Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby.

Transkript

1 Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for udvidelse af forsyningsområde for fjernvarme i Nr. Broby. har haft mulighed for at gennemse de bemærkninger som Naturgas Fyn Distribution ved deres rådgiver NIRAS er fremkommet med i notat af For at kunne sammenligne punkt for punkt har valgt at følge sammen opdeling, som i NIRAS notat. Ad. 1 Indledning Ingen kommentarer. Ad. 2 Resume Selv om det måske ikke interesserer NIRAS og Naturgas Fyn Distribution, så bør det også bemærkes at brugerøkonomien vil blive væsentligt forbedret ved en konvertering til fjernvarme. - Energistyrelsen og Energinet.dk fastlægger konditionerne for el-produktion i Danmark. Det kræver en tilladelse fra Energistyrelsen at skrotte blok 7, og Fjernvarme Fyn forventer ikke, at Vattenfall får godkendt ansøgning om at tage blok 7 ud af drift i Det tilkommer ikke NIRAS eller Naturgas Fyn Distribution A/S at indgå i spekulationer om den fremtidige energiforsyning i Danmark. Ved udarbejdelse af et projektforslag skal man alene henholde sig til allerede godkendte projekter samt de forudsætninger som myndighederne har fastlagt for udarbejdelse af projektforslag. Det er ikke relevant for dette projektforslag, hvilke investeringer der skal foretages i levetidsforlængelse af blok 7 eller en eventuel ombygning til biomasse. Kapacitetsomkostninger på Fynsværkets eksisterende anlæg betragtes som sunk costs i forbindelse med et projektforslag for Nr. Broby, idet omkostningerne til reinvesteringer på Fynsværket er uafhængige af gennemførelsen af projektforslaget. Der henvises til gennemgangen af principper for fastsættelse af sunk costs i publikationen Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen april 2011.

2 - Varmevirkningsgraden på Fynsværket er tidligere dokumenteret og oplyst af Vattenfall i notat af 1. maj 2013 i forbindelse med behandlingen af projektforslag for Blommenslyst i Odense Kommune fra. Der henvises til bemærkninger under punkt Det kan derudover tilføjes at el- og varmeproduktion stadig sker med høj virkningsgrad fordi der netop er et stort bagvedliggende fjernvarmenet, akkumuleringskapacitet og fleksible omstillingsmuligheder. Fjernvarmenettet er den eneste kendte og implementerede teknologi til lagring af overskydende el-produktion i Danmark. - Projektforslagets opgørelse af netto varmebehovet ud fra SBI-tal for nettovarmebehov i bygninger afhængigt af anvendelse og opførelses-år ligger væsentligt over naturgassalget i området. Der henvises til bemærkninger under punkt 3.1. Med hensyn til driftsudgifter til naturgasinstallationer, så oplyser landets største naturgasselskab, HNG, på sin hjemmeside en servicekontrakt til 858 kr./år for naturgasfyr. Desuden skal elforbruget til naturgaskedler for at komme i energiklasse A være på under 450 kwh årligt, svarende til en udgift på mindst 616 kr./år. Hos HNG kunne man tidligere tegne en tillægsforsikring på reservedele (op til 15 år) på 560 kr./år for kondenserende kedler. Hertil må komme forhold som forsikringen ikke dækker. Summen er altså minimum kr/år ekskl. moms for et naturgasanlæg. DONG tilbyder forskellige former for serviceaftaler på naturgasfyr. Hvis man ønsker en sammenligning med fjernvarme vælges der en standard plus aftale til kr./år inkl. reservedelsforsikring. Hertil skal lægges elforbruget til naturgaskedler for at komme i energiklasse A skal være på under 450 kwh årligt, svarende til en udgift på mindst 616 kr./år. Det i projektforslaget anvendte beløb må altså betragtes som realistisk. - NIRAS antagelser for opgørelse af nettabet er forkerte. Det beregnede nettab for det nye distributionsnet følger de anvendte rørtyper og varmebehovet. Endvidere skal bemærkes, at en del af forklaringen på det forholdsvis lave varmetab i projektet er, at varmetabet fra m DN125 hovedledning gennem Nr. Broby ikke indgår i dette projekt, men i det tilknyttede projekt for forbindelsesledning til Nr. Broby. Der henvises til bemærkninger under punkt At antage at oliekedler i et område automatisk konverterer til naturgas, fordi det ikke længere er tilladt at installere nye oliekedler er direkte forkert. Også for dette forhold har Energistyrelsen v/ specialkonsulent Ole Odgaard har helt klart angivet at citat : Projektforslaget skal tage udgangspunkt i realistiske scenarier for udviklingen. Projektforslaget skal således IKKE baseres på den antagelse, at samtlige oliefyrskunder med det samme konverteres til enten fjernvarme eller naturgas. Der henvises til bemærkninger under punkt 3.2.

3 -For så vidt angår NIRAS følsomhedsanalyser henvises til bemærkninger under afsnit 3 og 4. NIRAS har gennemført en beregning, hvor samtlige forudsætninger tilsyneladende er ændret til den kritiske side for projektforslaget. Herved skulle projektfordelen angiveligt reduceres fra 15,5 mio. kr. til -3,9 mio. kr. Det fremgår dog ikke klart, hvilke beregningsforudsætninger der er anvendt i denne beregning. NIRAS beregning opsummerer "worst case". Det er ikke realistisk under nogen omstændigheder. Derudover fremsættes - uden dokumentation i øvrigt - en ide om forøgelse af nettabet, og at halvdelen af kulforbruget på Fynsværket konverteres til biomasse. Skulle en ændring af brændselsforbruget til biomasse i projektforslaget give mening, så skulle naturgas naturligvis i samme periode reduceres svarende til de overordnede politikker for udfasning af fossile brændsler. Energipolitikken i Danmark kræver en udfasning af alle fossile brændsler til opvarmning. inkl. naturgas. Der er i fremtiden ikke tanker om anvendelse af naturgas til meget andet end transport og procesvarme. Og usikkerheden om den fremdige forsyningssituation fra danske naturgasleverancer kontra leverancer fra andre lande skulle så også medtages. Sådanne hypoteser hører ikke hjemme i behandlingen af et projektforslag. NIRAS fremfører, at introduktion af biomasse som primært brændsel på Fynsværket vil være i tråd med den forventede udvikling på andre centrale kraftvarmeværker. Der er imidlertid ikke planlagt omstilling af Fynsværkets blok 7 til biomassefyring eller godkendt projekt for skrotning af blok 7. Omstilling til biomasse kan derfor ikke lægges til grund for den samfundsøkonomiske analyse af projektforslaget. Det er korrekt, at der ikke er indregnet kompensationsbetaling til Naturgas Fyn for frakoblede kunder i projektforslaget. Dette er en mangel. Ad. 3 Tekniske Anlæg. Ad. 3.1 Varmebehov. Data fra Naturgas Fyn Distribution viser et gennemsnitligt salg af naturgas til kunder inden for projektområdet i de sidste 4 år på MWh svarende til MWh/år efter graddage korrektion. I projektforslaget er anvendt MWh/år for naturgaskunderne i området. Netto varmebehovet er i projektforslaget opgjort iht. SBI ( Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050 fra 2010 udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut.) tal ud fra oplysninger i BBR registret om bygningernes opvarmede areal, opførelses år og anvendelse. Der er indberetningspligt til BBR-registeret, jf. bekendtgørelse nr af 24. oktober 2012 om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR)

4 Energistyrelsen energistatistik for 2010 angiver tilsvarende varmebehov, som Fjernvarme Fyn A/S har anvendt. Der henvises i den forbindelse også til J.nr ved Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har ved godkendelse af projektforslaget for Holmstrup (J.nr ) taget stilling til tilsvarende bemærkninger fra Naturgas Fyn Distribution A/S og afgørelsen lød, citat: Energiklagenævnet har vurderet, at de af klager fremkomne oplysninger om varmebehovet, varmetabet og installationspriserne i projektet ikke er af en sådan beskaffenhed, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet hviler på urealistiske forudsætninger med hensyn hertil. Fra projektet i Holmstrup har desuden erfaring for at en meget stor andel at ejendomme med naturgas har supplerende opvarmning i form af brændeovn, træpille ovn eller luft- til luftvarmepumper. Kunder har samstemmende oplyst, at de supplerende varmekilder anvendes mest muligt som følge af den høje naturgaspris. En væsentlig del af rumopvarmningen dækkes med anden opvarmning end naturgas. Disse opvarmningskilder vil ikke længere blive anvendt, når der er adgang til den væsentlig billigere fjernvarme. Det er relevant at spørge, hvorfor Naturgas Fyn Distribution A/S ikke afsætter gasmængder modsvarende det reelle varmebehov i ejendommene i Nr. Broby. Svaret skal findes i de høje gaspriser i forhold til fjernvarme og Energistyrelsens og Force Technologi undersøgelse fra 2009 af brændeforbruget i danske boliger. Kilde: DK/Info/TalOgKort/Statistik_og_noegletal/Energistatistik_metoder/Documents/Br%C3%A6n de% pdf 28,2 % af boligerne havde en brændeforbrugende enhed. Det er erfaring, at der anvendes supplerende opvarmningskilder, langt overvejende i form af ovne til fast brændsel, træpille ovne eller varmepumper. Energistyrelsen v/ specialkonsulent Ole Odgaard har tidligere helt klart angivet at citat : Varmebehovet skal i projektforslaget opgøres på basis af boligernes samlede varmebehov. Varmebehov skal IKKE beregnes på basis af det nuværende naturgasforbrug, hvis det er betydelig lavere. Hvis forbrugerne ikke længere ønsker alternativ opvarmning (f.eks. brændeovn) så skal det kollektive system kunne dække også denne varmeforsyning. Naturgas Fyn er på et møde d. 4. december 2012 blevet gjort bekendt med myndighedens (Energistyrelsens) afgørelse. Der er således ingen tvivl om at Naturgas Fyn Distribution er bekendt med at deres kommentarer er i direkte modstrid med myndighedernes afgørelse. Varmebehovet må IKKE opgøres ud fra det nuværende naturgasforbrug.

5 Ad. 3.2 Antagelse om oliefyr. I projektforslaget er der i referencen forudsat konstant fordeling af individuelle opvarmningsformer gennem den 20-årige beregningsperiode. Fra 2016 er det ikke tilladt at installere nye oliekedler i områder med naturgas eller fjernvarme. NIRAS mener derfor, at det bør forudsættes i referencen, at samtlige oliekedler konverteres til naturgas over 20 år. Oliefyr vil ikke udelukkende blive erstattet af naturgasfyr. Kunderne vil vælge den privatøkonomiske mest fordelagtige læsning dvs. hvis fjernvarme ikke er tilgængeligt, så tillige jordvarme/varmepumper og/eller træpillefyr. Uanset hvilken alternativ opvarmningsform, der eventuelt konverteres til fra oliekedel, vil det kræve merinvesteringer i forhold til de indregnede omkostninger i referencen i den samfundsøkonomiske beregning. Såfremt der konverteres til naturgas, vil den fastsatte reinvestering i forbrugerinstallationer på kr. excl. moms pr. ejendom således langt fra dække de reelle omkostninger, der er væsentligt større end ved udskiftning af en eksisterende gaskedel. Konvertering fra olie til gas omfatter således etablering af ny gasstikledning, evt. også nye fordelingsledninger, hvis de ikke findes umiddelbart ud for den pågældende ejendom, ny målerinstallation, sløjfning af olietank mv. NIRAS har i oversigten i afsnit vist resultatet af at regne med udskiftning af oliefyr til naturgasfyr over 20 år. Det samfundsøkonomiske overskud reduceres angiveligt fra kr. til kr., dvs. med kr. Det fremgår dog ikke, hvilke omkostninger der er forbundet med konvertere fra olie til gas. Der vil være en forøget brugerinvestering i forhold til den i projektforslaget særdeles konservativt fastsatte værdi for udskiftning af naturgasfyr på kr. Der skal som minimum også tages højde for udgifter til nedtagning af oliekedel, sløjfning af olietank samt etablering af aftræk for gasfyr. Naturgas Fyn Distribution A/S har i forbindelse med høringssvar vedrørende fjernvarme konvertering af Brylle i Assens Kommune oplyst, at den gennemsnitlige udgift til udskiftning af gasfyr udgør kr. Naturgas Fyn Distribution A/S takst for en gasstikledning er kr. Efter Energistyrelsens teknologikatalog for individuelle varmeanlæg, oktober 2013 er udgiften til nedtagning af oliekedel kr., sløjfning af olietank kr. samt etablering af aftræk for gasfyr kr. Samlet udgift ved konvertering af oliekedel til naturgasfyr er herefter kr. Der er i alt ifølge Fjernvarme Fyns BBR-udtræk, som ligger til grund for projektforslaget, 68 ejendomme med oliefyr inden for projektområdet. Såfremt det i referencescenariet forudsættes, at alle disse ejendomme konverterer til naturgas over 20 år for en samlet udgift pr. ejendom på kr. excl. moms, vil det reducere projektforslagets samfundsøkonomiske overskud med 2,0 mio. kr. og ikke ca. 2,8 mio. kr. som beregnet af NIRAS.

6 Det anses dog ikke for et realistisk scenarie, at samtlige ejendomme med oliefyr skulle konvertere til naturgas, når der findes brugerøkonomisk mere attraktive alternativer. Ad. 3.3 Energibesparelser. I projektforslaget er anvendt en årlig reduktion af varmeforbruget som følge af energibesparelser på 1 %. NIRAS s antagelser vedr. energibesparelser er et punkt, som også har været behandlet ved stort set samtlige andre projektforslag, som har fremsendt og fået godkendt. Kravet til energispareindsatsen gælder i forhold til samlede varmemarked. Sparekravet skal ikke opfyldes for hver enkelt bolig. En reduktion af nettovarmebehovet med 2 % pr. år i eksisterende boliger vil svare til en reduktion af varmeforbruget med en tredjedel over 20 år. Dette anses ikke for at være realistisk. Konvertering til fjernvarme fra naturgas, oliefyr og elvarme vil indebære en energibesparelse, som kan bidrage til opfyldelse af energispareindsatsen. Energibesparelser opnås ikke alene ved privatkunder. har stor succes med at realisere energibesparelser ved virksomheder og i eget ledningsnet. Og er i forvejen langt foran de stillede mål for energibesparelser. Og har f.eks. alene i ved ét projekt i 4. kvartal 2012 realiseret aftale om MWh i energibesparelser, hvilket svarer til mere end 1000 huses samlede årlige varmebehov. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem energiselskabernes energispareforpligtigelser og den fremtidige reduktion af varmebehovet i den eksisterende boligmasse. Seneste officielle rapport på området fra januar 2014 er udarbejdet af COWI for Energistyrelsen: Rapporten er en delrapport med resultater af de nationale analyser af fremtidens energisystem igangsat af Folketinget som led i Energiaftalen fra Heraf fremgår (på side 12), at der regnes med en varmebesparelse på 0,75 % pr. år i eksisterende bygninger, hvilket svarer til det midterste niveau af besparelser benævnt Store besparelser i Energistyrelsens anden delrapport fra analyserne Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og I lyset heraf vil anbefale at reducere besparelsen til 0,75 % om året.

7 Samtidig kan det rejse spørgsmålet om det kan betale sig at energirenovere ældre huse / Her er et eksempel på 38 års tilbagebetalingstid, og så er man kun nået ned svarende til 2006 niveau. I Varmeplan Danmark 2010, er der i kap. 7 en samfundsøkonomisk beregning, som viser at det heller ikke kan betale sig at lave nye lavenergihuse inden for fjernvarmeområdet. Og beregningseksemplet fra Varmeplan Danmark 2010 forudsættes tilmed, at energirammen i Bygningsreglementet overholdes, hvilket vi ved ikke er tilfældet. Nyere huse bruger meget mere varme end energirammen angiver. Dansk Fjernvarme s tænketank Grøn Energi har lavet en undersøgelse ud fra de konkret målte værdier fra varmemålere i Århus området. Udviklingen i varmeforbruget viser en klar tendens. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 1985 bruges 31 % mere. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 1995 bruges 36 % mere. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 2006 bruges 42 % mere. I forhold til huse opført efter Bygningsreglementet fra 2010 bruges 46 % mere. Konklusionen kan kun blive at behovet for komfort i boliger øger energiforbruget, uanset Energistyrelsen initiativer. Ad. 4 Samfundsøkonomisk analyse. Ad. 4.1 Varmetab i fjernvarmenet. NIRAS anlægger forkerte forudsætninger for beregning af varmetab. Der er intet sted i det fremlagte projektforslag i ledningsnettet anvendt dimensioner på mellem 20 og 100 cm! Og det oplyses af NIRAS, at der anvendes en standard ledning i Logstor calculator. Der er intet sted i det forudsatte ledningsnet anvendt en standardledning. har i mange år været kendt i branchen for at være innovativ og meget fremsynet ved dimensionering og valg af ledningskomponenter. Det er f.eks. årtier siden der har været anvendt "standardledning" dvs. enkeltrør med standardisolering. (serie 1) Ledningsnet udlægges i dag med serie 3 isolerede twinrør for hovedledninger og med serie 4 (5) twinrør for stikledninger. Dette giver et væsentligt lavere ledningstab. NIRAS anlægger desuden den forudsætning af mindste dimension skulle være DN20. (20 mm nominel diamater) har ikke siden slutningen af 1980 erne anvendt denne dimension til almindelige parcelhuse, som standard anvendes medie rør i DN15 (16) til stikledninger. En del ejendomme forsynes også af stikledninger med medie rør i DN12.

8 Valg af den rette dimension på medie røret giver et væsentligt lavere ledningstab. Nettabet fra skitseprojektets m hovedledning samt stikledninger fremgår af nedenstående tabel. Det ny distributionsnet i Nr. Broby omfatter herudover m DN125 hovedledning gennem Nr. Broby. Denne ledning indgår dog ikke i dette projektforslag, men i det tilknyttede projekt for forbindelsesledning til Nr. Broby. Varmetabet i ledningsnettet er beregnet for de valgte rørtyper vha. beregningsprogram fra Logstor A/S, der er rørleverandør. Der er forudsat en gennemsnitlig frem- og returtemperatur på 70/40 grader C i distributionsnettets hovedledninger. For stikledninger er der regnet med en gennemsnitlig frem- og returtemperatur på 50/40 grader C. Som det fremgår af projektforslaget, anlægges stikledningerne i takt med udbygningen over de første 10 år. I den samfundsøkonomiske beregning øges varmetabet fra stikledninger i takt med udbygningen. Distributionsnet Dim m W/m MWh/år DN ,09 44 DN ,53 47 DN ,33 52 DN ,74 61 DN ,42 59 DN DN ,3 38 DN ,1 38 Stikledninger ø16/dn , Varmetab i alt 632 Ad. 4.2 Generelt om de samfundsøkonomiske beregninger. I forhold til den samfundsøkonomiske beregning i projektforslaget har Fjernvarme Fyn foretaget en mindre korrektion af beregningen af afgiftsforvridningstabet. Dels er afgifterne omregnet til 2012-prisniveau i stedet for 2014-prisniveau, hvilket har sænket afgiftsforvridningstabet i både reference og projekt nogle få procent. Dels er der foretaget en korrektion af afgiftsberegningen på kraftvarmeproduktionen i Nr. Broby. I den oprindelige beregning var der ikke taget højde for, at det decentrale værk i Nr. Broby til forskel fra Fynsværket ikke er CO 2 -kvoteomfattet. Fynsværket er CO 2 -kvoteomfattet og skal derfor kun betale CO 2 -afgift på

9 brændsel til varmeproduktion. Det decentrale værk i Nr. Broby er imidlertid ikke kvoteomfattet og skal derfor betale CO 2 -afgift af hele naturgasforbruget til kraftvarmeproduktionen i Nr. Broby og ikke kun for varmesidens andel af naturgasforbruget. Dette er rettet i nedenstående tabel 1 svarende til tabel 8 i projektforslaget. Der er dog ikke nævneværdig ændring af projektfordelen. Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 1 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Ad. 4.3 Følsomhedsberegninger. Ad Ændret varmevirkningsgrad for Fyns Værket. NIRAS anfører, at der bør forudsættes væsentligt lavere varmevirkningsgrader på Fynsværkets anlæg, idet produktionen på anlæggene typisk sker i såkaldt modtryksdrift, dvs. samtidig produktion af el og fjernvarme uden bortkøling af kondensationsvarme. Vattenfall har opgjort varmevirkningsgraden efter det såkaldte merbrændselsprincip, som er en almindelig anerkendt metode til fordeling af brændsel mellem el- og varme ved kombineret produktion.

10 NIRAS foreslår, at der anvendes en varmevirkningsgrad på 125 %. Denne virkningsgrad er imidlertid uden sammenhæng med den fysiske funktion af værket og kan efter Fjernvarme Fyns opfattelse ikke anvendes i en samfundsøkonomisk analyse. Som alternativ til at bruge de af Vattenfall opgjorte varmevirkningsgrader, er produktionen på Fynsværket blok 7 og 8 i det følgende beregnet som modtryksdrift ligesom produktionen på kraftvarmeanlægget i Nr. Broby. Dvs. at det samlede brændselsforbrug til produktionen opgøres uden at fordele mellem elog varmesiden. Brændselsforbruget samt output i form af el og varme beregnes ud fra kendskab til værkets elog varmevirkningsgrader i modtryksdrift. Netto-omkostning til brændsel opgøres herefter som det samlede brændselsforbrug fratrukket værdien af el-produktionen. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader i modtryksdrift er vist i nedenstående tabel 2 svarende til tabel 4 i projektforslaget. Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Elvirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 85 % 55 % 33 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 71 % 29 % Nr. Broby Kraftvarme Spids- og reserveforsyning 5 % 60 % 40 % Tabel 2 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader i modtryksdrift. Resultatet af denne ændrede samfundsøkonomiske analyse er vist i nedenstående tabel 3 svarende til ovenstående tabel 1. Som det fremgår, er det samfundsøkonomiske overskud næsten uændret i forhold til den oprindelige beregning. Der er anvendt såkaldt uvægtede Nord Pool el-priser. Såfremt det forudsættes, at kraftvarmeproduktionen kan optimeres vha. varmelageret på Fynsværket, således at der i gennemsnit kan opnås en el-pris over gennemsnitsprisen for alle årets timer, kan der anvendes den forbrugsvægtede Nord Pool el-pris i Energistyrelsens prisfremskrivninger. Der henvises til gennemgangen af samfundsøkonomiske el-priser i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, afsnit 4.1, Energistyrelsen april Herved fås et samfundsøkonomisk overskud på 17,8 mio. kr. som vist i tabel 4

11 Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 3 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt Nord Pool uvægtede el-priser.

12 Projekt for Nr. Broby. Samfundsøkonomiske omkostninger Nutidsværdi (2012 prisniveau) 1000 kr. Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb % Forbrugerinvestering % Selskabsinvestering Driftsomkostninger % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger % SO 2 -omkostninger % NO x -omkostninger % PM 2,5 -omkostninger % Afgiftsforvridningseffekt % I alt % Tabel 4 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag for udvidelse af forsyningsområde i Nr. Broby og referencen svarende til de nuværende forhold. Der er anvendt Nord Pool forbrugsvægtede el-priser. Ad Lavere varmeforbrug. Der henvises til kommentarer til pkt fastholder det angivne varmebehov. I øvrigt henvises projektforslaget, afsnit 10.4, hvoraf det fremgår, at varmebehovet skal reduceres med 60 %, for at der er samfundsøkonomisk balance mellem projektforslag og reference. Ad Træflis. Der henvises til kommentarer til pkt. 2. En følsomhedsberegning på konvertering til biomasse på Fynsværkets blok 7 er ikke relevant i forhold til behandlingen af nærværende projektforslag, idet der ikke er planlagt en sådan omstilling. Ad Oversigt. Der henvises til de forudgående kommentarer.

13 Der kan ved en sammenligning ikke kun tages hensyn til forhold der vurderes at kunne trække i negativ retning. Det er ikke klart, hvilke forudsætninger der er anvendt i det det såkaldte Niras scenarium. Ad. 4.4 Virksomhedsøkonomi. Indregning af kompensation pga. ændring af forsyningsform fremgår af Bekendtgørelse nr. 374 om godkendelse af projekter af kollektive varmeforsyningsanlæg, bilag 2. Det er korrekt, at kompensationsbetaling ikke indgår i projektforslagets beregning af virksomhedsøkonomi, hvilket er en mangel/fejl. Afsluttende bemærkninger NIRAS finder, at de anvendte varmevirkningsgrader på Fynsværket, som er opgjort af Vattenfall, er for høje. NIRAS henviser til, at Energistyrelsen har opgjort, at kun 30 % af elproduktionen på store kraftvarmeværker i Danmark finder sted i kondensdrift, hvor kondensationsvarmen ikke nyttiggøres til fjernvarme. Resten er såkaldt modtryksdrift, dvs. samproduktion af el- og varme uden anden bortkøling af kondensationsvarme fra processen. NIRAS mener på denne baggrund, at der bør regnes med en varmevirkningsgrad på kun 125 %. Denne virkningsgrad har dog ingen sammenhæng med de faktiske omkostninger på værket. Fjernvarme Fyn har gennemført en alternativ samfundsøkonomisk beregning, hvor det forudsættes, at hele kraftvarmeproduktionen på Fynsværket sker i modtryksdrift. Dette svarer til den anvendte beregningsmetode på det decentrale kraftvarmeværk i Nr. Broby. Resultatet af denne beregning, hvor der anvendes el-priser svarende til den uvægtede Nord pool pris i Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser er stort set uændret i forhold til den oprindelige beregning. Energipolitikken i Danmark kræver en udfasning af alle fossile brændsler til opvarmning. inkl. naturgas. I referencen er der dog ikke regnet med en udfasning af naturgas, idet der ikke er indført forbud mod individuelle naturgasfyr i Danmark. Der er ikke planlagt omstilling af Fynsværkets blok 7 til biomassefyring. Det er derfor heller ikke relevant i forhold til behandlingen af dette projektforslag at regne på en sådan omstilling. Fjernvarme Fyn er ikke enig med NIRAS i, at projektforslaget ikke er robust i forhold til ændringer af de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Der henvises til projektforslagets følsomhedsanalyser på de vigtigste forudsætninger. Hvert år realiserer energibesparelser og nye CO 2 neutrale energikilder på mange gange varmebehovet fra Nr. Broby. Totalt set vil den udledte mængde CO 2 - ækvivalenter blive reduceret kraftigt ved at konvertere til fjernvarme i resten af Nr. Broby.

14 I et 100 % vedvarende energisystem er en fortsat udvikling og udbygning af fjernvarmesystemet helt afgørende for at energisystemets effektivitet kan øges. I forhold til individuelle løsninger vil fjernvarmen mere fleksibelt og effektivt kunne nyttiggøre el-produktion fra vind vha. store varmepumper. Desuden vil fjernvarmen være nødvendig for at nyttiggøre overskudsvarme fra balancerende kraftvarmeproduktion og diverse energikonverteringsanlæg i fremtidens energisystem. Fjernvarmesystemet er simpelthen nødvendigt for mere integration af el fra vindmøller og opnåelse af en høj energieffektivitet. Med venlig hilsen Peer Andersen Plan- og projektchef Jakob Storm Rasmussen Distributionschef