m ed projektet foregår det f.eks. tæ t på en borger, hvis sikkerhed skal befæ stes? Sådanne param etre er endvidere m ed tilat præ cisere tidshorisont

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "m ed projektet foregår det f.eks. tæ t på en borger, hvis sikkerhed skal befæ stes? Sådanne param etre er endvidere m ed tilat præ cisere tidshorisont"

Charlotte Henningsen
7 år siden
Visninger:

1 N ext Practice for s N ext P ractice-sem inar den dialog m ed Forskning- og Innovationstyrelsen En af sem inarets oplæ gsholdere var Jesper Rasch, Forskning- og Innovationsstyrelsen, der netop nu arbejder på form ulering af en strategifor styrket innovation iden offentlige sektor. Iforlæ ngelse af hans indlæ g - som blev frem lagt af andre, da Jesper desvæ rre havde m åttet m elde afbud sam m e m orgen - diskuterede de knap 120 deltagere spørgsm ålet: H vilke ram m ebetingelser kan understøtte innovation Iden offentlige sektor? Svarene blev afleveret tilm idtlab, og de forskellige forslag står at læ se her nedenunder. Møde m ed Jesper R asch Fordilejlighed bød sig, er ræ kken af forslag overdraget direkte tiljesper på et m øde den Jesper var m eget lydhør over for sem inarets tilbagem eldinger, og vores dialog kom sæ rligt tilat form e sig om de følgende tem aer: D ispensation fra gæ ldende lovgivning ram m er, parallelt m ed hvad viid K kender fra frikom m uner og idet britiske undervisningsm inisterium, som et Pow er-to-innovate-kontor ( w w.teachernet.gov.uk/m anagem ent/pti), som gør det m uligt at eksperim entere uden at støde m od juridiske græ nser. M odellen for Innovationsalliancer, som FIhar tegnet, kunne forbedres ved, at den 3. sektor blev tydeliggjort som en selvstæ ndig aktør. Brugere/borgere/kunder er individuelle aktører, m en også sam let iforeninger m.v., som sådanne er vigtige sam arbejdspartnere (og drivere) iinnovationen. Hvordan kan visikre, at m åling og dokum entation så at sige ikke ryger ud m ed badevandet, iforsøget på at nedtone dokum entationens aspekter af kontrol? Skulle der ikke væ re et fokus også på innovation af m åle- og dokum entationsm etoder sæ rligt tilpasset den offentlige sektors forhold? D et er m eget vigtigt at styrke dokum entationen som en m åde at sikre kvalitet på og som en retningsanviser for innovationsforløbene. Iforlæ ngelse heraf kunne det væ re en m ulighed at ansøgere skulle vurdere deres projekter iforskellige kategorier, som f.eks. innovationsniveau er der tale om en m indre forandring, en inkrem entelinnovation eller næ rm ere vios det radikale? Eller f.eks. risikoniveau er der sm å eller store risiciforbundet 1

2 m ed projektet foregår det f.eks. tæ t på en borger, hvis sikkerhed skal befæ stes? Sådanne param etre er endvidere m ed tilat præ cisere tidshorisonterne for offentlige innovationer, som kan væ re læ ngere end for de innovationer, FI s puljer indtilnu har finansieret. Hvilket igen understreger, at der ofte vilvæ re andre drivere og andre effektm ål, når det gæ lder offentlig innovation. Et sæ rligt tem a, som er m arkeret nedenfor ino. 13, er opm æ rksom heden på de afledte ressourcebehov, som innovationsprojekter kan skabe og som, hvis de ikke er inkluderet ibudgetterne, kom m er tilat belaste de ordinæ re ydelser tilborgerne. Så er det m uligt at skabe ram m er, der sam tidig er m ed tilat kvalificere de kom plekse offentlige innovationer uden det ender ioverdrevet bureaukrati? U dbudsjura var også et tem a, fordierfaringer m ed etablering af innovationssam arbejder m ellem offentlige og private virksom heder viser, at de gæ ldende udbudsregler skaber uhensigtsm æ ssige barrierer. Jesper bliver kontaktet af M arie Louise Thom sen, Innovation & Forskning, RM, som kan uddybe erfaringerne og fortæ lle om det sam arbejde RM har m ed EBST om at finde frem adrettede løsninger. Et sidste punkt fra vores dialog er det politiske niveau. Hvordan kan en overordnet nationalinnovationsstrategilæ gge op til, at de politiske ledere decentralt udarbejder innovationsstrategier, som kan give de enkelte innovationer retning - frem m od en bedre offentlig sektor? Som Iser, er dialogen m ed Forskning- og Innovationsstyrelsen igang. Vived den fortsæ tter, når vifår innovationsstrategien ihøring, m en er der også andre m uligheder? Et af de karakteristika, vihar defineret som innovatørens er, at Innovatører altid har øje for risiciog derfor også holder øje m ed risikoen for at forspilde en m ulighed for at innovere. Så hvordan udnytter viden m ulighed, vinu har åbnet for direkte dialog m ed en statslig styrelse? D e konkrete forslag fra deltagerne den Innovationslegater 2 G id vikunne undgå den m eget bureaukratiske indpakning af projektansøgningerne. Besvæ rlige ansøgningsprocedurer, udspecificerede krav tilansøgningerne, som m edfører alenlange besvæ rlige ansøgninger og om fattende afrapportering og regnskabsaflæ ggelse. D er bliver m eget lidt plads tilkernen i 2

3 projekterne/det, der flytter. Hvad m ed at give penge tilkonkrete pilotprojekter, som kan videreføres i større projekter, hvor m an kan søge på baggrund af pilotprojekternes resultater. D vs. at læ gge ud m ed en underskov af projekter, som snæ vres ind undervejs. Ien anden runde spørges projektejerne om finansieringsbehov fra FI, og der laves en prioritering af en slags ikke ud fra pilotprojekternes resultater, m en set isam m en hold m ed FI s N ext Practice strategi. Sådanne pilotprojekter kan um iddelbart lokaliseres. Enkelhed og lethed iadm inistrationen ønskes. 3 Erhvervsphd.erne skalkunne virke og blive finansieret ioffentligt regi 4 Ø konom iske m idler tilinnovative ideer, skalplanlæ gges m ed størst økonom isk tildeling istarten af en projektperiode, og senere kan virksom heder/private bidrage m ed en større økonom i. Et forslag, at FIbidrager m ed konsulent- og projektledelsessupport Et specifikt ansøgningsskem a 5 M edfinansiering Fjern EU -udbudsbarriererne 6 Risikovillig kapital= ikke krav om stram m ålstyring accept af fejlskud ellers glem det M ulighed for dispensation af eksisterende lovgivning fri kom m une og f.eks. sundhedscentres sam arbejde m ed praksislæ ger hvordan kan de få dispensation fra overenskom st? Væ k m ed adm inistrative barrierer sm idighed i ansøgningsprocedurer, der befordrer innovation og ikke stivner i krav om forudbestem t viden. 7 U dbudsjura hvordan strikkes udbudsregler sam m en, så det er m uligt at sam arbejde på tvæ rs af offentlig/privat uden at overtræ de udbudsregler? Sam arbejde er igang m ed EBST. 8 Virksom heder har svæ rt ved at om sæ tte den type af kom pleksitet af viden, der findes iden offentlige sektor. D erfor skalbølgen af ekstraordinæ re innovationsprojekter (puljefinansierede) sikre, at virksom heder ifrem tiden kan se/forstå/prioritere 3-parts (2- parts) sam arbejder. 3

4 D et er en reeludfordring 9 Tilskud tilpraxis/udviklingsrettet forskning Tilskud tilgrundforskning (dynam iske, kritiske vinkler) af velfæ rdsstatens udvikling/innovation Innovationsalliancer m ellem offentlige institutioner og forskningsenheder Andre ram m ebetingelser for offentlige institutioner end for private, dvs. erkende behovet for at ørem æ rke m idler tilat få offentlige sektor op på niveau m ed private sektor D em okratielem entet iden offentlige sektor. Politiske organisationer betyder grundlæ ggende forskellige vilkår. Anerkende dette og forske ibetydningen af dette for innovationen 10 G æ lder om at få sam m ensat grupper, der består af andre end de, der norm alt lever af at arbejde m ed projekter. D e skalsam m ensæ ttes m ed m eget forskellig baggrund - det kunne væ re w orkshops, tolvm andsforeninger, dvs. sende-m ands-m øder, hospitalernes ekspertudvalg, hvor der også sidder nogle fra private firm aer eller ved at annoncere, som når m an søger bridgem akkere Herudover evalueringer 11 Fleksibilitet ifinansiering Frem m e af sam arbejde m ellem virksom heder og det offentlige partnerskaber 12 Hvor iprocessen skalprivate virksom heder inddrages? Åbenhed om at det ikke er sikkert innovationen udvikler sig som forventet. D er kan kom m e ideer og input som æ ndrer output Sm å virksom heder kan have svæ rt ved at have råd tilen proces m ed usikkert outcom e Lovgivningsm æ ssige ram m er der skalvæ re plads tilat afprøve løsninger, der går im od den nuvæ rende lovgivning (tæ nk igivne m uligheder for det frikom m uner) U ndgå projektfæ lder fra jeres side iden m åde I(FI) følger projekter, der får m idler = bureaukratiske benspæ nd for innovationen 4

5 13 D et m å ikke blive dem otiverende for ildsjæ le, at der ikke er økonom isk råderum. D et er vigtigt at sikre, at deltagerne holdes økonom isk på rette plan, således at investering iet innovationsprojekt ikke får konsekvenser for de ordinæ re ydelser tilandre patienter.. Eks.:På RegionshospitalSilkeborg arbejdes m ed hofteudskiftninger uden indlæ ggelse vha. ny teknologi. D et kræ ver en større indsats at få patienten klar tilde accelererede forløb, der er behov for sæ rligt inform ationsm ateriale, etc. Tim er tildisse opgaver bliver taget fra de ordinæ re arbejdsopgaver, fordidet økonom iske råderum for innovationsprojektet ikke er tilstræ kkelig stort det dæ kker kun det, der um iddelbart kan ses som kerneydelsen. 14 Hvem har Iudelukket ialliance-m odellen? Alle er m ed bortset fra:foreninger, kunstnere, pårørende Tak for invitation tildialog Har du spørgsm åleller kom m entarer, så kontakt stab.rm.dk 5

Relaterede dokumenter

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO