Sådan! - Historier om integration i vagtbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan! - Historier om integration i vagtbranchen"

Transkript

1 Sådan! - Historier om integration i vagtbranchen

2 Udgivet af: FIC Nyrnberggade 31, 2. sal 2300 København S tlf Tekst: Eva Tingkær Fotos: Martin Foldgast, Kaj Bonne, Bake the Cake og FIC Lay-out: Lars Gaardhøj, FIC Tryk: Bake the Cake Projekt MPV er økonomisk støttet af: 2 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Indhold Forord 3 Branchen har fået et spark 4 Vi talte om job med det samme 6 Sådan - 28 nye vagter fra projekt MPV 8 Jobskabelse ad nye veje 10 Uden uddannelse kommer du ikke langt 12 Du skal ikke gemme dig 14 Du må aldrig give op 16 Sådan arbejder FIC 18 Det har været problemfrit 20 Vi gjorde det ikke for at tjene penge 22 Vi vil have vagter, der brænder for jobbet 25 Gode råd om integration på jobbet 26 Minoriteter på vagt - MPV Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning ønskede at gøre noget for at få vagtbranchen til at afspejle samfundets sammensætning bedre. Arbejdsgiverorganisationen Handel, Transport og Service delte ønsket, og et projekt, der skulle hjælpe ledige med anden etnisk baggrund ind i vagtbranchen så snart lyset. En række virksomheder og FIC blev inddraget i skitseringen af projektet, som fik økonomisk støtte fra EU s Socialfond og Integrationsministeriet. FIC stod for projektledelsen, og det vil sige projektets daglige drift, d.v.s. hele styringen af forløbet, naturligvis i en løbende koordination med en styregruppe, som bestod af de forskellige partnere i projektet. Projektet ændrede form undervejs Ideen var, at 40 ledige med anden etnisk baggrund skulle gennem et uddannelsesforløb, der bl.a. tog højde for sproglige barrierer, og som ville bringe dem i stand til at bestå vagtuddannelsen. De nye vagter skulle derpå ansættes i de deltagende virksomheder, der skulle uddanne mentorer til at hjælpe de nye vagter i gang. Senere skulle efteruddannelse medvirke til at fastholde de nye vagter i job. Som det så ofte går, når man arbejder med mennesker, ændrede projektet karakter. Ikke alle virksomhederne kunne indfri jobgarantien til deltagere, der bestod vagtuddannelsen. Mentor-delen blev heller ikke som tænkt, og det betød, at FIC måtte lave jobformidling og agere mentor (godt nok på distancen) for de nye vagter. Hvad ville der ske, hvis flere vagter havde anden etnisk baggrund? Det spørgsmål banede vej for projekt Minoriteter på vagt. Trods udfordringerne undervejs lykkedes det at opretholde motivationen blandt deltagerne, og af de i alt 37 deltagere bestod de 28 den grundlæggende vagtuddannelse, og langt de fleste kom i job som vagt. Alle involverede i projektet har ydet en stor indsats, og der er god grund til at takke alle, lige fra undervisere, politiet, vagtvirksomheder, organisationer, selve deltagerne, Integrationsministeriet, Københavns Kommune og til EU s Socialfond. Rollemodeller i hverdagen På mange måder har projektet været en læreproces. For deltagerne og alle os andre. Den vigtigste erfaring er efter min mening, at hvis der er vilje og hjerte med, så kan det lade sig gøre at få også de, der har stået længe uden for arbejdsmarkedet med ind og blive gode medarbejdere. Vi har i projektet nydt godt af dedikerede deltagere og partnere, og denne folder er et forsøg på at samle op på erfaringer, som andre måske kan bruge. Folderen er dog også et vindue for tre af projektets rollemodeller. Fahri, Samar og Shkar fortæller om deres oplevelser, og fortæller andre med anden etnisk baggrund om, at man ikke skal give op, men derimod tro på sig selv, og blive ved med at uddanne sig - og gør man det, så lykkes det. Det er kloge råd. God fornøjelse! Lars Gaardhøj Projektleder, FIC Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 3

3 Branchen har fået et spark Selvom der kan være langt fra idé til virkelighed, er projektet en succes, mener idémageren John Dybart, der også er formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning. I en taxa midt om natten på vej hjem fra en 60-års fødselsdag får formand for fagforeningen Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, John Dybart, en idé. Han taler med chaufføren, der stammer fra Tyrkiet. De tror begge, at mange problemer ikke vil opstå, hvis centervagter og vagter på s-togstationer har anden etnisk baggrund. Resultatet af taxa-samtalen blev projekt Minoriteter på vagt, som man nu skeler til på europæisk plan og ligefrem kalder The Copenhagen model fordi det er et atypisk og succesfuldt projekt. Men det er ikke den eneste grund til, at John Dybart er tilfreds med projektet, der dog blev anderledes, end han og vagtbranchen først havde tænkt, det skulle være. Idéen var i første omgang at rekruttere dem, der kørte hyrevogn og stod i Shawarma-barer og var trætte af det. Men da vi skulle samarbejde med EU s Socialfond, blev det et krav, at vi skulle rekruttere nogle med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvad betød det for projektet? Kvaliteten af ansøgere var ikke, som forventet, men det blev en succes alligevel, for de fleste af dem, der ikke kom i vagtbranchen, er i andre job i dag, f.eks. som buschauffør. Så vi har rykket en masse mennesker fra passiv til aktiv forsørgelse. Det er der ikke mange projekter, der kan prale af. 4 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Men når alle ikke blev vagter, hvorfor er det så stadig en succes for branchen? Der kan være langt fra, at en idé opstår til, at den bliver gennemført i virkeligheden. Men sidegevinsten er, at 200 med anden etnisk baggrund har kørt den normale vej gennem vagtbranchen og har fået øjnene op for vagtbranchen. Det svarer til otte procent af branchen. Det er faktisk et rigtig godt signal at sende. Vi kan se, at det har en gavnlig effekt i hverdagen. Det betyder for eksempel, at der bliver set mere nuanceret på tingene i stedet for, at fordommene har frit spil. Det er et spark til hele branchen. Fredagsbøn om vagtbranchen John Dybart mener, at projektets kampagne har betydet, at mange nydanskere har søgt ind i vagtbranchen. For eksempel blev der delt flyers ud i Mjølnerparken, og nogle imamer fortalte om projektet i fredagsbønnen. Integrationsborgmesteren i København, Jakob Hougaard brugte også en formiddag på at dele materiale ud på Nørrebro Station. Hvilke overraskelser var ikke lige så positive? Desværre ville nogle arbejdsgivere ikke være med, da de mente, det krævede for mange ressourcer. Det er ærgerligt, for alle har en moralsk forpligtelse, navnlig i en branche som vores, synes jeg. John Dybart mener, at brancher og fagforeninger har en forpligtelse til at lade et fag afspejle befolkningssammensætningen. Og selvom projektet har taget nogle ekstra ture i rundkørslerne undervejs, er han klar til at forsøge igen. Formand for VSL John Dybart holder tale for de nye vagter på Teknisk Skole, København. Foto: Kaj Bonne Faktisk er han gået i gang med at planlægge et nyt projekt, der ikke kun skal rumme vagtbranchen, men også ejendomsfunktionærbranchen og rengøringsbranchen. Hvis du skal anbefale andre at begynde lignende projekter, hvilket råd vil du give? Gør det. Der er meget velvilje at hente, både fra Integrationsministeriet og FIC. Man bruger en hulens masse arbejdstid, men man får det tifold igen. Fakta om VSL VSL står for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, som er en fagforening under Dansk Funktionærforbund. VSL organiserer faglige grupper fra alarmudrykningspersonale til servicevagter. VSL har medlemmer. Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 5

4 Vi talte om job med det samme Det giver pote, at kunne tilbyde job med det samme. Den model fortjener at blive efterlignet, mener konsulent Verner Seibæk fra arbejdsgiverorganisationen Handel, Transport og Service, der var med til udforme projekt Minoriteter på vagt. Kursus. Kursus. Mere kursus. Uddannelse. Og så måske et job. Sådan lyder det ofte, når ledige nydanskere, får tilbud fra arbejdsformidlingen. Det kan betale sig, at tilbyde et kort kursus med udsigt til et job. Sådan lyder det kort og godt fra Verner Seibæk, konsulent i arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Handels- Transport og Service, når han gør sine erfaringer op med Minoriteter på vagt. Direkte rekuttering Det har været en god erfaring, at vi henvendte os meget direkte til folk. Og at man med det samme talte om, at folk skulle i arbejde i stedet for, at de får at vide, at de skal uddanne sig først i lang tid, før et arbejde måske kan komme på tale, forklarer han. HTS sad med ved bordet i udformningen af Minoriteter på vagt, og var med til at tænke nye rekrutteringsmåder. Først og fremmest henvendte Minoriteter på vagt sig direkte til folk, og kampagnen gjorde det klart, at jobmulighederne var store. Tilbagemeldingen er, at deltagerne generelt er glade for, at der kun var seks uger mellem at være ledig og få et vagtbevis, som kunne give adgang til job. Verner Seibæk og HTS gentager for tiden modellen i et projekt i transportbranchen - igen med tilfredshed fra deltagerne. De kommer med det samme til at sidde i et førerhus i stedet for at sidde på skolebænken. Når man er på jobbet med det samme, finder man hurtigt ud af jargonen, hvad det vil sige at være på arbejdspladsen, og hvad arbejdet går ud på. Det virker bedre end at få det præsenteret på en tavle. Målgruppe med benspænd I Minoriteter på vagt fik flere arbejdsgivere dog lidt kolde fødder over den lovede jobgaranti. I første omgang var der lagt op til, at der var jobgaranti til alle, der gennemførte vagtkurset gennem projektet. Men målgruppen for projektet ændrede sig. Det blev et krav fra sponsoren, EU s Socialfond, at projektet skulle henvende sig til ledige med anden etnisk baggrund i stedet for mod etniske minoriteter, der allerede havde job, men som savnede nye udfordringer. Det betød, at enkelte virksomheder trak jobgarantien. Og at processen med at finde de rigtige kandidater blev forlænget. Man er nødt til at sætte mange ressourcer af til at finde de rigtige mennesker. Det skal ikke kun være ledige, men også nogle, der passer ind i vagtjobbet, siger Verner Seibæk. Og mange, der har været ledige længe, har ofte også andre problemer end at være ledig. For eksempel kom det bag på os, hvor mange der har sprogproblemer. For arbejdsgiverne, der var involveret i Minoriteter på vagt, betød det, at de skulle investere mere tid i projektet, og ikke alle virksomheder havde ressourcerne. Mange har takket nej, fordi de synes, det var for meget at gabe over. Nogle har manglet overskud f.eks. i form af personaleansvarlige. Nogle steder er det også direktøren, der står for ansættelser, forklarer Verner Seibæk. Integrations- og beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaard er på gaden sammen med vagter fra KH VAGT, TVA VAGT og Dansikring for at finde deltagere. Foto: FIC Sliddet værd - for alle parter Trods mange udfordringer lykkedes det at skaffe de fleste kursusdeltagere job. Ikke alle endte med en vagtuniform, men kom ud af deres ledighed. Andre tog ekstra dansktimer og banede sig vej til vagtbranchen. Og de virksomheder, der har brugt meget tid på det, har også haft meget ud af det, og er rigtig glade for deres nye medarbejdere, siger Verner Seibæk. Når han selv skal gøre regnskabet op mellem hans investerede timer og resultatet af projektet, er han tilfreds til et ni-tal (på den gamle karakterskala). Sidegevinsterne har været store især i form af erfaringer, vi kan genbruge. Så vi har fået valuta ud af projektet. Fakta om Handel, Transport og Service (HTS) Handel, Transport og Service er arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for cirka virksomheder indenfor serviceerhvervene. Medlemsvirksomhederne repræsenterer over ansatte og en lønsum på ca. 30 mia. kr. 6 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 7

5 Sådan - 28 nye vagter! Efter kampagnen for Minoriteter på vagt var sat i søen, begyndte henvendelserne at strømme ind. Omkring 200 klikkede sig ind på en online ansøgning på Andre ringede eller mødte op hos FIC. Den første opgave for FIC var at afklare om de, der henvendte sig var i målgruppen. Det blev i første omgang klaret telefonisk, og var vedkommende i målgruppe, blev han/hun inviteret ind til en samtale i FIC. Formålet med samtalen var at afklare om den interesserede var motiveret, kunne tale dansk og ikke havde fysiske skavanker som f.eks. dårlig ryg. Faldt samtalen positivt ud, blev han eller hun indstillet til en uges individuel kompetence afklaring (IKA). Afhængigt af om den interesserede var på dagpenge eller kontanthjælp, skulle arbejdsformidlingen eller kommunen bevilge deltagelse i IKA en. Der var fire IKA-forløb henover efteråret 2006, hvorfra de mest motiverede gik videre til de to vagthold. Mens deltagerne var på kursus undersøgte politiet, om deltagerne kunne sikkerhedsgodkendes. Det kræver nemlig en sikkerhedsgodkendelse at arbejde som vagt, da det er et betroet hverv. Politiet kigger længere tilbage i papairerne end ved en almindelig straffeattest. Årsagen til at vi gik så grundigt til værks var, at vi ikke ønskede at uddanne nogen, der efterfølgende ikke kunne sikkerhedsgodkendes. For at komme med på vagtuddannelsen måtte FIC atter omkring kommune eller arbejdsformidling for at få bevilget deltagelse. Desværre kunne enkelte ikke opnå bevilling til projektet, bl.a. på grund af vanskeligheder, der opstod i forbindelse med, at arbejdsformidlingen lukkede og blev erstattet af de nye jobcentre. Alligevel var henholdsvis 17 og 20 deltagere klar til hold 1 og 2 i oktober 2006 og januar Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Projektets målgruppe - ren straffeattest - indvandrerbaggrund - ledig (dagpenge eller kontanthjælp) - bo i Storkøbenhavn - tale dansk forståeligt - minimum være 18 år Sådan var forløbet for ledige 1. Personlig samtale hos FIC. Her skulle den potentielle deltager fremvise en ren straffeattest og fortælle om sig selv og motivation for at komme med i projektet. 2. Individuel kompetence afklaring (IKA) i en uge på Teknisk Skole, København. Deltagernes forudsætninger og behov forud for selve uddannelsesforløbet afklares. På IKA en fortalte virksomheder og organisationer om arbejdet som vagt. IKA en virkede som optagelsesuge til selve vagtuddannelsen. 3. Fem ugers vagtuddannelse på Københavns Tekniske Skole. De lovpligtige tre ugers grundlæggende vagtuddannelse blev suppleret med to ugers dansk, kommunikation og konflikthåndtering i et integreret forløb. Vagtuddannelsen afsluttes med en prøve bestående af 50 spørgsmål på 45 minutter. 4. Tre ugers efteruddannelse på TEC, Landtransportskolen i Hvidovre. De nye vagter blev i efteråret 2007 tilbudt efteruddannelse inden for selvforsvar, førstehjælp, køreteknik, kommunikation, konflikthåndtering og service. I december 2006 kunne politidirektør, Hanne Bech Hansen overrække de første 11 beviser til de første nye vagter. 17 vagter på hold 2 fik deres bevis overrakt i marts Foto: Kaj Bonne Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 9

6 Jobskabelse ad nye veje I en tid med efterspørgsel på arbejdskraft var det effektivt at gå nye veje i forhold til rekruttering af deltagere. Projektet skabte med støtte fra Integrationsministeriet og kyndig hjælp fra reklamebureauet Bake the Cake en kampagne, der gjorde vagtbranchen til en attraktiv branche. Research i opstartsfasen pegede på, at vagtbranchen havde et blakket ry blandt danskere med anden etnisk baggrund. Kampagnen blev derfor bygget op om en rollemodel og den gode historie om et vigtigt og godt job. Samtidigt blev der lavet en stor presseindsats, det var nemlig vigtigt at få placeret vagtbranchen og projektet som et tilbud, noget folk ville. Københavns Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jakob Hougaard deltog ved den allerførste uddeling af materialer på Nørrebro, som bl.a. TV2 Lorry dækkede, og gav projektet stor synlighed fra start. Effekten af kampagnen var stor. Flere end 200 har henvendte sig via og andre kontaktede FIC direkte. Henvendelserne kom fra hele landet, og det viste sig endda også, at rigtig mange faktisk var i job, men havde opdaget vagtbranchen som en spændende mulighed. Tilrettet undervisning Lige så vel som promoveringen af projektet/branchen var ny i sin tilgang, var selve uddannelsesdelen det også. Den lovpligtige vagtuddannelse på tre uger blev kombineret med to ugers ekstra dansk, kommunikation og konflikthåndtering for uniformeret personale. Intentionen var at kompensere for de oplagte barrierer vores deltagere havde først og fremmest mht. sproget. Til trods for denne tilretning var det erfaringen, at vi kunne have brugt mere tid på det sproglige, da det var og er en stor barriere for målgruppen. Fakta om projektet 200+ henvendte sig til FIC om projektet 54 deltog i IKA (heraf 4 kvinder) 39 deltog i selve vagtuddannelsen 37 gik op til vagtprøven (heraf 3 kvinder) 28 bestod vagtprøven 24 fik efterfølgende job som vagt Her kom de nye vagter i job Apollo Vagt Arken Kunstmuseum Dansikring A/S Dansk Center Vagt Dansk Service Vagt G4S Loomis Danmark A/S Securiguard A/S TVA Vagt Foto: FIC Direkte rekruttering Bake the Cake havde lavet materialer, der kunne uddeles (teaserkort, flyers) og plakater, der var synlige på busstoppesteder, i opgange og andre steder. Alt ledte hen til hvor interesserede kunne opleve tre små videoklip med en vagt, der fortæller om jobbet, og om at gøre en positiv forskel. De interesserede kunne også udfylde en online formular, som endte hos FIC, der fulgte op over for den potentielle deltager. Brug nye metoder! Dette projekt har bl.a. vist, at det kan have meget stor effekt at tænke i nye baner i forhold til rekruttering og uddannelse. Men også i forhold til at præsentere en branche som en mulighed for en gruppe, der typisk ikke orienterer sig mod pågældende branche. Find mere om projektet på nettet Partnere i projektet Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning Handel, Transport og Service Dansikring A/S Falck Securitas (senere G4S) KH Vagt Loomis Danmark A/S Securiguard A/S Siemens Vagt (senere G4S) TVA Vagt FIC Natwali var en af projektets 3 kvindelige deltagere. Foto: FIC 10 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 11

7 Uden uddannelse kommer du ikke langt Efter seks ugers vagtkursus - og en enkelt omvej - kunne Fahri Akin udskifte en rød postjakke med en grå Loomis-uniform og mere selvtillid. Hver dag i to år traskede Fahri Akin op til femte sal i 55 opgange på Islands Brygge. Selvom posten blev en god døråbner til mange flinke mennesker, var det hårdt. Det var ikke, fordi den røde postjakke var tung, men den var bare ikke lige så tiltrækkende som en vagtuniform. Når jeg så en vagt, blev jeg interesseret i vagtjobbet, forklarer 29-årige Fahri. Men det danske sprog var lidt af en modstander på vejen til jobmarkedet. Fahri flyttede fra Tyrkiet til Danmark i slutningen af 2001, og selvom hans tyrkisk-danske ordbog altid ligger på sofabordet foran ham, har det taget tid at lære dansk. Tre af hans venner arbejdede som vagter, og de fortalte, at prøven på vagtuddannelsen var for svær, når han stadig boksede med sproget. Testen er svær, det er 50 spørgsmål på 45 minutter på et fremmedsprog. Jeg kunne mærke, at det var for meget. Selvom han har otte års erfaring med kontorarbejde fra et transportfirma i Tyrkiet, talte det ikke rigtig hos danske arbejdsgivere. Jeg var selvfølgelig skuffet, det er som at begynde forfra, forklarer Fahri, der oplever, at danske arbejdsgivere næsten altid efterlyser uddannelsespapirer. Fahri har mange års praktisk erfaring, men ingen kurser eller skoleophold. Jeg er ikke den store bogorm. Med flere års erfaring på arbejdsmarkedet har jeg fundet ud af, at uden uddannelse kommer man ikke særlig langt i Danmark. Vagtuddannelsen var noget for mig, fordi det er muligt at få en uddannelse på kort tid uden for meget læsning og uden at havne i økonomiske problemer. 12 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Større selvtillid Fahri forklarer, at han ikke er typen, der kan lide at sidde stille, derfor begyndte han at dele post ud, og brugte fritiden på at finde andre jobmuligheder. En dag så han en annonce for Minoriteter på vagt i den tyrkiske avis Haber. Han overvejede ikke længe, før han sendte en mail. To måneder senere i oktober 2006 sad han på skolebænken som kommende vagt. Men han måtte tage en omvej, før han kunne begynde at gå med den grå uniform fra værditransportselskabet Loomis, der under kurset havde besluttet at ansætte Fahri. Han dumpede det første forsøg med de 50 spørgsmål på 45 minutter. Desværre må man ikke tage mere end seks ugers uddannelse under et dagpengeforløb, men Fahris sagsbehandler sørgede for, at han kunne tage uddannelsen igen. Og anden gang bestod han prøven med en enkelt fejl. Fahris stolthed er næsten strikket ind i den grå vagtsweater. Jeg er glad for min uddannelse, den giver mig magt i hverdagen og større selvtillid. En drøm med høj risiko Selvtilliden var dog ikke i top i begyndelsen på det nye job som vagt hos Loomis. Først tænkte jeg, at det slet ikke var noget for mig at køre værditransport, siger Fahri. Han var som alle andre i jobbet bange for, at kufferternes farvepatroner skulle eksplodere i hænderne på ham. Det var også lige ved to gange, ler han. Efter otte-ni måneder i jobbet tænker Fahri ikke længere over koder og låsesystemer. Ligesom pinkoden til bilen sidder på rygraden efter, at han en gang ufrivilligt holdt stille ved et Fakta-supermarked, fordi motoren blokerede, da han tastede en forkert kode ind. Fakta om Fahri Alder: 29 år Baggrund: Tyrkisk, kom til Danmark i slutningen af 2001 Uddannet vagt den 2. marts 2007 Har kørt værditransport for Loomis siden april 2007 De første to uger kører man to sammen. Og de forklarede mig, at alle har haft de samme problemer, og jeg blev hurtig rolig. Nu kører han dagligt mellem kunder. Ruten går fra tankstationer til supermarkeder mellem Skovlunde, Herlev, Vanløse. Han kører i timers vagter tre dage om ugen og har fire dage fri. Fahri er træt, når han kommer hjem. Men han synes, det er tilfredsstillende. Det eneste, han kan finde på at kritisere, er, at lønnen ikke helt afspejler, at han og hans kolleger risikerer at blive overfaldet. Men en dag er han klar til at løbe større risici - for den virkelige drøm er at blive brandmand. Men indtil videre har han ingen planer om at udskifte sin vagtuniform. Fahri kører hver dag værdier for forskellige supermarkeder og tankstationer. Foto: Martin Foldgast

8 Du skal ikke gemme dig Sådan opfordrer Samar Ghantous andre kvinder med indvandrerbaggrund, der overvejer at blive vagt. Hun er selv et særsyn som kvindelig servicevagt i Hundige Storcenter. Men at bære en opsigtsvækkende uniform passer hende meget bedre end at være kok. Det er ikke et klassisk kvindejob at være vagt i Hundige Storcenter, der lægger beton til Bilkakunder, tøjshoppere og boligudstyrsbutikker, men også småtyve og rødder. Samars kolleger var først skeptiske over at skulle have en kvinde med i deres vagtfirkløver. Men de mandlige kolleger kalder det en 100 procent god oplevelse, at Samar er kommet med på holdet. Både hun og kollegerne oplever, at luften går ud af pressede situationer, når hun er med. Det hjælper, at hun er kvinde. Selv flækker Samar i et hvidt smil og siger: Det er munden, når hun skal forklare, hvorfor hun får respekt. Hun er født og opvokset i Danmark med libanesiske forældre. Egentlig tænker hun ikke så meget over sin baggrund, men hendes mørke hår bliver bemærket af indvandrere, og hvis de ikke har forstået det på dansk, så får de det en gang til på arabisk. Man får lidt mere respekt. Men fidusen er at tale ordentligt, og ikke være macho forklarer hun. Det er også TVA VAGTs filosofi og det virker, for siden firmaet i 2003 overtog kontrakten med centeret, er antallet af problemer i centeret dalet drastisk. Ingen pust i nakken Det er ikke drama fra morgen til aften at være vagt i centeret. Det er en af grundene til, at Samar ikke tænker så meget over jobbets barske elementer. Og hun er glad for, at hun kom med i projekt Minoriteter på vagt. Jeg vidste med det samme på vagtkurset, at jeg ville være servicevagt, og jeg fik at vide, det var svært for piger. Men det var det, jeg ville, og derfor blev jeg det, siger Samar, der blev ansat hos TVA VAGT i marts Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Inden Samar blev vagt, arbejdede hun som kok. Men de mange lange dage passede dårligt sammen med at være mor. Hun overvejede at blive fængselsbetjent, men den korte vagtuddannelse tiltrak hende. Hun arbejder stadig ti timer ad gangen tre dage om ugen, og ikke som tidligere fem dage om ugen i et dampende køkken. Desuden kan hun i højere grad selv tilrettelægge arbejdsopgaverne. Der er den der selvstændighed, der er ingen, der puster dig i nakken, siger hun mellem to cigaretter i vagtrummet. Hente vand og holde ro Cigaretterne får en pause på bordet, og hun forlader vagtrummet for at gå en runde. En ældre mands briller ryger lidt op ad næseryggen, da Samar spørger om, alting er ok, mens han vasker hænder på herretoilettet. Det er også Samars job at tjekke, at toiletterne ser ordentlige ud. At hente vand til damerne og mændene i informationen, at dele post ud, og så selvfølgelig holde ro og orden i centeret. Kollegaen Stefan sidder i høresneglen i venstre øre. Han fortæller, at de er blevet kaldt til Bilka. To utilfredse unge mænd har sendt en bøf tilbage i Bilkas Bistro, mens de smadrede et par tallerkener og råbte ad personalet. Stefan og Samar venter roligt sammen med kollegaen og de to utilfredse kunder på politiet. Men de tos vrede er dampet af, og Samar kan fortsætte ud i centeret. Fakta om Samar Alder: 29 år Baggrund: Født og opvokset i Danmark, men har libanesiske forældre. Uddannet vagt den 2. marts 2007 Fik job hos TVA Vagt i marts 2007 og arbejder i Hundige Storcenter Næste stop politiet? Flere piger med indvandrerbaggrund har spurgt Samar om vagtuddannelsen. Men få springer ud i det. Jeg siger, at de helt sikkert skal gøre det. De skal ikke skal gemme sig. Men ofte er der ikke opbakning fra familierne. Hvis det er en mandeverden, får piger at vide, at skal de holde sig væk. Det er svært, hvis familien siger nej. Samars mor har været bekymret for om, Samar ville få bank. Men Samar har sjældent oplevet noget alvorligt på jobbet. Og hun kan altid hente opbakning fra sine gode kolleger. Det bedste ved jobbet er, at man får et slags hjem. Man får den følelse med i jobbet - også med kollegerne. Man er jo meget tæt, forklarer hun, der er blevet en af gutterne. Om hun også er en af gutterne i Hundige Storcenter om 10 år, afviser hun. Men hun er glad for det nu, og hun er glad for erfaringen, og vagtlivet har plantet en ny ide. En politiuniform kunne godt blive næste stop. Samar arbejder i Hundige Centret, men hun har også gået som vagt i Københavns Lufthavn. Foto: Martin Foldgast

9 Du skal ikke give op Vagtbranchen myldrer med muligheder. Det er en nem og åben branche at komme ind i, synes Shkar Salih. Og vagtjobbet bringer ham et skridt tættere på drømmen om at blive politimand. Shkar Salih fik sit vagtbevis om fredagen, og torsdagen efter havde han arbejde. Det ser nemt ud. Men det kræver lidt at skabe et andet billede af unge nydanske mænd, der ofte bliver stemplet som rødder, forklarer Shkar. Jeg vil gerne give et godt billede af indvandrere. Det var en af grundene til, at jeg blev vagt. Og jeg vil gerne give de gode ting tilbage, som jeg har fået her, for eksempel skole og uddannelse, siger han. Men han har også et budskab til unge med anden etnisk baggrund. Mange med anden etnisk baggrund giver nærmest op, når de bliver afvist efter en jobsamtale. Man kommer ingen steder på den måde, og der findes mange steder, der gerne vil ansætte en udlænding. Man skal ikke give op, man skal blive ved og ved. Det siger han også til andre, der overvejer at blive vagt. Vagtbranchen er ligeglad med om, man er inder eller tysker eller tyrker. Bare man kan arbejde. Shkar, der har svært ved at sidde stille, holder meget af at arbejde. Det har han gjort, siden han i 1998 som 14-årig kom til Danmark fra Kurdisk Irak. Han har bl.a. uddannet sig til salgsassistent og arbejdet i Kvickly. Siden har han været tjener. Men drømmene går i en helt anden retning. Derfor reagerede Shkar hurtigt, da hans kone kom hjem med folderen for Minoriteter på vagt. For vagtkurset er et skridt tættere på Shkars politidrøm. Plus hos politiet Fra han fik folderen i hånden gik det stærkt. Efter seks ugers kursus blev han vagt. Under kurset var han til samtale hos Dansikring, der lovede ham et job. Løftet blev holdt, og Shkar begyndte hos Dansikring den Sådan! Historier om integration i vagtbranchen december Shkar er ikke i tvivl om, at vagtjobbet er et plus, når han skal søge ind hos politiet. Når jeg søger ind hos politiet og siger, at jeg har været vagt i et par år, så bliver de mere interesserede. Jeg kører ud til alarmer og møder også indbrudstyve. Det er ikke helt politiarbejde, men det er et samarbejde med politiet, siger Shkar, der ikke har søgt ind på politiskolen endnu, fordi han mener, at den skriftlige del af prøven er svær. Politijobbet trækker også, fordi det handler om at passe på samfundet. Som politibetjent kan jeg være med til at hjælpe samfundet, og forebygge kriminalitet. Jeg har det sådan, at nu er jeg i det her land, og er glad for det, så vil jeg gerne passe på det. Har skubbet grænser At passe på er en stor del af hans job som vagt. Shkar har i et år kørt rundevagt om natten. Det betyder, at han skal tjekke om, virksomheder er låst, tjekke alarmer og holde ro og orden i området. Det gælder om at være synlig. Derfor skal han blande sig ved hærværk, indbrud og nogle slåskampe. Og i julefrokostmåneden kører han vildfarne branderter til stationen eller ringer efter en taxa. Tre gange har han også hjulpet ved trafikuheld. Det har skubbet til nogle grænser at arbejde om natten. Jeg er blevet meget stærkere psykisk. Man overskrider nogle af sine grænser. Vi får nogle mærkelige alarmer, og det er ikke altid det sjoveste at komme frem til et hus, der ligger midt i skoven, og man skal ned i kælderen og slukke alarmen. Så kigger man sig lige over skulderen en ekstra gang. forklarer Shkar, der altid har en schäferhund ved sin side. Fakta om Shkar Alder: 24 år Baggrund: Kom til Danmark i 1998 fra Kurdisk Irak. Fik sit vagtbevis den 1. december 2006 Fik arbejde i Dansikring den 7. december Jobbet hjælper Shkar på flere måder Jeg tager tingene mere med ro. Og jeg tænker mere klart i pressede situationer. Hvis der for eksempel sker en ulykke, eller en får et hjertestop på gaden, så ved jeg, at jeg har et ansvar, siger Shkar. Han behøver dog ikke længere at arbejde i mørke. For han skifter til at køre vagt om dagen. Shkar er glad for, at der er så mange muligheder i branchen. Han roser Dansikring for, at virksomheden er villig til at lade ansatte prøve forskellige job i vagtselskabet. Og dagjobbet kommer på et godt tidspunkt, for det åbner for nogle muligheder. Med de almindelige arbejdstider, kan han gå til skriftligt dansk om aftenen, så han kan forberede sig til prøven på politiskolen. Selvom vagtjobbet er godt, opgiver Shkar ikke sin politidrøm. Shkar startede som vagt for Dansikring om aftenen og natten. Fremover skal han arbejde om dagen. Foto: Martin Foldgast

10 Sådan arbejder FIC FIC er en almennyttig forening, der arbejder med uddannelses-, beskæftigelses- og integrationsprojekter for kortuddannede. Derfor var FIC straks med på ideen om et integrations/beskæftigelsesprojekt i samarbejde med med vagtbranchen. FIC har siden 1995 lavet integrations- og beskæftigsesprojekter inden for energi- og renovationsbranchen, og var derfor glade for henvendelsen fra VSL i foråret 2006 om et projekt i vagtbranchen. Efter nogle møder sammen med parterne i projektet stod det klart, at en ansøgning kunne målrettes den Europæiske Socialfond. Modellen for projektet blev at nedsætte en styregruppe, som FIC referede til, og som lagde rammerne for projektet, herunder aktiviteter og økonomi. Det er FIC s erfaring, at denne organisering er afgørende for succes i og med at virksomheder og brancheorganisationerne sidder med ved samme bord. Beslutningerne, som FIC som projektsekretariat udfører i det daglige er således aftalt i styregruppen, og har opbakning. Vær med til at forandre FIC s vision er, at gøre en positiv forskel gennem uddannelses- og beskæftigelsesprojekter for kortuddannede i Danmark, Europa og globalt. Projekterne gennemføres i tæt samarbejde med faglige organisationer, arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, private virksomheder, offentlige myndigheder og uddannelsessteder. FIC er en medlemsorganisation. Alle personer, organisationer og virksomheder, der kan tilslutte sig formålet, kan blive medlem, og vil du være med til at forandre, så meld dig ind i FIC og vær med. Læs mere på Tag udgangspunkt i den enkelte Gennem mange forskellige projekter har FIC igen og igen erfaret, at det som virker bedst er, at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. Der ligger et hav af ressourcer gemt i alle mennesker, det kan f.eks. være kompetencer, som man har med fra hjemlandet, men som man ikke har fået papir på i Danmark. En anden erfaring er, at mange kortuddannede og indvandrere kan have reservationer i forhold til at skulle på skolebænken, da man måske ikke tænker tilbage på skoletiden som en alene positiv oplevelse. Disse to forhold dækker over skjulte kompetencer, der skal sættes i spil, og mentale barrierer, der skal overvindes med forsigtighed. Derfor er den individuelle tilgang nøglen til succes. Fakta om FIC Almennyttig forening (NGO) Stiftet i medarbejdere i København, 2 lokalt ansatte i Kenya og Tanzania. Laver uddannelses, beskæftigelses og integrationsprojekter for kortuddannede M hammad viser stolt uret, som VSL gav alle, der bestod vagtprøven. Foto:FIC 18 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 19

11 Det har været problemfrit Det har været nemt at ansætte to nye vagter gennem Minoriteter på vagt. Men næste gang vil værditransportselskabet Loomis dog være med fra starten. Værditransportselskabet Loomis spejdede efter medarbejdere og synes Minoriteter på vagt var en god mulighed. To faste ansættelser er det blevet til gennem projektet. Det har været smertefrit, siger personaleansvarlig Jess Pedersen fra Loomis, når han skal beskrive, hvordan det er gået med de to nye vagter. De er faldet til meget hurtigt og har ikke krævet mere end andre, selvom der først var lagt op til, at det ville være mere tidskrævende, uddyber Jess Pedersen. Oprindeligt var tanken, at Loomis skulle have en mentorordning internt i virksomheden for vagterne, der blev ansat gennem Minoriteter på vagt. Men det blev ikke nødvendigt, mest fordi vagterne fra projektet ikke ønskede en særordning. Loomis havde heller ikke et særligt integrationsformål ved at deltage i projektet. De fleste af de 40 chauffører, der kører værdier tværs over Sjælland for virksomheden, har anden etnisk baggrund end dansk. Vi har ikke gjort det særligt for integrationen, for vi har allerede afrikanere, polakker, arabere og mange andre, der arbejder for os. Så vi gik mest med i Minoriteter på vagt for at få flere, vi kunne ansætte, forklarer Jess Pedersen. Han lægger dog vægt på, at det har været en positiv bivirkning af projektet, at så mange ledige har fået job efter at have deltaget på det seks uger lange vagtkursus. 20 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Gør det igen Erfaringerne med projektet har mest været gode, mener Jess Pedersen. Selvom han oprindelig havde fem ansatte gennem projektet, endte det med to. En dårlig ryg, et dårligt ben og en pludseligt manglende politigodkendelse betød afsluttede kontrakter med tre vagter. Men Jess Pedersen ser det ikke som noget særligt. Det kunne være sket for hvem som helst, siger han. Og han tøver ikke, da han svarer på om, Loomis vil deltage i noget lignende igen. Jamen det vil vi igen. Vi er overbeviste om, at hvis vi sidder med hænderne i skødet, så sker der intet. Han har blandt andet deltaget i et projekt gennem arbejdsformidlingen. Her er han med hele vejen fra det øjeblik, hvor ledige med potentielt ønske om et vagtjob bliver kaldt til samtale. Det er læren fra Minoriteter på vagt. Selskabet ville gerne have været med helt fra starten, for at kunne screene de potentielle vagter tidligere i forløbet. Bedre end sit rygte En anden positiv bivirkning af projektet er et større - og bedre - kendskab til vagtbranchen, mener Jess Pedersen. Han forklarer, at vagtbranchen slås med dårlige historier om arbejdsgivere, der ikke har haft overenskomst eller som har bedt medarbejdere selv betale for deres vagtuniformer, og derfor kan det være svært at finde nye vagter. Politidirektør Hanne Bech Hansen ser Minoriteter På Vagt som en rugekasse for Politiet, og stillede op, da der skulle overrækkes diplomer til de nye vagter. Foto: Kaj Bonne Vi kæmper imod, at folk tror, at vi som arbejdsgivere forsøger at snyde dem. Vi ville gerne være med til at fremme branchen og udbrede kendskabet til vagtbranchen. Hvis vi kunne få flere i arbejde som vagter, ville det være godt. Og gennem kurset har vi forberedt flere på, hvad de skal holde øje med i branchen. Fakta om Loomis Danmark A/S Værditransportselskab Antal ansatte: 170 Kerneopgaver: Transport af værdier for supermarkeder, tankstationer, private virksomheder m.fl. Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 21

12 Vi gjorde det ikke for at tjene penge Da selskabet TVA VAGT hørte om at lave et projekt som Minoriteter på vagt, så selskabet to muligheder. Den ene var at få en større pulje at rekruttere vagter fra, den anden var at give vagtbranchen et bedre renommé. Vagtbranchen lider af, at man skal lære den at kende, før man smider fordommene, forklarer Peter Brandi personalechef i TVA VAGT. Etniske minoriteter har nogle gange særlige fordomme over for branchen, mener han. Gruppen af folk med anden etnisk baggrund har tit en anden holdning til personale i uniform end danskere. Uniformerede bliver ofte opfattet som nogle grimme karle, der er korrupte. Vi tænkte, at vi kan gøre noget for at blive mere accepterede. Derfor var Peter Brandi og hans kolleger i TVA VAGT klar til at poste mange timer i projektet Minoriteter på vagt. På bundlinjen kan man ikke umiddelbart se resultater. Det blev til to ansættelseskontrakter, hvoraf den ene måtte annulleres efter et stykke tid. Men Peter Brandi ærgrer sig ikke, for hans mål blev nået. Vi tænkte, at det handlede om at skabe et bedre ry for branchen. Derfor er det i orden, at vi ikke ansatte ti. Vi har på forhånd sagt, at vi ikke forventede, at folk ville stå i kø foran vores firmadør, forklarer han. Peter Brandi gjorde det med det samme klart for sin ledelse, hvad succeskriteriet var, så han ikke skulle ende med at gå og forsvare manglende nyansættelser. Projektet Minoriteter på vagt var en god mulighed, mente selskabet TVA VAGT. Ikke for at tjene penge, men for at tjene branchen. Større anerkendelse Peter Brandi har ingen problemer med at forklare, at projektet er en succes. Faktisk taler han længe, når han bliver spurgt, om det kan betale sig at kaste sig ud i den slags projekter. På det mikroøkonomiske plan har vi brugt meget store ressourcer på et meget lille resultat. Men hvis man ser på branchen, har det betydet enormt meget, at vi er blevet profileret mange steder. Vi kan mærke, at politiet og andre myndigheder har fået et bedre indtryk af os. Politidirektør Hanne Bech Hansen sagde til bevisoverrækkelsen for de nye vagter, at hun godt kunne se, at vores arbejde gav dem noget. Vi er rugekasse for betjente. Der er kommet en større forståelse for vores branche. Vi bliver ikke længere betragtet som et selvbestaltet politikorps, siger Peter Brandi. En af de virkelig givende sidegevinster har været, at de fleste på projektet er kommet i arbejde. Det kan godt være, det har kostet kroner og en masse tid, men det er prisen værd at gøre nogle glade, og det giver os mere loyale medarbejdere. Det opvejer de knap så gode oplevelser, hvor han eller deltagerne har taget et frit fald i kulturkløften. Vi skulle have tænkt på noget mere danskundervisning og brugt nogle flere timer på at fortælle, hvordan man opfører sig på arbejdsmarkedet. Vi oplevede, at nogle af kursisterne ikke kom til tiden en eneste gang. I vagtbranchen er vi ret påpasselige med at komme til tiden. Vi åbner for eksempel indkøbscentre, og vi kan ikke have kunder, der venter i frostvejr, fordi vores vagt skulle sove 20 minutter længere. Fakta TVA VAGT Stiftet i 1997 Medarbejdere: 16 Kerneopgaver: Butikskontrol, servicevagt, udgangskontrol Vi har lært af projektet Peter Brandi mener, at han og hans kolleger kunne have undgået nogle af problemerne, hvis vagtselskaberne havde været mere præcise i deres krav i de indledende samtaler, hvor de kommende vagters kompetencer skal afklares. Set bakspejlet, ville Peter Brandi en anden gang også være mere klar i sine krav til projektlederen, FIC. Vores opdrag har ikke været præcist nok. For eksempel skulle vi have gjort det klart, at et godt dansk handlede om mere end, at gøre sig forståelig. Det er fint nok, hvis man skal være vagt om natten. Men vi har mange servicevagter, og vi kræver skriftlig kommunikation og døgnrapporter til for eksempel politiet, siger Peter Brandi. Bumpene på vejen får ham dog slet ikke til at ryste på hovedet, hvis andre vil give sig ud i lignende projekter. Jeg vil sige: gør det. Men tænk jer om. Man skal definere: Hvad er det vi leder efter? Og man skal ikke gøre det for personlig vindings skyld. Man skal gøre det for at bibringe branchen noget. Libanesiskfødte Samar arbejder for TVA VAGT i Hundige centret. Foto: Martin Foldgast 22 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 23

13 Vi vil have vagter, der brænder for jobbet Securiguard A/S er glad for de to medarbejdere, som virksomheden har ansat gennem Minoriteter på vagt. Selskabet har dog ikke en bevidst strategi om at ansætte vagter med anden etnisk baggrund. Det vigtigste er, at man brænder for vagtjobbet. Tyrkiskfødte Ramazan viser glad sit uddannelsesdiplom. Foto: FIC Hver trejde ansat hos Securiguard A/S er født uden for Danmarks grænser. Men når personalechef Henrik Jørgensen udvælger nye ansigter til virksomheden, ser han efter noget helt andet end oprindelse. Det gjaldt også, da han ansatte vagter gennem projekt Minoriteter på vagt. Vi vælger medarbejdere efter kvalitet. Kvalitet for mig har ingen farve. Hvis de ikke brænder for sagen, så er det ikke noget for os, siger Henrik Jørgensen. Securiguard A/S var ikke med i Minoriteter på vagt fra begyndelsen, fordi selskabet først fik overenskomst med Vagt og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning i september Aftalen faldt sammen med et underskud af medarbejdere. På en almindelig uge får Henrik Jørgensen ti uopfordrede ansøgninger, men sommerperioden er lavsæson for ansøgere. Derfor syntes Henrik Jørgensen, at det var interessant at deltage for som arbejdsgiver at medvirke til professionel integration. Det endte med to ansættelser. De to vi valgte blev et rigtig godt valg. De brændte for at komme i gang, siger Henrik Jørgensen. Han forklarer, at han lægger vægt på personlighed, som en meget vigtig egenskab som vagt. En god personlighed, livserfaring er vigtige kundskaber. Vi laver præventivt arbejde, så man skal turde, at gå frem og sige fra. Og dette kombineret med Securiguards motte ærlighed frem for alt har betydet en ny og mere professionel tilgang til ansøgere med anden etnisk baggrund. Vigtigt med efteruddannelse Henrik Jørgensen fremhæver, at de to ansatte fra Minoriteter på vagt til fulde lever op til Securiguards forventninger. De er gledet ind i virksomheden som alle andre. Der er endda positive kendetegn. Når vi fortæller dem, at man også kan gøre tingene på en anden måde, så har de taget meget åbent imod det og viser tydeligt, at de gerne vil gøre tingene godt, forklarer Henrik Jørgensen, der ikke altid har den samme oplevelse med andre nyansatte. Et andet gode ved Minoriteter på vagt er tre ugers efteruddannelse til vagterne i projektet. Det er en rigtig god ting, at de får efteruddannelse, så skal vi ikke i gang med det. Man kan mærke, at de er interesserede i at lære noget. De er kommet tilbage fra kursusforløbet med større gejst, og en holdning om, at nu er vi rustet yderligere, og nu skal vi bruge det i det virkelige liv. Han afviser ikke, at Securiguard ville gøre det samme igen. Men han trækker på sit ja. Ikke fordi der er noget galt med projektet, men fordi der stadig lander ti uopfordrede ansøgninger på skrivebordet om ugen. Fakta om Securiguard A/S Stiftet 1. januar 2003 Medarbejdere: 90 Kerneopgaver: Udførsel af alle former for vagtopgaver og rådgivning for Stat, kommuner og private virksomheder m.fl. & Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 25

14 Gode råd til vellykket integration på job I forbindelse med Minoriteter på vagt har de deltagende virksomheder, deltagerne selv, undervisere og projektledelsen gjort en række erfaringer, som her forsøges samlet i nogle gode råd, som kan være nyttige for virksomheder eller ledige med anden etnisk baggrund, der gerne vil i job. Gode råd til virksomheder - Husk at etniske minoriteter er ligeså forskellige som alle andre, men husk også at de ikke taler dansk som modersmål. - Sørg for at kommunikationen med nyansatte med anden etnisk baggrund er meget præcis, ofte svares der bekræftende på beskeder af høflighed. - Gør meget ud af introduktionen af den nyansatte på virksomheden. Vær tålmodig og understreg, at der ikke findes dumme spørgsmål. - Sørg for at inddrage den nyansatte i det sociale fællesskab. Dansk humor og omgangstone kan være svær at forstå, da meget ikke siges, f.eks. ironi. - Overvej brugen af mentorer til at tage imod de nyansatte. De virksomheder, der har anvendt mentorer er glade for det. - Spørg ind til erfaringer og kompetencer. Udover sproglige og kulturelle ressourcer er der ofte uddannelse/erfaringer fra hjemlandet at trække på. - Stil krav til den nyansatte, bare fordi man er født i et andet land, er man ikke en stakkel. Gode råd til nydanskere - Overhold mødetider. Det er meget vigtigt på de fleste danske arbejdspladser, at man kommer til tiden. - Tal dansk på jobbet, og husk der ikke findes dumme spørgsmål - spørg når du er i tvivl om noget. - Giv aldrig op! forsæt med at uddanne dig mht. dansk og i øvrigt. Der er mange muligheder for efteruddannelse. - Deltag i det sociale samvær på arbejdspladsen, d.v.s. hils på dine kolleger, når du kommer og går. - Stil krav til dig selv og til din arbejdsplads og din arbejdsgiver. - Sæt dig ind i arbejdsmarkedets spilleregler, tillidsmandsfunktionen, a-kasse, fagforening m.m. - Husk din religion er en privatsag. - Vær imødekommende og åben over for danskerne. Det er ikke kun dig, der er nervøs, genert og nysgerrig - det er dine danske kolleger også. 26 Sådan! Historier om integration i vagtbranchen Foto: Bake the cake Sådan! Historier om integration i vagtbranchen 27

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål : Tænk på indhold, branche, arbejdstid, geografi. Brug internettet HK Jobformidling har sin egen database på www.mithk.dk.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne

Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne Etniske kvinder i job Den bedste vej til ligestilling og integration på arbejdspladserne EU s socialfond skabte mulighederne med Equal programmet The EUROPEAN UNION The European Social Fund Indhold Indledning

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar

Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse. Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Budskaber fra toplederboardet om mangfoldighedsledelse Din udfordring som topleder du har et personligt ansvar Oktober 2008 2 Mangfoldighed I Kommuner og Stat MIKS KL, Personalestyrelsen og syv statslige

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Jobformidlere. Jobformidlere

Jobformidlere. Jobformidlere Jobformidlere Der fi ndes en række virksomheder, som lever af at hjælpe andre virksomheder med at skabe kontakt til jobsøgende og ad den vej besætte ledige stillinger. Under én hat kalder vi dem her for

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere