Indholdsfortegnelse. Hvorfor og hvordan? side 5. Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? side 6. Reglerne - overordnet side 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Hvorfor og hvordan? side 5. Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? side 6. Reglerne - overordnet side 7"

Transkript

1

2 3

3 Indholdsfortegnelse Hvorfor og hvordan? side 5 Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? side 6 Reglerne - overordnet side 7 Hvad betyder træthed for helbred og arbejdsindsats? side 12 Vagtsystemer og træthed side 17 Valg af vagtsystem og planlægning side 22 Hvad du selv kan gøre side 28 Kammer og køje side 31 Kost og skiftende vagter side 32 Hvem gør hvad? side 33 Tag hul på snakken om bord side 35 Mere om reglerne uddybet side 36 Bilag side 38 I forbindelse med denne vejledning har Søfartens Arbejdsmiljøråd været på medsejlads samt interviewet søfarende og rederier om deres erfaringer med vagtsystemer og hviletid. Vi siger tak til: m.f. Bergensfjord, Fjord Line Danmark A/S m.f. Mette Mols og m.f. Maren Mols, Mols Linien A/S m.t. Fiona Swann, UNI-TANKERS A/S m.s. Brage R, Rohde Nielsen A/S Scandlines Danmark A/S SIMAC Svendborg International Maritime Academy A.P. Møller-Mærsk A/S Udgiver: Søfartens Arbejdsmiljøråd Ansvarlig redaktør: Connie S. Gehrt Tekst: Bo S. Jacobsen Eva Thoft, Grontmij Carl Bro a s Forsidefoto: Jan Richardt (HFV 2009) Øvrige fotos: Finn Salomon Nielsen (HFV 2008), Carsten Gydahl-Jensen Torkil Adsersen, Handels- og Søfartsmuseet. Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Grafisk design: martinsonnedesign Tryk: Grefta Tryk A/S Søfartens Arbejdsmiljøråd, 2010, København. Alle rettigheder forbeholdes. Alle varemærker respekteres. Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt. Tak til: Jan Ovesen, Scansleep Jesper B. Rasmussen, konsulent ISBN:

4 HVORFOR OG HVORDAN? HVILETID TIL SØS Hvorfor og hvordan? Hviletid til søs er genstand for megen opmærksomhed. Får søfolk om bord på skibene tilstrækkelig søvn? Hvad er konsekvenserne af manglende hvile? Og hvad siger hviletidsbestemmelserne, og hvordan overholder vi dem? Det er væsentlige spørgsmål, som har betydning for både helbred og skibets sikkerhed. Denne vejledning giver nogle svar og inspirerer til at se på planlægningen af arbejdet med friske øjne, så det bliver muligt at sikre nødvendig hvile for flere. Søvn og tilstrækkelig hvile er helt afgørende for, at vi kan fungere optimalt og løse opgaver sikkert og effektivt. Det er ikke bare et spørgsmål om besætningens umiddelbare velbefindende. Det er afgørende for skibets sikkerhed og effektivitet samt kvaliteten af arbejdet. Samtidig er manglende søvn skadeligt for helbredet, hvis man er udsat for det over lang tid. Der skal være den rette balance mellem arbejds- og hviletid. Der er altså rigtig mange gode grunde til at sætte fokus på planlægningen af arbejdstid og hviletid. Og det må være muligt at skabe bedre forhold for hvile til søs. Men det kræver, at alle involverede rederiledelsen, skibsledelse og den enkelte søfarende erkender at tilstrækkelig hvile er helt afgørende for at drive moderne skibsfart sikkert og sundt. Hvem har indflydelse på hviletiden? Der er flere aktører i spil: Søfartsstyrelsen, som fastsætter bemandingen (safe manning) efter anmodning fra rederiet. Kunderne, som kan stille krav med konsekvenser for drift og planlægning. Rederiledelsen, som fastlægger de helt overordnede rammer for, hvordan skibet drives fx sejlplaner og størrelse af besætning. Skibsledelsen, som planlægger arbejde og vagter. Den enkelte søfarende, som også selv har pligt til at sørge for at få den bedst mulige søvn inden for rammerne. Vejledningen henvender sig både til rederiledelsen, skibsledelsen og den enkelte søfarende. Rederiledelsen skal gå forrest og vise, at man tager hviletid alvorligt ved opsættelse af rammer, der muliggør planlægning for skibsledelsen og ved at sørge for god kommunikation mellem skib og kontor. Men rederiledelsen kan kun ændre rammerne for planlægningen, hvis den kender de reelle forhold på skibene og her er det skibsledelse og de enkelte søfarende, der skal sikre, at de relevante informationer om hviletid og hvile kommer videre til rederiledelsen. Skibsledelsen skal være villig til at se på planlægningen med nye øjne og via planlægning sikre, at besætningen får den bedst mulige hvile. Og endelig skal den enkelte søfarende sørge for at få hvile i sine hviletidsperioder, så han kan sejle og arbejde forsvarligt. 5

5 HVILETID TIL SØS HVAD BETYDER TRÆTHED FOR SKIB OG SIKKERHED? Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? Vi ved ikke, hvor mange ulykker der skyldes manglende søvn. Ulykker har sjældent kun én årsag. Men manglende søvn spiller en rolle i forbindelse med ulykker, fordi det fører til dårlig koncentration og ringere reaktionsevne. Det øger risikoen for fejl, og man reagerer langsommere, så man måske ikke får afværget uheld i tide. Ifølge Opklaringsenhedens temaundersøgelse Danske Lastskibe, Grundstødninger , hvor der er undersøgt 45 grundstødninger, er konklusionen, at fatigue har haft betydning i to tilfælde, og det er Opklaringsenhedens subjektive vurdering, at fatigue kan have været en faktor i yderligere 10 tilfælde. Risikoen for, at du selv kommer til skade, er også større, hvis du er træt. At være vågen timer i træk kan have samme effekt på adfærd som 0,5 alkohol i blodet. Desværre er det svært at dokumentere, hvor mange arbejdsulykker der skyldes træthed, da oplysning om årsagerne ofte er mangelfuld i anmeldelserne. Her er det primært de umiddelbare omstændigheder ved ulykken, der er beskrevet. 6

6 REGLERNE - OVERORDNET HVILETID TIL SØS Reglerne overordnet Besætningens størrelse samt fordelingen af arbejdstid og hviletid er afgørende for at få tilstrækkelig søvn. Derfor er der også regler for fastsættelse af besætning samt for, hvor meget hvile man skal have, når man arbejder til søs. Fastsættelse af besætning Søfartsstyrelsen fastsætter minimumsbemandingens størrelse på baggrund af en begrundet ansøgning fra rederiet. Dvs. at besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyntagen til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder: Opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt. Betjening og vedligeholdelse af redningsmidler. Betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings-, og kommunikationsudstyr. Vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art. Fortøjningsopgaver. Kostforplejning og sundhedsforhold. 7

7 HVILETID TIL SØS REGLERNE - OVERORDNET Ved fastsættelse af besætningen skal Søfartsstyrelsen endvidere tage hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab. Søfartsstyrelsen skal sikre, at der i fastsættelsen er tilstrækkeligt vagthold dvs. at besætningen til enhver tid skal kunne overholde vagtholdsbekendtgørelsen, herunder kravene til brovagten, maskinvagten, radiovagten, udkig osv. Men Søfartsstyrelsen tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilke ressourcer der skal til for at løse kommercielle eller vedligeholdsmæssige opgaver på skibet, som ikke har direkte indflydelse på de ombordværendes eller skibets sikkerhed. Det kan fx være administrative opgaver i relation til lasten, vedligehold på dæk og i maskine, betjening og salg til passagerer eller skibets administration. Det betyder, at det er rederiet, der skal vurdere om besætningen kan klare disse opgaver, uden det går ud over hviletidsbestemmelserne. Det kan være, der er hjælp fra land fx havnearbejdere til lastning og losning, surringsgæng, ISPS-vagt ved skibets gangvej, reparatør-gæng på medsejlads og vedligehold under dokning. Eller der kan være tekniske løsninger og administrative opgaver om bord, som kan lettes gennem IT-løsninger eller måske endda flyttes til land-organisationen. Rederiet har altså ansvaret for at besætningen til enhver tid kan overholde hviletidsbestemmelserne, og rederiet skal derfor løbende vurdere, om den aktuelle bemanding om bord er tilstrækkelig til at hviletidsbestemmelserne altid kan overholdes. Det betyder, at rederiet skal tage hensyn til en øget arbejdsbelastning om bord fx hvis skibet sejler i et nyt fartsområde, skibet anvendes på en ny måde eller skibet er blevet ældre og kræver yderligere løbende vedligehold og reparation. Regler for hviletid Hovedreglen for søfarende er, at man på et døgn skal have 10 timers hvile og på en uge 77 timers hvile. Den daglige hviletid må højst være delt i to perioder, hvor den ene periode skal være minimum 6 timer. Denne hovedregel kan fraviges, men så gælder en minimumsstandard (STCW-konventionen). Den siger, at den daglige hviletid kan nedsættes til minimum 6 timer pr. døgn højst to gange om ugen under forudsætning af, at den samlede hviletid på en uge bliver mindst 70 timer. På de øvrige dage skal hviletiden være minimum 10 timer inden for en 24-timers periode regnet fra det tidspunkt, hvor man går på arbejde første gang inden for kalenderdøgnet. På en diplomatkonference i Manila i juni 2010 vedtog IMO en omfattende revision af STCW-konventionen. Den reviderede konvention træder i kraft i Du kan se i overenskomsten, om der er fravigelser fra hovedreglen gældende for dig eller på dit skib. Derudover er der en række situationer, hvor man kan fravige hviletiden i en periode. Se Undtagelser fra reglen, side 36. Derudover gælder, at den søfarende på søn- og helligdage, ikke må pålægges arbejde, som kan udsættes. For unge under 18 er der skærpelser, som betyder, at de skal sikres bedre muligheder for hvile. Vil du vide mere, kan du se i BEK 515 af 21/ Regler er udarbejdet i henholdsvis Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, Den Internationale Maritime Organisation, IMO. Du kan læse mere om reglerne, og hvordan de skal tolkes, på side 36. De danske regler står i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse BEK 515 af 21/ med senere ændringer. HVOR STÅR DET? STCW-konventionen: Afsnit VIII/1 STCW-konventionen (Standards of Training, Certification and Watchkeeping) indeholder også regler om hviletid. Disse regler fastsætter minimumsstandarden for de vagtgående søfarende. Konventionen er blandt andet implementeret i dansk ret ved BEK 515 af 21/ om hviletid. EU rådsdirektiv 1999/63 af 21. juni 1999 Direktivet gennemfører ILO-konventionens hovedregel på baggrund af aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende indgået mellem European Community Shipowners Associations (ESCA) og Federation of Transport Workers Union (FST). BEK 515 af 21/ Bekendtgørelsen gennemfører EU rådsdirektivet som dansk lovgivning. BEK 515 af 21/ blev ændret ved BEK 1053 af 28/ Bekendtgørelsen om søfarendes hviletid mv. findes i Danske Søfartslove 3-A

8 REGLERNE - OVERORDNET HVILETID TIL SØS Mindste hviletid pr. døgn (ifølge BEK 515 af 21/6 2002) Arbejdstid Hviletid 8 timer 6 timer 6 timer 4 timer Inden for hvert arbejdsdøgn skal der være en hviletid på mindst 10 timer. Et arbejdsdøgn er en 24-timers periode, som starter, når den søfarende begynder på vagten. Hviletiden kan højst deles i to perioder, og den ene periode skal være på mindst 6 timer, og den anden må aldrig være mindre end en time. Tiden mellem to hvileperioder må ikke overskride 14 timer. En mindste hviletid på 10 timer pr. døgn er for lidt, hvis man arbejder hver dag i hele ugen se næste figur Mindste hviletid pr. uge (ifølge BEK 515 af 21/6 2002) Arbejdstid Hviletid 91 timer 77 timer På en uge (7 dage) skal den samlede hviletid være mindst 77 timer. Registrering af hviletid For at vurdere, om hviletiden bliver overholdt, skal den daglige hviletid registreres for hver enkelt søfarende. Det gælder også for skibsføreren, hvis han indgår i vagtholdet. Søfartsstyrelsen har udviklet skemaer til registreringen. Et skema dækker en måned. Skemaet skal skrives under af den søfarende samt skibsføreren eller en person, skibsføreren har bemyndiget til det. Skemaet kan også bruges, når I planlægger arbejdet. Derudover er de udfyldte skemaer et udmærket grundlag for at tage en diskussion i sikkerhedsudvalget om, hvordan I overholder hviletidsreglerne om bord, og om rederiet skal have forklaring på eventuelle problemer med at overholde hviletiden. Hviletid og hvile Reglerne om hviletid sikrer ikke i sig selv tilstrækkelig hvile. Det kræver, at den enkelte bruger hviletiden til at få den nødvendige hvile, og at der er tilstrækkelig med ro. Desuden ser det ud til, at det er svært at få tid til tilstrækkelig søvn i et af de mest udbredte vagtsystemer, der findes til søs nemlig 6-6 vagten. I næste kapitel bliver det uddybet, hvad der skal til for at få tilstrækkelig hvile, og på side 17 kan du læse om vagtsystemer og træthed. Se skemaet bagerst i vejledningen. 9

9 HVILETID TIL SØS CASE CASE Skibsassistenten John står på lugen. Det er lige over middag, og solens stråler stikker på armene og i nakken. Han får en salt smag i munden, når han fugter læberne. Det bliver godt at blive færdig med arbejdet. Han skal bare lige gå over de sidste surringer efter havneopholdet. Så kan han komme ind og få et køligt bad og komme til køjs. Han har været på vagt hele natten, fordi hans makker har meldt sig syg. Han kan godt mærke, at han er træt, og han laver ind imellem nogle dumme småfejl. Lige før var han ved at skvatte over en surring oppe på lugen. John når frem til de sidste surringer, placeret i borde. Han ryster på hovedet, havnearbejderne har sat dem forkert. Gid styrmanden dog bare gad kontrollere havnearbejderne. Så var der ingen grund til, at John skulle gå rundt her. Han ser sig over skulderen op mod broen. Nej, de kan ikke se ham. Hvis han dropper at hente faldsikringen, kan han hurtigt ordne de surringer og komme til køjs. Han griber ud efter den yderste kant, men hans fod sidder fast. Han mister balancen. Dækkets blå farve drøner imod ham. Han krummer sig sammen for at afbøde faldet men for sent. 10

10 CASE HVILETID TIL SØS 11

11 HVILETID TIL SØS HVAD BETYDER TRÆTHED FOR HELBRED OG ARBEJDSINDSATS? Hvad betyder træthed for helbred og arbejdsindsats? Manglende søvn kan få fatale konsekvenser for både skib og mandskab. Nogle vil måske mene, at en god nats søvn er luksus, men de tager fejl. Det er helt afgørende for helbred og koncentrationsevne at være udhvilet. God søvn er lige så vigtig for helbredet som sund kost og motion. Dårlig søvn kan føre til nedsat immunforsvar, større modtagelighed for infektioner, forhøjet blodtryk og sukkersyge. Det skyldes, at der under søvnen dannes mange vigtige stoffer, som har betydning for vores fysiske helbred. For eksempel kan man få mere lyst til søde og usunde fødevarer, hvis man er træt. Alle mennesker kender virkningen af en god nats søvn. Man vågner veloplagt, veludhvilet, glad, har overskud og glæder sig til dagens udfordringer. Man er fyldt med energi og føler, at man kan lægge verden ned. Vi kender også alle effekten af det modsatte, en dårlig nat eller for kort nat. Man bliver vækket, føler sig ikke udhvilet, er tung i hovedet og vil helst ikke ud af køjen. Man bliver indadvendt, irritabel, får kort lunte samt tænker og reagerer langsommere, end når man er veludhvilet. Hvorfor er det sådan? Fordi en god søvn er forudsætningen for, at vi mennesker kan fungere optimalt. Og søvnen skal være tilstrækkelig lang og uforstyrret. Hvor længe skal man sove? Man skal sove ca. halvt så længe, som man er vågen. Men der er individuelle forskelle, idet nogle klarer sig med 6½-7½ timer søvn, andre skal have 8-8½ timer søvn. Der er mange faktorer, som kan påvirke vores søvnlængde og søvnkvalitet. De to vigtigste er vores søvnbehov og vores døgnrytme. Behovet for søvn styres af, hvor længe man har været vågen. Døgnrytmen styres af vores indre ur. Et studie af over en million mennesker igennem seks år viser, at de mennesker, der sover omkring 7 timer, har den laveste dødelighed, og de der fik mindre end 4,5 timer havde den højeste dødelighed. Studiet viste også, at man kan få for meget søvn der var en forhøjet dødelighed blandt dem, der fik mere end 9 timers søvn i døgnet. M.D. Daniel F. Kripke, University of California, San Diego, Søvnbehov Søvn er ligesom sult og tørst. Jo længere tid der går uden drikke, jo mere tørstig bliver man. Det er det samme med søvnen. Normalt kan vi være vågne timer, så bliver vi så søvnige, at vi let kan falde i søvn. Efter 6-8 timers søvn vågner vi veludhvilede og kan igen være velfungerende i timer. Behovet for søvn bygges altså op i løbet af dagens aktiviteter. Og nedsættes igen, når man sover. Får man sovet tilsvarende det behov, man har bygget op, så vågner man veludhvilet. Men får man sovet mindre, vil man føle sig træt eller utilstrækkelig udhvilet. Når vi sover, er vi uden bevidsthed, men vi kan vækkes igen. Hvor let vi vækkes afhænger af, hvilken søvnfase vi befinder os i. 12

12 CASE HVILETID TIL SØS CASE Klokken var tæt på 1:00, og Michael var blevet afløst af dæksvagten omkring midnat. Han havde været på vagt de sidste 6 timer. Efterfølgende var han på broen for lige at se efter, om kortene var lagt i orden og ruten klar i GPS en. Han havde arbejdet på ruten i løbet af eftermiddagen, og han ville bare lige sikre sig, at alt var i orden. De skulle sejle om et par timer, og så skulle han ikke tænke på det, når han skulle op og gøre broen klar. Michael så på uret. Han gad næsten ikke gå i seng. Han ville jo ikke få en ordentlig søvn, når de kom og vækkede ham om en time. Så ville han bare være helt bombet. Han kunne lige så godt sætte sig og se en film. Efter broen var klar, gik han ved 3-tiden ud på dækket til afgangen. Han kunne godt mærke, at han ikke havde fået noget søvn, andet end et par timer over middag den foregående dag. Men han mandede sig op. Hvis de andre kan, så kan jeg også, tænkte han. 13

13 HVILETID TIL SØS HVAD BETYDER TRÆTHED FOR HELBRED OG ARBEJDSINDSATS? Søvncyklus og søvnstadier En søvncyklus består af flere stadier. Fra vågen til søvn går vi gennem søvnstadie 1. Vi døser, og bevidstheden forsvinder gradvist i løbet af 5-10 minutter. Herefter glider vi ned i stadie 2, hvor man sover i ca minutter. Man kan relativt let vækkes fra stadie 2, hvis fx skibet ruller, eller der er larm på gangen. Bevidstheden kommer hurtigt tilbage, og man kan i løbet af et par minutter tænke klart. Får man lov at sove uforstyrret, glider man ned i den dybe søvn, stadie 3 og 4. Her er man meget svær at vække. Bliver man vækket, kommer den fulde bevidsthed ikke så let tilbage som fra stadie 2. Hjernen vil helst tilbage i søvnen igen, den fungerer ikke, som når man er rigtig vågen. Det betyder, at hvis man skal løse problemer i denne tilstand, er der øget risiko for at træffe en forkert afgørelse. Får man derimod lov at sove uforstyrret i sin dybe søvn, forsvinder den dybe søvn efter ca minutter. Man glider op i stadie 2 igen og evt. stadie 1 og ind i drømmesøvnen, REM (Rapid Eye Movements). I denne fase kan man se hurtige øjenbevægelser bag de lukkede øjenlåg. Vækker man en person i denne fase, kan vedkommende som regel huske meget billedrige drømme, og man er hurtigt ved sin naturlige bevidsthed. En søvncyklus tager i alt ca. 1½ time. Derefter glider man ind i den anden søvncyklus. På en normal nat sover man gennem 4 6 søvncyklusser. I den første del af en søvnperiode er der megen dyb søvn i hver søvncyklus. I løbet af søvnperioden aftager den dybe søvns andel af den enkelte søvncyklus. I den sidste del af søvnperioden sover man overvejende i de lette søvnstadier (stadie 1, stadie 2 og REM). Hvis man skal sove, efter man har været vågen længere end normalt fx i forbindelse med ankomst/afgang eller større vedligeholdelsesopgaver, vil man opleve, at man hurtigere glider ned i den dybe søvn. Derudover er der mere dyb søvn i de enkelte søvncyklusser. Det betyder, at man indhenter den tabte søvn ved at sove mere intenst. Man behøver altså ikke erstatte den tabte søvn time for time. En søvncyklus med søvnstadier. En søvncyklus varer ca. 1½ time. Vågen REM 5-30 minutter - REM drømmer 5 min. stadie 1 - let at vække min. stadie 2 - relativ let at vække 5 min. stadie 1 - let at vække min. stadie 2 - relativ let at vække min. stadie 3 og 4 - svær at vække min. stadie 3 og 4 - svær at vække Her ses en søvnperiode på 8½ - 9 timers søvn, som består af 6 søvncyklusser. Der er mest dyb søvn i nattens første søvncyklus. Vågen REM Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Stadie 4 14

14 HVAD BETYDER TRÆTHED FOR HELBRED OG ARBEJDSINDSATS? HVILETID TIL SØS Døgnrytmen Jo længere tid vi er vågne, jo vanskeligere bliver det at holde sig vågen, især hvis vi ikke holder os fysisk aktive. Det er særligt vanskeligt at holde sig vågen om natten. Vi har nemlig et indre ur centralt i hjernen, som går meget stabilt. Det kører sin egen rytme og sender signaler om, at vi skal være aktive i dagens lyse timer og være passive og slappe af i døgnets mørke tider. Og det fortsætter, selvom vi forsøger at lave om på døgnet. Fx tager det som regel en hel uge at flytte sin døgnrytme, hvis man flyver til USA eller Kina. Når man kommer frem, svarer kroppens døgnrytme ikke til den rytme, som menneskene i USA eller Kina har. De er enten flere timer foran eller bagud. Det tager en god uges tid, inden kroppen og det indre ur har tilpasset sig den nye tid. Det indre ur styrer vores kropstemperatur og hormoner, blandt andet kortisol og melatonin. Koncentrationen i blodet af begge hormoner afhænger af, hvilken tid på døgnet det er. Højt kortisolniveau virker stimulerende og aktiverende. Højt melatoninniveau virker sløvende og gør os trætte. Om dagen er kropstemperaturen og kortisolniveauet højt og melatoninniveauet lavt. Omvendt om natten. Så falder kropstemperaturen og niveauet af kortisol, mens niveauet af melatonin stiger. Solens lys er den stærkeste faktor, som styrer vores indre ur. Det ødelægger melatonin. Derfor kan specielle dagslyslamper fx i kontrolrum eller dækskontorer hjælpe til at gøre en mindre søvnig. Andre faktorer er fysisk aktivitet og måltider. Somme tider kan vi hjælpe det indre ur med at tilpasse sig en ny døgnrytme ved at styre disse faktorer. Konsekvensen af ændret døgnrytme Natarbejde betyder, at man arbejder på et tidspunkt, hvor hjernen er indstillet på, at den skal sove indtil en ny døgnrytme har indstillet sig. Det betyder, at man tænker lidt langsommere, og reaktionstiden kan være let forlænget. Risikoen for fejl følger det indre ur. Kommer man fra en normal døgnrytme, hvor man har sovet om natten og været vågen om dagen, vil man klare sig nogenlunde de første timer på natten. Men når klokken er mellem 3 og 5, er reaktionstiden forlænget og koncentrationsevnen nedsat. Det bliver meget svært at holde øjnene åbne. Det betyder, at der er stor risiko for fejl og ulykker. Især hvis man i forvejen har et søvnunderskud. Og skal man sidde stille, overvåge og holde udkig i mørke, bliver det endnu sværere at holde sig vågen. Mange har oplevet, at de nikker, hovedet sænkes, og øjnene glider i. Man glider ind i søvnen, men vågner måske op igen, når hovedet falder ned. Så har man haft et tilfælde af mikrosøvn. Men i værre tilfælde vågner man ikke, når hovedet glider ned. Man fortsætter med at sove, til man bliver vækket af en alarm eller en kollega. Så er der tale om et regulært søvnanfald. Og man opdager ikke de signaler, som man skal holde øje med. Også selvom man bare er søvnig, kan reaktionstiden være forlænget, dvs. at man reagerer ikke i tide, og det kan i visse situationer have katastrofale følger. Når man endelig bliver afløst og kan gå til køjs, kan det være svært at falde i søvn på trods af, at man har et stort søvnunderskud. Det er fordi, døgnrytmen har signaleret til hjernen og kroppen, at den skal være vågen og aktiv. Hvis man er så heldig at falde i søvn, er der risiko for, at man let vågner. Dels fordi døgnrytmen stimulerer til aktivitet, dels fordi det er dag med lyde og lys, der kan forstyrre. Efter nogle nætter går det bedre for de fleste mennesker. Det indre ur begynder at indstille sig på den nye døgnrytme, og efter 5-6 døgn er den nye rytme på plads for de fleste. Alligevel får de færreste, som arbejder om natten, samme mængde søvn. Det er sværere at få en god søvn om dagen end om natten. De vil derfor ofte være i et konstant søvnunderskud i perioder med natarbejde. Jo længere en periode man har de samme arbejdstider og jo færre skift, jo færre gener giver det. Ideelt skulle man have en halv besætning, som kun arbejdede og var i gang om natten og sov om dagen, mens den anden halvdel sov om natten og arbejdede om dagen. Desværre er dette sjældent muligt. Hver gang man skifter, kommer man ud af sin rytme, og det tager flere døgn at komme på plads. 15

15 HVILETID TIL SØS CASE CASE Klokken har lige passeret 4:30, og det er stadig mørkt udenfor. Styrmanden har lige hældt endnu en gang kaffe i koppen for at holde sig vågen. Han har været på vagt siden midnat og mangler lige de sidste timer, inden han bliver afløst. Det skal blive godt at komme i køjen efter de sidste dages slid med havneophold. Han sidder stille i stolen. Det bliver sværere at fokusere på radarskærmen, og billedet bliver sløret og monotont. Langsomt glider tankerne hen på den kommende ferie, og det han skal nå, når han er hjemme. De kunne tage i sommerhus. Han ser børnene for sig de gynger. Og så vågner han med et ryk gennem hele kroppen. Alarmen har lydt. Han regner hurtigt ud det er blevet til 6-8 timers søvn i døgnet, men delt op i bidder, så han vel kun har fået 3-5 timers søvn i sammenhæng ad gangen. Men det var jo det, der skulle til, for at det kunne hænge sammen. 16

16 VAGTSYSTEMER OG TRÆTHED HVILETID TIL SØS Vagtsystemer og træthed Vagtsystemet lægger rammen for, hvor meget hvile den enkelte søfarende kan få. Til søs findes især to vagtsystemer: 2-skiftevagten, hvor man er to hold, der deler døgnets arbejdstimer og 3-skiftevagten, hvor man er tre hold, der deler døgnet. Det er rederiet, der endeligt beslutter besætningens størrelse med udgangspunkt i Søfartsstyrelsens besætningsfastsættelse og dermed også, hvilket vagtsystem der er om bord. Ved at sætte fokus på vagtplaner, arbejdsopgaver og fordelingen af dem, kan man prøve at skabe nogle bedre muligheder for, at besætningen får tilstrækkelig søvn. 3-skiftevagter I en 3-skiftevagt vil man have ca. 8 timers vagt og mulighed for 16 timers hvile på et døgn, hvis man ikke overlapper de andre skift. Det vil i udgangspunktet sige, at der ikke skulle være problemer med at overholde hviletidsbestemmelserne hverken inden for et døgn eller en uge. Men der kan være situationer, hvor det måske er nødvendigt at arbejde ud over sin vagt, og så er det vigtigt at holde øje med, at man overholder hviletidsbestemmelserne. Vær også opmærksom på, at der kan være andre forhold, som betyder, at man ikke får tilstrækkeligt med søvn. Det kan fx være ændringer i mødetidspunkter, som kan påvirke døgnrytmen, eller natarbejde og støj, som betyder, at man sover dårligt. 2-skiftevagter I 2-skiftevagten arbejder man i princippet 12 timer og har fri 12 timer. Det giver ikke umiddelbart problemer i forhold til hviletidsbestemmelserne, hverken over et døgn eller en uge. Men udfordringerne er lidt større ved dette vagtsystem, fx hvis man går i et udbredt vagtsystem som 6-6-vagten. Det er nemlig svært at få meget mere end 5 timers søvn ad gangen, selvom man går direkte ned i kammeret efter endt arbejdsvagt. For det første tager det tid at komme ned til kammeret, og derefter tager det lidt tid at falde til ro, så man kan falde i søvn. En svensk undersøgelse, fra 2007 af Margareta Lütshöft, bekræfter, at søfolk der går i 3-skiftevagt er mere udhvilede end søfolk, der går i 2-skiftevagt. Undersøgelsen (VTI-rapport) hedder Fatigue at Sea - A field study in Swedish shipping. 17

17 HVILETID TIL SØS VAGTSYSTEMER OG TRÆTHED Der findes andre vagtsystemer end 6-6 vagten, fx et 8-4 system. Det giver bedre betingelser for at få tilstrækkelig med søvn, fordi den ene hvileperiode er lang nok. Til gengæld har det system nogle andre ulemper. Alligevel er det en god ide at se, om andre vagtsystemer evt. kunne passe bedre til skibet og de opgaver, der skal løses. Når man skal opsætte sit vagtsystem, er der meget, man skal tage hensyn til, fx arbejdsopgaver, havneanløb og måltider. I skemaet herunder er en vurdering af forskellige systemer for 2-skifte-vagten. Det er ikke ligegyldigt, hvornår I skifter vagt. Hvis man er i den naturlige døgnrytme, er man meget træt om natten og især sidst på natten dvs. mellem kl. 3 og 5. Det betyder, at det ikke er godt at skulle stå op og overtage en vagt på de tidspunkter. Problemet er aktuelt ved og systemet, hvis vagtplanen starter kl. 0. Så skal ens afløser stå op henholdsvis kl. 4 og kl. 5 om morgenen. Derudover skal I undgå, at folk bliver vækket i de første timer, efter de er faldet i søvn. Det er her, de får mest af den dybe søvn. Derfor forringer det søvnens kvalitet, hvis man bliver vækket i den periode. Vær opmærksom på, at hvis du vækker en person, der er i den dybe søvnfase, har vedkommende svært ved at vågne, og koncentrations- og reaktionsevne er stærkt nedsat. Hvis det af forskellige årsager er nødvendigt at lægge et skift i det kritiske tidsrum, er det vigtigt at sørge for, at folk er så udhvilede som muligt, inden vagten starter. På side 20 er nogle eksempler på vagtplanlægning. Når man fastlægger vagtsystemer, skal man altså både se på længden af hvileperioder og på tidspunktet for vagtskiftet. Vagtsystem Mulighed for tilstrækkelig søvn Længden af vagter Fordeling af natarbejde Indpasse med måltider Dårlig Middel Ligeligt fordelt Let God Meget lang Stor ulighed Let God Lang og kort Ligeligt Svært Nogenlunde Lidt lang og lidt kort Mulighed for ligelig fordeling Svært 18

18 CASE HVILETID TIL SØS CASE Maskinmesteren Hans har lige afsluttet aftenrunderingen og er parat til at gå i seng. Han har tilkaldevagten, men han håber bare på, at der ikke kommer alarmer i løbet af natten, for han er træt. Om morgenen sidder Hans klatøjet og spiser morgenmad. Førstemester kommer og sætter sig ved bordet: Morgen Hans, klar og veloplagt til vedligehold af kedlen? Klokken er 2 om natten, da første alarm lyder. Han tager tøjet på og går ned i kontrolrummet. Det er heldigvis ikke noget alvorligt, og han går til køjs igen 15 min. senere. Kl. 03:30 sker det samme igen. 19

19 HVILETID TIL SØS VAGTSYSTEMER OG TRÆTHED Første eksempel på vagt 2-skiftevagt Vagth. 1 Vagth. 2 Morgenmad Frokost Aftensmad Fordele: - begge har mulighed for tilstrækkelig lange søvnperioder - skiftene passer med måltiderne - nattevagten har en lang hvileperiode inden natarbejdet Ulemper: - kun den ene sover om natten. I det efterfølgende har vi vist, hvordan planlægningen kunne se ud for et skib, hvis blev indført. Husk nu, at det kun er et eksempel, I skal tilpasse vagtsystemet, så planlægningen passer til jeres skib. CPT OST 1 STMD AB 1 AB 2 AB 3 Kokken Maskinchef Motorm. Morgenmad Frokost Aftensmad Vagt eller arbejdstid Spisning Andet eksempel på vagt 3-skiftevagt Vagth. 1 Vagth. 2 Vagth. 3 Morgenmad Frokost Aftensmad Fordele: - Alle har mulighed for tilstrækkelig lange søvnperioder. To får en god nats søvn, en skal arbejde i nattetimerne, men der er en lang periode med mulighed for hvile inden. - Skiftene passer med måltiderne. Ulemper: - ingen 20

20 CASE HVILETID TIL SØS CASE Peter sætter sig ind i messen til aftensmaden, efter han lige har nået bad og rundering. Han har lavet programmeret vedligehold hele dagen, og han er ved at være træt. Men de har ankomst i løbet af natten, og efter ankomst skal der gøres klar til overhaling af udstødningsventilen på hovedmotoren. Bare tanken gør ham næsten udmattet. Først en hel arbejdsdag, han mangler stadig aftenrunderingen og så ankomst i nat, og hvornår er de mon færdige med udstødningsventilen? Sikkert engang i morgen formiddag. Hvorfor er det nu, at de ikke kan planlægge arbejdet, så han kunne have været udsovet til ankomsten? 21

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap

Chris MacDonald: Få en perfekt powernap. Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Chris MacDonald: Få en perfekt powernap Læs her, hvordan du opnår den perfekte powernap Af Chris MacDonal,september 2012 03 Powerfulde powernap 05 Ugens udfordring - Udforsk powernappen 06 Syv stærke fra

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Generel viden om søvn 3 6 år

Generel viden om søvn 3 6 år Generel viden om søvn 3 6 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

Generel viden om søvn 1 3 år

Generel viden om søvn 1 3 år Generel viden om søvn 1 3 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn giver glade og kvikke børn Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og

Læs mere

Generel viden om søvn 0 1 år

Generel viden om søvn 0 1 år Generel viden om søvn 0 1 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk Hvordan skaber vi de bedste sove betingelser for vores små børn? Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen

Information til ansatte om. Natarbejde. Vælg farve. Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen Information til ansatte om Natarbejde Vælg farve Pas godt på dig selv! HR-afdelingen, Arbejdsmiljøfunktionen 2 Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag

Læs mere

MODUL 2. Fatigue og den menige søfarende. Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord.

MODUL 2. Fatigue og den menige søfarende. Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord. MODUL 2 Fatigue og den menige søfarende Dette modul indeholder praktiske oplysninger rettet til den menige søfarende om bord. Forord Vejledningerne om fatigue indeholder praktisk information, som kan hjælpe

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

ARBEJDSPAPIR OM SØVN

ARBEJDSPAPIR OM SØVN ARBEJDSPAPIR OM SØVN VIDEN OM SØVN Hvad synes du, er de tre vigtigste ting at vide om søvnen? 1. 2. 3. Hvad synes du, er de 3 mest uheldige konsekvenser ved dårlig eller for lidt søvn? 1. 2. 3. Hvad synes

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle

Læs mere

Velkommen til Bavnebakken.

Velkommen til Bavnebakken. 1 Velkommen til Bavnebakken. Vi ønsker dig og dit barn velkommen til Bavnebakken. Bavnebakken er en integreret institution med 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi er en del af Kolt-Hasselager dagtilbud,

Læs mere

Lektion 1 - Måltidsmønster

Lektion 1 - Måltidsmønster Lektion 1 - Måltidsmønster I denne uge ser vi på Måltidsmønster Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering: Hvad

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen

Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen Brüel og Kjær Søvn Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen Citat: Søvnspecialist Jan Ovesen Søvnproblemer 10 15 % lider af

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud

Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Center for stress og trivsel

Center for stress og trivsel Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen www.center-for-stress.dk Telefonnummer: 33 14 40 20 mr@cfs.dk 1 1 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK 2 MIKAEL RASMUSSEN WWW.CENTER-FOR-STRESS.DK Syv

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag. September 2007 Overophedning og Hedeslag Overophedning er ingen sygdom i sig selv, men et symptom på at noget er galt. Ved ophold i varmt klima er der stor risiko for overophedning og i sidste ende hedeslag.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS

Kostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS 1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer

Læs mere

Den kropsafgrænsende lejring. Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen

Den kropsafgrænsende lejring. Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen Den kropsafgrænsende lejring Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen Dagens program Velkommen Projektet Hvordan opstod metoden? Hvordan bruger vi det nu Miljøsanering og søvnhygiejne Affolter Metodebeskrivelse

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Arbejdsgiversekretariatet: 1787 København V Telefon: 33 77 33 77 Telefax: 33 77 33 70 E-mail: di@di.dk Web: www.di.dk

Arbejdsgiversekretariatet: 1787 København V Telefon: 33 77 33 77 Telefax: 33 77 33 70 E-mail: di@di.dk Web: www.di.dk natarbejde Indhold Menneskets døgnrytmer... 3 Søvn... 4 Helbred... 5 Ulykker... 7 Fritid... 7 Gode råd til forebyggelse af helbredsproblemer... 8 Hvad kan du selv gøre?... 10 Hvad siger loven om skifteholdsarbejde?...

Læs mere

Produktoversigt. -intelligent sleep

Produktoversigt. -intelligent sleep Produktoversigt -intelligent sleep Revulotionerende og lækkert! TEMPRAKON soveprodukter består af det særlige OUTLAST materiale, som er en videreudvikling af det materiale, NASA bruger i deres astronautdragter.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

natarbejde kræver sin mad

natarbejde kræver sin mad natarbejde kræver sin mad Fordøjelsen går til ro, når solen går ned Den menneskelige biologi reguleres af lys, så om natten, når solen er gået ned, sættes kroppens fysiologiske funktioner på vågeblus.

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren

Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Antallet af lyse timer er faldet og det samme er dit energiniveau. Se hvordan du får mere energi, så du holder helt til foråret. Af Julie Bach,9. oktober 2012

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Syv tegn på at du får for lidt søvn Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe

Sikkerhedsarbejde om bord i skibe Sikkerhedsarbejde om bord i skibe I denne pjece kan du læse om sikkerhedsarbejde i skibe. Pjecen fortæller om bestemmelserne i kapitel XIA i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om sikkerhedsarbejde i handelsskibe,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen

Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Sådan gør du! Kære medarbejder i ældreplejen Du har fået dette spørgeskema, fordi din arbejdsplads deltager i projektet "Nye tider i ældreplejen". Derfor har vi brug for endnu flere oplysninger fra dig

Læs mere

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Guide: Sådan får du den bedste søvn Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller

Læs mere

KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere

KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere Vejledning til rederier der vil sætte egne rammer for kosten om bord KOSTPOLITIK 4 Indhold Hvad er en kostpolitik? 4 Formål 4 Succeskriterier

Læs mere

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk NATARBEJDE INDHOLD Menneskets døgnrytmer... 3 Søvn... 4 Helbred... 5 Ulykker... 7 Fritid... 7 Gode råd til forebyggelse af helbredsproblemer... 8 Hvad kan du selv gøre?... 10 Hvad siger loven om skifteholdsarbejde?...

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere