TIDS SKRIFT. TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker

Transkript

1 TIDS SKRIFT AUGUST 2012 Malet af Astrid Lauberg, udviklingssygeplejerske, cand.cur, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus ISSN X 22. ÅRGANG NR. 2 K TFagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker & Fagligt selskab for kardiologiske og thoraxkirurgiske sygeplejersker

2 Bestyrelsen for FS K&T Formand Ansvar: DSR Web Medansvar: Legat Næstformand Ansvar: Formand for nordiskbaltisk samarbejde Medansvar: Tidsskrift Kasserer Ansvar: Legat ESVS Medansvar SIG-grupper Inge Schjødt Fortebakken 33, 8240 Risskov Mobil: Tlf Anne Dorthe Bjerrum Søkæret 12, Stenild 9500 Hobro Mobil: Lise Westerlin Alsikemarken Søborg Mobil: Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur. Århus Universitetshospital Hjertemedicinsk Afdeling B, THG Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C Mail: ingeschj@rm.dk Tlf.: Oversygeplejerske, DS, MPA Kardiologisk Afdeling Aalborg Sygehus adb@rn.dk Tlf Afdelingssygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Karkirurgisk ambulatorium 3111 Mail: lise.westerlin@rh.regionh.dk Tlf.: Ansvar: Landskursus SATNU Ansvar: Uddannelse, udvikling DASYS Medansvar: Europæisk samarbejde Anita Tracey Falstersgade 34, 9000 Aalborg Mail: t-vans@stofanet.dk Mobil: Tlf.: Charlotte Simony Krudthusvej 14, 4200 Slagelse Mail: cps@regionsjælland.dk Mobil: Tlf: Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MKS Formand SATNU Aarhus Universitetshospital, Aalborg Hjerte-Lungekirurgisk afdeling Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg Mail: a.tracey@rn.dk Tlf: PhD-studerende Sygeplejerske, cand. pæd. Kvalitet- og uddannelsesafdelingen Sygehus Syd Region Sjælland Ingemannsvej 18, 4200 Slagelse Tlf: Ansvar: Europæisk samarbejde SIG-grupper Ansvar: Forskning Medansvar: Kasserer Legat Europæisk samarbejde Dorthe Stengaard Bødker Myrholmen Måløv Mobil Tlf Pernille Palm Rude Vang Holte Mobil: Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MVO Gentofte Hospital Kardiologisk Afdeling P Niels Andersensvej 65, 2900 Hellerup Mail: dobod@geh.regionh.dk Tlf Videnskabelig medarbejder, MKS Bispebjerg Hospital Kardiologisk afsnit Y21 pjoh0022@bbh.regionh.dk Suppleanter til bestyrelsen Ansvar: Tidsskrift Medansvar: Nordisk-baltisk samarbejde Web SATNU Ida Elisabeth Højskov Skovagervej Charlottenlund Mobil: Tlf Afdelingssygeplejerske, cand. cur. Hjertekirurgisk afsnit RT 3153/4 Rigshospitalet ida.hoejskov@rh.regionh.dk tlf Medansvar: DSR Lili Vallebo Frugtparken 26, 2820 Gentofte Mail: lili@vallebo.net Mobil: Tlf: Sygeplejerske, SD(ledelse) Rigshospitalet Kardiologisk Laboratorium Mail: lili.vallebo@rh.regionh.dk Tlf:

3 Agurketid og så alligevel ikke Af Ida Elisabeth Højskov, redaktør Sikke en titel denne leder har, tænker I måske? Titlen kommer af at sætternissen var på spil i sidste nummer af dette Tidsskrift. Derfor er Lotte Hessing Kobbelgaard et al s artikel: Kvalitetssikringsprojekt vedrørende implementering af dyslipidæmibehandling efter akut koronart syndrom trykt igen. Jeg beklager! Der er naturligvis også nye artikler i Tidsskriftet. I dette nummer finder du en artikel af Karen Holst Lisby et al. med titlen Når kirurgi ikke er svaret: Specialiseret sygepleje til TAVI behandlede patienter en undersøgelse af hvilken form for specialiseret sygepleje patienter, der gennemgår TAVIbehandling, har brug for. Interessant læsning. Hvilket artiklen; Hjerteinsufficiens og træthed Er forskningsbaseret viden brugbar for patienterne? af Inge Schjødt og Irene Sommer ligeledes er. Gode artikler til at komme i gang med efter I forhåbentlig alle har haft en dejlig sommerferie eller har den til gode til et senere tidspunkt. Efter ferien er det igen tid til arbejde. Hvad kan vi så se frem til i den kommende periode? Det kommende efterår byder på teamdag den 26. november 2012 på Rigshopitalet hvor temaet er: Udfordringer og muligheder i samarbejdet med patienten med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg henviser til annoncen andetsteds i nærværende tidsskrift for nærmere information om indhold og tilmelding. Jeg regner med at vi ses! Efter en inspirerende temadag med mange interessante oplægsholdere efterfulgt af Landet Rundt med input fra Jer kære medlemmer er der generalforsamling i selskabet. Her ses vi naturligvis også ikke! Når vi når til november, så er der valgt ny bestyrelse: Der er nemlig valg til bestyrelsen. De opstillede kandidater er blevet bedt om at udarbejde et opstillingsoplæg. I kan læse oplæggene her i tidsskriftet og jeg vil opfordre alle til at tage del i valget. Det foregår ved at bruge stemmesedlen som er bagsiden af dette tidsskrift. Husk ikke at rive dit navn af, da stemmesedlen er ugyldig uden. 3

4 Kvalitetssikringsprojekt vedrørende implementering af dyslipidæmibehandling efter akut koronart syndrom Af Lotte Hessing Kobbelgaard, sygeplejerske v. Lipidklinikken, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital; Birgitte Schantz Laursen cand. cur., ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital 4 Baggrund Undersøgelser har vist, at mange forskellige faktorer kan have indflydelse på, om patienter, der har haft akut koronart syndrom (AKS), har risiko for recidiv. (DeBacker G et al & Graham I et al 2007). Nogle af disse faktorer er alder, rygning, kost, kendt hjerte-kar-sygdom, diabetes, blodtryk og lipidstatus. Disse undersøgelser har dannet baggrund for udarbejdelse af kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Dansk Kardiologisk Selskab (Thomsen et al. 2004). Med udgangspunkt i disse er der udarbejdet behandlingsmål for denne patientgruppe i Region Nordjylland. Patienter, der har haft AKS, bør have et total-kolesterol < 4,5 mmol/l og LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l Thomsen et al. 2004). I klinisk praksis kan dette være svært at opnå (Madsbad et al 2006). Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge, i hvilket omfang dette blev opnået hos en årgang af patienter med AKS udskrevet fra Kardiologisk Afdeling i Aalborg. Metode I udskrivningsbrevet fra Kardiologisk Afdeling til egen læge blevet det præciseret: Kontrol af lipidstatus via egen læge, initialt om 2 måneder. Behandlingsmålet er LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l, og såfremt dette ikke er opnået, foreslås behandlingen intensiveret. I undersøgelsesperioden, som var fra den til , blev 1006 patienter med diagnosen AKS udskrevet. Hos alle disse patienter i Aalborg Sygehus eget optageområde (dvs. inkl. Viborg og Thy mm.) blev laboratoriedata (LDLkolesterol- og total-kolesterolmålinger) gennemgået det følgende år. Alle målinger blev indsamlet via LABKA (LABKA II er et laboratorieinformationssystem til håndtering af patientre-

5 sultater af biokemiske undersøgelser). Hvor LDL-kolesterol var tilgængeligt, blev denne værdi benyttet, og i modsat fald blev total-kolesterol anvendt. Fandtes der flere målinger på samme tidspunkt, blev den bedste anvendt. Statistik Der er anvendt deskriptive statistiske analyser. Resultater Undersøgelsen var en retrospektiv undersøgelse, hvor data blev indsamlet på alle patienter med AKS indlagt på Aalborg Sygehus. Det drejede sig om i alt 1,006 patienter, hvoraf 503 blev inkluderet. De øvrige blev ekskluderet på grund af manglende mulighed for opfølgning. De inkluderede patienters køn, alder og sygdomsbillede fremgår af Tabel 1. Tidspunkter for LDL-kolesterolmålinger Et år (52 uger) efter indlæggelse havde 93,6% af de 503 patienter fået foretaget mindst én LDL-kolesterolmåling. Et samlet overblik over de tre opfølgningsperioder på patienternes LDLkolesterolmålinger og deres aktuelle LDL-kolesterolværdier fremgår af Tabel 2. Søjle to i tabellen angiver hvor mange patienter (af det samlede materiale på 503 patienter), der har fået målt kolesterolværdier i den angivne periode. 5 Min. median maks. sd. Mænd, alder (år) ,1 Kvinder, alder (år) ,6 Diabetes Ja Nej Antal Kendt IHS (iskæmisk hjertesygdom) Ja Nej Antal Kendt PAD (perifer arteriosklerotisk sygdom) Ja Nej Antal Kendt CVS (cerebrovaskulær sygdom) Ja Nej Antal Kendt hypertension Ja Nej Antal Tabel 1: Patienters køn, alder og sygdomsbillede.

6 6 Periode Procentsats af n= uger 48,1% 6-26 uger 83,9% 6-52 uger 93,6% Tabel 2: Oversigt over fordelingen af LDL-kolesterolmålinger I alt 13 patienter havde udelukkende fået foretaget LDL-kolesterolmålinger inden for de første 6 uger efter indlæggelse, og en enkelt patient havde sin første LDLkolesterolmåling efter 78 uger. Et halvt år efter indlæggelse havde 83,9% af de 503 patienter fået foretaget mindst én LDL-kolesterolmåling. LDL-kolesterolmålinger Af Tabel 3 fremgår det, at 368 (93,6%) patienter opfylder LDL-kolesterolbehandlingsmålet, 47 patienter havde LDL-kolesterol på 2,5 3,0 mmol/l, mens 30 patienter havde LDL-kolesterol på 3 mmol/l. Samlet set konkluderes det, at inden for 52 uger efter indlæggelse opnår: 368 patienter opnår behandlingsmålsætningen (73,2% af 503 patienter) 47 patienter opnår næsten behandlingsmålsætningen (9,3% af 503 patienter) 30 patienter opnår ikke behandlingsmålsætningen (6% af 503 patienter) En relativ beskeden gruppe patienter havde kun fået foretaget total-kolesterolmålinger. Patienternes total-kolesterolmålinger ses i Tabel 4. Periode Procentsats af n=503 Antal patienter Antal patienter Antal patienter med LDL værdier< 2.5 med 2.5 LDL < 3.0 med LDL værdier uger 48,1% uger 83,9% uger 93,6% Tabel 3: Oversigt over opnået LDL-kolesterolværdi og tidspunkt. Periode Antal patienter Antal patienter med total-kolesterolværdier < 4,5 med total-kolesterolværdier 4, uger uger uger uger 15 7 Tabel 4: Oversigt over total-kolesterolmålinger.

7 Diskussion Lidt under halvdelen af patienterne (48,1%) fik foretaget den første måling af LDL-kolesterol inden for de første 6-13 uger og fulgte dermed udskrivningsbrevets anbefalinger. Selvom tallene er bedre end andre undersøgelser, der er lavet uden for Region Nordjylland, hvor kun 15-40% af patienterne opfylder behandlingsmålene (Madsbad et al 2006), er resultatet ikke optimalt. Det forholdsvis lave tal kan skyldes flere forskellige faktorer. I undersøgelsesperioden fandtes der, en sygeplejestandard til patienter med AKS om årsag til åreforkalkning, levevis, udlevering af kolesteroltal og gennemgang af pjece om kolesteroltallet på Kardiologisk Afdeling. Kolesteroltallet skulle udleveres til patienterne, og de skulle informeres om, at LDL-værdien skal være < 2,5 mmol/l og skal kontrolleres hos egen læge 2 mdr. efter udskrivelsen. En del af patienterne deltog i hjerterehabilitering i regi af Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, eller lignende tilbud på andre sygehuse i Regionen. Denne patientgruppe blev i forbindelse med rehabiliteringsforløbet igen orienteret om ovenstående. Det fremgik ligeledes af udskrivningsbrevet, som blev sendt til den praktiserende læge, at der skulle måles lipidstatus efter 2 mdr., at LDL-kolesterol skulle være < 2,5 mmol/l, og var den over dette niveau, skulle behandlingen intensiveres. En del af patienterne blev inden afsluttet behandling overflyttet til andre sygehuse/ afdelinger, hvor opfølgningen skulle finde sted. I aktuelle undersøgelse kan årsagerne til, at kun ca. halvdelen har fået målt deres LDL-kolesterol efter 6-13 uger, ikke identificeres. Det kan dog skyldes, at patienten enten ikke har fået eller forstået informationen eller ikke har fulgt anbefalingerne. Det kan også skyldes, at de praktiserende læger ikke har fulgt afdelingens anbefalinger. Selvom kun cirka halvdelen af patienterne har fået målt deres LDL-kolesterol efter 6-13 uger, viser det sig, at ca. tre fjerdedele (73,2%) har opnået behandlingsmålet efter et år: LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l. Årsagen til dette kan være, at nogle af patienterne skal have intensiveret deres behandling, hvilket kan tage tid. At den sidste fjerdedel ikke har opnået målet, kan enten skyldes, at patienten ikke efterlever eller forstår den behandling, der er sat i værk, eller at den praktiserende læge ikke har efterlevet forskrifterne. Perspektivering Skal man fremover sikre, at flere patienter opnår behandlingsmålet, må der sættes ind på flere niveauer. Der skal forefindes ajourførte, evidensbaserede retningslinier både for behandling og pleje af patienter med AKS. Det skal sikres, at patienten forstår den information, der gives, og der skal være et 7

8 differentieret rehabiliteringstilbud til alle patienter. Den praktiserende læge skal modtage epikrisen hurtigt efter udskrivelsen. Referencer DeBacker G., et al. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice. Third Joint Task Force of European and Other Societies in Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice. Eur. Heart J (2003): Graham, I., et al. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: full text. Fourth Joint Task Force of European and Other Societies in Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice (constituted by representatives of nine societies and by invited experts). Eur.J.Cardiovasc.Prev.Rehabil. 14 Suppl 2 (2007):S Madsbad S., Larsen ML, Adeler HF, Kryhlmand M, Westergaard M. Implementation of clinical guidelines in general practice. The effect of journal audit and continuing education for the treatment of cardiovascular risk factors in patients with and without type 2 diabetes. Thomsen T. et al. Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark. Dansk Kardiologisk Selskab, En opfordring! Opdater din under Min profil på Min side på DSR s hjemmeside. Ca. 250 medlemmer af FS K&T har ikke angivet en adresse under Min profil eller har angivet en adresse, der ikke længere bruges. FS K&T s medlemsliste opdateres løbende med følgende data; navn, adresse, tlf. og fra Min profil på DSR s hjemmeside. FS K&T vil gerne styrke kommunikationen til vores medlemmer gennem eksempelvis udsendelse af nyhedsbreve via mail. Derfor opfordres alle medlemmer til at anføre/opdatere deres adresse under Min profil på DSR s hjemmeside.

9 Når kirurgi ikke er svaret: Specialiseret sygepleje til TAVI behandlede patienter en undersøgelse af hvilken form for specialiseret sygepleje patienter, der gennemgår TAVI behandling, har brug for Karen Holst Lisby, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., Hjertecentret, Rigshospitalet; Sanne Nielsen, Klinisk sygeplejespecialist, MHP, Hjertecentret, Rigshospitalet; Mette Rosendal Darmer, oversygeplejerske, cand.cur., Hjertecentret, Rigshospitalet; Preben Ulrich Pedersen, lektor, Ph.D, Center for Kliniske Retningslinier, Aarhus Universitet. Afsnit , kardiologisk Klinik B, Hjertecentret, Rigshospitalet Baggrund Aortastenose og alvorlig aortaklapstenose er velkendt i kardiologien, og antallet af patienter med denne hjertesygdom er stigende i forbindelse med den øgede levealder (1). Det er den mest forekommende hjerteklap sygdom og den tredje mest forekommende kardiovaskulære tilstand. Transcatheter Aortic Valve Implantation = TAVI er en metode, der gør det muligt at indsætte en ny hjerteklap via lysken. Det første menneske, som fik en TAVI behandling blev udført i 2002 (2). Tidligere var den eneste behandling kirurgisk samt medicinsk behandling til at lindre symptomer. Mange af patienterne var imidlertid ikke i stand til at gennemgå kirurgisk behandling på grund af deres komorbiditet, som fx nyresygdomme, forkalkninger, porcelænsaorta, diabetes, lungeproblemer osv. (3). TAVI anses for at være en højrisiko procedure både under selve implantationen og umiddelbart efter (4,5,6). De to mest anvendte proteser er Edwards Sapien og Medtronic CoreValve. Patienterne i dette studie er udelukkende blevet behandlet med CoreValves. Patienternes alder er nu 70+, og det har stor indflydelse på deres komorbiditet og fysiske tilstand (fx lungefunktion) NYHA (II)-III i stedet for III-IV. Gennemsnitsalderen er dog stadig 80 år. På verdensplan findes der meget lidt litteratur om sygepleje til denne patientgruppe, og stort set ingenting om, hvordan patienterne har det (4,7,8). Formål At beskrive TAVI behandlede patienters forhold og situation under indlæggelse 9

10 10 Mål At beskrive patienternes behov for sygepleje vedrørende: Svimmelhed, dyspnoe, blødning, appetitløshed, smerter, vandladningsbesvær, forstoppelse, Konfusion, fatique, inaktivitet, nervøsitet og ængstelse Design Der er tale om et deskriptivt kvantitativt studie (n=56), hvor patienterne blev inkluderet, efterhånden som de blev henvist i perioden februar til november Alle patienter, der af læger blev vurderet egnet til TAVI behandling og hvor behandlingen blev gennemført, indgik i studiet. Hvorimod patienter, der ikke var i stand til at tale og forstå dansk samt dem, der fik komplikationer og enten måtte blive længere tid på hjerteintensiv eller var nødt til at vende tilbage, ikke kunne deltage i studiet. stammer udelukkende fra hjertemedicinsk sengeafdeling. Patienterne blev fulgt fra indlæggelsesdagen og fem dage efter, de var kommet tilbage til sengeafdelingen. Til undersøgelsen blev dels anvendt interviews ud fra en interviewguide og dels observationsskemaer med validerede skalaer. Interviews blev anvendt to gange; ved ankomsten og femte dag efter TAVI behandlingen, mens observationsskemaerne blev anvendt ved ankomsten og fem på hinanden følgende dage efter TAVI behandlingen. I forbindelse med interviews graduerede patienterne selv deres svar ud fra Numeric Rang Scale (NRS 0-10). I observationsskemaerne blev der målt vitale værdier, brugt Borgs dyspnoe skala, hvor patienterne angiver en værdi for deres oplevelse af dyspnoe og NRS I studiet var der ca. 50% af mænd og kvinder og gennemsnitsalderen var knapt 80 år. Ca. 34% havde NYHA II og ca. 60% havde NYHA III. TAVI forløbet under indlæggelse begynder med modtagelsen dagen før TAVI behandlingen. På behandlingsdagen køres patienterne først til kardiologisk laboratorium, hvor selve proceduren udføres. Herefter kommer patienterne op på hjerteintensivt afsnit, hvor de overnatter. Næste dag vender patienterne tilbage til sengeafdelingen. Præsentation af data i dette indlæg Resultater Der præsenteres udvalgte resultater. Af interviews fremgår det, at patienterne oplever størst forbedring af deres hjertesymptomer og vejrtrækningsmæssige problemer samt nervøsitet og ængstelse, mens det opleves værre at komme ud af sengen efter TAVI behandlingen. En del har stadig smerter, som primært skyldes deres

11 komorbiditet, fx kroniske smerter i bevægeapparatet. Af observationsskemaerne ses det, at patienterne har normal hukommelse, og at oplevelsen af dyspnoe i forbindelse med aktivitet efter TAVI behandlingen er halveret. Der ses desuden problemer med arytmier, hæmatomer, forstyrrelser i mave-tarm funktion samt søvnforstyrrelser. Generelt er patienterne meget forhåbningsfulde med hensyn til deres TAVI behandling, og den betydning behandlingen kan have for deres liv. Betydning De identificerede sygeplejeområder, hvor denne gruppe patienter har behov for specialiseret sygepleje, er nu blevet samlet systematisk og gemt i en TAVI sygeplejedatabase. Det betyder vi har et udgangspunkt for videre forskning og udvikling gennem forskellige sygeplejeinterventioner, og hermed et grundlag for at kunne evidensbasere sygeplejen til TAVI behandlede patienter (9). Anvendt litteratur (1) Vahanian A, Alfieri O, Al-Attar N, Antunes M, Bax J, Cormier B, et al. Transcatheter valve implantation for patients with aortic stenosis: a position statement from the European association of cardio-thoracic surgery (EACTS) and the European Society of Cardiology (ESC), in collaboration with the European Association of Percutaneous Cardiovascular Interventions (EAPCI). EuroIntervention 2008 Aug;4(2): (2) Cribier A, Eltchaninoff H, Bash A, Borenstein N, Tron C, Bauer F, et al. Percutaneous transcatheter implantation of an aortic valve prosthesis for calcific aortic stenosis: first human case description. Circulation 2002 Dec 10;106(24): (3) Grube E, Laborde JC, Zickmann B, Gerckens U, Felderhoff T, Sauren B, et al. First report on a human percutaneous transluminal implantation of a self-expanding valve prosthesis for interventional treatment of aortic valve stenosis. Catheter.Cardiovasc.Interv Dec;66(4): (4) McRae ME, Rodger M, Bailey BA. Transcatheter and transapical aortic valve replacement. Crit.Care Nurse 2009 Feb;29(1):22-37; quiz 38. (5) Olsen LK, Engstrom T, Wachtell K, Kristensen T, Hassager C, Ihlemann N, et al. Percutaneous aortic valve replacement initial experience and results. Ugeskr. Laeger 2009 Apr 6;171(15): (6) Olsen LK, Engstrom T, Wachtell K, Kristensen T, Hassager C, Ihlemann N, et al. Transcatheter replacement of the aortic valve -a novel treatment modality for high-risk patients. Ugeskr.Laeger 2009 Apr 6;171(15): (7) Lauck S, Mackay M, Galte C, Wilson M. A new option for the treatment of aortic stenosis: percutaneous aortic valve replacement. Crit.Care Nurse 2008 Jun;28(3): (8) Nielsen S, Lisby K. Audit af sygeplejejournaler på intensiv og kardiologisk afsnit. 1.udgave ed. København: Hjertecentret, Rigshospitalet; (9) Tewes M, etc. Visioner, tanker og strategier. 2. udgave ed. København: Hjertecentret, Rigshospitalet;

12 Atrial fibrillation clinic network 1st meeting Gl. Skovridergaard, Silkeborg, Denmark, September 12th-13th, Preliminary programme 12/ : Lunch : Lars Frost, MD, PhD, DMSc, Department of Medicine, Silkeborg Hospital: Welcome : Steen Husted, MD, DMSc. Department of Medicine, Herning Hospital: Thrombosis and atrial fibrillation service: Need to have and nice to have : Jeronen Hendriks, PhD, Department of Health Services Research, Maastricht University, Holland: AF-clinic. From idea to evidence based clinical practice : Panel discussion : Dinner. 13/ : Establishment of working groups : Working in groups in relation to: Organisation of network, agenda for research, interaction between thrombosis service, AF-clinics, and arrhythmia service, education of patients, national registry of patients in AF-clinics : Reports from working groups : Lunch and good bye. Tilmelding til projektsygeplejerske Ina Qvist på til Gebyr for deltagelse på kr indbetales på reg.nr. 7831, konto , mrkt. AF-klinik. Der er et begrænset antal pladser, hvorfor hurtig tilmelding tilrådes.

13 Hjerteinsufficiens og træthed - Er forskningsbaseret viden brugbar for patienterne? Af Inge Schjødt, klinisk sygeplejespecialist & Irene Sommer, uddannelses- og udviklingssygeplejerske. Hjertemedicinsk afdeling B, Aarhus Universitetshospital SIG-hjerteinsufficiens, FS K&T besluttede i 2008, at de ville udarbejde en forskningsbaseret patientpjece om træthed til patienter med hjerteinsufficiens. Der blev indgået en aftale med Berlin-Chemie om betaling for opsætning og trykning af pjecen. Berlin-Chemie har ingen indflydelse haft på indholdet i pjecen. Januar 2012 så pjecen så endelig dagens lys. Da indholdet til selve pjecen i foråret 2011 var på plads, besluttede vi, at patienter skulle inddrages i processen, så vi ikke endte med at stå med et produkt, som ikke var brugbart i praksis for patienterne. Dette indlæg beskriver formål, baggrund, metode, resultat og konklusion på det lille projekt, som afsluttede arbejdet med at udarbejde patientpjecen. Formålet var som sagt at udvikle en forskningsbaseret patientvejledning om træthed, som patienter med hjerteinsufficiens oplever værende forståelig, relevant og brugbar. Baggrunden herfor var, at der ikke fandtes sådan informationsmateriale og dette på trods af, at træthed er et af de hyppigste symptomer, som patienter med hjerteinsufficiens oplever. Undersøgelser viser, at træthed kan have negativ betydning for prognose og livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at patienterne kan håndtere, monitorere og reagere på ændringer i træthed. Der har endvidere været sparsom sygeplejefaglig opmærksomhed på træthed i forhold til andre symptomer som f.eks. åndenød og væskeretention. Dette skyldes måske, at træthed er en subjektiv oplevelse, der er usynlig, den kan være vanskelig at beskrive og aktuelt findes ingen specifik behandling. Patienters oplevelse og håndtering af træthed er undersøgt i internationale studier. Udfordringen er derfor at indsamle og transformere denne viden til klinisk praksis, _ at gøre den forskningsbaserede viden brugbar for patiente Metode Der er foretaget systematisk litteratursøgning og kvalitetsvurdering af forskningsartikler om sammenhænge mellem træthed og hjerteinsufficiens, patienternes oplevelse og erfaring 13

14 14 med at håndtere træthed i hverdagen. Litteraturen er systematisk sorteret og formidlet i hverdagssprog til patienter i en skriftlig patientvejledning. Teksten er suppleret med patientcitater. Patienternes perspektiv er indhentet via spørgeskemaer til 14 patienter med hjerteinsufficiens, som har læst og kommenteret patientvejledningen vedrørende forståelse, relevans og brugbarhed. Patientvejledningen, som patienterne fik til gennemlæsning, var ren tekst, der var ingen billeder, farver m.m. Patienterne blev stillet følgende spørgsmål: Hvad er din umiddelbare mening om indholdet i pjecen? Er teksten forståelig? Har du forslag til forbedringer? Nævn de ting, som du finder brugbart i vejledningen? Hvad kan du bruge vejledningen til? Andre kommentarer: Resultat: Ved at læse patientvejledningen udtrykte patienterne lettelse ved at er kende, at deres følelse af fysisk og psykisk træthed er helt normal. Patientvejledningen sætter ord på patienternes oplevelse. Patienterne kunne bruge informationen til at forstå og håndtere egne symptomer, samt til at informere deres pårørende, egen læge, kolleger og arbejdsgivere om deres situation med træthed. Dette blev blandt andet udtrykt af patienterne på denne måde: Den gør mig klogere på hjerteinsufficiens og mine egne problemer Der er mange ting jeg kan bruge, men jeg vil fremhæve beskrivelsen afde to typer af træthed: mental og fysisk træthed samt håndteringen heraf Jeg kan bruge vejledningen til at fortælle mig selv og mine omgivelser, at jeg lider af en usynlig sygdom, som kan bevirke, at jeg kan virke ukoncentreret og energiforladt, og ikke bare er doven Patienterne fandt informationen let at forstå, dog havde de forslag til ændringer, som blev indarbejdet i den endelige patientvejledning. Konklusion: Det er muligt at formidle forskningsbaseret viden til patienterne, selvom barrierer som sprog og form skal forceres. Inddragelse af patienternes oplevelse af forståelse og brugbarhed af materiale kan kvalificere formidling af kompliceret sundhedsfaglig viden. I dette projekt er det muligt, at de patienter, der nemt kan læse og forstå det skriftlige materiale, også er dem, der kommenterer på indholdet.

15 Sygeplejersker i hjertesvigtklinikker kan informere patienterne om træthed ved hjælp af denne forskningsbaserede patientvejledning. Patientvejledningen kan rekvireres så længe lager haves hos Berlin-Chemi, tlf: eller ved henvendelse til Irene Sommer irensomm@rm.dk eller Inge Schjødt ingeschj@rm.dk Indkaldelse til Landet rundt i forbindelse med FS K&T s temadag d. 26 november Få muligheden for at præsentere dine udviklingsprojekter eller forskning på årets Landet rundt Send et kort oplæg (max. 200 ord) omhandlende dit projekt til Charlotte Simonÿ på mail: cpsi@regionsjaelland.dk Senest 5. oktober 2012 Du vil modtage svar pr. mail i forhold til om dit projekt er antaget til foredrag senest d. 14 oktober. De bedste hilsner FS K&T

16 Temadag Udfordringer og muligheder i samarbejdet med patienten med anden etnisk baggrund end dansk Mandag d. 26 november 2012 kl I Rigshospitalets auditorium 2 Program: Registrering og kaffe Velkommen ved Inge Schjødt, formand FS K&T (inkl pause) oplæg fra: Indvandrermedicinsk klinik OUH Hospitals Imam Naveed Baig Psykolog Nadia Qureski fra Etnisk Ressource Team Frokost Landet Rundt med præsentationer af forskningsog udviklingsaktiviteter fra hele landet Uddeling af årets sygeplejepris sponsoreret af Roche Afslutning Generalforsamling Pris 550 kr. inklusiv forplejning. Tilmelding senest 19. oktober 2012: Følgende oplysninger mailes til pia.egede.hansen@rh.regionh.dk Navn, Adresse, Postnr. og by, Ansættelsessted(afsnit & hospital) stilling, betaling via EAN-nr. (13 cifre), Del-ae., Referenceperson i afsnittet samt tlf. nr. Obs! Du er tilmeldt når du får en svar mail.

17 Opstilling og valg til bestyrelsen for FSK&T Opstillingsoplæg til bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kardiovaskulære & Thoraxkirurgiske Sygeplejersker Ida Elisabeth Højskov Afdelingssygeplejerske, cand.cur., thoraxkirurgisk klinik, Hjertecenteret. Rigshospitalet Jeg har været suppleant til bestyrelsen i Fagligt Selskab for Kardiovaskulære & Thoraxkirurgiske Sygeplejersker i de sidste to år og jeg vil gerne fortsætte bestyrelsesarbejdet. Derfor opstiller jeg igen. Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Jeg vil fortsat som bestyrelsesmedlem i Fagligt selskab for Kardiovaskulære & Thoraxkirurgiske sygeplejersker arbejde tro mod selskabet formål i et tæt og konstruktivt samarbejde med den øvrige bestyrelse. Lise Westerlin Afdelingssygeplejerske, Karkirurgisk ambulatorium Rigshospitalet SD ledelse 17 Jeg har været redaktør for det faglige selskabs tidsskrift En opgave som har været givet mig kontakt til mange medlemmer rundt om i landet og derved har jeg fået eb fantastisk indsigt hvad der er fokus på og arbejdes med indenfor den kardiologiske, karkirurgiske og thoraxkirurgiske sygepleje. Jeg er været ansat som afdelingssygeplejerske i thoraxkirurgisk Klinik på Rigshopitalet i 5½ år. Inden da har jeg været på blandt andet operationsgang og intensiv. Uddannelsesmæssigt har jeg efteruddannelse for sygeplejersker på intensivafdelinger, specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje og erhvervet kandidatuddannelsen i sygepleje fra Institut for Sygepleje til kardiologiske og karkirurgiske patienter har mange lighedspunkter. I fire år har sygeplejersker der har interesse for karkirurgisk sygepleje, haft mulighed for at blive medlemmer af FS K&T. Desværre har det kun været et lille antal karkirurgiske sygeplejersker der aktivt har brugt de muligheder som vores faglige selskab har at tilbyde. Jeg vil gerne fortsat repræsentere det karkirurgiske speciale og blive ved med at synliggøre vores faglige selskab inden for karkirurgien. Det Karkirurgiske speciale og sygeplejefaglig ledelse har i de 15 år jeg har været sygeplejerske været mine primære interesseområder. Jeg har en diplom-uddannelse i ledelse og har i de

18 18 sidste 11 år været ansat som afdelingssygeplejerske i Karkirurgisk ambulatorium, dels på Gentofte hospital og siden 1.januar på Rigshospitalet. Tidligere har jeg arbejdet som sygeplejerske henholdsvis på en karkirurgisk og en pædiatrisk sengeafdeling. I de sidste 3 år har jeg synes det ville være spændende hvis flere karkirurgiske sygeplejersker deltog i The European Society for Vascular Surgery (ESVS). I efteråret 2011 blev det afholdt for 25. gang i Athen. For kun tredje gang var der arrangeret sygepleje sessioner. Det har været en succes og ca. 120 sygeplejersker, fra næsten 20 forskellige europæiske lande, har deltaget hvert år. Jeg vil forsat udbrede viden om de sygeplejemæssige muligheder og håber at flere sygeplejersker får mulighed for at kunne deltage i både internationale og nationale konferencer hvor det er muligt at have fokus på sygeplejefaglig udvikling og netværksdannelse og udvikle egne og andres kvalifikationer. I bestyrelsen diskuterer vi mange sygeplejefaglige problemstillinger, det er fagligt udviklende og fokus på patientperspektivet er altid vigtig for mig. Derfor er jeg også rigtig glad for, at mange har deltaget til vores Landskurser, hvor blandt andet patientinddragelse har været et tema. Det er vigtigt for mig, at det fremadrettet forsat er meget orienteret om syge plejens kerneområder. Siden slutningen af 2008 har jeg som medlem af FS K&T bestyrelse fungeret som kasserer og medlem af legatbestyrelsen. Jeg er desuden medansvarlig for vores fem SIG-grupper siden november Jeg håber meget at kunne fortsætte som bestyrelsesmedlem i FS K&T og være med til at styrke det faglige selskab og sætte fokus på udvikling af sygeplejen til patienternes bedste. Pernille Palm Johansen Videnskabelig medarbejder, MKS, Kvalifikationsårsstuderende Jeg er 37 år. Bor i Holte nord for København sammen med min kæreste Jan og vores søn Hans Christian. Jeg har siden 2001 arbejdet i det kardiologiske speciale. Først en længere årrække på Rigshospitalet og nu på Bispebjerg Hospital, hvor jeg er ansat til, i samarbejde med forskergruppen CopenHeart, at gennemføre et projekt der søger at afdække hvordan vi kan hjælpe de mange hjertepatienter der grundet deres sygdom har problemer med deres seksualitet. Projektet skal gennemføres som et ph.d. projekt. Jeg brænder for den kardiologiske patient og udviklingen af sygeplejen til denne patientgruppe. Jeg interesserer mig for at flytte sygeplejen fra at være

19 erfaringsbaseret og til at blive mere litteraturforankret og evidensbaseret. Jeg har været medlem af FS K&T s bestyrelse i 2 år. Det er en spændende og udfordrende opgave og siden jeg blev valgt har mit primære fokus været på, at få planlagt og gennemført Springmeeting som blev afholdt i København i marts Arbejdet med denne internationale kongres og særligt det at få planlagt og koordineret den danske indsats i det videnskabelige program har været en opgave som jeg finder særlig interessant. Og det er netop i udviklingen og forskningen indenfor den kardiovaskulære sygepleje jeg gerne vil være med til at gøre en forskel. Et af de områder jeg gerne vil fokusere på, hvis jeg vælges for endnu en periode er, at skabe en platform for deling af viden omkring de projekter der foregår i hele landet. Jeg har selv, i forbindelse med projekter i afdelingen oplevet hvor svært det er at danne sig et overblik over, om andre i landet er i gang med et lignende projekt. I forbindelse med planlægningen af Springmeeting har jeg fået udvidet mit netværk, nationalt som internationalt, men også dannet mig et overblik over den sygeplejeforskning der foregår indenfor vores specialer. Denne viden vil jeg gerne dele med sammenslutningens medlemmer. På nuværende tidspunkt arbejder jeg med at planlægge efterårets temadag med emnet: Udfordringer og muligheder i samarbejdet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Udover at arbejde med at skabe en platform til formidling af udviklingsog forskningsprojekter er det netop opgaverne med at arrangere og planlægge møder, kurser og kongresser der har min store interesse. Og det er i arbejdet med disse opgaver jeg vil bruge min energi, hvis jeg vælges for endnu en periode. Jeg har tit undret mig over, at der er så mange yngre kardiologiske sygeplejersker på afdelingerne, der ikke er medlem af den faglige sammenslutning, som jo er det eneste formelle rum for kardiovaskulær sygepleje i Danmark. Jeg repræsenterer selv den unge gruppe af sygeplejersker og vil arbejde hårdt for at få nogle flere yngre sygeplejersker med i sammenslutningen. Jeg mener, at man ved netop at få de yngre sygeplejersker engageret, har mulighed for at drage nytte af den store teoretiske viden, de har med fra uddannelsesinstitutionerne. Jeg er kendt for at have et godt drive og er en person, der får tingene afsluttet. Jeg håber at jeg fortsat kan få lov til at bruge noget af min energi og erfaring på at gøre en forskel for den kardiovaskulære sygepleje i FS K&T. 19

20 Tidsskriftet Debatindlæg og manuskripter modtages på og sendes til redaktør Ida Elisabeth Højskov: Alle former for indlæg er velkomne. Hvis man er i tvivl om noget eller blot kunne tænke sig noget sparring, er man velkommen til at kontakte redaktøren. Der er ikke særlige krav til opsætning og udformning, men retningslinjer for indlæg i Sygeplejersken kan være vejledende. 20 FSK&T s webside: Find den under DSR s webside Legat FSK&T stiller en del af selskabets overskud til rådighed til medlemmerne i form af legat. Formålet med legatdeling er at medvirke til dygtiggørelse af Selskabets medlemmer og udvikling af sygepleje indenfor Selskabets område. Legat kan ydes til studiebesøg, kursus og kongresdeltagelse. Se den fulde ordlyd på FSK&T s webside. Ansøgningsfrist er 1. februar, 1. april, 1. juni, 1. august, 1. oktober samt 1. december. Ansøgningsblanketten findes i medlemsbladet eller på FSK&T s webside og sendes til kasserer Lise Westerlin: lise.westerlin@ rh.regionh.dk eller til Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik Afsnit 3111, Blegdamsvej København Ø.

21 Charlotte Simonÿ Sygeplejerske, Cand.pæd. PhDstuderende Medlem af bestyrelsen for FSK&T I 4 år har jeg været en aktiv del af bestyrelsen for den faglige sammenslutning for kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygeplejersker. For mig er det fantastisk spændende og berigende, at kunne deltage i og bidrage til den faglige udvikling som FSK&T gennemgår. Det håber jeg hermed at kunne fortsætte med. Jeg er motiveret for at fortsætte arbejdet med at sætte uddannelsesforholdende for vores medlemmer på dagsordenen. Jeg opfatter sygeplejersker som særligt uddannelsesstærke vi klarer os godt i det videregående uddannelsessystem. Samtidig ser jeg det at sygeplejersker uddanner sig, som den mest afgørende faktor for at fagligheden udvikles relevant, kvaliteten vedvarende forbedres og arbejdsglæden konstant vokser. Jeg vil fortsat arbejde for at uddannelse og forskning bindes tættere sammen. Jeg mener at vi med dette, har solide muligheder for at styrke vores fagidentitet. det kardiologiske felt. Dette på sengeafdelinger og intensive afdelinger i Region Hovedstanden og som intensiv sygeplejerske, leder, kvalitetskonsulent og nu PhDstuderende i Region Sjælland. Endvidere har jeg i 4½ år været fuldtidsunderviser på sygeplejerskeuddannelsen. Jeg har bred erfaring med bestyrelsesarbejdet, som jeg trives godt med. Jeg sætter pris på den tætte og grundige facon, som bestyrelsesarbejdet har. Desuden er mit kendskab til DASYS stort. Jeg vil gerne medvirke til at fortsætte og udbygge det gode samarbejde mellem FSK&T og DASYS. Gennem flere år har der været et godt samarbejde mellem FSK&T og DSR. Jeg vil arbejde for at det fællesskab og samarbejde vi har med DSR styrkes og udvikles i årene fremover. Mest af alt værdsætter jeg FSK&T s dynamiske netværk. Jeg oplever det som en gave for os alle, at der er nemme og korte veje mellem medlemmer i hele landet. Samtidig er vores tværfaglige og internationale netværk med til at åbne døre og uvurderlige muligheder for os alle. 21 Min baggrund er at jeg gennem de seneste 15 år har beskæftiget mig med såvel kardiologisk som thoraxkirurgisk sygepleje, dog med overvægt på Jeg håber at kunne forblive en central aktør i den spændende faglige sammenslutning som FSK&T er.

22 Kongresser og kurser Blandt andet følgende organisationer holder opdaterede sider med nationale og internationale kongresser og kurser, der kan være af interesser for medlemmer af FSK&T Council on Cardiovascular Nursing and Allied Professions European Society of Cardiology International Council of Nurses Scandinavian Association of Thoracic Nurses 22 Dansk Kardiologisk Selskab Dansk Karkirurgisk Selskab Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Center fro Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje Dansk Sygeplejeselskab (DASYS) The Joanna Briggs Institute Professionshøjskolerne Dansk Sundhedsinstitut Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

23 Stemmeseddel Valg til bestyrelsen for FS K&T i forbindelse med generalforsamlingen 2012 Ud fra nedenstående kandidatopstillingsliste, må du højst sætte 3 krydser og kun ét kryds ud for hver person. Den originale stemmeseddel sendes i lukket kuvert til: Formand: Inge Schjødt, Fortebakken 33, 8240 Risskov så den er fremme senest 9. september Ida Elisabeth Højskov, afdelingssygeplejerske, cand.cur. Thoraxkirurgisk klinik Rigshospitalet Lise Westerlin, afdelingssygeplejerske, SD (ledelse). Karkirurgisk ambulatorium Rigshospitalet Pernille Palm, videnskabelig medarbejder, MKS, Kardiologisk afsnit Y21 Bispebjerg Hospital Charlotte Simony, PhD-studerende, cand. pæd. Sygeplejerske, Kvalitet- og uddannelsesafdelingen, Næstved og Slagelse Sygehus, Region Sjælland

24 ID-nr FS K&T c/o Gentofte Hospital Niels Andersensvej 65, post 4022, 2900 Hellerup Side Indhold 3 Leder 4 Kvalitetssikringsprojekt vedrørende implementering af dyslipidæmibehandling efter akut koronart syndrom 9 Når kirurgi ikke er svaret 12 Arial fibrillation clinic network 13 Hjerteinsufficiens og træthed 15 Landet rundt 16 Temadag 17 Opstilling og valg til bestyrelsen for FS K&T 22 Kongresser og kurser 23 Stemmeseddel WIND GRAFISK