Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009"

Transkript

1 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas, som ellers blev distanceret klart i Fjernvarmen steg nemlig fra til kroner for den gennemsnitlige a contopris for et standardhus. Men fjernvarmen er stadig et både klimamæssigt og prismæssigt meget konkurrencedygtigt valg for såvel forbrugerne, som for samfundet. Det viser Dansk Fjernvarmes prisstatistik At fjernvarmens prisniveau er steget forholdsmæssigt mere, end hvad er gældende for eksempelvis individuel naturgas, skyldes, at prisudviklingen på fjernvarme typisk ses slå igennem med forsinkelse på omkring et års tid, og at det samtidig slår igennem med skønsmæssigt faktor en halv. 73 værker, svarende til 5,2 % af forbrugerne, har varmepriser, der er højere end alternativ opvarmning med naturgas. Heraf har 1,4 % af forbrugerne varmepriser, der er højere end opvarmning med olie. Den gennemsnitlige pris udregnes i den sammenhæng for en standard enfamiliehus. Undersøgelsen viser tillige, at de mindre værker med varme baseret på naturgas, har sænket varmepriserne, mens de store byer har hævet varmepriserne. Samlet set er der blevet mindre forskel mellem den billigste varme og den dyreste varme i forhold til tidligere år. Prisudviklingen på de små værker har, på trods af et mindre prisfald, en udvikling med større prisstigninger end forbrugerpriserne og de store værkers prisstigninger set over de seneste 5 år. Konkurrenceevnen i forhold til individuel opvarmning på en række værker er dermed forringet. Prisstatistikken viser også, at især de mindre decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker, eller barmarksværker, har mødt problematikker omkring prisdannelsen, da disse værkers priser reelt har tabt konkurrenceevne i forhold til alternative opvarmningsmuligheder. For samfundet er der en klar interesse i, at disse værker kan konkurrere med alternative opvarmningsformer. Interessen skyldes både miljømæssige hensyn og samfundsøkonomiske hensyn. De klimavenlige opvarmningsmetoder er rent faktisk særdeles konkurrencedygtige også på prisen. Sol, biomasse og affald er således med helt i toppen af listen over landets billigste værker. Baggrund Dansk Fjernvarme udarbejder en gang årligt en opgørelse over fjernvarmepriserne i Danmark. Undersøgelsen udarbejdes for et standard enfamiliehus på 130 m 2 med et varmeforbrug på 18,1 MWh årligt. Standardhuset er valgt for, at kunne sammenligne forskellige opvarmningsformer og forskellige omkostningsstrukturer. Fjernvarmeprisen er typisk sammensat af en variabel varmepris, som opkræves pr. energienhed (MWh, GJ, kcal eller pr. m 3 leveret fjernvarmevand) og af en fast del (abonnement, målerleje,

2 BBR m 2, m 3, mv.). Når fjernvarmeværkerne fastlægger tarifferne er udgangspunktet, at de søges gjort omkostningsægte, således at den variable del afspejler de variable omkostninger selskaberne har til indkøb af energi, smøremidler, afgiftsbetaling osv. Den faste del søges tilsvarende at afspejle de faste omkostninger, der er på et værk i form af husleje, personale, afskrivninger osv. Dette princip er valgt for at sikre, at forbrugerne så vidt muligt betaler for det, der leveres. Det er f.eks. ikke ønskeligt, at energibesparelser hos en forbruger medfører flere omkostninger hos andre forbrugere. Dette ville være resultatet, såfremt de faste omkostninger opkræves via en variabel tarif. Den forvridning fuldt variable tariffer ville medføre behandles i rapporten: Tarifudvalgets analyse af mulighederne for energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen, februar 2009, hvor det bl.a. konkluderes at fuldt variable tariffer ikke, er hensigtsmæssige i fjernvarmeforsyningen. Det ligger fjernvarmeselskaberne meget på sinde at være konkurrencedygtige med varme fra det individuelle oliefyr, samt med varme fra den individuelle naturgaskedel. Derfor sammenlignes fjernvarmepriserne med den gennemsnitlige varmepris ved anvendelse af fyringsolie samt naturgas (DONG naturgastarif) for samme standard enfamiliehus målt over de seneste 9 måneder. Da fjernvarmesektoren er meget reguleret via den danske lovgivning, er der ikke samme betingelser for alle typer fjernvarmeværker. Forskellighederne afspejles i de brændsler, som værkerne anvender, i afgiftsforholdene, i elproduktion og elproduktionstilskud, i forbrugertætheden, samt i værkets alder, der har betydning for, hvor meget af anlæggene, der er betalt via afskrivningerne. Forskellighederne medfører, at værker, der umiddelbart synes at være ens, kan have meget forskellige varmepriser. Varmeprisen 2009 Den gennemsnitlige a contopris for at opvarme et hus på 130 m 2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh er kr./år beregnet uden at tage højde for værkernes størrelse. Det er et fald på gennemsnitligt 500 kr./år i forhold til 2008 varmeprisen, svarende til et fald på 3,3 %. Tages der højde for størrelsen af de fjernvarmeværker, der leverer varmen, så kan en vægtet varmepris beregnes. Den vægtede a conto varmepris i 2009 er kr., hvilket er 376 kr. højere end sidste år, svarende til stigninger på 3,2 %. Sammenfattende har de større fjernvarmeværker hævet a contopriserne og de mindre værker har sænket dem. Det kan umiddelbart forekomme ulogisk, at det almindelige gennemsnit falder og at det vægtede gennemsnit samtidig stiger. Det skyldes, at de store centrale anlæg udgør 62 %, dvs. hovedparten af varmegrundlaget i undersøgelsen jf. figuren Varmeproduktionsform.

3 kr./år Varmeproduktionsform 18% 7% 4% 0% 4% 1% 4% 62% Central (Kul, affald, mm.) Affald Decentral Kraftvarme Flis Biogas Halm Træpiller Andet (Mange kilder) 25 % af værkerne har priser der ligger under kr./år (25 % kvartil). Tilsvarende ligger 25 % af priserne over kr./år (75 % kvartil). Den øvre kvartil er faldet meget i forhold til sidste år, hvilket bekræfter at forskellen mellem dyreste og gennemsnittet er blevet mindre. Det værk, der ligger i midten (50 % kvartil), afregner kr./år. Nedre kvartil og midtværdien er på niveau med Faldet i øvre kvartil på ca kr./år kompenserer ikke helt for sidste års stigning på samme på ca kr. De, der i forvejen havde de højeste priser, har hermed fået prisnedsættelser. Figuren Fjernvarmepriser gennemsnit viser de gennemsnitlige a contopriser og udviklingen gennem de sidste 5 år for de forskellige typer fjernvarmeværker Fjernvarmepriser gennemsnit Type værk Husstørrelse 130 m 2 18,1 MWh/år

4 Tusinder kr Kurven viser, at de i forvejen dyreste værker, har fået prisfald og at de billigste har fået prisstigninger. Barmarksværker, der anvender naturgas i kraftvarmeanlæg samt barmarksbiogasanlæg, har generelt de højeste gennemsnitlige priser Centrale anlæg og kraftvarmeanlæg på affald og flis samt træpillekedelanlæg har set de største prisstigninger. Barmarksværker, der anvender flis og halm, klarer sig generelt bedre end barmarksanlæg på naturgas og biogas. Varmeprisen sammenlignet med olie og naturgas (alle priser inkl. moms) Olieprisreferencen opgøres for tilsvarende enfamiliehus, hvor oliekedlen tillægges en virkningsgrad på 72 % samt årlige vedligeholdelsesomkostninger på kr./år. Den gennemsnitlige fyringsoliepris opgøres for januar til september 2009 efter Statoils listepriser. Naturgasreferencen opgøres for et enfamiliehus med naturgaskedel, der tillægges virkningsgrad på 85 % samt kr./år til vedligehold. I figuren Varmepriser inkl. moms for 2009/2010 er alle værker, som har medvirket i varmeprisundersøgelsen, rangordnet fra venstre mod højre med det billigste værk på kr./år først, til det dyreste værk på kr./år yderst til højre. Varmepriser inkl. moms for 2009/2010 Acontopriser 318 værker (18,1 MWh 130 m 2 standardhus) AcontoPris incl.moms Simpel gennemsnit Vægtet gennemsnit Individuel olie Individuel N-gas % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Antal værker i % Der er 31 værker, der har en varmepris, der er højere end individuel olieopvarmning svarende til 1,4 % af varmeforbruget for de værker, der er med i undersøgelsen. Tilsvarende tal i 2008 var 6 værker svarende til 0,6 % af varmeforbruget. Der er yderligere 42 værker med varmepris højere end individuel naturgasopvarmning svarende til 3,8 % af varmeforbruget. Tilsvarende tal for 2008 viste 27 værker og 2,7 % af varmeforbruget. Samlet set er der 5,2 % (3,5 % i 2008) af fjernvarmeforbrugerne i undersøgelsen, der har en varmepris, som ikke er konkurrencedygtig med individuel fossil opvarmning målt på standardhuset.

5 Måles på antallet af værker, er det 22 % af værkerne, der ikke har konkurrencedygtige priser med naturgas. Årsagen til, at fjernvarmepriserne ikke følger olie- og gaspriserne ned, er primært underdækning fra tidligere år med høje olie- og gaspriser samt budgettering på baggrund af gaspriser på et højere niveau end det faktiske. Der må derfor forventes et yderligere prisfald for disse værker til næste år, som dog i et vist omfang vil blive udlignet af de nye afgiftsstigninger fra implementering af skattereformen. Som det ses af ovenstående kurve, er der store prisforskelle mellem de forskellige værker. Blandt årsagerne kan nævnes: 1. Varmeværkets afskrivningspolitik 2. Varmeværkets alder 3. Indregning af tidligere års over/underskud 4. Forbrugernes pris for tilslutning til fjernvarmenettet er det sket gratis, således at investeringen opkræves over varmeprisen, eller har forbrugeren selv betalt de faktiske udgifter ved tilslutningen 5. Brændsel Der er ikke frit brændselsvalg. Da brændselsprisen er den største enkeltomkostning er det ikke ligegyldigt om værket er pålagt at fyre med afgiftsbelagt brændsel eller kan bruge biomassebaseret brændsel. 6. Forbrugertæthed hvor langt er der mellem forbrugernes boliger Det er en udfordring for branchen og dansk klimapolitik, at der er værker, hvor forbrugerne på kort sigt vil kunne få lavere varmepriser ved at konvertere til alternative brændsler, som ikke har de samme miljømæssige fordele som fjernvarmen. De pågældende værker kommer ind i en uheldig spiral med forbrugere, der sætter individuelle brændeovne eller varmepumper op, forbrugere der vil forlade fjernvarmesystemet, samt manglende tilslutning af eventuelle nye forbrugere. Forbrugerne i de pågældende byer betaler en høj pris for de miljøfordele og samfundsgevinster fjernvarmen og kraftvarmeanlæggene giver anledning til. Dette sættes over styr, såfremt forbrugerne skifter til individuelle løsninger. Det er måske derfor ved at være på tide at give disse fjernvarmeværker mulighed for at vælge billigere og mere miljøvenlige brændsler end naturgas. I sidste afsnit af dette notat, er det forsøgt at kortlægge fjernvarmens konkurrenceevne i forhold til de individuelle opvarmningsmuligheder, der findes i dag ud over olie og naturgas. For at få et mere komplet billede af højeste og laveste varmepriser ses højeste, laveste samt gennemsnitlige varmepris i figuren Varmepriser inkl. moms, grupperet efter den energiform, der leverer hovedparten af varmen til værkerne.

6 kr./år kr/år Varmepriser inkl. moms Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie Individuel N-gas Det har været nødvendigt at placere enkelte værker i en særlig gruppe Øvrige. Det er værker, der anvender flere forskellige energiformer, og værker, som får hovedparten af varmen fra industrivirksomheder. Barmarksværkerne er fortsat placeret i særlige grupper på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for disse, især den store gæld og det relativt omkostningstunge ledningstab. I modsætning til tidligere er det ikke blot barmarksværker, der har priser højere end olieprisen. Der er centrale, decentrale og affaldsbaserede kraftvarmeværker samt øvrige værker, som ligger over olieprisen. Prisudvikling Figuren Udvikling i varmepriserne viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for opvarmning af et hus på 130 m 2 og et forbrug på 18,1 MWh/år. Endvidere ses den tilsvarende pris for opvarmning med naturgas og med fyringsolie Udvikling i varmepriserne Afregnet 18,1 MWh Ny a conto 18,1 MWh Gas 18,1 MWh Olie 18,1 MWh

7 % Figuren viser, at den gennemsnitlige pris for opvarmning af et hus på 130 m 2 og med et forbrug på 18,1 MWh/år i alle fem år, har ligget under såvel individuel oliefyring som individuel naturgas. For det vægtede gennemsnit viser varmeprisen blot en svag stigning over de 5 år, hvorimod olie- og gaspriser er gået op og ned. For både det simple gennemsnit og for det vægtede gennemsnit er forskellen mellem olie- og gasprisen samt varmeprisen blevet indsnævret i 2009 i forhold til de foregående 4 år. Det bekræfter, at fjernvarmen har mistet konkurrenceevne ikke blot i forhold til 2008, men også i forhold til de foregående år. Figuren Relativ udvikling af fjernvarmepris og forbrugerindeks viser den procentvise stigning i varmepris og forbrugerprisindeks med udgangspunkt i % 125% 120% 115% 110% 105% 100% 95% 90% 85% 80% Relativ udvikling af fjernvarmepris og forbrugerindeks Afregnet 18,1 MWh Ny a conto 18,1 MWh Forbrugerprisindeks Stigningen i det almindelige gennemsnit a conto ligger højere end forbrugerprisindekset, hvilket indikerer, at de små værkers prisstigninger er højere end samfundets prisstigninger i øvrigt. Det bekræfter tidligere konklusion om, at de små værkers situation gennem en længere periode, også i forhold til den almindelige prisudvikling, såvel som i forhold til de store værker, langsomt forringes. For det vægtede gennemsnit, hvor de store byers lave varmepriser vægter højere, ligger prisudviklingen på niveau med eller lidt under forbrugerprisindeksets stigninger i Det betyder, at den vægtede gennemsnitlige reelle varmepris i 2009 følger den almindelige prisudvikling. Konkurrenceforhold fjernvarme Når priser for opvarmning af boliger sammenlignes, kan der anvendes mange metoder, som giver forskellige resultater. Den mest simple metode er at sammenligne de aktuelle dagspriser på brændsler og elektricitet inkl. transport og moms Tabellen Energipriser viser en sådan sammenligning

8 Energipriser Type enhed Brændværdi Pris Afgifter Pris inkl. moms Pris inkl. Kilde kwh/enhed kr./enhed kr./enhed kr/enhed moms kr/kwh Fyringsolie 1000 l ,75 0,93 Statoil listepris gns jan-sep 09 Naturgas Nm ,185 2,321 8,13 0,74 DONG listepriser Elektricitet kwh 1 0,713 0,685 1,75 1,75 Noordpool/Energinet.dk/Energi &økonomi Bioolie 1000 l 9,583 4,96 0 6,2 0,65 Dansk Bioolie 28/9 Træpiller kg 4,861 2,29 0 2,86 0,59 Stampemøllen 28/9 Brænde kg 4,083 1,4 0 1,75 0,43 Fyr-Selv 28/9 Fjernvarme kwh 1 0,53 (Indeholdt i pris) 0,66 0,66 DFj statistik 2009 inkl. afgifter Ifølge en sådan sammenligning er brænde til brændeovnen den billigste opvarmningsform fulgt af træpiller, bioolie, fjernvarme, naturgas, fyringsolie og elektricitet. Undersøgelsen tager ikke højde for, at f.eks. brænde typisk anvendes i en brændeovn med meget lav virkningsgrad og at brændeovnen kun laver supplerende varme og ikke varmt vand. Undersøgelsen tager heller ikke højde for, at der kan være forskellige investeringer og vedligeholdelsesomkostninger forbundet med opvarmningsformen, og at de anlæg, der sammenlignes, kan have forskellig levetid. Endelig tager undersøgelsen ikke højde for, at f.eks. el kan anvendes i varmepumper eller til drift af solfangere, som henter varmen fra vore omgivelser, hvorved effektiviteten målt på elforbruget kan blive langt større end 100 %. For at kunne lave en retvisende sammenligning, så skal investeringen og årlige vedligeholdelsesomkostninger inkluderes. Det skal være sammenlignelige anlæg, dvs. anlæg der både kan opvarme boligen samt lave varmt forbrugsvand, der indgår. I et forsøg på at lave en sådan sammenligning er der sat følgende kriterier op: 1. I sammenligningen skal indgå realistiske varmevirkningsgrader og vedligeholdelsesomkostninger. 2. Sammenligningen skal gennemføres for vandbårne systemer. 3. Teknologierne skal dække boligens totale varmebehov. 4. I investeringen skal ikke indgå radiatorer og varmtvandsbeholdere til brugsvand, idet det forudsættes at alle systemer har samme omkostninger til dette. For elopvarmning med elradiatorer samt elopvarmning af brugsvand med elpatron kan antagelsen diskuteres, idet udstyret ikke nødvendigvis koster det samme som et vandbåret system. 5. Investeringen skal indeholde konverteringsanlæg samt evt. tilslutning (naturgas og Fjernvarme). Det antages, at der ikke er tilslutningsomkostninger for elopvarmning. 6. Solvarmeanlægget er dimensioneret til at dække varmtvandsforbruget i sommerperioden og lever derfor ikke op til pkt. 3. Man kan derfor ikke direkte sammenligne solvarmeanlæggets varmepriser, med de øvrige opvarmningsformer, da der skal indregnes investering og driftsomkostninger til det

9 anlæg som solvarmeanlægget supplerer. Solvarmeanlæg er alligevel medtaget, idet det kan være et supplement til kedelanlæg, og vil levetidsforlænge disse. Man skal dog være forsigtig med at sætte solvarmeanlæg op i kraftvarmesystemer, idet den afledte miljøeffekt kan blive negativ, når den fortrængte kraftvarmeproduktion erstattes af elproduktion uden udnyttelse af varmen. I tabellen Opvarmningsform 10 år herunder er der lavet en beregning for anlæg, der lever op til kriterierne, hvor alle anlæg sættes til en levetid på 10 år. For de fleste boligejere er denne investeringshorisont realistisk, idet de ofte ikke har nogen interesse i at gennemføre investeringer, som primært kommer den næste ejer af huset til gode. Boligejeren vil med andre ord gerne have sikkerhed for, at investeringen tjenes hjem indenfor realistisk tidshorisont. Investeringen afskrives lineært over de 10 år, og der er anslået årlige vedligeholdelsesomkostninger for de anlæg der investeres i (eftersyn, skorstensfejer, reparationer mv.). Bemærk at vedligehold er højere for olie og naturgas end for standardhuset, som snart trænger til opdatering. For fjernvarmen er der ikke vedligehold, idet stikledningen typisk vedligeholdes af fjernvarmeselskabet og betales via varmeprisen. Opvarmningsform 10 år Pris Vedligehold Årlig Investering Virkningsgrad energi (anslået) omkostning Indeks Opvarmningsform kr. % kr./kwh kr./år (10 år) kr./år varmepris 10 år Fjernvarme % 0, ,00 Olie % 0, ,62 Naturgas % 0, ,33 Elvarme 0 100% 1, ,05 Bioolie % 0, ,26 Træpiller % 0, ,38 Luft/vand varmepumpe % 1, ,09 Jordvarmepumpe % 1, ,23 Solvarme % 1, ,53 Indekseringen i sidste kolonne er udarbejdet for let at kunne vurdere de forskellige opvarmningsformers konkurrencemæssige stilling i forhold til fjernvarme. Sammenligningen viser, at billedet er ændret en del i forhold til kun at se på energipriser. Hvis der ses bort fra solvarmen, som er et supplement til anden opvarmning, så er fjernvarmen billigst efterfulgt af luft/vand varmepumpen, jordvarmepumpen, bioolie, naturgas, træpiller, olie og til sidst elopvarmning. Sammenligning er ikke helt retvisende over tid, idet anlæggene har vidt forskellige levetider, som medfører, at der skal reinvesteres oftere for nogle anlæg sammenlignet med andre. Det skønnes f.eks. at træpillefyr har en levetid på 15 år, pga. mange mekaniske sliddele og at fjernvarmerør har levetid på 60 år, idet de er meget robuste. Skiftes fjernvarmerør før en levetid på 60 år, så skyldes det normalt, at nye rør kan tjene sig hjem via deres bedre isolering, og derfor kan finansieres via besparelser. Skifter fjernvarmeselskabet stikledninger, så opkræves omkostningen normalt ikke hos den enkelte forbruger.

10 For at gøre energiprisen, investering, vedligehold og levetiden sammenlignelig, så kan alle opvarmningsformer forudsættes at skulle eksistere i 60 år. For de anlæg som har en kort levetid betyder dette, at der skal reinvesteres et antal gange i de 60 år. For jordvarmepumpen, hvor jordvarmeslangen skønnes at kunne leve i 60 år, så vurderes det, at reinvesteringen kun er det halve af første investering. Laves en tidsrække med omkostninger pr. år inkl. vedligehold og investering, så kan der med en kalkulationsrente på f.eks. 6 % for alle anlæg, laves en nutidsværdiberegning, som viser hvad anlæggene koster over tidsperioden med nuværende priser. I nedenstående tabel Opvarmningsform 60 år er der indsat skønnede levetider samt de beregnede nutidsværdier over 60 års levetid. Laveste negative nutidsværdi medfører bedste økonomi over hele perioden. Opvarmningsform 60 år Nutidsværdi Levetid 60 år Indeks Opvarmningsform år kr varmepris 60 år Fjernvarme 60 -kr ,00 Olie 20 -kr ,75 Naturgas 20 -kr ,42 Elvarme 20 -kr ,26 Bioolie 20 -kr ,34 Træpiller 15 -kr ,52 Luft/vand varmepumpe 20 -kr ,15 Jordvarmepumpe 20 -kr ,18 Solvarme 20 -kr ,54 Sammenlignes resultatet af nutidsberegningen med den 10 årrige opgørelse, så ændres rækkefølgen fra billigste til dyreste opvarmningsform ikke. De 3 undersøgelsesmetoder er indsat i figuren Indeks varmepriser herunder. Fjernvarmens konkurrenceevne overfor de øvrige opvarmningsformer forbedres i takt med at vedligehold, investering og levetid inddrages i sammenligningen. Jordvarmepumpen er eneste undtagelse for dette, idet levetidsbetragtningen forbedrer dens konkurrenceevne i forhold til en levetid på 10 år. Men den er fortsat dyrere end fjernvarme.

11 3,00 Indeks varmepriser Indeks energipris Indeks varmepris 10 år Indeks varmepris 60 år 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 For varmepumperne og solvarmen udgør den indekserede energipris den variable varmepris før investering og vedligehold. Målt på den vægtede fjernvarmepris, så viser opgørelserne, at varmepumper er % dyrere end fjernvarme. Bioolie og træpiller er % dyre end fjernvarme. Naturgasopvarmning er 42 % dyrere end fjernvarme og at olie opvarmning er 75 % dyrere end fjernvarme. Resultaterne viser, at fjernvarmens konkurrenceevne er lidt bedre end antydet i figuren Varmepris inkl. moms 2009/2010, hvor naturgasopvarmning er 40 % dyrere end fjernvarme og olieopvarmning 71 % dyrere end fjernvarme når investering og levetid indregnes. Denne vurdering af konkurrenceforholdene ændrer dermed ikke i det billede som varmeprisundersøgelsen tegner af, at fjernvarmen har mistet noget konkurrenceevne overfor individuel fossil opvarmning generelt, og at der er et større antal værker, som i øjeblikket ikke er konkurrencedygtige med alternative opvarmningsformer i det hele taget. Prisfaldene for olie og naturgas samt kul i de centrale områder bør dog smitte af i næste års fjernvarmepriser og medføre, at noget af den tabte konkurrenceevne genvindes. Det overraskende i undersøgelsen er, at bioolie og træpiller faktisk ikke er billigere end naturgas og at individuelle varmepumper faktisk er bedre end individuelle løsninger på biomasse. Billedet kan dog meget hurtigt ændre sig, såfremt naturgas- og elpriserne igen stiger fra det lave niveau der ses i øjeblikket.

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen 2015 Fjernvarmeprisen 2015 6. oktober 2015 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet betydeligt

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2016

Fjernvarmeprisen 2016 Fjernvarmeprisen 2016 12. oktober 2016 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion A conto fjernvarmeprisen for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet i 2016

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING? Dato: 28. oktober 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK

Læs mere

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr

N O T AT 2. marts 2012. Alternativer til oliefyr N O T AT 2. marts 2012 J.nr. 3401/1001-3967 Ref. trh Alternativer til oliefyr I et typisk enfamiliehus på 130 m² vil et nyt kondenserende oliefyr koste ca. 45.000 kr. i investering og medføre en årlig

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme

BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016. Analyse Dok. ansvarlig: JFH Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-13799-36.0 12-10-2016 Grundbeløbet og betydning for fjernvarmeprisen Resume De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtager

Læs mere

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme

FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?

Læs mere

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Beretning. Driftsåret 2016. 1. Nyudstykninger, nyanlæg, reparationer, ombygninger m.m. i 2016. Der var ingen byggeaktivitet i Golfparken i 2016. Der er bygget 2 huse på naboudstykningen. Området er udlagt

Læs mere

Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle

Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle Prisen på fjernvarme bliver ens for alle 1. Hvorfor ensretter vi fjernvarmepriserne? 2. Hvordan har vi gjort? 3. Hvordan sammensættes priserne? a) Hvorfor bruges det opvarmede areal fra BBR? b) Hvad dækker

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Anmodning om tilslutningspligt på. Kongevænget delområde 6

Anmodning om tilslutningspligt på. Kongevænget delområde 6 Side 1 af 6 Anmodning om tilslutningspligt på Kongevænget delområde 6 Projekt indsendt af: Side 2 af 6 Projekt for tilslutningspligt af Kongevænget delområde 6. Udgivelsesdato : 06-02-2017 Projekt : Kongevænget

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Projektforslag - Egedal

Projektforslag - Egedal a.m.b.a. 19. november 2013 Indholdsfortegnelse Side 2 af 23 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling... 4 Baggrund...

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases

Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Varmeprisstigninger for standardhuse når grundbeløbet udfases Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22

Læs mere

Fjernvarme til Dråbydalen

Fjernvarme til Dråbydalen LAVERER BIDRAGS PRIS Hvordan kan det nu hænge samme??? Vi har reduceret projektområdet til at omfatte Dråbyvej til Dråbydalen, Dråbydalen og Faunavej. I ovenstående område ligges husene forholdsvis tæt,

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere På Centralhotellet i Løgumkloster d.24/9-2012 kl.19.30 Dagsorden: Orientering om Løgumkloster Fjernvarme Orientering om Løgumgårde-projektet herunder

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere