Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS"

Transkript

1 Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse af målte parametre med betydning for stoftransporten. Stoftransportmodellen er baseret på den stationære vandtransportmodel. Gennembrudsforsøget er gennemført ved flow og randbetingelser svarende til valideringsscenariet fra modellering af vandtransport. Stoftransporten er derfor modelleret på basis af den stationære løsning af dette scenario. Randbetingelser Modelleringsperioden er sat til 20 timer. Stoftilførslen er implementeret i modellen som en tidsserie i samtlige indløbsceller på øvre rand. Tilførslen er som under udførelsen foregået over en periode på 8 timer, hvorefter der er tilført rent vand til systemet. Figur 1 KCl indløbskoncentration. Tidsserien er indsat i cellerne på øvre rand. Parametre med betydning for stoftransport - og spredning De parametre, der har størst betydning for transporten af stof gennem systemet, er dispersiviteten og den effektive porøsitet for de 3 materialer. Den effektive porøsitet er styrende for porevandshastigheden og dermed for den advektive stoftransport i modellen. Jo mindre effektiv porøsitet, jo større porevandshastighed og dermed større advektiv stoftransport. Porøsitet er, bortset fra grus, bestemt med forholdsvis stor nøjagtighed ved forsøg. Det er antaget, at den effektive porøsitet er ca. 20 % mindre end den totale porøsitet bestemt ved forsøg [Miljøstyrelsen, 2004]. Der er på den baggrund taget udgangspunkt i effektive porøsiteter beliggende 20 % under de forsøgsbestemte porøsiteter i kalibreringen af modellen. 1

2 Materiale Porøsitet [m 3 /m 3 ] Effektiv porøsitet [m 3 /m 3 ] Baskarpsand 1 0,40 0,32 Baskarpsand 2 0,40 0,32 Grovsand 0,37 0,30 Grus 0,42 0,34 Tabel 1 Forsøgsbestemte porøsiteter samt effektive porøsiteter anvendt som udgangspunkt i kalibreringen. Dispersiviteten er styrende for stofspredningen i modellen. Jo større dispersivitet jo større dispersiv stoftransport. Dispersiviteten er ligeledes forsøgt bestemt ved forsøg, dog med betydelig større usikkerhed end porøsiteten. Dispersiviteten er bestemt som en middelværdi for hele systemet. Det er fundet, at dispersiviteten kan variere i et bredt interval. I GMS er det den langsgående dispersivitet, der er defineret. Tværgående dispersiviteter er defineret som et forhold til den langsgående dispersivitet. Kalibrering Målet med kalibreringen er at beskrive det målte koncentrationsforløb. Målingerne foretaget under gennembrudsforsøget er målt i udløbskammeret. For at kunne sammenligne den modellerede udløbskoncentration med den målte, er den målte koncentration i udløbskammeret omregnet til en koncentration i udløbet fra sandkassen. Dette er gjort ud fra en kontinuitetsbetragtning. I modellen er der beregnet en koncentration i hver enkelt celle på nedre rand. Udløbskoncentrationen i modellen er fundet som summen af de flowvægtede koncentrationer, der udgør nedre rand. I det følgende er kalibreringsresultaterne udelukkende vurderet ud fra en visuel betragtning. På Figur 2 ses koncentrationsforløbet i udløbet fra sandkassen. Dette forløb udgør kalibreringsmålet for modellering af stoftransporten. 0, Koncentration i udløb Co Figur 2 Koncentrationsforløb i udløb fundet ved kontinuitetsbetragtning. Indledningsvis er det forsøgt at modellere stoftransporten gennem sandkassen ved anvendelse af dispersiviteter beliggende i det generelle dispersivitetsinterval. Det generelle dispersivitetsinterval er fundet ved fitning af den analytiske løsning til den én dimensionale advektions- dispersions ligning til måledata. Der er stor usikkerhed forbundet med denne bestemmelse, eftersom der er gjort en række forenklinger for at tilpasse den anvendte opstilling et simpelt én dimensionalt strømningstilfælde. Det generelle interval for dispersiviteten fundet ved forsøg spænder fra 0,36 m til 0,54 m. Startværdier for dispersiviteten i de enkelte sandtyper er på baggrund af dette defineret til nedenstående. Se Tabel 2. 2

3 Materiale Langsgående dispersivitet [m] Baskarpsand 1 0,50 Baskarpsand 2 0,50 Grovsand 0,40 Grus 0,36 Tabel 2 Startværdier for den langsgående dispersivitet for de enkelte sandtyper. Det modellerede koncentrationsforløb med effektive porøsiteter fra Tabel 1 og dispersiviteter fra Tabel 2 ses på nedenstående figur. 0, Målt konc. forløb Modelleret konc. forløb Figur 3 Målt og modelleret koncentrationsforløb med dispersiviteter fundet ved forsøg Generelt er der dårlig overensstemmelse mellem modelleret og målt koncentrationsforløb. I modellen er det første stof i udløbet registreret ca. 50 min før det målte. Denne tidsforskydning gør sig også gældende på den aftagende del af kurven, således at det modellerede koncentrationsforløb falder tidligere end det målte. Der er med andre ord noget der tyder på, at stofspredningen er for stor i modellen. Efterfølgende er det forsøgt at modellere stoftransporten med aftagende dispersivitet i de enkelte sandtyper. Erfaringsværdier for dispersiviteten i sand tilsiger at den beregnede dispersivitet i sand er for høj. Et interval på 0,1 3 cm repræsenterer sandsynligvis dispersiviteten i de anvendte sandtyper bedre [Perfect et. al., 2002]. Der er desuden kalibreret på den effektive porøsitet. Med værdierne i Tabel 3 er resultatet på Figur 4 opnået. Materiale Effektiv porøsitet [m 3 /m 3 ] Langsgående dispersivitet [m] Baskarpsand 1 0,32 Baskarpsand 2 0,36 0,008 Grovsand 0,30 0,003 Grus 0,30 0,003 Tabel 3 Effektive porøsiteter samt langsgående dispersiviteter for de enkelte sandtyper. 3

4 0, Målt konc. forløb Modelleret konc. forløb Figur 4 Målt og modelleret koncentrationsforløb. Det fremgår af Figur 4 at tidspunktet, hvor det første stof i modellen er registreret stemmer bedre overens med det målte, når samtlige dispersiviteter reduceres. Knækket på det målte koncentrationsforløb skyldes den anden blok af baskarpsand, der har en forsinkende effekt på stoffet. Under kalibreringen er det erfaret, at forløbet af denne forsinkelse ikke er muligt at beskrive eksakt med modellen. Grunden til dette er muligvis at diskretiseringen er for grov til modellering af stoftransport. Uoverensstemmelsen på den faldende del af koncentrationskurverne, kan muligvis forklares med at tilførslen af rent vand blev afbrudt under forsøget. Tidspunktet for afbrydelsen er ikke kendt, hvorfor dette forhold ikke er diskuteret yderligere i dette afsnit. Med værdierne i Tabel 3 er modellen kørt med en finere diskretisering, for at se om det på den måde er muligt at opnå et bedre modelresultat. Resultatet af dette ses på Figur 5. 0, Målt konc. forløb Modelleret konc. forløb (fin) Modelleret konc. forløb (grov) Figur 5 Målt og modelleret koncentrationsforløb med hhv. fin og grov diskretisering. Det bemærkes her, at den maksimale koncentration ikke når op på samme niveau, som når den grove diskretisering. Dette skyldes, at koncentrationen er defineret i cellerne, der udgør øvre rand. Med den grove diskretisering er volumenet af hver enkelt celle 4 gange større end med den fine diskretisering. Dette giver en væsentlig større stofmængde i den grove model. Forskellen mellem de to resultater skyldes dermed hovedsagligt måden, hvorpå stofkoncentrationen er defineret på øvre rand. 4

5 Det er vurderet, at koncentrationsforløbet fundet med den fine diskretisering er det mest realistiske. Som tidligere nævnt er det modellerede flow mindre end det målte. Dermed bør den totale stofmængde i modellen være mindre end den målte, eftersom stoffet i modellen er defineret som en koncentration. Yderligere er det vurderet, at det er nødvendigt at kalibrere vandtransportmodellen på ny og dermed opnå bedre overensstemmelse mellem målt og modelleret flow, hvis der skal opnås bedre overensstemmelse mellem målt og modelleret koncentrationsforløb. Stofspredningen i systemet fundet med den fine diskretisering er illustreret på nedenstående figur for udvalgte tidsskridt. 5

6 Figur 6 Illustration af stofspredning efter hhv. 35, 80, 125, 215 og 305 minutter. Modellering af stoftransport med én sandtype Formålet med modellering af stoftransport med én sandtype er at vurdere betydningen af en forsimpling af et system bestående af 3 sandtyper til et homogent system med én sandtype. Det skal her bemærkes at vandtransportmodellen, der ligger til grund for modellering af stoftransport med én sandtype, er kalibreret bedre på plads mht. flowet gennem systemet. Således eksisterer problemet med underestimering af den totale stofmængde ikke i dette scenario. Modellering af stoftransport med én sandtype er gennemført på basis af den fine diskretisering. Ved modellering af stoftransport er det fundet, at værdierne i Tabel 4 giver den bedste overensstemmelse mellem det målte og modellerede koncentrationsforløb. Materiale Effektiv porøsitet [m 3 /m 3 ] Langsgående dispersivitet [m] Sand 0,35 0,1 Tabel 4 Effektiv porøsitet og langsgående dispersivitet for sand. Det bemærkes, at dispersiviteten er væsentlig højere i dette scenario end i den korrekte modelbeskrivelse af systemet. Dispersiviteten ligger her tættere på dispersivitetsintervallet fundet ved fitning af den analytiske løsning af den én dimensionale advektions dispersions ligning til måledata. Dette skyldes sandsynligvis, at det aktuelle strømningstilfælde her stemmer bedre overens med forudsætningerne for metoden, som dispersivitetsintervallet er bestemt med. På Figur 7 er det modellerede og det målte koncentrationsforløb illustreret. 6

7 0,045 0,035 0,025 0,015 0, Modelleret konc. forløb Målt konc.forløb Figur 7 Målt og modelleret koncentrationsforløb (1 sandtype). Vurdering af modellering af stoftransport med én sandtype Stoftransporten modelleret med én sandtype stemmer generelt ikke så godt overens med det målte som stoftransporten modelleret med den korrekte modelopsætning. Hvis vandtransportmodellen, der ligger til grund for stoftransportmodellen havde været bedre kalibreret i tilfældet med 3 sandtyper, ville model og virkelighed have stemt endnu bedre overens, og konsekvensen af forsimplingen havde været mere tydelig. Hvis ovenstående relateres til virkeligheden, hvor eksempelvis en forurenings udbredelse i grundvandet ønskes modelleret er problematikken aktuel. Ofte opbygges en grundvandsmodel på basis af et fåtal af boreprofiler. I praksis vil det system, som er forsøgt beskrevet i dette delprojekt, derfor som regel blive beskrevet med én sandtype. Dersom den modellerede stoftransport relateres til en given forurenings transport gennem en tilsvarende jordsøjle afhænger problematikken i høj grad af formålet med modellen. På Figur 8 ses det, at det ikke umiddelbart er afgørende om systemet beskrives med den korrekte eller den forsimplede model. 0,045 0,035 0,025 0,015 0, Målt konc. forløb Modelleret konc. forløb (fin) Modelleret konc. forløb (1 sandtype) Figur 8 Målt og modelleret koncentrationsforløb med korrekt og simpel modelopsætning. Den afgørende forskel mellem de to modeller er, at baskarpsandets forsinkende effekt ikke er beskrevet med den simple model. I øvrigt stemmer tidsskala og koncentrationsniveauer godt overens, når usikkerhederne tages i betragtning. 7

8 Hvis formålet med modellen er at beskrive, hvor lang tid det tager for en given forurening at passere et givent jordvolumen, er betydningen af forsimplingen ubetydelig. Tidsskalaen for forureningens passage samt maksimale koncentrationsniveauer stemmer nogenlunde overens. Forureningens eksakte strømningsvej er dermed af mindre interesse i dette tilfælde. Hvis formålet med modellen derimod er at beskrive konsekvensen af en forurening i jordsøjlen til et givent tidspunkt, er der mulighed for at fejlestimere koncentrationsniveauet med den forsimplede model grundet den forsinkende effekt, som baskarpsandet har på stoftransporten. Sammenfatning Det er i GMS MT3DMS forsøgt at beskrive, hvorledes et konservativt stof transporteres gennem sandkassen. Modellen er en overbygning til den stationære vandtransportmodel. Stoftransporten er modelleret over en periode på 20 timer, hvor der er tilført en konstant KCl-koncentration de første 8 timer af modelleringsperioden. Kalibreringsgrundlaget for denne model er koncentrationsforløbet målt under udførelsen af gennembrudsforsøget. Det er under kalibreringen erfaret, at den bedste beskrivelse af stoftransporten ikke opnås med værdier for dispersiviteten fundet ved forsøget. Med dispersiviteter beliggende væsentligt lavere end de bestemte er der opnået rimelig overensstemmelse mellem det målte og det modellerede koncentrationsforløb. Koncentrationsniveauets eksakte forløb er ikke beskrevet tilfredsstillende med modellen. Det er derfor forsøgt at modellere stoftransporten med den fine diskretisering uden væsentlige forbedringer på modelresultatet. Koncentrationsniveauet bliver generelt lavere med den fine diskretisering. Det er vurderet, at det lavere koncentrationsniveau skyldes, at mængden af stof på øvre rand bliver mindre med en finere diskretisering. Yderligere er det vurderet, at stoftransporten modelleret med den fine diskretisering giver det mest realistiske modelresultat, eftersom koncentrationsniveauet generelt er lidt lavere end det målte. Dette stemmer overens med det forventede, da det modellerede flow er lidt lavere end det målte. Afslutningsvis er det forsøgt at modellere gennembrudsforsøget med et forsimplet modelopsæt bestående af én sandtype. Med den simple model er der ligeledes opnået rimelig overensstemmelse mellem målt og modelleret koncentrationsforløb. På trods af at stoffets eksakte strømningsvej ikke er beskrevet med den simple model, er det vurderet, at denne model, afhængig af formålet, beskriver stoftransporten omtrent lige så godt som den korrekte model. Samlet er det vurderet at modellen beskriver den observerede stoftransport tilfredsstillende. Dersom visualiseringen af blækforsøget sammenholdes med animationen af modelresultatet ses det, at der er rimelig overensstemmelse mellem stoffets transportveje. Dog er der en tendens til, at stoffet kommer hurtigere igennem den første baskarpsand blok under blækforsøget, end det gør i modellen. Denne uoverensstemmelse skyldes muligvis en for lav hydraulisk ledningsevne i denne sandtype i vandtransportmodellen. Yderligere er det vurderet, at de effektive porøsiteter og dispersiviteter fundet ved kalibrering er realistiske. 8

Bestemmelse af stofdispersion

Bestemmelse af stofdispersion Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt

Læs mere

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW

Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Modellering af vandtransport med GMS MODFLOW Formål Formålet med opsætning af en model i GMS MODFLOW er at blive i stand til at beskrive vandtransporten gennem et system bestående af 3 sandtyper; baskarpsand,

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

Modellering af vand- og stoftransport

Modellering af vand- og stoftransport Modellering af vand- og stoftransport Der opstilles en 2-dimensionel vand- og stoftransportmodel, i hvilken det søges at modellere de stationære strømnings- og transportsituationer, der er udført eksperimentelt.

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Estimering af hydrogeologiske parametre

Estimering af hydrogeologiske parametre Estimering af hydrogeologiske parametre Kornfordeling En anvendelig information, ved karakteriseringen af en jordtype, er fordelingen af kornene i fraktioner efter diameter. Kornfordelingen for Baskarpsand

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Måling og modellering af stofspredning i Østerå

Måling og modellering af stofspredning i Østerå Måling og modellering af stofspredning i Østerå Formål Der er flere formål med at måle og modellere stofspredningen. For det første ønskes vandløbets longitudinale dispersionskoefficient D bestemt. Ydermere

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Del 2. Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning

Del 2. Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning Del 2 Måling og modellering af vand- og stoftransport i en grundvandsstrømning Strukturkort - Del 2 file://d:\dokumenter\projekt\hjemmeside\del2\strukturkort\strukturkort.htm Page 1 of 1 20-12-2004 file://c:\docume~1\kwj\locals~1\temp\5tnm4c83.htm

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix 9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Dokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger

Dokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger Dokumentation - Del 2 - Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger Opsætning af vandtransportmodel I dette afsnit beskrives grundlæggende teori og anvendt metode til modellering

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat

Bilag 5. Grundvandsmodelnotat Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1

Læs mere

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse

NOTAT. 1. Følsomhedsanalyse NOTAT Projekt Grundvandsmodel for Hjørring Kommune Kunde Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab Notat nr. 01 Dato 2011-06-21 Til Fra Lene Milwertz, Jens Chr. Ravn Roesen, Denni Lund Jørgensen Bianca

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen

Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord

MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord 1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige

Læs mere

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem

Læs mere

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering

Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering Brug og misbrug af grundvandsdatering i hydrologisk modellering ATV Jord og Grundvand Vintermøde 9-10 marts 2010 Lars Troldborg (ltr@geus.dk) Klima- og Energi ministeriet Disposition Grundvandsdatering

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Opsætning af vandtransportmodel

Opsætning af vandtransportmodel Opsætning af vandtransportmodel I dette afsnit beskrives grundlæggende teori og anvendt metode til modellering af den 2- dimensionelle vandtransport i sandkassen i Del 2. Vandtransporten modelleres ved

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION

TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION & TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office

Læs mere

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hhx132-mat/b-16082013 Fredag den 16. august 2013 kl. 9.00-13.00 Matematik B Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

GrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016

GrundRisk. - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger. Miljøprojekt nr. 1865, 2016 GrundRisk - Beregningsmodel til risikovurdering af grundvandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1865, 2016 Titel: GrundRisk Redaktion: Louise Rosenberg, DTU Miljø Gitte Lemming Søndergaard, DTU Miljø

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Del 2 Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger

Del 2 Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger Del 2 Måling og modellering af vand- og stoftransport i grundvandsstrømninger Projektformål Delprojekt 2 tager udgangspunkt i en sandfyldt rende, i efterfølgende kaldet sandkassen, hvori der implementeres

Læs mere

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Introduktion Strømningsmønsteret i kemiske reaktorer modelleres ofte gennem to ydertilfælde, Ideal stempelstrømning, hvor

Læs mere

Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler

Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler Dataanalyse ifm. poreluftundersøgelser - Nye vinkler Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk) samspil mellem:

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Kapitel 18 PARTIKELBANEMODELLERING OG ALDERSSIMULERING

Kapitel 18 PARTIKELBANEMODELLERING OG ALDERSSIMULERING Kapitel 8 PARTIKELBANEMODELLERING OG ALDERSSIMULERING Torben Obel Sonnenborg og Peter Engesgaard Geologisk Institut, Københavns Universitet Hans Jørgen Henriksen Hydrologisk afdeling, GEUS Nøglebegreber:

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse

Håndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Resultatskemaer: Biopsi Muskel- 0 Muskel- 1 Muskel- 2 Muskel- 3 Vægt [g] 1,32 1,82 1,35 1,58 PCA tilsat [ml] 12,42

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre: Notat Dato: 27-02-2016 Opgave: Afsender: Modtager: Følgegruppe til BNBO Flemming Damgaard Christensen, NST Kommentar til BNBO beregningen Generelt På vegne af DANVA deltager Flemming Damgaard Christensen

Læs mere

VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER

VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER VANDRESSOURCE- OG STOFTRANSPORT- MODELLERING I KALK: STATUS OG MULIGHEDER Seniorforsker Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Morgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18.

Morgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18. Trafikbegreber og deres håndtering i Mastra Spidstimer Der findes to spidstimer, en morgen-spidstime og en eftermiddagsspidstime. Spidstimerne angiver den største taltet trafikmængde i en time for en given

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI MIKE URBAN LAR modellering Morten Just Kjølby, DHI MIKE URBAN LAR modellering Berislav Tomicic, DHI Agenda 1. Nye metoder til modellering af grønne løsninger i MIKE URBAN 2. MIKE URBAN Soakaway modellering

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT INDHOLD. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1

SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT INDHOLD. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1 DONG ENERGY SKÆRBÆKVÆRKET, UDLEDNING AF KONDENSAT TIL RECIPIENT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BIDRAG TIL VVM FOR SKÆRBÆKVÆRKET,

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse:

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 22. november Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Kvadratisk regression

Kvadratisk regression Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere