Location-based Scheduling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Location-based Scheduling"

Transkript

1 Niclas Andersson Knud Christensen Location-based Scheduling Vurdering af LBS-metodens anvendelse i byggeprojekter DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R ISBN

2 Vurdering af LBS-metodens anvendelse i byggeprojekter Niclas Andersson Knud Christensen Department of Civil Engineering DTU-bygning Kgs. Lyngby 2007

3 Forord Denne rapport omhandler Location-based Scheduling, en cyklogrambaseret planlægningsmetode der er specielt udviklet til planlægning af byggeprojekter. Rapporten er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem BYG*DTU og entreprenørfirmaerne Pihl & Søn, MT Højgaard og NCC. Rapporten tager udgangspunkt i aktuel litteratur indenfor området, men den er også forankret i empiriske undersøgelser, der er gennemført i tre parallelle afgangsprojekter af de studerende Haroon Javad og Zahfran Qayum 1, Søren Holm 2 samt Felix Meeske og Asker Selch Larsen 3. IT-firmaet Graphisoft har stillet planlægningsværktøjet Control 2005 og Control 2007 til rådighed for projektet, og Johan Appelqvist og Ville Kyytsönen fra Graphisoft har bistået projektet med deres ekspertise om såvel Location-based Scheduling som Control 2005 og Den empiriske del af projektet er gennemført i efteråret 2006, og den afsluttende bearbejdning og teoretiske komplettering af rapporten er udarbejdet på BYG*DTU i foråret En stor tak til alle de firmaer og studerende, der har bidraget til projektets gennemførelse , Lyngby Niclas Andersson og Knud Christensen 1 Malik, Z. Q. og Javad, H. K. (2007) Location-based Scheduling Planning og procurement in building projects, MSc thesis, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark 2 Pedersen, S.H. (2007) Location-based Scheduling Planlægning af byggeproduktion, MSc thesis, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark 3 Larsen, A S and Meeske, F (2007) Location-based Scheduling, MSc thesis, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark Andersson og Christensen

4

5 Resumé Den mest almindeligt anvendte metode til tids- og ressourceplanlægning i bygge- og anlægsprojekter er netværksmetoden CPM (Critical Path Method). CPM har været den dominerende metode, siden den blev introduceret sidst i 1950érne. Gennem årene har den bevist, at den er en meget effektiv metode til tids- og ressourceplanlægning af projekter. Imidlertid er der blevet rejst kritik af CPM-metoden specielt i bygge- og anlægsprojekter, idet den kritiseres for ikke i tilstrækkelig grad at understøtte byggeledelsen under udførelsen og for ikke at skabe et kontinuert og dermed økonomisk flow af ressourcer. Metoden Location-based Scheduling (LBS) er udviklet med henblik på planlægning og ledelse af arbejdsflows og vil derfor kunne forventes at udgøre et brugbart alternativ til CPM. Selv om LBS har en lang historie og er velfunderet teoretisk, har metoden generelt ikke haft stor interesse i byggeindustrien. Udover de resultater, der foreligger i form af teoretiske forskning, er der stadig kun begrænset viden om LBS-metodens anvendelsesmuligheder i praksis. En mulig forklaring på metodens begrænsede udbredelse kan være, at der ikke har været et brugervenligt IT-baseret planlægningsværktøj til brug for LBS-metoden. Men, et IT-værktøj, Control, som tager udgangspunkt i lokalitetsbaseret planlægning (LBS), er nu blevet uviklet, og det er blevet introduceret på det internationale marked i Den foreliggende rapport opsummerer resultater af anvendelsen af LBS og planlægningsværktøjet Control på tre boligbyggerier under opførelse i Formålet har været at vurdere resultatet af at anvende LBS på byggepladsen. Undersøgelsen konkluderer i overensstemmelse med udtalelser fra byggeledelsen på de pågældende byggeprojekter, at de vigtigste fordele ved at anvende LBS er et forbedret overblik over tidsplanen, et klarere fokus på arbejdsflowet og et bedre grundlag for projektkontrol. Andersson og Christensen

6

7 Summary The coordination of activities and resources in order to establish an effective production flow is central to the management of construction projects. The traditional technique for coordination of activities and resources in construction projects is the CPM-scheduling, which has been the predominant scheduling method since it was introduced in the late 1950s. Over the years, CPM has proven to be a very powerful technique for planning, scheduling and controlling projects, which among other things is indicated by the development of a large number of CPM-based software applications available on the market. However, CPM is primarily an activity based method that takes the activity as the unit of focus and there is criticism raised, specifically in the case of construction projects, on the method for deficient management of construction work and continuous flow of resources. To seek solutions to the identified limitations of the CPM method, an alternative planning and scheduling methodology that includes locations is tested. Location-based Scheduling (LBS) implies a shift in focus, from primarily the activities to the flow of work through the various locations of the project, i.e. the building. LBS uses the graphical presentation technique of Line-of-balance, which is adapted for planning and management of work-flows that facilitates resources to perform their work without interruptions caused by other resources working with other activities in the same location. As such, LBS and Lean Construction share the idea of creating a continuous resource usage with a minimum of waiting time and the avoidance of work disturbance. Even though LBS has a long history and is well-grounded theoretically, it has gained generally little attention in the construction industry. Besides the theoretical research available on LBS, some studies report on the application of LBS, but the empirical data on the practical implications of LBS must still be regarded limited. This study rests upon three case studies of residential projects carried out in Denmark in The purpose is to test and evaluate the practical implications of LBS when applied on site. The study concludes, with emphasis from the site management involved, that improved schedule overview, establishment of work-flows and improved project control constitute the three most important implications of LBS. Andersson og Christensen

8

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Hypotese og formål Empirisk afgrænsning, tidsrammer og budget Gennemførelse og organisation Forventet resultat 4 2 Om Location-based Scheduling Planlægningsprincippet ved LBS Identificering af lokaliteter arbejdsområder Projektets lokalitetsstruktur Nogle typiske og atypiske eksempler på lokalitetsniveauer Afsluttende kommentar til projektets lokalitetsopdeling Aktivitetskoblinger logiske og lokalitetsbaserede koblinger De traditionelle logiske aktivitetsbindinger Lokalitetsbaserede aktivitetsbindinger Afsluttende kommentar til lokalitetsbaserede aktivitetsbindinger Produktionsflow strømning af aktiviteter og ressourcer Råderumszoner 18 3 Praktiske erfaringer med LBS-metoden Erfaringer med kopiering af den oprindelige CPM-plan Forbedret version af LBS-planen Forbedret overblik over tidsplanerne Etablering af arbejds- og ressourceflow Planlægning af indkøb og leverancer Et praktisk eksempel på indkøbs- og leveranceplanlægning Forbedret projektkontrol Erfaringer fra delprojektet indenfor kvalitets- og betalingsstyring 29 4 Konklusion 37 5 Referencer 39 Bilag 41 Andersson og Christensen

10

11 1 Indledning 1.1 Baggrund I de senere år er udviklingen af den danske byggeindustri præget af forandringer i byggeriets organisation og produktionsprocesser. Lean-filosofien har vundet udbredelse som et middel til forbedring af ledelsen af produktionen på byggepladsen. Indførelsen af Lean-konceptet i byggesammenhæng - altså Lean Construction - gør op med de sædvanlige metoder til planlægning og styring af byggeprojekter, idet der fokuseres på byggeri som en produktion, hvor ressource-flow bliver til et nøglebegreb i planlægningen. Denne ledelsesform er imidlertid udviklet med udgangspunkt i traditionel, løbende, industriproduktion, der karakteriseres af, at produktionen er stationært lokaliseret til et bestemt sted. Det omvendte forhold er gældende i den projektbaserede byggeproduktion, hvor hele produktionsapparatet flyttes til det sted, hvor produktet skal bruges. Dette giver yderligere en dimension til planlægningen af byggeproduktion, nemlig lokaliteten. Location-Based Scheduling (LBS) er en planlægningsmetode, der tager højde for aktiviteternes lokalitet, dvs. hvor på byggepladsen produktionen af aktiviteterne skal udføres. LBS giver også mulighed for at tydeliggøre produktionens flow, dvs. hvordan ressourcer og aktiviteter fordeles over bygningens forskellige dele. LBS har været kendt i den danske byggebranche i mange år under navnet Cyklogram, således udgav Statens Byggeforskningsinstitut allerede i 1972 en SBI-anvisning Cyklogram som arbejdsplan (Nielsen 1972), hvor metoden beskrives. Metoden fik imidlertid ikke stor udbredelse i praksis. Dette skyldes formentlig til dels, at man, som navnet cyklogram antyder, mente, at denne metode primært egnede sig til projekter, der indebar cykliske arbejdsopgaver det vil sige gentagne ensartede aktiviteter. Samtidig var der en konkurrence fra andre planlægningsteknikker - dels de umiddelbart forståelige stavdiagrammer (Gantt Chart), og dels netværksteknik med slagkraftige ITbaserede beregningsprogrammer (CPM, PERT). Man kan godt sige, at LBS-metoden gik lidt i glemmebogen. I nærværende rapport karakteriseres LBS, som foreslået af Kenley (2004), som en planlægningsmetode, der kan anvendes i byggeprojekter med aktiviteter, der gentages i varierende mængder i flere lokaliteter, og som er grafisk repræsenteret ved et Flow-line diagram. Litteraturen om LBS omhandler dels teoretiske overvejelser, hvilket udgør den største del, dels praktiske erfaringer med hensyn til brugen af LBS i praksis. Den teoretiske del handler typisk om simulation eller udvikling af algoritmer og afprøvning af software f.eks. optimering af ressourceudjævning med henblik på tidsbesparelse og modeller for indlæringskurver (f.eks. Kang et.al. 2001, Arditi et.al. 2001). En underliggende opfattelse i denne type arbejde er, at LBS alene er et værktøj, der er anvendeligt i forbindelse med projekter med mange ens arbejdsprocesser (f.eks. højhuse eller veje). De teoretiske arbejder giver et solidt fundament for LBS-metoden, men de afslører ikke, hvorvidt LBS imødekommer de krav, der stilles til byggepladsens planlægning og kontrol i andre typer projekter (Soini et.al. 2004). Kenley (2004), Kankainen og Seppänen (2003) og andre finske forskere har bidraget til forståelsen af anvendelse af LBS i praksis og rapporterer om erfaringer med brugen af Andersson og Christensen 1

12 software-pakken DynaProject som et praktisk værktøj til hjælp for kontrollen på byggepladsen. I litteraturen præsenteres også argumenter for, at LBS udgør et praktisk værktøj, der understøtter brugen af Lean-tankegangen. Kenley (2004) mener, at LBS understøtter projektplanlægning og styring af et kontinuerligt arbejds-flow, Supply Chain Management og Just-in-Time leverancer, som udgør grundlæggende elementer i Lean Construction. Mendez og Heineck (1998) redegør for en planlægningsproces, hvor aktiviteter, der er afhængige af hinanden, sættes sammen til hovedaktiviteter, for disse beregnes ressourcebehovet, således at produktionshastigheden for hovedaktiviteterne afbalanceres mod hinanden. Kankainen og Seppänen (2003) tilføjer diskussionen om, hvordan aktiviteter, der er afhængige af hinanden, slås sammen på et hovedtidsplansniveau, og hovedaktiviteterne internt balanceres i relation til produktionshastighed, arbejdsområder, og kontinuitet. Hovedtidsplanens hovedaktiviteter deles op i mindre enheder i den detaljerede planlægning. Kankainen og Seppänen (2003) bidrager til argumenterne for, at LBS understøtter Lean-filosofien. Nærværende undersøgelse søger at bidrage til forståelsen af LBS, når metoden anvendes af byggeledelsen på typiske byggeprojekter - dvs. den vil vurdere de praktiske konsekvenser af LBS. Vurderingen tager udgangspunkt i de planlægnings- og styringsproblemer, man står over for i det aktuelle projekt, og søger at vurdere, om den fordel man opnår gennem LBS-planlægningen, modsvares af de ressourcer, der anvendes i selve planlægningsprocessen. 1.2 Hypotese og formål Den grundlæggende hypotese i dette projekt er, at LBS rummer nogle væsentlige fordele frem for de traditionelle planlægningsmetoder, idet LBS i højere grad gør det muligt at lægge vægt på lokalitets- og flow -aspekterne i forbindelse med planlægning og styring af produktionen. Det grundlæggende formål i projektet er at afprøve mulighederne for at benytte LBS i forbindelse med produktionsplanlægning af byggeprojekter. For at afgøre, hvorvidt LBS udgør en velegnet metode i praksis, vurderes metoden især i forhold til de tre centrale spørgsmål: Giver metoden planlæggeren et godt grundlag for analyse og optimering af planen? Er planen umiddelbar forståelig og egnet som grundlag for kommunikation mellem de implicerede parter i projektet? Udgør planen et velegnet udgangspunkt for kontrol og styring af projektforløbet? 1.3 Empirisk afgrænsning, tidsrammer og budget Projektet omhandler projektplanlægning med fokus på Location-based Scheduling. Begrebet projektplanlægning henviser til tids- og ressourceplanlægning af byggeprojekter under produktionsfasen. Projektet begrænses til empirisk undersøgelse af tre boligbyggeri-projekter, altså tre forskellige cases, hvoraf et er et renoveringsprojekt, og to er nybyggerier. Tre aktuelle hovedtemaer indenfor produktionsplanlægningsområdet er identificerede på forhånd, og det er valgt at fokusere på et af disse i hvert af de tre cases. Der er således tre delprojekter indenfor det samlede hovedprojekt. De tre valgte hovedtemaer er: Andersson og Christensen 2

13 Indkøb og leverancer Produktionsplanlægning Kvalitets- og betalingsstyring Formålet med delprojektet Indkøb og leverancer er at vurdere, hvordan LBS kan benyttes til planlægning og styring af materialeleverancer, især med hensyn til indkøbsog leveranceplanlægningen (logistik på byggepladsen). I delprojektet indgår at beskrive, hvordan indkøbsarbejdet organiseres, og hvordan kritiske leverancer kan planlægges i forhold til produktionsplanlægningen. Formålet med delprojektet Produktionsplanlægning er at vurdere, hvordan LBS kan understøtte produktionsstyringen med hensyn til den overordnede produktionstidsplan og de detaljerede 5- og 1- ugers tidsplaner. Delprojektet undersøger blandt andet, hvordan LBS kan understøtte formidling af planlægningsinformationen internt i projektet og i denne sammenhæng, hvordan LBS fungerer sammen med Last Planner System. Delprojektet Kvalitets- og betalingsstyring søger at vurdere, hvordan LBS kan understøtte tilsynsfunktionen i et byggeprojekt, især med hensyn til kvalitetskontrol og produktionsopfølgning (f.eks. Earned Value). Aktuelle spørgsmål er at undersøge, hvordan kritiske områder i byggeprojektet kan identificeres, hvordan resultatet af kvalitetskontrollerne kommunikeres i projektet, og hvordan LBS kan understøtte vurdering og måling af produceret mængde. Hovedprojektet er initieret i september 2006 og forventes afsluttet og rapporteret i løbet af et år. Der er ikke ansøgt om eksterne økonomiske midler til projektet. 1.4 Gennemførelse og organisation Projektet er gennemført i et samarbejde mellem BYG*DTU og entreprenørfirmaerne Pihl & Søn, MT Højgaard og NCC, se Figur 1. De tre deltagende virksomheder har udpeget tre egnede byggepladser og bidraget til formuleringen af de tre hovedtemaer og andre relevante undersøgelsesspørgsmål i deres respektive byggeprojekter. Det praktiske arbejde med dataindsamling og afprøvning af LBS har i vid udstrækning kunnet gennemføres i forbindelse med DTU-studerendes afgangsprojekter. BYG*DTU har koordineret gennemførelsen, vejledt de studerende, forankret det empiriske data i aktuel litteratur og sammenfattet erfaringerne i nærværende rapport. BYG*DTU Graphisoft Case (Pihl & Søn) Case (MT Højgaard) Case (NCC) Figur 1: Projektets parter Interessen for anvendelse af LBS har bevirket, at der er udviklet et IT-værktøj, Control 2005, som BYG*DTU har fået stillet til rådighed for forskning og undervisning i foreløbig et år. Planlægningsværktøjet Control 2005 udvikles og markedsføres af IT-firmaet Graphisoft. Andersson og Christensen 3

14 1.5 Forventet resultat Resultaterne fra de enkelte delprojekter samles og danner grundlag for denne sammenfattende rapport. Rapporten udgør det overordnede formål for det samlede projekt. Rapporten stilles til rådighed for de deltagende virksomheder, men publiceres også som en rapport på BYG.DTU s hjemmeside. Rapporten tænkes efterfølgende at danne grundlag for udarbejdelse af undervisningsmateriale. Resultaterne publiceres også som en videnskabelig artikel ved CME25: Construction Management and Economics: past, present and future, en international konference i Reading UK i juli Andersson og Christensen 4

15 2 Om Location-based Scheduling Det følgende afsnit redegør for den grundlæggende teori og planlægningsmetode ved Location-based Scheduling. Redegørelsen definerer nogle centrale begreber og beskriver den grundlæggende planlægningsproces. 2.1 Planlægningsprincippet ved LBS Planlægningsprincippet ved LBS ligner i bund og grund den traditionelle CPM-baserede planlægning. Den overordnede idé er: Planen skal sikre, at projektets mål kan opnås indenfor de tids-, ressource- og kvalitetsmæssige rammer, der er gældende for projektet. Planen fungerer som et kort over projektet, der viser den planlagte vej fra start til mål. Planen fungerer som et grundlag for analyser og beslutninger vedrørende valg af produktionsmetoder, materialer og materiel og andre ressourcer. Planen fungerer som et kommunikationsinstrument, der formidler produktionsforløbets opbygning - hvad der skal gøres på hvert bestemt tidspunkt, hvilke ressourcer der skal benyttes, og i hvilken rækkefølge arbejdet skal udføres. Planen giver et grundlag for opfølgning af den realiserede fremdrift af projektet og dermed også et grundlag for identificering af mulige afvigelser og disses konsekvenser. Alle disse krav til planlægningen er de samme uafhængig af den valgte planlægningsmetode, men måden at møde kravene er forskellig. LBS og CPM baserer sig begge på de grundlæggende planlægningselementer - aktiviteter, ressourcer og bindinger mellem aktiviteterne. LBS benytter sig også af den tidsanalyse (netværksanalyse), der i CPM-metoden ligger til grund for beregning af den kritiske sti og aktiviteternes frie og totale slæk. Men disse typiske CPM-begreber mister deres funktion i LBS-metoden, og i stedet introducerer LBS-begreberne: lokalitet, kritisk råderumszone, nærpunkt, lokalitetsbaserede aktivitetsbindinger, ressourceflow og andre specifikke planlægningsbegreber. Den principielle forskel mellem den traditionelle CPM-metode og LBS er, at CPMmetoden tager udgangspunkt i aktiviteterne og deres logiske bindinger til hinanden, medens LBS-metoden i højere grad tager udgangspunkt i ressourcerne og deres flow gennem projektet. I CPM-metoden betragtes aktiviteterne som afgrænsede elementer, der kan kobles sammen og analyseres i et logisk netværk. På baggrund af CPMmetodens fokusering på aktiviteterne, kategoriseres metoden som en aktivitetsbaseret planlægningsmetode. LBS er i forhold til CPM en ressourceorienteret planlægningsmetode, hvor ressourcernes strømning eller flow gennem projektet er en central del af planlægningen. Et velfungerende flow betyder, at ressourcerne i de enkelte aktiviteter flyder jævnt igennem projektets forskellige dele, dvs. projektets forskellige lokaliteter. I LBS tilføjes altså en geografisk lokalisering af projektets aktiviteter. Herved opnås der en identifikation af, hvor og hvornår aktiviteterne skal gennemføres, og det bliver muligt at optegne LBS-metodens typiske tid/sted-diagram, eller Flow-line diagram, som er Andersson og Christensen 5

16 LBS-metodens grafiske fremstilling. I Flow-line diagrammet er den lodrette stedakse inddelt i projektets fysiske lokaliteter, og den vandrette akse angiver projektets tidsmæssige forløb. Aktiviteterne og deres forløb afbildes på denne måde som skrå streger, hvor hældningen angiver den arbejdsintensitet, hvormed aktiviteterne gennemføres, og afstanden mellem aktivitetsstregerne viser afstanden mellem aktiviteterne henholdsvis tids- og stedmæssigt - de såkaldte råderumszoner. Ved planlægning med LBS bliver det således muligt visuelt at konstatere, hvorvidt aktiviteterne danner et jævnt og harmonisk flow med anvendelse af et givent ressourceforbrug. Det bliver derfor muligt at tage udgangspunktet i de ressourcer, der skal udføre aktiviteterne, og sikre, at disse får en jævn arbejdsgang med nogenlunde jævn arbejdsbelastning, samtidig med at det kan sikres, at de forskellige teams rent fysisk kan komme til og ikke går i vejen for hinanden. Der er således ligheder, men også grundlæggende forskelle, mellem den traditionelle CPM-metode og LBS-metoden. De efterfølgende afsnit giver en lidt mere dybtgående redegørelse for nogle af LBS-metodens grundlæggende begreber, nemlig lokaliteter, lokalitetsbaserede koblinger, produktions-flow og råderumszoner. 2.2 Identificering af lokaliteter arbejdsområder Identificering af projektets lokaliteter eller arbejdsområder er ikke en obligatorisk del af den traditionelle aktivitetsorienterede planlægning, men er et helt centralt element i LBS-metoden. I LBS-planen vises projektets hierarkiske lokalitetsstruktur (f.eks. bygning etage lejlighed rum), og hver aktivitet i tidsplanen planlægges ud fra et lokalitetstilhørsforhold. Aktiviteternes lokalitetstilhørsforhold er koblet til deres interne koblinger (dvs. den rækkefølge af lokaliteter hvori den pågældende aktivitet skal udføres) og til koblingerne mellem forskellige aktiviteter. Dette indebærer en stor forskel i forhold til den traditionelle CPM-baserede planlægning, som udelukkende håndterer logiske koblinger. Lokalitetsstrukturen påvirker også den måde, tidsplanen præsenteres på - altså den grafiske fremstilling af aktiviteterne i en LBS-tidsplan. Men selvom lokaliteterne er en vigtig del af LBS-planen, savnes der en entydig og veldefineret teori eller metode for, hvordan opdelingen i lokaliteter gøres mest optimal for et givent projekt Projektets lokalitetsstruktur Projektets fysiske dele og geografiske områder samt det arbejde, der skal udføres på pladsen, danner udgangspunkt for hvordan projektets lokalitetsstruktur udformes. Projektets lokaliteter ordnes i en hierarkisk struktur, som kaldes Location Breakdown Structure (LBS). Denne hierarkiske struktur kan sammenlignes med den Work Breakdown Structure (WBS), der bruges til strukturering af projektet i traditionel CPM eller aktivitetsbaseret planlægning. Logikken i opbygningen af lokalitetsstrukturen er den, at summen af lokaliteterne på et lavere niveau modsvarer en lokalitet på et højere niveau. Figur 2 viser en hierarkisk lokalitetsstruktur, der er opdelt på niveauerne Projekt Etage Lejlighed Rum. Projektets lokalitetsstruktur kan indeholde et antal hierarkiske lokalitetsniveauer, dvs. en opdeling af projektets lokaliteter i forskellige detaljeringsgrader. De hierarkiske lokalitetsniveauer identificeres/defineres med udgangspunkt i projektets forskellige aktivitetstyper eller snarere aktivitetstypernes indgående ressourcer i form af materialer og arbejdsgrupper. Grundprincippet i LBS er, at alle aktiviteter kan kobles til et Andersson og Christensen 6

17 lokalitetsniveau, og at dette niveau bestemmes ud fra aktivitetstypen og de tilsvarende ressourcer. En logisk konsekvens af det ovenstående (dvs. at lokalitetsopdelingen baseres på aktivitetstyperne) burde være, at detaljeringsniveauet i den hierarkiske lokalitetsstruktur påvirkes af, hvor detaljeret (opdelt) aktiviteterne er definerede. Hvis denne konklusion var rigtig, skulle overordnede aktiviteter medføre en tilsvarende overordnet lokalitetsopdeling af projektet, medens en detaljeret 1-uge eller 5-ugers tidsplan ville kræve en langt mere detaljeret lokalitetsstruktur. Men dette er ikke nødvendigvis gældende, fordi det er aktiviteternes ressourcer (dvs. materiale- og personaleressourcer), der er styrende for lokalitetsopdelingen. Logisk set indeholder detaljerede og overordnede aktiviteter den samme mængde og type af ressourcer som den ikke detaljerede, og derfor er lokalitetsstrukturens detaljeringsgrad uafhængig af, hvor detaljeret aktiviteterne er defineret. De enkelte aktiviteters materiale- og personaleressourcers betydning for lokalitetsopdelingen kan udtrykkes i tre spørgsmål. Spørgsmålene illustrerer selve tankegangen og de overvejelser, der gøres, i forbindelse med fastlæggelsen af lokalitetsniveauet for den enkelte aktivitet. Hvilken er den mindste lokalitet, hvor aktiviteten gentages i projektet? Hvilken er den mindste lokalitet, hvorpå materialeressourcerne for den aktuelle aktivitet kan fordeles? Hvilken en den største lokalitet, hvor der kun er plads for udførelse af den aktuelle aktivitet, dvs. hvor der ikke kan foregå andre aktiviteter samtidig? Figur 2: Aktiviteten Køkkenmontage planlagt på et rums- respektive lejlighedsniveau. For eksempel så udgøres materialeressourcerne i aktiviteten Køkkenmontage af selve køkkenelementerne, og den mindste lokalitet, hvor køkkenerne fordeles i projektet, er på lejlighedsniveauet, dvs. der er kun et enkelt køkken pr lejlighed. Man kan også forestille sig, at man vælger at fordele køkkener på det lavere rum-niveau, hvilket indebærer, at der er nul køkkener i alle rum undtaget i selve lokaliteten køkken. Andersson og Christensen 7

18 Spørgsmålet om, hvad der er den største lokalitet, hvor der kun er plads for Køkkenmontage, refererer til arbejdsressourcerne og kan besvares med, at der ikke kan foregå andre aktiviteter i lokaliteten køkken samtidig med køkkenmontagen. Ifølge arbejdsressourcerne har aktiviteten køkken altså en lokalitetstilknytning på et rum-niveau. Er det så rum- eller lejlighedsniveauet, der svarer til køkkenmontage-aktivitetens lokalitetstilknytning? Planlægningsmæssigt fungerer begge lokalitetsniveauer, men valget af lokalitetsniveau har betydning for, hvordan LBS-tidsplanen ser ud. Figur 2 viser, hvordan aktiviteten Køkkenmontage ser ud i tidsplanen, når den er planlagt på et rumniveau respektive et lejlighedsniveau. Det indledende spørgsmål, der drejer sig om den mindste lokalitet, hvor aktiviteten gentages i projektet, udgør grundlaget for den interne lokalitetsrækkefølge for den enkelte aktivitet, dvs. den rækkefølge af lokaliteter, hvor aktiviteten skal gentages. Det er aktivitetens såkaldte interne kobling, der angiver rækkefølgen af lokaliteter for den enkelte aktivitet. Aktivitetens interne koblinger angiver således, hvordan ressourcerne bevæger sig mellem lokaliteterne. I eksemplet med køkkenmontage, der er vist på Figur 2, angiver den interne kobling for aktiviteten (der er planlagt på rum-niveauet), at montagearbejdet skal starte i rummet køkken, i lejlighed A, i stueetagen, og derefter går ressourcerne videre til køkkenet i lejlighed B, i stueetagen. Lokalitetsrækkefølgen for den køkkenmontageaktivitet, der er planlagt ud fra et lejlighedsniveau, se Figur 2, angiver på tilsvarende måde, at arbejdet starter i lejlighed A i stueetagen, og derefter fortsætter ressourcerne over i lejlighed B, i stueetagen. Det spørgsmål, der handler om at finde det lokalitetsniveau, som er begrænsende for arbejdsressourcerne i den aktuelle aktivitet, er styrende for aktivitetens eksterne kobling til foregående og efterfølgende aktiviteter på et hierarkisk niveau. Læse mere om lokalitetsbaserede koblinger i afsnit 2.3 nedenfor Nogle typiske og atypiske eksempler på lokalitetsniveauer Som nævnt ovenfor bestemmes niveauerne i lokalitetsopdelingen ud fra de aktivitetstyper, der forekommer i projektet. Nogle aktiviteter forekommer på et overordnet projektplan og bliver som følge heraf planlagt på et overordnet lokalitetsniveau, medens andre aktiviteter har et lokalitetstilhørsforhold på et mere detaljeret niveau. Figur 3 viser en simpel LBS-tidsplan med fire aktiviteter der repræsenterer fire forskellige hierarkiske lokalitetsniveauer, nemlig projekt-, bygnings-, etage- og lejlighedsniveauet. Aktiviteten Byggepladsindretning repræsenterer en type af aktiviteter, der har et lokalitetstilhørsforhold til hele projektet på et overordnet niveau. Det er karakteristisk for denne type aktivitet, at de ikke gentages på forskellige lokaliteter i projektet, eller at de pågældende byggematerialer ikke er tilknyttet en enkelt fysisk lokalitet i projektet men tilhører hele projektet. En aktivitet på et mere detaljeret hierarkisk niveau, f.eks. Fundering, kan typisk kobles til lokalitetsniveauet Bygning (der er underordnet det overordnede projektniveau). Karakteristisk for denne type aktiviteter er, at de gentages i hvert element i lokalitetsniveauet Bygning, dvs. Bygning A og B som vist på Figur 3. De tilsvarende byggematerialer (fundamenter) fordeles typisk på projektets forskellige bygninger. På tilsvarende måde planlægges aktiviteten Elementmontage på etageniveau, hvilket følger af at ressourcerne (elementerne) typisk fordeles på etageniveau, og at arbejdet foregår på en etage ad gangen. Andersson og Christensen 8

19 Afslutningsvis planlægges aktiviteten Køkken på et lejlighedsniveau, fordi der skal monteres et køkken pr lejlighed. Eksemplet, der refererer til Figur 2, giver en mere dybtgående diskussion om køkkenaktivitetens lokalitetstilhørsforhold. Figur 3: Eksempel på en lokalitetsopdeling i fire hierarkiske niveauer En lokalitet afgrænses altså typisk af projektets fysiske enheder, f.eks. rum, lejlighed, etage. Men en lokalitet kan også defineres som en frit afgrænset del af en lokalitet. En sportshal eller et andet lignende lokale kan f.eks. deles op i et antal sektioner, hvor hver sektion udgør en selvstændig lokalitet. Begrundelsen for at dele en fysisk lokalitet op i virtuelle sektioner kan f.eks. være, at lokaliteten er stor nok til, at flere aktiviteter kan foregå samtidig. Lokaliteten Mark er et andet lidt atypisk lokalitetseksempel. Til lokaliteten mark (dvs. markarealet rundt omkring selve bygningen eller bygningerne i projektet) kobles aktiviteter såsom bilveje, gangstier, parkeringspladser, græsarealer, men også udgravning for vand-, el-, telefon- og kloakforbindelser. Andre eksempler på lidt atypiske lokaliteter er opgange, installationsskakte og lignende lokaliteter, der går på tværs gennem projektets fysiske dele. Begrundelsen for at definere og anvende denne type tværgående lokalitet er, at det viser den rækkefølge af lokaliteter, hvor aktivitetens ressourcer bevæger sig gennem hele projektet. En problemstilling, der kan opstå i denne sammenhæng, forekommer, hvis den tværgående opgangslokalitet skal være overordnet etageniveauet eller omvendt. Figur 4 og Figur 5 viser en tidsplan med de to aktiviteter Facade og tag og Aptering. Facade og tag er koblet til lokalitetsniveauet etage med en intern kobling, der siger, at etage 1 skal gøres klar før etage 2, som herefter skal gøres klar før etage 3. Aktiviteten Aptering er koblet til lokalitetsniveauet Opgang med rækkefølgen opgang B før opgang A med start på etage 3, dvs. hele apteringsarbejdet skal gøres færdig i en opgang, før arbejdet går videre til næste opgang. Aktiviteterne er koblet sammen med en ekstern kobling, som siger, at hele Facade og tag skal gøres færdig, før den efterfølgende aktivitet Aptering kan starte. Andersson og Christensen 9

20 Figur 4: Lokalitetsstruktur hvor opgangsniveauet er overordnet etageniveauet Figur 4 og Figur 5 illustrerer et eksempel på, at tidsplanen i det samme projekt kan se forskellig ud, afhængig af om opgangslokaliteten er overordnet etageniveauet, eller om etageniveauet vælges at være overordnet opgangsniveauet. I dette simple eksempel viser det sig, at begge aktiviteter bliver splittet op, når lokalitetshierarkiet skiftes. Hvilken lokalitetsstruktur, der er mest hensigtsmæssig, er en personlig vurdering, men de fleste vil nok mene, at det er mest hensigtsmæssigt at vælge den lokalitetsstruktur, som giver den største andel af grafisk set sammenhængende aktiviteter. Hvis en majoritet af aktiviteterne har et lokalitetstilhørsforhold på etageniveauet, vil det altså være mest hensigtsmæssigt, at dette niveau er overordnet opgangsniveauet. Bemærk at aktiviteterne, og dermed også arbejdsflowet, er kontinuerligt for begge aktiviteter i begge tilfælde, dvs. både i Figur 4 og Figur 5. Det er den grafiske fremstilling og dermed tidsplanens læsbarhed, der påvirkes. Figur 5: Lokalitetsstruktur hvor etageniveauet er overordnet opgangsniveauet Afsluttende kommentar til projektets lokalitetsopdeling I det foregående afsnit argumenteres altså for, at lokalitetsopdelingen i en LBSplanlægning skal tage udgangspunkt i projektets aktiviteter og i de ressourcer, der er allokeret til disse, og at en lokalitet bestemmes ud fra projektets (bygningens) fysiske Andersson og Christensen 10

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen

Mini projekt C201. Afleveret d. 30. april 2003. Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen. Jesper Linding Rikke Pedersen PROJEKTLEDELSE Mini projekt C201 Afleveret d. 30. april 2003 Udarbejdet af: Anne Svendsen Martin Thaarup Asger Bendtsen Jesper Linding Rikke Pedersen BROHUSET 1 Indledning En virksomheds struktur kan være

Læs mere

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING

Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

Microsoft Office Project 2013 DK

Microsoft Office Project 2013 DK T a r g e t G r u p p e n Microsoft Office Project 2013 DK I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft Office Project 2013?... 1

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Byggeri som en Produktion

Byggeri som en Produktion Netværket for Ledelse i Byggeriet Byggeri som en Produktion 1. Februar 2012 Sven Bertelsen 1 Hvad er det? TP WIP / CT 2 Hvorfor? Byggeri er en produktion Vi fremstiller noget Vi tror det er noget særligt

Læs mere

"Trimmet Byggeri" - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv

Trimmet Byggeri - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv Nettverkssamling Lean Shipbuilding/Lean Construction "Trimmet Byggeri" - Lean Construction og Last Planner fra et dansk perspektiv Pernille Walløe Bygherrerådgivning og projektledelse COWI A/S Parallelvej

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole

Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projektbeskrivelse vedrørende FOU ansøgning fra Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle samt Svendborg Erhvervsskole Projekttitel: SKP - kvalitet tværfaglighed og skolesamarbejde Formål At etablere et virksomhedslignende

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Planlægning. Før og under byggeri. Michael Lind Christensen Studienummer: 17 86 34

Planlægning. Før og under byggeri. Michael Lind Christensen Studienummer: 17 86 34 Planlægning Før og under byggeri Michael Lind Christensen Studienummer: 17 86 34 Bygningskonstruktøruddannelsen 7.semester - Speciale Vejleder: Anne Marie Herforth VIA University Collage 7.Semester - Udførende

Læs mere

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet.

Stillingsprofil. Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark. Stillingen refererer til Head of Finance and Project Control, Signalprogrammet. Stillingsprofil Stilling Arbejdssted Reference til Ansvarsområde Project Controller ved Signalprogrammet, Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Stillingen refererer til Head of Finance and Project

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

DD110 - Detaljeret projektplan

DD110 - Detaljeret projektplan Version: 1.3 Status: Godkendt Godkender: Dokumenthistorik Version Dato Navn Status Bemærkninger 1.0 9-11-2007 Endelig Initiel version 1.1 22-11-2007 Godkendt 1.2 28-11-2007

Læs mere

IGLC 15 Summit. Møde i Lean Construction - DK. 18. September 2007

IGLC 15 Summit. Møde i Lean Construction - DK. 18. September 2007 IGLC 15 Summit Møde i Lean Construction - DK 18. September 2007 Introduktion Generelt Papers Videre udvikling af Lean Construction Esben Misfeldt Sven Bertelsen Arrangementet Sted: Michhigan State University

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne

Velkommen til Informationsmøde for beboerne Velkommen til Informationsmøde for beboerne Afdeling 10, Grønningen Blok 3, Færøvej 20, 22 og 24 Torsdag den 27.02.2014, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør:

Dato: Arbejdssted: Proceslogbog. Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Arbejdssted: Proceslogbog Bygherre: Byggeriets art: Byggeriets varighed: Hovedentreprenør: Underentreprenører: Navn Fag Opstart dato Afslut dato Bemanding Sjakkets opgave: Sjakkets sammensætning: Navn

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

Bilag 9, Kvalitetssikring

Bilag 9, Kvalitetssikring Bilag 9, Kvalitetssikring Version Ændringer Dato 2.1 Ændret i: 06-02-2014 - Punkt 1 - Punkt 2 - Krav 9.1 - Krav 9.2 - Krav 9.3 - Krav 9.5 - Krav 9.6 - Krav 9.7 - Krav 9.8 - Tilføjet krav 9.14 - Tilføjet

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5

SOLRØD KOMMUNE ESDH. Projektorganisation. Bilag 5 SOLRØD KOMMUNE ESDH Projektorganisation Bilag 5 April 2007 Vejledning Dette bilag beskriver projektorganisationen og skal suppleres af leverandøren på basis af nedenstående: 1.1 Projektorganisation Bilaget

Læs mere

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren

Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Miljøoptimering af godstransport indenfor bygge-anlægssektoren Jens Chr. Binder, NIRAS Kent Bentzen, NTU Baggrund og formål Projektet er igangsat og finansieret af Miljøstyrelsen efter anbefaling fra det

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Earned Value Management - et strejftog

Earned Value Management - et strejftog Earned Value Management - et strejftog Foreningen Lean Construction Årsmøde, den 14. marts 2013 Anders Vestergaard Buch Advokat, partner, Ph.D. Mail: avb@mowe.dk, mobil: 60 35 36 56 1 Agenda 1. Ultra kort

Læs mere

Lean mennesker og metoder

Lean mennesker og metoder Lidt Lean før vi når til arbejdsmiljøet Lean mennesker og metoder Mange slags Lean Lean Production Lean Construction Lean Administration/Service Lean Management Lean Six Sigma Osv. osv. En lang række metoder/værktøjer

Læs mere

Fremtidens Etagebolig, Horsens

Fremtidens Etagebolig, Horsens Indhold Byggesagen... 2 Vision... 2 Udbud... 3 Fordele og ulemper ved entrepriserne... 3 Egenproduktion... 4 Emner der bliver lagt vægt på... 4 Tidsplan... 4 Ophængnings plan... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave

Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne

Når Københavns Kommune renoverer skoler. - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne Når Københavns Kommune renoverer skoler - roller og ansvar i helhedsrenoveringerne 2 Indhold Hvorfor skal du læse denne pjece? 4 Beslutning - hvorfor skal der renoveres? 5 Ansvar og roller for helhedsrenovering

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation

Stine Dorry Meulengracht Madsen Rapport Multimedie og kommunikation Portfolioudvikling I denne rapport vil du kunne læse om mit porfolios tilblivelse. Det skal give læseren indblik i mine designvalg og hele processen bag projektet. Hjemmesiden er kodet fra bunden i HTML

Læs mere

Virtuel projektledelse

Virtuel projektledelse Inspirationsmøde 24 APR 2009 Jan Pries-Heje Slide no.: 1 Virtuel hvad er det? Existing in essence or effect though not in actual fact http://wordnetweb.princeton.edu/ In the context of computing, not concrete

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

De gode gamle værdier

De gode gamle værdier Sans for detaljen De gode gamle værdier Snedkermester Arne Pedersen A/S er en traditionsrig virksomhed, som har eksisteret siden 1978. Vi er en tømrer-/snedkervirksomhed med et stærkt fundament i det gode

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

DYNAMICS AX 2012 FÅ OVERBLIK OG SE NYE MULIGHEDER

DYNAMICS AX 2012 FÅ OVERBLIK OG SE NYE MULIGHEDER 1 DYNAMICS AX 2012 FÅ OVERBLIK OG SE NYE MULIGHEDER John T. Hummelgaard, Salgs- & Marketingdirektør Maj 2013 AGENDA FORMIDDAG VELKOMST INTRODUKTION TIL COLUMBUS OG DAGENS AGENDA 9.00 NYHEDER OG EFFEKTIVISERING

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.2 Kompetencer, analyser og udbudsplan Gør tanke til handling VIA University College Formål I dette notat findes anbefalinger til den samlede kreds af ansvarlige for indkøb på de 7 University Colleges

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

PRODUKTIONS- OG LOGISTIKSTYRING I MICROSOFT DYNAMICS NAV

PRODUKTIONS- OG LOGISTIKSTYRING I MICROSOFT DYNAMICS NAV FÅ TRIMMET PRODUKTIONSPROCESSERNE OPTIMERING I PRODUKTIONEN PRODUKTIONSSTYRING PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER KOMME/GÅ LØNSYSTEMER LOGISTIK/LAGER TIDSSTUDIE AGIDON OPTIMERER VIRKSOMHEDENS PRODUKTIONS- OG LOGISTIKOPGAVER

Læs mere