1. kvartal Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for klima- og kalendervariation.

Transkript

1 1. kvartal 2012 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for klima- og kalendervariation Procent 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt. 1. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt. 1. Kvt. Glidende gennemsnit Kvartalsvækst Også fald i elforbruget i 1. kvartal Udviklingen i elforbrugspanelet viser et fortsat fald i elforbruget. Korrigeret for klima- og kalender-forhold er der samlet set et fald på 1,9 pct. i 1. kvartal 2012 i forhold til samme kvartal året før. I faktiske, ikke-korrigerede tal, er faldet 2,4 pct. At de korrigerede tal viser et mindre fald end de faktiske tal skyldes primært, at det har været varmere i 1. kvartal 2012 end i 1. kvartal 2011, samt at 2012 er skudår, hvilket har givet en ekstra hverdag. Efter korrektion er det industrien, som viser det største fald i forbruget på 3,5 pct. Handel/service har et fald på 1,7 pct. For kategorien boliger er det korrigerede fald i forbruget på 0,9 pct. Det er markant, at boligernes elforbrug i faktiske tal er faldet 3,5 pct. men på grund af meget varmere vejr i første kvartal 2012 i forhold til samme tidspunkt året før ender det korrigerede tal på -0,9 pct. Data fra det systemansvarlige selskab Energinet.dk viser et kvartalsvist faktisk fald på 2,3 pct. i elforbruget fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal

2 Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. Dansk Energi - Net og Energinet.dk finansierer elforbrugspanelerne. 34 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagest i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Panelresultater Udvikling i elforbrugets vækstrater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger Regionale resultater Baggrundsdata Kilder og metode Styregruppen samt deltagende parter Elforbrugspanelerne Side 2 af 10

3 Panelresultater 1 Panelresultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier for de korrigerede vækstprocenter kan ses i figurerne Vækstrater i forbruget af el opdelt på husholdninger og erhverv Procentvis vækst i elforbruget i hovedkategorier fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2012 er vist i tabel 1. Tabel 1. Landsvækstprocenter opdelt på forbrugerkategorier fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal Faktisk Korrigeret Boliger -3,5 % -0,9 % Landbrug -1,3 % -0,3 % Industri -2,7 % -3,5 % Handel/Service -1,4 % -1,7 % I alt -2,4 % -1,9 % I 1. kvartal 2012 var det varmere og mere blæsende end året før. Der var 1 ekstra søn- og helligdag, men 1 lørdag mindre. Med til kalenderforholdene hører også, at 2012 er skudår. Dette betyder, at det faktiske elforbrug skal nedjusteres, da et ekstra dagsforbrug ikke skal tolkes som en ændret forbrugeradfærd. Det varmere vejr betyder, at især boligerne bruger mindre el. Blæsten trækker dog i modsat retning. For industrien er det især antallet af hverdage/weekenddage, der betyder noget for elforbruget, og flere hverdage betyder et højere faktisk elforbrug. Boliger: Det faktiske elforbrug faldt med 3,5 procent, mens det korrigerede fald var 0,9 procent. Klimaet i 1. kvartal 2012 har to modsatrettede effekter på forbruget for boligerne. Det varmere vejr giver et fald i elforbruget, mens mere vind får elforbruget til at stige. Derudover betyder skudåret et højere faktisk elforbrug, da der er en dag ekstra. Alt i alt betyder dette, at det faktiske fald i elforbruget overvurderer den underliggende forbrugeradfærd. Ses der endvidere på de enkelte boligkategorier kommer det største bidrag til fald i elforbruget fra parcelhuse med elvarme. Landbrug: Landbrugets elforbrug korrigeret for kalender- og klimaforhold udviser et relativt lille fald på 0,3 procent. Især landbrug med elvarme og gartnerier bidrager til elforbrugets fald, da disse skal bruge mindre el til opvarmning. Det er især gartnerierne og landbrug med elvarme, der har fald i elforbruget, da der har været et mindre behov for opvarmning set i forhold til året før. Industri: Den korrigerede vækst for industrien viser et fald i industriens elforbrug på 3,5 procent i forhold til 1. kvartal Elforbruget korrigeres nedad, da industriens elforbrug påvirkes mere af skudårets ekstra dag og flere hverdage end af klimaforhold. Det er især nærings- og nydelsesmiddelindustrien, kemisk industri samt jern- og metalstøberier, der bidrager til faldet i industriens elforbrug. Handel/Service: Handels og serviceerhvervene har et faktisk fald i elforbruget på 1,4 procent i 1. kvartal 2012 i forhold til 1. kvartal Den korrigerede vækst udviser et fald på 1,7 procent. Den lille forskel mellem de faktiske og korrigerede vækstrater skyldes, at den ekstra dag trækker elforbruget opad, mens færre weekenddage betyder et mindre elforbrug. Faldet i elforbruget skyldes primært fald i elforbruget i bank og forsikringsvirksomhed samt forretningsservice. Elforbrugspanelerne Side 3 af 10

4 Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit vises de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage- og kalendervariationer. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN 2005JAN 2006JAN 2007JAN 2008JAN 2009JAN 2010JAN 2011JAN 2012JAN 2013JAN Elforbrugspanelerne Side 4 af 10

5 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale el-produktion i Danmark ekskl. transmissionstab samt justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 2: Vækstrater for panel- og systemdata fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal Hele landet Vestdanmark Østdanmark Elforbrugspanelet -2,4 % -2,0 % -3,0 % Systemdata -2,3 % -1,6 % -3,3 % Vækstraterne fra systemdata udviser de sande vækstrater i det danske elforbrug, mens vækstraterne fra elforbrugspanelerne er estimater på baggrund af en stikprøve. Estimatoren er konsistent, så sandsynligheden for præcise estimater øges i takt med stikprøvens størrelse. I den henseende må forventes en vis usikkerhed, jf. dog tabel På trods af denne usikkerhed er der stor overensstemmelse imellem vækstraterne udregnet ved elforbrugspanelerne og systemdata. På landsplan er estimatet næsten helt præcist, idet afvigelsen imellem vækstraterne er på blot -0,1 pct. Regionalt er afvigelserne en smule større, da stikprøven er mindre, og usikkerhedsbåndet øges til 0,4 pct. numerisk. Udover statistisk usikkerhed er der forskellige årsager til, at system- og estimaterne fra paneldata afviger. I systemdata er indeholdt et lokalt nettab, men dette nettab behøver ikke nødvendigvis aftage proportionalt med energiforbruget. Paneldata er repræsenteret af et fast antal målere, så eventuelle påvirkninger qua nyetableringer eller nedlæggelser vil ikke blive registreret. Elforbrugspanelerne Side 5 af 10

6 Årsresultater 4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 3: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal Faktisk Korrigeret Boliger -2,3 % 0,0 % Landbrug -1,4 % -0,2 % Industri -2,6 % -3,7 % Handel/Service -1,3 % -1,6 % I alt -2,0 % -1,7 % Tabel 4: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal Faktisk Korrigeret Boliger -4,9 % -2,0 % Landbrug -0,8 % -0,7 % Industri -2,9 % -3,0 % Handel/Service -1,6 % -1,9 % I alt -3,0 % -2,1 % Som det fremgår af tabel 3 og 4 har Østdanmark en procentpoints større fald i elforbruget end Vestdanmark. Dette skyldes primært en forskel i boligernes elforbrug i Øst- og Vestdanmark. Forskellen skal dog ses i sammenhæng med en større statistisk usikkerhed på boligerne i Østdanmark end i Vestdanmark, da stikprøvestørrelsen i Østdanmark er mindre end i Vestdanmark (se tabel 11 og 12). Landbrug, industri og handels- og serviceerhvervene udviser alle en faldende tendens i det faktiske elforbrug i både Øst- og Vestdanmark. Korrektionerne i landbrug og industri er dog større i Vestdanmark, end de er i Østdanmark. I landbruget skyldes dette primært, at Vestdanmark primært korrigeres for varme, mens Østdanmark korrigeres for både varme og antal dage, hvilket korrigerer modsatrettet. Samlet set er forbrugeradfærden i både Øst- og Vestdanmark i landbruget, at der forbruges lidt mindre el i 1. kvartal 2012 set i forhold til 1. kvartal For industrien er antal dage langt mere betydningsfulde i Vestdanmark end i Østdanmark, hvilket spiller en rolle i forbindelse med et skudår. Dette er de primære forklaringer på, hvorfor der er forskel i korrektionen mellem industri og landbrug i Øst- og Vestdanmark. Elforbrugspanelerne Side 6 af 10

7 Årsresultater 5 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel antallet af gyldige målesteder, tabel 13 viser fordelingen af hverdage, tabel 14 viser fordelingen af industriens produktionsindeks, og tabel viser klimatallene. Tabel 10: Antallet af målere på landsplan. Kategori Januar Februar Marts Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 11: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Januar Februar Marts Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 12: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Januar Februar Marts Boliger Landbrug Industri Handel og Service Total Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Elforbrugspanelerne Side 7 af 10

8 Årsresultater Tabel 13: Fordeling af hverdage og weekenddage/helligdage. Hver/lør/søn Hver/lør/søn Januar 21/4/6 22/4/5 Februar 20/4/4 21/4/4 Marts 23/4/4 22/5/4 1. kvartal 64/12/14 65/13/13 Tabel 14: Industriens produktionsindeks. Ej sæsonkorrigeret. Januar 89,5 91,1 Februar 85,0 90,6 Marts 100,5 98,1 1. kvartal gennemsnit 91,7 93,3 Tabel 15: Antal varmesæsongraddage for 1. kvartal. Januar Februar Marts kvartal Tabel 16: Antal graddage udenfor varmesæson for 1. kvartal. Januar 0 0 Februar 0 0 Marts kvartal 0 0 Tabel 17: Vindens energiindhold for 1. kvartal. Januar 83,7 138,4 Februar 146,3 113,6 Marts ,7 1. kvartal ,7 Elforbrugspanelerne Side 8 af 10

9 Kilder og metode 6 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt, vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning, om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere indenfor en kategori er relativt større eller mindre i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: På boligområdet er et målested en radial, mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme målesteder. Ændringer i panelets sammensætning sker kun, når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed, og der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Korrektionsmetode: Væksten i elforbruget korrigeres for variationer i vindens energiindhold, graddage og køledage samt kalendervariationer. Korrektionsfaktorerne er tilpasset de enkelte forbrugerkategorier. Der benyttes solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson. Data er oplyst af Teknologisk Institut. For nærmere redegørelse af korrektionsmetoden henvises til: Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne, Christoffer Rasch, maj Notatet forefindes på Produktionsindeks for industrien: Mængdeindeks for industriens omsætning offentliggjort af Danmarks Statistik er fra 1. januar 2003 erstattet af et produktionsindeks for industrien. Det nye indeks har 2005 som basisår. I denne rapport er det nye indeks benyttet og vist ikke-sæsonkorrigeret for industrien ekskl. skibsværfter. Elforbrugspanelerne Side 9 af 10

10 Styregruppen og deltagende parter 7 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, Dansk Energi - Net tl@odenseenergi.dk (Energi Fyn) Christoffer Nicolaj Rasch, Energinet.dk chr@energinet.dk Henrik Hornum, Dansk Energi hho@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via rettes til medlemmerne af styregruppen. Deltagende netvirksomheder Brabrand Net A/S DONG Energy A/S ELRO Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Hobro Net A/S EnergiMidt Net A/S Energi Randers Net A/S Frederiksberg Elnet A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S GEV NET A/S HEF Net A/S Helsingør Elforsyning Net Ikast Værkerne Net A/S LEF Net A/S MES NET A/S NOE - Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nord Energi Net A/S NRGI Net A/S Nyfors A/S RAH Net a/s Ringkøbing Forsyning Elnet A/S SEAS-NVE A.m.b.A. SEF Net A/S - c/o Sydfyns Elforsyning Ringkøbing-Skjern Elnet A/S Struer Forsyning Elnet A/S Syd Energi Net A/S Thy-Mors Energi ElNet A/S TRE-FOR El-Net Vestforsyning Net A/S Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS Net A/S Østjysk Energi Net A/S Elforbrugspanelerne Side 10 af 10