsynliggør bedre beskæftigelsesudsigter for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. I denne sammenhæng vil dokumentationen af et særligt nuværende eller fremtidigt regionalt behov for uddannelsens dimittender som udgangspunkt kunne indgå i den konkrete vurdering af behovet for uddannelsen. Side 2/2 4. Fordeling af ansøgte nye uddannelser på universiteter I alt har ACE Denmark siden 2007 modtaget 217 ansøgninger om akkreditering af nye uddannelser på landets otte universiteter. I Tabel 1 vises antallet af ansøgte uddannelser fordelt på det enkelte år og på universitet. Tabel 1: Antal ansøgninger om nye uddannelser I alt KU 7 (11 %) 8 (2 %) 3 (8 %) 4 (14 %) 7 (14 %) 29 (13 %) AU 17 (27 %) 5 (13 %) 3 (8 %) 4 (14 %) 12 (25 %) 41 (19 %) SDU 7 (11 %) 6 (16 %) 15 (38 %) 8 (29 %) 5 (13 %) 41 (19 %) AAU 9 (15 %) 6 (16 %) 10 (25 %) 10 (36 %) 14 (29 %) 49 (23 %) RUC 8 (13 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 1 (4 %) 3 (6 %) 14 (7 %) CBS 2 (3 %) 7 (18 %) 1 (3 %) 0 (0 %) 4 (8 %) 14 (7 %) DTU 11 (18 %) 4 (11 %) 6 (15 %) 1 (4 %) 4 (8 %) 26 (12 %) ITU 1 (2 %) 1 (3 %) 1 (3 %) 0 (0 %) 0 (0 %) 3 (1 %) I alt 62 (100 %) 38 (100 %) 40 (100 %) 28 (100 %) 49 (100 %) 217 (100 %) Tallene i parentes angiver det enkelte universitets andel af ansøgninger i det pågældende år.

21 Det fremgår af tabellen, at Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet har ansøgt om flest uddannelser både totalt og de fleste år, hvilket ligeledes fremgår af nedenstående figur, der viser det samlede antal ansøgninger i perioden fordelt på det enkelte universitet. Figur 1.: Universiteternes ansøgninger om nye uddannelser Side 3/3 KU AU SDU AAU RUC CBS DTU ITU For at belyse omfanget af uddannelser, hvor regionale aspekter har indgået i vurderingen af behovet, er ansøgninger om alle nye uddannelser i perioden systematisk gennemgået. I alt er 75 uddannelser gennemgået på denne vis 1. Af disse har vi identificeret 5 uddannelser, hvor universitetet argumenterer direkte for et regionalt behov, forstået som manglende arbejdskraft inden for uddannelsens område i regionen 2. Det drejer sig om følgende uddannelser: - Kandidat i folkesundhedsvidenskab (AAU, 2011), - Kandidat i folkesundhedsvidenskab (AU, 2011), - Master i sundhedsfremme (RUC, 2011), - Bachelor i bæredygtig bioteknologi (AAU, 2010), - Kandidat i medicinalkemi (KU, 2010). 1 Blandt de gennemgåede uddannelser var 63 blevet behandlet af Akkrediteringsrådet, mens 12 var blevet trukket af universiteterne i processen. 62 uddannelser var positivt akkrediterede, mens 1 uddannelse fik afslag på akkreditering. Ingen af de uddannelser, der blev trukket tilbage havde særlige kritiske vurderinger grundet regionale aspekter. To uddannelser (kandidatuddannelsen i climate change, KU og kandidatuddannelsen i socialt entreprenørskab og management, RUC) var ikke færdigbehandlede og indgår derfor ikke. 2 Blandt de gennemgåede uddannelser gør særlige forhold sig desuden gældende for bachelor og kandidat i anvendt filosofi (AAU, 2010) samt Master i matematik (AAU, 2011). Aalborg Universitet argumenterer i disse ansøgninger ikke eksplicit for en regional mangel på arbejdskraft. Det regionale indgår kun implicit for så vidt, at universitetet mangler netop denne type uddannelse, og at der primært inddrages aftagere fra regionen. Disse to uddannelser indgår ikke i analysen af ACE Denmarks praksis for vurdering af regionale aspekter.

22 For at give et nuanceret billede af regionale aspekter i forbindelse med akkreditering af nye uddannelser er følgende kendte uddannelser desuden inddraget fra perioden før 2010: - Master of Business Administration (AAU, 2009), - Bachelor og kandidat i medicin (AAU, 2009), - Bachelor og kandidat i psykologi (SDU, 2009), - Bachelor og kandidat i farmaci (SDU, 2009). 5. ACE Denmarks praksis for vurdering af det regionale behov I alt er der identificeret 12 uddannelser (en bachelor- og kandidatuddannelse tæller i denne sammenhæng som to uddannelser), hvor regionale aspekter er indgået i ACE Denmarks vurdering af behovet. For de 12 uddannelser, hvor universitet har angivet et regionalt behov, har der primært været inddraget regionale aftagere i udviklingen af uddannelserne. Distinktionen mellem regionale og nationale aftagere er ikke klar, men regionale aftagere skal i denne sammenhæng forstås som aftagere, der ligger i geografisk nærhed til uddannelsen, og som derfor kan udtale sig om et regionalt behov for uddannelsen. Side 4/4 I en enkelt uddannelse (MBA, AAU) blev der udelukkende inddraget regionale aftagere i forbindelse med behovsanalysen, idet universitetet tog udgangspunkt i en undersøgelse udarbejdet af Region Nordjylland, der undersøgte de fremtidige kompetencebehov i regionen. På den baggrund blev det vurderet tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det eksisterende arbejdsmarked i Nordjylland vil udvikle sig i en retning, som vil efterspørge kompetencer, der matcher uddannelsens kompetenceprofil, og som andre MBA-uddannelser rent geografisk ikke i tilstrækkelig grad vil kunne dække. Et argument om dimittendernes manglende mobilitet har været inddraget af universiteterne i forhold til 7 af uddannelserne 3. Der har ved vurderingen af enkelte af disse uddannelser (f.eks. MBA, AAU og kandidat i folkesundhedsvidenskab, AAU) været vanskeligheder ved at vurdere belægget for argumentet om dimittendernes manglende mobilitet. For bachelor og kandidat i farmaci (SDU) og bachelor og kandidat i psykologi (SDU) er argumentet understøttet af regionale ledighedstal, der viser betydelig lavere ledighed blandt dimittender end på landsplan. Dertil kommer de regionale aftageres tilkendegivelser af en mangel på arbejdskraft inden for uddannelsens område i regionen. Som eksempel på at regionale aspekter har været udslagsgivende for en delvist tilfredsstillende vurdering af behovet kan nævnes kandidatuddannelsen i farmaci (SDU). Den delvist tilfredsstillende vurdering blev begrundet med, at behovet for kandidatuddannelsens ene toning ikke var fuldstændigt sandsynliggjort, blandt andet på baggrund af manglende regional efterspørgsel blandt aftagerne. 3 KA i folkesundhedsvidenskab, AU; BA og KA i medicin, AAU; BA og KA i psykologi, SDU; og BA og KA i farmaci, SDU

23 På baggrund af de 12 uddannelser kan der generelt konstateres en sammenhæng mellem et angivet regionalt behov for uddannelsen, inddragelse af regionale aftagere i udviklingen af uddannelsen og aftagernes behovstilkendegivelser. 6. Konklusion Samlet kan det konkluderes: 1. Regionale aspekter har kun spillet en rolle i et begrænset antal uddannelser. 2. Regionale aspekter er overvejende, men ikke alene, blevet inddraget ved ansøgninger om nye uddannelser vest for Storebælt. 3. I de tilfælde, hvor der vurderes at være et regionalt behov er der også inddraget regionale aftagere i udviklingen af uddannelsen, og regionale aftagere udtrykker et behov for uddannelsen. 4. I visse tilfælde har det været vanskeligt at vurdere argumentet om dimittenders manglende mobilitet, og dermed at vurdere i hvilket omfang uddannelsen ville dække et regionalt arbejdsmarkedsbehov. Side 5/5

24 Bilag 9.1 Angående den samlede indstilling som del af Akkrediteringsrådets beslutningsgrundlag EVA

25 Notat Til Akkrediteringsrådet Fra EVA Angående den samlede indstilling som del af Akkrediteringsrådets beslutningsgrundlag I dette notat gives der konkrete eksempler på indstillinger til betinget positiv akkreditering og afslag på akkreditering. Baggrunden for notatet er, at Akkrediteringsrådet på rådsmødet 18. november 2011 bad operatørerne om at udarbejde nogle eksempler på, hvordan en samlet indstilling til betinget positiv akkreditering og afslag på akkreditering kunne tænkes at se ud. Formålet skulle være at bidrage til at skabe større klarhed om grænsen mellem betinget positiv akkreditering og afslag på akkreditering, samt tydeliggøre det skriftlige grundlag for rådets beslutninger. Dato Ref msn Side 1/4 EVA har udarbejdet tre cases, som alle er inspireret af tidligere behandlede sager. Første case vedr. en sag i den øvre ende af kategorien betinget positiv, anden case vedr. en sag i den nedre ende af samme kategori, men den tredje case vedr. kategorien afslag på akkreditering. Grundlaget for indstillingerne er vurderingerne af de enkelte kriterier, suppleret med en vurdering af følgende forhold: A. Hvor mange problemområder der er antallet af problemer B. Hvor omfattende problemerne er hvilken karakter og tyngde problemerne har og hvor meget skal der til for at løfte dem C. Om problemerne er forbundne er der sammenhænge der evt. virker forstærkende på problemerne, eller betyder en evt. sammenhæng at det er nemmere at ramme flere problemer samtidigt D. Eventuelle tiltag på institutionen til løsning af problemerne hvor langt er institutionen i at afhjælpe problemerne E. Om det er forsvarligt at lade de studerende fortsætte på uddannelsen under en betinget positiv akkrediteringsperiode (Punkterne er tidligere præsenteret i notat af 11. november 2011: dok.nr ). 1. case: Indstilling I til betinget positiv akkreditering (i i den øvre/gode ende af kategorien) Casen er bygget over en sag, hvor eksperterne har vurderet at der er tre delvist opfyldte kriterier: Kriterium 2 - Aftager og dimittendkontakt: Delvist opfyldt Kriterium 9 - Praktik: Delvist opfyldt Kriterium 14 - Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde: Delvist Opfyldt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H