SAGE - Senior citizens participate in creating their lives SAGE Kompendium. Forfattere
|
|
- Karl Rudolf Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAGE Kompendium Forfattere Regina Egger, Elisabeth Huber, Christina Kunter Kinga Melinda Mikle, Maria Costa Pau, Gerd Zimmer August 2008 Dette projekt finansieres med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation geniver udelukkende forfatterens holdninger, hvorfor kommissionen ikke kan drages til ansvar for evt. brug af informationerne heri. 1
2 . Indholdsfortegnelse Introduktion SAGE Projektet SAGE Undervisningen SAGE Principper for undervisning og læring SAGE modulerne: Aktiviteter Metoder Materialer Bibliografi/Litteratur 2
3 Trin for trin Underviserens manual Forfatter : Christina Kunter 3
4 Introduktion Nærværende dokument tilbyder et supplement til de undervisningsmaterialer som er udviklet indenfor SAGE projektet, og henvender sig til organisationer og trænere/undervisere, som planlægger at realisere SAGE undervisningskonceptet (enten hele kurset eller kun få moduler). Dokumentet udbyder både praktisk støtte, forslag til aktiviteter og øvelser samt organisationsmæssige hints omkring at komme i betragtning til planlæggelsen og implementeringen af kurset. Efter en kort introduktion til projektets baggrund finder du en beskrivelse af de undervisnings og læringsprincipper som karakteriserer det pædagogiske koncept i undervisningsprogrammet. Der er primært fokus på problembaseret læring og samarbejdsmæssig læring, som er former for læring som understreger den lærendes selvstyrelse og initiativ samt refererer til faktuelle problemer og situationer. I beskrivelsen af de forskellige moduler redegøres der for indholdet, skemaet og metodikken i hvert modul. Efterfølgende præsenteres de øvelser/aktiviteter som også findes i undervisningsmaterialet igen. For at besvare åbne spørgsmål angående implementeringen af denne undervisning anbefales det at organisere en workshop for trænere/undervisere, inden undervisningen påbegyndes. Dette vil gavne en gensidig udveksling mellem trænere/undervisere, gøre det lettere at koordinere, og give tid og plads til at diskutere både spørgsmål om indhold men også diverse organisationsmæssige spørgsmål. En fælles refleksion for trænere/undervisere efter afslutningen af kurset anbefales ligeledes for at snakke om resultater og uheld, og om positive og negative erfaringer (samt årsager). SAGE Projektet SAGE Seniorer deltager I at skabe deres eget liv er et Leonardo da Vinci II projekt som er finansieret i 2 år, med det formål at skabe en specifik undervisning for folk (primært 50+) som arbejde med eller for seniorer i forskellige former for service, hvilket sætter dem i stand til at 4
5 udvikle og implementere projekter omkring deltagelsesprojekter med ældre. Efter vores opfattelse betyder deltagelse at mennesker som er optagede af specifikke mål deltager i de politiske og sociale planlægninger og beslutningsprocesser som er forbundet med disse mål, med formålet at opnå en bred involvering af offentligheden og de mennesker det drejer sig om. Ved at påtage sig rollen som facilitator 1 prøver de på den ene side at udbyde strukturer og muligheder som sætter seniorer i stand til at deltage i planlægning og beslutningsprocesser i forbindelse med servicer for ældre, og på den anden side at skabe forblindelse mellem forskellige interessegrupper. Idet lobbyvirksomhed omkring ældre menneskers interesser er en rolle som senior repræsentanter ofte allerede spiller, kan undervisningen desuden hjælpe dem til at forøge deres kompetencer og professionalisme indenfor arbejdet i deres organisation. SAGE Undervisningen For at kunne håndtere de forskellige opgaver og situationer med succes vil facilitatorerne konfronteret med deltagerne. Deltagerne bliver tilbudt en undervisning som består af fem moduler som dækker de følgende tematiske områder: - Gerontologi - Kommunikation og moderation - Metoder til aktivt medborgerskab og deltagelse - Projektledelse - Undervisning vedrørende praksis SAGE Principper for undervisning og læring Det pædagogiske koncept i undervisningen i kurset er baseret på en konstruktivist forståelse af undervisning og læring, og har til formål at sikre en kompetence baseret uddannelse. Derfor danner specielt de former for læring som i dag kaldes for Ny undervisning og undervisningsmetoder danner grundlaget for SAGE kursets 1 En facilitator er en person som professionelt hjælper en gruppe personer til at forstå deres fælles mål og planlægning for at opnå dem uden personligt at tage stilling. Facilitatoren vil forsøge at hjælpe gruppen til at opnå enighed omkring eventuelle uenigheder som eksisterer fra starten eller som opstår under mødet så gruppen har et stærkt grundlag for fremtidlig handling. Rollen har lighedstegn med en jordemoder som hjælper under skabelsesprocessen, men ikke producerer det endelige resultat. 5
6 koncept. I modsætning til traditionelle undervisningsmetoder (Se skema 1)er de karakteriseret ved en ældning af perspektiv fra undervisning til læring, fra instruktion til deltagelse og væk fra udelukkende overførsel af viden til et metodisk uensartet undervisningsmiljø. 2 Læring ved brug af nye medier (e-learning, blandet læring) er en del af dette og bliver en vigtig ingrediens i SAGE kurset. Skema 1: Traditionelle undervisningsmetoder overfor læring centreret om den lærende Teaching and Traditional beliefs Learner based tuition Learning Content Learning theory Activities Role of the learner Role of the teacher Learning material A system of rules and structures arranged hierarchically Development of habits: Skills are communicated verbally Conversation led by the teacher; repetition and remembering Passive agent that can be led to the correct behaviour through well directed training measures Is in the centre and is active; tuition based on teaching; controlled progress, targets, and speed of learning Primarily geared to the teacher A system to express and form meaning Active communication; important tasks; language to enhance studying Learners learn through interaction with others; meaning is detected/negotiated Learners are interactive individuals; they give and take Stimulates and supports; gives advice and accompanies the learning process Genuine; enhances exchange and enables learning and the activity of the learner Kilde: Konrad/Traub 2005: 10 2 Vgl. / Abruf
7 2 Vgl. / Abruf Problem baseret/problem-orienteret læring Problem baseret/orienteret læring (PBL/POL)) er ikke en specifik læringsmetode, men det beskriver en tilgang som forøger selv-styret læring, og som binder det samen med hovedsaligt realistiske problemer (F.eks. det fremtidige handleområde) 3., Ved at gøre dette styrker man på den ene side kompetencerne i at løse problemer, tænke kritisk og arbejde uafhængigt, og på den anden side har de lærende muligheden for at stifte bekendtskab med udfordringerne i de fremtidige opgaver allerede under undervisningen. Derfor forsøgte man i udviklingen af indholdet i SAGE kurset at integrere så mange praktiske øvelser som muligt, hvori deltagerne skal komme med løsninger tage højde for realistiske problemer og spørgsmål vedrørende senior målgruppen (F.eks. projektet Senior Taxi ). Hermed vedlægges også de følgende principper for læring. Kooperativ/samarbejdende læring Brug af forskellig viden og deltagernes forskellige erfaringer er hovedpunkterne for den kooperative læring (gruppearbejde, studiegrupper osv.). Nogle lærende samarbejder mens underviseren udelukkende giver råd. Målet er den aktive optagelse af indholdet, en mere regelmæssig distribuering af aktiviteter samt en mere kritisk indstilling til indholdet baseret på forskellige holdninger 4. SAGE modulerne: Aktiviteter, metoder, materialer, generelt. Specifikationen af kursets moduler opstod i sammenhæng med udviklingen af det første pædagogiske koncept som er baseret på resultaterne af den tidligere udførte 3 Se: en 4 Se 7
8 behovsanalyse. Denne behovsanalyse som er udført ved hjælp af et spørgeskema i begyndelsen af projektet og som forskellige mennesker og organisationer (med relation til senior målgruppen) i alle partnerlandene deltog i, støttede SAGE partnerskabet i fastsættelsen af de evner og kompetencer som anses for vigtige i forbindelse med en deltagelses facilitatorer arbejde i området af arbejde med ældre. Undervisningsmateriale Materialerne til alle kursets moduler blev udviklet i fællesskab af partnerorganisationerne. I forbindelse med skabernes forskellige hjemlande kan man finde grafikker og kilder der er specifikke for de enkelte lande, da det ikke var muligt at diskutere information i en europæisk dimension for alle emnerne. Derfor er en fuldendelse af materialerne via nationale kilder og national information (f.eks. tal) formodentlig gavnlig og nødvendig i nogle sektioner. For hver modul (med undtagelse af den praktiske læring) blev der skabt et manuskript som er sammensat af følgende underpunkter: - Introduktion - Beskrivelse af mål - Kompetencer - Indhold (inklusive aktiviteter) - Synoptisk skema for aktiviteterne - Bibliografi/litteratur - Yderligere mulige kilder (handouts, artikler) Dette manuskript giver et solidt grundlag for undervisernes implementering af kursets moduler. Beslutningen af om og hvornår hvilke dele af materialerne til kurset skal uddeles til deltagerne påhviler underviserne. Hvad angår pilotundervisnings kurset vil man også benytte e-learning. Nogle dele af de udviklede dokumenter (handouts, tekster, videoer) vil være tilgængelige for deltagerne på en online platform (Moodle), som i det følgende beskrives i detaljer. E-learning, blandet læring 8
9 For at lette samarbejdet og kommunikation i kurset (mellem deltagerne og underviserne, og underviserne imellem) og for at lære en af de mange muligheder for virtuel kommunikation kan brug af en online platform, afhængigt af deltagernes parathed, enten under, imellem eller efter timerne være fordelagtig. Software til online studieplatforme som er tilgængelige for offentligheden, ikke kun pga. den nemme manøvrering, er for tiden udbredt i hele verden: MOODLE: Moodle udbyder virtuelle rooms og auditorier til brugerne, hvor arbejdsmaterialerne (tekster, links, præsentationer, videoer og andre dokumenter) og læringsaktiviteter (F.eks. meningsmålinger, fora) kan gøres tilgængelige. Et Moodle auditorium kan møbleres udelukkende efter underviserens ønsker, og det kan være indrettet ifølge kursets emner eller den tidsmæssige fremgang i læringsprocessen, og der udbydes en vilkårlig arrangering af informationer, kommunikationstilbud og elementer af opgaver. Graf 1: Moodle I brug i det østrigske pilotkursus. 9
10 Lige som en underviser? indretter seminar lokalet i forhold til sine behov kan et Moodle seminar room indrettes i forhold til målene med læringen. Hvert kursus specifikke Moodle platform er tilgængelig via internet. For at gå ind i forskellige seminar rooms og deltage i aktiviteterne skal alle brugere gives sin egen adgang (brugernavn og kodeord). For at få adgang til platformen er det hver gang påkrævet at taste brugernavn og adgangskode. Vedrørende tildeling af forskellige autorisationer har trænere? og deltagere forskellige muligheder for at deltagelse (læs adgang, indgang til adgang, sideopbygning osv.). En online platform som Moodle tilbyder derfor SAGE træneren muligheden for at udbyde forskellige undervisningsmaterialer (f.eks. handouts, artikler, videoer, audio bidrag, osv.), som til enhver tid kan printes, høres og ses af deltagerne (f.eks. hjemmearbejde). Fælles udvikling kan ikke finde sted under kurset (f.eks. pga. tidsrammen). Kommunikation kan gøres mulig via de allerede nævnte instrumenter, diskussionsfora og chatter som tilbyder deltagerne en udveksling med de andre, og som derudover fungerer som oplagring af filer med deres egne bidrag, som også kan søges og diskuteres. Undervisernes samarbejde Som det kan forventes på baggrund af antagelserne om at modulerne bør afholdes i henhold til underviserens ekspertise skal overdragelsen ske fra en underviser til en anden. F.eks. bør alle undervisere på forhånd modtage information om gruppens medlemmer, og deres fremgang, såvel som indhold og øvelser i modulerne. Dette letter forberedelsen og forebygge unødvendige gentagelser såvel som smuthuller i realiseringen af kursusprogrammet. En overdragelse kan ske i form af arbejdsmøder, eller hvis dette er for meget, i form af korte nedskrevne dokumentationer som uddeles til underviserne. 10
11 Modul: Gerontologi Indhold Gerontologi modulet hvori problematikkerne vedrørende de forskellige aspekter i ældningsprocessen eller de ældres livsbetingelser er spredt, inkluderer elementer i kurset hvor frembringelsen af en grundlæggende viden er i front (F.eks. fakta om den demografiske forandring, ældningens sociale historie) såvel som de timer hvori deltagerne opmuntres til aktivt at beskæftige sig med specifikke emner omkring ældning, f.eks. i form af diskussioner, tekst analyser og refleksion. Det er tillagt stor vigtighed at inkludere ens egne erfaringer med ældning, opfattelser og billeder af alder i det daglige liv, tilbageblik på forskellige faser af ens eget liv. Kun ved at beskæftige sig med sin egen biografi som præger ens livssituation og personlighed i livet som senior kan forståelsen af synspunkter, livsstil og væremåde hos ældre, som man måske skal samarbejde med i fremtidige projekter udvikles. Skema og metoder Der er/blev udviklet undervisningsmateriale til en kursusvarighed vurderet til 15 timer for modulet gerontologi. I forhold til tidsmæssige faktorer er det selvfølgelig op til instruktørerne at afgøre hvilket indhold og hvilke aktiviteter de vil fokusere på (i overensstemmelse med gruppen), og i hvilken rækkefølge emnerne i kurset skal indføjes. Ifølge manuskriptets komposition over indholdet foreslås følgende rækkefølge: Del 1: Sociologi : Demografisk udvikling, sociologiske aspekter i alder og ældning. Del 2: Historie : De ældre set i en historisk og interkulturel kontekst. Del 3: Multi disciplinær opfattelse af alder og ældning. Del 4: Betydningen af de ældres samfundsmæssig deltagelse. 11
12 Modul Kommunikation og moderation Indhold I præsentationen af modulet kommunikation og moderation informeres kursets deltagere om hvilke kompetencer der er nødvendige, og hvilke der skal udvikles for at opnå en succesfuld kommunikation og moderation, specielt i forhold til senior målgruppen. Via de foreslåede aktiviteter, mest relateret til de tilsvarende cases (f.eks. organisering af et seminar), opmuntres deltagerne til at bruge det indhold som de bliver præsenteret for i praksis, og på den måde styrke deres beslutningstagning og ansvar. Undervisningsdokumenterne indeholder to dele: 1. Grundlæggende viden om kommunikation: Efter en kort introduktion ( fire-ører modellen) sættes der fokus på emnet senior venlig kommunikation samt valg af hensigtsmæssige måder at kommunikere med denne målgruppe på. 2. Grundlæggende viden om moderation og konflikthåndtering. Denne anden del berører specielt emnerne gruppedynamik og moderation/konflikthåndtering i forbindelse med seniorer. Skema/Plan og metoder Dette modul af kurset inkluderer, i henhold til deltagernes vilje til effektiv kommunikation, en række praktiske øvelser som indeholder diskussioner og (selv) refleksioner, og tilbyder på den måde deltagerne muligheden for at analysere deres samtalemæssige opførsel, såvel som deres meddeltageres. Kursets struktur/organisation anbefaler en udvikling af emnerne i følgende rækkefølge: 1. Kommunikation 2. Moderation og konflikthåndtering Dette lader til at være fornuftigt da udførelsen af moderation er baseret på effektiv kommunikation, og fordi man, som moderator, bør have kendskab til de forskellige typer af moderation for at kunne bruge dem godt og med sikkerhed. 12
13 I undervisningsmaterialet findes flere handouts som kan danne grundlag for diskussioner, men som også indeholder specifik information og referencer såsom Barry Spiegelmann s Kommunikation med seniorer. Siden der er omfattende dokumenter til rådighed i dette modul er valget af aktiviteter, hvis der er begrænset tid, op til underviseren, eller skal trækkes i tråd med gruppens interesser og kommunikative evner. Den delvise flytning af diskussionerne til online platforme giver deltagerne muligheden for at sammenligne fordele og ulemper ved direkte og virtuel kommunikation og kan på den måde anses som hensigtsmæssig. Det er tilsyneladende vigtigt at stifte bekendtskab med nye former for kommunikation, specielt sat op imod baggrunden af stigende variation i tekniske muligheder indenfor dette område. Anvendeligheden af disse nye medier (F.eks. chat, , SMS, osv.) for senior målgruppen og accepten af denne eller den mulige uaccept bør dog altid overvejes, udfordres og diskuteres deltagerne imellem. Modul: Metoder til deltagelse Indhold Modulet Metoder til deltagelse kan anskues som kernen i SAGE kurset. Man introduceres til forskellige deltagelses metoder og former, som kan benyttes i arbejdet med seniorer eller andre interessegrupper. Indholdet i dokumenterne er som følger: o Hvad er deltagelse? o Graden af deltagelse o Hvorfor deltagelse? o Fordele og ulemper ved deltagelse o Vanskelige punkter omkring deltagelse o Kriterier for kvalitet i deltagelse o Introduktion til metoder til deltagelse - Workshop/fokusgruppe 13
14 - Fremtidig søgning - Åbent rum Open space Modulets mål er formidlingen af grundlæggende viden om emnet deltagelse samt at stifte bekendtskab med de grundlæggende betingelser som muliggør udførelsen af deltagelsesprocesser, og endelig at stifte bekendtskab med, og anvende forskellige teknikker og deres tilpasningsevner. Skema/plan og metoder Efter en teoretisk introduktion til emnet deltagelse præsenteres fem forskellige aktiviteter i forbindelse med konkrete cases og spørgsmål i dokumenterne. Denne del handler mest om afprøvning og test af forskellige teknikker. Deltagerne skal reflektere over hvordan de præsenterede teknikker kan anvendes i visse situationer, og de overtager planlægningen af forskellige projekter. For at gøre kurset afvekslende bør teoretiske enheder og praktiske øvelser alternere på samme måde som i de andre moduler. Aktivitet 5 er formodentlig en ret usædvanlig øvelse for deltagerne: Udførelsen af et åbent rum, open space, på internettet som er muliggjort af et yderligere konfigureret værktøj, og som med fordel kan anvendes når et større møde for deltagerne ikke er muligt. Afprøvningen af denne specifikke øvelse afhænger imidlertid af folks interesse og det nødvendige computer udstyr. Modul: Projektledelse Indhold I modulet projektledelse formidles grundlæggende viden om projekt-orienteret planlægning og anvendelse af enkle planlægnings- og ledelsesværktøjer. Ved brug af en model som illustrerer fire faser uddybes og udvikles de respektive problemer og spørgsmål for hver fase. Dette gøres teoretisk i den første del, og trin for trin ved brug af en case. Derved opstår en optagethed af følgende emner: o Hvad er et projekt? Plan for struktur af projekt 14
15 o o o o o o o o Hvilke faser er der? Skema for projektet Projekt forslag/instruktion Beregninger til projekt Undersøgelse af behov for realisering af projekt Definition af mål Færdiggørelse af projektbeskrivelse Projektpartner Skema/plan og metoder For at skabe en direkte relation til praksis og analysere de præsenterede metoder i forhold til anvendelse inkluderes en case i dokumenterne til kurset som kan planlægges teoretisk indenfor en kontekst af gruppearbejde under kurset. Alternativt kan deltagerne også arbejde med deres egne ideer til projekter som på den måde kan realiseres, f.eks. i modulet undervisning om praksis, eller efter fuldendelsen af SAGE kurset. Modulet projektledelse tilbyder en række muligheder som bruger funktionerne i en online platform for at realisere undervisningsindholdet. Underviserne kan på den måde gøre forskellige udkast (planer for strukturer, hjælp til beregninger osv.) tilgængelige for deltagerne, disse kan tilpasses deltagernes behov /mål eller videreudvikles. Graden af IT-støtte i kursets moduler afhænger dog mest af gruppens evner og interesser, eller den skal imødekomme deres behov. Modul: Praktisk læring Den praktiske læring som følger efter de fire moduler gerontologi, kommunikation og moderation, metoder til deltagelse samt projektledelse skal tilbydes deltagerne som en mulighed for stabilisering, for at afprøve deres lærte kompetencer i praksis og for at kombinere indholdet i det lærte i rammen for realiseringen af deres eget deltagelsesprojekt. I organiseringen af den praktiske læring tilbydes forskellige alternativer: Deltagerne kunne overtage planlægningen og udførelsen af et projekt med/for seniorer, f.eks. på vegne af et fællesskab, som gruppe, eller de kan realisere mindre deltagelsesprojekter i små grupper, par, eller individuelt, sandsynligvis i deres eget foranstående arbejdsmiljø. Det vil under alle omstændigheder være en fordel at være sikker på modus operandi, i den praktiske læring forud for undervisningen, når emnet og omfanget af planen for projektet er fastlagt 15
16 da det systematisk kan forliges med de planlagte aktiviteter og de forventede opståede hindringer i løbet af undervisnings sektionerne. Varighed og udkast for den praktiske læring anmasses primært ud fra omfanget af det planlagte projekt. Hvis deltagerne realiserer deres egne ideer til projekter under den praktiske læring bør de overholde en tidsramme på 40 timer pr. person (sandsynligvis fordelt over en længere periode) for planlægningen. Under den praktiske læringsperiode foregår der ingen fælles undervisningsenheder (dog er møder vigtige i begyndelsen og slutningen af den praktiske læring). Generelt skal man indvillige i omfanget og formen for nærvær via tilstedeværelse i den praktiske læring i kurset forud for påbegyndelsen af den praktiske læring, og man bør imødekomme deltagernes behov for støtte. Som mulighed for kommunikation anbefales/foreslås virtuelle møder (f. eks via online platformen Moodle eller Skype)hvis der er tilstrækkeligt teknisk udstyr og interesse fra deltagerne. Derved kunne man være fri for direkte møder, selvom det kræver nogen erfaring med disse kommunikationsmedier, og derfor sandsynligvis ikke er velegnet til alle grupperne i kurset. Deltagerne bør dokumentere for alle øvelser og erfaringer i konteksten af praktisk læring således at det er forståeligt hvilke aktiviteter der er udført. Ved konklusionen i den praktiske læring, eller rettere sagt undervisningsprogrammet, bør der på den ene side foregå en fælles præsentation (enten i kursusgruppen eller foran et større publikum)med det formål at kursets deltagere får mulighed for at præsentere sine projekter i en hensigtsmæssig fora. På den anden side kan der også foregå en afsluttende diskussion (evaluering) for kursusdeltagerne hvori man igen kan reflektere over kurset og de opnåede erfaringer i den praktiske læring. På den måde får deltagerne og underviserne muligheden for, i fællesskab at give feedback kursets og deltagernes succes, og kan på den måde bidrage til den nutidige videreudvikling af kursets koncept. 16
17 Bibliografi: Webside med relation til voksenuddannelse: Overblik over de forskellige typer af undervisning: Problembaseret undervisning: orientiertes_lernen Samarbejdsundervisning: ives_lernen Konrad, K. & Traub, S. (2005) Koopreratives Lernen. Baltmannsweiler: Schneider 17
18 Module 1 Gerontologi Forfatter Elisabeth Huber Dette projekt finansieres med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation gengiver udelukkende forfatterens holdninger, hvorfor kommissionen ikke kan drages til ansvar for evt. brug af informationerne heri. A. Introduktion: Afsnit 1. Sociologi : Demografisk udvikling, sociologiske aspekter af alder(ældning) Deltagerne bør, via et overblik over resultaterne af demografi og relevante aspekter af sociologi, have en forståelse af konsekvenserne af den aktuelle og fremtidige udvikling og dens sammenhæng. Dette skal gøre det nemmere at måle deres arbejdsområder og tage beslutninger. 18
19 Afsnit 2. Historie : Ældre mennesker set i en historisk/interkulturel kontekst Deltagerne bør, via et overblik over den historiske og kulturelle situation for ældre mennesker og de forskellige generationers vilkår, kunne relativere og sætte spørgsmålstegn ved den aktuelle situation i Europa. Derudover vil de påskønne sammenhængen mellem den enkelte livshistorie og social historie, og den politiske baggrund i de respektive perioder, således at de bliver lydhøre overfor nutidens ældre samt ældre indenfor deres aktivitetsområde. Afsnit 3. Multidisciplinære holdninger til alder (ældning) Deltagerne skal, via intens diskussion af relevante biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske aspekter, gøres bekendte med præmisserne for produktive og ressourceorienteret ældning. På baggrund af biografisk research og eksempler på personlige biografier kan de skabe forståelse af det enkelte menneskes indflydelse, via metoder og livssituation, i skabelsen af tilværelsen som ældre. De vil opnå en bedre forståelse for at anskue ældre mennesker som individer i sociale relationer og blive kompetente i at møde dem specifikt som individuelle mennesker eller grupper. Afsnit 4. Betydningen af social deltagelse af ældre mennesker Deltagerne får en grundlæggende viden og overblik over relevante aspekter af social deltagelse af ældre mennesker. De vil udvikle bevidsthed vedrørende væsentlig fremtidig udvikling vedrørende ældning, samt blive i stand til at identificere og evaluere denne. B. Primære mål: Afsnit 1: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at/har de studerende: Redegøre for generelt fakta om demografisk forandring En grundlæggende sociologisk viden om ældning Redegøre forventede fremtidige udviklinger (forandringer i relationer i generationer) Redegøre for konsekvenserne af ældre menneskers strukturering af det daglige liv Afsnit 2: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at/ved de studerende: Beskrive den sociale historie om ældning Redegøre for hvordan og hvorfor ældre menneskers situation har forandret sig gennem tiderne Benytte den mundtlige historiske research som eksempel på nutidig historie, såvel som den personlige diskussion om ansøgningsområderne og specifikke emner. Afsnit 3: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at: Redegøre for de biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske aspekter ved ældning Beskrive problemer og muligheder ved produktiv ældning Samt individuel dømmende diskussion af udvalgte emner. 19
20 Afsnit 4: Ved afslutningen af denne del er de studerende i stand til at: Beskrive eksempler på deltagelse af den ældre generation Diskutere rækken af emner indenfor deltagelsesprojekter C. Kompetencer: Demonstrerer en grundlæggende viden om gerontologi som inkluderer biologiske, psykologiske, sociale og økonomiske aspekter ved ældning. Evne til ikke blot at fokusere på nederlag, men identificere og bruge potentialet i seniorer Evne indenfor diversitet, til at fornemme heterogeniteten i ældning Demonstrere grundlæggende viden om De ældres position alt efter hvordan tiderne skifter Den demografiske forandring og dens konsekvenser og udvikling Den inter ansvarlige multi disciplinære aspekt ved ældning D. Gerontologi: Aktivitet 1 - Lad os lære hinanden at kende! På skrivebordet har vi kort med forskellige citater der henviser til betydningen af alder, ældning og de ældre. Du skal vælge et citat som tiltaler dig. Derefter skal alle introducere sig selv (Navn, citat, og grunden til at du har valgt citatet). Præsenter og diskuter citatet i gruppen. D1.1 Alder, ældning og de ældre 20
21 Termen alder betyder først og fremmest alder som social kategori. Udøver køn og hudfarve er alder en af de mest vigtige sociale kategorier. Siden 1920 erne har alder fået stigende social opmærksomhed, hvilket primært den stigende forventede levetid og den udviklende interesse i emnet alder. Termen ældning beskriver processen at blive ældre. Ældning beskriver en livslang proces, og den måde hvorpå ældre mennesker planlægger den sidste fase af livet afslører en masse om deres biografiske baggrund. Termen ældre mennesker beviser gerontologiens indsats for at forbedre livsvilkårene for de ældre (Cp.Wahl/Heyl 2004) Rosenmayr (1993) beskriver termen alder som: en fase hvor men har begrænset ydeevne/præstation, ikke kan følge med, bliver kasseret, men også en fase hvor man ser tilbage på fremførte præstationer i livet, på ens gyldige aften i livet/pensionering, og på ens sene frihed. I denne definition illustreres både negative og positive aspekter af ældning. Men først og fremmest er ældning en individuel proces. Det skal naturligvis ikke benægte betydningen af sociale stunder og processens forløb. Thomae (1969) beskriver ældning som en social skæbne, og afslører at sociale øjeblikke udformer ældningsprocessen udover personlige, biografiske, kulturelle, sanitære, genetiske og skelsættende aspekter. D 1.2. Den demografiske forandring, fakta Aktivitet 2 - Stop og tænk! Vi bliver alle ældre, fra dag til dag, uge til uge, måned til måned og år til år. Det faktum at vi bliver ældre kan vi ikke ændre. Men hvordan vi bliver ældre er til dels i vores egne hænder. Det afhænger ikke alene af hvor gamle vi bliver men hvordan vi bliver gamle. Det tilføjer ikke blot år til livet, men også liv til årene. Lad os tænke på vores omgivelser (familie, venner, naboer) Overvej de følgende termer (forventet levetid, børn, søskende, forældre, fødselsrate, forældrenes alder, børnebørn, familie osv..) og skriv dine observationer ned. Den demografiske forandring er allestedsnærværende. Hvordan kan vi imødekomme den? Hvilke udfordringer møder individet, samfundet byerne eller amterne? 1. Stigning i forventet levetid: Den individuelle ældning: Omkring år 1900 var den forventede levetid for en nyfødt 45 år. I dag har en nyfødt dreng en forventet levetid på 76 år, og en nyfødt piges forventede levetid er 82 år. Pr. år er den gennemsnitlige forventede levetid steget med 3 mdr., og 5 timer pr. dag. I dag betyder pensionering at man har yderligere 25 år foran sig, et tidsrum som nutidens ældre ikke har planlagt. Individuel ældning (Østrig) Forventet levetid (år) pr. fødsel Men women 21
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereDemocracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer
Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereUddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044
Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.
Læs mereHvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org
225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline
Læs mere3SÅDAN LEDES DIALOGEN 3I KLASSEVÆRELSET. Besøg fra ældre mennesker af en times varighed. Faktorer at tage højde for.
SÅDAN LEDES DALOGEN 3 Virkelige forbindelser mellem generationerne kan skabes ved at arrangere aktiviteter, hvor børn og ældre lærer noget om hinanden og udveksler erfaringer i samme rum. Besøg fra ældre
Læs mereRessourcen: Projektstyring
Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper
Læs mereTil underviseren. Formålet med Sex er Guds idé
Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne
Læs mereCENTER FOR FAMILIEUDVIKLING
Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereGruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely
Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereHandleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mere3RD NYHEDSBREV SOCIAL/PARENTING SKILLS WORKSHOP. Bukarest maj 2017 Rumænien
3RD NYHEDSBREV SOCIAL/PARENTING SKILLS WORKSHOP Bukarest 22.-23. maj 2017 Rumænien Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske
Læs mereEt forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1
3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereDigital læring i AMU
Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereRetningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører
Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereProcesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser
1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereDet gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen
Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereKultur og lederopgaven
Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereK U R S U S K A T A L O G
KURSUSKATALOG Kursuskatalog Kursuskataloget indeholder alle Restudys præsentationer, workshops og seminarer. 2 Eleverne Elevpræsentationer sikrer, at alle elever kommer godt i gang med at benytte Restudys
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereTrivselsplan (Antimobbestrategi)
Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereDet gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi
Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -
Læs mereSemesterevaluering SIV engelsk efterår 2014
Semesterevaluering SIV engelsk efterår 2014 Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Generelle oplysninger Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder
Læs mereOPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com
OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for
Læs mereNanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1
Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på
Læs meresamfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg
Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til
Læs mereCENTER FOR FAMILIEUDVIKLING
Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus A06-03, 03, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, marts 2006. PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset giver praktiske
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND
KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereEUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel
EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereEvaluering af 'Mindfulness '
4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereEPALE. Electronic Platform for Adult Learning in Europe
Electronic Platform for Adult Learning in Europe Et unikt og gratis værktøj for dig, som arbejder med voksenuddannelse og læringsaktiviteter for voksne. www. en begivenhed Sådan et blogindlæg Har du kendskab
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereImpact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereMorgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse
1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse
Læs mereModule 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:
Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mere