Webkanban - praktik og refleksion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Webkanban - praktik og refleksion"

Transkript

1 Webkanban - praktik og refleksion Masterafhandling: Interaktionsdesign og Multimedier Per Thykjær Jensen Anslag: Årskort: Kontakt: URL: Vejleder: Nicholai Friis Pedersen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Paludan-Müllers Vej 48 bygning 5620, lokale Aarhus N Danmark Copyright: Per Thykjær Jensen all rights reserved. Opgaven er offentligt tilgængelig og må bruges til undervisning. 1

2 2 Indhold 1 Projekter - en pædagogisk udfordring Problemformulering Begrebet kanban Litteratur - om kanban og pædagogik Fra industri til personlig kanban En kanban skaber en fortælling Kanban som pædagogisk redskab Metode A - Kanban og praksisnær undervisning Dewey: hvordan vi tænker Schön: praksis og refleksion Kanban i relation til Dewey / Schön Mediet er budskabet Dagbog, blog og tænkeskrivning Dagbøger og softwareudvikling Drømme, visioner og softwareudvikling Baym: relationer via sociale medier Hvad er bedst: tavle eller skærm? At nærme sig brugeren Delkonklusion Metode B - Implementering af en webkanban prototype Litteratur Implementering af prototypen Open Source Hvorfor WordPress? Fra ide til ER-diagrammer MySQL databasen Fra server til bruger og omvendt Kanban og klassiske hypermediesystemer Webkanbanen som flerbrugersystem Brugergrænsefladen: menu og ikoner

3 Webkanban-prototypen Open Source og praksisnær undervisning Konklusion Når man skal lære mere end teori Implementering af produktet Webkanban og refleksiv praksis Bilag Installer webkanban på en webserver Koden: Webkanban.php Minimal Kanban Filoversigt Kildefortegnelse Annoteret litteraturliste Software

4 4 Cdrom og links til produktionen Webkanban på multimusen.dk En fungerende prototype kan opleves på multimusen.dk: 1. Gå ind på websiden: 2. Brugernavn: Notung 3. Pasord: ClaVes7net 4. Klik på Kanban nederst i den lodrette menu til venstre. 5. En testkanban åbnes. Webkanbanen kan installeres på en webserver med WordPress, se på side 62

5 5 Resumé Webkanban - the reflective practiconer This thesis is an attempt to develop a web based kanban as a WordPress Plugin. The intended target group for the application is students at the Multimedia Design Programme at Danish business academies. The thesis begins with an observation: often students hide their work with plans. Often these plans are not only hidden but also quite unusable. Perhaps the students are not satisfied with the project planning applications such as OpenProj or MS Project? I began to look for alternatives. In an odd LinkedIn Scrum group I wrote a question: what kind of software do you use in software developing projects? One of the answers really puzzled me. They used pen, paper, magnets and whiteboards for their kanbans. Kanban is an industrial production method from Japan. It was invented around 1950: In 1953, Taiichi Ohno applied the principles of just-in-time and Kanban signals to Toyota s machining factory (Al-Tahat et al. 2001) In this article the word kanban is explained as: Kanban stands for kan- card, ban- signal (ibid.) The kanban concept has been the topic of several academic papers. The paper by (Al Tahat et al. 2001) is mainly mathematical calculations. The paper by (Hung-da and Chen 2008) is a complex industrial solution programmed in PHP and MySQL. Both solutions are not suited for my target group. The inspiration for the webkanban came from a rather personal interpretation af the kanban by (Benson et al. 2009). The kanbans are simplified - and used for the management of personal projects. In most projects the Multimedia Designers work in groups. The groups may be scattered all over the planet. They mostly use the internet as a communication platform. Hence a kanban for that target group should exist on a web platform. It would be naïve to asume that you can solve a teaching problem by exchanging one kind of software with another kind of software. The thesis examined the concepts of Dewey (1909, 1938) and Schön (1987). In Experience & Education (1938) Dewey claims that reflective thinking is the kind of thinking where a human looks for the explanation of an observation. To Dewey this is the highest form of thinking. In "Educating the Reflective Practiconer" (1987) Schön introduces knowing-in-action where we can deliver without being able to say what we are doing : When good jazz mucisians improvise together, they similarly display reflection-in-action. Listening to one another, listening to themselves,

6 6 they feel where the music is going and adjust their playing accordingly. (Schön 1987: 31) Schön distinguishes between two kinds of teaching. Model I (it is)... difficult in Model I worlds to reveal one s private dilemmas or make a public test of one s most important assumptions. In fact this may be the actual situation, when we teach Multimedia Designers. Not following at plan verges on incompetence... Schön and Argyris suggest a solution to the problem, called Model II:... aims at creating a behavioral world in which people can exchange valid information, even about difficult and sensitive matters, subjects private dilemmas to shared inquiry, and make public tests of negative attributions of that Model I keeps private and undiscussable. (Schön 1983: 259) Unfortunately Argyris and Schön concludes that this is more easy to say than to do. Again this might explain why some groups or students prefer to hide their planning methods. But: Under the guise of learning, they actually protect themselves against learning anything new. (Schön 1983: 119) In Part B is the implementation of a webkanban prototype. A WordPress Plugin is programmed. First ER-diagrams are naturalized and transformed into database tables. Then the plugin is programmed using classes from the WordPress API, PHP and MySQL. The inner logic of a MySQL database is used to falsify Manovich s idea of the database as a symbolic form. But the opposition of syntagm vs. paradigm is still valid. Shneiderman s four pillars of software design is used in order to descripe the development of the prototype (Shneiderman 2005: 121): 1. Software requirements - is the work and analyzes in part A. 2. Guidelines, documents, process: the process could be described as iterative prototyping. During the development of the prototype I used a website http: //www.multimusen.dk as a reflective blog. Dreams on code also played a part. (Schön 1987, Jepsen et al. 1979, Bakhtin 1999). 3. User interface and software tools: is the implementation of the prototype using FOSS on a LAMP-server. 1 A WordPress blog was used as a framework, and the kanban developed as a plugin to WordPress. Hence the code made use of objectoriented code and the WordPress API. 1 LAMP = Linux, Apache, MySQL, PHP

7 7 4. User testing - was done during all stages of development. But towards the deadline for the thesis a think-aloud-test inspired by (Tognazzini 1990 Ch. 14) was made on four test persons. Every test gave rise to improvements of the prototype. A simplified version of the webkanban code is found in 7.3. For IT lecturers Open Source har many advantages. Richard Stallman express the vital importance of free code thus:... they promote social solidarity that is, sharing and cooperation. html (dato: ) Much of the work in a trade according to Schön et al. is tacit knowledge. Open Source on the other hand gives the IT lecturers an advantage. You can actually share and show how certain things are made. In conclusion the thesis sees the webkanban prototype as a strategic tool in the toolbox of the business academies. The webkanban is a tool that could be used for project management. But the development process described in this thesis is also an example of the reflections of a fellow practiconer.

8 1 Projekter - en pædagogisk udfordring 8 1 Projekter - en pædagogisk udfordring Som underviser har jeg ofte undret mig over gruppernes projektstyring i de praksisnære projekter på multimediedesigneruddannelsen. Planlægningen er ofte noget grupperne gemmer en fil et fjernt sted på en harddisk - fx i form af et regneark eller måske et Gantt-kort fremstillet i OpenProj eller lignende programmer. Nogle gange sidder man med en fornemmelse af, at projektplanen er ren staffage. Planen kan være en pligtaflevering, der udelukkende afleveres fordi lærerne kræver det. Iagttagelsen viser, at vi har et pædagogisk problem. 2 At arbejde med projektplaner er en pædagogisk udfordring. Derfor begyndte jeg at lede efter alternative planlægningsredskaber. Jeg ønskede nogle mere visuelle metoder, der forhåbentligt kunne opleves som et kreativt og inspirerende redskab for grupperne. I en Scrum-udviklergruppe på LinkedIn 3 spurgte jeg, hvilke Open Source projektstyringsredskaber de professionelle softwareudviklere brugte? Svaret var overraskende. Softwareudviklerne brugte kanbans tegnet på whiteboards, pen, papir og stickit-notes, kartotekskort og magneter. Dette gjorde mig nysgerrig. Hvad er en kanban? Hvordan kan en kanaban være et alternativ til projektstyring med projektstyringssoftware? 4 Det viste sig, at kanban kan defineres som en visualisering af et workflow. En tavle deles op i kolonner, der hver for sig står for en enkelt proces. Symboler, billeder eller noter flyttes frem og tilbage over tavlen efterhånden som projektet skrider frem. Kanbanen visualiserer et workflow. Multimediedesignerne arbejder i grupper, der som regel kommunikerer via internet. Som underviser har jeg brug for et redskab, der kan understøtte undervisningen af grupperne. Derfor besluttede jeg at udvikle en webkanban. 2 Problemformulering Afhandlingen undersøger, hvordan man kan udvikle en webkanban, der kan understøtte multimediedesignerens praksis. Samtidig skal webkanbanen hjælpe grupperne til at arbejde med reflection-in-action og reflection-on-action (Schön 1987). Multimediedesignere arbejder med i praksisnære projekter. Disse projekter kan strække sig over flere uger eller måneder. Projekterne foregår ofte i situationer, hvor gruppens medlemmer kan være spredt over hele jordens overflade. Grupperne bruger blogs og sociale medier på internet i den daglige kommunikation. 2 En stikprøveundersøgelse ved en prøveeksamen i april 2013 viser, at kun 2 ud af 6 grupper i den internationale klasse har reflekteret over projektplanen. 4 fleste grupper vedlægger projektplanen som et mere eller mindre ubrugeligt screendump af et Gantt-kort. Screendumpet giver ikke indsigt i planlægningsarbejdet Fx Microsoft Project.

9 3 Begrebet kanban 9 Undervisere kan bruge en webkanban til overordnet koordinering af projekter. En kanban kan visualisere semestrenes komplekse vekslen mellem projekter, undervisning, fjernundervisning og eksamen. Og en adgang til de studerendes arbejdsproces på nettet giver mulighed for at følge projekterne mens de afvikles (reflection-inaction). Afhandlingen består af i disse dele: Begrebet kanban - hvad betyder kanban? Udgangspunktet er personlig kanban (Benson et al. 2009). Metode A - analyserer kanban og praksisnær undervisning. Lev Manovich 5 teser om databasens syntagme og fortællingens paradigme bruges i afhandlingen som grundlag til at forstå, hvordan kanbanen kommunikerer med brugeren (og omvendt). Kanban analyseres som et praksisnært redskab med udgangspunkt i begreber The Reflective Practiconer (Schön 1987) og Deweys undersøgelser af tænkning og refleksion i How We Think (1909). Metode B - handler om udvikling og implementering af webkanban prototypen. Webkanban prototypen udvikles som plugin til WordPress. WordPress beskrives ofte som en blog; men det er en underdrivelse. WordPress har en veldokumenteret API 6, hvor udviklere kan tilføje funktionalitet via server-side programmering (PHP) og manipulation af data fra databaser (SQL / MySQL). Webkanbanen udvikles med inspiration fra Niels Oluf Bouvins forelæsninger om firsernes klassiske hypermediesystemer (Bouvin et al 2011:54 ff.). 7 Afhandlingen tager afsæt i multimediedesigneruddannelsen. Men konklusionerne kan overføres til enhver videregående uddannelse, hvor studerende skal indvies i at reflektere over den praktiske side af et fag. I bredeste forstand er afhandlingen en undersøgelse af, hvordan kanban-filosofien pædagogisk kan understøtte studerende til at arbejde med en refleksiv praksis. 3 Begrebet kanban Kanban er et japansk begreb, der kan oversættes til: skilt med tegn på. Sandsynligvis har mennesker brugt skilte med tegn på som redskab siden tidernes morgen The WordPress API stands for the WordPress Application Programming Interface. It can be separated into multiple API sections / topics. Each covers the functions involved in and use of a given set of functionality. Together they form what might be called the WordPress API, which is the plugin/theme/add-on interface created by the entire WordPress project. wordpress.org/wordpress_apis (Dato: ) 7 8 Faraonernes Reu Nu Pert Em Hru (Dødebogen) er en visuel fremstilling af, hvordan man balsamerer en afdød person og genopliver mumien ved hjælp af magiske formularer. Hvis billederne males på en væg, som man gjorde det i pyramiderne, har vi en slags kanban.

10 3 Begrebet kanban 10 Men den nuværende brug af termen stammer med stor sandsynlighed fra toyotafabrikkernes produktionsmetoder i årene efter anden verdenskrig. Her blev kanban et vigtigt led i den industrielle produktion, og metoden blev sat i system. Tahat og Persiani beskriver kort kanbans oprindelse sådan: In the early1950 s Mr. Taiichi Ohno, the founder of the Just-In- Time JIT production system began to study the efficiency of the American supermarket. He was trying to determine how the structure of the supermarket could be applied to a manufacturing environment. In 1953, Taiichi Ohno applied the principles of just-in-time and Kanban signals to Toyota s machining factory. These principles were so successful that they were applied to other factories and the Toyota Kanban system evolved. 9 Samme artikel definerer termen kanban: Kanban stands for kan- card, ban- signal. A Kanban is a signal card containing all the information required to be done on a product at each stage along its path to completion and which parts are needed at subsequent processes. These cards are used to control Work-In-Progress WIP, production and inventory flow. (ibid.) En kanban kan med andre ord defineres som tegn, der visualiserer trin i en arbejdsproces. En kanban visualiserer og kommunikerer, hvodan arbejdsprocesser skrider frem. I praksis er en kanban en tavle, med kolonner eller rækker, der illustrerer et workflow. Tavlen placeres typisk et synligt et sted, hvor alle som bruger kanbanen kan se den. Her er et eksempel på en meget enkel kanban: Opgaver I gang (2) Færdig A, B, C X E, N, O, D Opgaver er en liste over opgaver, som skal udføres. I gang er oversigten over de opgaver, som man lige nu arbejder med. Tallet (2) er vigtigt, fordi det viser begrænsningen for, hvor mange samtidige opgaver man maksimalt kan håndtere ad gangen. X er altså ved at blive lavet. Der er stadig plads til at udføre en opgave mere. Spørgsmålet er så om man skal prioritere opgave A, B eller C? 9 Design of a Marketing Decision Support Method for Price Quotation In a multi-stage Singleproduct Kanban-Based Manufacturing Environment M. Al-Tahat*1, A. Liverani*, F. Persiani* (Electronic Procedngs of 12th International Conference on Design Tools and Methods in Industrial Engineering, September ).

11 3 Begrebet kanban 11 Færdig er en liste over de ting som allerede er blevet fuldført. En kanban viser ideelt produktionens faser fra start til slut - eller hvad en gruppe af arbejdere skal udføre som en del af en større proces. Der er ingen regler for. hvor mange kolonner eller rækker en kanban skal bestå af. Signalkortene på tavlen kan bevæge sig horisontalt eller vertikalt. Signalkortene skal bevæge sig i en proces, der efterligner virkelighedens workflow. Tavlerne kan designes præcis som grupperne ønsker det. 3.1 Litteratur - om kanban og pædagogik Der er skrevet om pædagogik siden antikken; men jeg begrænser mig til to klassikere med afsæt i en praksisnær pædagogik. (Schön 1987) og (Dewey 1909) analyserer undervisning i praktiske færdigheder. [Schön 1986] arbejder med begrebet the reflective practitioner. [Dewey 1909, 1938] undersøger erfaring og tænkning i relation til praktiske projekter. Undervisningen på de praksisnære videregående uddannelser er ikke forskningsbaseret. Min webkanban bliver en del af en pædagogisk tradition, hvor litteraturen er manualer (fx Fischer et al. 2010). Manualer diskuterer ikke nødvendigvis sin egen metode. De behøver ikke at være evidensbaserede. Men: hvis metoderne ikke virker så forkaster brugerne manualerne. Forfatterne af sådanne bøger er ofte begejstrede evangelister, der forkynder og forsvarer en metodes lyksaligheder. Kniberg (2010, 2011) tager afsæt i Lean og viser, hvordan kanban blev anvendt i softwareudvikling i større grupper i det svenske politi. Skarin og Kniberg (2011) relaterer kanban til den agile metode Scrum. Kniberg, Skarin og Benson kan defineres som evangelister. [Benson 2011] arbejder med kanban som personligt planlægningsredskab. Denne vinkel er utraditionel og interessant. Kanban anvendes både som projektstyringsintrument for grupper og for et enkelt menneske. Ud fra en akademisk betragtning er sådanne værker naturligvis problematiske. Evangelisterne tænker ikke videnskabeligt. De vil ikke falsificeres [Chalmers 1980: 38 ff.] - tvært imod: evangelisterne arbejder for at udbrede den metode, som begejstrer dem. Her må man ikke glemme, at forfatterne kan opfatte kanban som en forretningsmodel, hvor pop og modeord spiller en vis rolle (fx som del af kurser og certificeringer). Det kan ikke udelukkes, at værkerne skrives for at lancere modeord, som Lean eller Scrum og at værkerne skal profilere forfatterne i rollen som ekspert. Flere forskningsprojekter handler om udvikling af kanbans. Artiklen A Webbased Kanban system for job dispatching, tracking, and performance monitoring (Hung-da og Chen 2008) beskriver her en webkanban med afsæt i Lean. Forfatterne udvikler konceptet til en webkanban. Forfatterne arbejder med en

12 3 Begrebet kanban 12 LAMP-server 10, og udvikler et system, der skal bringe flow i arbejdsprocesser. 11 Resultatet er et komplekst system til styring af produktion, der dog ikke synes praktisk anvendeligt i forhold til min målgruppe. Multimediedesignere og andre studerende på praksisnære uddannelser har brug for manualer, der forklarer, hvordan en opgave kan løses. Derfor kan værker som Personal Kanban - Mapping Work Navigating Life (Benson 2011) og Kanban and Scrum making the most of both sagtens være gode redskaber i en videregående undervisning, hvor teori skal omsættes til praksis. 3.2 Fra industri til personlig kanban Oprindeligt skulle en kanban skulle vejlede en gruppe arbejdere og sikre, at produktionen blev udført korrekt i teams. Kanban udviklede sig i JIT (Just In Time Management) og Lean til komplekse matematiske modeller, der skulle sikre en stabil produktion uden forsinkende flaskehalse ved samlebåndene. 12 I Personal Kanban - Mapping Work, Navigating Life (2009) udvikler Jim Benson kanban fra kollektiv industriel produktion til et personligt projektstyringsredskab. Nu er det ikke et team, der skal arbejde sammen om et projekt; men derimod det enkelte menneske, der kan have brug for at systematisere sin egen indsats privat og professionelt. Kanbanfilosofien kan bruges som copingstrategi i pressede perioder. Kanban kan også være en filosofi, som man kan bygge en livspraksis på. Kanban ligner zen-filosofiens ide om at drikke the når man drikker the (Dvs. at gøre en ting ad gangen). Benson bygger sine teser på personlige iagttagelser og eksperimenter. Afgørende er iagttagelsen af grænserne for hvor mange ting familiens hund kunne overskue ad gangen. Som barn prøvede Benson at kaste cocoa puffs hen til hunden. Når der var nogle få stykker i luften, kunne hunden gribe dem alle. Men når antallet blev for højt, så blev hunden så forvirret, at den ingen stykker kunne gribe. Benson kalder denne begrænsning Work in Progress Limit. Hundens WIP limit var Iagttagelsen får Benson til at konkludere, at også mennesker må begrænse arbejdsindsatsen til et antal opgaver, som man reelt kan overskue. Hvis antallet overskrides vil også et menneske blive forvirret. Og derfor mener han at todo lister ikke virker. De bliver uoverskuelige. Begrænsningen i antallet af samtidige opgaver (WIP) er et vigtigt begreb i kanbanfilosofien. En kanban sorterer opgaverne og giver mulighed for at prioritere de opgaver, som skal være i fokus. Psykologisk er det også tilfredsstillende, at man kan 10 LAMP = Linux, Apache, MySQL, PHP. (Hung-da og Chen 2008) arbejder i princippet med den samme teknologi, som anvendes i denne afhandling. 11 Int J Adv Manuf Technol (2008) 38: DOI /s Se Toyota production system and Kanban system Materialization ofjust-in-time and respectfor-human system (Int. Journ. Prod. Res., 1977, vol. 15, no. 6, pp ). 13 WIP = work in progress.

13 3 Begrebet kanban 13 se når en opgave er færdig. Ud fra et videnskabsteoretisk synspunkt er det sikkert problematisk at drage paralleller fra dyr til mennesker ud fra et begrænset og subjektivt materiale. Men Benson er ikke en videnskabsmand, der fremsætter en falsificerbar tese. Han er et menneske, der skal have nogle praktiske opgaver fra hånden. Han beskriver en metode, der subjektivt opleves effektiv for ham selv. 3.3 En kanban skaber en fortælling Når en kanban visualiserer et workflow, så kan man sige, at den samtidig gestalter en fortælling. En kanban viser opgavernes begyndelse, fortsættelse og ende. Hver seddel på en kanban har det formål. Det er en opgave, som skal gøres færdig. Lev Manovich har analyseret databasen versus narrative strukturer i artiklen The Database as a symbolic form. Manovich arbejder med begreberne paradigme og syntagme. Paradigmet defineres med udgangspunkt i Saussure: In the original formulation of Saussure, the units which have something in common are associated in theory and thus form groups within which various relationships can be found. This is the paradigmatic dimension. (Manovich 2001: Ch. 5) Syntagmet derimod er en uordnet liste: As a cultural form, database represents the world as a list of items and it refuses to order this list. In contrast, a narrative creates a causeand-effect trajectory of seemingly unordered items (events). Therefore, database and narrative are natural enemies. (Manovich op. cit.) Manovich sondrer altså mellem en fortælling og databasen, der defineres som en uordnet liste. Her ser vi forskellen på en huskeseddel og en kanban. En todo-list er en uordnet liste af ting og sager, som skal gøres - altså en database i Manovichs forstand. Huskesedlen etablerer ingen mening eller sammenhæng. Listen opremser blot noget, som skal ske. Styrken ved kanban er, at den etablerer et paradigme, hvor en arbejdsproces kan opfattes for en fremadskridende fortælling. Derfor etablerer en kanban mening. Manovich mener, at filmens fortælleform er blevet norm for andre narrative strukturer i den vestlige verden. De nye medier har overtaget denne fortælleform: Why does new media insist on this language-like sequencing? My hypothesis is that it follows the dominant semiological order of the twentieth century that of cinema. Cinema replaced all other modes of narration with a sequential narrative, an assembly line of shots which

14 3 Begrebet kanban 14 appear on the screen one at a time. For centuries, a spatialized narrative where all images appear simultaneously dominated European visual culture; then it was delegated to minor cultural forms as comics or technical illustrations. (Manovich op. cit.) Kanbanen etablerer også en lineær fortælling. Der er begyndelser, klimakser, stederhvorfra-man-ikke-vender-tilbage og klare afslutninger. Kanbanen kan sammenlignes med en klassisk berettermodel, som igen er inspireret af Aristoteles Poetik. Noterne indtager rollen som filmens persongalleri. Noterne har også en slags skæbne. Men filmens handling er tilrettelagt på forhånd. Kanbanens udvikling styres af brugeren. Kanbanen er en interaktiv fortælling, hvor protagonisten tilrettelægger handlingsforløbet. I en kanban kan man sige, at arbejdsprocesser bliver til små fortællinger om, hvordan protagonisten løste sine udfordringer, når noterne gøres færdige. Jim Benson udtrykker det sådan: Narratives and maps The story of our work is a familiar one, following the arc of stories from any era and any culture. Born in our backlog, work travels through different stages of our value stream where it develops, is tested, and ultimately finds resolution (Benson 2009: 23 24) En kanban etablerer et paradigme, det er en fortælleform, som brugeren genkender. Derfor kan man hævde, at en kanban gestalter projektet som en håndgribelig fortælling, som gruppen kan bearbejde. Kanban bruger en symbolsk struktur, der kan bruges i fortællinger om processen. Kanban etablerer mening, fordi arbejdsprocesserne tænkes ind i en større fortælling om gruppens arbejde. På en måde ligner kanbanen et computerspil. Manovich mener, at brugerens interageren med spillets brugergrænseflade skaber et paradigme: The paradigm is privileged over syntagm in yet another way in interactive objects presenting the user with a number of choices at the same time which is what typical interactive interfaces do. For instance, a screen may contain a few icons; clicking on each icon leads the user to a different screen. On the level of an individual screen, these choices form a paradigm of their own which is explicitly presented to the user. [Manovich 2001 Ch. 5] I relation til kanbanen kan man sige, at brugerens flytten med noterne på tavlen gestalter et paradigme: these choices form a paradigm of their own which is explicitly presented to the user. Jim Benson bryder sig ikke om todo-lists. A priori-antagelsen er at lister er uoverskuelige. Benson argumenterer ikke yderligere for sin påstand. Jeg tror, at

15 3 Begrebet kanban 15 Bensons mavefornemmelse er rigtig. Med Lev Manovich kan man hævde, at todolisten ligner en database; mens en kanban etablerer en fortælling. En kanban giver mening når brugeren interagerer med den, det gør en liste ikke nødvendigvis. En kanban skaber en ramme, hvor studerende og undervisere kan sætte ord på processer og arbejdsopgaver. Hvis kanban kombineres med metarefleksioner over egen proces i form af mikroblogging så står vi over for et interessant redskab, der både kan bruges til analyse af egen praksis og til planlægning af arbejdet. Med inspiration fra Platons og Aristoteles mimesis-begreb 14 kan man sige, at en kanban imitierer et arbejdsflow. Platon og Aristoteles brugte mimesis som en forklaring på kunstværkets rolle. Værket skulle imitere naturen. Sondringen mellem kunstner og håndværker sker sandsynligvis først fra renæssancen. Mimiesis-begrebet kan altså bruges til forklaring af en kanbans funktion. Kanbanens styrke er evnen til at fungere som en interaktiv imitation af et workflow. Filosoffen Walter Benjamin hævder, at evnen til at efterligne er dybt begravet i menneskets psyke: Naturen frembringer ligheder. Man behøver kun at tænke på dens mimicry. Men den største evne til at producere ligheder har mennesket. Den evne til at se ligheder er intet andet end et svagt rudiment af den engang så voldsomme tvang til at blive og forholde sig ens. (Benjamin et al. 1989: 121) Kanbanens mimetiske evne er at frembringe ligheder. Den omsætter de skiftende opgaver til et paradigme - en fortælling om arbejdsopgavernes flow fra begyndelsen til enden. Kanbanens signalskilte gør i bogstaveligste forstand arbejdsopgaver håndgribelige. Evnen til at se ligheder er et svagt rudiment af den engang så voldsomme tvang til at blive og forholde sig ens, hævder Walter Benjamin. Hvis W. Benjamin har ret, så burde en kanban understøtte en gruppes bestræbelse på at løse en fælles opgave. For kanbanen skal hjælpe gruppemedlemmer til at at blive og forholde sig ens. 3.4 Kanban som pædagogisk redskab Brugerne Videregående uddannelser skal enten kvalificere til at varetage en funktion på en arbejdsplads - eller til studier på PBA-niveau. Studerende på videregående uddan- 14 mimesis (...) Oversættelsen "efterligning" (lat. imitatio) tilgodeser dog kun et enkelt aspekt af det græske begreb, der omfatter enhver sanselig konkret fremstilling, ikke kun af noget allerede eksisterende eller foreliggende, men også af noget sandsynligt eller muligt. _kunstkritik_og_teori/mimesis ( )

16 3 Begrebet kanban 16 nelser - som multimediedesigneruddannelsen - har brug for effektive redskaber og modeller, som er lette at anvende i praksis. Den typiske studerende på multimediedesigneruddannelsen er voksen. Der er en ligelig fordeling af mænd og kvinder i klasserne. Hun er aldermæssigt et sted i begyndelsen af tyverne. Hun kan være dansk eller fra udlandet, hvis hun fx studerer på et internationalt hold. Internationale studerende kommer typisk fra Europa; men der er studerende fra Asien og Amerika. Multimediedesigneruddannelsen er en eideregående og praksisnær uddannelse. Pointen er at teori skal omsættes til praksis. Studerende på dette niveau har brug for modeller og metoder, der umiddelbart kan anvendes Internationale studerende Webkanbanen skal fungere i danske og internationale klasser. Internationale klasser stiller særlige pædagogiske krav. De studerende kan være 1-2 år yngre end danske studerende. Internationale studerende er ikke vant til dansk pædagogik, når studierne begyndes. Undervisere i østeuropæiske lande spiller en upersonlig og autoritær rolle i undervisningen. Disse studerende møder undervisningen med klare forventninger om kontante krav og faste rammer for arbejdet. I de internationale klasser kommunikerer vi på engelsk. Derfor udvikler jeg en engelsksproget prototype og kode Multimediedesignernes projekter Projekterne på multimediedesigneruddannelsen foregår som regel i små selvstyrende grupper med 3-5 medlemmer. I sådanne projekter underviser vi ofte i komplekse projektstyringsprogrammer, som fx OpenProj. 15 I visse tilfælde ser det ud til at projektstyringsprogrammerne kan opleves som en belastning. 16 Jim Benson mener, at små grupper og individder agerer mere uforudsigeligt end processer i større organisationer: People are less predictable than organizations. Individuals and small groups - particularly those involved in knowledge work - often engage in projects that are exploratory or inventive in nature. Standard work does not necessarily apply here. We want to understand the nature of our work, but not force it into some rigid process. Innovation relies on inspiration through exploration and experimentation. (Benson 2009: 21) 15 Open source planlægnings applikation, der minder om Microsofts Project. 16 Påstanden bygger på mundtlige evalueringer med 4 multimediedesignerklasser på semester i efteråret 2012.

17 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 17 Multimediedesigneren arbejder typisk med nye medier, hvor svaret ikke altid er givet på forhånd. Kanban ser ud til at besidde den enkelhed og fleksibilitet, som er nødvendig i uddannelsens projekter. Derfor tror jeg, at kanban er et godt pædagogisk redskab. Kanban er et kreativt alternativ til OpenProj. Kanban virker umiddelbart meget fleksibel. Men hvis en kanban skal virke efter hensigten, så skal den være synlig i det rum, hvor gruppen arbejder. Den pædagogiske udfordring ligger i at få grupperne til at bruge kanban i den bogstavelige betydning signal-skilt Metode A - Kanban og praksisnær undervisning Formålet med diskussionen af kanban i relation til praksisnær undervisning er at afsøge og definere den rolle som en webkanban kan spille i undervisningen. I det følgende vil jeg analysere kanbanens funktion i relation til fagets praksis med udgangspunkt i John Dewey og Donald Schöns teser om en pædagogik, der understøtter praktisk arbejde med et fag. 4.1 Dewey: hvordan vi tænker John Dewey ( ) var psykolog og filosof. Forfatterskabet kredser om erfaring, refleksion og samfundsmæssige problemstillinger. How We Think (1909) 18 søger at definere menneskets tænkning. Dewey mener, at mennesket tænker på fire måder: 1. Det som passerer gennem hovedet - den indre dialog - er tænkning. 2. Når man tænker på noget som ikke fysisk er til stede i rummet. 3. Tro på noget uden at det kan bevises. 4. At tro på noget, hvor man bevidst undersøger årsagen til, at det må forholde sig sådan. Den fjerde tænkemåde definerer Dewey således: This process is called reflective thought; it alone is truly educative in value, and it forms, accordingly, the principal subject of this volume. (Dewey 1909: 2) Dewey kritiserede samtidens undervisning for at fylde eleverne med ubrugelig information: In school, amassing information always tends to escape from the ideal of wisdom or good judgment. The aim often seems to be - especially in such a subject as geography - to make the pupil what has been called a cyclopedia of useless information. (Dewey 1909: 52) 17 Det samme kan man naturligvis sige om et Gantt-kort. OpenProj burde projiceres op på en stor skærm i undervisningen eller gruppearbejdet. Ganttkortet skal zoomes ind på dagens aktiviteter. 18 Bagsideteksten hævder at værket er fra Deweys introduktion er dateret 1909.

18 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 18 Deweys mente, at man skulle satse på at lære elever at bruge den fjerde tænkemåde, dvs. at reflektere over om en påstand er sand eller falsk: But there is all the difference in the world whether the aquisition of information is treated as an end in itself, or is made integral portion of the training of thought. The assumption that information which has been accumulated apart from the use in recognition and solution of a problem may later on be freely employed at will by thought is quite false. (Dewey 1909: 53) Selv om Dewey lægger stor vægt på praksis, så er hans tænkemåde i høj grad præget af den formelle logik, som vi kender den fra filosofien. Han henviser til Platon (ca f.kr.), Aristoteles (ca f.kr.) og utilitarister som John Stuart Mill ( ). Dewey lægger vægt på at studerende skal opnå nyttig visdom til at træffe fornuftige beslutninger. Formålet med uddannelsen er at bruge tænkning og omsætte tanke til handling for et oplyst grundlag. Multimediedesigneruddannelsen har et praksisnært perspektiv. Studerende skal udvikle et digitale produkter og kunne reflektere over udviklingsprocessen. Undervisningen på multimediedesigneruddannelsen bør altså være mere end formålsløs ophobning af unyttig viden. Deweys tanker stiller krav til uddannelsens projekter. De skal ligne virkelighedens projekter. Mange IT-virksomheder arbejder med scrumboards, lean-tavler - og kanbans (Benson et al. 2009, Hung-da et al. 2008, Kniberg et al 2010 / 2011). Det er et argument for at bruge kanban-filosofien som et led i undervisningen på uddannelsen. Hvis vi følger Dewey tanker, så bør webkanbanen hjælpe studerende til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Webkanbanen skal gøre softwareudviklingsprocesser håndgribelige. Hvis studerende kan bruge webkanbanen til at tænke over problemer - og løse dem - så er man nået langt. (Dewey 1938) mener, at samtiden mangler en teori om praksis. Donald Schöns forskning analyserer erhvervelsen af praktiske færdigheder. Derfor er det oplagt at undersøge hans teser om refleksiv praksis. 4.2 Schön: praksis og refleksion Afhandlingen begyndte med en observation: at studerende ikke bruger planlægningsværktøjer efter hensigten. Som underviser er det frustrerende, at en vigtig pædagogisk pointe ikke omsættes i handling. Hvorfor bruger visse studerende ikke en softwareudviklingsmetode? Hvorfor viser de ikke deres planlægningsarbejde frem? Uden en form for planlægning var de næppe nået til at kunne fremlægge projekterne. Måske er det fordi de ikke kan se meningen med planlægning? Som en studerende udtalte, da jeg konfronterede gruppen med manglende planlægning:

19 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 19 - Planerne holder jo ikke en meter. Hvorfor så lave dem? Donald Schön har i Educating the Reflective Practiconer (1987) arbejdet med problemstillinger inden for praksisnær undervisning. Schöns empiriske materiale er iagttagelser af undervisning af fx arkitektur-studerende, psykologer og musikere. Iagttagelserne forarbejdes i bogen til en række case-studier. Schön arbejder med refleksion over en arbejdsproces på flere niveauer. Kongstanken er at teori ikke er tilstrækkeligt, når man skal praktisere et fag. Multimediedesignerens métier er mere omfattende end noget, man kan læse i en bog. Multimediedesigneren skal være i stand til at reflektere over problemstillingen i situationer, hvor teorien ikke rækker. Her skal man trække på erfaring. Erfaring får man ved at prøve, fejle, tænke sig om og lære noget af det som sker. Formålet med Schöns afhanling er at slå bro mellem universiteternes verden af teori og håndværkets verden af praksis. Universiteter er disciplin-orienterede. Praksis er praksis-orienteret. 19 Multimediedesigneruddannelsen beskrives officielt praksisnær post-gymnasial uddannelse. Studenterne forventer et vist element af teori; men teorien skal kunne omsættes til noget man kan bruge i en produktion. Schön definerer Reflection-in-Action som overvejelser over erfaringer, mens man arbejder. Et andet begreb er reflection-on-action, der er eftertænksomhed efter arbejdsprocessen. Det kræver, at man er godt inde i processen, og ved hvor den bevæger sig hen knowing-in-action. Med udgangspunkt i jazz-improvisation defineres reflection-in-action sådan: When good jazz mucisians improvise together, they similarly display reflection-in-action. Listening to one another, listening to themselves, they feel where the music is going and adjust their playing accordingly. (Schön 1987: 31) Reflection-in-action og knowing-in-action er nærmest automatiske processer, som we can deliver without being able to say what we are doing (Schön op. cit.). Fagfolk kan opbygge en tavs viden, som man på den ene side ikke kan forklare - men faget kan ikke udføres uden at den studerende har erfaret fagets hemmelighed. Hun skal tænke som en (Schön 1987:34), og følge regler, der hverken bliver forklaret eller kan forklares eksplicit. Fagets tavse sprog er noget, som kan erfares ved at handle på en bestemt måde. Schön bekriver erhvervelsen af praktiske færdigheder inden for et fag som en indvielse - dvs. den ligner kultiske overgangsritualer: When someone learns a practise, he is initiated into the traditions of a community of practiconers and the practice world they inhabit. He learns their conventions, constraints, languages, and appreciative 19 Det er en tautologi.

20 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 20 systems, their repertoire of exemplars, systematic knowledge, and patterns of knowing-in-action. (Schön 1987: 36-37) Schön analyserer en række cases, hvor studerende undervises i den praktiske side af en række forskellige fag. Schöns cases hentes fra: arkitekternes tegnestueundervisning, psykologer som skal lære at udføre terapi og musikere i en mesterklasse. Fælles for mange studerende er, at de ikke forstår, hvad underviseren prøver at forklare. De har ikke den nødvendige erfaring. Underviseren kan omvendt være frustreret. Begge parter kan projicere negative følelser på hinanden. Studerende og undervisere kan gensidigt opfatte hinanden som fx inkompetente, uduelige eller dovne. Schön skriver, at de studerende har ambivalente følelser over for underviserne og det kan igen påvirke deres holdning til faget: Such feelings may reawaken the the student s ambivalence toward the practise they have set out to learn. Do they really want to learn it, if this is what it entails? (Schön 1987: 291) Schön opdagede på et tidspunkt, at frygt spiller en afgørende rolle for studerendes oplevelse af praksis. Selv om de måske ikke forstår praktikum, så er det noget de fleste prøver at skjule. På et tidspunkt beder Schön en klasse om at skrive en opgave om det, der var angstprovokerende i praktikum:... the effect was cathartic. It was helpful to them to see that they shared the same fears of failiure, perceived incompetence, and loss of control. It was a relief for them to become aware of their unrealistic expectations for their own performance. (Schön 1983: 293) Schön hævder, at opgaverne om den personlige angst i klassen udløste katharsis. Begrebet katharsis kendes fra Aristoteles Poetik. Katharsis er en oplevelse af renselse, som opstår når tilskuerne lever sig ind i en tragedie. Medfølelsen med dramaets figurer fører til en indre renselse - eller katharsis. Da de studerende erkendte, at alle i klassen delte oplevelsen af ikke at slå til, så blev det legalt at tale om sin egen frygt. Kan angst være årsagen til at studerende ikke vil skrive om planlægning på multimediedesigneruddannelsen? Enhver der har arbejdet med et projekt ved, at det aldrig går helt som planlagt. Men, hvis Schön har ret i at studerende helst skjuler deres usikkerhed af angst for at fremstå som inkompetente, så er det vel naturligt at skjule den planlægning, som...ikke holder en meter. Med udgangspunkt i Schön kan vi altså forstå, hvorfor studerende kan prøve at skjule deres arbejdsproces.

21 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 21 Hvordan kan vi overvinde angsten og få den studerende i tale? Schön har ikke et entydigt svar. Analysen leder frem til to strategier for læring. Theories-in-use betegner her den måde underviser og klasse interagerer på. Model I defineres sådan:... theories-in-use contribute to the creation of behavioral worlds that are win / loose, closed and defensive. It is difficult in Model I worlds to reveal one s private dilemmas or make a public test of one s most important assumptions. As a consequence learning tends to be limited to the kind that Argyris and I have called single-loop : learning about strategies or tactics for achieving one s own objectives. (Schön 1983: 256) Hvis klimaet i klasserne ligner Model I, så vil den studerende naturligvis ikke blotte sin usikkerhed. Tvært imod: det opleves som uklogt. Schön og samarbejdspartneren Argyris opfatter Model I som uhensigtsmæssig. Forfatterne har siden 1970-erne forsøgt at opstille rammerne for et alternativt læringsmiljø. Model II ser sådan ud: Argyris and I advocate a different model of theories-in-use (...) Its governing variables are valid information, internal commitment, and free and informed choice. Model II aims at creating a behavioral world in which people can exchange valid information, even about difficult and sensitive matters, subjects private dilemmas to shared inquiry, and make public tests of negative attributions of that Model I keeps private and undiscussable. (Schön 1983: 259) Model II kunne kaldes den ideelle situation. Model II ligner den videnskabelige ide om at et mislykket eksperiment sagtens kan være et positivt resultat. Det kan jo vise at en grundantagelse var forkert. En falsificeret tese er et udmærket resultat. 20 Folk med en videnskabelig baggrund burde måske foretrække at undervise efter Model II; men det er langt fra sikkert at man kan praktisere den ideelle undervisning. Der er et psykologisk problem, som Argyris og Schön kalder The Paradox and Predicament of Learning and Teaching Model II Behavior (Schön 1983: 260). Selv om mange tænker at Model II må være bedre end Model I, så er deres praksis - theory-in-use - ubevidst baseret på Model I. Erkendelsen af denne mekanisme er ubehagelig:... they know that they are usually unable to detect their hidden Model I reasoning or to invent and produce Model II responses to difficult interpersonal situations. (Schön 1983: 263) Model I praktiseres nærmest ubevidst. Det er således ikke let at praktisere Model II, for den kræver ligesom et fag en knowing-in-action. Model II kræver selverkendelse Falsifaktion - se (Chalmers 1980: 38 ff.) 21 En legende siger, at der over et tempel i Defi stod en formaning: Menneske erkend dig selv.

22 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 22 Læsningen af Schön fører til en forståelse for det komplekse samspil mellem undervisere og studerende. Den studerende vil ikke udstille sin planlægning, fordi planer, der ikke følges kan opfattes som at fejle. Måske er det derfor at Gantt-kort ikke kan åbnes, eller afsnit om planlægning er klinisk renset for selvudleverende indhold: Under the guise of learning, they actually protect themselves against learning anything new. (Schön 1983: 119) Så hellere lade som om det kuldsejlede projekt var lærerigt. Den studerende har sikkert også oplevet, at underviseren kritiserer planer eller fraværet af planer ud fra Model I. I sådan en situation er det menneskeligt at beskytte sig selv: When students felt vulnerable to threat, they would produce automatic intercepts. Negative feelings like anger, resentment, fear, or impatience would trigger such automatic Model I resonses as blowing up, withdrawal, withholding of information considered dangerous, or projection of anger onto the other person. (Schön 1983: ) I begyndelsen af dette afsnit spurgte jeg, om den studerende skjulte planlægningen, fordi hun ikke kan se meningen med det. Et projekt kan kun gennemføres, hvis der en eller anden form for planlægning. Hvorfor skjules denne del af arbejdet så? En sandsynlig forklaring er, at både undervisere og studerendes theory-in-use er Model I. Hvordan kan man kan udvikle en webkanban i samklang med en pædagogisk praksis, der kan fremme Model II tænkning, reflection-in-action og reflection-onaction? 4.3 Kanban i relation til Dewey / Schön Dewey og Schön skrev deres teorier før World Wide Web blev opfundet af Tim Berners-Lee. På den tid var undervisning noget, som typisk foregik i et klasseværelse mellem en lærer og en klasse i et undervisningsrum. Multimediedesignerne lever i en verden, hvor det ikke er usædvanligt at samarbejde med en person, der befinder sig tusinder af kilometer borte. Som underviser har jeg eksamineret fra et lokale i Odense; mens de studerende befandt sig i Canada eller på Island. Klasseværelset er mere end det fysiske rum, hvor en lærer i fordums tid kunne iscenesætte sig foran magtens symboler: tavlen, pegepinden, projektoren og kaffekoppen. 22 I det følgende vil jeg undersøge mediet, hvor webkanbanen skal fungere. 22 Afsnit inspireret af (Goffman 1959). Goffman har flere eksempler på, hvordan fx advokater og andre etablerer en passende scene til udøvelsen af deres ervherv.

23 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning Mediet er budskabet I 1964 hævdede Marshall McLuhan ( ), at mediet er budskabet. In a culture like ours, long accustomed to splitting and dividing all things as a means of control, it is sometimes a bit of a shock to be reminded that, in operational and practical fact, the medium is the message. 23 McLuhan ser medierne som en udvidelse af menneskets sanser. McLuhan forbinder denne iagttagelse med jungiansk psykologi: That our human senses, of which all media are extensions, are also fixed charges on our personal energies, and that they also configure the awareness and experience of each one of us, may be perceived in another connection mentioned by the psychologist C. G. Jung: Every Roman was surrounded by slaves. The slave and his psychology flooded ancient Italy, and every Roman became inwardly, and of course unwittingly, a slave. Because living constantly in the atmosphere of slaves, he became infected through the unconscious with their psychology. No one can shield himself from such an influence (Contributions to Analytical Psychology, London, 1928) 24 McLuhan argumenterer for at medier er mere end en udvidelse af vore sanser. Med henvisning til psykologen C.G. Jung påstår han, at mediet påvirker psyken. Hvis McLuhan har ret i hypotesen om at medier er en udvidelse af sanserne, så vil en webkanban påvirke en gruppes arbejdsmiljø og gruppens energier på flere måder end simpel projektstyring. Mediet er budskabet i mere end én forstand i dette projekt. Jeg udvikler en applikation til world wide web. IT-studerendes bevidsthed er kollektivt forbundet via internet. En webkanban er altså et tavst budskab om multimediedesignerens kollektive bevidsthed og praksis. 4.5 Dagbog, blog og tænkeskrivning Schön og Dewey opfordrer på hver sin måde til at etablere en undervisningssituation, der understøtter en refleksiv tilgang til faget. At reflektere kræver en form for hukommelse. Men den traditionelle kanban har jo ingen hukommelse. Den kan understøtte valg eller reflection-in-action. Kanbanen kan være et redskab, der understøtter valg på et oplyst grundlag fordi den gør arbejdsprocesserne håndgribelige. 23 M. McLuhan: Understanding Media: the Extensions of Man (1964) her citeret fra 24 McLuhan op.cit.

24 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 24 Kanbanen definerer et workflow; men en traditonel kanban reflekterer ikke over sin historik. En tavle har ingen hukommelse. Kanbanen mangler altså den erindring, der kan understøtte reflection-on-action. Derfor er en tavle ikke det bedste medie til metarefleksion. Derfor skal en webkanban udstyres med en hukommelse. Computeren styrke er at den kan registrere og gemme input fra brugeren. Computeren kan understøtte dette på flere måder. Programmøren kan udvikle muligheder for at skrive dagbogsnotater og automatiske funktioner, som registrerer brugerens input, når der arbejdes med webkanbanen. 4.6 Dagbøger og softwareudvikling Leif Obel Jepsen et al. arbejdede med dagbøger og softwareudvikling i De konkluderede, at dagbogens eftertænksomme rum påvirkede udviklernes proces og arbejdsvaner på en positiv måde: We have claimed that diaries can be used by project groups as a medium to support management of information system development. We propose that such an approach supports the particians by reflecting on their actions and by establishing and modifying working habits. [Jepsen: Behavior and Information Technology, 1989 vol. 3: ] I 1989 var den typiske log eller dagbog et dokument skrevet på det analoge lagermedie papir. 25 Nu (2013) sker en bevægelse fra papiret til nettet, hvor bloggen spiller en rolle, der minder om softwareudviklernes refleksive dagbøger fra slutningen af firserne. Christian Dalsgaard udgav i 2011 en artikel, der undersøger forskerblogs. 26 Dalsgaard skriver, at world wide web giver forskerne en mulighed for at publicere deres tanker på nettet. Med udgangspunkt i Walker indkredses bloggens funktion i relation til forskernes praksis: Som Walker (2006) ligeledes spørger: One way of looking at weblogs and emerging forms of scholarly discussion and work is that they are the popularisation of research, or a new form of dissemination. [...] What if the future of scholarship is not in papers and books, but in new forms of dialogue-based exploration of ideals? (Walker, 2006, p. 10) Dalsgaard gennemfører en empirisk undersøgelse for at indkredse det karakteristiske ved ved forskerblogs. Dalsgaard konkluderer, at bloggen hverken er et medie eller en genre: 25 Papir skal ikke boote, og det går ikke ned som en computer kan gøre det. Svagheden ved papir er dog at det kan være besværligt at ændre fejl og at foretage automatiske opdateringer. 26 Christian Dalsgaard: Mellem det personlige og det faglige om forskerblogs MedieKultur 2011, 51:

25 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 25 Jeg betragter derfor hverken bloggen som et medie eller en genre, men som en medieform, der findes forskellige genrer inden for. Bloggen som medieform er karakteriseret ved daterede indlæg, løbende opdatering, omvendt kronologisk rækkefølge og mulighed for at abonnere. [Dalsgaard op.cit.] Dalsgaards gennemfører en empirisk analyse af forskerblogs. En af konklusionerne er at forskernes blogs har personlige præg: Det kommer især til udtryk i, at alle blogs og de fleste indlæg er skrevet i jeg-form. Dette er en generel tendens, der kan spores i de fleste blogs (Rettberg, 2008, p. 21; Nilsson, 2003, p. 26). Som Miller & Shepherd (2004) skriver, er blogs ofte personlige og gennemsyrede af bloggerens personlighed og personlige tanker og er et udtryk for selvudfoldelse. (Dalsgaard op.cit.) Webkanbanen bør rumme elementer af blog og dagbog. Det skal være muligt at kommentere begivenheder, ændringer og iagttagelser under arbejdet. Derved tilføjes programmet et metareflektorisk lag, der både fremmer muligheden for reflection-inaction og reflection-on-action. 4.7 Drømme, visioner og softwareudvikling I masterprojektet er jeg selv studerende - og derfor har jeg valgt at bruge en Word- Press blog som metareflektorisk rum (www.multimusen.dk). I bloggen har jeg skrevet om udvikling af kode og henter inspiration fra bevidste og ubevidste lag i psyken. Fragmenter af drømme fandt også vej til bloggen. 27 Fra arbejde med jungiansk drømmeanalyse har jeg erfaret at drømme af og til kommenterer de problemer vi tumler med i hverdagen. Tilstanden hvor man dvæler i rummet mellem drøm og vågen (hypnagoge visioner) er specielt interessant, fordi hverdagsfragmenter blandes med drømme. Derfor optræder drømme og visioner nu og da i min blog. En drøm kritiserer Jakobsens tilgang til dagbøger, der opleves som unødvendigt teknisk: Oplevelsen af at Jepsen / Mathiasen Back to thinking modes: diaries for the mangagement of information system projects både rammer og er helt ved siden af. At dagboggen kan anvendes er indlysende; men forfatternes forsøg på at systematisere dagbogspraksis præger den i en retning, der er mere teknisk end kreativ. Dokumentet er vanskeligt at omsætte til praksis. Tankeskrivnings konceptet fra # [sic.]? (Pia Zinn Ohrt) er meget bedre. Førskrivning, 27 Jeg har ikke set afhandlinger om drøm og kode endnu; men det kunne være et interessant forskningsprojekt.

26 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 26 tankeskrivning contra rapportskrivning er en parallel til dagbogens rolle i kodeudvikling. 28 Drømmene var ofte meget konkrete. Deres instrukser kunne ofte anvendes direkte i udvikling af design og kode: I tilstanden mellem drøm og vågen så jeg, at div-tags ville være bedre end tabeller, når man skal gestalte et design af firkanter til PC og mindre mobile skærme. Det handler om float og display block på små skærme. En lille skærm kan vise en kanban lodret der scrolles op og ned. Måske også til højre og venstre når man skal gå fra story til sprint (i et scrum-inspireret design). Drømmen konkluderer tilsyneladende at div er bedre end table. Farverne styres via CSS klasser, der igen genereres af PHP. (...) 29 Drømmen kommenterer en række aktuelle problemstillinger, som en designer må tage stilling til. Oprindeligt tænkte jeg, at en kanban skulle kunne vises på en stor skærm. - En drøm inspirerede til denne minimalistiske kanban. Se også: http: // multimusen. dk/ 2012/ 11/ 05/ mellem-drom-og-vagen-2/ Men denne drøm giver ideen om at lave en html, hvis kode virker både på små og store skærme. Webdesignere kalder et sådant design for responsive design, fordi det tilpasser sig skærmens størrelse. I dagene op til drømmen havde jeg en idé om at styre designet ved hjælp af tabeller; men drømmen inspirerede til en bedre løsning

27 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 27 For nogen er der måske langt fra drømmenes verden til ER-diagrammer og SQLsætninger. Men hvis drømmene giver et fornuftigt input til udvikling af koden, så er der ingen grund til at se bort fra sådanne drømme. Jeg har ikke set en systematisk undersøgelse af softwareudvikling og dybdepsykologisk drømmearbejde endnu; men det er oplagt at anvende materiale fra drømme i udviklerblogs, når indholdet er relevant. 4.8 Baym: relationer via sociale medier Konsekvensen af Schöns Metode II er, at underviser og studerende må opbygge en ny og mere frugtbar interpersonel relation. Nancy Baym arbejder med menneskelige relationer via sociale medier i værket Personal Connections In The Digital Age (Baym 2010). The internet has brought to all of its users the possibility of forming relationships that transcend space. (Baym 2010: 101) Baym undersøger især sociale relationer; men nettets muligheder påvirker også den måde vi arbejder på som undervisere. Baym påstår, at det ikke er nødvendigt at mødes fysisk for at etablere en følelsesmæssig, social eller professionel kontakt. Hvis Bayms logik overføres til undervisning, så må vi nok indse, at et klasseværelse ikke er en forudsætning for undervisning længere. Relationer med studerende og projektgrupper kan foregå via nettet. Underviseren får brug for redskaber, hvor projekter kan følges tæt - trods stor afstand. Webkanbanen skal understøtte denne udvidelse af sanserne. Baym opstiller syv nøglebegreber, der beskriver, hvordan sociale medier påvirker mellemmenneskelige forbindelser på nettet: 1. Interaktivitet 2. Temporær struktur synkron eller asynkron 3. Sociale markører 4. Lagring 5. Reproduktivitet (måske er kopierbarhed bedre?) 6. Størrelsen på muligt publikum, der kan understøttes 7. Mobilitet om man kan tage mediet med sig (brugssituationen) Min oversættelse og sammenfatning af (Baym 2010: 7 ff.)

28 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 28 Webkanbanen skal etablere en interaktiv platform, hvor studerende og undervisere kan evaluere processer, der understøtter Metode II læring. Webkanbanens interaktivitet er altså del af en gruppes arbejde. Den temporære struktur er synkron når en kanban note ændrer status fra fx i gang til færdig. Det er en synkron tænkens-under-handling. Loggen gemmer sådanne ændringer. Det er til gengæld en asynkron funktion. Formålet med loggen er at kunne tænke-efter-handling. Baym mener at sociale markører også er vigtige, når man kommunikerer via internet. Hun definerer sociale markører sådan: Most of the questions surrounding the personal connections people form and maintain through digital media derive from the sparse social cues that are available to provide further information regarding context, the meaning of messages, and the identities of people interacting. (Baym 2010: 9) Sociale markører spiller en væsentlig rolle når mennesker mødes. I et fysisk møde er der både de sagte ord - og den ledsagende nonverbale gestikuleren. Krobssprog og ansigtsudtryk har man ikke på nettet. Det kan være en af grundene til at online fora ofte ender i skænderier. Her er et generelt problem ved nettet som kommunikationsplatform. Fraværet af fysiske sociale markører kan give anledning legioner af misforståelser. Det er en problematik, som underviseren bør være opmærksom på. The lack of shared physical context does not mean that interactants have no shared contexts. People communicating in personal relationships share relational contexts, knowledge, and some history. (Baym 2010: 9) Grupperne og underviseren kan etablere relationer, selv om de ikke er i fysisk kontakt med hinanden. Disse relationer kan være lige så dybe som enhver anden relation. Således bliver webkanbanen både en udvidelse af sanserne, og den skaber en fælles erindring og historie. Lagring af kanbanens informationer er en vigtig problemstilling for webkanbanen. Valg af de enkelte kanban-noters status ( backlog, doing, done etc.) bør gemmes. Grafisk skal den enkelte notes status være tydelig. Denne lagring er kortsigtet - webkanbanen skal udstyres med en proceshukommelse. Og derfor gemmes ændringer samtidig med at det er muligt at kommentere ændringerne i en mikroblog. Reproduktivitet handler i denne sammenhæng om at webkanbanen skal kunne vise kanbanens nuværende status - og vise de begivenheder som er gået forud for den nuværende tilstand via loggen. Det mulige publikum er i dette tilfælde ikke større end den gruppe, der aktuelt arbejder med et projekt - og måske de undervisere som vejleder gruppen. Webkan-

29 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 29 banen er ikke tænkt som et massemedie på linje med Facebook, Pinterest eller Twitter. Webkanbanen er et værktøj - ikke et færdigt produkt. Mobilitet spiller en stadigt større rolle. Bayms teser er fra Inden for de seneste år ubredes smartphones, tablets og andre mobile enheder i stor stil. Det betyder, at en webkanban både skal være noget man kan bruge fra en smartphone - og den skal også fungere på en stor skærm eller projektor i det rum, hvor gruppen mødes. Fordelen ved en webløsning er, at man kan have den med sig overalt, hvor der er netdækning. Ulempen er skærmens begrænsninger. Der er en grænse for hvor mange kanban-noter, der kan være på et skærmbillede. Det er også problematisk, at der ikke er netdækning overalt. Mobilitet er en af de største udfordringer for webdesignere. Man prøver at løse problemet ved responsivt design, dvs. et design hvor indholdet automatisk tilpasser sig brugerens skærm. 31 Webkanbanen kan beskrives som et socialt medie, der anvendes som samarbejdsplatform i mindre og relativt lukkede grupper. Med udgangspunkt i Bayms teser er det tydeligt, at en gruppe kan etablere såvel relationer som en fælles historik på nettet - også selv om fraværet en det fysiske møde berøver kommunikationen for visse sociale markører. Webkanbanen bør understøtte opbygning af en fælles historik ved at etablere en kollektiv hukommelse i form af en log. Dewey og Schön forestillede sig sandsynligvis undervisning som et fysisk (synkront) møde mellem studerende og underviser. (Dewey 1909) dedikerer fx et helt afsnit til indøvelse af underviserens recitation. Underviseren er i praksis en rhetoriker. Schöns cases udspiller sig altid i en ramme, hvor elev og lærer taler, spiller musik eller tegner sammen. Asynkron undervisning var dog ikke helt ukendt. Korrespondence via breve eller skriftlige kommentarer til elevarbejder er eksempler på asynkron undervisning. 32 Webkanbanen er både synkron og asynkron. Den kan både bruges, når man mødes fysisk, og når et fysisk møde ikke er muligt. Denne udvikling vil påvirke undervisningessituationen - for undervisning behøver ikke at være bundet til en lærer ved en tavle længere. 4.9 Hvad er bedst: tavle eller skærm? Er en webkanban bedre end en tavle-kanban? Vi har allerede set, at Tahat og Persiani (op cit.) definerer kanban som et (kan) kort med et (ban) signal. På Toyotas fabrikker brugte man oprindeligt store opslagstavler, hvor kort vandrede fra kolonne 31 Teknisk set løses dette ved at udvikle en række CSS-filer, hvor koden genkender skærmopløsningen, og derefter skalerer indholdet på en passende måde. 32 Apostlenes breve i Det Ny Testamente er tidlige eksempler på asynkrone brevkurser.

30 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 30 til kolonne, alt efter udviklingen i fabrikationen. Kanban fungerer som noget meget synligt. Alle i teamet skal kunne se den kanban, som de arbejder efter - hele tiden. Sådan arbejder de scrum-teams, som jeg kontaktede tidligt i arbejdet med denne afhandling. Disse teams bruger whiteboards og opslagstavler, som let kan flyttes til det sted, hvor grupperne holdt møder. Er en opslagstavle mon bedre end en skærm? På nogle områder er svaret klart ja. Computere og håndholdte enheder er typisk programmeret og designet til at én person betjener dem. Det er sandsynligvis forklaringen på, at projektstyringsprogrammernes filer ofte kun kendes og opdateres af én person - selv om det burde være et kollektivt ansvar i grupperne. Opslagstavlen bør være stor og synlig for alle i gruppen. Alle kan principielt interagere med opslagstavlen. Hvis den er for lille, så kan rummet omkring den inddrages i det kreative arbejde. Det sidste er vanskeligt, hvis vi taler om et skærmbillede. Skærmen er på mange måder en begrænsende teknologi. En computer kan programmeres til at registrere forandringer og skrive til en log, når ændringer registreres. Det kan en opslagstavle ikke. Opslagstavlen kan måske gøres persistent via fotos eller webcams; men helt elegant bliver det ikke. - Kanban med QR-hyperlink (firkanten med sorte prikker). QR kan linke til websites, dokumenter mv. (Foto af min kanban på en skabslåge ) Hyperlinket er på mange måder internettets virkelige styrke. Det kan være svært at linke direkte fra en opslagstavle. Links til dokumenter kan skrives på tavlen; men det er ærlig talt lidt besværligt. QR-koder er populære nu. Man kan printe et hyperlink i form af en QR-kode. Hvis brugerne har et webcam og en barcode-scanner, så kan de få en hyperlinkfunktion på en papirstavle. Det er således muligt at linke til fx delte arbejdsdokumenter på Google Docs med QR på en tavle. En opslagstavle kan altså i nogen grad fungere som et hypermedie; men det kræver nogen krumspring. Selv om løsninger kan implementeres, så har de ikke

31 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 31 netteknologiens enkelhed i anvendelse. Dette taler for at udvikle en webløsning. En tavle fungerer i et rum. Webkanbanen skal ideelt kunne fungere på mange forskellige enheder via internettet. Formålet med en kanban er at alle kan se og anvende den. Derfor er det en udfordring, at udvikle netbaseret kanban, som teams har adgang til fra en lang række stationære og mobile enheder. Samtidig skal der være et design som egner sig til stor forstørrelse, fx ved siden af en opslagstavle, på en stor skærm eller en projektor. En kanban skal være synlig hele tiden dér, hvor gruppen arbejder. Det er vigtigt, at både undervisere og gruppemedlemmer konstant kan referere til en kanban under projektarbejdet. Selv om en tavle har visse fordele, frem for en digital løsning, så kan det være vanskeligt at samarbejde via tavler, der ikke er fysisk til stede i rummet. Webkanbanens force er, at den er tilgængelig, når blot brugerne kan gå på nettet.

32 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning At nærme sig brugeren Forudsætningen for at udvikle et anvendeligt program er et godt kendskab til målgruppen. Trods det faktum, at jeg underviser multimediedesignere til dagligt, ville det være forkert at antage, at jeg kender målgruppen. Som underviser er jeg et andet sted på livsbuen. Mine normer og mål er ikke nødvendigvis sammenfaldende med målgruppens. Det understøttes af Schöns observationer: underviseren og de studerende forstår ikke hinanden. De taler hver sit sprog. For at nærme mig målgruppen, vil jeg prøve at udvikle en persona med et scenarie for anvendelse af en webkanban Personae og scenarier Personae og scenarier er redskaber, der bruges når softwareudviklere skal leve sig ind i målgruppen og den situation, hvor produktet skal bruges. Metoden tager afsæt i narrative traditioner med dybe rødder i det antikke drama. Ordet persona er latin og betegner den maske, som skuespillerne bar i antikkens dramaer. Masker anvendes stadig i fx comedia d ell arte og shamanistiske ritualer. Psykisk er masken et stærkt redskab. Den som bærer en maske forvandles til det væsen, masken forestiller. Formålet med masken - personaen - er altså at indleve sig i brugerens virkelighed. Personaens virkelighed ligner ikke ligner min. Begrebet scenarie stammer også fra drama. Scenarier er de steder eller de situationer, hvor personaen træder ind og agerer. Et drama består af en serie scener, der leder frem til det dramatiske klimaks. 33 Denne dybe indledelse fører til katarsis. 34 Poetikken blev i følge Den Store Danske Encyklopædi genopdaget i renæssancen 35, og har siden da påvirket europæiske dramaer. Der går en linje fra det klassiske drama til filmens narrative struktur. Manovichs ser filmens fortælling, som en linær proces af opdagelser : This process of discovery 36 is film s main narrative and it is told through a catalog of discoveries being made. Thus, in the hands of Vertov, a database, this normally static and objective form, becomes dynamic and subjective. More importantly, Vertov is able to achieve something which new media designers still have to learn how to merge database and narrative merge into a new form Se Bickham, Jack M. (1993). Scene & Structure p.23.. Writer s Digest Books. ISBN Aristoteles Poetik 35...betydningsfuld var genopdagelsen af Aristoteles afhandling i renæssancen og dens videreførelse ved teoretikere som J.C. Scaliger (1561)... [Kilde: (Dato: )] 36 Manovich hentyder til Vertovs teorier om narration. 37 Manovich op cit.

33 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 33 Softwareudvikling er ikke en dramatisk tradition, der skal lede til katharsis ; men softwareudvikleren skal alligevel udvikle et dybt kendskab sin målgruppe og den situation, hvor produktet skal bruges. Personaer udvikles, fordi det opleves mere effektiv at henvise til en persona end til et abstrakt segment i stil med Minervamodellen. Det skal understreges at persona-metoden er dybt subjektiv. Hvis min oplevelse af studerende er præget af fordomme, så kan metoden hurtigt blive upræcis. 38 Mulder & Yaar (2007) beskriver problemet sådan: Web site design and development teams assume that their users think and act like they do, so they end up designing for themselves rather than for the users. 39 I rollen som underviser er jeg måske for tæt på min bruger. Omvendt kan jeg bruge persona og scenarie til at prøve på at leve mig ind i brugerens situation og tænkemåde. I det følgende vil jeg udvikle en fiktiv persona, hvis køn, livsfase, økonomi og kulturelle baggrund ikke er som min. Udgangspunktet er, at min bruger ikke tænker på samme måde som jeg. Personaen Gabriela er en fiktiv figur; men figuren har personlighedstræk fra flere studerende på Multimediedesigneruddannelsen. Foto: En gruppe internationale multimediedesigner-studerende besøger kunstmuseet Aros (eget foto, Aarhus september 2011). 38 Det svarer til at lektor Blomme eller Severus Snape skulle bruge en persona i sin pædagogiske praksis. 39 Mulder & Yaar: The User Is Always Right - A Practical Guide to Creating and Using Personas for the Web (2007)

34 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 34 Gabriela er en fiktiv person, der dels er skabt på baggrund af interviews med bl.a. rumænske ansøgere, da jeg var international visitator i Rumænien i , dels og på erfaringer som underviser i internationale klasser. Personaen ligner en kvinde, som jeg hver dag kunne møde i en af de internationale klasser på multimediedesigneruddannelsen. En ung rumænsk kvinde, der har valgt at studere i Danmark. I scenariet bruger hun en kanban tii projektplanlægning i Research and Innovation projektet, der er et af de første projekter på multimediedesigneruddannelsen i Odense Persona: Gabriela Gabriela er en 23 årig kvinde, der studerer på første semester i den internationale klasse på multimediedesigneruddannelsen i Odense. Hun stammer fra Tsimisoara i Rumænien. Familien understøtter studierne økonomisk; men for at kunne leve i Danmark er Gabriela nødt til at skaffe ekstra indtægter ved at køre økologiske frugtkasser ud for aarstiderne.com om natten. Gabriela stammer fra en middelklassefamilie, hvor ortodoks kristendom spiller en rolle i forhold til etik og normer. 41 I gymnasiet var hun aktiv folkedanser. Efter skoletid var hun med til at arbejde for at forbedre naturen omkring Tsimisoara. Mødet med dansk pædagogisk tradition vækker ambivalente følelser. De undervisere hun tidligere har mødt i Rumænien var autoritære personligheder, som forlangte teoretisk viden og udenadslære. At tiltale lærerne med fornavn i Danmark er underligt for Gabriela. Gruppearbejde har hun ikke prøvet før; men det minder lidt om noget hun kender fra sport eller frivilligt arbejde om eftermiddagen i den rumænske skole. Gabriela er ambitiøs. Hun vil lære at udvikle software, fordi IT-kundskaber kan udvikle hendes land. Hvis altså hun en dag vælger at vende tilbage til sit fædreland. Internettet og viden om IT er ikke så udbredt i Rumænien som i Danmark. Gabriela er ikke superbruger af IT; men hun kan navigere i en browser, og hun har en profil på Facebook. Gabriela kan til en vis grad bruge tekstbehandling med MS Word Scenarie: Research and Innovation Project Projektet Research og Innovation er den første erfaring med gruppearbejde på multimediedesigneruddannelsen i Odense efteråret Grupperne skal udvikle koncepter til en udstilling på Nyborg slot, hvor lederen vil indrette en kælder med multimedieproduktioner. Grupperne har ret frie hænder; men de skal inddrage tou- 40 Erhvervsakademi Aarhus sender hvert år visitatorer ud for at interviewe internationale studerende og forberede dem på livet som studerende i Danmark. 41 Og derfor er danske studerendes ølkultur en ganske chokerende oplevelse for hende. Religion betragtes med mistro af mange rumænere. I sovietunionens tid var religion forbudt.

35 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 35 chskærme, sensorer, projektorer og andre virkemidler. 42 Gabrielas gruppe mødes klokken 9. Hun har åbnet et web-kanbanprojekt. Dagen før har gruppen arbejdet med konvergent og divergent tænkning. Resultatet af deres brainstorm er ved at tage form. De er ved at dele projektet op i mindre bidder. Gruppen har valgt Gabriela som leder. De fordeler opgaver på noter i webkanbanen. Hun klikker på Add New Task og skriver en opgave ind. Efter nogle timer er en lang række opgaver defineret. Hvis der bliver behov for det, så kan de altid skrive flere ind. Eller fjerne nogen. Arbejdet kan gå i gang. Gabriela foreslår, at de først skal prøve at researche på bibliotektet på banegården. De ændrer noten bib research state fra backlog til doing. Så går de ned på biblioteket. Samme eftermiddag vender Gabriela hjem. Logger på web-kanban og ændrer bib research til done. - Det var den opgave, tænker hun og fortsætter: hvad har vi nået den sidste uges tid? Så klikker hun på loggen, og ser de opgaver, som er gennemført. Hun ser, at hun kan tilføje ekstra informationer til en mikro-blog. Det gør hun så. Efter en uges tid skal gruppen præsentere sit arbejde for museumslederen på Nyborg slot. Gabriela genlæser mikrobloggen, der er blevet meget længere. Hvis hun filtrerer noterne, kan hun se projektets historie. Gabriela beslutter sig for at fortælle om gruppens arbejdsproces på mødet Hvilken kanban har Gabriela brug for? Sammenfattende kan man sige, at Gabriela har brug for en kanban, der kan tilpasses projektets faser. Kolonner i kanbanen kan navngives efter HOME-modellens faser, som hun har set i (Fischer 2010). Kanbanen skal kunne ændres til mange forskellige projekttyper. Bloggen og loggen er vigtige, fordi de understøtter refleksiv læring. Dewey mener, at refleksiv tænkning er det eneste, som giver ny viden. Når Gabriela skriver i loggen, kan det være reflection-in-action. Hvis hun efterfølgende vil analysere, hvordan gruppen har arbejdet, så er det reflection-on-action. Beslutninger kan træffes på et splitsekund, uden nærmere overvejelse, fordi Gabriela og gruppen føler at det er rigtigt. Schön kunne måske sammenligne sådanne beslutninger med jazz-musikeres improvisation (op cit.). Intuitive beslutninger ville man nok glemme alt om, hvis ikke de blev registreret på en eller anden måde. Her spiller den automatiske log en vigtig rolle. Hvis projektet analyseres efter afslutningen vil loggen give gode muligheder for at analysere - altså reflection-on-action. 42 Beskrivelsen bygger på et virkeligt projekt på første semester.

36 4 Metode A - Kanban og praksisnær undervisning 36 Mens projektet kører er det væsentligt at der er plads til at reflektere. Bloggen (eller dagbog, noter, notater) giver mulighed for at skrive om begivenhederne; mens de sker. Således søger webkanbanen at understøtte reflection-in-action og reflectionon-action Delkonklusion Første del af afhandlingen undersøger en didaktisk problematik. I praksisnære projekter viser studerende ikke deres planlægningsfiler. Afsnit, der burde handle om planlægning, er underligt indholdstomme. Filer, der burde vise produktionsfaser i et Gantt-kort, skjules langt inde i opgaven. Nogen gange er filnerne gjort utilgængelige. Det er ikke en tilfældighed. Modstanden mod at vise planlægningsarbejdet hænger sandsynligvis sammen med Schöns begreb Model I adfærd. Her gælder det om at beskytte sig, og ikke blotte en svaghed. Planlægning af multimedieprojekter omfatter som regel en form for innovation. Medier skal bruges på nye kreative måder. Processen er usikker - det føles sandsynligvis mere sikkert blot at præsentere det endelige resultat. Derfor må planlægningen og ændringerne på vej mod målet skjules. Schön kunne her sige, at den studerende beskytter sig effektivt mod at lære noget som helst af processen. I første omgang antog jeg, at uviljen til at vise planlægningsfiler skyldes, at softwaren var for dårlig. Gantt-kort ligner ikke et kreativt redskab. Jeg antog at en kanban kunne være et bedre redskab - og ville udvikle en kanban, der kan bruges af grupper, som kommunikerer via internettet. Det pædagogiske problem kan ikke løses ved software alene; men hvis softwaren formår at understøtte Model II adfærd i praksisnære projekter, så er en webkanban et skridt i den rigtige retning.

37 5 Metode B - Implementering af en webkanban prototype 37 5 Metode B - Implementering af en webkanban prototype Webkanban prototypen i WordPress Dashboard (administrationsmodulet). Brugeren kan selv vælge, hvor mange kolonner, der skal være, og hvad de skal hedde. Tallet i parentes (2) markerer begrænsningen af samtidige opgaver. (Screendump af prototypen den ). Hensigten med analysen i Metode A er at undersøge, hvordan en kanban kunne fungere i undervisningen af praksisnære projekter. Metode B er mere praktisk. Her programmeres en fungerende prototype. En prototype er ikke et færdigt program. Prototypen er en udforskende applikation, der undersøger, hvordan en webkanban kan fungere. Det er hensigten, at prototypen skal understøtte en refleksiv arbejdsproces i et praksisnært projekt. Analysen har vist, at det er vigtigt, at webkanbanen kan logge (registrere) ændringer. Metode B beskriver den komplekse arkitektur af teknologier, som webkanbanen indgår i. Artikler om computervidenskab er ofte beskrivelser af en applikationers

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Hvad er interaktionsdesign

Hvad er interaktionsdesign Hvad er interaktionsdesign Design af interaktive produkter der understøtter folks kommunikation og interaktion i deres hverdags- og arbejdsliv (bogen s. 9) INTERACTION DESIGN COURSE Q3 2013 MARIANNE

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Webshop integration for DanDomain

Webshop integration for DanDomain Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet F Microsoft Dynamics C5 2010 Webshop integration for DanDomain Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Eksport af varer til webshoppen... 4

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014

Sociale Medier - kom tættere på kunderne. Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 Sociale Medier - kom tættere på kunderne Eva Fog Bruun Head of Brand Strategy & Market Research 3. april 2014 I dag Hvorfor engagerer VELUX Gruppen sig i social media? VELUX Social media strategi Social

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

make connections share ideas be inspired

make connections share ideas be inspired make connections share ideas be inspired Integration af prædiktive analyser og operationelle forretningsregler med SAS Decision Manager Kristina Birch, chefkonsulent Professional Services, Banking & Mortgage

Læs mere

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst

Factsheet. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. eindkomst Factsheet Microsoft Dynamics C5 Version 2008 eindkomst Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Opsætning inden ibrugtagning... 3 Dan fil til eindkomst... 4 2 FACTSHEET EINDKOMST FOR MICROSOFT DYNAMICS C5 VERSION

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001

Microsoft Dynamics C5. Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 Microsoft Dynamics C5 Nyheder i 2012 Hotfix 001 Version 4.4.00.001 INDHOLDSFORTEGNELSE Anvendelse af aktionslister... 3 Kopiering af aktionslister... 4 Aktionsliste oversigt... 4 XML Udbakke... 5 Microsoft

Læs mere

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services

Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009. Factsheet. Microsoft Dynamics C5 2010. Web Services Microsoft Development Center Copenhagen, December 2009 Factsheet Microsoft Dynamics C5 2010 Web Services Indhold Indledning... 3 Integration til Krak... 4 Krak på debitor og kreditor... 4 Krak på løn...

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér)

Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Evalueringsformer i HCI Design & evaluering Design og evaluering integrerede aktiviteter (studér kundernes arbejde - designe - evaluér - iterér) Teknikker til design omfatter: Opgave/arbejdsanalyser Brugerinddragelse,

Læs mere

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets.

Dagens program. Domæner. change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog. Hvad er widgets. Dagens program Har alle fået? Har nogen betalt for meget? Hav jeres koder klar Domæner change log- screen shots hver gang I har arbejdet med themet. Arkitekturen bag en wp blog Hvad er widgets Hvad er

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

! Kia Dahlen. Kamilla Klein, Pia Jensen og Maria Korshøj Andersen.

! Kia Dahlen. Kamilla Klein, Pia Jensen og Maria Korshøj Andersen. Copenhagen Business Academy Multimediedesigner 3. semester - 1. projekt, september 2014 Gruppe 1 - MulA Kia Dahlen. Kamilla Klein, Pia Jensen og Maria Korshøj Andersen. Study: Multimedia Design Project:

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200

Microsoft Dynamics C5. Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 Microsoft Dynamics C5 Privat hotfix vedr. Timer indberettet i felt 200 INDHOLDSFORTEGNELSE En forløbelig afklaring... 3 Tilpasning af lønopsætningen... 3 Rettelser til kommafil... 3 Backup af lønopsætningen...

Læs mere

CASE: Royal Copenhagen

CASE: Royal Copenhagen When Your Website Goes Shopping CASE: Royal Copenhagen v/mads Gustafsen & Line Ghisler, Creuna Sitecoreseminar 6. februar 2008 CASE Royal Copenhagen præsenteret af Creuna Royal Copenhagen Kongelig Hofleverandør

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Jeg har siden 2010 har været en del af projektet tempobooking.dk, i hvilket jeg har været php/mysql programmør, designer, tester og meget andet.

Jeg har siden 2010 har været en del af projektet tempobooking.dk, i hvilket jeg har været php/mysql programmør, designer, tester og meget andet. Steen Hansen Hulvejen 76 9530 Støvring Resume Teknikum Ingeniør fra Aarhus Teknikum De stillinger jeg søger, er stillinger hvor jeg kan bidrage med min erfaring inden for områderne web udvikling, software

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Healthcare Information Suite. oktober 2010

Healthcare Information Suite. oktober 2010 Healthcare Information Suite oktober 2010 Agenda -Hvad er tanken bag en Suite? -Hvad indeholder den typisk i dag? -Hvor udvikler den sig? -Hvilke fordele kan fremhæves (med demo fra Cosmic Suiten)? -Hvorfor

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com Hvordan opfatter vi personas beskrivelser Lene Nielsen Snitker & Co. I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations

Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations ft her Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations older Professor Brian Vinter Niels Bohr Institute KU ft her Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations Prototypin

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Lav testsuppe på en sten med exploratory test

Lav testsuppe på en sten med exploratory test Lav testsuppe på en sten med exploratory test TestExpo 29. Januar 2015 Lidt om mig selv Uddannelse Konstabel i flyvevåbnet Certificeringer: SCRUM master, ISEB foundation/practitioner, CAT trainer, TMap

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

WINDCHILL THE NEXT STEPS

WINDCHILL THE NEXT STEPS WINDCHILL THE NEXT STEPS PTC/user, 4. marts 2015 Jens Christian Jensen, Econocap Agenda Windchill the next steps Bliv opdateret og inspireret til at se hvor Windchill kan hjælpe dig med andet end blot

Læs mere