Titel: Elementbyggeri ved Fjorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Elementbyggeri ved Fjorden"

Transkript

1

2

3 Titel: Elementbyggeri ved Fjorden Tema: Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: 6. semester, 2. februar maj 2006 Projektgruppe: C123 Deltagere: Casper Holmgaard Jensen Anders Trondal Svendsen Jakob Hausgaard Lyngs Søren Haxen Østergaard Vejledere: Christian Frier Willy Olsen Benjaminn Nordahl Nielsen Robert Stevens Peres Akrawi Kenneth Simonsen Synopsis Med udgangspunkt i et kontorbyggeri under opførelse, er der i denne rapport udarbejdet en række løsningsforslag til bygge- og anlægskonstruktioner. Der er for disse foretaget kalkulationer af tids-, mand- og ressourceforbruget. Der er detailprojekteret en byggegrube, udført med fri spunsvæg. I kælderkonstruktionen er der detailprojekteret et efterspændt, in-situ støbt kældergulv. Funderingsmetoden for konstruktionen er beskrevet. Kontorbygningens stabiliserende skivesystem er skitseprojekteret, hvorefter en væg, der omslutter en stabiliserende trappeskakt, er detailprojekteret. Der er udført en brandsektionering af en etage, og bæreevnen af ovenfornævnte væg er eftervist for brandlast. Der er udarbejdet løsningsforslag til byggepladsindretning. Der er opstillet en tids- og bemandingsplan for råhusarbejde, og der er udarbejdet en tilbudskalkulation herfor. Likviditeten af entreprisen er undersøgt. Oplagstal: 11 Sideantal hovedrapport: 132 Sideantal bilagsrapport: 297 Vedlagt: Tegningsmappe og cd-rom Afsluttet den: 26. maj 2006 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Forord FORORD Denne rapport er udarbejdet af gruppe C123 på Bygge- og anlægskonstruktion 6. semester, Aalborg Universitet, i perioden fra d. 1. februar til den 26. maj Det overordnede tema for projektet er Projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner. Rapporten omhandler dimensionering af et kontorbyggeri ved Aalborg havnefront. Projektet består af tre fagligheder: Konstruktion, fundering og anlægsteknik, der er vægtet med henholdsvis 40%, 30% og 30%. Projektmaterialet består af en hovedrapport, bilagsrapport, tegningsmappe, en cd-rom samt en hjemmeside. Hovedrapporten indeholder antagelser, forudsætninger, resultater og konklusioner på projektet. Den er opstillet sådan, at den kan læses uafhængigt af bilagsrapporten, der indeholder beregningerne, der ligger til grund for disse konklusioner. Bilagsrapporten kan således ikke læses uafhængigt af hovedrapporten. På den vedlagte cd-rom findes datafiler fra beregninger, sammen med tegningerne i AutoCADformat og PDF-udgaver af hoved- og bilagsrapporten. Detailtegninger er vedlagt i tegningsmappen. Der henvises til tegningerne som tegning Tx, hvor x er tegningens nummer. Kildelisten er placeret bagerst i hovedrapporten. Kildehenvisningerne er foretaget efter Harvardmetoden: [Forfatterefternavn udgivelsesår]. Dansk Standards normer er angivet med nummer og årstal på følgende måde: [norm:udgivelsesår], for eksempel [DS 410:1998]. Ved beregning af priser er der anvendt 2005-nettopriser, idet disse prisbøger var til gruppens rådighed under projektarbejdet. 1

6

7 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning KMD på Stuhrs Brygge Funktionskrav Bygningerne Behandlede fagområder Konstruktion Fundering Anlægsteknik Hjemmeside Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner Plan Facader Kælder Materialevalg Beton Stål Vurdering og valg Dimensioneringsforudsætninger Fordeling af laster og spændinger Skitseprojektering Detailprojektering Robusthed Forhold der bidrager til robusthed Sikring af robusthed Brandsektionering Trappeskakt Dimensionering i brudgrænsetilstanden Dimensionering for brandlast Samlinger Lodret vægsamling Etagekryds Geotekniske forundersøgelser Lagfølge Strømningsforhold Grundvandsspejl

8 Indholdsfortegnelse Byggegrube Permanente foranstaltninger Nabokonstruktioner Fundering Fundamentsplan Differenssætninger Kælder Skitseprojektering Funktion Grundvandstryk Tætning Nederste kældergulv Opdrift på bygningen Anlægsmetode Detailprojektering af kældergulv Spændarmering Spaltearmering Forskydningsarmering Udstøbning af kælder Byggegrube Strømningsproblemer Udformning af byggegrube Fælles udformning Grundvandssænkning Forslag Forslag Forslag Merudgifter Vurdering og valg Udførelse Byggeplads Udførelsesforløb Materiel Byggepladsindretning Montage af elementer i råhus Metode Mængde-, tids- og prisberegning Jordarbejde Funderingsarbejde Betonarbejde Armeringsarbejde Forskallingsarbejde Mængdeopgørelse Montagetid

9 Indholdsfortegnelse 8.4 Tidsplan Forudsætninger Minimal bemanding Øget bemanding Valg af udførelsesplan Tilbudskalkulation for råhus Likviditetsundersøgelse Kildefortegnelse

10

11 1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge 1 INDLEDNING Dette projekt omhandler en bygning der opføres på Stuhrs Brygge der er markeret på figur 1 og mere detaljeret på figur 2. Området afgrænses af Gasværksvej, Nyhavnsgade og Østre Havnebassin i Aalborg. Dette afsnit er baseret på [Aalborg Kommune 2003] og [Stuhrs Brygge 2006]. Figur 1: Kort over området. Figur 2 s udsnit er markeret.[krak 2006] 7

12 1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge Figur 2: Området behandlet af lokalplan [Aalborg Kommune 2003, p5] På Stuhrs Brygge findes lagerhaller og værftsindustri, der ønskes nedlagt og en tørdok der ønskes bibeholdt. Der er ubenyttede jernbanespor på området, men disse forventes fjernet i takt med, at udviklingen af området finder sted. På vestsiden af Østre Havnebassin har korn- og foderstofvirksomhederne DLG og KFK siloer og på østsiden af området ligger Aalborg Industries. Det er Aalborg Kommunes intention, at der på længere sigt skabes en helhed omkring Aalborg havnefront. Det er ønsket, at havnefronten skal bestå af rekreative områder og boliger, samt en del af det eksisterende erhvervsliv. Ydermere er det planen, at udviklingen af området ved Ø-gadekvarteret skal ske således, at der skabes en sammenhæng mellem midtbyen og det nuværende erhvervsliv. Det ønskes derfor, at området udvikles med kontorer, caféer, hoteller, vidensbaserede erhverv og boliger, hvilket vil skabe den ønskede sammenhæng. 1.1 KMD på Stuhrs Brygge KMD er en IT-virksomhed med ansatte, der har flere afdelinger i Danmark. Alene i Aalborg har KMD tre adresser, og med henblik på at samle disse under et tag, ønsker KMD at opføre et domicil i det nyetablerede område på Stuhrs Brygge. Som udgangspunkt opføres KMDs nye domicil med plads til 960 medarbejdere, og med et samlet etageareal på m 2. Det har dog som udgangspunkt været vigtigt for KMD at sikre mulighederne for yderligere vækst, og der er derfor indgået en aftale med Aalborg Kommune om yderligere at kunne udvide med m 2 i området. 8

13 1 Indledning KMD på Stuhrs Brygge Domicilet skal ifølge lokalplanen for området opføres som illustreret på figur 3, og skal placeres således, at bygningernes længderetning går på tværs af Limfjorden. Figur 3: Bygningsudformning på delområdet ved Tørdokken. [Aalborg Kommune 2003, p22] Funktionskrav KMD har brug for omgivelser, der sikrer et godt kontormiljø, med mulighed for teamarbejde. Dette betyder, at der er behov for både enkeltkontorer og større fællesområder. Desuden har KMD til opgave at hoste en række offentlige netværk, og har derfor behov for plads til servere. 9

14 1 Indledning Behandlede fagområder Bygningerne KMDs nye domicil afspejler et ønske om et skalmuret og åbent byggeri med store glasfacader. Et vigtigt element i bygningen er den centralt placerede tørdok. Hovedkonceptet, illustreret på figur 4, er to selvstændige bygninger, som er forbundet med to mellembygninger, der fungerer som broer over tørdokken. I dette projekt behandles kun den vestlige bygning, vist til højre på figur 4. Denne bygning er omkring 30 m høj, 140 m lang og 15 m bred. De ydre mål ses i detaljer i afsnit 2.1. Figur 4: KMDs domicil. I dette projekt behandles kun den vestlige bygning, til højre på figuren. [Stuhrs Brygge 2006] 1.2 Behandlede fagområder Dette projekt er baseret på tre fagområder: Konstruktion, fundering og anlægsteknik. For hvert fagområde er udvalgte problemstillinger behandlet nærmere, idet der er lagt vægt på anvendelse af indlærte beregningsmetoder i forbindelse med udbudte kurser i studieforløbet. Samtidig er der lagt vægt på udarbejdelse af overslagsmæssige vurderinger af flere løsninger inden en løsning er valgts. I det følgende beskrives kort de områder, der er behandlet i denne rapport Konstruktion Indenfor fagområdet konstruktion er der foretaget en overordnet vurdering af hvilket materiale og opbygningsmetode, der er mest fordelagtig at anvende til den bærende konstruktion. 10

15 1 Indledning Behandlede fagområder Bygningens stabilitet er skitsemæssigt vurderet for den oprindelige opbygning. Efterfølgende er der foretaget ændringer af opbygningen for at optimere det stabiliserende system, hvorefter stabiliteten af det ændrede system er vurderet detaljeret. I forbindelse med stabilitetsanalysen er robustheden af bygningen eftervist. Samtidig er det sikret, at etagedækkene kan regnes tilstrækkeligt stive til at overføre de vandrette laster bygningen udsættes for. Der er foretaget en dimensionering af udvalgte elementsamlinger ligesom der er foretaget en dimensionering af en efterspændt betonkonstruktion. Desuden er der foretaget en dimensionering af en stabiliserende væg hvor der er taget højde for bæreevnen i tilfælde af brand Fundering Indenfor fagområdet fundering er der foretaget en række forundersøgelser af jordbundsforholdene på Stuhrs Brygge for at bestemme funderingsmetode for byggeriet. Med udgangspunkt i denne undersøgelse er der udarbejdet en fundamentsplan der viser hvor der foretages direkte fundering, og hvor det er nødvendigt at pælefundere. Ved overgangen mellem direkte- og pælefundering er der lavet en beregning af hvilke differenssætninger, der kan forventes, og hvorledes konstruktionen kan udformes for at undgå, at dette skaber problemer. Det er behandlet, hvorledes kælderen kan udformes på baggrund af jordbunds- og strømningsforhold. I forbindelse med udførelsen af byggegruben er der foretaget en nærmere analyse af strømninger i jorden for at synliggøre hvilke problemer dette kan medføre, samt hvilke foranstaltninger der kan modvirke problemerne. Samtidig er det undersøgt hvorledes en grundvandssænkning kan foretages. Derudover er det undersøgt hvordan byggegrubeindfatningen kan udformes. Herunder er der foretaget strømningsberegninger og dimensionering af spunsvægge Anlægsteknik Indenfor fagområdet anlægsteknik er udførelsesomkostningerne af byggeriet undersøgt. Ved skitseprojektering af kælderen og byggegrubeindfatningen er omkostningerne ved udførelse anvendt som kriterium for fordelagtige løsninger. Ved fastsættelse af omkostninger ved byggeriet er V&S nettoprisbøger 2005 anvendt i hele projektet, såfremt andet ikke er angivet. 11

16 1 Indledning Hjemmeside Det er undersøgt hvordan byggegruben kan etableres, samt hvorledes jordarbejdet og opbygningen af et råhus i betonelementer kan foretages. Ydermere er kælderen behandlet med hensyn udstøbning af kældergulv og opbygning af en vandtæt konstruktion. Der er udarbejdet en tidsplan for arbejdet med pæle- og spunsramning, jordarbejdet, støbning af fundament og montering af betonelementerne til råhuset. På baggrund af det beregnede tidsforbrug og udførelsesbeskrivelse er der foretaget en tilbudskalkulation for de behandlede arbejder samt etablering af byggepladsen og opstilling af tårnkran. I forbindelse med tilbudskalkulationen er der foretaget en likviditetsundersøgelse. Der er udarbejdet byggepladsindretninger for to forskellige tidspunkter af byggeforløbet. 1.3 Hjemmeside I forbindelse med projektarbejdet er der udarbejdet en hjemmeside, der kan ses på følgende adresse: Oprettelsen af en hjemmeside har dels haft til formål at dokumentere nogle af de færdigheder, som gruppen har tilegnet sig under et sideløbende IT-kursus, og dels for at optimere arbejdsgangen og kontakten mellem gruppe og vejledere. Hjemmesiden har tre indgange, for at imødekomme tre forskellige brugertyper, jf. figur 5, der viser startsiden. Figur 5: Startside for projektets hjemmeside. For offentligheden er der adgang til en række oplysninger om det eksisterende byggeri samt gruppens tilgang til projektet. Der er oplysninger om projektets faglige indhold, dokumentation og baggrund for tilblivelsen af hjemmesiden samt gruppens blå bog og links til vejledernes respektive elektroniske visitkort. Ydermere er der på hjemmesiden mulighed for at se en 3D-model af bygningens bærende og stabiliserende vægsystemer. 12

17 1 Indledning Hjemmeside For vejledere er der foruden de allerede nævnte oplysninger adgang til arbejdsblade. Når arbejdsblade lægges op på siden sendes en til vejlederen hvori det meddeles, at der er læsestof til næste møde. Vejlederen kan derefter logge ind på hjemmesiden med et kodeord, og får adgang til siden som vist på figur 6. Her er alle arbejdsblade, også tidligere versioner tilgængelige, og vejlederen kan se en læsevejledning samt hvilken dato dokumenterne er lagt frem. Figur 6: Skærmbillede fra vejledernes indgangsside til arbejdsblade For gruppen har hjemmesiden fungeret som et projektweb. En primær funktion har således været en elektronisk kalender, der har været ajourført dagligt med gruppens planlagte aktiviteter, kurser, deadlines og personlige gøremål. Dette har hjulpet med til at give et godt overblik over hvilke ressourcer, der har været til rådighed gennem hele projektperioden. Ydermere har hjemmesiden givet bedre muligheder for hjemmearbejde, gennem hjemmesidens funktion som opretter online adgang til universitetets netværk. Arbejdsblade, mødereferater og andet projektrelevant materiale har været tilgængelige, hvilket har lettet papirarbejdet betydeligt. 13

18

19 2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner 2 HOVEDKONSTRUKTION I dette afsnit gennemgås først bygningens ydre dimensioner. Dernæst gøres nogle overordnede betragtninger vedrørende materialevalg, hvor primært en beton- og stålkonstruktion sammenholdes. Fordele og ulemper for de to typer konstruktioner opstilles, og et endeligt valg træffes herefter. Dimensioneringsforudsætninger gennemgås kort hvorefter det er vist, hvordan laster og spændinger findes først i skitseprojekteringen, og herefter i detailprojekteringen, hvor et udvalgt vægelement undersøges. Robustheden af konstruktionen undersøges, idet normkrav for armering af elementbyggeri opstilles, og det gennemgås hvilke forhold, der kan bidrage til en øget robusthed. Til sidst udføres en brandsektionering af en etage efter gældende regelsæt. 2.1 Bygningens ydre dimensioner Dette afsnit præsenterer opbygningen af KMDs domicil og de forenklinger, der er foretaget i dette projekt. Gennemgangen er opdelt i en beskrivelse af plan-, facade- og kælderopbygning. Dimensionerne for bygningen gennemgås løbende i dette afsnit. Dimensionerne er bestemt ud fra udleverede bygningstegninger fra det virkelige projekt, vedlagt på cd-rom Plan På grund af bygningens kompleksitet og store udstrækning er projektet, som nævnt ovenfor, afgrænset til kun at behandle den vestlige bygning. Det er desuden valgt ikke at medtage gangbroerne i den videre dimensionering, hvorfor dimensioneringsgrundlaget er som illustreret på figur 7, hvor de ydre dimensioner ligeledes fremgår. 15

20 2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner 141,4 14,5 Auditorium 11,9 83,8 25,1 32,5 Ydre dimension Kælder Figur 7: Ydre dimensioner for bygningsdelen behandlet i dette projekt. Alle mål er i m Facader På KMDs domicil er taget bueformet, som illustreret på figur 8. I dette projekt forenkles tagets udformning til et rektangel, ligeledes illustreret på figur 8. Denne forenkling er kun relevant for bestemmelsen af vind- og snelast og er på den sikre side. Oprindeligt tag 3,9 Tag 0,6 9,8 16,3 Auditorium Kælder 83,8 57,6 Figur 8: Facadeteskitse, hvor niveauforskelle fremgår. Alle mål er i m. Ved dimensioneringen af KMDs domicil ses der bort fra den karnap på taget, der er markeret på figur 9. Plantegningen af taget, som det regnes at se ud, er illustreret på figur 10, hvor de ydre dimensioner ligeledes fremgår. 16

21 2 Hovedkonstruktion Bygningens ydre dimensioner Karnap Figur 9: Udsnit af bygningen med markering af karnappen på taget.[stuhrs Brygge 2006] 11,3 121,5 8,6 Tag Tagoverbygning 2,2 8,7 3,6 Auditorium Figur 10: Plantegning med afstandsmål for tag. Alle mål i m Kælder Kælderens opbygning er illustreret på figur 11, for de dele af bygningen, hvor der ikke er gennemgående bærende eller stabiliserende vægge. Kælderkonstruktionen regnes at se ud som vist i figur 11, over alt. 17

22 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Overside gulv Kote +2,1 Terræn Kote +2,2 Underside gulv Kote -2,1 14,5 Figur 11: Udsnit af kælderbygningen. Koter i DNN. Resterende mål er i m. 2.2 Materialevalg I dette afsnit overvejes materialevalget for den bærende konstruktion af bygningen. De gængse bygningsmaterialer som beton, stål, træ og murværk betragtes, men anvendelsen af forskellige kompositmaterialer såsom fiberkompositter vurderes også. Materialevalget bygger på følgende krav: statiske krav, som styrke og stivhed af konstruktionen, anlægstekniske krav til hvordan bygningen kan opføres, økonomiske krav, i form af materiale- og udførelsesomkostninger. Træ Det er vurderet, at en bærende konstruktion i træ kræver store dimensioner for at opnå den nødvendige stivhed, da der er tale om en relativ høj bygning på seks etager. Ligeledes kræver træ store vedligeholdelsesomkostninger, da bygningen opføres i et kystområde. Murværk Brug af en bærende konstruktion i murværk vurderes at have store udførelsesomkostninger, og vil samtidig kræve mange ressourcer ved sikring af stabiliteten grundet materialets ringe evne til at optage træk. Stabiliteten kan sikres ved at indlægge armeringsjern hvilket i murværk er anlægsteknisk omkostningsfuld da det oftest skal fræses ind i murværket. Fiberkompositter Fiberkompositter vil ofte have mere brugsspecifikke egenskaber, og benyttes derfor ofte i situationer hvor de gængse materialer har utilstrækkelige egenskaber. Da den aktuelle bygning ikke fordrer specielle krav, som ikke kan opfyldes med traditionelle byggematerialer, er det vurderet, at fiberkompositter bliver for omkostningsfulde, da de specielle egenskaber forøger materialeprisen. 18

23 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Beton Beton betragtes som et isotropt homogent materiale, som ved udstøbning kan formes efter behov. Beton har som murværk en lav trækstyrke, men materialet giver mulighed for indstøbning af armeringsjern af stål til optagelse af trækspændinger. Materialeparametre Beton er karakteriseret ved en relativ stor trykstyrke i forhold til trækstyrke. Betonstyrken varierer alt efter hvilke blandingsforhold der anvendes, hovedsagligt vand/cement-forholdes. Den karakteristiske enaksede tryk- og trækstyrke i beton kan variere mellem henholdsvis 4-60 MPa og 0,6-2,4 MPa, afhængig af blandingsforholdet. Elasticitetsmodulet for beton er ligeledes afhængig af blandingsforholdet. Betonens arbejdskurve er krum, hvilket gør det vanskeligt at fastsætte et entydigt elasticitetsmodul. Som mål for elasticitetsmodulet kan arbejdskurvens tangenthældning i begyndelsespunktet, E 0k, anvendes, jf. figur 12. E 0k varierer for almindeligt anvendt beton mellem MPa. [DS 411:1999, pp23-24]. σ [Pa] Tangenthældning E 0k Arbejdskurve for beton ε [-] Figur 12: Typisk arbejdskurve for beton i tryk med angivelse af elasticitetsmodul til begyndelsespunkt. Densiteten af beton afhænger af materialesammensætningen og luftindblandingen. Som vejledende kg værdier kan anvendes en densitet af armeret beton på m [Teknisk Ståbi 2003, p66]. Elementsamlinger Ved elementbyggeri fremstilles samlingerne oftest til udelukkende at overføre forskydnings- og normalkræfter. På figur 13 ses en typisk hjørnesamling. For at elementerne kan samles er der indstøbt armeringsbøjler langs elementets kanter. Ved montering af et elementhjørne låses de overlappende armeringsbøjler af et låsejern, som skitseret på figur 13, hvorefter hjørnearmeringen indstøbes i beton. Bøjlearmeringen og låsejernet sikrer, at samlingen kan overføre normal- og forskydningskræfter, men da armeringen ikke er gennemgående, er der ringe momentstivhed i forhold til in situ støbte konstruktioner. Ved udfyldningen med beton vil der opstå et støbeskel i hjørnet, hvilket forringer momentstivheden yderligere. Der regnes derfor ikke med, at den skitserede elementsamling på figur 13 kan overføre moment. 19

24 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Figur 13: Skitse af samling mellem to elementer. Figur 14: Skitse af samling af in situ støbt betonsektion. På figur 14 ses en hjørnesamling i en in situ støbt betonkonstruktion. Her er det muligt at indlægge armeringsjern før udstøbning og hjørnet består derfor af gennemgående armeringsjern, og der undgås støbeskel. Dette betyder, at en in situ støbt konstruktion regnes som momentstiv. Da en elementsamling ikke regnes som momentstiv, mindskes robustheden af konstruktionen, idet en konstruktion, uden ekstra robusthedsforanstaltninger, ved bortfald af et element kan blive statisk underbestemt, og danne en mekanisme. Dette opstår, idet samlingerne betragtes som charnier, som angivet på figur 16 og figur 18. Stabilitet af betonbygning Råhuset kan opføres i betonelementer, som præfabrikeres på en fabrik, så de udgør et samlet statisk system. En bygning opført af betonelementer består af et system af elementer der overfører de vandrette laster ved plade- og skivevirkning. Princippet for lastoverførsel i elementbyggeri af beton er illustreret på figur 15 til figur 20. Etagedækkene og skillevæggene sikrer stabiliteten af bygningen ved at overføre kræfterne fra facaden og ned til fundamentet. På figur 15 ses den vandrette vindlast på bygningsfacaden. Fladelasten påvirker facadeelementerne, som understøttes ved hvert etagedæk. I facadeelementerne forekommer pladevirkning, og etageunderstøtningerne virker som linieunderstøtninger for facadeelementerne. Vindlasten bliver således overført som en linielast på etagedækkene. Det statiske system er optegnet på figur

25 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Facadeelement Fladelast Facadeelementer Etagedæk Fladelast Etagedæk Figur 15: Bygningsfacade udsat for vindlast. Figur 16: Statisk system for bygningsfacade udsat for vindlast. På figur 17 ses linielasten på etagedækkene. Etagedækkene understøttes af en række tværgående vægge, der virker som eftergivelige understøtninger, alt efter væggenes stivhed. Etagedækkene påvirkes til bjælkevirkning, og overfører kræfterne, som punktlaster, til tværvæggene. Det statiske system er vist på figur 18. Tværvægge Etagedæk Linielast Figur 17: Etagedæk udsat for linielast fra facadeelementer. 21

26 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Linielast Etagedæk Tværvægge Figur 18: Statisk system for etagedæk udsat for linielast fra facadeelementer. På figur 19 ses punktlasterne på tværvæggene. Da punktlasterne virker om tværvæggenes stærke akse, regnes punktlasterne overført til fundamentet ved at betragte tværvæggene som udkragede bjælker med indspænding ved fundamentet, vist på det statiske system på figur 20. Punktlast Tværvægge Punktlast Stabiliserende væg Figur 19: Tværvægge udsat for punktlast fra etagedæk. Figur 20: Statisk system for tværvægge udsat for punktlast fra etagedæk. Ofte er det hensigtsmæssigt at undgå gennemgående tværvægge i bygningen, af hensyn til bygningens ruminddeling, da de gennemgående tværvægge begrænser rumstørrelsen, så der ikke skabes store sammenhængende rum, jf. figur

27 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Figur 21: Skitse af ruminddeling ved anvendelse af gennemgående stabiliserende skillevægge. Der er ikke angivet døråbninger. Figur 22: Skitse af forbedret ruminddeling ved anvendelse af stabiliserende kerner. For at undgå gennemgående tværvægge kan eksempelvis elevator- og trappetårne benyttes stabiliserende. Ved at dimensionere samlingerne i elevator- og trappetårne til at kunne overføre forskydningskræfter kan et sådan tårn betragtes som et samlet profil, hvilket giver en væsentlig større stivhed. Ved at koncentrere de stabiliserende vægge omkring elevator- og trappetårne, undgås de gennemgående tværvægge, og ruminddelingen gøres mere fri, jf. figur 22. Vurdering af anvendelse af beton Der er i tabel 1 angivet de væsentligste fordele og ulemper ved anvendelse af betonelementer i byggeriet. 23

28 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Tabel 1: Fordele og ulemper ved anvendelse af beton. Fordele Økonomi: Beton er et billigt materiale i forhold til stål. Montage: Betonelementer er hurtige at montere på konstruktionen og kræver kun forskalling i samlingen. Dette gør at der kan monteres store sektioner ad gangen med minimal forskalling. Kvalitet: Idet betonelementerne er hærdnet under kontrollerede forhold er der en relativ god kvalitetssikring af betonens endelige styrke i forhold til in situ støbt beton. Varmeledning: Beton har en relativ lav varmeledningsevne og ved at sikre en tilstrækkelig dæklagstykkelse er elementerne brandresistente. Ulemper Trækstyrke: Beton har en lav trækstyrke der kan resultere i revnedannelse, og der må derfor indlægges armering. Montage: In situ støbt beton kræver stor mængde forskalling og hærdeperiode, hvilket gør montagetiden lang. Kvalitet: In situ støbt beton er hærdet på pladsen, hvor forholdene varierer, hvorved der kræves en ekstra kontrolindsats for at sikre kvalitet. Stivhed: Beton har et relativt lavt elasticitetsmodul hvilket giver en mindre stivhed end for stål. Ved trækrevner i betonen mindskes stivheden yderligere. Stivheden er større ved in situ støbt beton end ved betonelementbyggeri Robusthed: Grundet elementsamlingernes manglende momentstivhed har et elementbyggeri uden ekstraforanstaltninger ringe robusthed. In situ støbt beton har en lidt større robusthed. Vægt: Betonelementernes tyngde forudsætter, at der er en byggekran tilstede ved montage. Fragt og håndtering: Grundet betons lave trækstyrke skal elementerne ofte armeres for at undgå revnedannelser ved transport. Ruminddeling: Ved tværvægge mindskes mulighederne for ruminddeling. Dette kan afhjælpes ved at anvende elevator- og trappetårne som stabiliserende kerner. Sejhed: Beton er et sprødt materiale. Armeringen gør at betonelementerne bliver mere seje Stål Stål er et isotropt og homogent materiale der er bearbejdeligt i en sådan grad, at det kan udformes alt efter behov. Stålets egenskaber er afhængige af fremstillingsprocessen og stofindhold. Stål er, på grund af gode styrke- og stivhedsegenskaber, velegnet til at udgøre de bærende og stabiliserende elementer i en konstruktion. I det følgende gennemgås stålets karakteristiske materialeparametre. 24

29 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Materialeparametre Idet stål er isotropt, har det, ideelt set, én styrkeparameter, uafhængig af hvilken retning det belastes. Styrkeparameteren for stål er oftest angivet ved f y, flydespændingen, men i visse situationer anvendes f u, brudstyrken. For normalt konstruktionsstål ligger den karakteristiske flydespænding normalt mellem MPa. Stål er et relativt stift materiale, med et elasticitetsmodul, E, på 0, kg MPa. Med en egenvægt på er stål et tungt materiale i forhold til beton, murværk, træ m.m. m Til gengæld er materialeforbruget væsentligt mindre når dette benyttes til en bærende eller stabiliserende konstruktion. Samlinger i stål Samlinger i en stålkonstruktion dimensioneres oftest for moment, normal- og forskydningskræfter. Ved en stålkonstruktion, hvor samlinger udføres ved svejsning og boltning, søges det tilstræbt, at svejsningen foretages før montering. Herved skal kun boltesamlinger udføres under selve opførelsen. Dette kræver mindre tid, præcision og inspektion end svejsning. Derudover vil det, pga. frigang i boltesamlinger og efterspænding af bolte, være lettere at få profilerne samlet, hvis der er en mindre unøjagtighed ved samlingen af profiler. På figur 23 er vist et eksempel på, hvordan to bjælker kan monteres på en søjle, hvor udelukkende boltesamlingen skal udføres in situ. En typisk boltesamling virker ved, at der for enden af et profil påsvejses en plade, der efterfølgende boltes på et andet profil. Det andet profil kan evt. forstærkes med laskeplader for, i samlingen, at opnå den ønskede styrke og stivhed. I samlingen overføres moment og normalkræfter som træk i boltene og kontakttryk mellem stålpladerne. Forskydningskræfterne kan enten overføres i bolte, eller ved en dorn-/friktionssamling, hvor boltene opspændes i en sådan grad, at friktionen mellem stålpladerne overfører forskydningskræfterne. 25

30 2 Hovedkonstruktion Materialevalg Figur 23: Principskitse af samling mellem tre I-profiler, hvor al svejsning kan foretages inden montering. Skitsen er ikke målfast. Stabilitet af stålkonstruktion Opbygningen af stålkonstruktionen kan udføres som vist på figur 24, hvor et system af bjælker og søjler udgør den stabiliserende og bærende konstruktion. Det ses, at søjler kun føres ved ydervæggene for at give frihed til rumopdelingen. Bjælkerne langs facaden overfører de lodrette laster, samt vindlast på gavl og facade til søjlerne, og der føres bjælker på tværs af bygningen til optagelse af vindlast på facaden. Der kan altså skabes stor frihed til rumopdelingen på hver etage i hele bygningens længde og bredde, hvis vindlasten udelukkende optages som moment i samlingerne. Figur 24: Principskitse der viser de bærende og stabiliserende stålprofiler, henholdsvis søjler og bjælker, i konstruktionen. Skitsen er et udsnit af den samlede konstruktion, afskåret i højre side. For at opnå stiv- og robusthed i en stålkonstruktion tilstræbes det at udføre de fleste samlinger momentstive ved boltning og/eller svejsning. Ved at udføre samlingerne momentstive gøres konstrukti- 26

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007.

Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge. Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner. Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007. Institut for Byggeri og Anlæg Sohngårdsholmsvej 57 9000 Aalborg Titel: Kontorbyggeri på Stuhrs Brygge Tema: Projektering af bygge- og anlægskonstruktioner Projektperiode: B6, forårssemesteret 2007 Synopsis:

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion

Kennedy Arkaden 23. maj 2003 B6-projekt 2003, gruppe C208. Konstruktion Konstruktion 1 2 Bilag K1: Laster på konstruktion Bygningen, der projekteres, dimensioneres for følgende laster: Egen-, nytte-, vind- og snelast. Enkelte bygningsdele er dimensioneret for påkørsels- og

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe 2 17. juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI Udarbejdet af Mohammed Ibrahim, Jeppe Felletoft, Jacob Palmelund og Kirsten Christensen Gruppe 2: Mohammed Ibrahim Jeppe Felletoft Jacob Palmelund Kirsten

Læs mere

Bilag A: Beregning af lodret last

Bilag A: Beregning af lodret last Bilag : Beregning af lodret last dette bilag vil de lodrette laster, der virker på de respektive etagers bærende vægge, blive bestemt. De lodrette laster hidrører fra etagedækkernes egenvægt, de bærende

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Beregningsprogrammer til byggeriet

Beregningsprogrammer til byggeriet Beregningsprogrammer til byggeriet StruSoft Dimension er en serie af beregningsprogrammer til byggebranchen, hvor hvert program fokuserer på bestemmelsen, udnyttelsen og dimensioneringen af forskellige

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS

Schöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS 130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb

Læs mere

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen

Bella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Notat Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen, Jørgen Nielsen & Niels-Jørgen Aagaard, SBi, 21. jan. 2007 Indledning Dette notat omhandler sikkerheden under vindpåvirkning af 2 højhuse

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

Udførelse af betonkonstruktioner

Udførelse af betonkonstruktioner Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt

Læs mere

BEF Bulletin No 2 August 2013

BEF Bulletin No 2 August 2013 Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger

Vejledning om. Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Vejledning om Redningsberedskabets indsats i højhuse, der er udsat for ekstreme påvirkninger Februar 2004 Forsidefoto: Udgivet af: Tryk: B: 2067-FOB/03 ISBN: 87-91133-56-4 Vejledningen kan downloades på

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet.

Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. OG DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER: Forslaget indledes med en punktvis opdelt og overordentlig klar problembeskri velse, der sammenfattende redegør for sm~huses stabilitet. Endvidere tilkendegiver forfatterne

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation Side : 1 af 27 MBJ A/S, RÅDGIVENDE INGENIØRER A. Konstruktionsdokumentation A 1. Projektgrundlag Status: Projektnavn: Adresse Projekt nr.: Udgivet GULDLYST, FREDERICIA HAVN - GULDREGNEN A University College

Læs mere

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014

Statisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014 2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde Side 1 SIGNATURER: : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hård isolering (vandfast) : Blød isolering : Hul i beton : Udsparing, dybde angivet : Støbeskel : Understøbning/udstøbning : Hul, ø angiver

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning.

Forord. De tre hovedområder for afslutningsprojektet er vægtet med 60 % konstruktioner, 20 % installationer og 20 % husbygning. Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 8 på 7. semester ved Ingeniørhøjskolen i København. Det overordnede tema for afslutningsprojektet er projektering af byggekonstruktioner, hvor det er valgt

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Hovedrapport. Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag. VIA University College 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion

Hovedrapport. Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag. VIA University College 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion 7. Semester bygningsingeniør PRO B3: Bachelor Konstruktion Hovedrapport Udvidelse af EnergiMidt/ Forsøg med forankringsbeslag 7. juni 2013 Troels Nielsen Ulrik E. Knudsen René S. Laursen 2013 7. Semester

Læs mere

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling EN 1993-5 DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes er der udarbejdet: Nationale Annekser til de brospecifikke

Læs mere

STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER

STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER STABILITET AF DE BÆRENDE KONSTRUKTIONER Udarbejdet af Nicolai Green Hansen og Hans Emborg august 2007. 1 Byggeskader Årsagerne til de store skader skyldes mange forskellige forhold som f. eks.: 1. Byggesjusk,

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 4 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.1 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 4 2013-11-14 Blok 4 Renovering og ombygning

Læs mere

Frihed til individuelt byggeri

Frihed til individuelt byggeri In-situ Pladsstøbt beton Frihed til individuelt byggeri FABRIKSBETONGRUPPEN 1 Indhold Forord........................ 3 Villa Strata... 4 Allerhuset.... 8 2 Forord Beton er et fantastisk byggemateriale,

Læs mere

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.

Er den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen. Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

DS/EN 1990 DK NA:2010-05

DS/EN 1990 DK NA:2010-05 DS/EN 1990 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1990 DK NA:2007 og EN 1990 DK NA Tillæg

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning

Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning RÅDGIVENDE INGENIØRER Haderslev Andels Boligforening Blok 5, 6, 7 Renovering og ombygning Hovedentreprise Arbejdsbeskrivelse A.2.2 - Nedbrydningsarbejde ing. blok 5, 6, 7 2013-11-14 Blok 5, 6, 7 Renovering

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Isokorb referencer WE KNOWHOW

Isokorb referencer WE KNOWHOW Isokorb referencer KNOWHOW WE Lighthouse Lighthouse er et byggeprojekt egnet til beboelse og erhverv, opført på Aarhus havnefront. Byggeriet består af 3 faser. Fase 1 og 2 omfatter almene boliger samt

Læs mere

Dias 1. Sekant pælevægge. VDW Boring. Østergades Hotel, Århus. Sidefod

Dias 1. Sekant pælevægge. VDW Boring. Østergades Hotel, Århus. Sidefod Dias 1 Sekant pælevægge. Østergades Hotel, Århus Dias 2 Metoden Materiel. Udførelse (Boreleder, boresekvens, udstøbning, armering) Tolerancer. Afstandskrav til nabobebyggelser. Jordbundsforhold. Dokumentation.

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

Flytning af broer - en ny disciplin

Flytning af broer - en ny disciplin ÅBNING ODENSE - KVÆRNDRUP (Åbning16.september) Af Projektchef Niels Jørgensen, Bro & baneprojekter, Gimsing & Madsen A/S nj@gimsing.dk Flytning af broer - en ny disciplin I forbindelse med etableringen

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014

Bygningskonstruktør UCN Aalborg 5. semester speciale efterår 2014 1.1 FORORD Denne rapport omhandler dimensionering af bjælker og søjler i stål, hvor metoderne bliver gennemgået, derudover bliver der også regnet på en case. På konstruktøruddannelsen bliver studerende

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7

1. Indledning... 2. 2. Faglige mål... 2. 3. Kernestof... 4. 4. Undervisningsmaterialer... 5. 5. Studieplan... 7. A. Intro... 7 1. Indledning... 2 2. Faglige mål... 2 3. Kernestof... 4 4. Undervisningsmaterialer... 5 5. Studieplan... 7 A. Intro... 7 B. Standard konstruktioner... 7 C. Revit Del I... 12 D. Alternativ energi (SO2)...

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009

FULDGLASVÆGGE VEJLEDNING. Valg af glas til indvendige fuldglasvægge. Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 FULDGLASVÆGGE Valg af glas til indvendige fuldglasvægge Udarbejdet af Glasindustrien Februar 2009 VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over vigtige emner, som indgår i valg af indvendige

Læs mere

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013

DS/EN 1992-1-1 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1992-1-1 DK NA:2011og erstatter

Læs mere

H Indretning af byggepladsen

H Indretning af byggepladsen Anlægsteknik H. Indretning af byggepladsen H Indretning af byggepladsen I det efterfølgende beskrives hvorledes byggepladsen er indrettet. Der er to hovedformål med at indrette en byggeplads, og de er

Læs mere