Indholdsfortegnelse. Hvorfor og hvordan? side 5. Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? side 6. Reglerne - overordnet side 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Hvorfor og hvordan? side 5. Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? side 6. Reglerne - overordnet side 7"

Transkript

1

2 3

3 Indholdsfortegnelse Hvorfor og hvordan? side 5 Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? side 6 Reglerne - overordnet side 7 Hvad betyder træthed for helbred og arbejdsindsats? side 12 Vagtsystemer og træthed side 17 Valg af vagtsystem og planlægning side 22 Hvad du selv kan gøre side 28 Kammer og køje side 31 Kost og skiftende vagter side 32 Hvem gør hvad? side 33 Tag hul på snakken om bord side 35 Mere om reglerne uddybet side 36 Bilag side 38 I forbindelse med denne vejledning har Søfartens Arbejdsmiljøråd været på medsejlads samt interviewet søfarende og rederier om deres erfaringer med vagtsystemer og hviletid. Vi siger tak til: m.f. Bergensfjord, Fjord Line Danmark A/S m.f. Mette Mols og m.f. Maren Mols, Mols Linien A/S m.t. Fiona Swann, UNI-TANKERS A/S m.s. Brage R, Rohde Nielsen A/S Scandlines Danmark A/S SIMAC Svendborg International Maritime Academy A.P. Møller-Mærsk A/S Udgiver: Søfartens Arbejdsmiljøråd Ansvarlig redaktør: Connie S. Gehrt Tekst: Bo S. Jacobsen Eva Thoft, Grontmij Carl Bro a s Forsidefoto: Jan Richardt (HFV 2009) Øvrige fotos: Finn Salomon Nielsen (HFV 2008), Carsten Gydahl-Jensen Torkil Adsersen, Handels- og Søfartsmuseet. Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Grafisk design: martinsonnedesign Tryk: Grefta Tryk A/S Søfartens Arbejdsmiljøråd, 2010, København. Alle rettigheder forbeholdes. Alle varemærker respekteres. Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt. Tak til: Jan Ovesen, Scansleep Jesper B. Rasmussen, konsulent ISBN:

4 HVORFOR OG HVORDAN? HVILETID TIL SØS Hvorfor og hvordan? Hviletid til søs er genstand for megen opmærksomhed. Får søfolk om bord på skibene tilstrækkelig søvn? Hvad er konsekvenserne af manglende hvile? Og hvad siger hviletidsbestemmelserne, og hvordan overholder vi dem? Det er væsentlige spørgsmål, som har betydning for både helbred og skibets sikkerhed. Denne vejledning giver nogle svar og inspirerer til at se på planlægningen af arbejdet med friske øjne, så det bliver muligt at sikre nødvendig hvile for flere. Søvn og tilstrækkelig hvile er helt afgørende for, at vi kan fungere optimalt og løse opgaver sikkert og effektivt. Det er ikke bare et spørgsmål om besætningens umiddelbare velbefindende. Det er afgørende for skibets sikkerhed og effektivitet samt kvaliteten af arbejdet. Samtidig er manglende søvn skadeligt for helbredet, hvis man er udsat for det over lang tid. Der skal være den rette balance mellem arbejds- og hviletid. Der er altså rigtig mange gode grunde til at sætte fokus på planlægningen af arbejdstid og hviletid. Og det må være muligt at skabe bedre forhold for hvile til søs. Men det kræver, at alle involverede rederiledelsen, skibsledelse og den enkelte søfarende erkender at tilstrækkelig hvile er helt afgørende for at drive moderne skibsfart sikkert og sundt. Hvem har indflydelse på hviletiden? Der er flere aktører i spil: Søfartsstyrelsen, som fastsætter bemandingen (safe manning) efter anmodning fra rederiet. Kunderne, som kan stille krav med konsekvenser for drift og planlægning. Rederiledelsen, som fastlægger de helt overordnede rammer for, hvordan skibet drives fx sejlplaner og størrelse af besætning. Skibsledelsen, som planlægger arbejde og vagter. Den enkelte søfarende, som også selv har pligt til at sørge for at få den bedst mulige søvn inden for rammerne. Vejledningen henvender sig både til rederiledelsen, skibsledelsen og den enkelte søfarende. Rederiledelsen skal gå forrest og vise, at man tager hviletid alvorligt ved opsættelse af rammer, der muliggør planlægning for skibsledelsen og ved at sørge for god kommunikation mellem skib og kontor. Men rederiledelsen kan kun ændre rammerne for planlægningen, hvis den kender de reelle forhold på skibene og her er det skibsledelse og de enkelte søfarende, der skal sikre, at de relevante informationer om hviletid og hvile kommer videre til rederiledelsen. Skibsledelsen skal være villig til at se på planlægningen med nye øjne og via planlægning sikre, at besætningen får den bedst mulige hvile. Og endelig skal den enkelte søfarende sørge for at få hvile i sine hviletidsperioder, så han kan sejle og arbejde forsvarligt. 5

5 HVILETID TIL SØS HVAD BETYDER TRÆTHED FOR SKIB OG SIKKERHED? Hvad betyder træthed for skib og sikkerhed? Vi ved ikke, hvor mange ulykker der skyldes manglende søvn. Ulykker har sjældent kun én årsag. Men manglende søvn spiller en rolle i forbindelse med ulykker, fordi det fører til dårlig koncentration og ringere reaktionsevne. Det øger risikoen for fejl, og man reagerer langsommere, så man måske ikke får afværget uheld i tide. Ifølge Opklaringsenhedens temaundersøgelse Danske Lastskibe, Grundstødninger , hvor der er undersøgt 45 grundstødninger, er konklusionen, at fatigue har haft betydning i to tilfælde, og det er Opklaringsenhedens subjektive vurdering, at fatigue kan have været en faktor i yderligere 10 tilfælde. Risikoen for, at du selv kommer til skade, er også større, hvis du er træt. At være vågen timer i træk kan have samme effekt på adfærd som 0,5 alkohol i blodet. Desværre er det svært at dokumentere, hvor mange arbejdsulykker der skyldes træthed, da oplysning om årsagerne ofte er mangelfuld i anmeldelserne. Her er det primært de umiddelbare omstændigheder ved ulykken, der er beskrevet. 6

6 REGLERNE - OVERORDNET HVILETID TIL SØS Reglerne overordnet Besætningens størrelse samt fordelingen af arbejdstid og hviletid er afgørende for at få tilstrækkelig søvn. Derfor er der også regler for fastsættelse af besætning samt for, hvor meget hvile man skal have, når man arbejder til søs. Fastsættelse af besætning Søfartsstyrelsen fastsætter minimumsbemandingens størrelse på baggrund af en begrundet ansøgning fra rederiet. Dvs. at besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyntagen til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder: Opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt. Betjening og vedligeholdelse af redningsmidler. Betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings-, og kommunikationsudstyr. Vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art. Fortøjningsopgaver. Kostforplejning og sundhedsforhold. 7

7 HVILETID TIL SØS REGLERNE - OVERORDNET Ved fastsættelse af besætningen skal Søfartsstyrelsen endvidere tage hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab. Søfartsstyrelsen skal sikre, at der i fastsættelsen er tilstrækkeligt vagthold dvs. at besætningen til enhver tid skal kunne overholde vagtholdsbekendtgørelsen, herunder kravene til brovagten, maskinvagten, radiovagten, udkig osv. Men Søfartsstyrelsen tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilke ressourcer der skal til for at løse kommercielle eller vedligeholdsmæssige opgaver på skibet, som ikke har direkte indflydelse på de ombordværendes eller skibets sikkerhed. Det kan fx være administrative opgaver i relation til lasten, vedligehold på dæk og i maskine, betjening og salg til passagerer eller skibets administration. Det betyder, at det er rederiet, der skal vurdere om besætningen kan klare disse opgaver, uden det går ud over hviletidsbestemmelserne. Det kan være, der er hjælp fra land fx havnearbejdere til lastning og losning, surringsgæng, ISPS-vagt ved skibets gangvej, reparatør-gæng på medsejlads og vedligehold under dokning. Eller der kan være tekniske løsninger og administrative opgaver om bord, som kan lettes gennem IT-løsninger eller måske endda flyttes til land-organisationen. Rederiet har altså ansvaret for at besætningen til enhver tid kan overholde hviletidsbestemmelserne, og rederiet skal derfor løbende vurdere, om den aktuelle bemanding om bord er tilstrækkelig til at hviletidsbestemmelserne altid kan overholdes. Det betyder, at rederiet skal tage hensyn til en øget arbejdsbelastning om bord fx hvis skibet sejler i et nyt fartsområde, skibet anvendes på en ny måde eller skibet er blevet ældre og kræver yderligere løbende vedligehold og reparation. Regler for hviletid Hovedreglen for søfarende er, at man på et døgn skal have 10 timers hvile og på en uge 77 timers hvile. Den daglige hviletid må højst være delt i to perioder, hvor den ene periode skal være minimum 6 timer. Denne hovedregel kan fraviges, men så gælder en minimumsstandard (STCW-konventionen). Den siger, at den daglige hviletid kan nedsættes til minimum 6 timer pr. døgn højst to gange om ugen under forudsætning af, at den samlede hviletid på en uge bliver mindst 70 timer. På de øvrige dage skal hviletiden være minimum 10 timer inden for en 24-timers periode regnet fra det tidspunkt, hvor man går på arbejde første gang inden for kalenderdøgnet. På en diplomatkonference i Manila i juni 2010 vedtog IMO en omfattende revision af STCW-konventionen. Den reviderede konvention træder i kraft i Du kan se i overenskomsten, om der er fravigelser fra hovedreglen gældende for dig eller på dit skib. Derudover er der en række situationer, hvor man kan fravige hviletiden i en periode. Se Undtagelser fra reglen, side 36. Derudover gælder, at den søfarende på søn- og helligdage, ikke må pålægges arbejde, som kan udsættes. For unge under 18 er der skærpelser, som betyder, at de skal sikres bedre muligheder for hvile. Vil du vide mere, kan du se i BEK 515 af 21/ Regler er udarbejdet i henholdsvis Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, Den Internationale Maritime Organisation, IMO. Du kan læse mere om reglerne, og hvordan de skal tolkes, på side 36. De danske regler står i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse BEK 515 af 21/ med senere ændringer. HVOR STÅR DET? STCW-konventionen: Afsnit VIII/1 STCW-konventionen (Standards of Training, Certification and Watchkeeping) indeholder også regler om hviletid. Disse regler fastsætter minimumsstandarden for de vagtgående søfarende. Konventionen er blandt andet implementeret i dansk ret ved BEK 515 af 21/ om hviletid. EU rådsdirektiv 1999/63 af 21. juni 1999 Direktivet gennemfører ILO-konventionens hovedregel på baggrund af aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende indgået mellem European Community Shipowners Associations (ESCA) og Federation of Transport Workers Union (FST). BEK 515 af 21/ Bekendtgørelsen gennemfører EU rådsdirektivet som dansk lovgivning. BEK 515 af 21/ blev ændret ved BEK 1053 af 28/ Bekendtgørelsen om søfarendes hviletid mv. findes i Danske Søfartslove 3-A

8 REGLERNE - OVERORDNET HVILETID TIL SØS Mindste hviletid pr. døgn (ifølge BEK 515 af 21/6 2002) Arbejdstid Hviletid 8 timer 6 timer 6 timer 4 timer Inden for hvert arbejdsdøgn skal der være en hviletid på mindst 10 timer. Et arbejdsdøgn er en 24-timers periode, som starter, når den søfarende begynder på vagten. Hviletiden kan højst deles i to perioder, og den ene periode skal være på mindst 6 timer, og den anden må aldrig være mindre end en time. Tiden mellem to hvileperioder må ikke overskride 14 timer. En mindste hviletid på 10 timer pr. døgn er for lidt, hvis man arbejder hver dag i hele ugen se næste figur Mindste hviletid pr. uge (ifølge BEK 515 af 21/6 2002) Arbejdstid Hviletid 91 timer 77 timer På en uge (7 dage) skal den samlede hviletid være mindst 77 timer. Registrering af hviletid For at vurdere, om hviletiden bliver overholdt, skal den daglige hviletid registreres for hver enkelt søfarende. Det gælder også for skibsføreren, hvis han indgår i vagtholdet. Søfartsstyrelsen har udviklet skemaer til registreringen. Et skema dækker en måned. Skemaet skal skrives under af den søfarende samt skibsføreren eller en person, skibsføreren har bemyndiget til det. Skemaet kan også bruges, når I planlægger arbejdet. Derudover er de udfyldte skemaer et udmærket grundlag for at tage en diskussion i sikkerhedsudvalget om, hvordan I overholder hviletidsreglerne om bord, og om rederiet skal have forklaring på eventuelle problemer med at overholde hviletiden. Hviletid og hvile Reglerne om hviletid sikrer ikke i sig selv tilstrækkelig hvile. Det kræver, at den enkelte bruger hviletiden til at få den nødvendige hvile, og at der er tilstrækkelig med ro. Desuden ser det ud til, at det er svært at få tid til tilstrækkelig søvn i et af de mest udbredte vagtsystemer, der findes til søs nemlig 6-6 vagten. I næste kapitel bliver det uddybet, hvad der skal til for at få tilstrækkelig hvile, og på side 17 kan du læse om vagtsystemer og træthed. Se skemaet bagerst i vejledningen. 9

9 HVILETID TIL SØS CASE CASE Skibsassistenten John står på lugen. Det er lige over middag, og solens stråler stikker på armene og i nakken. Han får en salt smag i munden, når han fugter læberne. Det bliver godt at blive færdig med arbejdet. Han skal bare lige gå over de sidste surringer efter havneopholdet. Så kan han komme ind og få et køligt bad og komme til køjs. Han har været på vagt hele natten, fordi hans makker har meldt sig syg. Han kan godt mærke, at han er træt, og han laver ind imellem nogle dumme småfejl. Lige før var han ved at skvatte over en surring oppe på lugen. John når frem til de sidste surringer, placeret i borde. Han ryster på hovedet, havnearbejderne har sat dem forkert. Gid styrmanden dog bare gad kontrollere havnearbejderne. Så var der ingen grund til, at John skulle gå rundt her. Han ser sig over skulderen op mod broen. Nej, de kan ikke se ham. Hvis han dropper at hente faldsikringen, kan han hurtigt ordne de surringer og komme til køjs. Han griber ud efter den yderste kant, men hans fod sidder fast. Han mister balancen. Dækkets blå farve drøner imod ham. Han krummer sig sammen for at afbøde faldet men for sent. 10

10 CASE HVILETID TIL SØS 11

11 HVILETID TIL SØS HVAD BETYDER TRÆTHED FOR HELBRED OG ARBEJDSINDSATS? Hvad betyder træthed for helbred og arbejdsindsats? Manglende søvn kan få fatale konsekvenser for både skib og mandskab. Nogle vil måske mene, at en god nats søvn er luksus, men de tager fejl. Det er helt afgørende for helbred og koncentrationsevne at være udhvilet. God søvn er lige så vigtig for helbredet som sund kost og motion. Dårlig søvn kan føre til nedsat immunforsvar, større modtagelighed for infektioner, forhøjet blodtryk og sukkersyge. Det skyldes, at der under søvnen dannes mange vigtige stoffer, som har betydning for vores fysiske helbred. For eksempel kan man få mere lyst til søde og usunde fødevarer, hvis man er træt. Alle mennesker kender virkningen af en god nats søvn. Man vågner veloplagt, veludhvilet, glad, har overskud og glæder sig til dagens udfordringer. Man er fyldt med energi og føler, at man kan lægge verden ned. Vi kender også alle effekten af det modsatte, en dårlig nat eller for kort nat. Man bliver vækket, føler sig ikke udhvilet, er tung i hovedet og vil helst ikke ud af køjen. Man bliver indadvendt, irritabel, får kort lunte samt tænker og reagerer langsommere, end når man er veludhvilet. Hvorfor er det sådan? Fordi en god søvn er forudsætningen for, at vi mennesker kan fungere optimalt. Og søvnen skal være tilstrækkelig lang og uforstyrret. Hvor længe skal man sove? Man skal sove ca. halvt så længe, som man er vågen. Men der er individuelle forskelle, idet nogle klarer sig med 6½-7½ timer søvn, andre skal have 8-8½ timer søvn. Der er mange faktorer, som kan påvirke vores søvnlængde og søvnkvalitet. De to vigtigste er vores søvnbehov og vores døgnrytme. Behovet for søvn styres af, hvor længe man har været vågen. Døgnrytmen styres af vores indre ur. Et studie af over en million mennesker igennem seks år viser, at de mennesker, der sover omkring 7 timer, har den laveste dødelighed, og de der fik mindre end 4,5 timer havde den højeste dødelighed. Studiet viste også, at man kan få for meget søvn der var en forhøjet dødelighed blandt dem, der fik mere end 9 timers søvn i døgnet. M.D. Daniel F. Kripke, University of California, San Diego, Søvnbehov Søvn er ligesom sult og tørst. Jo længere tid der går uden drikke, jo mere tørstig bliver man. Det er det samme med søvnen. Normalt kan vi være vågne timer, så bliver vi så søvnige, at vi let kan falde i søvn. Efter 6-8 timers søvn vågner vi veludhvilede og kan igen være velfungerende i timer. Behovet for søvn bygges altså op i løbet af dagens aktiviteter. Og nedsættes igen, når man sover. Får man sovet tilsvarende det behov, man har bygget op, så vågner man veludhvilet. Men får man sovet mindre, vil man føle sig træt eller utilstrækkelig udhvilet. Når vi sover, er vi uden bevidsthed, men vi kan vækkes igen. Hvor let vi vækkes afhænger af, hvilken søvnfase vi befinder os i. 12

12 CASE HVILETID TIL SØS CASE Klokken var tæt på 1:00, og Michael var blevet afløst af dæksvagten omkring midnat. Han havde været på vagt de sidste 6 timer. Efterfølgende var han på broen for lige at se efter, om kortene var lagt i orden og ruten klar i GPS en. Han havde arbejdet på ruten i løbet af eftermiddagen, og han ville bare lige sikre sig, at alt var i orden. De skulle sejle om et par timer, og så skulle han ikke tænke på det, når han skulle op og gøre broen klar. Michael så på uret. Han gad næsten ikke gå i seng. Han ville jo ikke få en ordentlig søvn, når de kom og vækkede ham om en time. Så ville han bare være helt bombet. Han kunne lige så godt sætte sig og se en film. Efter broen var klar, gik han ved 3-tiden ud på dækket til afgangen. Han kunne godt mærke, at han ikke havde fået noget søvn, andet end et par timer over middag den foregående dag. Men han mandede sig op. Hvis de andre kan, så kan jeg også, tænkte han. 13

13 HVILETID TIL SØS HVAD BETYDER TRÆTHED FOR HELBRED OG ARBEJDSINDSATS? Søvncyklus og søvnstadier En søvncyklus består af flere stadier. Fra vågen til søvn går vi gennem søvnstadie 1. Vi døser, og bevidstheden forsvinder gradvist i løbet af 5-10 minutter. Herefter glider vi ned i stadie 2, hvor man sover i ca minutter. Man kan relativt let vækkes fra stadie 2, hvis fx skibet ruller, eller der er larm på gangen. Bevidstheden kommer hurtigt tilbage, og man kan i løbet af et par minutter tænke klart. Får man lov at sove uforstyrret, glider man ned i den dybe søvn, stadie 3 og 4. Her er man meget svær at vække. Bliver man vækket, kommer den fulde bevidsthed ikke så let tilbage som fra stadie 2. Hjernen vil helst tilbage i søvnen igen, den fungerer ikke, som når man er rigtig vågen. Det betyder, at hvis man skal løse problemer i denne tilstand, er der øget risiko for at træffe en forkert afgørelse. Får man derimod lov at sove uforstyrret i sin dybe søvn, forsvinder den dybe søvn efter ca minutter. Man glider op i stadie 2 igen og evt. stadie 1 og ind i drømmesøvnen, REM (Rapid Eye Movements). I denne fase kan man se hurtige øjenbevægelser bag de lukkede øjenlåg. Vækker man en person i denne fase, kan vedkommende som regel huske meget billedrige drømme, og man er hurtigt ved sin naturlige bevidsthed. En søvncyklus tager i alt ca. 1½ time. Derefter glider man ind i den anden søvncyklus. På en normal nat sover man gennem 4 6 søvncyklusser. I den første del af en søvnperiode er der megen dyb søvn i hver søvncyklus. I løbet af søvnperioden aftager den dybe søvns andel af den enkelte søvncyklus. I den sidste del af søvnperioden sover man overvejende i de lette søvnstadier (stadie 1, stadie 2 og REM). Hvis man skal sove, efter man har været vågen længere end normalt fx i forbindelse med ankomst/afgang eller større vedligeholdelsesopgaver, vil man opleve, at man hurtigere glider ned i den dybe søvn. Derudover er der mere dyb søvn i de enkelte søvncyklusser. Det betyder, at man indhenter den tabte søvn ved at sove mere intenst. Man behøver altså ikke erstatte den tabte søvn time for time. En søvncyklus med søvnstadier. En søvncyklus varer ca. 1½ time. Vågen REM 5-30 minutter - REM drømmer 5 min. stadie 1 - let at vække min. stadie 2 - relativ let at vække 5 min. stadie 1 - let at vække min. stadie 2 - relativ let at vække min. stadie 3 og 4 - svær at vække min. stadie 3 og 4 - svær at vække Her ses en søvnperiode på 8½ - 9 timers søvn, som består af 6 søvncyklusser. Der er mest dyb søvn i nattens første søvncyklus. Vågen REM Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Stadie 4 14

14 HVAD BETYDER TRÆTHED FOR HELBRED OG ARBEJDSINDSATS? HVILETID TIL SØS Døgnrytmen Jo længere tid vi er vågne, jo vanskeligere bliver det at holde sig vågen, især hvis vi ikke holder os fysisk aktive. Det er særligt vanskeligt at holde sig vågen om natten. Vi har nemlig et indre ur centralt i hjernen, som går meget stabilt. Det kører sin egen rytme og sender signaler om, at vi skal være aktive i dagens lyse timer og være passive og slappe af i døgnets mørke tider. Og det fortsætter, selvom vi forsøger at lave om på døgnet. Fx tager det som regel en hel uge at flytte sin døgnrytme, hvis man flyver til USA eller Kina. Når man kommer frem, svarer kroppens døgnrytme ikke til den rytme, som menneskene i USA eller Kina har. De er enten flere timer foran eller bagud. Det tager en god uges tid, inden kroppen og det indre ur har tilpasset sig den nye tid. Det indre ur styrer vores kropstemperatur og hormoner, blandt andet kortisol og melatonin. Koncentrationen i blodet af begge hormoner afhænger af, hvilken tid på døgnet det er. Højt kortisolniveau virker stimulerende og aktiverende. Højt melatoninniveau virker sløvende og gør os trætte. Om dagen er kropstemperaturen og kortisolniveauet højt og melatoninniveauet lavt. Omvendt om natten. Så falder kropstemperaturen og niveauet af kortisol, mens niveauet af melatonin stiger. Solens lys er den stærkeste faktor, som styrer vores indre ur. Det ødelægger melatonin. Derfor kan specielle dagslyslamper fx i kontrolrum eller dækskontorer hjælpe til at gøre en mindre søvnig. Andre faktorer er fysisk aktivitet og måltider. Somme tider kan vi hjælpe det indre ur med at tilpasse sig en ny døgnrytme ved at styre disse faktorer. Konsekvensen af ændret døgnrytme Natarbejde betyder, at man arbejder på et tidspunkt, hvor hjernen er indstillet på, at den skal sove indtil en ny døgnrytme har indstillet sig. Det betyder, at man tænker lidt langsommere, og reaktionstiden kan være let forlænget. Risikoen for fejl følger det indre ur. Kommer man fra en normal døgnrytme, hvor man har sovet om natten og været vågen om dagen, vil man klare sig nogenlunde de første timer på natten. Men når klokken er mellem 3 og 5, er reaktionstiden forlænget og koncentrationsevnen nedsat. Det bliver meget svært at holde øjnene åbne. Det betyder, at der er stor risiko for fejl og ulykker. Især hvis man i forvejen har et søvnunderskud. Og skal man sidde stille, overvåge og holde udkig i mørke, bliver det endnu sværere at holde sig vågen. Mange har oplevet, at de nikker, hovedet sænkes, og øjnene glider i. Man glider ind i søvnen, men vågner måske op igen, når hovedet falder ned. Så har man haft et tilfælde af mikrosøvn. Men i værre tilfælde vågner man ikke, når hovedet glider ned. Man fortsætter med at sove, til man bliver vækket af en alarm eller en kollega. Så er der tale om et regulært søvnanfald. Og man opdager ikke de signaler, som man skal holde øje med. Også selvom man bare er søvnig, kan reaktionstiden være forlænget, dvs. at man reagerer ikke i tide, og det kan i visse situationer have katastrofale følger. Når man endelig bliver afløst og kan gå til køjs, kan det være svært at falde i søvn på trods af, at man har et stort søvnunderskud. Det er fordi, døgnrytmen har signaleret til hjernen og kroppen, at den skal være vågen og aktiv. Hvis man er så heldig at falde i søvn, er der risiko for, at man let vågner. Dels fordi døgnrytmen stimulerer til aktivitet, dels fordi det er dag med lyde og lys, der kan forstyrre. Efter nogle nætter går det bedre for de fleste mennesker. Det indre ur begynder at indstille sig på den nye døgnrytme, og efter 5-6 døgn er den nye rytme på plads for de fleste. Alligevel får de færreste, som arbejder om natten, samme mængde søvn. Det er sværere at få en god søvn om dagen end om natten. De vil derfor ofte være i et konstant søvnunderskud i perioder med natarbejde. Jo længere en periode man har de samme arbejdstider og jo færre skift, jo færre gener giver det. Ideelt skulle man have en halv besætning, som kun arbejdede og var i gang om natten og sov om dagen, mens den anden halvdel sov om natten og arbejdede om dagen. Desværre er dette sjældent muligt. Hver gang man skifter, kommer man ud af sin rytme, og det tager flere døgn at komme på plads. 15

15 HVILETID TIL SØS CASE CASE Klokken har lige passeret 4:30, og det er stadig mørkt udenfor. Styrmanden har lige hældt endnu en gang kaffe i koppen for at holde sig vågen. Han har været på vagt siden midnat og mangler lige de sidste timer, inden han bliver afløst. Det skal blive godt at komme i køjen efter de sidste dages slid med havneophold. Han sidder stille i stolen. Det bliver sværere at fokusere på radarskærmen, og billedet bliver sløret og monotont. Langsomt glider tankerne hen på den kommende ferie, og det han skal nå, når han er hjemme. De kunne tage i sommerhus. Han ser børnene for sig de gynger. Og så vågner han med et ryk gennem hele kroppen. Alarmen har lydt. Han regner hurtigt ud det er blevet til 6-8 timers søvn i døgnet, men delt op i bidder, så han vel kun har fået 3-5 timers søvn i sammenhæng ad gangen. Men det var jo det, der skulle til, for at det kunne hænge sammen. 16

16 VAGTSYSTEMER OG TRÆTHED HVILETID TIL SØS Vagtsystemer og træthed Vagtsystemet lægger rammen for, hvor meget hvile den enkelte søfarende kan få. Til søs findes især to vagtsystemer: 2-skiftevagten, hvor man er to hold, der deler døgnets arbejdstimer og 3-skiftevagten, hvor man er tre hold, der deler døgnet. Det er rederiet, der endeligt beslutter besætningens størrelse med udgangspunkt i Søfartsstyrelsens besætningsfastsættelse og dermed også, hvilket vagtsystem der er om bord. Ved at sætte fokus på vagtplaner, arbejdsopgaver og fordelingen af dem, kan man prøve at skabe nogle bedre muligheder for, at besætningen får tilstrækkelig søvn. 3-skiftevagter I en 3-skiftevagt vil man have ca. 8 timers vagt og mulighed for 16 timers hvile på et døgn, hvis man ikke overlapper de andre skift. Det vil i udgangspunktet sige, at der ikke skulle være problemer med at overholde hviletidsbestemmelserne hverken inden for et døgn eller en uge. Men der kan være situationer, hvor det måske er nødvendigt at arbejde ud over sin vagt, og så er det vigtigt at holde øje med, at man overholder hviletidsbestemmelserne. Vær også opmærksom på, at der kan være andre forhold, som betyder, at man ikke får tilstrækkeligt med søvn. Det kan fx være ændringer i mødetidspunkter, som kan påvirke døgnrytmen, eller natarbejde og støj, som betyder, at man sover dårligt. 2-skiftevagter I 2-skiftevagten arbejder man i princippet 12 timer og har fri 12 timer. Det giver ikke umiddelbart problemer i forhold til hviletidsbestemmelserne, hverken over et døgn eller en uge. Men udfordringerne er lidt større ved dette vagtsystem, fx hvis man går i et udbredt vagtsystem som 6-6-vagten. Det er nemlig svært at få meget mere end 5 timers søvn ad gangen, selvom man går direkte ned i kammeret efter endt arbejdsvagt. For det første tager det tid at komme ned til kammeret, og derefter tager det lidt tid at falde til ro, så man kan falde i søvn. En svensk undersøgelse, fra 2007 af Margareta Lütshöft, bekræfter, at søfolk der går i 3-skiftevagt er mere udhvilede end søfolk, der går i 2-skiftevagt. Undersøgelsen (VTI-rapport) hedder Fatigue at Sea - A field study in Swedish shipping. 17

17 HVILETID TIL SØS VAGTSYSTEMER OG TRÆTHED Der findes andre vagtsystemer end 6-6 vagten, fx et 8-4 system. Det giver bedre betingelser for at få tilstrækkelig med søvn, fordi den ene hvileperiode er lang nok. Til gengæld har det system nogle andre ulemper. Alligevel er det en god ide at se, om andre vagtsystemer evt. kunne passe bedre til skibet og de opgaver, der skal løses. Når man skal opsætte sit vagtsystem, er der meget, man skal tage hensyn til, fx arbejdsopgaver, havneanløb og måltider. I skemaet herunder er en vurdering af forskellige systemer for 2-skifte-vagten. Det er ikke ligegyldigt, hvornår I skifter vagt. Hvis man er i den naturlige døgnrytme, er man meget træt om natten og især sidst på natten dvs. mellem kl. 3 og 5. Det betyder, at det ikke er godt at skulle stå op og overtage en vagt på de tidspunkter. Problemet er aktuelt ved og systemet, hvis vagtplanen starter kl. 0. Så skal ens afløser stå op henholdsvis kl. 4 og kl. 5 om morgenen. Derudover skal I undgå, at folk bliver vækket i de første timer, efter de er faldet i søvn. Det er her, de får mest af den dybe søvn. Derfor forringer det søvnens kvalitet, hvis man bliver vækket i den periode. Vær opmærksom på, at hvis du vækker en person, der er i den dybe søvnfase, har vedkommende svært ved at vågne, og koncentrations- og reaktionsevne er stærkt nedsat. Hvis det af forskellige årsager er nødvendigt at lægge et skift i det kritiske tidsrum, er det vigtigt at sørge for, at folk er så udhvilede som muligt, inden vagten starter. På side 20 er nogle eksempler på vagtplanlægning. Når man fastlægger vagtsystemer, skal man altså både se på længden af hvileperioder og på tidspunktet for vagtskiftet. Vagtsystem Mulighed for tilstrækkelig søvn Længden af vagter Fordeling af natarbejde Indpasse med måltider Dårlig Middel Ligeligt fordelt Let God Meget lang Stor ulighed Let God Lang og kort Ligeligt Svært Nogenlunde Lidt lang og lidt kort Mulighed for ligelig fordeling Svært 18

18 CASE HVILETID TIL SØS CASE Maskinmesteren Hans har lige afsluttet aftenrunderingen og er parat til at gå i seng. Han har tilkaldevagten, men han håber bare på, at der ikke kommer alarmer i løbet af natten, for han er træt. Om morgenen sidder Hans klatøjet og spiser morgenmad. Førstemester kommer og sætter sig ved bordet: Morgen Hans, klar og veloplagt til vedligehold af kedlen? Klokken er 2 om natten, da første alarm lyder. Han tager tøjet på og går ned i kontrolrummet. Det er heldigvis ikke noget alvorligt, og han går til køjs igen 15 min. senere. Kl. 03:30 sker det samme igen. 19

19 HVILETID TIL SØS VAGTSYSTEMER OG TRÆTHED Første eksempel på vagt 2-skiftevagt Vagth. 1 Vagth. 2 Morgenmad Frokost Aftensmad Fordele: - begge har mulighed for tilstrækkelig lange søvnperioder - skiftene passer med måltiderne - nattevagten har en lang hvileperiode inden natarbejdet Ulemper: - kun den ene sover om natten. I det efterfølgende har vi vist, hvordan planlægningen kunne se ud for et skib, hvis blev indført. Husk nu, at det kun er et eksempel, I skal tilpasse vagtsystemet, så planlægningen passer til jeres skib. CPT OST 1 STMD AB 1 AB 2 AB 3 Kokken Maskinchef Motorm. Morgenmad Frokost Aftensmad Vagt eller arbejdstid Spisning Andet eksempel på vagt 3-skiftevagt Vagth. 1 Vagth. 2 Vagth. 3 Morgenmad Frokost Aftensmad Fordele: - Alle har mulighed for tilstrækkelig lange søvnperioder. To får en god nats søvn, en skal arbejde i nattetimerne, men der er en lang periode med mulighed for hvile inden. - Skiftene passer med måltiderne. Ulemper: - ingen 20

20 CASE HVILETID TIL SØS CASE Peter sætter sig ind i messen til aftensmaden, efter han lige har nået bad og rundering. Han har lavet programmeret vedligehold hele dagen, og han er ved at være træt. Men de har ankomst i løbet af natten, og efter ankomst skal der gøres klar til overhaling af udstødningsventilen på hovedmotoren. Bare tanken gør ham næsten udmattet. Først en hel arbejdsdag, han mangler stadig aftenrunderingen og så ankomst i nat, og hvornår er de mon færdige med udstødningsventilen? Sikkert engang i morgen formiddag. Hvorfor er det nu, at de ikke kan planlægge arbejdet, så han kunne have været udsovet til ankomsten? 21

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR

Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR Retningslinjer for helbredskontrol ved natarbejde Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 2. nov. 2012 Udgivet januar 2013 Version 1.0 Redaktion Koncern HR 1 Tilbud om helbredskontrol Alle ansatte i Region Sjælland

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn

GOD SØVN. Sådan skaber du rammerne! E-Bog af Charlotte Bang. Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn GOD SØVN Sådan skaber du rammerne! Inkl. en åndedrætsøvelse til god søvn E-Bog af Charlotte Bang Sådan skaber du rammerne til god søvn! Hvis du sover godt og tilstrækkeligt om natten, og vågner hver morgen

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14

LEV GODT MED NATARBEJDE. Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Få et gratis helbredstjek s. 14 LEV GODT MED NATARBEJDE Natarbejde påvirker dit helbred, din hverdag og dit samvær med venner og familie. I denne pjece kan du læse om, hvad du skal

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok.

En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn En god lang nattesøvn er vigtigt for helbredet, for vi bliver syge, hvis vi ikke sover nok. Søvn er lige så vigtigt for et godt helbred, som ernæringsrigtig kost og regelmæssig motion. 25-50% af danskerne

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk

INDHOLD. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk NATARBEJDE INDHOLD Menneskets døgnrytmer... 3 Søvn... 4 Helbred... 5 Ulykker... 7 Fritid... 7 Gode råd til forebyggelse af helbredsproblemer... 8 Hvad kan du selv gøre?... 10 Hvad siger loven om skifteholdsarbejde?...

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014

GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 GUIDE TIL NYKREDIT COPENHAGEN MARATHON 2014 Find rute og al praktisk information på www.copenhagenmarathon.dk Dagene før Lav meget gerne en game plan, så du har helt styr på, hvad du skal gøre hvornår,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen

Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Spørgsmål/svar i forbindelse med hviletidsaftalen Paragraf Spørgsmål Svar 2. Beredskabscentrene kan som en del af den løbende, fremadrettede vagtplanlægning nedsætte den daglige hviletid, for de i 1 omhandlende

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007

Natarbejde. hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? TID-skrift nr. 2, juni 2007 Natarbejde hvad gør det ved dig og hvad gør du ved det? Fokus på natarbejde hvorfor nu det? Arbejder du om natten fast eller på skiftende vagter? Så En rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler gør

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten!

E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten! E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten! Velkommen til E-kurset, der lærer dig 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante

visualisering & livskvalitet Sov Godt 4 effektive øvelser bobby ZaCHaRiae PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. Ros inante visualisering & livskvalitet Sov Godt R e d S K a b e R t i l H Å n dt e R i n G a F S ø v n P R o b l e m e R 4 effektive øvelser PRoFeSSoR, Cand.PSYCH., dr.med. bobby ZaCHaRiae m U S i K : C H R i S

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib

Karriere Juniormaskinmester på verdens største containerskib Juniormaskinmester på verdens største containerskib 26-årige Peter Christensen er juniormaskinmester på Mary Maersk, som er en del af Maersk Lines Triple-E-flåde af verdens største containerskibe. De næste

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

Natarbejde fakta og gode råd

Natarbejde fakta og gode råd Natarbejde fakta og gode råd Indhold Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 3f@3f.dk www.3f.dk September 2013 Redaktion: Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT December 2013

SØULYKKESRAPPORT December 2013 SØULYKKESRAPPORT December 2013 DART Grundstødning den 1. august 2013 Den Maritime Havarikommission Carl Jacobsens Vej 29 2500 Valby Tlf. 91 37 63 00 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Uden for kontortid

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde

Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde Slip godt fra et liv med nat- og skifteholdsarbejde pjece til gode vaner og helbredskontrol Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Natarbejde og skifteholdsarbejde BAR transport og engros Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Mørke sider ved skiftetjeneste

Mørke sider ved skiftetjeneste Mørke sider ved skiftetjeneste H e l d i g v i s k a n b å d e d u o g d i n a r b e j d s p l a d s g ø r e s k i f t e t j e n e s t e n m i n d r e s u n d h e d s s k a d e l i g 1 Om projekt Skiftehold

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Kaptajn. Christian E. Rørbeck

Kaptajn. Christian E. Rørbeck jeg er her som hands on eksperten Kaptajn Christian E. Rørbeck Jeg repræsenterer ikke A.P. Møller-Mærsk Kaptajn Rørbeck CV info Ansat hos A.P. Møller-Mærsk i 27 år Været kaptajn i 9 år Sejlet 1.397.000

Læs mere

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter

R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter opgrader din søvn Billede af hende fra æsken R Bedre søvn R Færre muskelspændinger R Magnetterapi R Færre smerter MAGPUR TOPMADRAS opgrader din søvn Magpur giver dig fuldstændig komfort uanset sovestilling.

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur

De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur De 8 Sikkerhedsled redskaber der styrker rederiets sikkerhedskultur Sikkerhedskultur hvorfor nu det? Der er mange gode grunde til at sætte fokus på sikkerhedskulturen i rederiet. Bortset fra grundstødninger

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere