Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning
|
|
- Grethe Nielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Sven G. Sommer Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet
2 Ammoniak emission Ammoniak og sulfat danner i atmosfæren partikler som vurderes at være en sundhedsrisiko Når ammoniak afsættes påvirker det tilførte kvælstof økosystemers flora og dermed fauna dvs. naturindholdet FN har inkluderet i Convention on Long-range Transboundary Air Pollution (CLRTP) EU har i Gøteborg protokollen sat øverste grænser for emission fra EU lande ceiling
3 Afsætning af ammoniak og NO x NO x og afsætning Dansk Importeret Dansk NOx NO x og Ammoniak ( ) er de to vigtigste kilder til atmosfærisk kvælstof afsætning Importeret NOx Kvælstof afsætning, kg N pr. ha
4 Ammoniak emission Ammoniak fra landbruget Husdyrgødning-lagre Stalde Ammoniak i atmosfæren stammer fra landbruget (97%) Husdyrgødning-udbragt Afgrøder Ammoniakemission er ca ton N eller 21 kg N pr. ha (76% stammer fra husdyrproduktion) Slam Handelsgødning Græssende husdyr
5 NOx og Afsætning af DMU, Hertel et al. Afsætning af ammoniak og NO x Den totale afsætning af N,
6 Målsætninger Reduktion til ton eller ton -N i 2012 Det mål opnåes med generelle reduktions regler Beskyttelse af sårbar lokal natur I loven er krav til ammoniak reduktion en funktion af afstand til sårbar natur - bufferzoner. Sårbar natur er Højmoser, Lobeliesøer, Heder>10ha, Natura2000 lokaliteter etc.
7 Urea hydrolyse ( CO ) CO 2H O
8 Ammoniak kemi 4 H 2 O K N H O K N ( ) ( HO ( ) 4 ) KN ( ( H O) 4 ) TAN ( H O) / K 1 N ( Temp)
9 Ammoniak-ammonium ligevægt 0.10 TAN 4 +,,TAN (mol l -1 ) H 2 O K N ph H O
10 Ammoniak frigørelse og transport=fordampning Atmosfære,a Atmosfærisk grænselag, mm-cm Gylle overfladelag, cm,g 4 H Spørgsmål, hvad sker der med ph når ammoniak fordamper? Og med ammoniaktab over tid? TAN ( H O) / K 1 N ( Temp)
11 Kuldioxid fordampning øger ph CO 2,a,a Atmosfære Atmosfærisk grænselag CO 2,g,g Gylleoverflade 4 H K CO 2 CO H O HCO H 2, aq 2
12 Bufferkapacitet / CO -2 /HCO -1 B ufferkapacitet, d-m/d-ph VFA -1 /H-VFA HCO -1 /H 2 CO ph På hvilket niveau er gylles ph typisk og hvorfor?
13 Gylles ph som funktion fra afstand til overflade 0 Afstand fra overflade ,8 7,0 7,2 7,4 7,6 7,8 8,0 8,2 8,4 Gyllens ph Cahn et al.
14 Enkel transport model F F K( u) (,G, A),g 4 H [, G ] [, L ] [, L ] 1 TAN ([ H O ]/ K K TAN [ ] [ ] N ) H K N og K H er temperatur afhængige parametre K(u) er en transfer koefficient som afhænger af gyllens overflade (ruhed) og vindhastighed
15 Enkel transport model F K u (,G, A) volatilization, mgnm -2 s F(x)=1, x- 1, r 2 =0, ,g*u, mgnm -2 s -1 Vind (u) hastighed 1 m over gylleoverfladen K er afhænger af overdlade inkl. Flydelag, halm etc. Gylle temperatur TAN og ph i gyllen F K TAN K fordampnings koeffecient, % Sherlock et al. TAN i gyllen (Gennemsnit)
16 Transport af ammoniak fra gylleoverflade til atmosfæren Luft 5 o C Gylle 15 o C Luft 15 o C - gylle 5 o C Luft 15 o C Gylle 15 o C Luft 15 o C - gylle 15 o C Luft 5 o C - gylle 15 o C Luft 15 o C Gylle 5 o C 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Transfer hastigheds koefficient, 10-4 m s -1 Arogo et al. (1999)
17 Præcis fodring Udskilt kvælstof, g N dag Total - N Ammonium Organisk N 4, g, l Indtaget kvælstof, g N dag -1
18 Ammonium og surhed er afgørende parametre 0.8 Ammoniak fordampning, g N gris -1 dag H 2 O ( g) ( aq) H O Indtaget kvælstof, g N gris -1 dag -1 ph=-log(h + )
19 Ammoniak emision Stald 4.0 Ammoniak fordampning, kg stiplads -1 år Spaltegulvsareal i pct. af stiareal Aarnink A.J.A. et al. 1997
20 Micrometeorologisk transfer model,g 4 F H ( R a ) ( R b ) ( R e ) F 1 r A (, G, O ra b rc K r a r b u r a ln( l 6.2u / ku * 1 r b z * 0.67 r c 0 ) ) r c :overflademodstand(strå,flydelagetc.) K: Er von Karman's constant Z 0 : Typisk ruhedlængde er 1 mm : korrektion for atmospherisk stabilitet U*: friktion vindhastighed (funktion af vindhastighed og ruhedslængde)
21 Ammonium, ph, vind (hastighed, stabilitet), overfladeareal kan nu indgå i beregningen, eksempel i regneark Aarnink A.J.A. et al Ammoniak fordampning, g N gris -1 dag Indtaget kvælstof, g N gris -1 dag -1 Ammoniak fordampning, kg stiplads -1 år H 2 O Spaltegulvsareal i pct. af stiareal ( g) ( aq) ph=-log(h + ) H O
22 Reaktioner og konstanter Reaktion Konstant Dimension Henrys constant K H, K [, ]/ Ammoniumammoniak Ligevægts konstant, G, aq K N H 4, aq H aq g log( K H, ) 1.69 ( ) T T K [ ] [ H ], aq [ ] log( ) K T M/atm Ingen enheder R a R b R c s m -1 Gylle uden overdækning 2 4
23 Ammoniak tab stald og lager
24 Ammoniak reduktion stalde, Kai et al Teknik Staldtype Ammoniak (% redu.) Stalddesign 1. Redu. spaltegulv (svin) Nye svinestalde Gyllekanaler med V-form (svin) Nye svinestalde Køling af kanalbund (svin) Nye svinestalde Skraber og ajle-dræn (kvæg) Nye kvægstalde Staldseparation (fjerkræ) Nye fjerkræstalde ~25 Gyllebehandling i stald 6. Staldseparation (svin) Nye svinestalde ~50 9. Syrebehandling Stalde med gyllesystemer Kvæg:~50 Svin: ~70 Luftrensning 12. Kemiske luftvaskere Mekanisk vent. stalde Biologiske luftvaskere Mekanisk vent. stalde Biofiltre Mekanisk vent. stalde 0-70
25 Gylle forsuret i stald Ammoniak fordampning, % af Ammonium Dage fra udbringing Forsuret gylle Ubehandlet gylle
26
27 Gylle lager Reduktion ammoniakfordampning Relativt til gylle uden overdækning, % Uden overdækning Halmlag Flydelag Lecasten Plast folie A) Ubehandlet gylle vindtunnelmålinger Trælåg Uden overdækning Halmlag Lecasten B) Afgasset gylle storskala måling 1,01,52,02,5,0,54,04,55,0 Hvilken parameter i ammoniakfordampningsligningen varierer?
28 Ammoniaktab fra gylle og ajle lagre Husdyrtype Gødningstype Fordampningsfaktorer, procent tab Husdyrtype +/- overdækning % af total N ab stald % af 4 -N ab stald Kvæg Gylle uden overdækning 6,0 10, Gylle overdækket a 2,0,4 Teltkonstruktion eller betonlåg 1,0 1,7 Svin Gylle uden overdækning 9,0 11,4 Gylle overdækket a 2,0 2,5 Teltkonstruktion eller betonlåg 1,0 1, Afgasset Gylle uden overdækning 21 27, gylle Gylle overdækket a 4,0 5,2 Teltkonstruktion eller betonlåg 2,0 2,6 Ajle Ajle uden overdækning 0 Ajle overdækket a 6,0 6,7 Ajle i lukket beholder 2,0 2,2 Pelsdyr Gylle uden overdækning 9,0 12,9 Teltkonstruktion eller betonlåg 1,0 1,4 Hvorfor procent af ammonium i stedet for total N?
29 Temperatur i kompoststak Tilpas fugtig Porøs Stor nok til at kunne isolere Kulstof Næringsstoffer Luftflow Luft 70 C 65 C 60 C 50 C 0 C
30 Lagring af fast staldgødning Hindre kompostering Reducere luftskifte Absorbere ammoniak Svinemøg Efterår Omsætte ammonium til organisk kvælstof Tørvedæke Komprimering Vægeoghus Kompostdug Højt halmindhold Ammoniak fordampning, kg N t -1 møg Forår Kvægmøg Efterår Forår Dage fra eksperiment start Amoniakfordampningi pct. afubehandlet Petersen et al. (1996)
31 Slangeudlægning
32 Slangudlagt gylle Gylle udlægges på jorden mellem rækkeafgrøder Planterne: Reducere vindhastighed og temperatur optages af afgrøden (op til 25% af udledt ) Jorden: Forbedret nedsivning af gyllen, reduceret gylleareal Slangeudlagt gylle
33 Slangeudlagt gylle Fordampning relativt til bar jord, pct Afgrødehøjde, cm
34 Nedfældning Gylle kommer i kontakt med jord Reduceret overfladeareal af gylle Duer ikke i høje afgrøder Nedfældning
35 Nedfældere Rulleskær efterfulgt af nedfælderskær og rulle til at lukke fure Sortjordsnedfældning
36 Nedfældning 0 m gylle pr. ha. Reduktion afhænger af maskinen maskinens vægt jordens hårdhed afgrøden (græs, rækkeafgrøde, etc.) andre? Reduktion relativt til slæbeslangeudlagt gylle, % Fure volumin, m ha -1
37 Nedbringning af gylle
38 Udbringning og nedbringning Plov Rotor harve Tand harve Reduktion i pct. af overfladeudbragt
39 Reduceret tørstof i gylle Forbedret nedsivning af gyllen Bedre kontakt med Rubber wheels Ammoniak emission, % af ammonium Thin disks 0 Vertical jord Slurry tube tines Tørstof, %
40 Fortynding af gylle Ubehandlet svinegylle Fortyndet; 120 vand:100 gylle Ufortyndet reduktion, % af ubehandlet Fødeslange Kobling Transportslange Bioforgasset og separeret gylle Fortyndet; 120 vand:100 gylle Ufortyndet reduktion, % af ubehandlet
41 Forsuring af lagret gylle Reduceret ph vil skifte ligevægten fra 4 + Ved ph 6 er tabet ubetydeligt Forsuring kan medføre skumdannelse Høj alkalinintet (kuldioxid, organiske syrer og ammoniak) medfører at store mængder syrer er nødvendig
42 Udbringning om natten April May Tid 6:00 Tid 12:00 Tid 18:00 Tid 6:00 Tid 12:00 Tid 18:00 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 fordampning, g N m -2 pr. 6 timer Fødeslange Kobling Lavere vindhastighed og turbulens Lavere temperaturer Hvorfor denne effekt? Transportslange
43 Opsummering Reduktion, % Vandet,10 mm Forsuret, ph<6 Tandharve Rotorharve Pløjning Nedfældet, -5 cm Nedfældet, >8 cm
44 Parametre til beregning af ammoniaktab fra udbragt gylle ALFAM Faktorer Jordens fugtighed Luft temperature Vind Gylle type Tørstof (TS) Ammonium indhold Udbringningsteknik Nedbringning. Effekt på fordampning Våd jord 10% højere end tør jord +2% pr. C +4% pr. m/s Svine gylle 14% mindre end kvæg gylle +11% pr. % TS Positiv bredspredning > slæbeslange > nedfældning (åben) Overfladeudlagt er 11 gange højere end overfladisk nedfældning. Hvad er effekten af bioforgasning af gylle?
45 Ammoniak tab handelsgødning og afgrøder
46 Ammoniak fordampning fra handelsgødning, vind tunnel studier Ammoniak emission, -N pct. af udbragt N Sommer et al Urea DAP CAN AS 4HSO 4 H 2O H HSO 4 Hvad sker der ved udbringning af svovlsur ammoniak på kalkrig jord? CO( H O HCO 2) ( 4 ) HCO CO2 H 2O 4
47 Ammoniak emission, pct. af udbragt N Effekt af placering af handelsgødning Vindtunnel Dynamisk kammer Bredspredt Placeret 2.5 cm Bredspredt Placeret 1 cm Placeret 2 cm Opblandet 2 cm Opblandet cm
48 Ammoniak fordampning fra urea udbragt til vinterhvede, mikro. met studier Ammoniak emisson, pct. udbragt N Vinter hvede spirer, Z 05 Vinter hvede, skuddannelse, Z Vinter hvede, faneblad, Z 0 Vind Afgrøde skygge Afgrøde skygge Vind Bacon and Freney, 1989 April Juni
49 Kompensations punkt Ingen transport gennem cellevæg F g (, leaf a ) Al transport gennem stomata (læbeceller) Lineært op til 500 nmol mol -1 Kompensationspunkt fra Mellem gødskning 0,02 microg m - Efter gødskning 10 microg m - Variation på 1-7 nmol mol -1
50 Ammoniak fordampning afgrøder Ammonia emission,kg -N ha UK DK, DK, UK DK, 199 DK, 1994 USA, 1985 DK, 199 DK, 1994 Barley Wheat Oilseed rape
51 Effekt af tilførsel af gødning - rajgræs Ammoniak emission, g m -2 dag -1 0,5 0,4 0, 0,2 0,1 0, Dage fra tilførsel af gødning DAP, April DAP, Marts AS, April AS, Marts
52 Ammoniak fordampning kombination af tab fra urea og afgrøde Schjoerring og Mattsson 2001
53 Schjoerring og Mattsson 2001 Skridnings stadie
54 Opsummering Ammoniak tab fra handelsgødning Afhænger af om gødningen er sur eller basisk Afhænger af nedfældning Afhænger af afgrøde Ammononiaktab fra planter afhænger af fysiologiske alder Mængden af gødning tilført planten Luftens indhold af ammoniak
Udvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereAmmoniakfordampning fra husdyrstalde
Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund
Læs mereReducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde
Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Niels H. Lundgaard : Ny viden sikrer at ammoniak ikke skader naturen Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereEmissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af
Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereGylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereNye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø
Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereBAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen
BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereUdbringning af husdyrgødning
Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereMulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget
Mulige forbedringer af emissionsopgørelsen af ammoniak fra landbruget Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. marts 2019 Ole-Kenneth Nielsen, Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen
Læs mereBEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION
BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereOverlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle
Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Dyrlæge Stig Milan Thamsborg, Dyrlæge Kiran K. Katakam, Biolog Heidi Huus Pedersen & Biolog Helena Mejer Veterinær Parasitologi København
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereSådan reduceres staldemissionen billigst
Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereKILDESEPARERING I SVINESTALDE
INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM
Læs mereMINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION
MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mere8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3
Nørreskov Bakke 28 8600 Silkeborg Bilag 11 skemaer, Smedebækvej 43 Tlf. 8682 1666 Fax. 8798 1666 Regnskabskontoret@SHLRK.dk www.shlrk.dk Silkeborg, d. 21. januar 2019 Produktions arealer Tabel 1a Produktions
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereLugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden.
Lugt fra kvægstalde -ny miljølov giver behov for ny viden. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret Plan og Miljø Typisk malkekvægs farm i 2015 1.000 køer I/S 8 ansatte 18.000 tons foder 11.000
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereTerra Biosa Landbrug
Terra Biosa Landbrug Landbrug Terra Biosa Jordforbedrings- og komposteringsmiddel Terra Biosa er et flydende produkt, baseret på naturlige mikroorganismer (GMO-frie) og en økologisk urteblanding. Terra
Læs mereLugtreducerende tiltag
Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereKan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet 18. august 2014 Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet Michael Jørgen Hansen 1), Tavs Nyord 1), Berit
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereEvaluering af det generelle ammoniakkrav
Evaluering af det generelle ammoniakkrav Rapport Maj 2008 Udarbejdet af repræsentanter fra Dansk Landbrug, Dansk Svineproduktion, Landscentret, Dansk Kvæg, Fødevareøkonomisk Institut (Københavns Universitet),
Læs mereFremskrivning af landbrugets ammoniakemission
Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereGødskning i en kvotetid Leif Knudsen
Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning
Læs mereGyllesæsonen nærmer sig.
Planteavlsnyt Gyllesæsonen nærmer sig. 23. januar 2015 copyright Gefion Vi nærmere os d. 1. februar, hvor det er lovligt at udbringe gylle, hvis forholdende er til det Det er der ikke meget, der tyder
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg
Erhverv, maj 2011 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med fjerkræ med konventionel produktion af - slagtekyllinger - buræg - skrabeæg - æg fra fritgående høner Indhold Indledning... 2 Teknologiblade...
Læs mereDET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG
DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereKategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug
Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2017 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereNYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017
NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereTeknisk notat. Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi. : Susanne Soelberg Carlsen
Teknisk notat Odense Kommune, Husdyrbrug Vurdering af ammoniakfordampning fra fiberfraktion, Fangel Bioenergi 14. december 2012 Projekt: 30.5403.47 Udarbejdet : Susanne Soelberg Carlsen Kontrolleret :
Læs mereGrøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring. D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet
Grøn Viden Fiberfraktion fra gylleseparering - Tab af kulstof og kvælstof under lagring J. Petersen & P. Sørensen D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F H u s dy r b r u g n r. 4
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereVejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning 1 Titel: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke samt overdækning af fast gødning
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereFOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER
FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereOmkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2019 Document Version
Læs mereVejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen
Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs meremateriale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Læs mere