BRHS Udviklingsprojekter i forhold til unge v/ Birte Dreyer Kristensen Netværk for Teamledere for unge-området maj 2013

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland BRHS Udviklingsprojekter i forhold til unge v/ Birte Dreyer Kristensen Netværk for Teamledere for unge-området maj 2013

2 Udviklingsprojekter Udviklingsprojekter i 2 runder : At få flere unge i uddannelse : At fastholde unge i uddannelse Første runde: I alt 11 projekter også unge-læring fra nogle af de projekter med fokus på parallelindsats for kontanthjælpsmodtagere Anden runde: I alt 7 projekter I begge runder har projekterne brugt det første halve år til udvikling og det andet halve år til afprøvning af det udviklede Der er udviklet og afprøvet nye metoder, koncepter, modeller, samarbejdsaftaler mv.

3 Udviklingsprojekter Vidensopsamling fra projekterne: Startmøder med endelig fastlæggelse af lærings- og resultatmål Selvevalueringer med afsæt i de aftalte læringsmål for projektet Fokusgruppeinterview med projekt/styregruppen af ekstern evaluator efter afslutning af både udviklings- og afprøvningsfasen Fastholde erfaringerne under processen Holde fokus på indholdet og udfordringerne heri I praksis fylder selve projekt-processen også Medbringe såvel positive som negative erfaringer Lære af det udviklede og afprøvede Genbruge de indhentede produkter dem der virker Hvert projekt har fået sit eget læringskatalog Et fælles tværgående læringskatalog efter udvikling- og afprøvningsfasen

4 Udviklingsprojekter i jobcentrene Første runde: Bornholm, Brøndby, Faxe, Frederiksberg, Furesø, Greve, Helsingør, Hillerød, Høje Taastrup, Kalundborg, København, Næstved, Ringsted, Roskilde, Rødovre & Slagelse Hovedparten i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og/eller Ungdommens Uddannelsesvejledning Anden runde: Bornholm, Brøndby-Vallensbæk/Ishøj-Hvidovre, Faxe-Sorø-Ringsted, Gladsaxe-Herlev-Gentofte, Halsnæs-Hillerød, Kalundborg, Køge-Greve- Solrød-Slagelse Flest kommune-samarbejder og i samarbejde med UU og/eller uddannelsesinstitutioner

5 Læring fra udviklingsprojekter første runde Typiske og vigtigste tværgående erfaringer inden for: 1. Udvikling af en tværgående indsats 2. Udvikling af nye metoder for at få unge i uddannelse 3. Fastholdelse af unge i uddannelse 4. Udvikling af mentorindsatsen

6 Læring fra udviklingsprojekter første runde 1. Udvikling af en tværgående indsats Fælles handleplaner for den unge sikrer tværfagligheden Tværfagligt samarbejde styrker parallelindsatsen i kommunen Tværfagligt center giver bedre og mere effektiv indsats Progressionsmålinger kan øge tværfagligheden Forandring via tværfaglige innovationsgrupper Fælles læringspunkter: Der skal formaliserede løsninger til for at forankre samarbejdet Screening er afgørende for den tværfaglige effektivitet Inddragelse af medarbejdere giver bedre løsninger Hvis parterne går længere end normalt styrkes samarbejdet ofte Det sparer tid at bestille hos samarbejdsparterne Formaliserede værktøjer kan rammesætte og stimulere dialog Innovationsgrupper kan sikre den langsigtede dialog

7 Læring fra udviklingsprojekter første runde 2 Udvikling af nye metoder for at få unge i uddannelse Fleksible tilbud får flere svage unge i uddannelse Blandede erfaringer med digitale netværk til de unge Visitationsværktøj kan sjældent stå alene Fritidsjob kan være vejen til uddannelse for de årige Nye vejledningsformer er populære hos de unge Fælles læringspunkter: Nye metoder kræver ejerskab hos medarbejderne Et visitationsværktøj kan sjældent stå alene Bedre forberedelse af unge kan optimere indsatsen Fleksible tilbud kan overflødiggøre nye tilbud Fleksible indsatser kan vare længere tid og har større effekt Konkret virksomhedskontakt kan øge de unges uddannelsesmotivation De årige stiller krav til fritidsjob

8 Læring fra udviklingsprojekter første runde 3 Fastholdelse af unge i uddannelse Udveksling af viden om de unge Varsling øger fastholdelse af unge i uddannelse Afklaring af unge i uddannelsesmiljøet Fastholdelsescoach som brobygger Fælles læringspunkter: Forskellige holdninger til vidensudveksling Fastholdelse starter med god klargøring af den unge Direkte kommunikation øger fastholdelsesmulighederne Efterværn kan ofte betale sig

9 Læring fra udviklingsprojekter første runde 4 Udvikling af mentorindsatsen Tværfaglige mentorer kan mere Frivillige mentorer sikrer større viden om de unge En intern mentorstation kan øge brugen af mentorer Fælles læringspunkter: Hvis mentorerne er synlige bruges de mere Mentorer skal tildeles de unge ikke tilbydes Mentorer får dybere indsigt i den enkelte unge Afklaring af mentorrollerne er en god investering Efterspørgsel på tværfaglige mentorer Vigtigt at formalisere vidensudvekslingen med mentorkorpset

10 Læring fra udviklingsprojekter anden runde Læring fra Anden rundes udviklingsfase: Kvalificering af uddannelsespålægget kan ske ved: Motivation Timing Sammenhæng Reel viden om uddannelser Tæt koordinering Mentorer Efterværn Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

11 Læring fra udviklingsprojekter anden runde DEBAT: Hvordan får JC uddannelsespålægget til at virke efter hensigten? Hvornår skal der gøres noget særligt for unge med uddannelsespålæg? Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland