iisiiyeltlasskrnl J Veje &Trafik I..I I f skrevet af teknikere til teknikere - . -: . Maj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "iisiiyeltlasskrnl J Veje &Trafik I..I I f skrevet af teknikere til teknikere - . -: . Maj -.. - -."

Transkript

1 .L - skrevet af teknikere til teknikere -. Maj _. -: iisiiyeltlasskrnl I..I I f 52 J Veje &Trafik

2 - Finn Frank ARTIKLER Maj 2 Månedens synspunkt: 3 Er tiden inde til at tage det næste skridt ind i VR verdenen? Af Erik Kjems, lekto civilingeniøt Ph.D.HD(A),Aalborg Universitet Visualisering 8 3D vejprojektering og visualisering AfElisabeth Heims og Jacob Andersen, COWI Rådgivende IngeniørerAS 17 Visualiseringsverktøy Af Finn Zetterstrøm, ViaNova ITAS 21 Visualisenng som planlægnings- og projekteringsværktøj Afiørn Therkelsen og Morten SpringdorfRambøll 23 Anvendelse af visualisering i Vejdirektoratet Afakademiingeniør Per Justesen, civilingeniør Poul Saxberg Qvist og civilingeniør Morten Bendsen, Vejdirektoratet 27 3D visualisering af vejprojekter - nutid og fremtid AfPeterDernert adm. direktø, arkitekt M.A:A, CadpeopleApS 35 Visualisering på brugernes præmisser AfJørn Kristiansen, teknisk chef Carl Bro Pavements Consultonts Kolofon: ISSN Nummer 5/2 - årgang 77 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniørforening. Meddelelsesbiad for Amtskommunernes vejvæsener, Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 141) Nørregade 8,964 Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement Inge Rasmussen Annoncer: Annette Wirenfeldt Nielsen Abonnementspris: Kr.32,- + moms pr. år for 11 numre. Kr.4,- udland. Løssalg: Kr.4,- + moms (ekskl. porto). Medlem af: F$resse lmifri Oplag: 121 eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol forperioden 1juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Forside: Vejprojekt Grønland. Foto: Rambøll Edb i vejsektoren 4 VIS (Vejsektorens InformationsSystem) - status og planer for 2 AfLandinspektør Lisbeth Marie Jensen, Vejdirektorotet og afdelingsingeniør Eric Thor Straten, Vejdirektoratet 12 Vejman - med på nyeste teknologi Af Synnøve Klitgoard og Susanne Holm, Vdirektoratet 3 Intemettet - perspektiver for vejsektoren Af Knud Musoeus, chefkonsulenti Cap Gemini DanmarkA/S 33 Digitale grundplaner - erfaringer og nye anvendelser Af LeifMichelsen, Frederiksborg Amt Diverse 11 Velkommen til Bornholms Amt Af lokalredaktørjette Skødt Bork, Bornholms Amt 14 Miniterminaler AfPia Behrens, Færdselsstyrelsen og Erik Basse Kristensen, Carl Bro os 32 The 24h International Baltic Road Conference AfCarl Johan Hansen, Vejdirektoratet 37 Afklaring om erstatning for trafikstøj Afafdelingsledei landinspektør Hans Faarup,Arhus Amt 41 Afmærkning af horisontale kurver i åbent land Afcivilingeniør Lene Herrstedt og civilingeniør Poul Greibe, Vejdirektoratet 45 Dansk Asfaltdag 2-indtryk AfSvend Tøfting, Nordjyllands Amt Redaktion: Civ. ing.svend Tøfting (ansv, redaktør) Bygaden 48, 9 Aalborg Telf og (aften) Fax og (aften) Mobil: Civ. ing.tim Larsen (redaktør) Parkvej 5,283 Virum Telf / Fas Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen,Vejdirektoratet. Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark A/S Bibliotekar, Lilian Olling,Vejdirektoratet Professor civ. ing. H. H. Ravn. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt Professor Bent Thagesen. Civilingeniør Svend Tøfting, Nordjyllands Amt Civilingeniør Jens Rørbech Bent Johnsen -... Lokalredaktører i amterne: Roskilde Jørgen Thorsgaard Storstrøm Hans Chr. Pleidrup Ribe Mogens Fischer Viborg Jørgen Stenholt Bornholm Jette Bark Olesen Århus Gert Olsen Sønderjylland Fyn Dirk Bossen Frederiksborg A.Olsen Ringkøbing Flemming Wennike Nordjylland Peter Risegaard Jakobsen Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Vestsjælland Hagerup København, Lars Egeblad 46 KALENDEREN 47 LEVERANDRREGISTER Dansk Vejtidsskrift er på internettet:

3 vi til Månedens synspunkt Er tiden inde til at tage det næste skridt ind i VR verdenen? At benytte flotte animerede fremstillinger i forbindelse med nye vejanlæg er ikke nyt. Vi har set denne teknik blive benyttet mange gange i forbindelse med især store anlægsop gaver og gerne når projektets hovedlinier var fastlagt. At det primært er storre projekter, der nyder godt af denne form for offentliggørelse, skyldes primært et stort budget. Her er der plads til at bruge ressourcer på en såkaldt 3D modellering og efterfølgende behandling. Dette arbejde har i stor udstrækning været forbeholdt specialister, som med en relativ overskuelig arbejdsindsats kunne få projekterne til at ligne en virkelighed de fleste kunne nikke bekræftende til. Værk tøjerne hertil har igennem mange år undergået en stor udvik]ing. Efterhånden som flere og flere bliver fortrolige med at håndtere et anlægsprojekt som en model og ikke kun som tegninger, er der principielt kun en sidste forhindring, der skal forceres. Det er den mang lende vilje til at afsætte nogle mandetimer til at lade en egentlig 3D modellering indgå i projekteringen. Men hvorfor er det nødven digt? Er det umagen værd? Nej, ikke altid. Men stadig oftere. I takt med at det bliver billigere og billigere at hånd tere 3D modellerne, og kravene ti] projekter ne Øges fra alle sider, kan det give mening at forklare og præsentere sig på en mere ligetil måde. Igennem al den tid vi har benyttet os af 3d præsentationer, har det ikke skortet med argumenter på, hvorfor det var vigtigt, at vi fik disse at se på: Bedre beslutningsgrundlag, bedre mulighed for at undgå fejl og uhen sigtsmæssigheder, bedre mulighed for menig mand at være med i processen og vurdere et indgreb. Ord Grafer, Symboler.o/ Kort, skitser,. tegninger Foto, film, animationer Vitual Reality Figur 1. Abstraktionspvraniide. / Figur 2. Illustration af Cate. Men vi har ikke bare behov for at se på tin gene inden de etableres, vi bør benytte model lerne til at lave bedre projekter. Vi bør inddra ge teknikken i selve projekteringsprocessen. Og ikke nok med det, vi bør agere i modellen. På figur I er forsøgt illustreret, hvilke dele der kan indgå på forskellige niveauer af abstraktion iht. den menneskelige opfattelses evne, når vi hengiver os til at beskrive kom plekse sammenhænge. såsom et vejanlæg. Vi bevæger os Øverst fra ordet, som det højeste abstraktionsniveau nedover symboler. som især er kendt fra matematikken. gennem kor tet og tegninger ned ti] billeder og animatio net, som hidtil har været anset som det laveste abstraktionsniveau helt ned til det, vi populært kalder virtual reality. At gå ned til virtual rca lity er ikke kun kendetegnet ved at bevæge sig til det laveste abstraktionsniveau, men også ved at vi bevæger os fra at være beskueren - vi ser på vejen og dens omgivelser - at være en del af modellen - bevæger os på vejen iblandt omgivelserne. Hvordan kan man bevæge sig inde i en model? Det gør man bedst ved at benytte en såkaldt cave, som netop er installeret på Aa]- borg Universitet se figur 2. Her er det muligt for flere personer samtidigt at bevæge sig i et rum, hvor alle 6 sider i rummet illuderer en ikke reel virkelighed ved, at der projiceres bil ]eder på rummets 6 vægge. Tiden er inde til at tage dette naturlige næste skridt ind i en VR verden. Nogle vil mene, at de ikke engang har fået taget det for udgående. Muligheden for at tage næste skridt ind i en VR verden betyder ikke nodvendigvis et skridt ind i en vanskeligere verden - tekno logisk set. Det er blot måden man betragter og håndterer modellen på, som er forskellig. Det fornemmeste skridt vi kan tage er at benytte modellen under selve udarbejdelsen afprojek tet. Således at projektet og modellen bliver en og samme ting. B AfErik Kjems, Lektot civilingeniøt PhD. I-ID(A), Aalborg Universitet 52 Dansk Vejtidsskrift 3

4 det alle. de VIS (Vejsektorens InformationsSystem) Af Landinspektør Lisbeth Marie Jensen, Vejdirektoratet Afd, ing. Eric thorstraten, Informatikområdet, Vejdirektoratet. - Status og planer for 2 VIS har et fortsat højt aktivitetsniveau. Driftstabiliteten er øget, og anvendelserne er udvidet med nye datagrupper til daglig drift og forvaltning afvejnettet. Brugergrænsefladen til ajour føring er forbedret, og VIS kan ajourføres vha. afkoordinater. Største udfordring for VIS har været politiets overgang til elektronisk indberetning affærdselsuheld. Indberetnings systemet og dataefterslæbet er på plads, men området kræver fortsat opmærksomhed. Styrekomiteen har tilført ressourcer til yderligere aktiviteter i udviklingsplanen for 2 med definition af tre nye fokusområder. Den 22. maj2 inviterer styrekomitéen til årsmøde. Et centralt emne erperspektiverne for vis i relation til internetteknologi. Flere nye datagrupper i VIS. Flere nye registre er implementeret i VIS i løbet af de seneste år er udviklet på bestilling af en eller flere parter i VISsamarbejdet, og de kan, hvis det ønskes, anskaffes af de øvrige interessenter. VlSnaboret indeholder en række data om vejens naboer eller nærmere de retlige bindinger, som lægges på ejendomme af hensyn til vejanlægget. Det gælder tingly ste byggeline- og oversigtsdeklarationer, adgangsforhold samt oplysninger om lokalplaner. Data er kernen i den nabo retslige sagsbehandling. VIStai le nye skilteregister i VIS anvendes til planlægning af vejvisning, sagsbehandling vedrørende afmærknin gen, generel vedligeholdelse, kvalitetssik ring o.m.a. Registeret indeholder derfor oplysninger om tavleinformationen til tra fikanteme og data af mere teknisk karak ter om skiltenes udformning. VlSgravetillade/ser er et egentligt sags behandlingsværktøj, der kan udstede gra vetilladelser til ledningsejere. Information fra ansøgeren lægges i systemet, og sags behandleren supplerer med de nødvendi ge informationer om arbejdets art og omfang, vilkår som tilladelsen gives på mm. Herefter kan gravetilladelsen og blanketter til evt, revideret påbegyndel sestidspunkt og færdigmelding genereres fra systemet og sendes til ansøgeren. De nye registre omfatter desuden et brøndregister, et nødtelefonregister samt et register over glatførevarslingsstationer to sidstnævnte er implementeret hos alle parter i ViSsamarbejdet. De nye registre følger den generelle struktur for datas organisering i VIS. Det te sikrer, at data lagres med den korrekte reference til vejnettet, og det er muligt at præsentere, sammenstille og analysere data sammen med andre VlSdata. Geografisk ajourforing Nu kan VIS ajourføres geografisk via koordinater. Ajourføringsprincippet eller GEOoperatoren, som den kaldes, er implementeret i release 2-I. Traditio nelt har alle VlSdata skullet indeholde 4 52 Dansk Vejtidsskrift

5 for vejidentifikation vejreferencen og kilo metrering at kunne ajourføres. Nu er det også muligt alternativt at angive veji dentifikation og x,y,z dvs, geografiske koordinatsæt. Princippet forventes at vin de indpas i takt med, at indmåling i høje re grad vil ske via GPS. En anden datakil de kan i fremtiden også tænkes at blive digitale kort som f.eks. Digitale Grund- Planer (DGP) og TOP 1ODK. Ajourføring ved hjælp af koordinater forudsætter en høj kvalitet af den geogra fiske repræsentation af VIS referencesy stern. Denne repræsentation benævnes også systemlinien, hvis punkter følgelig skal være lagret i VIS. Kvaliteten heraf er stærkt varierende fra sted til sted, og vejbestyrelserne bør sætte fokus på en forbedring af systemlinien. Dette mulig gør brug af geooperatoren, mens en måske mere væsentlig effekt vil være, at vejnet- og VIS-data kan indgå i generel GIS med en langt bedre kvalitet. Fokusområder Hvordan er det gået? Styrekomiteen for VIS opstillede i starten af 1998 fem fokusområder for VIS. Fokusområder som styrekomiteen fandt vigtige og ville følge tæt. De omhandler: Uheld, Tilgængelighed, Tælleomådet, Information og Driftorganisation. Indenfor Tælleområdet implementere des en lang række forbedringer til MASTRA i løbet af 1998 og første halv del af [andet halvår 1999 etablere des MASTRA-Udvalget som en parallel til VIS-Udvalget og med reference til sty rekomiteen for VIS. Med hensyn til ]j1 gængeliehed er der gennemført mindre forbedringer i såvel 1998 som i Imidlertid er tilgængeligheden endnu ikke på et niveau, som lever op til målsætnin gen for det oprindelige fokusområde. Håndtering af Information er blevet syste matiseret og intensiveret, idet der er udar bejdet procedurer for, hvornår, hvordan og til hvem en given information skal udsendes. Det primære medie er elektro nisk post og internettet. Den 2. november 1998 iværksattes en ny model for organisering af systemdrift o sunport af VIS. Modellen består af fire niveauer med hver sin grad afopgaveind hold, kompetence og kvalitetsmål og til knyttet beredskab i IVS (IT-Vejsystemaf delingen). Formålet er til stadighed at kunne yde brugerne en stabil support, samt sikre at både drift- og udviklingsop gaver løses effektivt. I efteråret evaluere des driften af VIS i forbindelse med høringen af planer for 2. Tilbagemel dingerne ligger i intervallet fra godt til rigtig godt. Vi har derfor konkluderet, at modellen for den tekniske support er gan ske god, og at driften fungerer meget sta bilt. Uheldsområdet har været det absolut vigtigste og det mest ressourcekrævende Zo 19bn RESUtTÀT ibi JIk] I I IW,ND ji\nd IIU I Figur 1. Dataindholdet i de nye VIS-registre kan benyttes til analyser i Geo VIS sam men med andre 171S-data. Figuren viser typer afadgange langs en vejstrækning. aktivitetsområde. Politiet er som bekendt gået over til elektronisk indberetning, og dette har medført alvorlige problemer for trafiksikkerhedsarbejdet og arbejdet med uheld generelt. Problemer hos politiet, hos Danmarks Statistik og i VIS medførte en overgang et totalt stop for levering af nyere uheldsdata til vejbestyrelserne. Registertilsynet har pålagt registerfor skrifter for brugen af uheldsdata i VIS. Dette medførte en større omlægning af sikkerhedsprogrammellet i VIS. Situationen var kritisk, og med hensyn til VIS etableredes et decideret projekt, hvortil der blev allokeret store ressourcer. Projektet nåede målet den 1. juli 1999: Uheldsindberetningssystemet i VIS blev funktionsdygtigt og efterslæbet med dataleverancer blev indhentet. VIS virker i sig selv, men andre forhold i for eksempel politikredsene medfører fortsat komplika tioner hos vejbestyrelserne. Vejdirektora tet har etableret et formelt samarbejde med Danmarks Statistik og Rigspolitiet for at løse disse problemer, ligesom der lokalt samarbejdes mellem politikredsen og vejbestyrelsen. Vi finder, at målene for uheld, trafik, information og drift er nået. Der er opnået resultater indenfor tilgængelighed, men Ajourføring af VIS vha koordinater : Geooperatoren Vejid : (vejbest, vejnr, vej del) Fikspkt Brønd (brønddata, yxz) (kmt, yxz) Friktion (friktion,y Systemlinien: Systemlinie 1 x1z1,y2x2z2) Den geografiske repræsentation af VIS referencesy stern Figui 2. Punkt- og strækningsdata indlæses til VIS på formen (vejid, data, vxz). Geoo peratoren tildeler fra- og til kilometreringer til data ved ljælp afsvstemlinien. 52 Dansk Vejtidsskrift 5

6 Årsmøde den Etrkivn flecgér Fepmg I jok?oi* FO :j Vejdæmneg Zonel - 1JUV1S73W(3RIIj Zone2 mere skal nås. Tilgængelighed indgår føl gelig også som et fokusområde i udvik lingsplanen for 2. Udviklingsplaner 2 I 2 er udviklingsbudgettet forøget med 75%, og styrekomiteen har opstillet nye fokusområder for VIS. Der er udar bejdet en udviklingsplan med målepunk ter for alle aktiviteter under hvert fokusområde. Fokus på datakvalitet, GIS og bedre tilgængelighed Kvalitet i data er nøglen til, at der træffes de rigtige beslutninger. Datakvalitet er derfor et fokusområde. De væsentlige emner er dataopretning, nye datafangst metoder, analyse af historik samt revide rede driftsbestemmelser med entydig pla cering af ansvar i dataleveranceprocesser. GIS (Geografiske InformationsSyste mer) bliver mere og mere centrale værk tøjer i forvaltningerne og tendensen er, at systemerne bliver lettere og mere intuiti ve at anvende. GlSløsnirigeme breder sig generelt fra at være meget fagspecifikke til at være generelle løsninger, som anvendes i fællesskab af flere faggrene inden for forvaltningeme. I VIS sættes der derfor ind på flere fronter. På en enkel måde skal det være muligt at vælge GIS standardtemaer til sagsbehandler og ledelsesniveau. Det skal være muligt at anvende forskellige kortgrundlag og den geografiske præsentation af vejnettet skal forbedres. S fj4, Vpe veflf Tfl Nummer! Ejer! oi Skrgdab Gem.14e Navn! Leverander I Zone 3 ReI Brugen Vejsidel Type Opsældatol Bredderadl ZDne4 Zone5 Zone6 Zone7 Zone8 Figur 3. Ajourforingsmodulet til VIS (VlSajour..) harfået nv brugergrænseflade. Modti let er blevet mere overskueligt og nemmere at betjene. Eksemplet viser skærm billedet til registeret glatforevarslingstationem: I fremtidens GIS er data ikke længere lagret i proprietære dataformater bestemt af de enkelte GlSsystemer (hver leve randør har sin egen standard for datafor mater). Derfor iværksættes en analyse af, hvordan VlSdata generelt kan stilles til rådighed for forskellige GlSløsninger. Det omfatter blandt andet opstilling af koncept for håndtering af geografiske data i VlSdatabasen og analyse af behovet for integration med andre faggrene via GIS. Tilgængelighed til VIS skal forbedres. Adgangen skal lettes og brugervenlighe den forøges. I den i marts udsendte relea se 2-1 er store dele af dette fokusom råde implementeret. Ny VlSrelease 2-1 Med release 2-1 er brugergrænsefla den i ViSajour (VIS modul til ajour føring) væsentligt forbedret. I VlSopslag (udtræksværktøj) er der etableret en let adgang til standardudtræk, ligesom der på baggrund af en høringsrunde hos VISin teressenteme er implementeret flere nye standardudtræk. VlSopslag indeholder nu også mulighed for opslag i billeder via VlMSvideo, og ældre trafiktal er tilgæn gelige af hensyn til analyser af trafikud viklingen. Internet og VIS I første kvartal er der gennemført en inter netforanalyse, som skulle analysere per spektiverne for VIS og internettet. På års mødet præsenteres ideoplæg/koncepter r for, hvordan VIS kan indplaceres i et fremtidigt internetmiljø. En prototype på uheldsindberetning via internet demon streres, - målretter sig i første omgang til de store kommuner som for eksempel København. VIS den 22. maj 2 Årsmødet for VIS afholdes den 22. maj 2 på Trinity Konferencecenter ved Fredericia. Arrangementet henvender sig til chefer, superbrugere og almindelige brugere af VIS med det formål at infor mere og drøfte status og planer for VIS. Indbydelse og tilmelding er fremsendt direkte til vejbestyrelserne og andre VIS interessenter. Årsmødet indeholder indlæg fra styrekomiteen, brugere samt eksterne fore dragsholdere og workshops. Emner er uheldsområdet, GIS herunder GIS i mil jøsektoren. Internettet får en central rolle på årsmødet, idet teknologien er tema for eftermiddagens diskussion. En generel gennemgang af mulighederne med inter netteknologi er beskrevet i artiklen Inter nettet: Perspektiver for vej sektoren i det te nummer af Dansk Vejtidsskrift. VIS interessenter står foran at skulle tage stil ling til, hvordan internetteknologi skal komme VIS til gode, idet systemet næppe kan videreudvikles med samme effektivi tet udenom internettet. Årsmødet vil åbne for denne meget spændende diskussion Dansk Vejtidsskrift

7 StreetPri nt ning udlægges Sæt dit eget Icopal tager hensyn til miljøet og kundernes ønsker wæg på asfalten - godt &twdt, Sæt dit Asfalt er også grønt! -den gode forbindelse Icopal als i den farve, du Ønsker. ISO 91 præg på asfalten hurtigt med færre trafi kgen er. Tynd! ags be læg Icopal Tyndlagsbelægning -.t godt.i%m.d

8 3D vejprojektering og visualisering AfElisabeth Heims, COWI Rådgivende IngeniørerAs Jacob Andersen, COWI Rådgivende IngeniørerAS Vejprojekter i Cowi udføres i stadigt stigende grad i 3D og med visualisering. 3D for hovedparten afprojekterne, og selve projektet i 3D i lnroads. Derved skabes der mulighed for at dels i kontrollen af for at lave visualisering til vurdering afalternativer samt et godt præsentations- og i brochurer, eller alle øget anvendelse af3d grundlaget opbygges lave 3D visualisering. Dette anvendes projekterne, men giver også mulighed informationsmateriale. Dette kan anvendes beslutningsgrundlag lægges ud på interesserede kan studere materialet. terrænmodeller er Internettet så Indledning 3D projektering og visualisering har været muligt i mange år. De første eksem pler på 3D visualisering og film visende gennemkørsel af projekter blev produce ret på et eksperirnentalt plan i 197 erne. I dag anvender vii stigende grad 3D visu alisering, idet det er blevet Økonomisk over kommeligt og dermed bmgbart i langt flere situationer som grundlag for valg afløsning. Værktøjernes udvikling gennem 25 år I Cowi tog vi for 25 år siden edb-styret udtegning af vejprojekter i brug. Det gav os mulighed for at tegne planer og læng deprofiler baseret på de beregnede data, og vi fik således en grafisk kontrol af de data, som projektet bestod af. Fra midten af 198 eme tog vi CAD i anvendelse til tegningsproduktion som en del af det interaktive design miljø for vejprojekteringen. I dag anvender vi Micro Station fra Bentley. MicroStation er det seneste led i udviklingen af den CAD plat form, som vi startede med for 15 år siden. Fra slutningen af l98 erne har InRo ads været Cowi s projekteringsværktøj til større vejprojekter, som krævede 3D behandling. InRoads er et 3D vejprojekte rings system udviklet af Intergraph. Mindre projekter blev på dette tids punkt primært løst i 2D med anvendelse af MicroStation og egne udviklede modu ler til vejprojektering. Udviklingen i retning af stadig større vægt på 3D og præsentation i 3D er programmel. Procedurer der anvendes muliggjort af den teknologiske udvikling som en væsentlig faktor i optimeringen af med stadig kraftigere computere og bedre problemløsningsfasen. Forslag Alternativ i og 2 + løsning Udbygning af eksist. vej 3 beskyttet eng 3 beskyttet mose EU-fugleområde Fredet område Habitatom råde Grundkort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Ophavsret til data: Ribe Amt Figur 1. Udsnit affigur fra VVM undersøgelserfir rute 11 ved Ribe. 8 52OOO Dansk Vejtidsskrift

9 - tværprofiler - overhøjde - afstnbning - tilføjelse - påføring en rundkørsel. I det givne tilfælde besluttedes det at bevare en krydsløsning. Projekteringens faser Udarbejdelse af et vejprojekt sker reelt ved, at der opbygges en database med alle data vedrørende projektët. Disse omfatter data, der beskriver den omliggende topo grafi, og data der beskriver selve projek tet. Afhængigt af hvilke data, der lagt ind i databasen, kan udtræk af databasen være projektmateriale eller 3D præsentationer. I denne sammenhæng fokuseres på vejgeometri og topografi. Projekteringen, som er grundlaget for visualisering, sker i følgende trin: Indledende undersøgelser og analyser Indsamling af basisdata Opbygning af vejmodel - linieføring - længdeprofil og sideudvidelser i kurver - modelgenerering Supplering af model og afmærkning - afvanding af rumlige elementer af fladernes tekstur Udtegning og præsentation Visualisering forudsætter således, at der er opbygget en projektmodel i mere eller mindre detaljeret form. På denne måde adskiller faserne sig fra en mere traditio nel projekteringsgang. Indledende projekt undersøgelser og analyser Forundersøgelser herunder VVM analy ser udføres forud for den egentlige pro jektering. De udføres hovedsageligt med en vejmodel, som er en linie i planen, og på basis af tilgængelige digitale eller skannede kort fra KMS, kommunerne eller andre kortejere. Disse anvendes typisk i et 2D GIS til analyse af projektets konsekvenser for til grænsende ejendomme, naturområder, overholdelse af afstande til fortidsminder, fredningszoner og lignende. Resultaterne vises blandt andet på temaplaner, som vist i figur 1. Derudover anvendes også mon tager. hvor en simpel 3D vejmodel vises indpasset i fotos af omgivelserne. Indsamling af basisdata Indsamlingen af topografiske data sker rutinemæssigt i 2D-3D med stadig større vægt på 3D produktet, som er en 3D to pografisk model af projektområdet. Det indebærer, at der ved opmålingen stilles krav til, at alle elementer indmåles i X, Y og Z og dermed kan placeres rigtig i rum met. Resultatet anvendes primært som 2D topografiske kort og som 3D terrænmo del. Detaljeringen i terrænmodellen er afgørende for, hvor detaljeret grænsen mellem det nye projekt og omgivelserne beregnes. Opbygning af vejmodel Vejprojektet modelleres i 3D ved brug af InRoads. I InRoads opbygges de nødvendige data, der beskriver projektets geometri. linieføring, længdeprofil, tværprofiler, overhøj de og belægninger. Derefter anvendes InRoads til at generere vejen i 3D. Det sker ved, at de overflader, der repræsenterer kørebaner, rabatter, skråninger m.v., beregnes og placeres som 3D grafik i MicroStation. I MicroStation foretages der en efterbe handling, hvor eventuelle fejl fjernes, og hvor der suppleres med yderligere detal jer, som kompletterer modellen. Afhæn gigt af formålet udføres opbygningen af vej- og terrænmodellen mere eller mindre detaljeret. I skitseringsfasen af et vejprojekt udføres modelarbejdet oftest med mar kante forenklinger, idet der må forventes korrektioner af skitseprojektet. En øget detaljeringsgrad, vil blot hæve prisen unødigt. Tilsvarende skal detailprojekte ring afpasses efter behovet og Økonomien i projektet. Supplering af modellen Inden modellen er komplet, skal vejens udstyr i form af afmærkning, beskiltning og afvanding tilføjes. Skal der laves 3D afbildninger til egent lig præsentation. kræver det normalt en ekstra indsats især for terrænmodellen. Men også for projektmodellen skal der ske en forfining af modellen, og den skal forsynes med elementer, som gør dens målforhold synlige. I begge tilfælde skal fysiske genstande som træer, buske, bænke, skilte, m.v. genereres som rumlige elementer og pla ceres korrekt i modellen. Dette kan gøres i enten MicroStation eller 3D Studio MAX. Visualisering Visualisering kan ske på mange måder og til mange formål. Hovedproduktet set i projekteringssam menhæng er fortsat planer, længdeprofi ler, tværsnit og tabeller, som er direkte rettet mod entreprenørens behov i forbin delse med udførelsen. Men der generes i stigende omfang afbildninger af flader til projektkontrol. Eksempelvis kan afvandingsforholdene effektivt belyses ved generering af højde kurveplaner og hældningsplaner. 3D billeder til illustration af projektets indpasning i omgivelserne er særlig vel egnede til at vurdere de æstetiske forhold. Denne form behandles i det følgende. Visning af perspektivbilleder på fotos Visning af perspektivbilleder på en bag grund af almindelige fotos, som viser særlig kritiske steder i projektområdet, er særdeles illustrativt, som det ses i figur 2 og 3. Det er en form, som Cowi anvender i en række situationer til vejprojekter såvel som til andre typer af projekter, og som giver en let mulighed for at overskue, hvordan det færdige anlæg vil tage sig ud. Man udvælger de positioner, hvorfra man Ønsker at vise anlægget, og tager så fotos af de eksisterende forhold fra disse positioner. Billederne kan enten optages med et almindeligt kamera og en efterføl gende skanning af billedet til digital form, 52 Dansk Vejtidsskrift 9

10 Center eller man kan anvende et digitalt kamera. Billederne importeres i 3D Studio MAX. Derefter generes der 3D perspektiviske billeder af det nye anlæg med samme kamerapunkter. som er anvendt til opta gelser af omgivelserne. Disse afgrænses, så de kun dækker det. der er nyt. Disse billeder kan nu vises ovenpå Lk41tL MDEICITY PHII.DELPHIA fotos, som er anbragt i samme afbildning. Normalt vil der skulle finde en vis efter behandling sted, så overgangene mellem de nye og de gamle forhold udviskes. Derved får man en afbildning, som viser projektet, som det vil være indpasset i omgivelserne. Denne afbildningsform er anvendt i de viste eksempler, hvor man ser situationen før den planlagte ændring, og udseendet efter anlægget er etableret. Egentlig 3D albildning Alternativt kan man udnytte. at såvel ter rænet som vejmodellen er opbygget i 3D, så man kan bevæge sig rundt i modellen. Denne form kan anvendes til kontrol af vejens geometri og oversigtsforhold. Den er stadig mindre egnet til præsentation af projekter, idet der kræves fremvisning på skærm. Desuden skal terrænmodellen være særdeles omfattende og i udstrakt grad forsynet med terrængenstande i 3D, hvis resultatet skal være virkelighedstro. Afslutning Rutinemæssig anvendelse af3d modeller, som man kan bevæge sig rundt i, vil for udsætte, at omgivelserne er tilgængelige, som en fuldt udstyret 3D model. Dette forsøges etableret i særlige områder eksem pelvis Philadelphia i USA. Et billede fra modellen er vist på figur 4. Den studeres nærmere på Indtil videre forventer vi, at der vil ske en glidende overgang mod stadig mere komplette 3D modeller. Dette vil hjælpe os i kontrollen af projekterne og medføre projekter, som giver færre overraskelser med hensyn til indpasningen i omgivel serne. I den forbindelse samarbejder vi med VRCN, Virtual Reality - Nord ved AAU om udvikling af rutiner til mere rutinemæssig udarbejdelse af 3D model ler, som man kan bevæge sig rundt i som en del af ydelsen til vore klienter. 3 I - f - Figur 4. Bymodel fra Philadelpliia. i 52 Dansk Vejtidsskrift

11 men Nej, Velkommen til Bornholms Amt Aflokalredoktør Jette Skødt Bork, Bornholms Amt - DanskAmtsvejingeniørforening holder årsmøde den 4.-6.juni 2 i Rønne Bornholms Amt glæder sig til at være vært for det første Amtsvejingeniørforenings årsmøde i det nye årtusinde. Det nye årtusinde tusinde år Et af hovedemnerne i år har mange tusin de år på bagen. det er ikke de ansat te derimod en anden af vores vigti ge ressourcer: Granitten, som i dag anvendes i stor stil til at forskønne byer overalt i landet. Men hvordan får vi fuger ne til at holde bedre? Hvordan skal en brolægning dimensioneres? Det er nogle af de spørgsmål, der interesserer både drift- og anlægsmedarbejdere, og som vi blandt andet vil beskæftige os med i de faglige indlæg. Men se nøje i indbydel sen, for der er mange spændende emner på programmet. Debat om kommunikation på tværs Programmet byder mandag eftermiddag på en debat mellem Niels-Anker Kofoed, Per Milner og Jakob Ludvigsen i deres egenskab af politiker, embedsmand og journalist om kommunikation og infor mation mellem parterne. Vi ser frem til en god diskussion, hvor også publikum vil få lejlighed til at deltage. Rønne hvor vi mødes Arsmødet afholdes i naturskønne omgivel ser i udkanten af Rønne på Hotel Fredens borg, som er kendt for sit gode køkken. Der vil søndag aften blive lejlighed til at se Rønne, som kan byde på gamle hyggelige gader og et natteliv, der kan få langt stører byer til at blegne. I centrum er man i gang med en omfattende renovering og ombyg ning af byens centrale torv. I forbindelse med færgelejet til den nye hurtigfærge skal havnefronten ombygges, men der forelig ger endnu ingen projektforslag. Amtet går idenne måned i gang med en renovering af Akirkebyvej i Rønne. Projektet omfatter bl.a. hastighedsdæmpende foranstaltninger og allébeplantning. Cvkelsti i Døndalen. NaturBornholn det nye oplevelsescenter tegnet af Henning Larsens Tegnestue. øen rundt Mange af de andre tidligere statsveje i byerne står overfor omfattende renoverin ger i de kommende år. Før den nye vejaf tale blev indgået, brugte amtet anlægs midler på at føre landevejene gennem Øens småbyer op til nutidig standard med byporte, cykelstier. helleanlæg og beplantning. Det har været med til at for bedre miljøet i landsbyerne. Gennem en årrække har Bornholm fået midler fra Vejdirektoratet til anlæg af cykelstier på østkysten mellem Allinge og Svaneke. Et projekt som har været meget bekosteligt, da der både skulle tages hen syn til fortidsminder, særlige naturforhold og så naturligvis vores ret hårde under grund. Resultatet er blevet cykelstier, der byder på stor variation og naturoplevelse. NaturBornholm NaturBornholm er navnet på et nyt ople velsescenter i udkanten af Akirkeby. Her kan man læse og pille sig til viden om den bornholmske natur, som byder på langt mere end klipper. Vi ses på Bornholm! 52 Dansk Vejtidsskrift 11

12 hjornestenen eller VEJMAN AfSynnøve Klitgaard, Vejdirektoratet Susanne Holm, Vejdirektoratet r - medpå nyeste teknologi Udvikling af VEJMAN til et moderne informationssystem og som fundament for udvikling afanvendelsesorienteret IT-værktøj er sket i perioden 1986 og frem til nu. VEJMAN systemet udvikles i tæt samarbejde mellem Vejdirektoratet og de nyligt rundede 1 kommuner. Kommunernes krav til fly- og videreudvikling af VEJMAN-systemet danner grundlag for udvikling afsystemet. Hver eneste kommune i centrum tt-værktøjer til danske kommuner skal dække behov og krav fra 275 kommuner, som har lighed, men dog er forskellige i størrelse, struktur og behov. Dette kom mer til udtryk i kommunernes valg af IT strategi, IT platform og krav om fleksibi litet i denne forbindelse. Teknologien har i de sidste par år givet os mulighed for i højere grad at sætte bru geren i centrum. De enkelte moduler i VEJMAN er opbygget i en faneblads struktur. Brugeren kan tilpasse visningen af faner ved at fravælge de emner, kom munen ikke har brug for modsat. Alle kommune kan implementere VEJMAN, uanset hvilken IT strategi de har valgt. VEJMAN satser meget på sam spil med andre systemer, enten ved at VEJMAN ligger i fælles database eller ved dataoverførsel via en ODBC- driver. VEJMAN i teknisk forvaltning VEJMAN kan anvendes af alle personer, der har behov for information om vejnet tet. Til planlægningsopgaver kan oplys ningerne sammenstilles og analyseres på tværs efter behov, og data kan viderebe handles eller præsenteres i tilknyttede specialværktøjer. Især GIS-værktøjer er særlig velegnede til analyser og præsenta tion på kort. Det er muligt at koble geografiske værktøjer til VEJMAN s data, og det gæl der næsten uanset hvilket GIS-værktøj kommunen har valgt. En lang række af de danske leverandører på markedet har hjul pet kommunerne med en kobling til.ansg via E-post. LÆ (ny) LEid: J 7 Løbenr: 7j Teknisk torv.: J6lostrup kommune Ansøgning Bemærkninger Veinavn Vejl: Lyngbyvej Vej 2: Vej 3: Vei 4: Dybde (mi: J5 Brede Arbejdets art: Reparation Entreprenør: IA/5 Nielsen&Niels Beskrivelse Fra: lindkørsel nr 234 Dato: Internt journal nr: ] TF, emaii: Indbakke - Microsoft Dullook j., Filer Rediger Vis Skilt til Funktioner Meddelelse jjælp Indbaldce L r.lii Meddelelser Indbakke (i ) J!l I? IlFra!E IModtag - Q Journal J Q Susanne Holm :YEJMAN:GT-Ansøgninq on :42 5 Kalender Susanne Holm :VE)MAN:GT-Ansøqning on :42 Æ 5 Kontaktpersoner Susanne Holm :VEJMAN:GT-Ansøgning on :42 Çs Noter Susanne Holm :VE)MRrtGT-tinsegning on :42 Opgaver J J Susanne Holm :VE]MArtGT-Ansøgning on :42 Ç Sendt post Susanne Holm :VJMAN:GT-Ansggning on :42 Slettet post Susanne Holm :YE)MA:GT-Ansøqninq on Z6-O4-2OO42 Ledningsanlæg: Kloak j Ledningsnetdel: Stikledning zj Udføres ved: 6ravning Start dato: j Slut dato: Initialer: ISLH Eksempel fra ledningsejerens ansøgningsmodul og modtagerens indbakke i 2 52 Dansk Vejtidsskrift

13 kommunen igen importere VEJMAN. Det nyeste skud på stammen er ArcVEJMAN, som er et tillægsmodul til ArcView. ArcView giver mulighed for visualisering og analyse af data fra VEJMAN databasen. En anden facilitet, som i dag anvendes i stigende grad, er digitale billeder. I næsten alle sammenhænge lettes forståel sen, når oplysninger tilføjes illustrationer, for såvel teknikere som for politikere. VEJMAN kan præsentere billeder i alle moduler. Et af nutiden indforståede red skaber til videnopsamling af vej nettet. VEJMAN og Internettet VEJMAN s Gravetilladelsesmodul er et af de mest populære anvendelsespro grammer. VEJMAN s nyudviklede elek troniske ansøgningsblanket afløser og ef fektiviserer administrationen af gravetil lade Iser. Ansøgningsblanketten kan udfyldes på Internettet eller vedhæftes en , der sendes til kommunen. Tillægsmodulet med blanketten er gra tis for VEJMAN s kunder! Gennem kommunen kan ansøgere til gravetilladelser få stillet modulet til rådig hed. Ledningsejeren kan via modulet sen de en vedhæftet det elektroniske ansøgningsskema. Modtageren af en kontrollerer og gemmer ansøgningen direkte i gravetilladelsesmo dulet. Til ansøgningen kan kommunen knytte supplerende oplysninger f.eks. vil kår inden den endelige godkendelse eller alternativt begrundelse for at ansøgningen afvises. Ved godkendelse overføres ansøgnin gens oplysninger direkte til det egentlige Gravetilladelsesmodul, samtidig med at tilladelsen sendes via til ledningse jeren. Herved spares det traditionelle ind tastningsarbejde - og arbejdsgangen ef fektiviseres. Fremtid VEJMAN Gravetilladelsesmodul er kun begyndelsen til anvendelse af Intemettek nologi. Vi vil sammen med kommunerne tage initiativ til yderligere lettelse af administrativt arbejde i den tekniske for valtning ved brug afwebteknologi. Allerede nu kan VEJMAN udveksle data med et af de nyeste Internet baserede produkter KommuneMastra (program til beregning af trafiktællinger). Idet VEJMAN s trafikregister kan præsenterer data, der leveres fra KommuneMastra. Trafiktællinger sendes via en til Vej direktoratets server, der efterbehandler tællingerne og umiddelbart efter returne rer data, der kan importeres i VEJMAN s Trafikregister. VEJMAN s Uheldsanalysepakke er et andet eksempel, der også snart vil undergå forandringer. Efter sommerferien vil kommunerne få mulighed for at stedfæste uheld via Internettet og efterfølgen de via Internettet. de indberettede uheld i VEJMAN s Uheids register. Nyheder om VEJMAN kan læses på Vejdirektoratets hjemmeside. Siderne indeholder produktinformation og ny hedsbreve, samt sider der primært hen vender sig til nuværende kunder. Sider der indeholder information om faggrup pemøder og en side med opgraderingsfiler til modulerne. Besøg VEJMAN på adressen: dk!vejrnan ABB Electric ønsker en smidig, sikker og mitørigtig trafikafvikling, derfor er vipd vej med de rigtige løsninger. Med vore videncentre udarbejder vi losninger inden for trafikområdet, der efterlever dine onsker og behov. Vore koncepter bygger på fornyelse og teambuilding. Med samfundsorienteret adfærd tager vi ansvar for udvikling af losninger under hensyntagen til miljo, sikkerhed og kvalitet. ABB Electric ABB Electrics koncepter og løsninger kan bla. indeholde: forundersogelser tilstandsanalyser design og projektering installation og idriftsættelse service og vedligehold ABB Electric AIS, Vejlevej 123, 7 Fredericia, Tlf , I 52 Dansk Vejtidsskrift i 3

14 ventefaciliteter ikke burde eksistere på alle stoppesteder. København. Spørgsmålet e om gode og tidssvarende Erik Basse Kristensen, Færdselsstyrelsen Carl Bra as de store trafikterminalersom Viborg, Vejle og Rådhuspladsen i AfPiaBehrens, i 4 52 Dansk Vejtidsskrift trafikinformation, f.eks. realtidsinforma der dermed kan forventes et stort omstig ningsbehov. Miniterminalerne kan også etableres på steder, hvor der er gode mulig heder for kombinationsrejser gode ventefaciliteter, og der er en relevant Stoppestederne er det første kunder en succesoplevelse. Miniterminaler, der er udarbejdet af Følgende er baseret på rapporten på i i øvrigt er den kollektive trafik. on? Alternativt kan der være en læskærm, spændende at vente på en bus et øde sted, lektive trafik, og det er derfor vigtigt, at Med den organisering, der i dag er af i pestederne forskellige kvalitetsniveauer, herunder introduktion af begrebet miniterminaler. og det fiks omdømme. Hvem synes f.eks. det er sentlig årsag til en del af den kollektive tra for os ingen tvivl om, at dårlige forhold og den kollektive trafik her kan tilbyde sine man gøre ved en klassificering af stop Vi vil gerne introducere en mere nuance ve trafik er efter vores opfattelse en væ Kvaliteten afstoppestedeme i den kollekti hvor der hverken er lv, lys eller inforrnati der er hærget af hærværk og graffiti. Der er til dårligt omdømme er med at holde pas sagerer væk sidste stoppestederne, kan disse, groft sagt, inddeles i store terminaler og stoppesteder. ret betragtning afstoppestederne. Det kan sted ikke alene En miniterminal indeholder generelt reduceres. fik et kvalitetsløft. Miniterminaler kan etableres på udvalgte stoppesteder f.eks. kan medvirke til at give den kollektive tra litet, således at den oplevede ventetid kan eller hvor mange buslinier mødes, og hvor Det er vores vurdering, at miniterminaler steder, hvor der er et stort passagerbehov, ne en oplevelse af nutidighed og høj kva række faciliteter, der kan give passagerer Miniterminaler kan etableres med en park and ride, men især bike and ride. Hvad er en miniterminal? Færdselsstyrelsen, januar 2. passagererne møder den kol Carl Bro as og Møller & Grønborg for trods af de kvaliteter, der Miniterminaler Misligholdt stoppested uden information hvem delse med andre funktioner som feks. handicappede, og at der generelt er et højt bemandet og kan være placeret i forbin Minitenninalerne er som udgangspunkt niveau af rengøring og vedligeholdelse. en forudsætning, at miniterminaler udfor tion om busafgange og -ankomster. Det er mes og indrettes under hensyntagen til kollektive trafik og gode omstigningsforhold er ikke forbeholdt Gode og tidssvarende ventefaciliteter for passagererne i den har lyst til at vente her? gode parkeringsfaciliteter i det omfang, ler er, at mulighederne for kombinations Et væsentligt formål med minitermina ner el.lign. det er muligt. Der bør under alle omstæn supermarked, kiosk, posthus, tankstatio rejser skal forbedres. Derfor bør der i for bindelse med miniterminaler etableres

15 5, for det digheder være gode muligheder for at kombinere cykelrejser og kollektivrejser. Miniterminaler indrettes således med gode cykelparkeringsfaciliteter og place res med god beliggenhed i forhold til et rutenet for lette trafikanter. I sammenligning med et traditionelt stoppested vil miniterrninaler medføre en række forbedringer for de rejsende i form af højere komfort, større tryghed og sik kerhed, reduktion af den oplevede vente tid og en forbedret information. Fordelen ved miniterminaler kan yder ligere opgøres til: Bedre betjening af bolig-, erhvervs- og institutionsområder uden for bytnidteme. Bedre muligheder for samspil mellem forskellige buslinier, såvel regionale buslinier som bybuslinier. Bedre muligheder for at reducere spidsbelastningen på bybusnettets cen trale strækninger. Bedre muligheder for kombinationsrej ser. Ulemperne ved etablering afminitermi naler er naturligvis knyttet til de omkost ninger, der er forbundet med min itermina lemnes etablering og drift. Miniterminalkonceptet er primært rettet mod større provinsbyer, hvor der kan være et behov for at supplere en central trafiktenninal med en række decentrale miniterminaler. En plan af stoppesteder Forudsætningen for at fastlægge antal og placering afminiterminaler i et byområde er, at der gennemføres en stoppesteds plan. Formålet med stoppestedsplanen er at fastlægge en fremtidig standard for de enkelte stoppesteder og terminaler. Det er en væsentligt forudsætning for at fast lægge omfanget, herunder anlægsomkost ningerne, for udbygningen af stoppeste deme til et nærmere defineret serviceni veau. En stoppestedsplan bør også inde holde en tidsplan for realisering af planen. Stoppestedsplanen bliver således et poli tisk såvel som et administrativ værktøj. Stoppestedsplanen kan baseres på en klassifikation af stoppestederne i seks ser viceniveauer, niveau hvor niveau er det nøgne stoppested uden nævneværdi ge faciliteter, mens niveau 5 er den fuldt udbyggede trafikterminal. Stoppesteds klassifikationen vil naturligvis variere fra by til by, idet de lokale forhold og traditio ner har betydning herfor. Som inspiration for klassificeringen kan der tages udgangs punkt i en klassificering, som vist i tabel 1. Miniterminaler og rutestrukturer Miniterminaler kan udmærket indgå i eksisterende rutestrukturer. Der er således ikke umiddelbart nogen grund til ændre på de eksisterende rutestrukturer. I en række byer har rutestrukturen i større eller mindre omfang været uændret gennem mange år. Dette er der selvfølgelig en god grund til, idet rutestrukturerne dækker de eksisterende behov og betjener byområ deme på bedst mulig måde. Alligevel vil vi gerne pege på nye måder for busbetjening herunder også en integrering af regionale busruter med bybusruteme der kan jo være tilfæl de, hvor mindre decentrale terminaler kan erstatte eller supplere den centrale terrni nal, således at man f.eks. undgår, at regi Serviceemne Fysiske rammer Stauder Læskærm m. bænk Uopvarmet ventesal Opvarmet ventesal Bænke/stole - inde og ude Depotrum/noglerum Rengøring/vedligeholdelse Information Angivelse af stednavn Køreplan Belyste køreplaner Føleskrift Rutekort zonekort Belyst rutekort/zonekort Ur Billetteringsstander Betal iugsstander Kort over lokalområde/turistkort Hojttalerinformation Kort over terminal Realtidsinformation via skilte Realtidsinformation via telefon Servicefaciliteter Billetsalg (personlig betjening) Toiletter (handicaptoilet) Kiosk Butik Postkasse Affaldsbeholdere Sikkerhed og Imyghed Belysning Telefon Betjening/personale TV-overvågn ing Parkering Cykel & Kør Kys & Kør Parkér & Kør Taxibane Bør indeholde Kan evt, indeholde Tabel 1. Forslag til en stoppestedskiassifikation. onale busser skal køre længere stræk i byområderne, hvor de ikke må medtage henholdsvis afsætte passagerer. Der er en række forskellige betjenings principper, der kan overvejes med eller uden anvendelse afminiterrninaler. Betje ningsprincipperne vil naturligvis variere fra by til by afhængig af by- og vej struk.. turen. Vi finder dog, at der er en række alternativer til de eksisterende og relativt traditionelle principper kunne f.eks. være: i I Dansk Vejtidsskrift I 5..

16 ikke Eksempel på lngningskoncept. højfrekvente ringlinier i og omkring en bymidte f.eks. med henblik på frihol delse afbymidten for bustrafik anvendelse af minibusser til betjening af bymidter og andre områder, der ikke er egnet til betjening med 12 meter busser det kunne være regionale buslinier, der betjener oplande på begge sider af det centrale bysamfund og har endesta tion i en miniterminal i udkanten af byen i stedet for i en central terminal. Vi er udmærket klar over, at en ændring af betjeningsprincipperne kræver en meget detaljeret planlægning, effektiv busdrift og især en effektiv markeds føring. Ligeledes er vi klar over, at de nævnte principper, og andre end de her nævnte, har en række ulemper i form af flere omstigninger. men vi tror på, at det er muligt at opnå en hurtigere rejsetid og at opnå en bedre fremkommelighed på dele af vejnettet. Under alle omstændig heder kan det være relevant at tænke i andre baner mindst i lyset af, at der er et generelt ønske om at forbedre den kollektive trafik, fremme mulighederne for kombinationsrejser og reducere rejsetiderne mest muligt. Udformning og design Udformningen af stoppesteder og termi naler er meget forskelligartet over hele landet. I visse sammenhænge kan der peges på, at der mangler en ensartethed for stoppestedeme i den kollektive trafik. Ikke mindst i relation til signalværdien og genkendeligheden har dette betydning for den kollektive trafik. I forbindelse med udarbejdelsen af rap porten om miniterrninaler har vi arbejdet med et bygningskoncept, der muliggør indpasning af miniterminalen i forskellige byrum og i forhold til forskellige funktio ner. Det har været et væsentligt argument. at konceptet for miniterminalen er baseret på en opbygning afmoduler, således at de samme bygningselementer kan anvendes uanset om der et tale om en miniterminal eller blot et traditionelt stoppested. Der er således fokuseret meget på mulighederne for, at elementerne har mulighed for at blive en slags logo. Pulj emidler I forlængelse af den politiske aftale om Pinsepakken mellem regeringen, SF og Enhedslisten er der afsat i alt 9 mio. kr. frem til 23 til at udvikle den kollektive trafik i tyndtbefolkede områder. For at fastholde en grundlæggende kollektiv tra fikforsyning, som gør det muligt at få til fredsstillet fundamentale transportbehov i de tyndtbefolkede områder, er formålet med puljen at forbedre kvalitet og service i den kollektive trafik. I den sammenhæng har Færdselsstyrel sen etableret et Videncenter, der skal udmønte puljemidlerne, og i den sam menhæng forventer Færdselsstyrelsen, at en del af puljen vil blive anvendt til etab lering af terminaler. Allerede på nuværen de tidspunkt har Færdselsstyrelsen mod taget flere henvendelser fra kommuner, som ønsker at etablere kompakte termina ler, der har korte gangafstande, forbedre de venteforhold og fokus på informatio nen til kunderne gennem anvendelse af IT-teknologier. Det skal bemærkes, at Færdselsstyrelsen ved tildeling af puljemidler lægger vægt på, at der ved etable ring af en terminal sker en markant for bedring af kvalitet og service i den kol lektive trafik bla. ved, at terminalen for bedrer sammenhængene mellem forskel lige transportmidler. og at terminalen kommer passagerer til og fra de tyndtbe folkede områder til gode. På den måde håber Færdselsstyrelsen, at puljemidlerne kan være med til at sætte en række spænd ende og perspektivrige terminalprojekter i gang, der vil fremme den kollektive tra fiks konkurrenceevne. Udover udmøntning af puljemidler til omstilling af den kollektive trafik i tyndtbe folkede områder er det Videncentrets opga ve at indsamle og viderefonnidle den viden og de erfaringer, der eksisterer inden for udvikling af kollektiv trafik i tyndtbefolke de områder. I den forbindelse planlægger Videncentret en konference om terminaler den 7. juni 2. Et detaljeret program er under udarbejdelse, men konferencen vil kredse om følgende to spørgsmål: Hvordan kan den kollektive trafik styr kes gennem forbedring af terminaler og øvrige ventefaciliteter? Hvilke konkrete barrierer er typisk relaterede til gennemførelsen af termi nalproj ekter? For yderligere informationer om Viden centret henvises til Færdselsstyrelsens hjemmeside i 6 52 Dansk Vejtidsskrift

17 Visualiseringsverktøy Af Finn Zetterstrøm, Strategi og utvikling, ViaNova ITAS - hvor er vipå vej? I dokumentasjon av komplekse og kostbare samferdseprosjekter er EDB-basert 3D visualisering blitt stadig mer befestet som nyttig hjelpemiddel, etterhvert som kvaliteten øke og prisen og tiden på fremstillingen stadig minker. Men hvor står vi egentlig? Er EDB-basert 3D fremdeles mest interessant for yngre teknoingeniører med turbocomputere, som av egen entusiasme fremstiller 3D som unyttige glansbilder etter at alle beslutninger i prosjektet egentlig er tatt? eller er dette i ferd med å bli en naturlig del av alle vegingeniørers hverdag, med god avkastning for beslutningstakere og menigmann? I denne artikkelen ser vi litt på, hvordan status og videre utvikling innen dette området fortoner seg fra det rådgivende IT- og samferdselskonsulent selskapet ViaNova. ViaNova har i tillegg til å stå ansvarlig for planleggingsverktøyet NovaPOINT sammen med det norske Vegdirektoratet, gjennom utførelsen av samferdselsprosjekter fra 1 år tilbake, benyttet CAD-basert 3D-visualisering som beslutningsstøtte. Modelleringsteknikker Om man ser på den totale ressurs, som legges ned i å visualisere et vegprosjekt, er det ikke mye fejl og anslå, at 9% av tiden går med til å etablere selve model len. Om man da i tillegg utfører mange justeringer undervejs, sier det seg selv, at det her er mye å tjene på automatisert funksjonalitet og prosedyrer. Følgende faktorer er essensielle i selve modelle ringsfasen: Karl- og tenenggrunnlaget Selve vegprosjektet Detaljer og vegutstyr Gode standarder og organisering Selve modellen kan etableres manuelt i CAD-system. Dette tar imidlertid lang tid og man mister mye fleksibilitet i forhold til senere justeringer. Den raskeste og mest effektive er å benytte gode verktøy for parametrisk, objektorientert modelle ring og justering. Her finnes i dag ingen systemer, som er helt ideelle eller kan gjøre alt. En løsning med å integrere flere systemer, samt inneha et godt CAD-verk - -:j- Digital 3D-modell med ef/èkter i form av bevegelige kjøretøy og bølgende sjø ViaSvs v tøy for manuell supplement av detaljer er i dag det mest effektive. Innebyggede digitale terrengmodell funksjonalitet koblet mot parametrisk konstruksjon og design av selve vegmo Ill.. dellen er den vegen vi har valgt å gå i vårt system. Dette gjør at brukeren raskt kan etablere 3D mode] Igrunnlaget, samt fore ta alternativer. Integreringen av 4D er et annet begrep, som også vil gi utøket funk 1 i L1 3D generert inodell med tilike fagdisipliner i samnsp ill for simulert plassering skilt, belysning og utstvr 52 Dansk Vejtidsskrift i 7

18 dette sjonalitet. I dette ligger å koble 3D mot prosjektets tidsakse. Da vi baserer oss på utbredte standarder som AutoCAD og Windows, er det her naturlig å implemen tere MS Project. En justering eller status på denne planen vil således påvirke visu aliseringen av prosjektet. I første omgang vil dette gjelde fra prosjektet og mn mot status i gjeldende MS-project base, i fleste omgang motsatt fra MS-project og mn mot 3D-visualiseringen. Dette siste er selvsagt det mest interessante, men krever igjen et enhetlig og felles datagrunnlag (modell/base) for alle disipliner, for at det virkelig skal virke effektivt. Lagring og standardisering Imidlertid er selve datagrunniagets kvali tet, enhetlighet og standardisering helt avgjørende. Det vektlegges, at alle data som produseres under selve prosjekte ringsarbeidet hele tiden skal være tilgjen gelig for automatisk generering av 3Dmodeller. Dette tilstrebes ved, at alle data for kart- og vegprosjektet lagres og admi nistreres gjennom en felles prosjektda modell Quadri. Ved at alle data lagres mest mulig dynamisk og parametrisk i samme modell kan brukeren enkelt gene rere nye alternativer uten å bygge opp hele modellen på nytt. På denne måten justeres f.eks. kun kjørebredden ved hjelp av en enkel parametersetting så er hele vegens 3D-struktur med alle detaljer oppdatert automatisk. Bruer og vegutstyr er også linket til denne strukturen og flyt tes automatisk om vegens beliggenhet justeres. Imidlertid vil det alltid være detaljer, som kun er etablert i selve CAD-systemet som tegningsinformasjon, som må oppda teres manuelt mn mot den nye 3D-modellen. Etterhvert som vegmyndigheter, kart myndigheter, brukere- og utviklere av verktøy videreutvikler standarder som inneholder mer komplett detaljering vil dette lette arbeidet. Uansett vil man alltid inneha data fra flere steder som ikke auto matisk lar seg parametrisere er jo nettopp friheten som gis ved å benytte tegningsverktøy som AutoCAD, Micro station etc., i tillegg til spesialutviklede applikasjoner mot disse. Et viktig fremskritt her er den gradvise utviklingen mot en objektorientert stan dard for lagring og distribuert deling av data. Dette vil gjøre, at rask og enkel til gang på komplette 3D-data i fremtiden blir like naturlig som smør på brødet. En slik standardisering for kart- og geodata er NGIS prosjektet under EU-prosjektet DISGIS. Her er spesielt danske og norske kartmyndigheter aktive for å løfte den dagens lokale kartformater som SOSI og DSFL videre opp til et mer objektorientert nivå. I dette ligger, at man istedenfor enk le elementer som linjer, flater og punkt med temakoder, tilbyr brukerne mer intel ligente dataobjekt - som i tillegg til å vite hva og hvordan de er, også vet hvordan de henger sammen med andre objekter og objektstrukturer. Virtual Reality Bruken av EDB-basert 3D vil ikke være skikkelig utbredt og allemannseie før man har oppfylt 5 viktige krav fra brukerne: 1. Automatisert modellering 2. 3D i tidligfase 3. Tilfredsstillende kvalitet 4. Realtime prosessering / A4 Flere applikasjoner som fagmoduler fder data mn i en 3D/parametrisk datamodell. 5. Samordnet VR-modellering alle disi pliner I 1 4 ligger utrykket Virtual Reality, som indikerer en simulert virkelighetspre sentasjon av et fremtidig prosjekt. Det, som i første rekke må kjennetegne Virtual Reality teknologien som benyttes i et planleggingsverktøy, er at 3D skal være tilgjengelig fra det Øyeblikket man laster mn eller skaper sine første data i syste met, og siden kunne vise alle faser i 3D etterhvert som prosjektet skrider frem. Alt Multi views mn mot modellen med 6 samtidige interaktive vinduer hvor VR og multi media/internet er like naturlige som plan- og profil. i 8 52 Dansk Vejtidsskrift

19 mangler men dette ratt slik uten ekstraarbeid utenom selve vegdesig net. I utrykket VR ligger også at man har muligheten til omhyllet 3D-oppfatning vha. 3D-hjelm i tillegg til valgfri og sann tidsnavigering i modellen. Vi har over pekt på at automatisert pro sessering neppe lar seg gjennomføre om man ikke integrerer 3D-modellering med øvrige planverktøy, og koblet mot en r r.,. VR presentasjon slagskygger og high end textures i realtime. Ill.: ViaSys Oy.,-j - operer til gjengjeld objektorientert datamodell, som benyttes gjennomgående i prosjektet. Det er alt for arbeidskrevende i fremtiden å utføre 3D som en separat prosess, hvor bare det å overføre å konvertere data tar mye av tiden. Denne tiden må reduseres til for at bruken skal bli rasjonell. I pkt. 2 over ligger, at 3D må være til gjengelig fra det øyeblikket den kreative tanke begynner å spinne i et prosjekt. Desverre er det også i dag vanlig, at 3Dvisualiseringer bur ferdigstillet, etter at alle viktige beslutninger i prosjektet er tatt. Dette betyr, at 3D stort sett benyttes til å vise frem, hvordan prosjektet egent lig ble. Målet må være å benytte 3D i den tidlige og kreative fase. I dette ligger at data også fra GIS og vegdatabank-kilder vil være ønskelig å få direkte integrert i prosessen. En måte å få til dette på er å utnytte datadistribusjon fra/til slike kilder via internet forutsetter igjen gode standarder. Her foregår mye arbeid i alle de nordiske land man kunne Ønske seg et tettere samarbeid mellom respekti ve vegmyndigheter, slik at flere områder ble ivaretatt på en profesjonell måte, iste denfor at alle skal lage parallelle nesten gode løsninger. Presentasjonsteknikker I dag er det stort sett skjermen og utprint, som dominerer. I dette ligger stilibilde presentasjoner eller miksede presentasjo ner av prosjektmodellen sammen med situasjonsfoto i form av skråbilder eller orthofoto. Når det gjelder levende animasjoner foregår dette stort sett i egne programmer som prosesserer en film gjennom et fremtidig veganlegg ved at hele vegmo dellen blir overført til dette programmet eks.: 3DSTUDIO fra Autodesk. Virtual Reality teknologien vil overta i forhold til dagens statiske 3D-presentasjoner. Grunnen til dette er, at det her gis mer dynamiske og fleksible tilbud til bru kerne i form av sanntidsmodellering og fri bevegelse i modellen. Noe som gir bedre oversikt og raskere beslutningsdyktighet for alle berørte parter. Virtual Reality kre ver imidlertid bedre integrerte datasyste mer og kraftigere datakraft. Dette er imid lertid på full fart, og det finnes allerede i dag et helt spekter av muligheter for å benytte Virtual Reality på PC: 3D-omhyllede briller Sensorbaserte hansker og pekeutstyr 3D/VR-rom (Caves) Buede storskjermer i multimedia-audi toner Kjøresimulator - pedaler Sanihandling i VR romnmet gir bedre vegløsningem Ill.: Vegverket Sverige. ViaNova har jobbet i 4 år med å imple mentere Virtual Reality teknologien mn i kart- og plansystemer. Dette arbeidet har vært utført i tett kontakt med flere nordi ske FoU institusjoner bla. det nye VR instututtet ved Aalborg Universitet. Fore løpig har dette resultert i en egen funksjon for visning av modellen i et eget Windows program kalt NovaView VR. Man arbei der imidlertid for å implementere dette som et integrert flytende vindu i selve prosjekteringssystemet at også interaktiv justering kan utføres direkte i VR-rommet. 52 Dansk Vejtidsskrift 1 9

20 Kvaliteten på selve 3D presentasjonen er pga. teknologi og datakraft noe redu sert i VR på PC i forhold til tradisjonelt 3D genererte presentasjoner. Til gjengjeld får man presentasjonen direkte uten ven tetid eller omfattende kompliserte prose dyrer. NovaView VR henter alle data fra standardiserte formater eller fra Nova- POINT prosjektmodell direkte. Videre utvikling? Vi arbeider med å videreutvikle verktøy et, slik at brukeren skal få tid og rom til å skape det gode vegprosjekt. Visjonen er å skape et verktøy, hvor prosjektet står i fokus ikke teknologien. I tillegg er målet, at verktøyet skal bidra til å skape en kva litet og kreativitet i prosjektet som tidlige re ikke har vært mulig med andre meto der. Som utvikler er det desverre ikke nok å se på hva som skjer vi må faktisk bestemme oss 3-5 år i forvejen for, hvor dan vi tror brukerne Ønsker å arbeide. A treffe denne timingen er ikke alitid lett, og det er i tillegg snakk om prioritering. Samarbeid med de beste vegingeniører, forsknings- og universitetsmiljøer i Nor den har vært og er en forutsetning for å lykkes med dette målet. Et mål er her også å kunne tilby lokale standarder innebyg get. Alt dette gjør, at brukeren i tillegg til å minimalisere tidsforbruket skal kunne skape mest mulig optimale sluttprosjekt. I visjonen med videreutviklingen av et stadig mer avansert verktøy, hvor 3D er en naturlig og integrert del står derfor innovativitet og kreativitet som viktigere faktorer enn effektivitet, hastighet og kostnad. Selv om også disse parameterne stadig forbedres, må målet være å gi slutt prosjektet det kreative og faglige fokus ikke det tekniske. Spesielt er det innen vegplanlegging og vedlikehold viktig å tenke helhet. Samtidige krav som: kjøre dynamikk og fremkommelighet, estetikk, trafikksikkerhet, kjørekostnad og ikke minst byggekostnader er ofte viktigere å tenke på i sum enn hver for seg. Her kom mer 3D og spesielt VR ikke bare for visualisering, men også som hjelpemiddel for å simulere alle andre viktige forhold i det totale prosjekt. Følgende eksempler på analyser og simuleringer arbeides med å integrere vha. VR: i, Presentasjon og simulering Påvirkning og beslutning (interaksjon) Interaktiv planlegging og prosjektering Skilt og trafikkutstyr Estetikk og arkitektonisk utforming Støy- og miljøanalyser Kjøresimulator Trafikk- og ulykkessimulering Det virtuelle mennesket (kan dø uten at noen sørger!) Sikt og belysning Samhandling og multianalyser Distribuert VR og Web 3D I neste versjon av programvarene ønsker vi å tilby mulighet for flere eksperter og fagfolk å sitte i samme virtuelle rom for i real time å skape hele eller deler av et vegprosjekt via internettet. På denne måten vil man kunne foreta raskere beslutninger og Ut fra et samlet kompe tansegrunnlag, som man ikke vil kunne realisere med noe annet medium. Dagens prosesser med sekvensielle arbeidsfaser vil i fremtiden ikke være akseptable pga. for stort tidsforbruk, kostnad og risiko, som derved gir dårlige og dyre vegløsnin ger. Behovet for å legge Ut 3D presentasjo ner på Internet er allerede i dag tilstede. Pga. for lite linjekapasitet på nettet må man benytte egne minimaliseringsteknik ker i form av Internet applets som kom primerer og reduserer modeller. Disse baserer seg på VRML (Virtual Reality Modelling Language) og gjør at publikum kan bevege seg trinnløst rundt i et ekstrakt av et 3D vegprosjekt på nettet (ref. ingeniørtjenester plan legging og prosjektering ny E18 i Vestfold). For de som er interesserte i VR kan man laste ned en full lisens av et program med automatisk modellering og fri VR-beve gelse i terrengdata fra DSFL, DXF ++ i fra: I AutoTURN is one of the world s leading programs for simulating turning vehicles and aircraft. It allows you to develop innovative solutions by combining your creativity with its comprehensive evaluation capabiities. As a fully integrated and interactive CAD program, Auto TURN leads to tremendous improvements in productivity, accuracy, and overall quality. Over 2, consultants and government agencies use Auto TURN to plan and design intersections, roundabouts, parking garages, loading areas, service stations, and any other facilities that require vehicle access checks. 3fl FPRtIIrP, \:.l i Choose from a library of standard Danish vehicles i Evaluate tire tracks and swept paths of vehicles in cumplex alignments (s-curves, roundabouts) i Simulate forward and reverse turns i Create user-de fined vehicles i Work seamlesslyin AutoCAD or MicroStation i Optional aircraft module available for use in airport design By answering a variety of what If? enquiries, AutoTURN lets us engage in strategic planning exercises. GIBB Ltd., UK TO ORDE!? contact Hansen & Henneberg Vibevej2O, 24 Kobenhavn N14 Danmark Tel: Fax: Emall: L S L U T I N S Visit our World Wide Web Site at Dansk Vejtidsskrift

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA vejman.dk: STATUS OG PLANER 7. oktober 2010 - Eric thor Straten INDLEDNING Status og planer for omlægning til vejman.dk Kommende udbygning af vejman.dk Status på konvertering af data Det daglige samarbejde

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Ny navnestandard for vejelementer

Ny navnestandard for vejelementer Af Civilingeniør Marianne Rask CAD-koordinator Transport, Veje & Jernbaner Carl Bro as TMC-DIB bestyrelsesmedlem mar@carlbro.dk Tlf : 43 48 66 73 Ny navnestandard for vejelementer Danmark: Blandt vejingeniører,

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Miniterminaler -supplement til eller erstatning for centrale trafikterminaler

Miniterminaler -supplement til eller erstatning for centrale trafikterminaler initerminaler -supplement til eller erstatning for centrale trafikterminaler Forfatter: Civilingeniør Erik Basse Kristensen Carl Bro as Indledning Igennem de senere år er der gennemført mange projekter

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt

Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Analyse og besigtigelse af grå strækninger Resultater fra ph.d.-projekt Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU AVF-seminar, Vejle Onsdag den 2. nov. 2005 Side

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Præsentation TØF 2. oktober 2012 1. Om projektet -forudsætninger Interviews med involverede parter(fynbus, kommuner, operatører, DSB, AFA) 2.904 stoppesteder, ca. 1.400

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold

Læs mere

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv

Læs mere

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA

TILBAGEBLIK: KARAKTERISTIKA Vejman.dk: Status og Planer Nyborg Strand 13. oktober 2011 INDLEDNING vejman.dk: Nye moduler siden sidst Kommende udbygning af vejman.dk Status på konvertering af data Det daglige samarbejde Brugerundersøgelse

Læs mere

Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune

Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter i Jammerbugt Kommune Ansøgning til Passagerpuljen Resumé Jammerbugt Kommune er udover at være Region Nordjyllands 5. største kommune også en stor turistmagnet,

Læs mere

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg

Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Effektivisering af kollektiv trafik i Sankt Petersborg Jan Kragerup, civ. ing., Ph.D., NIRAS Indledning NIRAS med franske Systra som underrådgiver løser for Udenrigsministeriet (Naboskabsprogrammet) en

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL

VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL VEJLEDNING TIL VIRKSOMHEDSORDNINGEN TIL KOMMUNER Baggrund Forsøget med modulvogntog blev startet i 2008, og er blevet forlænget til udgangen af 2016. Det er kun udvalgte strækninger der er godkendt til

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

GIS løsningen er et eksempel på, hvordan kommunernes data kan gøres mere tilgængelige og anvendes bedre og mere effektivt.

GIS løsningen er et eksempel på, hvordan kommunernes data kan gøres mere tilgængelige og anvendes bedre og mere effektivt. Vejdata og GIS i Hjørring Kommune. Teamleder, civilingeniør Ole Madsen Hjørring Kommune teom@hjoerringkom.dk Resume Tilvejebringelse og anvendelse af vejdata i forbindelse med konkrete drifts- eller planlægningsopgaver

Læs mere

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Opdatering af vejman.dk 25. juni 2015.

Opdatering af vejman.dk 25. juni 2015. Opdatering af vejman.dk 25. juni 2015. Vi har torsdag d. 25. juni 2015 gennemført en opdatering af vejman.dk. Formålet med denne opdatering er at tilføre vejman.dk en række nye funktioner samt at rette

Læs mere

Håndbog om supercykelstier

Håndbog om supercykelstier Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

Trafikplan. Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan 2009-2012 For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé Trafikplan Bedre korrespondancer Flere afgange med faste minuttal Direkte ruteforløb Bedre betjening af Billund Lufthavn Kortere

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland

udbredelse af NT Live i Region Nordjylland udbredelse af NT Live i Region Nordjylland ansøgning fremkommelighedspuljen resumé Er bussen kørt fra stoppestedet? Er den forsinket? Når jeg mit næste skifte? Usikkerhed og ventetid er nogle af de væsentlige

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. STYREGRUPPEN Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet. Tid og sted: Mødet afholdtes d. 3. september 2003 på GEUS. Deltagere: Kurt Sørensen (KIS), Århus Universitet Martin Skriver (MASK), Miljøstyrelsen

Læs mere

Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S

Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Bilag 6 Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Mette Kjærsgaard, Matrikel- og Juraområdet, KMS KORT & MATRIKELSTYRELSEN

Læs mere

Om GolfWalk.com GolfWalk er den virtuelle golfbane på nettet. Du kan finde GolfWalk på www.golfwalk.com eller gennem www.webwalk.dk.

Om GolfWalk.com GolfWalk er den virtuelle golfbane på nettet. Du kan finde GolfWalk på www.golfwalk.com eller gennem www.webwalk.dk. www. - Den virtuelle golfbane på nettet Boldsen Industriel Design www. 3D interface af golfbanen Om GolfWalk er den virtuelle golfbane på nettet. Du kan finde GolfWalk på www.golfwalk.com eller gennem

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS

Velkommen til. Grundkursus i vej- og trafikteknik. Vejteknik. Kursusgang 4 - B3/IFS Velkommen til Grundkursus i vej- og trafikteknik Vejteknik i byen Velkommen til Vejteknik - Hvem er jeg? Navn: Erik Kjems Uddannet på AAU, Konstruktion, spec. Offshore Vejingeniør i amtet (1988 1991) Ph.d.

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde Tilsagnsnotat Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde 13. februar 2014 3 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde udmøntet for 55,2 mio. kr. til 14 projekter. I pulje til forbedring

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. I dag: Digital projektering -formål Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. Dagens emner Hvad er et digitalt kort? Digitale grunddata

Læs mere

Nyt referencenet og højdesystem

Nyt referencenet og højdesystem Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed

Læs mere

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012.

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012. Projektbeskrivelse Til: Rådgivning Storkøbenhavn, Rådgivning Sjælland og Rådgivning Nordsjælland Kopi til: Direktionen Sagsnummer Sagsbehandler CBO Direkte 36 13 16 86 Fax - CBO@moviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejafdelingen OMBYGNING AF BUSTERMINAL I RINGKØBING. Bilag A til ansøgning til Fremkommelighedspuljen. 25.

Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejafdelingen OMBYGNING AF BUSTERMINAL I RINGKØBING. Bilag A til ansøgning til Fremkommelighedspuljen. 25. P r o j e k t b e s k r i v e l s e Finderupvej 9 Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejafdelingen OMBYGNING AF BUSTERMINAL I RINGKØBING Telefon 99 74 24 24 E-post teknisk@rksk.dk Dato 26. februar 2010 Sagsnummer

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Sanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts. Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget

Sanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts. Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget Udveksling af data om veje og trafik Sanne Karlsen, seniorprojektleder har arbejdet med opgaven siden marts Velkommen til Brovst et gennemgående eksempel i oplægget Hvis man spørger et barn i børnehavealderen

Læs mere

Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker.

Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker. Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker. 1 I dag er der 2 indgange til uheldssystemerne. Det

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012

Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 årsmøde 2012 Velkommen til vejman.dk årsmøde 2012 Det er mig en stor glæde igen at kunne byde alle velkommen til vejman.dk årsmøde. Ved årsmødet i 2011 var langt de fleste vejman.dk kommuner gået i drift

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune

Læs mere

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI - Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive

Læs mere

Vejreferencemodellen. GeoDanmarks Repræsentantskabsmøde 30. april 2015. Afdelingsleder Eric thor Straten, Vejdirektoratet

Vejreferencemodellen. GeoDanmarks Repræsentantskabsmøde 30. april 2015. Afdelingsleder Eric thor Straten, Vejdirektoratet Vejreferencemodellen GeoDanmarks Repræsentantskabsmøde 30. april 2015 Afdelingsleder Eric thor Straten, Vejdirektoratet Vejreferencemodellen? The missing link i datasammenhængen mellem vejene, geografien

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

3D visualisering af trafik omkring ny letbane

3D visualisering af trafik omkring ny letbane 3D visualisering af trafik omkring ny letbane Ole Munk Riberholt COWI A/S Indledning I foråret 2005 tog Københavns Amt initiativ til en udstilling om den mulige kommende letbane på Ring 3. Til udstillingen

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik.

NYHEDSBREV. strat EGIplan KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013. Status for rejsekortet. Læs den nye strategiplan på Midttrafik. NYHEDSBREV KOMMUNER OG REGION // NR. 13 - JUNI 2013 Status for rejsekortet 2 Læs den nye strategiplan på Midttrafik.dk 2 Årsberetningern 2012 er på gaden Fly High II starter nye hold til september 2 Ungdomskort

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

Ny version af vejman.dk

Ny version af vejman.dk Ny version af vejman.dk Pr. 17. december 2012 er vejman.dk 1.9 servicepakke 4 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. Indhold Ny version af vejman.dk... 1 Ændringer og nyt i den nye

Læs mere

Referat fra Fagligt Forum

Referat fra Fagligt Forum Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 14-11-2014 06.31.00 1-00-3-10 Per Elbæk pel@midttrafik.dk 87 40 83 28 Referat fra Fagligt Forum Mødetids punkt Sted Mødedel tagere Afbud Dagsorden 29. oktober

Læs mere

NTI BIM Tools 2011 konstruktion

NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools 2011 konstruktion NTI BIM Tools er en meget omfattende samling hjælpeværktøjer henvendt til byggebranchen. NTI CADcenter har valgt at udgive en lang række af vores populære CAD- og BIM værktøjer

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN

5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN 5HMVHSODQO JJHU'DQPDUN &KULVWLDQ%/HJDUWK%XV 7RJ6HNUHWDULDWHW %DJJUXQG Siden 1993 har DSB, HT og NT samarbejdet om udviklingen af elektronisk køreplan for både bus og tog - det såkaldte Projekt Rejseplanlægger.

Læs mere