Titel: Elementbyggeri ved Fjorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Elementbyggeri ved Fjorden"

Transkript

1

2

3 Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 6. semester, 2. februar maj 2006 Projektgruppe: C123 Deltagere: Casper Holmgaard Jensen Anders Trondal Svendsen Jakob Hausgaard Lyngs Søren Haxen Østergaard Vejledere: Christian Frier Willy Olsen Benjaminn Nordahl Nielsen Robert Stevens Peres Akrawi Kenneth Simonsen Synopsis Med udgangspunkt i et kontorbyggeri under opførelse, er der i denne rapport udarbejdet en række løsningsforslag til bygge- og anlægskonstruktioner. Der er for disse foretaget kalkulationer af tids-, mand- og ressourceforbruget. Der er detailprojekteret en byggegrube, udført med fri spunsvæg. I kælderkonstruktionen er der detailprojekteret et efterspændt, in-situ støbt kældergulv. Funderingsmetoden for konstruktionen er beskrevet. Kontorbygningens stabiliserende skivesystem er skitseprojekteret, hvorefter en væg, der omslutter en stabiliserende trappeskakt, er detailprojekteret. Der er udført en brandsektionering af en etage, og bæreevnen af ovenfornævnte væg er eftervist for brandlast. Der er udarbejdet løsningsforslag til byggepladsindretning. Der er opstillet en tids- og bemandingsplan for råhusarbejde, og der er udarbejdet en tilbudskalkulation herfor. Likviditeten af entreprisen er undersøgt. Oplagstal: 11 Sideantal hovedrapport: 132 Sideantal bilagsrapport: 297 Vedlagt: Tegningsmappe og cd-rom Afsluttet den: 26. maj 2006 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord FORORD Denne rapport er udarbejdet af gruppe C123 på Bygge- og anlægskonstruktion 6. semester, Aalborg Universitet, i perioden fra d. 1. februar til den 26. maj Det overordnede tema for projektet er Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner. Rapporten omhandler dimensionering af et kontorbyggeri ved Aalborg havnefront. Projektet består af tre fagligheder: Konstruktion, fundering og anlægsteknik, der er vægtet med henholdsvis 40%, 30% og 30%. Projektmaterialet består af en hovedrapport, bilagsrapport, tegningsmappe, en cd-rom samt en hjemmeside. Hovedrapporten indeholder antagelser, forudsætninger, resultater og konklusioner på projektet. Den er opstillet sådan, at den kan læses uafhængigt af bilagsrapporten, der indeholder beregningerne, der ligger til grund for disse konklusioner. Bilagsrapporten kan således ikke læses uafhængigt af hovedrapporten. På den vedlagte cd-rom findes datafiler fra beregninger, sammen med tegningerne i AutoCADformat og PDF-udgaver af hoved- og bilagsrapporten. Detailtegninger er vedlagt i tegningsmappen. Der henvises til tegningerne som tegning Tx, hvor x er tegningens nummer. Kildelisten er placeret bagerst i hovedrapporten. Kildehenvisningerne er foretaget efter Harvardmetoden: [Forfatterefternavn udgivelsesår]. Dansk Standards normer er angivet med nummer og årstal på følgende måde: [norm:udgivelsesår], for eksempel [DS 410:1998]. Ved beregning af priser er der anvendt 2005-nettopriser, idet disse prisbøger var til gruppens rådighed under projektarbejdet. 1

6

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning KMD på Stuhrs Brygge Funktionskrav Bygningerne Behandlede fagområder Konstruktion Fundering Anlægsteknik Hjemmeside Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner Plan Facader Kælder Materialevalg Beton Stål Vurdering og valg Dimensioneringsforudsætninger Fordeling af laster og spændinger Skitseprojektering Detailprojektering Robusthed Forhold der bidrager til robusthed Sikring af robusthed Brandsektionering Trappeskakt Dimensionering i brudgrænsetilstanden Dimensionering for brandlast Samlinger Lodret vægsamling Etagekryds Geotekniske forundersøgelser Lagfølge Strømningsforhold Grundvandsspejl

8 Indholdsfortegnelse Byggegrube Permanente foranstaltninger Nabokonstruktioner Fundering Fundamentsplan Differenssætninger Kælder Skitseprojektering Funktion Grundvandstryk Tætning Nederste kældergulv Opdrift på bygningen Anlægsmetode Detailprojektering af kældergulv Spændarmering Spaltearmering Forskydningsarmering Udstøbning af kælder Byggegrube Strømningsproblemer Udformning af byggegrube Fælles udformning Grundvandssænkning Forslag Forslag Forslag Merudgifter Vurdering og valg Udførelse Byggeplads Udførelsesforløb Materiel Byggepladsindretning Montage af elementer i råhus Metode Mængde-, tids- og prisberegning Jordarbejde Funderingsarbejde Betonarbejde Armeringsarbejde Forskallingsarbejde Mængdeopgørelse Montagetid

9 Indholdsfortegnelse 8.4 Tidsplan Forudsætninger Minimal bemanding Øget bemanding Valg af udførelsesplan Tilbudskalkulation for råhus Likviditetsundersøgelse Kildefortegnelse

10

11 1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge 1 INDLEDNING Dette projekt omhandler en bygning der opføres på Stuhrs Brygge der er markeret på figur 1 og mere detaljeret på figur 2. Området afgrænses af Gasværksvej, Nyhavnsgade og Østre Havnebassin i Aalborg. Dette afsnit er baseret på [Aalborg Kommune 2003] og [Stuhrs Brygge 2006]. Figur 1: Kort over området. Figur 2 s udsnit er markeret.[krak 2006] 7

12 1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge Figur 2: Området behandlet af lokalplan [Aalborg Kommune 2003, p5] På Stuhrs Brygge findes lagerhaller og værftsindustri, der ønskes nedlagt og en tørdok der ønskes bibeholdt. Der er ubenyttede jernbanespor på området, men disse forventes fjernet i takt med, at udviklingen af området finder sted. På vestsiden af Østre Havnebassin har korn- og foderstofvirksomhederne DLG og KFK siloer og på østsiden af området ligger Aalborg Industries. Det er Aalborg Kommunes intention, at der på længere sigt skabes en helhed omkring Aalborg havnefront. Det er ønsket, at havnefronten skal bestå af rekreative områder og boliger, samt en del af det eksisterende erhvervsliv. Ydermere er det planen, at udviklingen af området ved Ø-gadekvarteret skal ske således, at der skabes en sammenhæng mellem midtbyen og det nuværende erhvervsliv. Det ønskes derfor, at området udvikles med kontorer, caféer, hoteller, vidensbaserede erhverv og boliger, hvilket vil skabe den ønskede sammenhæng. 1.1 KMD på Stuhrs Brygge KMD er en IT-virksomhed med ansatte, der har flere afdelinger i Danmark. Alene i Aalborg har KMD tre adresser, og med henblik på at samle disse under et tag, ønsker KMD at opføre et domicil i det nyetablerede område på Stuhrs Brygge. Som udgangspunkt opføres KMDs nye domicil med plads til 960 medarbejdere, og med et samlet etageareal på m 2. Det har dog som udgangspunkt været vigtigt for KMD at sikre mulighederne for yderligere vækst, og der er derfor indgået en aftale med Aalborg Kommune om yderligere at kunne udvide med m 2 i området. 8

13 1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge Domicilet skal ifølge lokalplanen for området opføres som illustreret på figur 3, og skal placeres således, at bygningernes længderetning går på tværs af Limfjorden. Figur 3: Bygningsudformning på delområdet ved Tørdokken. [Aalborg Kommune 2003, p22] Funktionskrav KMD har brug for omgivelser, der sikrer et godt kontormiljø, med mulighed for teamarbejde. Dette betyder, at der er behov for både enkeltkontorer og større fællesområder. Desuden har KMD til opgave at hoste en række offentlige netværk, og har derfor behov for plads til servere. 9

14 1 Indledning Behandlede fagområder Bygningerne KMDs nye domicil afspejler et ønske om et skalmuret og åbent byggeri med store glasfacader. Et vigtigt element i bygningen er den centralt placerede tørdok. Hovedkonceptet, illustreret på figur 4, er to selvstændige bygninger, som er forbundet med to mellembygninger, der fungerer som broer over tørdokken. I dette projekt behandles kun den vestlige bygning, vist til højre på figur 4. Denne bygning er omkring 30 m høj, 140 m lang og 15 m bred. De ydre mål ses i detaljer i afsnit 2.1. Figur 4: KMDs domicil. I dette projekt behandles kun den vestlige bygning, til højre på figuren. [Stuhrs Brygge 2006] 1.2 Behandlede fagområder Dette projekt er baseret på tre fagområder: Konstruktion, fundering og anlægsteknik. For hvert fagområde er udvalgte problemstillinger behandlet nærmere, idet der er lagt vægt på anvendelse af indlærte beregningsmetoder i forbindelse med udbudte kurser i studieforløbet. Samtidig er der lagt vægt på udarbejdelse af overslagsmæssige vurderinger af flere løsninger inden en løsning er valgts. I det følgende beskrives kort de områder, der er behandlet i denne rapport Konstruktion Indenfor fagområdet konstruktion er der foretaget en overordnet vurdering af hvilket materiale og opbygningsmetode, der er mest fordelagtig at anvende til den bærende konstruktion. 10

15 1 Indledning Behandlede fagområder Bygningens stabilitet er skitsemæssigt vurderet for den oprindelige opbygning. Efterfølgende er der foretaget ændringer af opbygningen for at optimere det stabiliserende system, hvorefter stabiliteten af det ændrede system er vurderet detaljeret. I forbindelse med stabilitetsanalysen er robustheden af bygningen eftervist. Samtidig er det sikret, at etagedækkene kan regnes tilstrækkeligt stive til at overføre de vandrette laster bygningen udsættes for. Der er foretaget en dimensionering af udvalgte elementsamlinger ligesom der er foretaget en dimensionering af en efterspændt betonkonstruktion. Desuden er der foretaget en dimensionering af en stabiliserende væg hvor der er taget højde for bæreevnen i tilfælde af brand Fundering Indenfor fagområdet fundering er der foretaget en række forundersøgelser af jordbundsforholdene på Stuhrs Brygge for at bestemme funderingsmetode for byggeriet. Med udgangspunkt i denne undersøgelse er der udarbejdet en fundamentsplan der viser hvor der foretages direkte fundering, og hvor det er nødvendigt at pælefundere. Ved overgangen mellem direkte- og pælefundering er der lavet en beregning af hvilke differenssætninger, der kan forventes, og hvorledes konstruktionen kan udformes for at undgå, at dette skaber problemer. Det er behandlet, hvorledes kælderen kan udformes på baggrund af jordbunds- og strømningsforhold. I forbindelse med udførelsen af byggegruben er der foretaget en nærmere analyse af strømninger i jorden for at synliggøre hvilke problemer dette kan medføre, samt hvilke foranstaltninger der kan modvirke problemerne. Samtidig er det undersøgt hvorledes en grundvandssænkning kan foretages. Derudover er det undersøgt hvordan byggegrubeindfatningen kan udformes. Herunder er der foretaget strømningsberegninger og dimensionering af spunsvægge Anlægsteknik Indenfor fagområdet anlægsteknik er udførelsesomkostningerne af byggeriet undersøgt. Ved skitseprojektering af kælderen og byggegrubeindfatningen er omkostningerne ved udførelse anvendt som kriterium for fordelagtige løsninger. Ved fastsættelse af omkostninger ved byggeriet er V&S nettoprisbøger 2005 anvendt i hele projektet, såfremt andet ikke er angivet. 11

16 1 Indledning Hjemmeside Det er undersøgt hvordan byggegruben kan etableres, samt hvorledes jordarbejdet og opbygningen af et råhus i betonelementer kan foretages. Ydermere er kælderen behandlet med hensyn udstøbning af kældergulv og opbygning af en vandtæt konstruktion. Der er udarbejdet en tidsplan for arbejdet med pæle- og spunsramning, jordarbejdet, støbning af fundament og montering af betonelementerne til råhuset. På baggrund af det beregnede tidsforbrug og udførelsesbeskrivelse er der foretaget en tilbudskalkulation for de behandlede arbejder samt etablering af byggepladsen og opstilling af tårnkran. I forbindelse med tilbudskalkulationen er der foretaget en likviditetsundersøgelse. Der er udarbejdet byggepladsindretninger for to forskellige tidspunkter af byggeforløbet. 1.3 Hjemmeside I forbindelse med projektarbejdet er der udarbejdet en hjemmeside, der kan ses på følgende adresse: Oprettelsen af en hjemmeside har dels haft til formål at dokumentere nogle af de færdigheder, som gruppen har tilegnet sig under et sideløbende IT-kursus, og dels for at optimere arbejdsgangen og kontakten mellem gruppe og vejledere. Hjemmesiden har tre indgange, for at imødekomme tre forskellige brugertyper, jf. figur 5, der viser startsiden. Figur 5: Startside for projektets hjemmeside. For offentligheden er der adgang til en række oplysninger om det eksisterende byggeri samt gruppens tilgang til projektet. Der er oplysninger om projektets faglige indhold, dokumentation og baggrund for tilblivelsen af hjemmesiden samt gruppens blå bog og links til vejledernes respektive elektroniske visitkort. Ydermere er der på hjemmesiden mulighed for at se en 3D-model af bygningens bærende og stabiliserende vægsystemer. 12

17 1 Indledning Hjemmeside For vejledere er der foruden de allerede nævnte oplysninger adgang til arbejdsblade. Når arbejdsblade lægges op på siden sendes en til vejlederen hvori det meddeles, at der er læsestof til næste møde. Vejlederen kan derefter logge ind på hjemmesiden med et kodeord, og får adgang til siden som vist på figur 6. Her er alle arbejdsblade, også tidligere versioner tilgængelige, og vejlederen kan se en læsevejledning samt hvilken dato dokumenterne er lagt frem. Figur 6: Skærmbillede fra vejledernes indgangsside til arbejdsblade For gruppen har hjemmesiden fungeret som et projektweb. En primær funktion har således været en elektronisk kalender, der har været ajourført dagligt med gruppens planlagte aktiviteter, kurser, deadlines og personlige gøremål. Dette har hjulpet med til at give et godt overblik over hvilke ressourcer, der har været til rådighed gennem hele projektperioden. Ydermere har hjemmesiden givet bedre muligheder for hjemmearbejde, gennem hjemmesidens funktion som opretter online adgang til universitetets netværk. Arbejdsblade, mødereferater og andet projektrelevant materiale har været tilgængelige, hvilket har lettet papirarbejdet betydeligt. 13

18

19 2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner 2 HOVEDKONSTRUKTION I dette afsnit gennemgås først bygningens ydre dimensioner. Dernæst gøres nogle overordnede betragtninger vedrørende materialevalg, hvor primært en beton- og stålkonstruktion sammenholdes. Fordele og ulemper for de to typer konstruktioner opstilles, og et endeligt valg træffes herefter. Dimensioneringsforudsætninger gennemgås kort hvorefter det er vist, hvordan laster og spændinger findes først i skitseprojekteringen, og herefter i detailprojekteringen, hvor et udvalgt vægelement undersøges. Robustheden af konstruktionen undersøges, idet normkrav for armering af elementbyggeri opstilles, og det gennemgås hvilke forhold, der kan bidrage til en øget robusthed. Til sidst udføres en brandsektionering af en etage efter gældende regelsæt. 2.1 Bygningens ydre dimensioner Dette afsnit præsenterer opbygningen af KMDs domicil og de forenklinger, der er foretaget i dette projekt. Gennemgangen er opdelt i en beskrivelse af plan-, facade- og kælderopbygning. Dimensionerne for bygningen gennemgås løbende i dette afsnit. Dimensionerne er bestemt ud fra udleverede bygningstegninger fra det virkelige projekt, vedlagt på cd-rom Plan På grund af bygningens kompleksitet og store udstrækning er projektet, som nævnt ovenfor, afgrænset til kun at behandle den vestlige bygning. Det er desuden valgt ikke at medtage gangbroerne i den videre dimensionering, hvorfor dimensioneringsgrundlaget er som illustreret på figur 7, hvor de ydre dimensioner ligeledes fremgår. 15

20 2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner 141,4 14,5 Auditorium 11,9 83,8 25,1 32,5 Ydre dimension Kælder Figur 7: Ydre dimensioner for bygningsdelen behandlet i dette projekt. Alle mål er i m Facader På KMDs domicil er taget bueformet, som illustreret på figur 8. I dette projekt forenkles tagets udformning til et rektangel, ligeledes illustreret på figur 8. Denne forenkling er kun relevant for bestemmelsen af vind- og snelast og er på den sikre side. Oprindeligt tag 3,9 Tag 0,6 9,8 16,3 Auditorium Kælder 83,8 57,6 Figur 8: Facadeteskitse, hvor niveauforskelle fremgår. Alle mål er i m. Ved dimensioneringen af KMDs domicil ses der bort fra den karnap på taget, der er markeret på figur 9. Plantegningen af taget, som det regnes at se ud, er illustreret på figur 10, hvor de ydre dimensioner ligeledes fremgår. 16

21 2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner Karnap Figur 9: Udsnit af bygningen med markering af karnappen på taget.[stuhrs Brygge 2006] 11,3 121,5 8,6 Tag Tagoverbygning 2,2 8,7 3,6 Auditorium Figur 10: Plantegning med afstandsmål for tag. Alle mål i m Kælder Kælderens opbygning er illustreret på figur 11, for de dele af bygningen, hvor der ikke er gennemgående bærende eller stabiliserende vægge. Kælderkonstruktionen regnes at se ud som vist i figur 11, over alt. 17

22 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Overside gulv Kote +2,1 Terræn Kote +2,2 Underside gulv Kote -2,1 14,5 Figur 11: Udsnit af kælderbygningen. Koter i DNN. Resterende mål er i m. 2.2 Materialevalg I dette afsnit overvejes materialevalget for den bærende konstruktion af bygningen. De gængse bygningsmaterialer som beton, stål, træ og murværk betragtes, men anvendelsen af forskellige kompositmaterialer såsom fiberkompositter vurderes også. Materialevalget bygger på følgende krav: statiske krav, som styrke og stivhed af konstruktionen, anlægstekniske krav til hvordan bygningen kan opføres, økonomiske krav, i form af materiale- og udførelsesomkostninger. Træ Det er vurderet, at en bærende konstruktion i træ kræver store dimensioner for at opnå den nødvendige stivhed, da der er tale om en relativ høj bygning på seks etager. Ligeledes kræver træ store vedligeholdelsesomkostninger, da bygningen opføres i et kystområde. Murværk Brug af en bærende konstruktion i murværk vurderes at have store udførelsesomkostninger, og vil samtidig kræve mange ressourcer ved sikring af stabiliteten grundet materialets ringe evne til at optage træk. Stabiliteten kan sikres ved at indlægge armeringsjern hvilket i murværk er anlægsteknisk omkostningsfuld da det oftest skal fræses ind i murværket. Fiberkompositter Fiberkompositter vil ofte have mere brugsspecifikke egenskaber, og benyttes derfor ofte i situationer hvor de gængse materialer har utilstrækkelige egenskaber. Da den aktuelle bygning ikke fordrer specielle krav, som ikke kan opfyldes med traditionelle byggematerialer, er det vurderet, at fiberkompositter bliver for omkostningsfulde, da de specielle egenskaber forøger materialeprisen. 18

23 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Beton Beton betragtes som et isotropt homogent materiale, som ved udstøbning kan formes efter behov. Beton har som murværk en lav trækstyrke, men materialet giver mulighed for indstøbning af armeringsjern af stål til optagelse af trækspændinger. Materialeparametre Beton er karakteriseret ved en relativ stor trykstyrke i forhold til trækstyrke. Betonstyrken varierer alt efter hvilke blandingsforhold der anvendes, hovedsagligt vand/cement-forholdes. Den karakteristiske enaksede tryk- og trækstyrke i beton kan variere mellem henholdsvis 4-60 MPa og 0,6-2,4 MPa, afhængig af blandingsforholdet. Elasticitetsmodulet for beton er ligeledes afhængig af blandingsforholdet. Betonens arbejdskurve er krum, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte et entydigt elasticitetsmodul. Som mål for elasticitetsmodulet kan arbejdskurvens tangenthældning i begyndelsespunktet, E 0k, anvendes, jf. figur 12. E 0k varierer for almindeligt anvendt beton mellem MPa. [DS 411:1999, pp23-24]. σ [Pa] Tangenthældning E 0k Arbejdskurve for beton ε [-] Figur 12: Typisk arbejdskurve for beton i tryk med angivelse af elasticitetsmodul til begyndelsespunkt. Densiteten af beton afhænger af materialesammensætningen og luftindblandingen. Som vejledende kg værdier kan anvendes en densitet af armeret beton på m [Teknisk Ståbi 2003, p66]. Elementsamlinger Ved elementbyggeri fremstilles samlingerne oftest til udelukkende at overføre forskydnings- og normalkræfter. På figur 13 ses en typisk hjørnesamling. For at elementerne kan samles er der indstøbt armeringsbøjler langs elementets kanter. Ved montering af et elementhjørne låses de overlappende armeringsbøjler af et låsejern, som skitseret på figur 13, hvorefter hjørnearmeringen indstøbes i beton. Bøjlearmeringen og låsejernet sikrer, at samlingen kan overføre normal- og forskydningskræfter, men da armeringen ikke er gennemgående, er der ringe momentstivhed i forhold til in situ støbte konstruktioner. Ved udfyldningen med beton vil der opstå et støbeskel i hjørnet, hvilket forringer momentstivheden yderligere. Der regnes derfor ikke med, at den skitserede elementsamling på figur 13 kan overføre moment. 19

24 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Figur 13: Skitse af samling mellem to elementer. Figur 14: Skitse af samling af in situ støbt betonsektion. På figur 14 ses en hjørnesamling i en in situ støbt betonkonstruktion. Her er det muligt at indlægge armeringsjern før udstøbning og hjørnet består derfor af gennemgående armeringsjern, og der undgås støbeskel. Dette betyder, at en in situ støbt konstruktion regnes som momentstiv. Da en elementsamling ikke regnes som momentstiv, mindskes robustheden af konstruktionen, idet en konstruktion, uden ekstra robusthedsforanstaltninger, ved bortfald af et element kan blive statisk underbestemt, og danne en mekanisme. Dette opstår, idet samlingerne betragtes som charnier, som angivet på figur 16 og figur 18. Stabilitet af betonbygning Råhuset kan opføres i betonelementer, som præfabrikeres på en fabrik, så de udgør et samlet statisk system. En bygning opført af betonelementer består af et system af elementer der overfører de vandrette laster ved plade- og skivevirkning. Princippet for lastoverførsel i elementbyggeri af beton er illustreret på figur 15 til figur 20. Etagedækkene og skillevæggene sikrer stabiliteten af bygningen ved at overføre kræfterne fra facaden og ned til fundamentet. På figur 15 ses den vandrette vindlast på bygningsfacaden. Fladelasten påvirker facadeelementerne, som understøttes ved hvert etagedæk. I facadeelementerne forekommer pladevirkning, og etageunderstøtningerne virker som linieunderstøtninger for facadeelementerne. Vindlasten bliver således overført som en linielast på etagedækkene. Det statiske system er optegnet på figur

25 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Facadeelement Fladelast Facadeelementer Etagedæk Fladelast Etagedæk Figur 15: Bygningsfacade udsat for vindlast. Figur 16: Statisk system for bygningsfacade udsat for vindlast. På figur 17 ses linielasten på etagedækkene. Etagedækkene understøttes af en række tværgående vægge, der virker som eftergivelige understøtninger, alt efter væggenes stivhed. Etagedækkene påvirkes til bjælkevirkning, og overfører kræfterne, som punktlaster, til tværvæggene. Det statiske system er vist på figur 18. Tværvægge Etagedæk Linielast Figur 17: Etagedæk udsat for linielast fra facadeelementer. 21

26 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Linielast Etagedæk Tværvægge Figur 18: Statisk system for etagedæk udsat for linielast fra facadeelementer. På figur 19 ses punktlasterne på tværvæggene. Da punktlasterne virker om tværvæggenes stærke akse, regnes punktlasterne overført til fundamentet ved at betragte tværvæggene som udkragede bjælker med indspænding ved fundamentet, vist på det statiske system på figur 20. Punktlast Tværvægge Punktlast Stabiliserende væg Figur 19: Tværvægge udsat for punktlast fra etagedæk. Figur 20: Statisk system for tværvægge udsat for punktlast fra etagedæk. Ofte er det hensigtsmæssigt at undgå gennemgående tværvægge i bygningen, af hensyn til bygningens ruminddeling, da de gennemgående tværvægge begrænser rumstørrelsen, så der ikke skabes store sammenhængende rum, jf. figur

27 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Figur 21: Skitse af ruminddeling ved anvendelse af gennemgående stabiliserende skillevægge. Der er ikke angivet døråbninger. Figur 22: Skitse af forbedret ruminddeling ved anvendelse af stabiliserende kerner. For at undgå gennemgående tværvægge kan eksempelvis elevator- og trappetårne benyttes stabiliserende. Ved at dimensionere samlingerne i elevator- og trappetårne til at kunne overføre forskydningskræfter kan et sådan tårn betragtes som et samlet profil, hvilket giver en væsentlig større stivhed. Ved at koncentrere de stabiliserende vægge omkring elevator- og trappetårne, undgås de gennemgående tværvægge, og ruminddelingen gøres mere fri, jf. figur 22. Vurdering af anvendelse af beton Der er i tabel 1 angivet de væsentligste fordele og ulemper ved anvendelse af betonelementer i byggeriet. 23

28 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Tabel 1: Fordele og ulemper ved anvendelse af beton. Fordele Økonomi: Beton er et billigt materiale i forhold til stål. Montage: Betonelementer er hurtige at montere på konstruktionen og kræver kun forskalling i samlingen. Dette gør at der kan monteres store sektioner ad gangen med minimal forskalling. Kvalitet: Idet betonelementerne er hærdnet under kontrollerede forhold er der en relativ god kvalitetssikring af betonens endelige styrke i forhold til in situ støbt beton. Varmeledning: Beton har en relativ lav varmeledningsevne og ved at sikre en tilstrækkelig dæklagstykkelse er elementerne brandresistente. Ulemper Trækstyrke: Beton har en lav trækstyrke der kan resultere i revnedannelse, og der må derfor indlægges armering. Montage: In situ støbt beton kræver stor mængde forskalling og hærdeperiode, hvilket gør montagetiden lang. Kvalitet: In situ støbt beton er hærdet på pladsen, hvor forholdene varierer, hvorved der kræves en ekstra kontrolindsats for at sikre kvalitet. Stivhed: Beton har et relativt lavt elasticitetsmodul hvilket giver en mindre stivhed end for stål. Ved trækrevner i betonen mindskes stivheden yderligere. Stivheden er større ved in situ støbt beton end ved betonelementbyggeri Robusthed: Grundet elementsamlingernes manglende momentstivhed har et elementbyggeri uden ekstraforanstaltninger ringe robusthed. In situ støbt beton har en lidt større robusthed. Vægt: Betonelementernes tyngde forudsætter, at der er en byggekran tilstede ved montage. Fragt og håndtering: Grundet betons lave trækstyrke skal elementerne ofte armeres for at undgå revnedannelser ved transport. Ruminddeling: Ved tværvægge mindskes mulighederne for ruminddeling. Dette kan afhjælpes ved at anvende elevator- og trappetårne som stabiliserende kerner. Sejhed: Beton er et sprødt materiale. Armeringen gør at betonelementerne bliver mere seje Stål Stål er et isotropt og homogent materiale der er bearbejdeligt i en sådan grad, at det kan udformes alt efter behov. Stålets egenskaber er afhængige af fremstillingsprocessen og stofindhold. Stål er, på grund af gode styrke- og stivhedsegenskaber, velegnet til at udgøre de bærende og stabiliserende elementer i en konstruktion. I det følgende gennemgås stålets karakteristiske materialeparametre. 24

29 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Materialeparametre Idet stål er isotropt, har det, ideelt set, én styrkeparameter, uafhængig af hvilken retning det belastes. Styrkeparameteren for stål er oftest angivet ved f y, flydespændingen, men i visse situationer anvendes f u, brudstyrken. For normalt konstruktionsstål ligger den karakteristiske flydespænding normalt mellem MPa. Stål er et relativt stift materiale, med et elasticitetsmodul, E, på 0, kg MPa. Med en egenvægt på er stål et tungt materiale i forhold til beton, murværk, træ m.m. m Til gengæld er materialeforbruget væsentligt mindre når dette benyttes til en bærende eller stabiliserende konstruktion. Samlinger i stål Samlinger i en stålkonstruktion dimensioneres oftest for moment, normal- og forskydningskræfter. Ved en stålkonstruktion, hvor samlinger udføres ved svejsning og boltning, søges det tilstræbt, at svejsningen foretages før montering. Herved skal kun boltesamlinger udføres under selve opførelsen. Dette kræver mindre tid, præcision og inspektion end svejsning. Derudover vil det, pga. frigang i boltesamlinger og efterspænding af bolte, være lettere at få profilerne samlet, hvis der er en mindre unøjagtighed ved samlingen af profiler. På figur 23 er vist et eksempel på, hvordan to bjælker kan monteres på en søjle, hvor udelukkende boltesamlingen skal udføres in situ. En typisk boltesamling virker ved, at der for enden af et profil påsvejses en plade, der efterfølgende boltes på et andet profil. Det andet profil kan evt. forstærkes med laskeplader for, i samlingen, at opnå den ønskede styrke og stivhed. I samlingen overføres moment og normalkræfter som træk i boltene og kontakttryk mellem stålpladerne. Forskydningskræfterne kan enten overføres i bolte, eller ved en dorn-/friktionssamling, hvor boltene opspændes i en sådan grad, at friktionen mellem stålpladerne overfører forskydningskræfterne. 25

30 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Figur 23: Principskitse af samling mellem tre I-profiler, hvor al svejsning kan foretages inden montering. Skitsen er ikke målfast. Stabilitet af stålkonstruktion Opbygningen af stålkonstruktionen kan udføres som vist på figur 24, hvor et system af bjælker og søjler udgør den stabiliserende og bærende konstruktion. Det ses, at søjler kun føres ved ydervæggene for at give frihed til rumopdelingen. Bjælkerne langs facaden overfører de lodrette laster, samt vindlast på gavl og facade til søjlerne, og der føres bjælker på tværs af bygningen til optagelse af vindlast på facaden. Der kan altså skabes stor frihed til rumopdelingen på hver etage i hele bygningens længde og bredde, hvis vindlasten udelukkende optages som moment i samlingerne. Figur 24: Principskitse der viser de bærende og stabiliserende stålprofiler, henholdsvis søjler og bjælker, i konstruktionen. Skitsen er et udsnit af den samlede konstruktion, afskåret i højre side. For at opnå stiv- og robusthed i en stålkonstruktion tilstræbes det at udføre de fleste samlinger momentstive ved boltning og/eller svejsning. Ved at udføre samlingerne momentstive gøres konstrukti- 26

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse

Råhus. Entreprise 7. Indholdsfortegnelse Entreprise Råhus Denne entreprise dækker over råhuset. I afsnittet er de indledende overvejelser for materialevalg, stabilitet og spændingsbestemmelse beskrevet med henblik på optimering af råhusets udformning.

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Dansk Betondag 2004 Hotel Svendborg, Fyn 23. september 2004 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton Ingeniørdocent, lic. techn. Bjarne Chr. Jensen Niels Bohrs Allé 1 5230

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29]

Tabel A.1: Tidsforbruget for de præfabrikerede betonelementer. [Appendiks anlægsteknik, s.26-29] A. I dette afsnit opstilles de enkelte aktiviteters tidsforbrug. Dette gøres ud fra de i mæ ngdeberegningen fundne mængder. Udførelsestiderne, der benyttes, er fastsat ud fra dataene i kilden [Appendiks

Læs mere

JFJ tonelementbyggeri.

JFJ tonelementbyggeri. Notat Sag Udvikling Konstruktioner Projektnr.. 17681 Projekt BEF-PCSTATIK Dato 2009-03-03 Emne Krav til duktilitet fremtidig praksis for be- Initialer JFJ tonelementbyggeri. Indledning Overordnet set omfatter

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS

ARKITEKTSKOLEN AARHUS ARKITEKTSKOLEN AARHUS HVEM ER JEG Kåre Tinning Tømrer 1988 Uddannet ingeniør i 1992 fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus 23 års erfaring med bærende konstruktioner Sidder nu som afdelingsleder for NIRAS konstruktionsafdelingen

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik

Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik Titelblad Aalborg Universitet Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Institut for bygningsteknik Titel: Kennedy Arkaden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode:

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Titel: Projektering af kontorbygning på Stuhrs Brygge. Synopsis: Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner

Titel: Projektering af kontorbygning på Stuhrs Brygge. Synopsis: Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner 1 Titel: Projektering af kontorbygning på Stuhrs Brygge Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 2. februar - 25. maj 2006 Projektgruppe: C-114 Deltagere: Søren

Læs mere

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A.

A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A.1 A.1 Normgrundlag... A.1 A.2 Styrkeparametre... A.2 A.2.1 Beton... A.2 A.2.2 Stål... A. Indholdsfortegnelse A. BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR KONSTRUKTION... A. A. Normgrundlag... A. A. Styrkeparametre... A. A.. Beton... A. A.. Stål... A. B. SKITSEPROJEKTERING AF BÆRENDE SYSTEM...B. B. Udformning

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet

Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons

K.I.I Forudsætning for kvasistatisk respons Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast K.I Kontrol af forudsætning for kvasistatisk vindlast I det følgende er det eftervist, at forudsætningen, om at regne med kvasistatisk vindlast på bygningen,

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

1 Baggrund. 2 Opsummering MEMO. ARoS Extension SHL. Jens Martin Møller, COWI. Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI

1 Baggrund. 2 Opsummering MEMO. ARoS Extension SHL. Jens Martin Møller, COWI. Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI MEMO TITEL ARoS Extension DATO 26. juni 2015 TIL SHL KOPI Jens Martin Møller, COWI FRA Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI

GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Kollaps af Rødovre Skøjtehal

Kollaps af Rødovre Skøjtehal Notat Kollaps af Rødovre Skøjtehal Indledning Den 14. januar 2009 kollapser gitterspær, betondæk og vægge under montagen på ny skøjtehal i Rødovre, Rødovre Parkvej 425. Nedenstående betragtninger er et

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet

Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet PROGRAM Hvad er Skandinavisk Spændbeton KORT! Hvad er Lodret Efterspænding? Tekniske løsninger Hvor benyttes Lodret Efterspænding? Tietgen Kollegiet Efterspændte dæk Video Tietgen Kollegiet Lidt om A/S

Læs mere

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke

Forspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den

Læs mere

Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn

Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn Kontorhusprojekt ved Esbjerg Havn HOVEDRAPPORT P5-projekt udarbejdet af gruppe B5-1 ved Aalborg Universitet Esbjerg Titelblad Tema: Titel: Gruppe: Hovedvejleder: Fagvejledere: En kompliceret bygnings

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01.

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01. Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland Vejledning T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk i vægge Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato:

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.

Betonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning. Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP,

Schöck Isokorb type Q, QP, Q+Q, QP+QP, Schöck Isokorb type, P, +, P+P, Schöck Isokorb type 10 Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 60 Produktbeskrivelse/bæreevnetabeller og tværsnit type 61 Planvisninger type

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet CQ Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige konstruktions-

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Montage af Ytong Dækelementer

Montage af Ytong Dækelementer Montage af Ytong Dækelementer Generelt Aflæsning af elementer Ytong Dækelementer leveres med lastbil uden kran. Bygherren skal sikre gode tilkørselsforhold på fast vej. Elementerne leveres på paller, der

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling: Rapport 02 Kunde Favrskov Kommune Projektnr. 1023294-001 Projekt Rønbækhallen Dato 2016-11-29 Emne Tagkollaps Initialer PRH Fordeling: 1 Baggrund Natten mellem den 5. og 6. november 2016 er to stålrammer

Læs mere

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik

6. Anlægsteknik. 6.1. Indretning af byggepladsen. 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6. Anlægsteknik 6.1. Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er som følger

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

11 TVANGSDEFORMATIONER 1

11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg

Læs mere