Studerende og SMV-innovation

Transkript

1 Studerende og SMV-innovation En evaluering af projekt VIIS Viden og Innovation i SMV ere via Studerende Denne evalueringsrapport omhandler erfaringerne med at styrke innovationsorienteret samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder (SMV ere) og studerende. Projektet, som benævnes VIIS (Viden og Innovation i SMV ere via Studerende), blev initieret af IDEA Entrepreneurship Centre i 2011 via ansøgning til Industriens Fond. I løbet af 2012, 2013 og starten af 2014 er der efterfølgende gennemført 12 virksomhedsinterne camps, 6 fælles-camps og 58 innovationsprojekter i SMV ere i Region Syddanmark. I alt har 41 virksomheder og 800 studerende deltaget i projektet, fortrinsvis studerende fra Syddansk Universitet. Projektet har især involveret industrielle produktionsvirksomheder. I de fleste tilfælde havde disse virksomheder ingen relation til universitetet forud for dette projekt. I denne rapport redegøres der for disse aktiviteter og de mange lovende resultater, der er opnået. VIIS projektet har alt i alt vist sig at være en farbar vej til at opnå et innovationsrettet samarbejde mellem studerende og SMV ere til gavn for begge parter. De studerende har fået mulighed for at bruge deres faglige viden i en praktisk og tværfaglig kontekst, hvor de skal udvikle nye ideer og løsninger, og virksomhederne har fået hældt nye ideer og ny viden ind i deres innovationsmotor. Samtidig har VIIS projektet været en isbryder for fortsatte relationer mellem virksomheder og universitetsverdenen i form af studenterprojekter, studenterjob og ansættelse af akademisk personale. Studerende og SMV-innovation En evaluering af projekt VIIS Viden og Innovation i SMV ere via Studerende J E S B Ø N N E A F L Y K K E O G T O R B E N B A G E R Projektets aktiviteter, erfaringer og anbefalinger er udførligt beskrevet og visualiseret via websiden Studerende og SMV-innovation En evaluering af projekt VIIS Viden og Innovation i SMV ere via Studerende 1 Studerende og SMV-innovation IDEA Entrepreneurship Centre 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_omslag.indd 1 24/04/

2 Rapporten er udarbejdet af: IDEA Entrepreneurship Centre Marts 2014 Syddansk Universitet Engstien 1, 6000 Kolding Tlf.: National konference d. 13. maj 2014: Undervisning og erhvervsinnovation hvordan knækker vi koden? er en national underviser-rettet konference, som afholdes i Odense. Fokus er her på at viderebringe de erfaringer, barrierer og muligheder, der ligger i innovationscamps og -projekter med deltagelse af studerende og SMV ere. Udgangspunktet er VIIS projektet, men omdrejningspunktet er de uforløste potentialer projekter, som dette rummer. Inviterede består hovedsageligt af undervisere fra universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Regional konference d. 3. juni 2014: SDU Erhvervskonference 2014 Global viden, regional vækst er en regional SMV rettet konference, som afholdes ved Syddansk Universitet i Odense. Torben Bager er ansvarlig for innovationssporet, og en af de tidligere VIIS virksomheder, CEO Lasse Heckmanm fra Danoffice IT, fortæller om udbyttet af de 2 camps, de har deltaget i. Projektet er støttet af: Industriens Fond Esplanaden 34 A 1263 København K Tlf.: Info@industriensfond.dk Som en sidste bemærkning i denne rapport rettes endnu engang en stor tak til Industriens Fond. Uden fondens bistand havde dette givende projekt ikke været muligt at udføre. Oplag: 300 stk. Lay-out: Lund & Mus Grafisk Design ApS 3952 Tryk: From Grafisk 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_omslag.indd 2 24/04/

3 Indhold Forord Side 5 Sammenfatning Side 7 1. Indledning Side Om VIIS projektet Side Projektets tilgang Side Mål og kriterier for projektet Side Evalueringsmetode Side Procesmæssige resultater Side Effektmæssige resultater Side Læring og anbefalinger Side Best practice guide Side Afslutning Side _Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 3 24/04/

4 4 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 4 24/04/

5 Forord VIIS projektet har i perioden afviklet et stort antal innovationscamps og innovationsprojekter, hvor studerende har bidraget til innovationsprocessen i små og mellemstore virksomheder (SMV ere) i Region Syddanmark. I denne rapport redegøres der for disse aktiviteter og de mange lovende resultater, der er opnået. VIIS projektet har vist sig at være en farbar vej til at opnå et innovationsrettet samarbejde mellem studerende og SMV ere til gavn for begge parter. De studerende har fået mulighed for at bruge deres faglige viden i en praktisk og tværfaglig kontekst, hvor de skal udvikle nye ideer og løsninger, og virksomhederne har fået hældt nye ideer og ny viden ind i deres innovationsmotor. VIIS projektet vil forhåbentlig skabe mange nye ringe i vandet i de kommende år, både i forhold til industriens og erhvervslivets forskellige aktører og overfor uddannelsessektoren i bred forstand. Mange nye aktører over alt i Danmark vil kunne drage nytte af de erfaringer, den viden og de Best Practice metoder, projektet har affødt (læs mere herom på Uden finansiel støtte fra Industriens Fond ville det ikke have været muligt at gennemføre projektet med alle dets facetter. Derfor rettes en stor tak til Industriens Fond for deres støtte til VIIS projektet og for deres kontinuerlige og bredspektrede indsats for at løfte Danmarks vækstpotentiale og innovationskraft. God fornøjelse med rapporten! Torben Bager Professor og leder af IDEA Entrepreneurship Centre 5 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 5 24/04/

6 6 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 6 24/04/

7 Sammenfatning VIIS projektet (Viden og Innovation i SMV ere via Studerende) blev initieret af IDEA Entrepreneurship Centre i 2011 via ansøgning til Industriens Fond, som blev imødekommet. Efterfølgende er der i løbet af 2012, 2013 og starten af 2014 gennemført 12 virksomhedsinterne camps, 6 fællescamps og 58 innovationsprojekter i mindre virksomheder i Region Syddanmark. I alt har 41 virksomheder været involveret i aktiviteterne, og ca. 800 studerende har deltaget i dem, fortrinsvis studerende fra Syddansk Universitet. Projektets aktiviteter og erfaringer er udførligt beskrevet og visualiseret via websiden Formålet Det overordnede formål med projektet var at eksperimentere med skabelse af stærkere bånd mellem SMV ere og studerende. Politisk er der stort fokus i disse år på behovet for at få løftet viden- og innovationsniveauet i SMV ere, og et af midlerne hertil er stærkere relationer mellem SMV ere og universiteter. Hovedargumenterne for dette er følgende: En stor andel af SMV erne har behov for ny viden, nye styringssystemer, stærkere internationalisering og højere innovationsniveau, hvis de skal kunne overleve og opnå vækst fremover; samtidig uddannes der i dag så mange akademikere, at der er behov for at flere af dem får ansættelse i SMV ere (eller skaber deres egne iværksættervirksomheder). Eftersom videnniveauet i mange SMV ere i udgangspunktet er relativt lavt, anses det i de fleste tilfælde for at være umuligt at skabe denne relation via forskningssamarbejde. Strategisk forekommer det derfor at være mere hensigtsmæssigt at anvende studerende til formålet ud fra den klare præmis, at begge parter skal have noget ud af det. De mindre virksomheder skal have styrket deres viden- og innovationsniveau, og studerende skal have styrket deres praksisrettede, innovationsfaglige kompetencer ved at deltage i udførelsen af konkrete innovationsprojekter i virksomhederne. Samtidig er der vigtige sidegevinster i samarbejdet for de studerende, som typisk får en nyttig erfaring i tværfagligt samarbejde via samarbejde med studerende fra andre studier og desuden bedre adgang til at få studiejobs, internships o.l. i virksomhederne. Aktiviteterne VIIS projektet har gjort brug af 3 former for aktivitet: virksomhedsinterne camps, fællescamps og innovationsprojekter. Virksomhedsinterne camps har der været 12 af, disse var tilrettelagt i et samarbejde mellem 12 mindre virksomheder i Region Syddanmark og IDEA Entrepreneurship Centre. De 12 virksomheder spænder over et bredt felt, lige fra små håndværksvirksomheder, over mindre industrielle virksomheder til et regionalt mediehus. De havde som det typiske ingen eller svage relationer til universitetet på forhånd. Virksomhedsinterne camps har haft meget forskellig længde, lige fra 4 timer til 24 timer. Det gennemsnitlige antal deltagere er 25 studerende. Typisk blev camp en afholdt i virksomheden, men i nogle tilfælde måtte den afholdes på universitetet eller i andre lokaler af praktiske grunde. Sigtet med de forskellige camps varierede ligeledes. Nogle sigtede relativt bredt og havde fokus på idégenerering. Andre tog afsæt i en mere konkret og afgrænset udfordring og havde stærkere fokus på implementering, altså at give virksomheden konkrete input til gennemførsel af nye innovative tiltag inden for markedsføring, produktudvikling ol. I rekrutteringen af deltagere til sådanne camps var det derfor vigtigt at overveje, hvilken type af studerende der var mest relevant. I camps med brede udfordringer sigtede arrangørerne på at få en bredt sammensat kreds af studerende fra forskellige studieretninger, idet forskning og erfaring klart peger på, at faglig diversitet fremmer kreative 7 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 7 24/04/

8 processer. I camps med snævre udfordringer var det derimod vigtigt at sigte på en mere snæver faglig sammensætning af studerende, fx med klar overvægt af ingeniørstuderende eller af erhvervsøkonomer. Fællescamps, hvoraf der har været afviklet 6, har typisk haft deltagelse af 3-4 virksomheder og studerende pr. camp. Disse camps har varet fra 8 timer til 30 timer. I nogle tilfælde har de været indlejret i konkrete fag såsom det erhvervsøkonomiske fag Marketing. På denne måde blev camp-aktiviteten koblet til ordinære fag og ECTS-systemet. Innovationsprojekter, som der har været gennemført 58 af i 2012 og 2013, er enten blevet genereret via studentergruppers eget initiativ, bl.a. som opfølgning på deltagelse i en campaktivitet. Specielt Fællescamps har ofte givet anledning til en række innovationsprojekter i de deltagende virksomheder. Styrken ved innovationsprojekter er, at de studerende her får mere tid end i camps til at komme i dybden med en innovationsproblemstilling i en konkret virksomhed. Dette kan ende med at være en god forberedelse for virksomhedens efterfølgende gennemførsel af et konkret innovationsprojekt. Udbyttet for virksomheder og studerende VIIS projektet har undervejs og via en interviewrunde med virksomhederne i 2014 indsamlet data om graden af tilfredshed hos studerende og virksomheder med de konkrete aktiviteter. De indsamlede data er dels studenter-tilfredsheds måling lige efter aktivitetens gennemførelse, interview-citater fra både studerende og virksomhedsledere samt kvalitative interviews med virksomhedsledere indsamlet i Via interviewrunden har vi både søgt at få en pejling af virksomhedernes tilfredshed med deres deltagelse i den konkrete aktivitet og tillige søgt at få et indtryk af, i hvilken udstrækning camp aktiviteter o.l. efterfølgende har givet afsæt for nye relationer med universitetet i form af studenterjob, studenterprojekter, ansættelse af nyuddannede akademikere, forskningstilknytning med mere. Den kvantitative måling af studerendes tilfredshed er meget positiv og det gælder alle de tre former for aktiviteter. Samlet set siger 84 % af de studerende, at de har været tilfredse/meget tilfredse med deres deltagelse i aktiviteten. Dette understøttes af en række interview-citater med studerende. Det konkrete udbytte for de studerende samler sig især om deres mulighed for at bruge deres faglighed og teoretiske viden i en praktisk innovationskontekst, samt deres opbygning af netværk og relationer til andre studerende og erhvervsfolk. For virksomhederne er det vanskeligere at lave en kvantitativ opgørelse, men i 2014 er der gennemført interview med 10 virksomheder, som har deltaget i minimum én virksomhedsintern camp, som viser, at 7 ud af de 10 har været tilfredse/meget tilfredse med forløbet og samarbejdet. Denne overvejende tilfredshed understøttes af et stort antal interview-citater som er indsamlet i forbindelse med camp aktiviteten. Ud af de 10 virksomheder havde 6 arbejdet videre med outputtet fra camp en efterfølgende og 4 havde implementeret konkrete innovationsaktiviteter med afsæt i ideer og input fra de studerende. 9 ud af de 10 virksomheder udtrykker desuden, at de har fået mere indsigt i samarbejdsmulighederne med universitetet. I en række tilfælde har en camp-aktivitet efterfølgende udløst andre samarbejdsrelationer til studerende, såsom etablering af studiejobs og igangsætning af studenter-projekter. 8 Studerende Sammenfatning og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 8 24/04/

9 Udover studerende og virksomheder har også andre partnere været involveret. Dette gælder ikke mindst universitetets undervisere, som er en helt nødvendig indgang til kontakt med de studerende og konkrete faglige forløb. Her viser en række interview-citater ligeledes, at underviserne er meget tilfredse med samarbejdet og udbyttet. Generelt kan man sige, at mange universitets-undervisere i dag har indset, at de studerende får stort fagligt udbytte og vigtig læring ud af at søge at anvende deres faglige kompetencer på konkrete projekter, men det er vanskeligt for underviserne ved egen kraft at organisere dette, da det typisk kræver mere tid og flere ressourcer end blot at afvikle normal undervisning. Her har IDEA i 2012 og 2013 kunnet afhjælpe denne ekstra belastning via de ressourcer Industriens Fond har stillet til rådighed. Endelig har der været involveret en række eksterne samarbejdspartnere i de forskellige forløb, herunder erhvervsfremmeorganisationer som Udvikling Fyn og enkeltpersoner med ekspertise og erfaring inden for innovationsområdet. Også her tyder interview-citater på stor tilfredshed med deltagelsen. Samlet set kan det derfor konkluderes, at VIIS projektet har skabt stor værdi for studerende, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Videnspredning Det er undervejs lykkedes VIIS projektet at skabe en del opmærksomhed om projektet og de anvendte metoder. Det gælder 3 artikler i landsdækkende dagblade, 12 artikler i lokale/regionale blade og 1 radioindslag. I 2014 afholdes to konferencer som vil styrke videnspredningen. Den ene er underviserrettet og afholdes d. 13. maj 2014, med forventet deltagelse af deltagere fra videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeorganisationer med mere. Invitationen til denne konference er sendt ud til en række undervisernetværk ved de videregående uddannelser. Den anden konference afholdes d. 3. juni 2014 med SDU Erhverv som hovedarrangør. Denne konference er rettet mod erhvervsvirksomheder, rådgivere o.l., og der forventes over 500 deltagere. Et af konferencens spor drejer sig om innovation og dette spor indledes med oplæg om VIIS projektet ved Professor Torben Bager og Adm. Dir. Lasse Heckmann fra Danoffice IT, som er en af VIIS virksomhederne. Som understøtning for vidensprednings-aktiviteten har IDEA Entrepreneurship Centre oprettet en særlig webside, en såkaldt Best Practice guide, som fortæller om projektet, dets metoder og erfaringer, bl.a. via en række video er fra camps med udtalelser fra studerende og erhvervsledere ( På denne side er også uploaded en skriftlig camp-guide, som undervisere og andre kan bruge i tilrettelæggelsen og udførelsen af camp aktiviteter. Endelig vil evalueringsrapporten for VIIS projektet naturligvis blive brugt til at fortælle om projektet og dets resultater og metoder. Læring og anbefalinger VIIS projektet har bevidst søgt at eksperimentere med camp formen. En vigtig læring herfra er, at det er helt afgørende at skelne mellem problemudforskende og problemløsende camps. Førstnævnte kræver formulering af brede innovationsudfordringer, fokus på kreativitet og alsidigt sammensatte studenterhold. Sidstnævnte kræver formulering af snævre innovationsudfordringer, fokus på implementering og relativt ensidigt sammensatte studenterhold, typisk med dominans af en enkelt studieretning. 9 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 9 24/04/

10 En anden vigtig lære er, at forventningsafstemning med virksomheden er helt afgørende for virksomhedens tilfredshed og udbytte. Hvis realistiske forventninger ikke er etableret på forhånd, kan resultatet blive skuffende for virksomheden, hvilket konkret skete i et enkelt tilfælde for VIIS projektet. En tredje vigtig lære og anbefaling er, at det er vigtigt at inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere. Heldigvis er der både internt ved universitetet og eksternt blandt erhvervsfremmeorganisationer, konsulenter ol. en betydelig vilje til at yde en ekstra og frivillig indsats for at få camp-aktiviteter realiseret, både ved deltagelse i planlægningsfasen og i gennemførslen. Barrierer for udviklingen af innovationsrettet samarbejde mellem SMV ere og universiteter Alt i alt er der grund til at tro, at de positive resultater, der er indhøstet i VIIS projektet med innovationscamps og -projekter, vil have en positiv effekt og føre til, at tilsvarende aktiviteter søges etableret andre steder i landet, til gavn for såvel studerende som SMV ere. Imidlertid er der også grund til at være opmærksom på de barrierer, der er for spredningen, som kan bevirke, at spredningen går langsomt, hvis der ikke fortsat tages initiativ til at skubbe på udviklingen i form af ressourceallokering og projekter som VIIS. Disse barrierer findes både i virksomhederne og hos universiteterne. De mindre virksomheder har ofte et forholdsvis lavt videnniveau og svage erfaringer med samarbejdet med universiteter, som sammen med stor travlhed og pres på ledelsen gør det vanskeligt at få frigjort ressourcer til at prioritere og gennemføre camps og innovationsprojekter. Typisk har ledelsen i mindre virksomheder erkendt behovet for innovation, øget internationalisering og styrket professionalisering, men har alligevel vanskeligt ved at prioritere dette. Desuden har mange mindre virksomheder en vis skepsis over for, hvad studerende kan præstere. Når de møder studerende i en konkret samarbejdssituation overraskes de typisk positivt over den viden og energi, de studerende kommer med, men udgangspunktet er skepsis. Ved universiteterne ligger den største barriere hos underviserne og den svage prioritering af erhvervssamarbejde i ressourceallokeringen. Underviserne måles først og fremmest via deres forskningsaktivitet og kan derfor være tilbøjelige til at nedprioritere tidkrævende eksperimenter og metoder i undervisningen. Samtidig er regeringens og universiteternes faktiske prioritering af erhvervssamarbejde fortsat svag. De økonomiske ressourcer til universiteterne tildeles fortsat primært via undervisnings- og forskningspræstationer, ikke via erhvervssamarbejde og videnspredning. Derfor er entreprenørskabscentre og lignende centre ved universiteterne fortsat svagt funderede og har vanskeligt ved at løfte store ressourcekrævende opgaver som et program som VIIS. I et vist omfang kan der kompenseres for dette via private fonde, regionale myndigheder o.l., men der er risiko for manglende kontinuitet i arbejdet via denne projektbaserede finansieringsform. Noget af denne barriere kan overvindes, hvis det fremover i højere grad lykkes at indbygge camp-aktiviteter i eksisterende fag ved universiteterne. På denne måde sikres der, via ECTS bevillinger, et bedre finansielt grundlag for aktiviteten ligesom studieledere, institutledere og undervisere forpligtes til camp-aktiviteten via fagbeskrivelser. Men skal udbredelsen for alvor løfte sig, er der brug for supplerende finansiering til dækning af de ekstraomkostninger, der er ved denne form for undervisning. 10 Studerende Sammenfatning og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 10 24/04/

11 Afslutningsvis vil IDEA Entrepreneurship Centre rette en stor tak til de mange, der har bidraget til at gøre VIIS projektet muligt og til en succes. Det gælder Industriens Fond, der stillede midler til rådighed, IDEAs mange samarbejdspartnere, såvel internt ved Syddansk Universitet som eksternt, og sidst men ikke mindst de mange erhvervsledere fra mindre virksomheder, som sagde ja tak, da vi foreslog dem at deltage i camp aktiviteter, uden at vi dengang klart kunne sige, at det ville kunne skabe værdi for dem. Med denne rapport i hånden bliver det nemmere for os fremover at få virksomheder med på tilsvarende aktiviteter, til gavn for vores studerende og SMV erne i regionen. 11 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 11 24/04/

12 1. Indledning 1.1 Baggrunden for rapporten IDEA Entrepreneurship Centre, Syddansk Universitets kompetencecenter inden for innovation og iværksætteri, påbegyndte primo 2012 projektet VIIS (Viden og Innovation I små og mellemstore virksomheder via Studerende) med finansiel støtte fra Industriens Fond. Projektet VIIS har haft fokus på at skabe en videns- og innovationsbro mellem universitetsverdenen og vækstorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV ere), således at disse SMV ere har kunnet udnytte og udvikle deres innovative kapacitet og derigennem konkurrenceevne. SMV erne har via samarbejdet fået tilført nye ideer og viden, og de universitetsstuderende har fået afprøvet deres teoretiske viden i praksis og skabt netværk til erhvervslivet. Selve VIIS projektets indhold, fokus og udfoldelse uddybes senere i rapporten. VIIS projektets overordnede forløb kan skitseres og konceptualiseres via et før, under og efter forløb. Før selve projektforløbet har fokus været på at udvikle projektets rammer, beskrive de respektive aspekter og partnere, samt fastlægge hvordan projektet skulle udfoldes i praksis. Under projektforløbet har de forskellige projektaktiviteter været implementeret og udfoldet og selve interaktionen imellem universitetsverdenen og SMV erne har været omdrejningspunktet. Hvad angår efterforløbet af projektet, altså opfølgning, vidensdeling og nye tiltag, er denne rapport det overordnede udgangspunkt. Denne rapport er således en del af sidste fase, altså efterforløbet, og er en evaluering af projektets samlede forløb, herunder aktiviteter og resultater. Rapporten opsummerer de enkelte aktiviteter, men lægger mest vægt på at redegøre for det samlede forløb, set som et overordnet koncept. Et koncept, der kan og bør kopieres og anvendes af andre uddannelsesinstitutioner og SMV ere. 1.2 Fokus i rapporten Det overordnede fokus i denne evalueringsrapport er at belyse følgende: Hvilke aktiviteter og resultater har VIIS projektet medført, og hvordan kan den generede viden, indsigt og erfaringer ved projektet videreudvikles og spredes til andre relevante aktører inden for og uden for regionens grænser? 1.3 Rapportens tre overordnede fokusområder Ovennævnte kan operationaliseres til tre grundlæggende fokusområder, som danner den overordnede ramme for rapportens struktur og indhold. Evaluering: Evaluering af VIIS projektets enkelte og samlede aktiviteter og resultater. Videndeling: Udarbejdelse af strategi for videndeling af VIIS konceptets brugbare aspekter. Next Step: Overvejelser og anbefalinger til fremtidige fokusområder i relation til VIIS. 1.4 Best Practice guide Denne rapport er fokuseret på evaluering af det samlede VIIS projekt, dets aktiviteter og ikke mindst resultater. Herudover er fokus på at beskrive den videre videndelingsproces samt forslag til videreudvikling af VIIS konceptets præmisser. Ved siden af disse elementer er der i forbindelse med VIIS projektets forløb blevet udarbejdet en omfattende Best Practice guide indeholdende case-materialer, vejledningsguides, værktøjer, erfaringsopsamling, video er o.l. Denne Best Practice guide vil ikke umiddelbart være i fokus eller inddrages i større omfang i 12 Indledning 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 12 24/04/

13 denne rapport. Et kort afsnit vil dog være afsat til at beskrive guidens omfang, elementer og opbygning, men kun ganske overordnet. Ønskes der derimod et dybere indblik i Best Practice guiden, henvises der i stedet til guidens placering: Rapportens disposition Denne rapport indeholder 12 overordnede afsnit, med dertil hørende underafsnit. De ti afsnit omfatter følgende: Afsnit 1 Indledning: I dette første afsnit er omdrejningspunktet at fastlægge baggrunden og motivet for at udarbejde rapporten, samt overordnet at udspecificere rapportens fokus og indhold. Sagt med andre ord beskrives det ganske kort, hvorfor rapporten er udarbejdet, og hvad den indeholder. Afsnit 2 Om VIIS Projektet: I andet afsnit er fokus rettet mod at fremhæve baggrunden for VIIS projektet. Dette omfatter bl.a. indblik i de rationaler, der ligger til grund for udførelse af et projekt af denne type, projektets opbygning, støttemæssige aspekter, samt hvilke aktører der har haft indflydelse på projektets udførelse. Afsnit 3 Projektets tilgang: I afsnit tre diskuteres det, hvordan projektets tilgang- hvad angår udførelse, læring og tilpasning - har været, via en såkaldt iterativ læringsproces. Afsnit 4 - Mål og kriterier: I fjerde afsnit er fokus på at beskrive og uddybe de mål og kriterier, der som udgangspunkt blev fastsat for VIIS projektets. Disse mål og kriterier drejer sig om henholdsvis procesmæssige mål, som f.eks. antal camps o.l. samt effektmæssige mål, som f.eks. tilfredshed, læring og forbedrede innovationspræstationer og samarbejdsrelationer. Afsnit 5 Evalueringsmetode: I femte afsnit gennemgås det hvordan og hvilke metoder der er anvendt til at evaluere det samlede projekt. Dette gøres for at danne overblik og forståelse i forhold til at kunne sammenholde effekten af projektet med de fastsatte mål og kriterier. Afsnit 6 Procesmæssige resultater: I dette afsnit uddybes de procesmæssige resultater. Dette gøres ved bl.a. at udspecificere arten, antallet og lignende aspekter omkring de afholdte aktiviteter, i form af camps, projekter, PR aktiviteter, ol. Afsnit 7 Effektmæssige resultater: I syvende afsnit analyseres og beskrives det, hvad de forskellige aktører, herunder virksomheder, studerende og samarbejdspartnere, mere konkret fik ud af VIIS projektets forløb i form af bl.a. læring og innovationsforøgelse. Afsnit 8 Læring og anbefalinger: I afsnit otte beskrives de læringsmæssige aspekter VIIS projektet har været med til at generere i løbet af projektperioden. Dette drejer sig bl.a. om, hvordan lignende projekter kan og bør udformes, justeres og afholdes i fremtiden, såvel som hvilke aspekter man skal være opmærksomme på Afsnit 9 Best Practice guide: I niende afsnit gennemgås Best Practice guiden ganske kort. Her beskrives de forskellige elementer i guiden, rationalerne bag, og hvordan guiden kan finde anvendelse over for andre interesserede aktører i og uden for Region Syddanmark. Afsnit 10 Afslutning og vidensdeling: I sidste afsnit afsluttes rapporten med en ganske kort opsummering af rapportens vigtigste budskaber samt en kort beskrivelse af de vidensdelingsmæssige aktiviteter der er planlagt gennemført i den nærmeste fremtid. 13 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 13 24/04/

14 2. Om VIIS projektet 2.1 Projektets baggrund Finanskrisen og presset på SMV erne Finanskrisen fik især alvorlige konsekvenser for de danske SMV ere, hvor et betydeligt antal har måttet dreje nøglen om siden Hvor de store virksomheder relativt hurtigt kunne tilpasse sig de nye vilkår, med vækst på en række fjernmarkeder koblet med negativ vækst i Danmark og de fleste europæiske lande, så var mange SMV ere ude af stand til at omstille sig tilstrækkeligt hurtigt. En medvirkende årsag hertil var, at de mindre danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne blev svækket i årene op til finanskrisen. Dette skyldes mange faktorer, herunder svækket innovationskraft i virksomhederne og svækket evne til at opnå effektiviseringer. Højkonjunkturen i perioden skabte en meget stærk efterspørgsel i såvel Danmark som i nærmarkederne, som ikke animerede de mindre virksomheder til at effektivisere og skabe nye innovative produkter og ydelser. Resultatet blev et hårdt tilbageslag for dansk økonomi som helhed og de mindre virksomheder i særdeleshed. Op mod arbejdspladser gik tabt, dels pga. virksomhedslukninger og dels på grund af udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande. Gennemgående blev de mindre virksomheder ramt hårdere af finanskrisen end de store virksomheder, bl.a. fordi flertallet af de mindre virksomheder ikke havde været i stand til at koble sig på væksten i Asien og andre verdensdele, i modsætning til de store virksomheder. Dette var den dystre baggrund, da IDEA Entrepreneurship Centre i 2011 ansøgte Industriens Fond om midler til projekt VIIS. Grundtanken bag projektet var, at de mindre virksomheder har stærkt brug for at få tilført ny viden og innovationskraft via kontakt og samarbejde med forsknings- og uddannelsesverdenen. Traditionelt har en stor andel af de danske SMV ere ingen eller kun svage relationer til universiteter og andre vidensinstitutioner modsat mange af de større virksomheder. En af vejene til at styrke dette samarbejde består i at bruge studerende som brobyggere. Studerende er en billig ressource med betydeligt potentiale til værdiskabelse i de mindre virksomheder, som ofte overses af virksomhederne. Det var her VIIS projektet ville sætte ind, og udvikle nye metoder til at styrke vidensoverførsel og innovationskraft til de mindre virksomheder samtidig med, at de studerende fik styrket deres læring ved at bruge fagligt-teoretiske kompetencer på konkrete innovationsudfordringer i virksomhederne. Begrænset samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og SMV er Så via systematisk involvering af studerende i innovationsaktiviteter og vækstorienterede projekter kan SMV ere styrke deres innovations- og vækstkapacitet. For som det fremgår, har mange SMV ere brug for globalt udsyn, komplementær viden og eksterne ideer for opnå bedre konkurrencedygtighed. En billig og næsten uudnyttet ressource til dette er studerende, som er fyldt med ny viden og iderigdom. 14 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 14 24/04/

15 I dag er samarbejdet mellem store virksomheder/koncerner og universiteter udbredt til gavn for begge parter. Der udveksles løbende viden mellem disse parter, og forsknings- og udviklings-samarbejde er en tradition og har vist sit værd igennem lang tid. Parterne har den samme kultur, de samme tidshorisonter og de samme ressourcer. Ledelsen i de store virksomheder har normalt en videregående uddannelse og er bekendt med universitetsverden. Tilsvarende søger studerende fra universiteter ofte job hos de store virksomheder, når de har afsluttet deres uddannelse. Derimod er der ikke en tradition for at lave et udbredt samarbejde mellem SMV ere og universiteter, og de studerende ser sjældent disse virksomheder som en del af deres fremtidige karrierevej, og søger derfor ikke naturligt deres fremtidige job hos SMV virksomheder, som ofte kun har få ledere og medarbejdere med en videregående uddannelse. VIIS Projektet kan overordnet ses som et isbryder-projekt for fremtidigt samarbejde mellem SMV er og universitetsstuderende. Når først succesrige forløb er gennemført og dokumenteret, vil SMV erne være interesserede i en gentagelse og vil også fortælle andre virksomheder om mulighederne via netværk. Tilsvarende vil den skepsis, der er på universiteterne blandt studieledere, undervisere o.a., kunne vendes til noget positivt. En win-win situation kan derved skabes og grundlaget for styrket, selvfinansieret samarbejde være skabt. VIIS Projektet vil med andre ord bygge bro mellem uddannelsesverden og de mange SMV er, som præger den danske erhvervsstruktur, således at begge parter opnår en gensidig værdiudveksling i form af øget viden og innovation i virksomhederne og en praktisk læring og netværk for de studerende. Alt sammen til gavn for det danske erhvervs konkurrenceevne, igennem en optimering af de 3 V er, viden, vækst og velfærd. VIDEN VækST VELFæRD 2.2 Projektets indhold og fokus Projektets overordnede fokus VIIS Projektets kerne og overordnede fokus kan sammenfattes som følgende: Målet for VIIS projektet er systematisk at løfte det mindretal af SMV er, som har demonstreret vækstpotentiale. Midlet hertil er at skabe en VIDENS- OG INNOVATI- ONSBRO mellem SMV vækstlaget og universiteternes studerende, til gavn for begge parter. Det særlige ved VIIS er, at det kobler grupper af studerende og nyuddannede med konkrete projekter i SMV erne, fx rettet mod at løfte en ny international udfordring eller udvikle nye produkter, services og processer. Eksperimenter i de senere år med innovationscamps o.l. har vist, at grupper af studerende og nyuddannede kan bidrage væsentligt til at overføre viden og skabe innovation og nytænkning i SMV ere. 15 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 15 24/04/

16 Nye input og nye arbejdspladser SMV ere er netop grundlaget for ny vækst i Danmark, for den store jobskabelse finder sted i yngre, innovative og vækstorienterede virksomheder. Derfor er det helt afgørende at sætte skub i deres innovationskraft, videnniveau og globale udsyn, bl.a. på baggrund af vidensdeling med universitetsverden. SMV ere er født på en ide og har tendens til låse sig fast i et bestemt spor. Studerende er i stand til at inspirere, stille spørgsmål og tænke ud af boksen. Specielt i den tidlige innovationsfase kan studerende skubbe til virksomhederne, men det kræver medvirken fra en systematisk brobyggerorganisation som IDEA. En sådan aktivitet indgår ikke normalt i undervisningen. Denne form for systematisk involvering af studerende i innovationscamps og vækstorienterede projekter rettet mod alle vækstorienterede SMV ere er ikke set tidligere. Projektet kan derfor nå længere ud til målgruppen og kan formidle erfaringerne bredt i andre regioner og samfundet som helhed. Gensidig værdiudveksling parterne imellem Projektet har fokuseret på innovations- og vækstudfordringer formuleret af SMV ere. Den bærende idé har været at skabe en win-win situation for SMV ere og studerende, hvor SMV ere får tilført ny viden og styrket deres innovations- og vækstkapacitet, medens de studerende får ny læring fra praksis såvel som netværk til lokale erhvervsaktører. TEORI STUDERENDE INNOVATION VIRkSOMHEDER PRAkSIS Udvælgelse: Metodisk har projektet taget afsæt i de statistiske SMV data, der hvert år indsamles af Ernst & Young i forbindelse med deres årlige landsdækkende konkurrence Entrepreneur of the Year. Det drejer sig om samtlige danske succesrige virksomheder med minimum 20 ansatte, positiv egenkapital/resultat samt vækst i såvel ansatte som bruttoavance/omsætning (15%) inden for det seneste år. I gennemsnit har der årligt på landsplan været ca af denne type virksomheder i de senere år, hvoraf har været beliggende i Region Syddanmark. Tre former for innovationssamarbejde Metoden har været at kontakte disse syddanske SMV ere og tilbyde dem tre former for samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet: 1. Virksomhedsintern innovationscamp (omfatter én virksomhed/foregår i virksomheden) Selve campen er arrangeret i samarbejde med en virksomhed, hvor de studerende inviteres til at løse en udfordring. Campen foregår på virksomhedens egne arealer, hvis det er 16 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 16 24/04/

17 muligt. Det kan tilføre processen øget relevans og synergi, ved at udvalgte medarbejdere fra virksomheden også deltager. Der er tale om enkeltstående camps, der bliver afviklet ad en omgang og ikke over en længere periode. 2. Fælles innovationscamp (flere virksomheder/foregår på universitet) Fællescamps er med deltagelse fra flere virksomheder. De kan have de samme udfordringer eller nogle helt individuelle. Fællescamps bliver afholdt et neutralt sted såsom universitetet, et mødelokale eller lignende. Hver virksomhed får tilknyttet et hold studerende, der bidrager med nye idéer og inspiration til virksomhedens udfordring. 3. Innovationsprojekter (længerevarende innovation/ intraprenørskabs projekter) Innovationsprojekter er længerevarende forløb, og kan være en del af en uddannelse, hvor de studerende modtager ECTS-point for deres deltagelse. Virksomheden, der stiller udfordringen, forsyner de studerende med relevante data og informationer. Undervejs vejleder den tilknyttede underviser de studerende, typisk sammen med virksomheden. Den mest ressourcekrævende, men også den mest givende form for virksomhederne, har været afholdelse af innovationscamps, hvor processen indeholder flere forskellige faser: Formulering af innovations- eller vækstudfordring (virksomhed i samspil med IDEA) Kritisk vurdering af udfordring (studerende i samspil med IDEA) Udvikling af ideer og koncepter til løsning af udfordring (studerende i samspil med IDEA) Dialog om ideer/koncepter (studerende, virksomhed og IDEA i samspil) Implementering/revurdering (virksomhed i samspil med IDEA) Helt overordnet har VIIS projektets formål været at udvikle et nyskabende, inspirerende og økonomisk bæredygtigt koncept, der styrker dansk industris og erhvervslivs konkurrenceevne. Kernen i VIIS er at styrke samspillet mellem de vækstorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV ere) og universiteternes studerende og nyuddannede, med afsæt i konkret samarbejde om at udvikle innovation, skabe vækst og udveksle ny viden. 2.3 Projektets gavnlige effekter Som det fremgår, skaber VIIS projektet potentielt flere gavnlige effekter, overfor de to overordnede aktørgrupper, studerende og SMV erne. SMV erne må fastslås at være den primære målgruppe for projektet og projektets fokus på at løfte disse udviklings- og vækstmæssigt. Ikke desto mindre vil den sekundære målgruppe, de studerende, ligeledes høste flere gavnlige effekter ved at deltage i VIIS projektet SMV er: For SMV erne skabes der især værdi i den tidlige udviklings- og innovationsfase, hvilket være sig inden for udvikling af nye produkter, processer, markeder osv. Denne værdi skabes som tidligere nævnt via en øget interaktion imellem studerende og virksomhederne, med udgangspunkt i disses formulerede problemstillinger. De studerende kommer med ny viden, kompetencer og ikke mindst et åbent sind, hvilket som sagt har vist sig som et yderst gavnligt element over for virksomheder, der oftest har svært ved at se tingene fra nye udfordrende vinkler. Sekundært vil SMV erne desuden få adgang og netværk til fremtidig arbejdskraft og mulighed for at igangsætte andre former for samarbejde med universitetet. Deres viden, forståelse og tilgang til universitets- og undervisningsverdenen udvides med andre ord. 17 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 17 24/04/

18 Studerende: Værdien og den gavnlige effekt for de studerende og nyuddannede består i, at de får udviklet vigtig komplementær viden ved at arbejde med konkrete, innovative og tværfaglige problemer sammen med virksomhederne og derved bliver en mere værdifuld arbejdskraft for virksomhederne. De får med andre ord udvidet deres praktiske kompetencer og suppleret/komplementeret den teoretiske viden, de har opbygget igennem studierne. Herudover opnår de netværk og adgang til SMV er i lokalområdet, og mulighed for at se hvilke spændende udfordringer disse besidder. De opnår en erfaring og forståelse af, at SMV er også er spændende arbejdspladser, som byder på masser af spændende udfordringer. Herudover skaber VIIS projektet indirekte værdi og gavnlige effekter over for det danske samfund i mere bred forstand i form af øget viden og vækst i SMV erne, og derigennem flere arbejdspladser og en øget velfærd i samfundet, hvilket tidligere er sammenfattet i de 3 V er (viden, vækst og velfærd) 2.4 Projektets parter I VIIS projektet er der udover IDEA Entrepreneurship Centre som projektstyrende enhed, tre andre aktørgrupper involveret. Dette omfatter mere specifikt følgende: Virksomheder: De respektive SMV er der dels har indvilliget i at deltage og dels er udvalgt til at kunne deltage. Som udgangspunkt omfatter denne aktørgruppe som sagt SMV ere inden for vækstlaget i Region Syddanmark, med hovedvirke indenfor industrierhverv. Studerende: Studerende fra videregående uddannelser. Denne aktørgruppe omfatter primært studerende fra Syddansk Universitet, campus Odense og Kolding, men kan i mindre grad også omfatte studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt. Samarbejdspartnere: Sidste aktørgruppe omfatter de parter, der ikke umiddelbart kan kategoriseres under en af de to overnævnte. Dette drejer sig primært om offentlige parter, som f.eks. Udvikling Fyn, der har bidraget med viden og ressourcer til visse dele af VIIS projektets forløb. Herudover kan nævnes udviklings og rådgivningsfirmaet Force Technology som ligledes, dog i begrænset omfang, har bidraget med viden og kompetencer. Disse tre aktørgrupper, virksomheder, uddannelsesinstitutioner (studerende) samt offentlige institutioner, benævnes ofte som et såkaldt Triple Helix samarbejde. Et samarbejde der netop grundet disse tre aktører, med hver deres unikke og særprægede kompetencer, motiver og ressourcer, skaber gunstige vilkår for nytænkning og innovation. 18 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 18 24/04/

19 Figur VIIS Projektet som et Triple Helix samarbejde UDDANNELSES INSTITUTIONER GRAFIk kommer IDEA PRAkSIS OFFENTLIGE INSTITUTIONER SMV er Som det ligeledes fremgår af overstående figur, er det IDEA Entrepreneurship Centre s rolle at facilitere dette Triple Helix samarbejde, altså VIIS Projektet, og stå som bindeled imellem de forskellige aktører. Sagt med andre ord er det som sagt IDEA Entrepreneurship Centre s rolle at skabe denne såkaldte Viden og innovationsbro parterne imellem, specielt uddannelsesinstitutionen SDU og de forskellige SMV er. 2.5 Projektets tidsmæssige og finansielle ramme Tidsmæssig ramme Projektet startede primo 2012 og afsluttes medio I følgende Gant diagram ses den oprindelige budgetterede tidsmæssige ramme for det samlede projekt. Rammen er til dels overholdt med få justeringer undervej, dog er sidste fase formidling, rapportering og evaluering rykket til første og andet kvartal Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 19 24/04/

20 År 2012 År ,1 0,2 0,3 0,4 0,1 0,2 0,3 0,4 0,1 Opstart af projekt Opstart af projekt Fremstille detaljeret projektplan Fremstille detaljeret projektplan Etablering af styregruppe Etablering af styregruppe Afklare projektressourcer Afklare projektresourcer Identifikation/screening af SMV ere Identifikation/screening af SMV ere Kvalificering via EOY kandidatliste Kvalificering via EOY kandidatliste Endelig valg af cases, kontakt og aftale Endelig valg af cases, kontakt og aftale standarder internt og ekstremt standarder internt og ekstremt Planlægge gennemførsel af interview Planlægge gennemførsel af interview ekstern samt internt ekstern samt internt Dialog med SMV ere Dialog med SMV ere Gennemføre besøg og indgå aftalergennemføre besøg og indgå aftaler Opfølgende interview i virksomheder Opfølgende interview i virksomheder Dialog med undervisere/ Dialog med undervisere/studievejledere GRAFIk kommer etc. studievejledere etc. Interview med studerende og undervisere Interview med studerende og undervisere Opbygning af modeller Opbygning af modeller Gennemførelse af 50 projekter og 12 camps Gennemførsel af 50 projekter og 12 Planlægning camps og gennemførsel af de første forløb Planlægning og gennemførsel af de Afklare første forløb klynge- og samarbejdsmuligheder Afklare klynge- og samarbejdsmuligheder på tværs af virksomheder på tværs af virksomheder Videnspredning internt til deltagende virksomheder Videnspredning internt til deltagende Videnspredning gennem medier til offentligheden virksomheder Bane vejen for de næste cases Videnspredning gennem medier til Formidling, rapportering og evaluering offentligheden Planlægning og gennemførelse af workshops Bane vejen for de næste cases både intern og eksterne forløb Formidling, rapportering og evaluering Vidensspredning gennem artikler Planlægning og gennemførsel af workshops Planlægge og gennemføre konference både interne og eksterne forløb Delevaluering af forløb Vidensspredning gennem artikler Slutevaluering af forløb Planlægge og gennemføre konference Udarbejde Best Practice manualer Delevaluering af forløb Slutevaluering af forløb Udarbejde Best Practice manualer Finansiel ramme Projektets budgetterede totale omkostninger var på kr. Industriens Fond blev ansøgt om kr., med en fordeling på kr. i 2012 og i De deltagende SMV ere og Syddansk Universitet/IDEA havde en medfinansiering af projektet på kr., fordelt ligeligt over de 2 år. SMV erne, der har deltaget i campene, har skulle betale kr. pr. camp. Syddansk Universitet/IDEA financierede udgifter til projektledelse og administration, på samlet kr. Medfinansieringsprocenten fra Syddansk Universitet/IDEA og SMV udgør således 29 %. 20 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 20 24/04/

21 3. Projektets tilgang 3.1 Iterativ læringsproces VIIS projektet har været planlagt som en struktureret sekventiel proces, med start primo 2012 og slut ultimo Imidlertid har den læring, udvikling og tilpasning, der har fundet sted, undervejs ikke været udelukkende sekventiel, selv om projektets overordnede rammer er blevet overholdt. Processen har i højere grad været styret af feed-back læringsloop, forstået på den måde, at hvert nyt skridt, der er taget i VIIS projektet, har bygget oven på de antagelser, den læring og de erfaringer, der har fundet sted forudgående. Projektforløbet har således ikke været en udelukkende deduktiv proces, hvor en teoretisk allerede afprøvet referenceramme (noget generelt) er blevet anvendt på de enkelte praktiske cases (noget specifikt). Projektforløbet har dog heller ikke været udelukkende induktivt, hvor hver enkelt specifik case (innovationscamp ol.) er gennemført tilfældigt med det formål at oparbejde en generelt gældende ramme for, hvorledes aktiviteter som VIIS bør afholdes i fremtiden. Derimod har VIIS projektet bygget på en bevidst iterativ proces, hvor det, med afsæt i foreliggende viden og metoder inden for området, har været i fokus at lære undervejs og bygge videre på de indhøstede erfaringer. Sigtet har således været at danne erfaringer ud fra det praktiske, eksperimentere, afprøve og lære nyt. På den måde har det været muligt at tage det bedste fra det allerede etablerede felt og supplerede det med rettelser, korrektioner og tilføjelser fra egne erfaringer, og herigennem danne vores egen Best-Practice tilgang til det at arbejde med studerende og virksomheder i et innovationsperspektiv. 3.2 En build-measure-learn tilgang Hele denne tilgang, med at eksperimentere på baggrund af fastsatte antagelser, afprøve, lære og tilpasse processen undervejs, ligger i høj grad i forlængelse af den filosofi og de metoder, der kendes fra Lean Startup tankegangen ( I denne iværksætter- og innovationstilgang, som især Eric Ries har udviklet, er udgangspunktet netop den læringsmæssige værdi, som opstår på baggrund af eksperimentering og afprøvning af forskellige antagelser og hypoteser. Ries beskriver forløbet ud fra nedenstående build-measure-learn model: LEARN IDEAS BUILD DATA MEASURE PRODUCT 21 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 21 24/04/

22 Som det fremgår af modellen er udgangspunktet her build-measure-learn feedback loopet, tre elementer som ligeledes har været essentielle omdrejningspunkter for VIIS projektets tilgang. Som udgangspunkt er der forud for hver virksomhedscamp blevet (1)bygget en ramme samt en række antagelser for, hvordan camp en skulle forløbe, hvor lang tid den skulle vare, hvor den skulle afholdes, samt en masse andre håndgribelige såvel som uhåndgribelige ideer, forventninger og formodninger. Herefter er selve camp en blevet gennemført, afprøvet og testet, hvorved resultater og forløbet har kunnet (2)måles ved hjælp af tilfredshedsmåling, egne observationer, samtaler og det konkrete udfald på dagen. Disse data, tavs såvel som nedskrevet, har efterfølgende været udgangspunkt for (3)læring og ny erfaringsopbyggelse af, hvad der virker og ikke virker i konteksten, hvad der skaber positive resultater i form af succesfulde camps, og ligeså vigtigt, hvad der ikke gør. Denne læring har efterfølgende været udgangspunktet for generering af nye ideer, antagelser og eksperimenter, som igen har dannet udgangspunkt for efterfølgende opbyggelse og afholdelse af innovationscamps og andre aktiviteter. Således har der konstant været tale om eksperimenter i forbindelse med VIIS projektets forløb, hvorfor alle elementer og aktiviteter ikke har været lige positive, men stadigvæk har tjent som vigtige læringselementer. Ikke kun VIIS projektets enkelte camps og aktiviteter, men også det samlede VIIS projekt kan og bør derfor ses som en stor erfaringsopbyggelse, der ligeledes har medvirket til at generere nye ideer, erfaringer og forslag til, hvorledes VIIS-lignende fremtidige projekter kan og bør afholdes for at skabe den største effekt for de implicerede parter. Det samlede mål for IDEA Entrepreneurship Centre har dels været at opfylde de fastsatte konkrete mål og kriterier (jf. afsnit 4) og at opbygge og dele ny viden om mulighederne for at styrke samspillet mellem universitetsstuderende og småvirksomheder på innovationsområdet. Konkret søges den oparbejdede viden formidlet via den til formålet udviklede Best Practice guide samt andre vidensdelingsaktiviteter (jf. afsnit 10). 22 Projektets tilgang 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 22 24/04/