Kommissionens udspil til ernæringsprofiler er en ommer!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommissionens udspil til ernæringsprofiler er en ommer!"

Transkript

1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Kommissionens udspil til ernæringsprofiler er en ommer! Det vil få uheldige konsekvenser, hvis EU s arbejdspapir vedrørende fødevarers ernæringsprofiler bliver vedtaget. De fire organisationer anbefaler, at man smider arbejdspapiret ud og begynder helt forfra. Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet og Kræftens Bekæmpelse konkluderer, at EU-Kommissionens nuværende udkast til ernæringsprofiler er ganske uanvendeligt i forhold til en fornuftig og relevant regulering af anprisningerne. Tærskelværdierne er sat så højt, at størsteparten af produkterne vil kunne få anprisninger. Det nuværende forslag er derfor kun egnet til at øge forvirringen blandt forbrugerne, når de forsøger at spise sundt. Forslaget vil samtidig ikke skabe et incitament til at udvikle sundere produkter i fødevareindustrien. Derved bidrager forslaget ikke til at forbedre folkesundheden, måske snarere tværtimod. Eksempler De fire organisationer har for at belyse konsekvenserne af forslaget forsøgt at illustrere eksempler på forslagets konsekvenser i de medfølgende bilag. Bilag 1 viser, at fødevarer som Danone yoghurt og Coca-Cola light, der normalt bliver betragtet som usunde fødevarer, klarer grænserne for ernæringsprofilerne og derfor vil kunne få sundhedsanprisninger. Bilag 2 viser eksempler på fødevarer, som er undtaget forslaget, og som derfor vil kunne få lov til at bruge ernæringsprofiler. Det gælder varer som Stimorol og Øffer Gammeldaws Flæskesvær. Bilag 3 viser eksempler på fødevarer, hvor virksomhederne har ansøgt om at kunne bruge sundhedsanprisninger, men hvor der er givet afslag. De valgte eksempler er taget med for at illustrere, hvordan dele af fødevareindustrien forsøger at markedsføre usunde fødevarer som sunde med brug af anprisninger. Anbefalinger De fire organisationer anbefaler, at dette forslag skrottes, og at der i stedet udvikles enkle ernæringsprofiler samt regler, der ikke levner mulighed for vildledning. Side 1 af 13

2 Vi har tre principielle krav til de nye ernæringsprofiler og anprisninger: De skal beskytte forbrugernes sundhed, dvs. reelt usunde produkter skal ikke kunne bære ernærings- og sundhedsanprisninger. De skal skærpe erhvervets incitament til produktudvikling af sundere produkter med klare kriterier for, hvad der skal opfattes som sundt. De skal være lette at administrere. På baggrund af disse kriterier fastslår organisationerne i forhold til det videre arbejde, at: 1. Ernæringsprofiler kan, hvis de er hensigtsmæssigt udformede, være et redskab til at regulere, hvilke fødevarer der kan bære ernærings- og sundhedsanprisninger. 2. Ernæringsprofiler eller anprisninger må ikke kunne bidrage til at vildlede forbrugerne om, hvad der er sundt at spise. 3. Kriterierne for ernæringsprofilerne skal forenkles og skærpes, så tærskelværdierne reelt begrænser muligheden for at bruge ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer, der ikke er sunde. 4. Ernæringsprofilerne skal være så entydige og enkelt udformede, at det er nemt for virksomhederne at anvende og myndighederne at administrere dem. 5. Det ikke skal være muligt at gøre undtagelser for ernæringsprofiler på nær for oplagte fødevaregrupper, hvor der ikke er tilsat sukker, salt eller fedt. Det gælder eksempelvis frugt, grønsager, fisk og produkter, hvis sammensætning er reguleret af andre forordningerne (fx for særlig ernæring). 6. Det ikke skal være muligt, som det er nu (jævnfør anprisningsforordningens artikel 4), at lave anmærkninger (disclaimer), der tager forbehold for, at ikke alle kriterierne i ernæringsprofilerne er opfyldt. Alle kriterier i ernæringsprofilen skal være opfyldt, hvis ernærings- og sundhedsanprisninger skal tildeles. Vi har i det følgende baggrundsnotat uddybet vores argumenter. København, den 7. juli 2009 Side 2 af 13

3 Baggrundsnotat Baggrunden Den 17. marts 2009 lancerede EU-Kommissionen sit andet udkast vedr. kriterier for ernæringsanprisninger. Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet og Kræftens Bekæmpelse har en række kommentarer til forslaget. Det er i udgangspunktet de fire organisationers interesse at beskytte forbrugernes interesser og sundhed, hvilket er grundlaget for vores vurdering af de foreslåede regler på fødevareområdet. Vi vurderer især forslagets betydning for udvikling af fødevaremarkedet, herunder effekten for forbrugerne og risikoen for vildledning. Reglerne kan både påvirke forbrugernes muligheder for at handle hensigtsmæssigt og erhvervets incitamenter til at udvikle og sælge sunde produkter. Vi er også optaget af, at regler på fødevareområdet ikke fremmer udvikling og markedsføring af fødevarer, som kan påvirke folkesundheden i negativ retning. Ydermere er vi optaget af, om reglerne kan forventes at fungere efter hensigten, og at reglerne er troværdige, dvs. om reglerne kan eftervises og kontrolleres uden uforholdsmæssige udgifter for samfundet. Dvs. at vi tillige anlægger en cost-effectiveness vurdering af en regulering. Figur 1: Eksempler på fødevarer, som med forslaget vil kunne opnå anprisninger Side 3 af 13

4 Vil forslaget virke efter hensigten? Det er de fire organisationers holdning, at formålet med fastlæggelse af ernæringsprofiler burde være at beskytte forbrugernes sundhed ved at forhindre, at fødevarer kan anprises, når de er uhensigtsmæssigt sammensat. Det betyder, at en fødevare, der opfylder et væsentligt ernæringsmæssigt kriterium på et punkt, men er diskvalificeret ernæringsmæssigt på et eller flere andre punkter, ikke bør kunne få en ernærings- eller en sundhedsanprisning. Vi ved bl.a. fra Marian Nestle og litteraturen om markedsstrategier, at erhvervets primære grund til at ville bruge anprisninger er for at kunne markedsføre produkter med nye egenskaber, der differentierer produktet fra andre lignende produkter på markedet. Derved opnår de en umiddelbar markedsfordel, selvom forskellen på produkterne objektivt set er marginal eller ligegyldig. Derfor vil forslaget kunne sætte gang i en ond spiral af udvikling af unyttige berigede og modificerede fødevarer, der markedsføres med et ubegrænset antal anprisninger, som udelukkende er egnet til at forvirre forbrugerne om fødevarernes naturlige egenskaber og plads i en sund kost. Derudover er der et aspekt af vildledning, idet varer med (uberettigede) ernærings- eller sundhedsanprisninger kan maskere, at varen på et eller flere ernæringsmæssige kriterier er uhensigtsmæssigt sammensat. Anprisninger kan understøtte forbrugernes behov for at kunne træffe et hurtigt valg. Ved netop at tiltrække forbrugernes opmærksomhed med en anprisning flytter man samtidig fokus fra produktets andre (og måske uheldige) egenskaber. Igennem en lang årrække har både ernærings- og sundhedsanprisninger været tilladt i USA. Det betyder, at markedet er blevet oversvømmet med utallige og i bedste fald unyttige fødevarer, der tydeligvis ikke har bidraget til at forbedre folkesundheden i USA. Det er vigtigt, at EU-Kommissionen tager skridt til at forebygge, at en tilsvarende situation udvikler sig i Europa. Det er ikke til gavn for forbrugernes sundhed, at markedet oversvømmes af fødevarer med mere eller mindre dokumenterede anprisninger, det vil medføre både utryghed og mindre tillid til erhvervet og myndighederne. På baggrund af disse argumenter og de amerikanske erfaringer med at tillade ernæringsog sundhedsanprisninger ønsker de fire organisationer gennem denne henvendelse at foreslå, at der indføres skærpede regler for, hvornår en fødevare kan bære en ernæringseller sundhedsanprisning. Det afgørende for, at ernæringsprofiler effektivt kan beskytte forbrugerne mod vildledning og uhæderlig markedsføring, er, at kriterierne for at opfylde ernæringsprofilerne ikke er for slappe, og at der ikke indføres for mange undtagelser for ernæringsprofilerne. Side 4 af 13

5 Generelle bestemmelser vedrørende ernæringsprofiler De fire organisationer er af den holdning, at ernæringsprofiler kan fastlægges efter forskellige principper. 1.) Som tærskelværdier for fedt, sukker og salt pr. 100 g eller ml, som produkterne ikke må overskride, hvis de skal have en ernærings- eller sundhedsanprisning, som foreslået i nærværende udkast til arbejdspapir fra Kommissionen. De tærskelværdier er, som allerede nævnt, alt for slappe. 2.) Man kunne også opstille minimumsværdier, som skal opfyldes for at kunne bruge anprisninger, fx svarende til kriterierne for at bære Nøglehulslogoet. Dvs. i stedet for at sortere de produkter fra, som er mest ødelæggende for folkesundheden, kunne man tillade anprisninger for de bedste produkter inden for en kategori. Den store fordel ved model to er for det første, at forbrugerne bliver gjort yderligere opmærksomme på de sundeste produkter inden for en kategori, idet både et Nøglehulslogo eller en anden FOP 1 -vurdering af varen, anprisningen og næringsdeklarationen vil understøtte hinanden i beskrivelsen af fødevarens egenskaber. For det andet og måske endnu vigtigere, dette princip vil i højere grad anspore erhvervet til produktudvikling af sundere produkter end det oprindelige forslag. 3.) En tredje model kunne handle om at tage udgangspunkt i energi- og næringstætheden i et produkt for at komme bort fra, at ernæringsprofilerne alene baseres på indholdet af salt, mættet fedt og total sukker (negative indholdsstoffer). Det forstærker den igangværende uønskede fokusering på, at sund mad er fravær af negative indholdsstoffer, frem for at maden indeholder sunde, livsnødvendige næringsstoffer. Det hjælper på ingen måde forbrugerne til at have et lyst og nydelsesfuldt forhold til naturlige fødevarer. Med valget af de tre negative indholdsstoffer etableres et system, som er ufølsomt for den måske vigtigste faktor i kosten, nemlig energiindholdet, som er afgørende for forekomsten af fedme. Et ideelt system til afgrænsning af sunde og usunde produkter kan efter vores vurdering med fordel baseres på koncentrationen af positive næringsstoffer pr. 100 kcal. For mere information om natural nutrient density henvises til de seneste artikler af Adam Drewnowski og (særligt for et hurtigt overblik). Bemærk, at indholdet af positive næringsstoffer alene skal baseres på det naturligt forekommende (ikke tilsatte) indhold for at imødegå øget berigelse med isolerede næringsstoffer. 1 Front of Pack Side 5 af 13

6 Bemærkninger til Kommissionens forslag til ernæringsprofiler Vedr. sukkerindholdet finder vi det nødvendigt, at der findes en løsning, som tager højde for, at raffineret sukker og naturligt forekommende sukker i fx mælk og frugt ikke kan håndteres ens. Det bemærkes, at et system baseret på naturligt forekommende positive næringsstoffer pr. kalorieenhed kan bidrage til at løse dette problem. Vores generelle vurdering af de fødevarespecifikke tærskelværdier for salt, mættet fedt og sukker er, at de ligger alt for højt. Med de foreslåede tærskelværdier vurderer organisationerne bag denne henvendelse, at kun få fødevarer ikke vil kunne få en ernærings- eller sundhedsanprisning. Denne vurdering er vi ikke ene om. Forbrugerbladet Which? har for Storbritannien beregnet, at 93 % af alle produkter vil kunne få lov at bruge ernærings- og sundhedsanprisninger, blot de bringer en anmærkning af fx et højt saltindhold, mens hele 64 % af fødevarerne vil kunne få lov til at bruge anprisninger uden at bruge anmærkninger (EU Food Law April , p. 8). Figur 2: Flere eksempler på eksisterende fødevarer, som efter nuværende forslag vil opfylde ernæringsprofilerne I bilag 1 er der eksempler på eksisterende fødevarer, som efter nuværende forslag vil opfylde ernæringsprofilerne og herefter kunne ernærings- eller sundhedsanprises. Det er alle fødevarer, som ikke bør have nogen stor plads i en sund og velafbalanceret kost. Side 6 af 13

7 Organisationerne bag henvendelsen foreslår, at tærskelværdierne for ernæringsprofilerne skærpes, evt. som beskrevet i model 2), så langt færre fødevarer kan få ernærings- eller sundhedsanprisninger. For kommentarer til de fødevarespecifikke tærskelværdier henvises til bilag 4. Princippet om at tillade undtagelser for ernæringsprofiler Organisationerne bag denne henvendelse kan overordnet set ikke tilslutte sig princippet om, at der skal være undtagelser for at opfylde ernæringsprofilerne for at kunne anvende ernærings- og sundhedsanprisninger. På den anden side erkender vi, at der, af hensyn til at fremme særlige kostvaner i befolkningen og fremme fødevareerhvervets produktudvikling af sundere produkter, kunne være situationer eller forhold, hvor det ville være fornuftigt at tillade undtagelser for ernæringsprofiler. Organisationerne bag henvendelsen kan heller ikke tilslutte sig princippet (som er gældende i den nuværende anprisningsforordnings artikel 4) om, at en fødevare kan bruge anprisninger, selv om den ikke opfylder alle kriterierne for næringsprofilerne, blot de laver en anmærkning (disclaimer) om, at kriterierne ikke er opfyldt for fx salt eller sukker. Dette vil i den grad bidrage til forvirring om principperne og troværdigheden af anprisningerne, som hverken forbruger eller den del af erhvervet, som vælger at arbejde seriøst med principperne for ernæringsprofilerne, kan være tjent med. Organisationerne vil gøre opmærksom på, at tillader man mange undtagelser, vil hele ideen med at fastlægge ernæringsprofiler blive udvandet. Det betyder for det første, at man ikke vil kunne opnå den ønskede effekt af ernæringsprofiler, nemlig at forhindre at usunde produkter kan bære ernærings- og sundhedsanprisninger. For det andet vil forbrugernes tiltro til ernærings- og sundhedsanprisninger kunne blive beklikket. Det kan have den konsekvens, at den eventuelle gunstige effekt på folkesundheden bliver begrænset, og samtidig at erhvervets fordele ved at markedsføre nye produkter med anprisninger enten reduceres eller helt udebliver, fordi efterspørgslen på de anpriste produkter er kortsigtet eller helt udebliver. Et tredje problem med mange undtagelser er, at det bliver svært at administrere og kontrollere, om anprisningen er retvisende, fordi erhvervet med fordel kan redefinere et forarbejdet produkt, blot for at sikre sig, at det undtages for at skulle opfylde ernæringsprofilerne. Det kan være fornuftigt at undtage frugt og grønt og fisk, der ikke er tilsat sukker, fedt og salt, og produktgrupper som i forvejen er reguleret af andre forordninger fx om særlig ernæring. Men for de øvrige foreslåede produktgrupper finder vi ingen sundhedsmæssige argumenter for at gøre undtagelser for kravet om at opfylde ernæringsprofiler. Side 7 af 13

8 I bilag 2 har vi givet eksempler på fødevarer, der ifølge forslaget vil være undtaget fra at skulle opfylde ernæringsprofilerne. Eksemplerne her er heller ikke noget, som har plads i en sund kost. Såfremt erhvervet fortrinsvis ønskede at bruge anprisninger på forarbejdede og stærkt forædlede fødevarer, så ville disse undtagelser få begrænset betydning. Men som det fremgår af eksemplerne i bilag 3 er dele af erhvervet ganske skruppelløse i deres ønsker om at kunne markedsføre fødevarer med sundhedsargumenter. Derfor kan vi ikke anbefale, at man indfører for mange undtagelser. Organisationerne bag henvendelsen tolker dog disse undtagelser som udtryk for, at erhvervet og de forskellige brancher har været dygtige til at argumentere for, at netop deres fødevare bør undtages for reglerne om ernæringsprofiler og et samtidigt politisk ønske om at beskytte landbrugs- og fødevareerhvervet mod regulering. Kort sagt mener organisationerne, at det foreliggende forslag til ernæringsprofiler ikke understøtter intentionerne bag anprisningsforordningen, der ønsker at beskytte forbrugerne mod vildledning, tværtimod, vi forudser at det vil virke undergravende, hvis det bliver vedtaget. Litteratur Lobstein T, Landon J, Lincoln P Misconceptions and misinformation: The problems with Guideline Daily Amounts (GDA). London. National Heart Forum (page 4). Nestle M. Food politics, how the food industry influences nutrition and health. University of California Press Side 8 af 13

9 BILAG 1 Eksempler på usunde fødevarer, som klarer grænserne for ernæringsprofiler, og som derfor kan få sundhedsanprisninger iflg. EU-Kommissionens forslag Produktnavn Salt mg pr. 100 g Mættet fedt g pr. 100 g Danone små 30 1,9 yoghurter i 6-pack (300 mg/100 g) (2,6 g/100 g) Danonino LU Better choice multi cereal, 67 % hvede, havre og rug. Med vaniljesmag. 500 (500 mg/100 g) Coca-Cola light 50 (300 mg/100 g) Coca-Cola Zero 20 (300 mg/100 g) Cheez Dippers 580 (900 mg/100 g) Danone 40 jordbæryoghurt (300 mg/100 g) Danio Det hurtige køkken. Lasagne bolognese 350 (400 mg/100 g) 4,3 (8 g/100 g) 0 (2 g/100 g) 0 (2 g/100 g) 11 (20 g/100 g) 1,9 (2,6 g/100 g) 1,8 (5 g/100 g) Sukker g pr. 100 g 12,5 (15 g/100g) 22 (25 g/100 g) 0 (8 g/100 g) 0 (8 g/100 g) 6 (15 g/100 g) 12,3 (15 g/100 g) 1,5 (10 g/100 g) Produkttype Dairy products, except cheeses Biscuits and other fine bakery Non-alcoholic beverage Non-alcoholic beverage Cheeses Dairy products, except cheeses Ready meals Tallene i parentes angiver, hvad produktet må indeholde ifølge EU-reglerne. Alle tal er g (sukker eller mættet fedt) eller mg (salt) pr. 100 gram. Side 9 af 13

10 BILAG 2 Eksempler på fødevarer, der ifølge forslaget skal være undtaget fra at opfylde ernæringsprofiler, og som derfor kan få lov til at bruge ernæringsprofiler Zandbergen for Netto: Røget bacon i skiver OK snacks a/s Øffer gammeldaws flæskesvær Stimorol Strawberry lime fusion (0 g salt, 0 g mættet fedt, 0 g sukker) LookoLook Bubble gum mix Karolines køkken Piskefløde 38 % Jydefedt Gammeldaws grever (fedtegrever) I den seneste version af forslaget er følgende fødevarekategorier undtaget for ernæringsprofiler: Frugt, grønsager, frø og produkter heraf, på nær vegetabilsk olie, udbudt frisk, frossen, tørret eller på anden måde, så længe der ikke er tilsat sukker, salt eller fedt. Kød og spiseligt kødaffald Fisk, krebsdyr og skaldyr Mælkeprodukter Æg Brød med mindst 3 g kostfibre per 100 g eller mindst 1,5 g kostfibre per 100 kcal Honning Kosttilskud Sødemidler til bordbrug Hostepastiller, tyggegummi og frugtsukker Side 10 af 13

11 BILAG 3 Eksempler på fødevarer, hvor virksomhederne har ansøgt EFSA om at bruge sundhedsanprisninger dog uden at få lov - Kinder chocolate _ htm - Mineral water reducing body hyperglycaemic levels: - Daily consumption of dairy foods (milk, cheese and yogurt) and a healthy body weight in children and adolescents: _ htm - Dairy product enriched with milk peptide and magnesium and help to moderate signs of anxiety in mildly stress-sensitive adult _ htm Side 11 af 13

12 BILAG 4 Kommentarer til de specifikke tærskelværdier for de forskellige fødevarekategorier Fedtstoffer: Det er uhensigtsmæssigt med hensyn til folkesundheden at have en så høj tærskelværdi for salt. Tærskelværdien 30 g mættet fedt skal præciseres, er det ud af 100 g produkt eller 100 g fedt? Sukkertærskelværdi må være foreslået, hvis nogen skulle finde på at putte det i. Frugt og grønt, nødder og produkter heraf (eksklusive olie): Sukker skal præciseres, er det tilsat eller naturligt? 15 g tilsat sukker per 100 g er for højt. Kød og kødprodukter (minimum 50 g kød per 100 g færdigt produkt): Mange produkter er enten tørret eller røget, det betyder, at man på den måde kan opnå højere kødprocenter i det færdige produkt, end der er anvendt i opskriften, fordi der forsvinder vand. Tærskelværdien for salt burde mindst halveres. Sukkertærskelværdi må være foreslået, hvis nogen skulle finde på at putte det i. Fisk og skaldyr og produkter heraf (minimum 50 g fisk pr. 100 g færdigt produkt): Mange produkter er enten tørret eller røget, det betyder, at man på den måde kan opnå højere fiskeprocenter i det færdige produkt, end der er anvendt i opskriften, fordi der forsvinder vand. Tærskelværdien for salt burde halveres. Sukkertærskelværdi må være foreslået, hvis nogen skulle finde på at putte det i. Hvorfor tillades højere tærskelværdi for mættet fedt i fisk end i kød? Mejeriprodukter (minimum 50 g mælkebestanddele per 100 g færdigt produkt): Tærskelværdien mættet fedt ligger alt for højt; 0,7 g/100 g kunne være et nyt forslag. Tilsat sukkertærskelværdien er også urimeligt høj. Mindre end 9 g per 100 g vil være passende. Salttærskelværdi må være foreslået, hvis nogen skulle finde på at putte det i. Det ville være ganske upassende at gøre det, da mælk normalt har et lavt indhold af natrium. Ost (minimum 50 g mælkebestanddele per 100 g færdigt produkt): Salt ligger alt for højt, ca. det halve burde være mere fornuftigt af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt ikke at fastlægge ernæringsprofiler, der foreslår tilsætning af næringsstoffer og ingredienser, som normalt ikke optræder i fødevaregruppen. Sukkertærskelværdi må være foreslået, hvis nogen skulle finde på at putte det i. Med et indhold på 20 g mættet fedt vil stort set alle oste kunne få en ernærings- og sundhedsanprisning, det er der simpelthen ikke belæg for. Cerealier/kornprodukter: Sukkertærsklen er for høj. Der er ingen grund til at give kiks og kager ernærings- og sundhedsanprisninger, det vil decideret modarbejde Side 12 af 13

13 ernæringsoplysningen og ødelægge bestræbelserne på at forbedre folkesundheden. Morgencerealier bør højst indeholde den halve mængde sukkerarter, ellers skal det opfattes som småkager eller slik. Totalindholdet af fedt bør kun undtagelsesvis overstige 5 g per 100 g, derfor er den foreslåede tærskelværdi for mættet fedt alt for højt sat. Færdige retter, supper, sandwicher af en vis portionsstørrelse på 200 g og med et vist indhold af frugt, grønt/nødder, kornprodukter, kød, fisk eller mælk: Igen ligger tærskelværdier for mættet fedt og sukker for højt. Produkter baseret på soja: Det er svært at finde ernæringsmæssige argumenter for særlige tærskelværdier for produkter med sojaprotein. Tærskelværdierne for salt, mættet fedt og sukker er alt for høje. Man kunne bare bruge tærskelværdierne for Andre fødevarer, der ikke er nævnt 300 mg natrium, 2 g mættet fedt og 10 g sukker per 100 g af produktet. Ikke alkoholiske drikkevarer, som ikke er dækket af de øvrige kategorier: Her bør tærskelværdien for sukker være 0, idet sukkersødede drikkevarer fremmer fedme. Andre fødevarer, der ikke er nævnt: Her er tærskelværdierne for salt og mættet fedt rimelige, men sukker er stadig i overkanten af det ønskelige. Side 13 af 13

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:.

Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Æg er rig på 100 g æg dækker 30 % af anbefalingerne, dvs. det har et højt indhold af = rig på:. Rig på (min. 30 % af ADT) Procentdel af anbefalinger B12-vitamin 80 % Biotin 50 % Selen 42 % D-vitamin 35

Læs mere

Beretning. GDA-mærkning

Beretning. GDA-mærkning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 103 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. december 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01286/Dep. sagsnr. 8959 Den 1. juli 2011 FVM 908 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007

Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 FI: Organisation 229 medlemmer Generalforsamling Bestyrelse (10) Sekretariat (13) Fødevarelovgivning

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012.

Forslagene forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2012. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 7 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2012 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Logomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret

Logomanual. 6 om dagen spis mere frugt og grønt 1/11. Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret 1/11 L A N D B R U G & F Ø D E V A R E R 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013, revideret april 2016 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen

Reglerne om sundhedsanprisninger. Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen Reglerne om sundhedsanprisninger Gundula Maria Kjær, cand.merc.jur Kontor for ernæring, Fødevarestyrelsen 13. november 2008 1 Agenda Generelt om de nye regler på anprisningsområdet Særligt om sundhedsanprisninger

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Kostråd og udfordringer

Kostråd og udfordringer Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Ernæring/Fødevareenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-27-221-01521/Dep.sagsnr. 16039

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014

VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 VEJLEDNING OM ANPRISNINGSFORORDNINGEN (Forordning (EF) Nr. 1924/2006) UDKAST 22. april 2014 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Definitioner... 3 3. Anvendelsesområde... 5 3.1 Reglerne gælder for alle kommercielle

Læs mere

Vejledning om Ernæringsmærket

Vejledning om Ernæringsmærket Vejledning om Ernæringsmærket INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT..s. 2 Vejledningens formål og målgruppe ANVENDELSESOMRÅDE, 1.s. 3 Afgrænsning af bekendtgørelsens regulering Forhold til anden relevant lovgivning

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser

Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose

Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Markedsføring af fødevarer, der anprises med reduceret indhold eller fravær af gluten og/eller laktose Indhold 1. Anprisninger vedr. reduceret indhold eller fravær af gluten... 2 1.1 Gluten og kornarter,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger

Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger Forvaltningen af ernærings- og sundhedsanprisninger DI-seminar om sundhedsanprisninger og tilsætningsstoffer den 29. november 2010. Dagny Løvoll Warming og Jens Therkel Jensen, Fødevarestyrelsen 29. November

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER

NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER April 2016 NYT OM REGLERNE FOR MÅLTIDSERSTATNINGER OG KOSTERSTATNINGER Indhold NYE REGLER... 2 KOSTERSTATNINGER... 3 MÅLTIDSERSTATNINGER... 5 LÆS MERE... 7 NYE REGLER Nye EU-regler betyder, at sammensætningen,

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Kort om anprisninger Dansk Insektnetværk 27. marts 2019

Kort om anprisninger Dansk Insektnetværk 27. marts 2019 Kort om anprisninger Dansk Insektnetværk 27. marts 2019 Anprisninger Anprisningsforordning 1924/2006 Ethvert budskab eller fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til mærkningsreglerne 1 Anprisninger

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 254 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01831/Dep. sagsnr. 8959 Den 11. februar 2011

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 140 Offentligt. Tilsætningsstoffer & de nye EU-positivlister

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 140 Offentligt. Tilsætningsstoffer & de nye EU-positivlister Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Tilsætningsstoffer & de nye EU-positivlister Præsentationen handler om Dansk lovgivning om tilsætningsstoffer De 4

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr. Dep: 24198 Den 19. marts 2014 FVM 258 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag om godkendelse eller afvisning

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Diætiske retningslinjer

Diætiske retningslinjer Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode

Læs mere

tlf

tlf Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via

Læs mere

Anprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer

Anprisning af bioaktive stoffers effekter i fødevarer s effekter i fødevarer, DI Fødevarer 2 Formål Hvilke regler gælder for kommunikation af sundhedsmæssige effekter på fødevarer? Krav til dokumentation Er de bioaktive sikre at indtage? Krav om sikkerhedsvurdering

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2011-20-25-02612/Dep. sagsnr. 15256 Den 29. november 2012 FVM 098 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) I medfør af 7-9 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 2. juli 2018, fastsættes efter bemyndigelse

Læs mere

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2017 C(2017) 3664 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 2.6.2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) Lovtidende A Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) I medfør af 7-9 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 11. januar 2017, fastsættes efter

Læs mere

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet

Rapport. Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød. Ursula Kehlet Rapport Sundheds- og ernæringsanprisninger på oksekød Ursula Kehlet 20. september 2013 Proj.nr. 2002310-13 Version 1 UNK/MT Baggrund SAMMENDRAG I 2012 vedtog EU en liste over 222 tilladte sundhedsanprisninger

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1)

Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer 1) BEK nr 1280 af 29/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 17. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00248 Senere

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere