Location-based Scheduling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Location-based Scheduling"

Transkript

1 Niclas Andersson Knud Christensen Location-based Scheduling Vurdering af LBS-metodens anvendelse i byggeprojekter DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R ISBN

2 Vurdering af LBS-metodens anvendelse i byggeprojekter Niclas Andersson Knud Christensen Department of Civil Engineering DTU-bygning Kgs. Lyngby 2007

3 Forord Denne rapport omhandler Location-based Scheduling, en cyklogrambaseret planlægningsmetode der er specielt udviklet til planlægning af byggeprojekter. Rapporten er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem BYG*DTU og entreprenørfirmaerne Pihl & Søn, MT Højgaard og NCC. Rapporten tager udgangspunkt i aktuel litteratur indenfor området, men den er også forankret i empiriske undersøgelser, der er gennemført i tre parallelle afgangsprojekter af de studerende Haroon Javad og Zahfran Qayum 1, Søren Holm 2 samt Felix Meeske og Asker Selch Larsen 3. IT-firmaet Graphisoft har stillet planlægningsværktøjet Control 2005 og Control 2007 til rådighed for projektet, og Johan Appelqvist og Ville Kyytsönen fra Graphisoft har bistået projektet med deres ekspertise om såvel Location-based Scheduling som Control 2005 og Den empiriske del af projektet er gennemført i efteråret 2006, og den afsluttende bearbejdning og teoretiske komplettering af rapporten er udarbejdet på BYG*DTU i foråret En stor tak til alle de firmaer og studerende, der har bidraget til projektets gennemførelse , Lyngby Niclas Andersson og Knud Christensen 1 Malik, Z. Q. og Javad, H. K. (2007) Location-based Scheduling Planning og procurement in building projects, MSc thesis, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark 2 Pedersen, S.H. (2007) Location-based Scheduling Planlægning af byggeproduktion, MSc thesis, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark 3 Larsen, A S and Meeske, F (2007) Location-based Scheduling, MSc thesis, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark Andersson og Christensen

4

5 Resumé Den mest almindeligt anvendte metode til tids- og ressourceplanlægning i bygge- og anlægsprojekter er netværksmetoden CPM (Critical Path Method). CPM har været den dominerende metode, siden den blev introduceret sidst i 1950érne. Gennem årene har den bevist, at den er en meget effektiv metode til tids- og ressourceplanlægning af projekter. Imidlertid er der blevet rejst kritik af CPM-metoden specielt i bygge- og anlægsprojekter, idet den kritiseres for ikke i tilstrækkelig grad at understøtte byggeledelsen under udførelsen og for ikke at skabe et kontinuert og dermed økonomisk flow af ressourcer. Metoden Location-based Scheduling (LBS) er udviklet med henblik på planlægning og ledelse af arbejdsflows og vil derfor kunne forventes at udgøre et brugbart alternativ til CPM. Selv om LBS har en lang historie og er velfunderet teoretisk, har metoden generelt ikke haft stor interesse i byggeindustrien. Udover de resultater, der foreligger i form af teoretiske forskning, er der stadig kun begrænset viden om LBS-metodens anvendelsesmuligheder i praksis. En mulig forklaring på metodens begrænsede udbredelse kan være, at der ikke har været et brugervenligt IT-baseret planlægningsværktøj til brug for LBS-metoden. Men, et IT-værktøj, Control, som tager udgangspunkt i lokalitetsbaseret planlægning (LBS), er nu blevet uviklet, og det er blevet introduceret på det internationale marked i Den foreliggende rapport opsummerer resultater af anvendelsen af LBS og planlægningsværktøjet Control på tre boligbyggerier under opførelse i Formålet har været at vurdere resultatet af at anvende LBS på byggepladsen. Undersøgelsen konkluderer i overensstemmelse med udtalelser fra byggeledelsen på de pågældende byggeprojekter, at de vigtigste fordele ved at anvende LBS er et forbedret overblik over tidsplanen, et klarere fokus på arbejdsflowet og et bedre grundlag for projektkontrol. Andersson og Christensen

6

7 Summary The coordination of activities and resources in order to establish an effective production flow is central to the management of construction projects. The traditional technique for coordination of activities and resources in construction projects is the CPM-scheduling, which has been the predominant scheduling method since it was introduced in the late 1950s. Over the years, CPM has proven to be a very powerful technique for planning, scheduling and controlling projects, which among other things is indicated by the development of a large number of CPM-based software applications available on the market. However, CPM is primarily an activity based method that takes the activity as the unit of focus and there is criticism raised, specifically in the case of construction projects, on the method for deficient management of construction work and continuous flow of resources. To seek solutions to the identified limitations of the CPM method, an alternative planning and scheduling methodology that includes locations is tested. Location-based Scheduling (LBS) implies a shift in focus, from primarily the activities to the flow of work through the various locations of the project, i.e. the building. LBS uses the graphical presentation technique of Line-of-balance, which is adapted for planning and management of work-flows that facilitates resources to perform their work without interruptions caused by other resources working with other activities in the same location. As such, LBS and Lean Construction share the idea of creating a continuous resource usage with a minimum of waiting time and the avoidance of work disturbance. Even though LBS has a long history and is well-grounded theoretically, it has gained generally little attention in the construction industry. Besides the theoretical research available on LBS, some studies report on the application of LBS, but the empirical data on the practical implications of LBS must still be regarded limited. This study rests upon three case studies of residential projects carried out in Denmark in The purpose is to test and evaluate the practical implications of LBS when applied on site. The study concludes, with emphasis from the site management involved, that improved schedule overview, establishment of work-flows and improved project control constitute the three most important implications of LBS. Andersson og Christensen

8

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Hypotese og formål Empirisk afgrænsning, tidsrammer og budget Gennemførelse og organisation Forventet resultat 4 2 Om Location-based Scheduling Planlægningsprincippet ved LBS Identificering af lokaliteter arbejdsområder Projektets lokalitetsstruktur Nogle typiske og atypiske eksempler på lokalitetsniveauer Afsluttende kommentar til projektets lokalitetsopdeling Aktivitetskoblinger logiske og lokalitetsbaserede koblinger De traditionelle logiske aktivitetsbindinger Lokalitetsbaserede aktivitetsbindinger Afsluttende kommentar til lokalitetsbaserede aktivitetsbindinger Produktionsflow strømning af aktiviteter og ressourcer Råderumszoner 18 3 Praktiske erfaringer med LBS-metoden Erfaringer med kopiering af den oprindelige CPM-plan Forbedret version af LBS-planen Forbedret overblik over tidsplanerne Etablering af arbejds- og ressourceflow Planlægning af indkøb og leverancer Et praktisk eksempel på indkøbs- og leveranceplanlægning Forbedret projektkontrol Erfaringer fra delprojektet indenfor kvalitets- og betalingsstyring 29 4 Konklusion 37 5 Referencer 39 Bilag 41 Andersson og Christensen

10

11 1 Indledning 1.1 Baggrund I de senere år er udviklingen af den danske byggeindustri præget af forandringer i byggeriets organisation og produktionsprocesser. Lean-filosofien har vundet udbredelse som et middel til forbedring af ledelsen af produktionen på byggepladsen. Indførelsen af Lean-konceptet i byggesammenhæng - altså Lean Construction - gør op med de sædvanlige metoder til planlægning og styring af byggeprojekter, idet der fokuseres på byggeri som en produktion, hvor ressource-flow bliver til et nøglebegreb i planlægningen. Denne ledelsesform er imidlertid udviklet med udgangspunkt i traditionel, løbende, industriproduktion, der karakteriseres af, at produktionen er stationært lokaliseret til et bestemt sted. Det omvendte forhold er gældende i den projektbaserede byggeproduktion, hvor hele produktionsapparatet flyttes til det sted, hvor produktet skal bruges. Dette giver yderligere en dimension til planlægningen af byggeproduktion, nemlig lokaliteten. Location-Based Scheduling (LBS) er en planlægningsmetode, der tager højde for aktiviteternes lokalitet, dvs. hvor på byggepladsen produktionen af aktiviteterne skal udføres. LBS giver også mulighed for at tydeliggøre produktionens flow, dvs. hvordan ressourcer og aktiviteter fordeles over bygningens forskellige dele. LBS har været kendt i den danske byggebranche i mange år under navnet Cyklogram, således udgav Statens Byggeforskningsinstitut allerede i 1972 en SBI-anvisning Cyklogram som arbejdsplan (Nielsen 1972), hvor metoden beskrives. Metoden fik imidlertid ikke stor udbredelse i praksis. Dette skyldes formentlig til dels, at man, som navnet cyklogram antyder, mente, at denne metode primært egnede sig til projekter, der indebar cykliske arbejdsopgaver det vil sige gentagne ensartede aktiviteter. Samtidig var der en konkurrence fra andre planlægningsteknikker - dels de umiddelbart forståelige stavdiagrammer (Gantt Chart), og dels netværksteknik med slagkraftige ITbaserede beregningsprogrammer (CPM, PERT). Man kan godt sige, at LBS-metoden gik lidt i glemmebogen. I nærværende rapport karakteriseres LBS, som foreslået af Kenley (2004), som en planlægningsmetode, der kan anvendes i byggeprojekter med aktiviteter, der gentages i varierende mængder i flere lokaliteter, og som er grafisk repræsenteret ved et Flow-line diagram. Litteraturen om LBS omhandler dels teoretiske overvejelser, hvilket udgør den største del, dels praktiske erfaringer med hensyn til brugen af LBS i praksis. Den teoretiske del handler typisk om simulation eller udvikling af algoritmer og afprøvning af software f.eks. optimering af ressourceudjævning med henblik på tidsbesparelse og modeller for indlæringskurver (f.eks. Kang et.al. 2001, Arditi et.al. 2001). En underliggende opfattelse i denne type arbejde er, at LBS alene er et værktøj, der er anvendeligt i forbindelse med projekter med mange ens arbejdsprocesser (f.eks. højhuse eller veje). De teoretiske arbejder giver et solidt fundament for LBS-metoden, men de afslører ikke, hvorvidt LBS imødekommer de krav, der stilles til byggepladsens planlægning og kontrol i andre typer projekter (Soini et.al. 2004). Kenley (2004), Kankainen og Seppänen (2003) og andre finske forskere har bidraget til forståelsen af anvendelse af LBS i praksis og rapporterer om erfaringer med brugen af Andersson og Christensen 1

12 software-pakken DynaProject som et praktisk værktøj til hjælp for kontrollen på byggepladsen. I litteraturen præsenteres også argumenter for, at LBS udgør et praktisk værktøj, der understøtter brugen af Lean-tankegangen. Kenley (2004) mener, at LBS understøtter projektplanlægning og styring af et kontinuerligt arbejds-flow, Supply Chain Management og Just-in-Time leverancer, som udgør grundlæggende elementer i Lean Construction. Mendez og Heineck (1998) redegør for en planlægningsproces, hvor aktiviteter, der er afhængige af hinanden, sættes sammen til hovedaktiviteter, for disse beregnes ressourcebehovet, således at produktionshastigheden for hovedaktiviteterne afbalanceres mod hinanden. Kankainen og Seppänen (2003) tilføjer diskussionen om, hvordan aktiviteter, der er afhængige af hinanden, slås sammen på et hovedtidsplansniveau, og hovedaktiviteterne internt balanceres i relation til produktionshastighed, arbejdsområder, og kontinuitet. Hovedtidsplanens hovedaktiviteter deles op i mindre enheder i den detaljerede planlægning. Kankainen og Seppänen (2003) bidrager til argumenterne for, at LBS understøtter Lean-filosofien. Nærværende undersøgelse søger at bidrage til forståelsen af LBS, når metoden anvendes af byggeledelsen på typiske byggeprojekter - dvs. den vil vurdere de praktiske konsekvenser af LBS. Vurderingen tager udgangspunkt i de planlægnings- og styringsproblemer, man står over for i det aktuelle projekt, og søger at vurdere, om den fordel man opnår gennem LBS-planlægningen, modsvares af de ressourcer, der anvendes i selve planlægningsprocessen. 1.2 Hypotese og formål Den grundlæggende hypotese i dette projekt er, at LBS rummer nogle væsentlige fordele frem for de traditionelle planlægningsmetoder, idet LBS i højere grad gør det muligt at lægge vægt på lokalitets- og flow -aspekterne i forbindelse med planlægning og styring af produktionen. Det grundlæggende formål i projektet er at afprøve mulighederne for at benytte LBS i forbindelse med produktionsplanlægning af byggeprojekter. For at afgøre, hvorvidt LBS udgør en velegnet metode i praksis, vurderes metoden især i forhold til de tre centrale spørgsmål: Giver metoden planlæggeren et godt grundlag for analyse og optimering af planen? Er planen umiddelbar forståelig og egnet som grundlag for kommunikation mellem de implicerede parter i projektet? Udgør planen et velegnet udgangspunkt for kontrol og styring af projektforløbet? 1.3 Empirisk afgrænsning, tidsrammer og budget Projektet omhandler projektplanlægning med fokus på Location-based Scheduling. Begrebet projektplanlægning henviser til tids- og ressourceplanlægning af byggeprojekter under produktionsfasen. Projektet begrænses til empirisk undersøgelse af tre boligbyggeri-projekter, altså tre forskellige cases, hvoraf et er et renoveringsprojekt, og to er nybyggerier. Tre aktuelle hovedtemaer indenfor produktionsplanlægningsområdet er identificerede på forhånd, og det er valgt at fokusere på et af disse i hvert af de tre cases. Der er således tre delprojekter indenfor det samlede hovedprojekt. De tre valgte hovedtemaer er: Andersson og Christensen 2

13 Indkøb og leverancer Produktionsplanlægning Kvalitets- og betalingsstyring Formålet med delprojektet Indkøb og leverancer er at vurdere, hvordan LBS kan benyttes til planlægning og styring af materialeleverancer, især med hensyn til indkøbsog leveranceplanlægningen (logistik på byggepladsen). I delprojektet indgår at beskrive, hvordan indkøbsarbejdet organiseres, og hvordan kritiske leverancer kan planlægges i forhold til produktionsplanlægningen. Formålet med delprojektet Produktionsplanlægning er at vurdere, hvordan LBS kan understøtte produktionsstyringen med hensyn til den overordnede produktionstidsplan og de detaljerede 5- og 1- ugers tidsplaner. Delprojektet undersøger blandt andet, hvordan LBS kan understøtte formidling af planlægningsinformationen internt i projektet og i denne sammenhæng, hvordan LBS fungerer sammen med Last Planner System. Delprojektet Kvalitets- og betalingsstyring søger at vurdere, hvordan LBS kan understøtte tilsynsfunktionen i et byggeprojekt, især med hensyn til kvalitetskontrol og produktionsopfølgning (f.eks. Earned Value). Aktuelle spørgsmål er at undersøge, hvordan kritiske områder i byggeprojektet kan identificeres, hvordan resultatet af kvalitetskontrollerne kommunikeres i projektet, og hvordan LBS kan understøtte vurdering og måling af produceret mængde. Hovedprojektet er initieret i september 2006 og forventes afsluttet og rapporteret i løbet af et år. Der er ikke ansøgt om eksterne økonomiske midler til projektet. 1.4 Gennemførelse og organisation Projektet er gennemført i et samarbejde mellem BYG*DTU og entreprenørfirmaerne Pihl & Søn, MT Højgaard og NCC, se Figur 1. De tre deltagende virksomheder har udpeget tre egnede byggepladser og bidraget til formuleringen af de tre hovedtemaer og andre relevante undersøgelsesspørgsmål i deres respektive byggeprojekter. Det praktiske arbejde med dataindsamling og afprøvning af LBS har i vid udstrækning kunnet gennemføres i forbindelse med DTU-studerendes afgangsprojekter. BYG*DTU har koordineret gennemførelsen, vejledt de studerende, forankret det empiriske data i aktuel litteratur og sammenfattet erfaringerne i nærværende rapport. BYG*DTU Graphisoft Case (Pihl & Søn) Case (MT Højgaard) Case (NCC) Figur 1: Projektets parter Interessen for anvendelse af LBS har bevirket, at der er udviklet et IT-værktøj, Control 2005, som BYG*DTU har fået stillet til rådighed for forskning og undervisning i foreløbig et år. Planlægningsværktøjet Control 2005 udvikles og markedsføres af IT-firmaet Graphisoft. Andersson og Christensen 3

14 1.5 Forventet resultat Resultaterne fra de enkelte delprojekter samles og danner grundlag for denne sammenfattende rapport. Rapporten udgør det overordnede formål for det samlede projekt. Rapporten stilles til rådighed for de deltagende virksomheder, men publiceres også som en rapport på BYG.DTU s hjemmeside. Rapporten tænkes efterfølgende at danne grundlag for udarbejdelse af undervisningsmateriale. Resultaterne publiceres også som en videnskabelig artikel ved CME25: Construction Management and Economics: past, present and future, en international konference i Reading UK i juli Andersson og Christensen 4

15 2 Om Location-based Scheduling Det følgende afsnit redegør for den grundlæggende teori og planlægningsmetode ved Location-based Scheduling. Redegørelsen definerer nogle centrale begreber og beskriver den grundlæggende planlægningsproces. 2.1 Planlægningsprincippet ved LBS Planlægningsprincippet ved LBS ligner i bund og grund den traditionelle CPM-baserede planlægning. Den overordnede idé er: Planen skal sikre, at projektets mål kan opnås indenfor de tids-, ressource- og kvalitetsmæssige rammer, der er gældende for projektet. Planen fungerer som et kort over projektet, der viser den planlagte vej fra start til mål. Planen fungerer som et grundlag for analyser og beslutninger vedrørende valg af produktionsmetoder, materialer og materiel og andre ressourcer. Planen fungerer som et kommunikationsinstrument, der formidler produktionsforløbets opbygning - hvad der skal gøres på hvert bestemt tidspunkt, hvilke ressourcer der skal benyttes, og i hvilken rækkefølge arbejdet skal udføres. Planen giver et grundlag for opfølgning af den realiserede fremdrift af projektet og dermed også et grundlag for identificering af mulige afvigelser og disses konsekvenser. Alle disse krav til planlægningen er de samme uafhængig af den valgte planlægningsmetode, men måden at møde kravene er forskellig. LBS og CPM baserer sig begge på de grundlæggende planlægningselementer - aktiviteter, ressourcer og bindinger mellem aktiviteterne. LBS benytter sig også af den tidsanalyse (netværksanalyse), der i CPM-metoden ligger til grund for beregning af den kritiske sti og aktiviteternes frie og totale slæk. Men disse typiske CPM-begreber mister deres funktion i LBS-metoden, og i stedet introducerer LBS-begreberne: lokalitet, kritisk råderumszone, nærpunkt, lokalitetsbaserede aktivitetsbindinger, ressourceflow og andre specifikke planlægningsbegreber. Den principielle forskel mellem den traditionelle CPM-metode og LBS er, at CPMmetoden tager udgangspunkt i aktiviteterne og deres logiske bindinger til hinanden, medens LBS-metoden i højere grad tager udgangspunkt i ressourcerne og deres flow gennem projektet. I CPM-metoden betragtes aktiviteterne som afgrænsede elementer, der kan kobles sammen og analyseres i et logisk netværk. På baggrund af CPMmetodens fokusering på aktiviteterne, kategoriseres metoden som en aktivitetsbaseret planlægningsmetode. LBS er i forhold til CPM en ressourceorienteret planlægningsmetode, hvor ressourcernes strømning eller flow gennem projektet er en central del af planlægningen. Et velfungerende flow betyder, at ressourcerne i de enkelte aktiviteter flyder jævnt igennem projektets forskellige dele, dvs. projektets forskellige lokaliteter. I LBS tilføjes altså en geografisk lokalisering af projektets aktiviteter. Herved opnås der en identifikation af, hvor og hvornår aktiviteterne skal gennemføres, og det bliver muligt at optegne LBS-metodens typiske tid/sted-diagram, eller Flow-line diagram, som er Andersson og Christensen 5

16 LBS-metodens grafiske fremstilling. I Flow-line diagrammet er den lodrette stedakse inddelt i projektets fysiske lokaliteter, og den vandrette akse angiver projektets tidsmæssige forløb. Aktiviteterne og deres forløb afbildes på denne måde som skrå streger, hvor hældningen angiver den arbejdsintensitet, hvormed aktiviteterne gennemføres, og afstanden mellem aktivitetsstregerne viser afstanden mellem aktiviteterne henholdsvis tids- og stedmæssigt - de såkaldte råderumszoner. Ved planlægning med LBS bliver det således muligt visuelt at konstatere, hvorvidt aktiviteterne danner et jævnt og harmonisk flow med anvendelse af et givent ressourceforbrug. Det bliver derfor muligt at tage udgangspunktet i de ressourcer, der skal udføre aktiviteterne, og sikre, at disse får en jævn arbejdsgang med nogenlunde jævn arbejdsbelastning, samtidig med at det kan sikres, at de forskellige teams rent fysisk kan komme til og ikke går i vejen for hinanden. Der er således ligheder, men også grundlæggende forskelle, mellem den traditionelle CPM-metode og LBS-metoden. De efterfølgende afsnit giver en lidt mere dybtgående redegørelse for nogle af LBS-metodens grundlæggende begreber, nemlig lokaliteter, lokalitetsbaserede koblinger, produktions-flow og råderumszoner. 2.2 Identificering af lokaliteter arbejdsområder Identificering af projektets lokaliteter eller arbejdsområder er ikke en obligatorisk del af den traditionelle aktivitetsorienterede planlægning, men er et helt centralt element i LBS-metoden. I LBS-planen vises projektets hierarkiske lokalitetsstruktur (f.eks. bygning etage lejlighed rum), og hver aktivitet i tidsplanen planlægges ud fra et lokalitetstilhørsforhold. Aktiviteternes lokalitetstilhørsforhold er koblet til deres interne koblinger (dvs. den rækkefølge af lokaliteter hvori den pågældende aktivitet skal udføres) og til koblingerne mellem forskellige aktiviteter. Dette indebærer en stor forskel i forhold til den traditionelle CPM-baserede planlægning, som udelukkende håndterer logiske koblinger. Lokalitetsstrukturen påvirker også den måde, tidsplanen præsenteres på - altså den grafiske fremstilling af aktiviteterne i en LBS-tidsplan. Men selvom lokaliteterne er en vigtig del af LBS-planen, savnes der en entydig og veldefineret teori eller metode for, hvordan opdelingen i lokaliteter gøres mest optimal for et givent projekt Projektets lokalitetsstruktur Projektets fysiske dele og geografiske områder samt det arbejde, der skal udføres på pladsen, danner udgangspunkt for hvordan projektets lokalitetsstruktur udformes. Projektets lokaliteter ordnes i en hierarkisk struktur, som kaldes Location Breakdown Structure (LBS). Denne hierarkiske struktur kan sammenlignes med den Work Breakdown Structure (WBS), der bruges til strukturering af projektet i traditionel CPM eller aktivitetsbaseret planlægning. Logikken i opbygningen af lokalitetsstrukturen er den, at summen af lokaliteterne på et lavere niveau modsvarer en lokalitet på et højere niveau. Figur 2 viser en hierarkisk lokalitetsstruktur, der er opdelt på niveauerne Projekt Etage Lejlighed Rum. Projektets lokalitetsstruktur kan indeholde et antal hierarkiske lokalitetsniveauer, dvs. en opdeling af projektets lokaliteter i forskellige detaljeringsgrader. De hierarkiske lokalitetsniveauer identificeres/defineres med udgangspunkt i projektets forskellige aktivitetstyper eller snarere aktivitetstypernes indgående ressourcer i form af materialer og arbejdsgrupper. Grundprincippet i LBS er, at alle aktiviteter kan kobles til et Andersson og Christensen 6

17 lokalitetsniveau, og at dette niveau bestemmes ud fra aktivitetstypen og de tilsvarende ressourcer. En logisk konsekvens af det ovenstående (dvs. at lokalitetsopdelingen baseres på aktivitetstyperne) burde være, at detaljeringsniveauet i den hierarkiske lokalitetsstruktur påvirkes af, hvor detaljeret (opdelt) aktiviteterne er definerede. Hvis denne konklusion var rigtig, skulle overordnede aktiviteter medføre en tilsvarende overordnet lokalitetsopdeling af projektet, medens en detaljeret 1-uge eller 5-ugers tidsplan ville kræve en langt mere detaljeret lokalitetsstruktur. Men dette er ikke nødvendigvis gældende, fordi det er aktiviteternes ressourcer (dvs. materiale- og personaleressourcer), der er styrende for lokalitetsopdelingen. Logisk set indeholder detaljerede og overordnede aktiviteter den samme mængde og type af ressourcer som den ikke detaljerede, og derfor er lokalitetsstrukturens detaljeringsgrad uafhængig af, hvor detaljeret aktiviteterne er defineret. De enkelte aktiviteters materiale- og personaleressourcers betydning for lokalitetsopdelingen kan udtrykkes i tre spørgsmål. Spørgsmålene illustrerer selve tankegangen og de overvejelser, der gøres, i forbindelse med fastlæggelsen af lokalitetsniveauet for den enkelte aktivitet. Hvilken er den mindste lokalitet, hvor aktiviteten gentages i projektet? Hvilken er den mindste lokalitet, hvorpå materialeressourcerne for den aktuelle aktivitet kan fordeles? Hvilken en den største lokalitet, hvor der kun er plads for udførelse af den aktuelle aktivitet, dvs. hvor der ikke kan foregå andre aktiviteter samtidig? Figur 2: Aktiviteten Køkkenmontage planlagt på et rums- respektive lejlighedsniveau. For eksempel så udgøres materialeressourcerne i aktiviteten Køkkenmontage af selve køkkenelementerne, og den mindste lokalitet, hvor køkkenerne fordeles i projektet, er på lejlighedsniveauet, dvs. der er kun et enkelt køkken pr lejlighed. Man kan også forestille sig, at man vælger at fordele køkkener på det lavere rum-niveau, hvilket indebærer, at der er nul køkkener i alle rum undtaget i selve lokaliteten køkken. Andersson og Christensen 7

18 Spørgsmålet om, hvad der er den største lokalitet, hvor der kun er plads for Køkkenmontage, refererer til arbejdsressourcerne og kan besvares med, at der ikke kan foregå andre aktiviteter i lokaliteten køkken samtidig med køkkenmontagen. Ifølge arbejdsressourcerne har aktiviteten køkken altså en lokalitetstilknytning på et rum-niveau. Er det så rum- eller lejlighedsniveauet, der svarer til køkkenmontage-aktivitetens lokalitetstilknytning? Planlægningsmæssigt fungerer begge lokalitetsniveauer, men valget af lokalitetsniveau har betydning for, hvordan LBS-tidsplanen ser ud. Figur 2 viser, hvordan aktiviteten Køkkenmontage ser ud i tidsplanen, når den er planlagt på et rumniveau respektive et lejlighedsniveau. Det indledende spørgsmål, der drejer sig om den mindste lokalitet, hvor aktiviteten gentages i projektet, udgør grundlaget for den interne lokalitetsrækkefølge for den enkelte aktivitet, dvs. den rækkefølge af lokaliteter, hvor aktiviteten skal gentages. Det er aktivitetens såkaldte interne kobling, der angiver rækkefølgen af lokaliteter for den enkelte aktivitet. Aktivitetens interne koblinger angiver således, hvordan ressourcerne bevæger sig mellem lokaliteterne. I eksemplet med køkkenmontage, der er vist på Figur 2, angiver den interne kobling for aktiviteten (der er planlagt på rum-niveauet), at montagearbejdet skal starte i rummet køkken, i lejlighed A, i stueetagen, og derefter går ressourcerne videre til køkkenet i lejlighed B, i stueetagen. Lokalitetsrækkefølgen for den køkkenmontageaktivitet, der er planlagt ud fra et lejlighedsniveau, se Figur 2, angiver på tilsvarende måde, at arbejdet starter i lejlighed A i stueetagen, og derefter fortsætter ressourcerne over i lejlighed B, i stueetagen. Det spørgsmål, der handler om at finde det lokalitetsniveau, som er begrænsende for arbejdsressourcerne i den aktuelle aktivitet, er styrende for aktivitetens eksterne kobling til foregående og efterfølgende aktiviteter på et hierarkisk niveau. Læse mere om lokalitetsbaserede koblinger i afsnit 2.3 nedenfor Nogle typiske og atypiske eksempler på lokalitetsniveauer Som nævnt ovenfor bestemmes niveauerne i lokalitetsopdelingen ud fra de aktivitetstyper, der forekommer i projektet. Nogle aktiviteter forekommer på et overordnet projektplan og bliver som følge heraf planlagt på et overordnet lokalitetsniveau, medens andre aktiviteter har et lokalitetstilhørsforhold på et mere detaljeret niveau. Figur 3 viser en simpel LBS-tidsplan med fire aktiviteter der repræsenterer fire forskellige hierarkiske lokalitetsniveauer, nemlig projekt-, bygnings-, etage- og lejlighedsniveauet. Aktiviteten Byggepladsindretning repræsenterer en type af aktiviteter, der har et lokalitetstilhørsforhold til hele projektet på et overordnet niveau. Det er karakteristisk for denne type aktivitet, at de ikke gentages på forskellige lokaliteter i projektet, eller at de pågældende byggematerialer ikke er tilknyttet en enkelt fysisk lokalitet i projektet men tilhører hele projektet. En aktivitet på et mere detaljeret hierarkisk niveau, f.eks. Fundering, kan typisk kobles til lokalitetsniveauet Bygning (der er underordnet det overordnede projektniveau). Karakteristisk for denne type aktiviteter er, at de gentages i hvert element i lokalitetsniveauet Bygning, dvs. Bygning A og B som vist på Figur 3. De tilsvarende byggematerialer (fundamenter) fordeles typisk på projektets forskellige bygninger. På tilsvarende måde planlægges aktiviteten Elementmontage på etageniveau, hvilket følger af at ressourcerne (elementerne) typisk fordeles på etageniveau, og at arbejdet foregår på en etage ad gangen. Andersson og Christensen 8

19 Afslutningsvis planlægges aktiviteten Køkken på et lejlighedsniveau, fordi der skal monteres et køkken pr lejlighed. Eksemplet, der refererer til Figur 2, giver en mere dybtgående diskussion om køkkenaktivitetens lokalitetstilhørsforhold. Figur 3: Eksempel på en lokalitetsopdeling i fire hierarkiske niveauer En lokalitet afgrænses altså typisk af projektets fysiske enheder, f.eks. rum, lejlighed, etage. Men en lokalitet kan også defineres som en frit afgrænset del af en lokalitet. En sportshal eller et andet lignende lokale kan f.eks. deles op i et antal sektioner, hvor hver sektion udgør en selvstændig lokalitet. Begrundelsen for at dele en fysisk lokalitet op i virtuelle sektioner kan f.eks. være, at lokaliteten er stor nok til, at flere aktiviteter kan foregå samtidig. Lokaliteten Mark er et andet lidt atypisk lokalitetseksempel. Til lokaliteten mark (dvs. markarealet rundt omkring selve bygningen eller bygningerne i projektet) kobles aktiviteter såsom bilveje, gangstier, parkeringspladser, græsarealer, men også udgravning for vand-, el-, telefon- og kloakforbindelser. Andre eksempler på lidt atypiske lokaliteter er opgange, installationsskakte og lignende lokaliteter, der går på tværs gennem projektets fysiske dele. Begrundelsen for at definere og anvende denne type tværgående lokalitet er, at det viser den rækkefølge af lokaliteter, hvor aktivitetens ressourcer bevæger sig gennem hele projektet. En problemstilling, der kan opstå i denne sammenhæng, forekommer, hvis den tværgående opgangslokalitet skal være overordnet etageniveauet eller omvendt. Figur 4 og Figur 5 viser en tidsplan med de to aktiviteter Facade og tag og Aptering. Facade og tag er koblet til lokalitetsniveauet etage med en intern kobling, der siger, at etage 1 skal gøres klar før etage 2, som herefter skal gøres klar før etage 3. Aktiviteten Aptering er koblet til lokalitetsniveauet Opgang med rækkefølgen opgang B før opgang A med start på etage 3, dvs. hele apteringsarbejdet skal gøres færdig i en opgang, før arbejdet går videre til næste opgang. Aktiviteterne er koblet sammen med en ekstern kobling, som siger, at hele Facade og tag skal gøres færdig, før den efterfølgende aktivitet Aptering kan starte. Andersson og Christensen 9

20 Figur 4: Lokalitetsstruktur hvor opgangsniveauet er overordnet etageniveauet Figur 4 og Figur 5 illustrerer et eksempel på, at tidsplanen i det samme projekt kan se forskellig ud, afhængig af om opgangslokaliteten er overordnet etageniveauet, eller om etageniveauet vælges at være overordnet opgangsniveauet. I dette simple eksempel viser det sig, at begge aktiviteter bliver splittet op, når lokalitetshierarkiet skiftes. Hvilken lokalitetsstruktur, der er mest hensigtsmæssig, er en personlig vurdering, men de fleste vil nok mene, at det er mest hensigtsmæssigt at vælge den lokalitetsstruktur, som giver den største andel af grafisk set sammenhængende aktiviteter. Hvis en majoritet af aktiviteterne har et lokalitetstilhørsforhold på etageniveauet, vil det altså være mest hensigtsmæssigt, at dette niveau er overordnet opgangsniveauet. Bemærk at aktiviteterne, og dermed også arbejdsflowet, er kontinuerligt for begge aktiviteter i begge tilfælde, dvs. både i Figur 4 og Figur 5. Det er den grafiske fremstilling og dermed tidsplanens læsbarhed, der påvirkes. Figur 5: Lokalitetsstruktur hvor etageniveauet er overordnet opgangsniveauet Afsluttende kommentar til projektets lokalitetsopdeling I det foregående afsnit argumenteres altså for, at lokalitetsopdelingen i en LBSplanlægning skal tage udgangspunkt i projektets aktiviteter og i de ressourcer, der er allokeret til disse, og at en lokalitet bestemmes ud fra projektets (bygningens) fysiske Andersson og Christensen 10

Location-based Scheduling Vurdering af LBS-metodens anvendelse i byggeprojekter

Location-based Scheduling Vurdering af LBS-metodens anvendelse i byggeprojekter Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Location-based Scheduling Vurdering af LBS-metodens anvendelse i byggeprojekter Andersson, Niclas; Christensen, Knud Publication date: 2007 Document Version

Læs mere

Menneskerne bag maskinerne

Menneskerne bag maskinerne Menneskerne bag maskinerne - Om optimering af produktivitet i byggebranchen Nye ledelsesmetoder vinder frem over alt, og en branche, som er særligt i fokus er byggeriet, da optimering af produktivitet

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk

Trimmet byggeri. Trimmet byggeri. Byggeprocessen - historisk Trimmet byggeri Trimmet byggeri Lidt om trimmet byggeri (Lean Construction) Der tales meget om det, og der er ikke tvivl om, at det er nødvendigt at kigge nærmere på det. Der er mange navne i spil: TrimByg

Læs mere

Hvad er lokationsbaseret planlægning?

Hvad er lokationsbaseret planlægning? Hvad er lokationsbaseret planlægning? Version 2.1 SEPTEMBER/2015 Indhold Indledning 4 Hvad er lokationsbaseret planlægning? 5 Hvordan aflæses en lokationsbaseret tidsplan? 6 Hvorfor bruger vi lokationsbaseret

Læs mere

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Musikkens Hus i Nordjylland. Anvendelse af Lean Construction. Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 20 JUNI 2012 MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND

Musikkens Hus i Nordjylland. Anvendelse af Lean Construction. Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 20 JUNI 2012 MUSIKKENS HUS I NORDJYLLAND Musikkens Hus i Nordjylland Anvendelse af Lean Construction Thomas N. Christensen, Bygherrerådgiver 1 Agenda Historikken Visionen Organisationen Udførelsen Akustikken Tidsplanlægning Opsamling 2 Historikken

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Microsoft Project 2013 DK

Microsoft Project 2013 DK Claus Hansen & Peter Kragh Hansen Microsoft Project 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-05-3 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde

Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde 20/09/13 Teknisk bilag vedrørende byggepladsen ved Marmorkirken - redegørelse for behovet for og konsekvenserne af døgnarbejde Indledning I forbindelse med klagesagen over døgnarbejdet på Marmorkirken

Læs mere

Værktøj 2 - Milepælsplan

Værktøj 2 - Milepælsplan Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet

Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad nr. 3 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Byggeri som en Produktion

Byggeri som en Produktion Netværket for Ledelse i Byggeriet Byggeri som en Produktion 1. Februar 2012 Sven Bertelsen 1 Hvad er det? TP WIP / CT 2 Hvorfor? Byggeri er en produktion Vi fremstiller noget Vi tror det er noget særligt

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Bilag 9, Kvalitetssikring

Bilag 9, Kvalitetssikring Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Christin Egebjerg Civ.ing.(B), PhD

Christin Egebjerg Civ.ing.(B), PhD Christin Egebjerg Civ.ing.(B), PhD Forskning i Construction Management Arbejde i Film Branchen PhD: sammenligne PRODUKTIONS processer Postdoc: SOFTWARE til at koordinere Byggepladser ...and ACTION! Filmprojektets

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Bilag 1. Tidsplan. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 1. Tidsplan. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 1 Tidsplan Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 1 Tidsplan Side 1/10 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt,

Lagervisning. Dina Friis, og Niels Boldt, Lagervisning Dina Friis, dina@diku.dk og Niels Boldt, boldt@diku.dk 6. april 2001 Kapitel 1 Sammenfatning Dette dokument er et eksempel på en delvis besvarelse af G-opgaven stillet på Datalogi 0 2000-2001.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Når lean rykker ind på kontorerne...

Når lean rykker ind på kontorerne... Ledelsens Dag 2006 Når lean rykker ind på kontorerne... 11.25-12.40 7. november 2006 Mikkel Eriksen, me@valcon.dk, 20 10 76 37 Valcon 2 Lean er på alles læber i disse år Tre ud af fem industrivirksomheder

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag Hvem er vi? Kursus Introduktion Anne Haxthausen ah@imm.dtu.dk Informatics and Mathematical Modelling Technical University of Denmark 100 studerende med forskellig baggrund: software teknologi It og Kom

Læs mere

Faktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT

Faktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling BS-MÅLING GENERELT BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en metode til måling af sikkerhedsniveau og sikkerhedsadfærd på byggepladser.

Læs mere

Logistik og Økonomistyring Læseplan

Logistik og Økonomistyring Læseplan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Redaktionel Ledelse, Efterårssemestret 2007 Logistik og Økonomistyring Læseplan 25. juni 2007 Direktør Carit Andersen Professor Hans Frimor Professor Steffen

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

VIRKSOMHEDSSIMULERING

VIRKSOMHEDSSIMULERING KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK

Lean Construction. DTU Diplom 29. oktober Jakob Lemming Lean Construction - DK Lean Construction DTU Diplom 29. oktober 2015 Jakob Lemming Lean Construction - DK lcdk@leanconstruction.dk Lean hos Toyota Mål for Lean Production Maksimér værdien Fastlæg værdier ud fra kundens definition

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

Bilag 15 Leverandørkoordinering

Bilag 15 Leverandørkoordinering Bilag 15 Leverandørkoordinering Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 LEVERANDØRENS ANSVAR... 4 4 LEVERANDØRENS KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSFORPLIGTELSE...

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011 2011 12-1. Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Videnskabsministeriet om studerendes og ansøgeres mulighed for at lade sig

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Paradigme for. PROJEKTPLAN (nr) (virksomhed) (projekt/delprojekt navn) (fase) (måned år)

Paradigme for. PROJEKTPLAN (nr) (virksomhed) (projekt/delprojekt navn) (fase) (måned år) Paradigme for PROJEKTPLAN (nr) (projekt/delprojekt navn) (måned år) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0. INTRODUKTION... 3 1. PROJEKTPLAN... 4 2. PROJEKTBESKRIVELSE...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske

Læs mere

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver

Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige

Læs mere