SAGE - Senior citizens participate in creating their lives SAGE Kompendium. Forfattere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAGE - Senior citizens participate in creating their lives www.sage-eu.com. SAGE Kompendium. Forfattere"

Transkript

1 SAGE Kompendium Forfattere Regina Egger, Elisabeth Huber, Christina Kunter Kinga Melinda Mikle, Maria Costa Pau, Gerd Zimmer August 2008 Dette projekt finansieres med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation geniver udelukkende forfatterens holdninger, hvorfor kommissionen ikke kan drages til ansvar for evt. brug af informationerne heri. 1

2 . Indholdsfortegnelse Introduktion SAGE Projektet SAGE Undervisningen SAGE Principper for undervisning og læring SAGE modulerne: Aktiviteter Metoder Materialer Bibliografi/Litteratur 2

3 Trin for trin Underviserens manual Forfatter : Christina Kunter 3

4 Introduktion Nærværende dokument tilbyder et supplement til de undervisningsmaterialer som er udviklet indenfor SAGE projektet, og henvender sig til organisationer og trænere/undervisere, som planlægger at realisere SAGE undervisningskonceptet (enten hele kurset eller kun få moduler). Dokumentet udbyder både praktisk støtte, forslag til aktiviteter og øvelser samt organisationsmæssige hints omkring at komme i betragtning til planlæggelsen og implementeringen af kurset. Efter en kort introduktion til projektets baggrund finder du en beskrivelse af de undervisnings og læringsprincipper som karakteriserer det pædagogiske koncept i undervisningsprogrammet. Der er primært fokus på problembaseret læring og samarbejdsmæssig læring, som er former for læring som understreger den lærendes selvstyrelse og initiativ samt refererer til faktuelle problemer og situationer. I beskrivelsen af de forskellige moduler redegøres der for indholdet, skemaet og metodikken i hvert modul. Efterfølgende præsenteres de øvelser/aktiviteter som også findes i undervisningsmaterialet igen. For at besvare åbne spørgsmål angående implementeringen af denne undervisning anbefales det at organisere en workshop for trænere/undervisere, inden undervisningen påbegyndes. Dette vil gavne en gensidig udveksling mellem trænere/undervisere, gøre det lettere at koordinere, og give tid og plads til at diskutere både spørgsmål om indhold men også diverse organisationsmæssige spørgsmål. En fælles refleksion for trænere/undervisere efter afslutningen af kurset anbefales ligeledes for at snakke om resultater og uheld, og om positive og negative erfaringer (samt årsager). SAGE Projektet SAGE Seniorer deltager I at skabe deres eget liv er et Leonardo da Vinci II projekt som er finansieret i 2 år, med det formål at skabe en specifik undervisning for folk (primært 50+) som arbejde med eller for seniorer i forskellige former for service, hvilket sætter dem i stand til at 4

5 udvikle og implementere projekter omkring deltagelsesprojekter med ældre. Efter vores opfattelse betyder deltagelse at mennesker som er optagede af specifikke mål deltager i de politiske og sociale planlægninger og beslutningsprocesser som er forbundet med disse mål, med formålet at opnå en bred involvering af offentligheden og de mennesker det drejer sig om. Ved at påtage sig rollen som facilitator 1 prøver de på den ene side at udbyde strukturer og muligheder som sætter seniorer i stand til at deltage i planlægning og beslutningsprocesser i forbindelse med servicer for ældre, og på den anden side at skabe forblindelse mellem forskellige interessegrupper. Idet lobbyvirksomhed omkring ældre menneskers interesser er en rolle som senior repræsentanter ofte allerede spiller, kan undervisningen desuden hjælpe dem til at forøge deres kompetencer og professionalisme indenfor arbejdet i deres organisation. SAGE Undervisningen For at kunne håndtere de forskellige opgaver og situationer med succes vil facilitatorerne konfronteret med deltagerne. Deltagerne bliver tilbudt en undervisning som består af fem moduler som dækker de følgende tematiske områder: - Gerontologi - Kommunikation og moderation - Metoder til aktivt medborgerskab og deltagelse - Projektledelse - Undervisning vedrørende praksis SAGE Principper for undervisning og læring Det pædagogiske koncept i undervisningen i kurset er baseret på en konstruktivist forståelse af undervisning og læring, og har til formål at sikre en kompetence baseret uddannelse. Derfor danner specielt de former for læring som i dag kaldes for Ny undervisning og undervisningsmetoder danner grundlaget for SAGE kursets 1 En facilitator er en person som professionelt hjælper en gruppe personer til at forstå deres fælles mål og planlægning for at opnå dem uden personligt at tage stilling. Facilitatoren vil forsøge at hjælpe gruppen til at opnå enighed omkring eventuelle uenigheder som eksisterer fra starten eller som opstår under mødet så gruppen har et stærkt grundlag for fremtidlig handling. Rollen har lighedstegn med en jordemoder som hjælper under skabelsesprocessen, men ikke producerer det endelige resultat. 5

6 koncept. I modsætning til traditionelle undervisningsmetoder (Se skema 1)er de karakteriseret ved en ældning af perspektiv fra undervisning til læring, fra instruktion til deltagelse og væk fra udelukkende overførsel af viden til et metodisk uensartet undervisningsmiljø. 2 Læring ved brug af nye medier (e-learning, blandet læring) er en del af dette og bliver en vigtig ingrediens i SAGE kurset. Skema 1: Traditionelle undervisningsmetoder overfor læring centreret om den lærende Teaching and Traditional beliefs Learner based tuition Learning Content Learning theory Activities Role of the learner Role of the teacher Learning material A system of rules and structures arranged hierarchically Development of habits: Skills are communicated verbally Conversation led by the teacher; repetition and remembering Passive agent that can be led to the correct behaviour through well directed training measures Is in the centre and is active; tuition based on teaching; controlled progress, targets, and speed of learning Primarily geared to the teacher A system to express and form meaning Active communication; important tasks; language to enhance studying Learners learn through interaction with others; meaning is detected/negotiated Learners are interactive individuals; they give and take Stimulates and supports; gives advice and accompanies the learning process Genuine; enhances exchange and enables learning and the activity of the learner Kilde: Konrad/Traub 2005: 10 2 Vgl. / Abruf

7 2 Vgl. / Abruf Problem baseret/problem-orienteret læring Problem baseret/orienteret læring (PBL/POL)) er ikke en specifik læringsmetode, men det beskriver en tilgang som forøger selv-styret læring, og som binder det samen med hovedsaligt realistiske problemer (F.eks. det fremtidige handleområde) 3., Ved at gøre dette styrker man på den ene side kompetencerne i at løse problemer, tænke kritisk og arbejde uafhængigt, og på den anden side har de lærende muligheden for at stifte bekendtskab med udfordringerne i de fremtidige opgaver allerede under undervisningen. Derfor forsøgte man i udviklingen af indholdet i SAGE kurset at integrere så mange praktiske øvelser som muligt, hvori deltagerne skal komme med løsninger tage højde for realistiske problemer og spørgsmål vedrørende senior målgruppen (F.eks. projektet Senior Taxi ). Hermed vedlægges også de følgende principper for læring. Kooperativ/samarbejdende læring Brug af forskellig viden og deltagernes forskellige erfaringer er hovedpunkterne for den kooperative læring (gruppearbejde, studiegrupper osv.). Nogle lærende samarbejder mens underviseren udelukkende giver råd. Målet er den aktive optagelse af indholdet, en mere regelmæssig distribuering af aktiviteter samt en mere kritisk indstilling til indholdet baseret på forskellige holdninger 4. SAGE modulerne: Aktiviteter, metoder, materialer, generelt. Specifikationen af kursets moduler opstod i sammenhæng med udviklingen af det første pædagogiske koncept som er baseret på resultaterne af den tidligere udførte 3 Se: en 4 Se 7

8 behovsanalyse. Denne behovsanalyse som er udført ved hjælp af et spørgeskema i begyndelsen af projektet og som forskellige mennesker og organisationer (med relation til senior målgruppen) i alle partnerlandene deltog i, støttede SAGE partnerskabet i fastsættelsen af de evner og kompetencer som anses for vigtige i forbindelse med en deltagelses facilitatorer arbejde i området af arbejde med ældre. Undervisningsmateriale Materialerne til alle kursets moduler blev udviklet i fællesskab af partnerorganisationerne. I forbindelse med skabernes forskellige hjemlande kan man finde grafikker og kilder der er specifikke for de enkelte lande, da det ikke var muligt at diskutere information i en europæisk dimension for alle emnerne. Derfor er en fuldendelse af materialerne via nationale kilder og national information (f.eks. tal) formodentlig gavnlig og nødvendig i nogle sektioner. For hver modul (med undtagelse af den praktiske læring) blev der skabt et manuskript som er sammensat af følgende underpunkter: - Introduktion - Beskrivelse af mål - Kompetencer - Indhold (inklusive aktiviteter) - Synoptisk skema for aktiviteterne - Bibliografi/litteratur - Yderligere mulige kilder (handouts, artikler) Dette manuskript giver et solidt grundlag for undervisernes implementering af kursets moduler. Beslutningen af om og hvornår hvilke dele af materialerne til kurset skal uddeles til deltagerne påhviler underviserne. Hvad angår pilotundervisnings kurset vil man også benytte e-learning. Nogle dele af de udviklede dokumenter (handouts, tekster, videoer) vil være tilgængelige for deltagerne på en online platform (Moodle), som i det følgende beskrives i detaljer. E-learning, blandet læring 8

9 For at lette samarbejdet og kommunikation i kurset (mellem deltagerne og underviserne, og underviserne imellem) og for at lære en af de mange muligheder for virtuel kommunikation kan brug af en online platform, afhængigt af deltagernes parathed, enten under, imellem eller efter timerne være fordelagtig. Software til online studieplatforme som er tilgængelige for offentligheden, ikke kun pga. den nemme manøvrering, er for tiden udbredt i hele verden: MOODLE: Moodle udbyder virtuelle rooms og auditorier til brugerne, hvor arbejdsmaterialerne (tekster, links, præsentationer, videoer og andre dokumenter) og læringsaktiviteter (F.eks. meningsmålinger, fora) kan gøres tilgængelige. Et Moodle auditorium kan møbleres udelukkende efter underviserens ønsker, og det kan være indrettet ifølge kursets emner eller den tidsmæssige fremgang i læringsprocessen, og der udbydes en vilkårlig arrangering af informationer, kommunikationstilbud og elementer af opgaver. Graf 1: Moodle I brug i det østrigske pilotkursus. 9

10 Lige som en underviser? indretter seminar lokalet i forhold til sine behov kan et Moodle seminar room indrettes i forhold til målene med læringen. Hvert kursus specifikke Moodle platform er tilgængelig via internet. For at gå ind i forskellige seminar rooms og deltage i aktiviteterne skal alle brugere gives sin egen adgang (brugernavn og kodeord). For at få adgang til platformen er det hver gang påkrævet at taste brugernavn og adgangskode. Vedrørende tildeling af forskellige autorisationer har trænere? og deltagere forskellige muligheder for at deltagelse (læs adgang, indgang til adgang, sideopbygning osv.). En online platform som Moodle tilbyder derfor SAGE træneren muligheden for at udbyde forskellige undervisningsmaterialer (f.eks. handouts, artikler, videoer, audio bidrag, osv.), som til enhver tid kan printes, høres og ses af deltagerne (f.eks. hjemmearbejde). Fælles udvikling kan ikke finde sted under kurset (f.eks. pga. tidsrammen). Kommunikation kan gøres mulig via de allerede nævnte instrumenter, diskussionsfora og chatter som tilbyder deltagerne en udveksling med de andre, og som derudover fungerer som oplagring af filer med deres egne bidrag, som også kan søges og diskuteres. Undervisernes samarbejde Som det kan forventes på baggrund af antagelserne om at modulerne bør afholdes i henhold til underviserens ekspertise skal overdragelsen ske fra en underviser til en anden. F.eks. bør alle undervisere på forhånd modtage information om gruppens medlemmer, og deres fremgang, såvel som indhold og øvelser i modulerne. Dette letter forberedelsen og forebygge unødvendige gentagelser såvel som smuthuller i realiseringen af kursusprogrammet. En overdragelse kan ske i form af arbejdsmøder, eller hvis dette er for meget, i form af korte nedskrevne dokumentationer som uddeles til underviserne. 10

11 Modul: Gerontologi Indhold Gerontologi modulet hvori problematikkerne vedrørende de forskellige aspekter i ældningsprocessen eller de ældres livsbetingelser er spredt, inkluderer elementer i kurset hvor frembringelsen af en grundlæggende viden er i front (F.eks. fakta om den demografiske forandring, ældningens sociale historie) såvel som de timer hvori deltagerne opmuntres til aktivt at beskæftige sig med specifikke emner omkring ældning, f.eks. i form af diskussioner, tekst analyser og refleksion. Det er tillagt stor vigtighed at inkludere ens egne erfaringer med ældning, opfattelser og billeder af alder i det daglige liv, tilbageblik på forskellige faser af ens eget liv. Kun ved at beskæftige sig med sin egen biografi som præger ens livssituation og personlighed i livet som senior kan forståelsen af synspunkter, livsstil og væremåde hos ældre, som man måske skal samarbejde med i fremtidige projekter udvikles. Skema og metoder Der er/blev udviklet undervisningsmateriale til en kursusvarighed vurderet til 15 timer for modulet gerontologi. I forhold til tidsmæssige faktorer er det selvfølgelig op til instruktørerne at afgøre hvilket indhold og hvilke aktiviteter de vil fokusere på (i overensstemmelse med gruppen), og i hvilken rækkefølge emnerne i kurset skal indføjes. Ifølge manuskriptets komposition over indholdet foreslås følgende rækkefølge: Del 1: Sociologi : Demografisk udvikling, sociologiske aspekter i alder og ældning. Del 2: Historie : De ældre set i en historisk og interkulturel kontekst. Del 3: Multi disciplinær opfattelse af alder og ældning. Del 4: Betydningen af de ældres samfundsmæssig deltagelse. 11

12 Modul Kommunikation og moderation Indhold I præsentationen af modulet kommunikation og moderation informeres kursets deltagere om hvilke kompetencer der er nødvendige, og hvilke der skal udvikles for at opnå en succesfuld kommunikation og moderation, specielt i forhold til senior målgruppen. Via de foreslåede aktiviteter, mest relateret til de tilsvarende cases (f.eks. organisering af et seminar), opmuntres deltagerne til at bruge det indhold som de bliver præsenteret for i praksis, og på den måde styrke deres beslutningstagning og ansvar. Undervisningsdokumenterne indeholder to dele: 1. Grundlæggende viden om kommunikation: Efter en kort introduktion ( fire-ører modellen) sættes der fokus på emnet senior venlig kommunikation samt valg af hensigtsmæssige måder at kommunikere med denne målgruppe på. 2. Grundlæggende viden om moderation og konflikthåndtering. Denne anden del berører specielt emnerne gruppedynamik og moderation/konflikthåndtering i forbindelse med seniorer. Skema/Plan og metoder Dette modul af kurset inkluderer, i henhold til deltagernes vilje til effektiv kommunikation, en række praktiske øvelser som indeholder diskussioner og (selv) refleksioner, og tilbyder på den måde deltagerne muligheden for at analysere deres samtalemæssige opførsel, såvel som deres meddeltageres. Kursets struktur/organisation anbefaler en udvikling af emnerne i følgende rækkefølge: 1. Kommunikation 2. Moderation og konflikthåndtering Dette lader til at være fornuftigt da udførelsen af moderation er baseret på effektiv kommunikation, og fordi man, som moderator, bør have kendskab til de forskellige typer af moderation for at kunne bruge dem godt og med sikkerhed. 12

13 I undervisningsmaterialet findes flere handouts som kan danne grundlag for diskussioner, men som også indeholder specifik information og referencer såsom Barry Spiegelmann s Kommunikation med seniorer. Siden der er omfattende dokumenter til rådighed i dette modul er valget af aktiviteter, hvis der er begrænset tid, op til underviseren, eller skal trækkes i tråd med gruppens interesser og kommunikative evner. Den delvise flytning af diskussionerne til online platforme giver deltagerne muligheden for at sammenligne fordele og ulemper ved direkte og virtuel kommunikation og kan på den måde anses som hensigtsmæssig. Det er tilsyneladende vigtigt at stifte bekendtskab med nye former for kommunikation, specielt sat op imod baggrunden af stigende variation i tekniske muligheder indenfor dette område. Anvendeligheden af disse nye medier (F.eks. chat, , SMS, osv.) for senior målgruppen og accepten af denne eller den mulige uaccept bør dog altid overvejes, udfordres og diskuteres deltagerne imellem. Modul: Metoder til deltagelse Indhold Modulet Metoder til deltagelse kan anskues som kernen i SAGE kurset. Man introduceres til forskellige deltagelses metoder og former, som kan benyttes i arbejdet med seniorer eller andre interessegrupper. Indholdet i dokumenterne er som følger: o Hvad er deltagelse? o Graden af deltagelse o Hvorfor deltagelse? o Fordele og ulemper ved deltagelse o Vanskelige punkter omkring deltagelse o Kriterier for kvalitet i deltagelse o Introduktion til metoder til deltagelse - Workshop/fokusgruppe 13

14 - Fremtidig søgning - Åbent rum Open space Modulets mål er formidlingen af grundlæggende viden om emnet deltagelse samt at stifte bekendtskab med de grundlæggende betingelser som muliggør udførelsen af deltagelsesprocesser, og endelig at stifte bekendtskab med, og anvende forskellige teknikker og deres tilpasningsevner. Skema/plan og metoder Efter en teoretisk introduktion til emnet deltagelse præsenteres fem forskellige aktiviteter i forbindelse med konkrete cases og spørgsmål i dokumenterne. Denne del handler mest om afprøvning og test af forskellige teknikker. Deltagerne skal reflektere over hvordan de præsenterede teknikker kan anvendes i visse situationer, og de overtager planlægningen af forskellige projekter. For at gøre kurset afvekslende bør teoretiske enheder og praktiske øvelser alternere på samme måde som i de andre moduler. Aktivitet 5 er formodentlig en ret usædvanlig øvelse for deltagerne: Udførelsen af et åbent rum, open space, på internettet som er muliggjort af et yderligere konfigureret værktøj, og som med fordel kan anvendes når et større møde for deltagerne ikke er muligt. Afprøvningen af denne specifikke øvelse afhænger imidlertid af folks interesse og det nødvendige computer udstyr. Modul: Projektledelse Indhold I modulet projektledelse formidles grundlæggende viden om projekt-orienteret planlægning og anvendelse af enkle planlægnings- og ledelsesværktøjer. Ved brug af en model som illustrerer fire faser uddybes og udvikles de respektive problemer og spørgsmål for hver fase. Dette gøres teoretisk i den første del, og trin for trin ved brug af en case. Derved opstår en optagethed af følgende emner: o Hvad er et projekt? Plan for struktur af projekt 14

15 o o o o o o o o Hvilke faser er der? Skema for projektet Projekt forslag/instruktion Beregninger til projekt Undersøgelse af behov for realisering af projekt Definition af mål Færdiggørelse af projektbeskrivelse Projektpartner Skema/plan og metoder For at skabe en direkte relation til praksis og analysere de præsenterede metoder i forhold til anvendelse inkluderes en case i dokumenterne til kurset som kan planlægges teoretisk indenfor en kontekst af gruppearbejde under kurset. Alternativt kan deltagerne også arbejde med deres egne ideer til projekter som på den måde kan realiseres, f.eks. i modulet undervisning om praksis, eller efter fuldendelsen af SAGE kurset. Modulet projektledelse tilbyder en række muligheder som bruger funktionerne i en online platform for at realisere undervisningsindholdet. Underviserne kan på den måde gøre forskellige udkast (planer for strukturer, hjælp til beregninger osv.) tilgængelige for deltagerne, disse kan tilpasses deltagernes behov /mål eller videreudvikles. Graden af IT-støtte i kursets moduler afhænger dog mest af gruppens evner og interesser, eller den skal imødekomme deres behov. Modul: Praktisk læring Den praktiske læring som følger efter de fire moduler gerontologi, kommunikation og moderation, metoder til deltagelse samt projektledelse skal tilbydes deltagerne som en mulighed for stabilisering, for at afprøve deres lærte kompetencer i praksis og for at kombinere indholdet i det lærte i rammen for realiseringen af deres eget deltagelsesprojekt. I organiseringen af den praktiske læring tilbydes forskellige alternativer: Deltagerne kunne overtage planlægningen og udførelsen af et projekt med/for seniorer, f.eks. på vegne af et fællesskab, som gruppe, eller de kan realisere mindre deltagelsesprojekter i små grupper, par, eller individuelt, sandsynligvis i deres eget foranstående arbejdsmiljø. Det vil under alle omstændigheder være en fordel at være sikker på modus operandi, i den praktiske læring forud for undervisningen, når emnet og omfanget af planen for projektet er fastlagt 15

16 da det systematisk kan forliges med de planlagte aktiviteter og de forventede opståede hindringer i løbet af undervisnings sektionerne. Varighed og udkast for den praktiske læring anmasses primært ud fra omfanget af det planlagte projekt. Hvis deltagerne realiserer deres egne ideer til projekter under den praktiske læring bør de overholde en tidsramme på 40 timer pr. person (sandsynligvis fordelt over en længere periode) for planlægningen. Under den praktiske læringsperiode foregår der ingen fælles undervisningsenheder (dog er møder vigtige i begyndelsen og slutningen af den praktiske læring). Generelt skal man indvillige i omfanget og formen for nærvær via tilstedeværelse i den praktiske læring i kurset forud for påbegyndelsen af den praktiske læring, og man bør imødekomme deltagernes behov for støtte. Som mulighed for kommunikation anbefales/foreslås virtuelle møder (f. eks via online platformen Moodle eller Skype)hvis der er tilstrækkeligt teknisk udstyr og interesse fra deltagerne. Derved kunne man være fri for direkte møder, selvom det kræver nogen erfaring med disse kommunikationsmedier, og derfor sandsynligvis ikke er velegnet til alle grupperne i kurset. Deltagerne bør dokumentere for alle øvelser og erfaringer i konteksten af praktisk læring således at det er forståeligt hvilke aktiviteter der er udført. Ved konklusionen i den praktiske læring, eller rettere sagt undervisningsprogrammet, bør der på den ene side foregå en fælles præsentation (enten i kursusgruppen eller foran et større publikum)med det formål at kursets deltagere får mulighed for at præsentere sine projekter i en hensigtsmæssig fora. På den anden side kan der også foregå en afsluttende diskussion (evaluering) for kursusdeltagerne hvori man igen kan reflektere over kurset og de opnåede erfaringer i den praktiske læring. På den måde får deltagerne og underviserne muligheden for, i fællesskab at give feedback kursets og deltagernes succes, og kan på den måde bidrage til den nutidige videreudvikling af kursets koncept. 16

17 Bibliografi: Webside med relation til voksenuddannelse: Overblik over de forskellige typer af undervisning: Problembaseret undervisning: orientiertes_lernen Samarbejdsundervisning: ives_lernen Konrad, K. & Traub, S. (2005) Koopreratives Lernen. Baltmannsweiler: Schneider 17

18 Module 1 Gerontologi Forfatter Elisabeth Huber Dette projekt finansieres med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation gengiver udelukkende forfatterens holdninger, hvorfor kommissionen ikke kan drages til ansvar for evt. brug af informationerne heri. A. Introduktion: Afsnit 1. Sociologi : Demografisk udvikling, sociologiske aspekter af alder(ældning) Deltagerne bør, via et overblik over resultaterne af demografi og relevante aspekter af sociologi, have en forståelse af konsekvenserne af den aktuelle og fremtidige udvikling og dens sammenhæng. Dette skal gøre det nemmere at måle deres arbejdsområder og tage beslutninger. 18

19 Afsnit 2. Historie : Ældre mennesker set i en historisk/interkulturel kontekst Deltagerne bør, via et overblik over den historiske og kulturelle situation for ældre mennesker og de forskellige generationers vilkår, kunne relativere og sætte spørgsmålstegn ved den aktuelle situation i Europa. Derudover vil de påskønne sammenhængen mellem den enkelte livshistorie og social historie, og den politiske baggrund i de respektive perioder, således at de bliver lydhøre overfor nutidens ældre samt ældre indenfor deres aktivitetsområde. Afsnit 3. Multidisciplinære holdninger til alder (ældning) Deltagerne skal, via intens diskussion af relevante biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske aspekter, gøres bekendte med præmisserne for produktive og ressourceorienteret ældning. På baggrund af biografisk research og eksempler på personlige biografier kan de skabe forståelse af det enkelte menneskes indflydelse, via metoder og livssituation, i skabelsen af tilværelsen som ældre. De vil opnå en bedre forståelse for at anskue ældre mennesker som individer i sociale relationer og blive kompetente i at møde dem specifikt som individuelle mennesker eller grupper. Afsnit 4. Betydningen af social deltagelse af ældre mennesker Deltagerne får en grundlæggende viden og overblik over relevante aspekter af social deltagelse af ældre mennesker. De vil udvikle bevidsthed vedrørende væsentlig fremtidig udvikling vedrørende ældning, samt blive i stand til at identificere og evaluere denne. B. Primære mål: Afsnit 1: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at/har de studerende: Redegøre for generelt fakta om demografisk forandring En grundlæggende sociologisk viden om ældning Redegøre forventede fremtidige udviklinger (forandringer i relationer i generationer) Redegøre for konsekvenserne af ældre menneskers strukturering af det daglige liv Afsnit 2: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at/ved de studerende: Beskrive den sociale historie om ældning Redegøre for hvordan og hvorfor ældre menneskers situation har forandret sig gennem tiderne Benytte den mundtlige historiske research som eksempel på nutidig historie, såvel som den personlige diskussion om ansøgningsområderne og specifikke emner. Afsnit 3: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at: Redegøre for de biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske aspekter ved ældning Beskrive problemer og muligheder ved produktiv ældning Samt individuel dømmende diskussion af udvalgte emner. 19

20 Afsnit 4: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at: Beskrive eksempler på deltagelse af den ældre generation Diskutere rækken af emner indenfor deltagelsesprojekter C. Kompetencer: Demonstrerer en grundlæggende viden om gerontologi som inkluderer biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske aspekter ved ældning. Evne til ikke blot at fokusere på nederlag, men identificere og bruge potentialet i seniorer Evne indenfor diversitet, til at fornemme heterogeniteten i ældning Demonstrere grundlæggende viden om De ældres position alt efter hvordan tiderne skifter Den demografiske forandring og dens konsekvenser og udvikling Den inter ansvarlige multi disciplinære aspekt ved ældning D. Gerontologi: Aktivitet 1 - Lad os lære hinanden at kende! På skrivebordet har vi kort med forskellige citater der henviser til betydningen af alder, ældning og de ældre. Du skal vælge et citat som tiltaler dig. Derefter skal alle introducere sig selv (Navn, citat, og grunden til at du har valgt citatet). Præsenter og diskuter citatet i gruppen. D1.1 Alder, ældning og de ældre 20

21 Termen alder betyder først og fremmest alder som social kategori. Udøver køn og hudfarve er alder en af de mest vigtige sociale kategorier. Siden 1920 erne har alder fået stigende social opmærksomhed, hvilket primært den stigende forventede levetid og den udviklende interesse i emnet alder. Termen ældning beskriver processen at blive ældre. Ældning beskriver en livslang proces, og den måde hvorpå ældre mennesker planlægger den sidste fase af livet afslører en masse om deres biografiske baggrund. Termen ældre mennesker beviser gerontologiens indsats for at forbedre livsvilkårene for de ældre (Cp.Wahl/Heyl 2004) Rosenmayr (1993) beskriver termen alder som: en fase hvor men har begrænset ydeevne/præstation, ikke kan følge med, bliver kasseret, men også en fase hvor man ser tilbage på fremførte præstationer i livet, på ens gyldige aften i livet/pensionering, og på ens sene frihed. I denne definition illustreres både negative og positive aspekter af ældning. Men først og fremmest er ældning en individuel proces. Det skal naturligvis ikke benægte betydningen af sociale stunder og processens forløb. Thomae (1969) beskriver ældning som en social skæbne, og afslører at sociale øjeblikke udformer ældningsprocessen udover personlige, biografiske, kulturelle, sanitære, genetiske og skelsættende aspekter. D 1.2. Den demografiske forandring, fakta Aktivitet 2 - Stop og tænk! Vi bliver alle ældre, fra dag til dag, uge til uge, måned til måned og år til år. Det faktum at vi bliver ældre kan vi ikke ændre. Men hvordan vi bliver ældre er til dels i vores egne hænder. Det afhænger ikke alene af hvor gamle vi bliver men hvordan vi bliver gamle. Det tilføjer ikke blot år til livet, men også liv til årene. Lad os tænke på vores omgivelser (familie, venner, naboer) Overvej de følgende termer (forventet levetid, børn, søskende, forældre, fødselsrate, forældrenes alder, børnebørn, familie osv..) og skriv dine observationer ned. Den demografiske forandring er allestedsnærværende. Hvordan kan vi imødekomme den? Hvilke udfordringer møder individet, samfundet byerne eller amterne? 1. Stigning i forventet levetid: Den individuelle ældning: Omkring år 1900 var den forventede levetid for en nyfødt 45 år. I dag har en nyfødt dreng en forventet levetid på 76 år, og en nyfødt piges forventede levetid er 82 år. Pr. år er den gennemsnitlige forventede levetid steget med 3 mdr., og 5 timer pr. dag. I dag betyder pensionering at man har yderligere 25 år foran sig, et tidsrum som nutidens ældre ikke har planlagt. Individuel ældning (Østrig) Forventet levetid (år) pr. fødsel Men women 21

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org

Hvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org 225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014

Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference.

CERTIFICERINGER. En verden af nye muligheder på LEGOLAND Hotel & Conference. MÅLET. 2+2=7 EN HIGH PERFORMANCE VIRKSOMHED ER EN VIRKSOMHED, DER KAN OVERSKUE OG MESTRE EN KOMPLEKS VIRKSOMHEDSKONTEKST OG SKABE UNIKKE RESULTATER GENNEM ANDRE, FOR ANDRE OG SAMMEN MED ANDRE. LEGO SERIOUS

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

K U R S U S K A T A L O G

K U R S U S K A T A L O G KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere