1 Indledning Arbejdsfordeling Læsevejledning...5

Transkript

1 1 Indledning Arbejdsfordeling Læsevejledning Problemstilling Baggrund Idegrundlaget Kunden Storytelling Problemformulering Afgrænsning Metodevalg: Visioniks fasemodel Beskrivelse af Visioniks fasemodel Hvorfor valgte vi Visioniks fasemodel? Hvordan vi anvendte Visioniks fasemodel Behovsanalyse og koncept Organisation Kommunikationsanalyse Analyse for webstedet Kommunikationsanalyse for CMS Hvorfor storytelling? Ideudvikling virkemidler Associationsteknik Koncepttest Formål Konklusion Evaluering af behovsanalyse og konceptfasen Anskuelsesmodel Scenarier Analyse af repræsentative informationstunge websteder Formål Metode Konklusion Design og udvikling af webstedets brugergrænseflade Designudvikling Designtest Komposition Tekst

2 7.3.5 Billeder og grafik Farver Design af storytelling Design af CMS Evaluering af anskuelsesmodelfasen Funktionsmodel Informationsstrukturering Informationsstrukturering af webstedet Indhold i og strukturering af CMS Generelt om CMS Layout Manager Design af database Rekursiv relationstype: Binær relationstype: Normalisering Test af funktionalitet Navigationstest Formål Metode Konklusion Evaluering af funktionsmodelfasen Klargøring af indhold og implementering af løsning Valg af programmeringssprog Valg af databasesystem Diskussion af klient/server miljø Funktioner Eksempler på SQL Betatest Evaluering af implementeringsfasen Kundedialog og beslutninger Første kundebesøg Kundedialog Andet kundebesøg Ændring af kundedialog Konklusion Evaluering Evaluering af produkt Evaluering af metode og forløb Evaluering af kundedialog Konklusion

3 13 Litteraturliste...99 Bilag Bilag 1 Samarbejdskontrakt Bilag 2 Elevhåndbogen Bilag 3 Kontaktpersonens svar på spørgsmål inden første møde Bilag 4 Referat fra første kundemøde Bilag 5 Mails fra kunden Bilag 6 Kravspecifikation Bilag 7 Tillæg til kravspecifikation Bilag 8 De fem grundelementer Bilag 9 Associationskæder til ideudvikling Bilag 10 Testrapport for koncepttest Bilag 11 Scenarier Bilag 12 Analyse af repræsentative informationstunge websteder Bilag 13 Begrænsninger i design Bilag 14 Blyantskitser Bilag 15 Photoshopskitser Bilag 16 Testrapport for designtest Bilag 17 Storytellingforslag, med CD-rom Bilag 18 Storyboard til video Bilag 19 Manuskript til video Bilag 20 Teknisk kravspecifikation Bilag 21 Testrapport for navigationstest Bilag 22 Designmanual Bilag 23 Tidsplaner Bilag 24 Besvarelser af de 25 spørgsmål Bilag 25 Databasens metadata Bilag 26 Tabelskitser fra databasen Bilag 27 CD-rom med websted og CMS 3

4 1 Indledning Trine fra projektgruppen havde gennem en bekendt, der er ansat på Skanderborg-Odder Handelsskole (herefter benævnt SOH) hørt, at skolen ønskede en fornyelse af deres websted. Denne opgav ville vi gerne påtage os. Vi fandt opgaven interessant, fordi den ikke var fiktiv, og fordi vi mente, opgaven meget godt afspejlede nogle realistiske krav til et typisk websted. Vi konstaterede at opgaven, drejede sig om udvikling af et forholdsvist informationstungt websted med en bred målgruppe. Den slags opgaver var vi interesserede i at få erfaring med, da vi fandt opgavens karakter relevant for os som multimediedesignere. Ved en fiktiv opgave mente vi at der kunne være en risiko for at vi ville komme til at beskæftige os med et emne, som måske ikke havde den samme relevans i forhold til senere arbejdsopgaver eller forventninger til vores faglige færdigheder som færdiguddannede multimediedesignere. Adgang til vores produkt: - Webstedet kan ses på - Content Management System (herefter benævnt CMS) kan ses på er ikke længere tilgængeligt for offentligheden. 2 Arbejdsfordeling Lærke og Trine er ansvarlige for diskussion af brugergrænsefladedesignet på webstedet (ikke CMSets), mens Brian er ansvarlig for diskussion af database og programmel. Selvom Lærke og Trine er ansvarlige for hver deres kapitler i rapporten, vil vi gerne eksamineres i hinandens kapitler også, da vi har beskæftiget os med samme emne i projektet. I rapporten: Lærke er ansvarlig for kapitlerne Designudvikling Komposition Billeder og grafik Farver Trine er ansvarlig for kapitlerne 4

5 - 7.2 Analyse af repræsentative informationstunge websteder Designtest Tekst Design af storytelling Brian er ansvarlig for kapitlerne Design af CMS Generelt om CMS Design af database Normalisering Test af funktionalitet - 9 Klargøring af indhold og implementering af løsning De resterende kapitler hæfter vi solidarisk for. I produktet: Lærke er ansvarlig for grafik Trine er ansvarlig for programmering af webstedet Brian er ansvarlig for databasen samt programmering af CMS 3 Læsevejledning I starten af rapporten vil vi problemformuleringen beskæftige os med valg af udviklingsmode l. Udviklingsmodellen danner grundlag for den videre opbygning af rapporten, der er inddelt efter faserne i denne model: Behovsanalyse og koncept indeholder først nogle organisatoriske overvejelser. Derefter gennemgås kommunikationsanalysen for websted og for CMS. Teorien bag storytelling beskrives, hvorefter vi beskriver idéudviklingsprocessen. Til sidst i denne fase kommer en test af konceptet. Anskuelses- og funktionsmodel begynder med brugerscenarierne, der efterfølges af en analyse af repræsentative informationstunge websteder. Herefter følger en gennemgang af designet og udviklingen af webstedets brugergrænseflade med og uden storytelling. 5

6 Funktionsmodel begynder med informationsstrukturering af websted og CMS. Derefter følger diskussion af CMS og overvejelser vedrørende databasen, samt test af funktionalitet. Fasen afsluttes med en navigationstest. Klargøring af indhold og implementering af løsning indeholder valg af databaseserver og programmeringssprog, diskussion af klient/server og en gennemgang af udvalgte programmer. Efter udviklingsmodellens sidste fase evalueres projektets produkt, metode og forløb. Til slut samler vi i konklusionen op på projektet. 4 Problemstilling 4.1 Baggrund I dette kapitel beskrives baggrunden for projektet idegrundlaget, kunden og storytelling Idegrundlaget Det nuværende websted er bygget op over skolens elevhåndbog og er vanskeligt at opdatere. Derfor er det ikke blevet vedligeholdt, og det indeholder mange forældede informationer. Man er nødt til at beherske html og have et overblik over strukturen på webstedet for at kunne opdatere det. Dokumentstrukturen på det nuværende websted er helt flad og derfor uoverskuelig. Filerne der bruges på webstedet er ikke sorteret i mapper. Derudover besværliggøres navigationen på w ebstedet af at, indholdet ikke er videre logisk struktureret. Navigationen besværliggøres desuden af at menuernes placering er inkonsekvent. 6

7 Figur 1: Forsiden på SOHs gamle websted. Figur 2: En underside på SOHs gamle websted. Vi mener ikke, at det nuværende design er overskueligt for brugeren eller medvirker til at understøtte skolens værdier. Lige som dele af sidens indhold er uaktuelt, bærer designet præg af at være utidssvarende. Det ligger op ad ht ml-editoren FrontPages prædefinerede standarder. Som eksempel kan nævnes knapperne på forsiden. Det nuværende design er lavet i ca , og på det tidspunkt var det meget populært med gif -animationer på websteder. Webstedet har et venstrestillet, tungt, grafisk element, der ingen tydelig funktion har og som er med til at gøre indtryk af at designet er uligevægtigt. Som helhed vurderer vi ikke at designet er gennemtænkt eller konsekvent og vi mener ikke at der er lagt vægt på en indbydende æstetik. 1 Bilag 5, mail fra 7/ , 07:42 7

8 4.1.2 Kunden Kunden, Skanderborg-Odder Handelsskole (SOH) udbyder uddannelserne HG, HH samt efteruddannelser (under KursusCentret). Skolen har ca. 430 fuldtidselever på ungdomsuddannelserne. Fordelingen er ca. 75% på HH og 25% på HG 2. Skolen har nogle indsatsområder: Internationalisering, IT, Erhvervskontakt og Skole- og Studiemiljø og en vision, som lyder: Vi vil aktivt og opsøgende skabe rammerne og indholdet for, at områdets unge og voksne kan kvalificere sig til at blive kompetente, selvstændige samfundsborger e klædt på til erhvervslivet nationalt og internationalt. 3 Under udviklingen af webstedet har vi været i løbende kontakt med uddannelsesleder for HH - uddannelserne, Hans Hansen omkring strukturering af webstedet og informationer dertil Storytelling Det er blevet in at kunne fortælle historier. Der findes professionelle storytellere, og virksomheder bruger storytelling til at brande sig selv. Folk køber Sonofons produkter, ikke pga. produkterne selv, men pga. den sjove, søde historie om Polle fra Snave. Alt kan sælges, hvis der er en god historie tilknyttet historierne gør folk til drømmere, og i drømmetilstand kan de lokkes til at købe næsten hvad som helst. Hvis de kan lide historien. Grunden til at storytelling er blevet så populært er blandt and et, at vi i den vestlige verden har nået et vist stade af velstand; alle ydre behov såsom føde, sikkerhed og tryghed er mere eller mindre opfyldt; det største behov er efterhånden det indre behov for selvrealisering og personlig udvikling. Ting skal ikke længere kun opfylde fysiologiske behov - de skal give mening. Og den mening kan de få tildelt af en historie. 4 Vi vil gerne se om vi på SOHs websted kan skabe denne mening med tingene ved at anvende storytelling. 2 Bilag 5, mail fra 7/ , 07:42 3 Bilag 2, s. 2 4 Inspiration fra 8

9 4.2 Problemformulering Vores kunde, SOH ønsker et nyt websted, der formidler en stor mængde information om skolen og dens uddannelser. Kunden ønsker informationerne præsenteret sagligt og ikke i forbindelse med markedsføring. Vi vil undersøge, hvordan man kan strukturere og præsentere mange informat ioner på en overskuelig og lettilgængelig måde ved hjælp af en brugergrænseflade med tilhørende database og CMS. Vi vil fremlægge den påstand, at flertallet af danske informationstunge websteder - herunder bl.a. kommunale websteder og andre handelsskolers websteder - kun præsenterer informationer, som kunne være hentet direkte fra trykt materiale, og som ikke er tilpasset Internet -mediet. Det er ikke vores indtryk at webstederne forsøger at give brugerne en oplevelse ud over faktuelle informationer. Vi vil som en del af projektet inddrage eksempler på repræsentative informationstunge websteder og vurdere disse i forhold til forskellige parametre. Vi vil undersøge, om man på SOHs websted, udover at præsentere informationerne sagligt og på en brugervenlig måde, kan gøre noget for at give brugerne en oplevelse udover det forventede. Formålet med dette er at fastholde brugerne længere tid på webstedet og dermed deres opmærksomhed omkring indholdet. Virkemidlerne vi vil undersøge i den forbindelse er storytelli ng og øget interaktion mellem bruger og websted. Vi vil anskueliggøre brugerens interaktion med webstedet under indflydelse af de forskellige føromtalte virkemidler ved hjælp af scenarier. Dette har til formål at danne grundlag til vurdering af, hvorvidt virkemidlerne har en positiv betydning for brugerens oplevelse af webstedet. Vi vil derefter udarbejde nogle forslag til hvordan virkemidlerne kunne implementeres samt udføre test af forslagene på repræsentanter for den primære målgruppe. Vi vil desuden teste webstedets tilgængelighed ved hjælp af brugervenlighedstest på repræsentanter for den primære målgruppe. Vores opgave kan opsummeres som følger: - At vurdere eksisterende informationstunge websteder 9

10 - At undersøge hvordan man kan strukturere indholdet på webstedet, så informationer bliver præsenteret på en overskuelig måde. - At undersøge hvorvidt diverse virkemidler kan medvirke til at fastholde brugernes interesse for webstedet - At diskutere CMSets rolle i forbindelse med strukturering og vedligeholdelse af information. - At udvikle brugergrænseflade og CMS til webstedet, samt en designmanual, der gør rede for de for kunden nødvendige oplysninger mht. vedligeholdelse af designet. 4.3 Afgrænsning Kunden har fra begyndelsen opstillet nogle kriterier for indhold, struktur og design for webstedet. Disse kriterier vil være medbestemmende for hvor frit vi kan udforme webstedet. Struktur og indhold er stort set fastlagt på forhånd. Dette kan betyde at nogle af resultaterne af vores foranalyser ikke vil kunne realiseres i implementeringen af slutproduktet. Vi ser det stadig som værende vigtigt at få klarlagt disse forhold. Vores produkt kommer ikke til at omfatte brugermanual, da vi har valgt at prioritere implementeringen af webstedet og de forudgående analyser og undersøgelser højst. Vi laver ikke markedsføring og markedsundersøgelser i forbindelse med udformning af websted og rapport, da kunden ikke ser webstedet som værende kommercielt og ikke mener at det skal bruges til at rekruttere nye elever til skolen. 10

11 5 Metodevalg: Visioniks fasemodel Vi valgte i dette projekt at anvende Visioniks udviklingsmetode, der også kaldes fasemodellen. Fasemodellen blev udviklet i udviklingsvirksomheden Visionik i årene og er en metode, der ikke er statisk, men skal tilpasses til den enkelte udviklingsopgave. Vi vil først kort gennemgå metoden, som den så ud hos Visionik i 1999, og som den er beskrevet af Lene Nielsen 5. Derefter vil vi begrunde, hvorfor vi valgte netop fasemodellen som udgangspunkt og til sidst beskrive, hvordan vi anvendte modellen i projektet. 5.1 Beskrivelse af Visioniks fasemodel Fasemodellen bestod i 1999 af 5 faser. Illustrationen herunder viser faserne og sammenhængen derimellem. [kilde: De enkelte faser er beskrevet på

12 Efterfølgende skema viser nogle af de aktiviteter, der tilhører den pågældende fase: [kilde til skemaets indhold: se faserne fodnote 5] 5.2 Hvorfor valgte vi Visioniks fasemodel? Fasemodellen er som tidligere nævnt udviklet i virksomheden Visionik til brug i udviklingen af multimedier 6. Det, der kendetegner Visioniks udviklingsmetode er scenariet, som ses i fase 2, anskuelsesmodel. Lene Nielsen fra Visionik definerer et scenarium som...en fiktiv beretning om 6 Visionik, s. 7 12

13 en person, der bruger programmet eller siten i en helt specifik situation. 7. Scenariet hjælper udviklerne til at tage udgangspunkt i brugernes behov, da man bedre kan sætte sig i brugernes st ed ved hjælp af en dramatisering af anvendelses -situationen. Ud fra disse karakteristika, valgte vi Visioniks fasemodel som udviklingsmodel for vores multimedie-projekt. I forbindelse med at gøre webstedets indhold til mere end blot hårde facts, ville vi gerne kunne anskueliggøre for os selv, hvordan de forskellige virkemidler, ville have indflydelse på brugersituationen. Dette kunne vi gøre med scenariet. Desuden giver scenariet som ovenfor beskrevet en god føling med, hvad målgruppen har af forventninger og ønsker til webstedet, og det bliver derigennem nemmere at udvikle et websted, som målgruppen reelt ville kunne anvende. I fasemodellen er der efter hver fase en brugertest af fasens resultater, og disse tests vil kunne indikere eventuelle fejl, vi har begået i den pågældende fase, og derved får vi mulighed for at rette op på disse fejl undervejs i projektet i stedet for først at opdage dem til slut, når det er for sent at rette eventuelle graverende fejl. 5.3 Hvordan vi anvendte Visioniks fasemodel I fase 1 anvendte vi som udviklingsværktøj i forbindelse med kommunikationsplanlægningen spørgsmålene fra tjeklisten til programforslaget (titlen på fase 1 i en ældre version af fasemodellen) 8 suppleret med de i tjeklisten ikke allerede besvarede spørgsmål fra Jan Krag Jacobsens kommunikationsplanlægning 25 spørgsmål I fase 2 udviklede vi webstedets design ud fra resultaterne af kommunikationsanalysen i fase 1 samt ved hjælp af forskellige skitseringsfaser. I fase 3 fastlagde vi webstedets navigation og programstrukturen bag webstedet. I fase 4 implementerede vi den færdige løsning og i fase 5, som først indtræffer efter aflevering af denne rapport, vil vi installere produktet på kundens server klar til ibrugtagning Visionik, s Jacobsen Bilag 24 13

14 Herunder følger et skema, der viser de aktiviteter vi valgte at have i de pågældende faser. Det bør nævnes, at virkeligheden ikke er så skematisk som vist - de forskellige faser tidsmæssigt og opgavemæssigt kan overlappe hinanden; hver fase er ikke nødvendigvis helt afsluttet inden den næste fase går i gang. 14

15 6 Behovsanalyse og koncept I denne fase indgår kommunikationsanalysen for webstedet og CMSet, en beskrivelse af teorien bag Storytelling, og vores idéudviklingsproces. Fasen afsluttes med en test af konceptet i form af en brugerundersøgelse. 6.1 Organisation I begyndelsen af projektet gjorde vi os nogle organisationsmæssige overvejelser om, hvordan projektet skulle forløbe. Vi udformede en samarbejdskontrakt 11, der fastlagde nogle generelle retningslinier for gruppens projektarbejde; mødetider, fravær og lignende. Derefter gjorde vi os nogle overvejelser omkring projektets grundelementer, som de er beskrevet hos Mikkelsen og Riis 12. De beskriver Projektopgaven (behov, formål, mål og produkter etc.) Omgivelser (fysisk miljø, teknologisk udvikling etc.) Ressourcer (viden, kunnen, personer, materiel etc.) Interessenter (hvem har hvilken interesse i projektet, og hvilken betydning har de for projektet?) Projektledelse (risikoanalyse, styring) Vi gjorde mest ud af arbejdet med interessentanalysen og risikoanalysen, da vores erfaring fra tidligere projekter viser, at ved hjælp af disse analyser bliver projektdeltagerne opmærksomme på, hvilke farer, der er i projektet. Interessentanalysen viser for eksempel hvilke af interessenterne, vi skal være opm ærksomme på at holde os på god fod med, fordi de, hvis de ønskede det, ville kunne gøre projektet svært at gennemføre for os. Risikoanalysen skaber opmærksomhed omkring andre faktorer, der kan gå galt under projektet, for eksempel nedbrud af computere. Se bilag 8 for vores arbejde med disse. Vi lavede også en tidsplan, for hvordan tiden på projektet skulle struktureres. Denne tidsplan ses på bilag Bilag 1 12 Mikkelsen

16 6.2 Kommunikationsanalyse Formålet med kommunikationsanalysen er at få planlagt kommunikationen for henholdsvis webstedet og CMSet. Analysen kortlægger hvem, der er webstedets målgruppe, bestemmer formålet med og budskabet for webstedet, samt vurderer i hvilke situationer, webstedet vil finde sin anvendelse. Kommunikationsanalysen er sammen med kundedialog og dialog med slutbrugerne med til at fastlægge, hvad produktet skal indeholde, og danner grundlag for kravspecifikationen Analyse for webstedet Inden det første kundemøde havde kunden gjort sig overvejelser om, hvad webstedet skulle anvendes til; nemlig søgning af information om skolen og dens uddannelser. Kunden forestillede sig, at de, der primært ville søge disse informationer, var unge, potentielt kommende elever på SOH. Sekundært ville det være de unges forældre, der typisk fungerer som rådgivere for de u nge i studievalget. Under kundemødet diskuterede vi dette udspil og fandt sammen frem til en efter vores vurdering bedre løsning. Denne løsning beskrives i de følgende kapitler. Se bilag 3 for kontaktpersonens svar på nogle spørgsmål, vi havde bedt ham overveje inden mødet. Se bilag 4 for referat af kundebesøget. Kunden ville have, at indholdet på webstedet skulle være det samme, som SOH hvert år trykker i en folder, Elevhåndbogen, som uddeles til de studerende på SOH. Denne elevhåndbog indeholder netop oplysninger om skolen og dens uddannelser, og skønt den deles ud til unge, der allerede er elever på skolen, vil de fleste af informationerne i håndbogen have lige så stor relevans for unge, der endnu ikke er elever på skolen. Formål set fra brugerens side Til at starte med mente kunden som ovenfor nævnt, at formålet med webstedet var at give de unge informationer, der kan hjælpe dem til at vælge ungdomsuddannelse. Da vi talte med kunden til mødet, mente denne dog ikke, at webstedets primære formål v ar rekruttering af nye elever. Det var i 13 Bilag 6 16

17 stedet at give saglig information om skolen og dens uddannelser til unge, der allerede havde valgt et studie på SOH, men inden studiestart ønskede at orientere sig nærmere om studiet og skolen. 14 Dette skyldtes, at kunden mente, at det ville være stort set umuligt at rekruttere via webstedet, da kunden havde erfaring med, at personlig kontakt til de unge var den bedste rekrutteringsmetode. Altså virker en brochure eller lignende ikke alene; repræsentanter for SOH er nødt til at tage ud på folkeskoler og andre steder med potentielt kommende elever for at tage personlig kontakt til de unge. Derudover er der mulighed for, at de unge kan komme på besøg på SOH et par dage for at se, hvordan det er at gå på en handelsskole. Alt sammen noget, der kræver personlig kontakt til de unge. Vi forstod kundens argument, men mente dog stadig, at webstedet kunne anvendes som en del af rekrutteringen, men vi aftalte med kunden, at dette ikke skulle være det primære formål med webstedet. Dermed blev effekten set fra brugerens side, at brugeren, når denne har besluttet sig for en uddannelse på SOH, kan gå ind på webstedet og finde saglige og praktiske informationer om skolen og studiet. Disse informationer skal give de kommende elever en større viden om den uddannelse, de har valgt, og formålet hermed er at gøre de kommende elever mere forberedt på studiestarten på deres ungdomsuddannelse. Formålet set fra afsenderens side Til mødet sagde kunden ikke noget om, hvad baggrunden for ønsket om et nyt websted var, udover at det eksisterende websted for skolen var forældet. Ud fra den situation, som webstedet skal anvendes i, altså nærmere orientering om skolen og uddannelserne efter studievalget er foretaget, vælger vi at vurdere, at formålet med webstedet set fra kundens side vil være, at præsentere skolen på en god og saglig måde på Internettet. Formålet vil også være, at der i månederne op til studiestart (dvs. forårs- og sommermånederne) bliver mindre pres på studievejledningen, da målgruppen nu kan søge svar på mange af deres spørgsmål på webstedet. Studievejlederen kan endvidere henvise de spørgelystne til webstedet for yderligere informationer. 14 Bilag 4, 3. spørgsmål 17

18 Kunden fortalte til mødet, at de på skolen stadig ville blive ved med at trykke elevhåndbogen, skønt dens indhold også ville findes på webstedet, og vi fik til mødet generelt det indtryk, at skolen i mange tilfælde foretrak tryksager frem for elektroniske meddelelser til eleverne. Blandt andet diskuterede vi med kunden, at skolen nu kun meddeler om aflyste timer på en fysisk opslagstavle på skolen, hvilket kræver, at eleverne kommer ud på skolen for at finde ud af, om deres timer er aflyst. Vi foreslog kunden at lave et online meddelelsessystem til dette formål, men kunden afslog og sagde, at papir systemet fungerede optimalt, hvilket vi ikke kunne forstå. Ser man lidt ud i fremtiden, vil skolen sandsynligvis mere og mere gå over til elektroniske systemer i stedet for papirsystemer, og da vil webstedet kunne overflødiggøre tryk af en fysisk elevhåndbog, som eleverne alligevel ofte vil have forlagt, når de en dag skal slå noget op i den. Desuden vil det være lettere at holde informationerne på webstedet opdateret end med den fysiske elevhåndbog, da man kan opdatere webstedet, når det er aktuelt, og ikke kun en gang om året, når det næste års elevhåndbog skal trykkes. Dette er en fordel for skolen, da man altid vil kunne henvise til webstedet, for her findes ingen forældet information. Dette kræver selvfølgelig, at kunden tager sig tid til at opdatere informationerne, når dette er nødvendigt. Altså er formålet først og fremmest, at skabe et godt, sagligt billede af skolen udadtil, et websted, hvor brugeren kan søge mange informationer om skolen, hvilket gerne skulle føre til mindre pres på skolens studievejledning. På længere sigt vil kunden også kunne spare udgifterne til tryk af elevhåndbogen, hvis de går over til kun at have den elektroniske version på Internettet. Den elektroniske version er yderligere lettere at opdatere end den trykte. Målgruppe Vores udgangspunkt var, at målgruppen var kommende elever på SOH. I løbet af mødet med kunden fik vi diskuteret os frem til, at brugerne af webstedet i stedet primært ville være de unges forældre og sekundært de unge selv. Dette var ud fra betragtningen om, at de unge, der for eksempel stadig går i folkeskolens afgangsklasser, har haft et ca. 10-årigt forløb, der ganske betryggende for den unge har været mere eller mindre fastlagt fra start til slut. Nu skal de unge foretage det første egentlige valg, der kommer til at påvirke deres fremtid, og dette kan godt virke skræmmende på nogle unge. Andre unge tænker ikke så meget over valget af ungdomsuddannelse. Fælles for disse er dog, at de oftest ikke har erfaring med at tage så store valg i livet, og derfor søger de rådgivning hos nogle, der kan hjælpe dem med at overskue alle mulighederne og alt det praktiske i forbindelse 18

19 med studievalg; nemlig deres forældre. De unge vil ud fra ovenstående ikke selv have overblik nok over den situation, de befinder sig i, til at søge informationer selv (de er også vant til, at de fleste informationer i folkeskolen bliver serveret for dem). Derfor må deres nærmeste rådgivere, forældrene, træde til. Derudover vil forældrene måske være lidt pylrede omkring det, at deres barn er blevet så stort, at det skal til at gå ud af folkeskolen forældrene er heller ikke vant til, at deres barn skal til at foretage vigtige valg selv, og for at finde ud af om barnet er i trygge hænder på det ny studie, vil forældrene søge informatione r, der kan berolige dem selv i den retning - for eksempel informationer om studiemiljø og eventuelle kontaktpersoner på skolen. Den egentlige primære målgruppe for SOH vil være de kommende elever på skolen, men den primære målgruppe for kommunikationsinds atsen 15 vil være de kommende elevers forældre. Vi vil mest beskæftige os med den primære målgruppe for kommunikationsindsatsen, forældrene, da det sandsynligvis ofte vil være dem, der vil anvende webstedet, og derfor vil vi fremover referere til denne målgruppe som den primære målgruppe. De steder, hvor vi har brug for at referere til den egentlige primære målgruppe de kommende elever vil de blive benævnt således ( den egentlige primære målgruppe ). Med i den primære målgruppe sammen med forældrene kan også tages fx. studievejlederne fra de kommende elevers nuværende skoler folkeskoler, efterskoler mv., da de også har en rådgivende funktion over for eleverne. Disse er dog ikke så vigtige rådgivere som forældrene. Den primære målgruppe er i alderen 35 til 55 år og har bopæl i Skanderborg, Odder, Hørning og Ry kommuner. Brugerniveauet mht. Internet spænder vidt fra nybegynderstadiet til superbrugerstadiet. Hvordan er emnet tidligere beskrevet? Som tidligere nævnt er emnet (information om SOH og dens udd annelser) beskrevet i den elevhåndbog, som nuværende elever får udleveret ved start på et nyt skoleår. Denne har de kommende elever og deres forældre dog sjældent adgang til. Derudover trykker skolen brochurer om uddannelserne, og der er personlig kontakt mellem repræsentanter for SOH (for eksempel 15 Andersen 2000 s

20 studievejlederne) og de kommende elever og deres forældre. Skolen har også et eksisterende websted, som er uoverskueligt opbygget og vanskeliggør informationssøgning. Det ny websted skulle gerne give svar på stort set alle de spørgsmål, som alle disse andre medier nu kan give svar på. Budskab Ud fra formåls- og målgruppeanalysen ovenfor, kom vi frem til budskabet for webstedet: SOHs websted giver vha. saglig information indblik i og overblik over skolen og dens uddannelser. Konklusion på analyse og beskrivelse af koncept for webstedet Formålet med webstedet er for målgruppen, at give kommende elever større viden om den uddannelse, de har valgt, og at gøre dem mere forberedt på studiestarten på deres ungdomsuddannelse. Formålet med webstedet er for kunden at skabe et godt, sagligt billede af skolen udadtil og ved hjælp af de mange informationer på webstedet mindske presset på studievejledningen. I fremtiden vil det også være muligt at spare udgifterne til print af den fysiske elevhåndbog. Webstedet kan opdateres oftere end den trykte elevhåndbog. Vi kom frem til, at forældrene i kraft af deres rolle som primære rådgivere for de unge, er den primære målgruppe for kommunikationsindsatsen (herefter benævnt primær målgruppe), og de kommende elever er den egentlige primære målgruppe. Webstedet skal finde sin anvendelse primært i månederne op til studiestart og i forbindelse med forberedelser til studiestart. Budskabet er: SOHs websted giver vha. saglig information indblik i og overblik over skolen og dens uddannelser. 20

21 Konceptet kan beskrives som: At give saglig information om skolen og dens uddannelser til kommende elever på SOH; dette gøres igennem de kommende elevers forældre Kommunikationsanalyse for CMS Kunden skal som nævnt i kommunikationsanalysen for webstedet, kunne opdatere webstedet i henhold til Elevhåndbogen 16. Derfor skal der udvikles et CMS, som kan hjælpe webmasteren med at strukturere og opdatere indholdet på webstedet. Til det første kundemøde 17 menupunkter til webstedet samt vise nyheder på forsiden. fandt vi frem til, at kunden skulle kunne oprette nye sider og Formål med CMS Som nævnt idegrundlaget, er det nuværende websted for SOH vanskeligt at opdatere. Formålet med et CMS er, at det skal gøre opdateringen af webstedet nemt for kunden. Kunden skal have mulighed for at: - strukturere indholdet på webstedet (vedrører informationsarkitekturen og navigationsarkitekturen) - producere og publicere indhold på webstedet - redigere eller slette indhold på webstedet Brugeren af CMSet skal have disse muligheder, selvom vedkommende ikke har nogle tekniske forkundskaber. Målgruppebeskrivelse En person, som kan sørge for at webstedet holdes opdateret, kaldes en webmaster. Denne rolle kan varetages af flere personer. Webmasteren for SOH vil være en ansat fra SOH, en lærer eller en fra administrationen eller ledelsen. Vi fik til første kundemøde at vide, at det ville være vores 16 Bilag 2 17 Bilag 4 21